
Ye Ol Chemistry Lab
Kemiker Magnus og Biokemiker Morten rangerer alt kemi. Det er en kolossal opgave, men nogen må jo gøre det! I denne podcast snakker vi uformelt om kemi, men også om meget andet: mad, historie, samfund, kultur og tit rumraketter! Og det er netop fordi alt er kemi! Rangeringen bliver på en klassisk "tier" liste, hvor S er super bedst og F er værst. Vi håber i vil lytte med og hygge jer sammen med os.
Find links til alle steder vi har vores podcast her: https://linktr.ee/yeolchemistrylab Derudover er der også links til vores SoMe der.
Man kan, hvis man ønsker, støtte os her: https://10er.com/yeolchemistrylab
Ye Ol Chemistry Lab
Geosmin - her dufter af regn
I dag finder vi ud af hvorfor regn på en varm sommerdag dufter så dejligt. Det hurtige svar er geosmin, men det er jo ikke hele forklaringen. Og vi ved ikke alt om geosmin endnu. Derfor kommer vi ind på hvordan Magnus får hypotesen om at bakterier gerne vil have dig til at dø af tørst i ørkenen. Og hvorfor er Morten egentlig så i tvivl om rødbeder altid smager af jord eller om det kun er nogle gange at de gør det? Er du i tvivl om det?
Hej Morten. Hej Magnus. I dag der skal vi snakke om noget der er i luften omkring os. Specielt i de her dage med regnvejr. Er det kærlighed? Ja, der er jo nogen der siger det er deres romantiske duft for dem. Ah, okay. Ja, vi skal snakke om geosmin. Jep, det lyder godt. Geosmin. Det er et eller andet molekyl jeg har en underlig forkærlighed for. Så vil du ikke fortælle noget om Geosmin? Jo, men så tænker jeg bare at starte med lige at sætte stemningen. Så man skal jo forestille sig sådan en tør sommerdag. Altså hvor det virkelig ikke har regnet længe. Nej, det er et par uger siden nu. Øhm... Nå ja, det ikke har regnet. Og så går man udenfor, og man kan fornemme, at der begynder at være et eller andet i luften. Det har været tørt længe, men nu er der ligesom lidt fugt i luften. Og det bliver også mørkere i lyset. Så lige så stille og roligt, så kan man dufte noget. Duften af regn. Og de første regngruppe, de begynder også at falde faktisk. Og så kommer der virkelig meget af den her duft. Og de fleste mennesker synes, det er en meget behagelig duft. Altså den her duft af regn. Som man kalder petrikør. Tror jeg, man udtaler det. Tidligvis opdaget i Polen eller? Ja det tænkte jeg. Det er duften af regn, P3K. Det vidste jeg ikke. Nå, men hovedbestanddelen af den her duft, fordi dufte er jo egentlig bare molekyler der suser op i vores net. Det er molekylet geosmi. Så ja, det er det vi skal høre om lidt i dag. Hvorfor tør jord? Det dufter godt, når der kommer lidt fugt til det. En lille smule. Yes, og lad os starte med navnet. Geosmin. Geo, som i jord på græsk, og osmø, som betyder lugt. Så det betyder jordlugt. Og det giver også god mening, fordi man snakker jo også nogle gange om det der med, at det lugter sådan lidt jordslået. Altså den har den der svag jordslåede. Jordslået. Ja, det er sjovt at gøre jordslået. Fordi det er jo egentlig sådan lidt mukkent. Ja. Men det lyder også meget passende med jordslået, når regnen slår ned. Men det er jo det man snakker lidt om, det kan dufte lidt af, men på en frisk måde, og ikke det der vasketøj, der har ligget i et par dage. Ja, det der håndklæde fra træningen, man lige glemte at pakke ud af ens affaldspose, man havde smidt det nede i. Kan vi vide om det er også at give smil, eller er det noget andet? Jeg tror faktisk, måske det er geosmin. Men det kan jo være, at er det en overkoncentration af geosmin. Fordi hvad jeg kunne læse mig frem til, så kan vi lugte geosmin i ret små mængder. Altså vi kommer i hvert fald ind på senere, hvorfor det nogle gange er behageligt og nogle gange er ubehageligt. Men det er jo sjovt det der med, at jeg har tit snakket om det der med, at jeg kan lugte, når det skal til at regne. Og det er der mange, der kommenterer på, at det synes de ikke, men at de nødvendigvis kan. Jeg kan huske, da jeg ledte på universitetet og boede på Collegia, der havde jeg nogle italienske venner, og de sagde det der med, at det var noget fies, jeg sagde, at det kunne lugte til at regne, så jeg sagde, at det kunne regne lige om 5-10 minutter, man kan lugte, det sagde jeg så. Og det var jo det samme med tortenflue og alt muligt andet, det var jo alle tegne i. Ja, ja, der var mange tegne i. Man lydede som en eller anden forbandet shaman, der stod der og sagde, at jeg kan lugte det og se det på insekterne. Eller en gammel bedstemor. Jeg kan mærke det i knæet! Jeg kan mærke det i knæet! Ja, men det er jo rigtigt nok. Der er en masse signaler, og en af dem er den her lugt, og som jeg har kunne læse mig frem til, så bliver den frigivet før regnen slår ned. I hvert fald nogle gange. Og det er jo vel også fordi, at der netop opbygger sig fugt, og den første fugt hiver det ud af de her luftporer, der er i jorden. Men det giver jo også mening, sådan rent biologisk evolutionært, at man kan indikere for en selv, hvornår det skal til at regne, fordi nu har vi jo huse og alt muligt andet, men da vi var røde, da vi var abere, da vi var huleboer osv., der havde det god mening, at man kan lugte, når det skal til at regne, så man kan komme i læ af regnen. Ja. Det er jo det, friluftsmennesker siger, at den farvelste ting, det er, hvis man. Bliver fugtig, altså våd. Ja. Helt sikkert Bestemt, og det gør det for mange Men skal vi, altså det er jo en kemipodcast, så skal vi lige prøve lige at høre lidt hvad molekylet er Den har et langt nøgle. Det har et langt nøgle, og den. Er mange Ja, det er en alkohol, det ved jeg ikke om det siger så meget Det er ikke en menneske, der kan drikke og blive fuld af. Det giver jo smin af det gode, det kunne da have været sjovt. Ja. Det er sådan en god jordslået vodka. Patrick, hør op. Men det er en terpenoid. Og det... Hvad tænker du, når du hører om terpener? Om. Terpener? Så tænker jeg på nåletræ og terpentin. Så. Noget, der lugter? Ja. Meget. og. Det giver jo god mening, fordi det gør den her også og det er fordi sådan nogle ringe, ja hydrocarbon ringe at de passer bare vildt godt ind i vores duftreceptor så det virker og vi er virkelig gode til at fornemme det også, altså det er i pigronlære koncentrationer Det er lidt forskellige taler, det er nok fordi det er forskellige personer der har duftet frem til det, men sådan omkring de 400 dele per million. Øh, jeg sagde million, jeg mener billion, undskyld. Så. Vi er rigtig rigtig gode til at lugte geospil? Ja. Igen jeg har ikke lige den der liste om hvilke ting man kan lugte, men den er sådan rimelig Men det. Giver jo også mening, altså det er jo ikke meget der er i luften, når der lige kommer et par enkelte grupper regnet et stykke væk. Nej. Det er jo det. Og. Så kan man lige få det på vinden, og så være sådan, åh ja, vi skal se, om vi kan lægge det, der kommer regn nu. Ja. Altså der skal jo virkelig få molekyler, der sætter sig i næsen, for at man kan fornemme det. Det bliver fremstillet af en del forskellige bakterier og svampe. Så det er jo også lidt sjovt, hvis man ved lidt om evolutionen, at svampe og bakterier, de er jo ikke sådan, altså de er begge to mikroorganismer, men ellers så er de jo langt fra hinanden i evolutionen, så det er jo noget, de har fundet på at lave, Formentlig uafhængig af hinanden, måske ikke. Det kan også være det der med at de lige låner nogle gener fra hinanden. Men i hvert fald, det er noget de bruger til noget. Ja. Svampe vil jo helst ikke sprede spor, når der er fugt i luften. Eller jo, det vil de faktisk gerne, for så kan de falde ned. Det. Ved jeg for lidt om svampe, til at vide hvornår de gerne vil. Og det var heller ikke... Jeg tror heller ikke det er sådan store svampe Det er sådan mikroskopiske svampe med penicillin Ja Det var noget af sådan et luftbordensvampe Og det gik faktisk også først op for mig her Hvor jeg researchede det her afsnit at jeg har jo forsket i termitbo Og det lugtede jo meget af jord Gør af termitbo det? Ja, sjovt nok Og der var nogle af delene der lugtede mere af jord Som jeg sådan... Ja, og det er først nu det er gået op for mig, det er jo fordi det er de dele der har været mest mikrobiologisk aktivitet i, så det er jo smigen jeg har lugtet mens jeg har forsket i det, så er jeg åbenbart ikke så klog at jeg har lagt de to ting sammen, ellers så har jeg koncentreret mig om det jeg skulle forske i i stedet for. Det kunne være man havde fokus derhen. Ja Så det er måske også derfor jeg er underbevidst lidt fascineret af det, fordi jeg havde gået og sniffet til det i to år Øhm, men udover jord, ved du så hvor man ellers finder det? 0,30, altså det... Øhm, nej... Altså det er jo... Det tror jeg nogle andre tager pænere. Men er der sådan et eller andet du spiser der smager lidt af jord? Federe. Smager... Smager lidt jord, eller kan smage jord. Ja. Og det er... Det er det også... Det... Det... Og der er også nogle kuls, sådan arter der kører. Ej, de er vist bare mere sultne. Ja. Jeg kender heller ikke lige nogen koldearter, men aerobidder og de laver det selv, det er ikke fordi det er mikroorganismer der laver det for dem, de laver det selv og det har de fundet ud af ved at bruge dem sterilt Og de blev nødt til at tjekke mange ting for at sikre sig, at der ikke var mikroorganismer i nærheden Så det er jo også virkelig fjernet, en rødbede er virkelig fjernet evolutionært fra bakterier. Og svampe Det er virkelig svært at bruge noget sterilt, når der generelt er mikroorganismer i jord Du brænder jo bare. Jorden af, eller varmer den Men det. Skal varmes godt igennem, der skal ikke være en lille bitte smule tilbage. Spændende. Ja, så det er vidderligt derfor at grødbedre de smager af jordet. Og der er også nogle nuancer i vin. Det er også Geosmin der står for det og også derfor hvis det smager for meget af det så er der kommet for meget Geosmin i Ja, og hvilke andre ting udover gær, der har været til stede Og så også fordi vi så godt kan lide den her duft, i hvert fald igen, vi har ikke mødt nogen der synes, åh det lugter rein, puh ja, det har jeg aldrig hørt før Så det virker som noget vi alle sammen godt kan lide Det. Er jo sådan en tiltagende duft, men det er jo også altså Det er jo fordi det betyder jo ofte at nu slutter der en tørkeperiode, nu kommer der noget vækst Ja fordi det er. Jo ikke bare når det lige ikke har regnet i en dag, det skal lige ophobe sig lidt Og måske skal der også ske noget med mikroorganismerne, altså måske skal de også gå i en eller anden form for dvale før de laver det, jeg ved det faktisk ikke. Helt Altså, vi havde jo lige den her tørkeperiode i juni, da den sluttede, der kunne man i hvert fald dufte i luften. Ja. Der var en god koncentration, første gang det regnede. Jamen, fordi vi så godt kan lide den her duft, så er der faktisk også en del parfymer, man putter det i. Undskyld. Jeg griner, men det lyder bare... Det er jo bare det der sådan... Det er en jordlup, det er bare sådan... Jeg tager lige... Jeg går lige ud og ruller... Skal. Lige lugte lidt jordslået. Ja. Skal lige lugte lidt jordslået. Det næste bliver også, man ruller sig i den nyslåede græs, og... Årh. Det dufter også godt. Ja. Det gør det. Og. Det er virkelig lidt bare græsset der skriger. Hjælp, jeg bliver smadret i hjertet. Det dufter dejligt. Det. Dufter så godt af dødt græs. Ja. Men du kunne jo overveje at putte dine så i gang du laver noget håndtjeb. Ja. Så giver jo sminen ikke bare jord. Nej. Ikke jord eller katte der har rullet sig i jord. Jeg tænkte molekylet giver jo smin. Ja, det kunne da godt være. Selvom at man plejer at vaske gens hænder for at få jord væk. Det. Var det hele afstemning jeg kunne lave om parfymen, fordi gode amelever man brugte. Valoljer Ja, og bæveranussekret Var det ikke også sådan noget? Jo. Bævergejl, ja Jo, bævergejl fra handbæveren, ja. Og det var ikke fra anusen? Jo. Men også fra den, fordi den har. Sådan nogle duftkirtler Ah, okay, ja Og. Det er det der hedder gejl, det kunne man også lave i vodka Eller sådan en snaps-agtig noget Mums? Ja Ja, norsk og finsk og kanadisk ting, vist. Det var lige en afstikker fra mærkeligt duft. Apropos. Ting, man ikke har lyst til, så sker det jo også nogle gange, at geosmin er i steder, man ikke har lyst til at have det. Og vi er jo rimelig privilegerede her i Danmark, at vores drikkevand kommer fra grundvand og ikke af overfladevand. Det er jo i hvert fald noget, jeg ikke lige tænker over, at det giver nogle helt andre udfordringer. Men der kan det simpelthen ske at der kommer så meget geosmin i vandet at forbrugerne synes, uh ja det smager virkelig dårligt det her, det må der være noget galt ved. Og jeg skal lige sige, geosmin er jo ikke giftigt. Men det dufter åbenbart godt, smager knap så godt. Muligvis har det noget med koncentration at gøre. Men. Det er jo også derfor hvis man har et glas vand stående i lang tid, så kan det også godt lugte lidt spøjst. Men ikke med mængder du lige har puttet noget jord i? Altså hvad tænker du sådan? Altså selvfølgelig sker der nogle andre ting, altså som... Nå. Ja ja ja, men hvis man har haft sådan et glas vand stående udenfor den regnmands... Nå. Ja, ja ja, jeg troede det var et glas vand du lige havde drukket af for en time tid. Nå. Nej nej nej nej. Hvad. Putter du i din glas mens du drikker? Jeg. Står og drysser, jeg kan jo ikke smile nedover. Rå. Mængder af penicillin i din mund. Ja ja ja ja. Svampen, altså ikke antibiotikan Ja, så det er faktisk et stort problem Og en ret stor del af det fokus på geosmin Det er for at finde ud af hvordan man får det væk Altså undgå at det ophober sig i drikkevand Og også hvis man opdrætter færdsvandsfisk Eller bare fanger nogen der har været i en godt Sådan en sumpede søg eller hvad. Man siger Sådan en god put and. Take søg Ja, så kan de også smage af sådan lidt af jord Ja. Det var også derfor man snakker om de der, hvad hedder de nu Fisk, sådan gedder og arborerne, der har levet i sådan en mosgedde Den skulle smage noget så frygteligt, fordi den har bare boet i sådan noget stille vand med masser af, ja det var så geosmin. Ja, det var så geosmin, der får det til at smage jordslået Sjovt, det. Her var noget, jeg har aldrig, altså der var mange der snakker om det med, hvis man ville fange en gedde for en mos, der ville være med at spise den, det smager af Ja. Så nu fandt du ud af hvorfor. Det. Var der godt at vide. Gør ikke jeg lyst til at spise en alligevel, men ja, så ved man da det. Jeg. Læste, og jeg ved intet om det, men at man kunne tilsætte eddike til, fordi syre skulle åbenbart nedbryde geosemin. Og det ved jeg ikke, altså jeg har ikke lige spist en rigtig mudret gedde Så jeg kan ikke lige relatere til det, men med råbæder... Jeg. Skulle til at sige, at med råbæder, det giver jo mening Jeg tror også derfor jeg sagde det, men nogle gange, fordi når man spiser rå råbæder Så smager der sådan en bismag i jorden. Nogle gange Ja, en stærk en Men ja, du har rettet det nogle gange, fordi det er meget overhængigt, ikke? Ja. Altså nu har jeg jo råbæder ude i haven Og jeg har høstet nogle her forløbige, som er nogle små nogle, meget friske nogle. De smagte ikke særlig jordet, de smagte faktisk rigtig rigtig godt. Det. Er efter fem måneder, at det virkelig ophubber sig. Og det er især i skinnet. Ja. Okay. Så. Det handler måske bare om, hvor lang tid de har været der. Fordi jeg havde også sådan lidt... Men smager de friske mere jord, end de syltede? Ja, nogle gange. Ja. Og det kan godt være, hvis de... Altså så er det jo sådan, fordi dem jeg har høstet, de er jo kun et par uger gammel. Sådan nogle smånugle, som I så lige har det reste på panden og så videre. Og ja, og syltede råbeder, de smager jo ikke af jord. Nej. Det er sjovt. Ikke. Hvis I står ude et stykke tid. I hvert fald. Jeg forbinder det stadigvæk med det. Men er det bare noget, jeg forbinder? Det. Ved jeg ikke. Dem, man køber i butikken, de smager i hvert fald ikke med dig. De er så nok også puttet godt med syre og sukker i. Men dem, jeg selv har lavet, de har jeg aldrig syntes var smagte af jord. Dem. Har du aldrig... De. Smager ikke af jord, synes jeg. Og. Heller ikke dem i butikken. Det. Kan jeg ikke huske. Jo, jeg har prøvet nogle af de billige mærker. De smager nogle gange lidt. Okay. Altså, jeg har aldrig været så meget i tvivl om robøder smager jo eller ej. Måske skulle jeg have spist en masse robøder før vi optaget det her afsnit. Ja. Vi skulle lige have siddet sådan med en glas sylte robøder, så vi kunne sidde og prøve. Det. Var lige før vi skulle lave sådan en her. Ender opspørgselen. Hov, der kom lige et glas robøder frem. Øhm... Du er ret overvist om at... Altså jeg synes heller ikke... Jeg. Mindes ikke at syltet nogensinde smager... Det. Smager mere af sukker og... Ja. Præcis for det er jo det. Og. Syre. Ja. Øh... Eller eddike. Jeg. Har nogen gange for meget. Altså så smager vi det så meget rubedet længere. Ja. Men hvad... Altså hvad sker der så? Fordi det der stod det var at det nedbryder det. Men nedbryder det det? Altså hvad sker der med ringen? Eller bliver der bare et andet end æster i stedet for? Jeg. Ville tro det er en æster det bliver et andet. Alkohol. Og syre? Ja. Ikke hvad? Jo. Danner en æster? Det. Ville danne en æster. Ja. Fordi det er da mere realistisk end at det begynder at smide et kort i ringen. Ja. Og det ville jo også bare gå igennem os, sådan en æster. Ja. Men æster er jo også kendt for... Ja, duft den ud. Men så åbenbart ikke den. Ikke. Når de smager. Det er ikke alle æster der dufter sådan spændende. Nej. Det er selvfølgelig rigtigt. Så måske er det det, der sker. Ja. Men jeg synes også det dufter lidt anderledes over tid, sådan noget lage fra rubeederne, så det kan jo godt være det der er dannet, men samtidig så har man jo heller ikke skinnet med når du sylter rubeeder, det skubber du. Jo af Ja, det er rigtigt. Så du får måske også bare det meste af geosminen væk. Men det er også i selve kødet, som jeg forstår. Når. Man nu sylder rubeder, så koger du i dem først, hvor du har skåret enderne af dem. Og så svubber du skinnet af. Og så har du alligevel også kogt dem i et godt stykke tid på det tidspunkt. Og. Det er vel en slags olie, som måske ligger det sig også bare i overfladen af kogvandet? Ja. Og så hælder du det vand, altså så skærer du det ud, og så smider du det ned i varm eddelæge. Okay. Så det kan ligeså godt være, at man bare har fået det ekstraheret? Man. Kan sige, at det kan være, at du har ekstraheret det, og så kan det være, at den sidste smule, det bliver måske til noget æster. Ja. Okay. Spændende. Ja. Rødbede kemi. Fordi. Jeg ville tænke, hvis du har eddelsyre, det er jo en meget lille, simpel syre. Og så har du jo varme og så videre, så det kunne godt give en æster. Ja. Fedt. Det må vi lige prøve at få isoleret, hvad det er for en æster. Vi ved jo hvilken æster det er. Det er jo en meget simpel æster. Relativt simpel. Der sker jo ikke noget magi. Det. Er nemt nok at teste, hvis man kan få fat i noget generelt i en Give Us Min Ja, det kan. Man Det koster ikke så meget Til sådan hjemme hygge parfume folket Det er. Give Us Min sæbe Sådan en gang gik os min og siddetræets olie, det kunne vi jo. Det. Var sådan en rigtig mandesæbe. Duft. Som en nulleskov. Efter. Lige før, ikke? Ja. Okay, det lyder faktisk ret godt. Det. Lyder faktisk rigtig godt, ja. Det. Er et hyggeligt billede i hvert fald. Ja. Det er det. Men. Så er det igen det der med. Vi har nogle bakterie-svampe der laver det her. Laver de det så vi kan dufte regn? Nipple. Men vi ved det faktisk ikke 100% endnu. Det er som om der begynder at være noget forskning der tyder lidt i en retning. Men der er nogle forskellige hypoteser. Men det tyder i hvert fald på at. Bakterier bruger det til at skræmme rovdyr væk. Når vi dufter geosmin så betyder det jo at der kommer regn og de fleste rovdyr i naturen vil jo også gerne ud af det. Når det begynder med at være regn så løber de jo også ind og det gør hønsene jeg har også. Når det er ved at regne så smutter de også ind i læ før regnen kommer. Ja. Fordi man kan fornemme det på virkelig mange forskellige måder, altså temperatur og duft og tryk og så videre. Så. Det vil jo give mening, hvis de bruger det til at skræmme råvdyr væk. Nu er det selvfølgelig ikke, at de store. Råvdyr, de skræmmer væk. Det er jo nogle helt andre råvdyr, end det man tænker på. Det er jo sådan nogle bittesmå rundorm, som spiser bakterier. Så det er sådan noget som C. elegans. Det er sådan en klassisk modelorganisme, altså sådan en Modelorganisme? Nej, model. Modelorganisme, det betyder at det er sådan en... Hvis du skal forske i noget, så finder du sådan en organisme frem, fordi den har man rigtig godt styr på. Og så kan man meget nemt finde ud af effekterne af det man prøver at undersøge. Man ved placeringen af alle celler i C. elegans, mener jeg. Så der er ikke så store overraskelser, du ved hvordan den opfører sig. Ligesom. Bananflugen? Ja. Præcis. Men de hygger rundt og spiser bakterier i jorden Så der er nogle forskere der har testet geosmin på C. elegans Og det fik dem simpelthen til at løbe væk i panik Så de har haft dem i PT-skolen med geosmin i PT-skolen Og så har de her små rundombare løbet rundt i panik i den PT-skole Fordi der er jo geosmin alle steder Jeg er også lidt synd for dem. Men så tjekkede de nogle mutant rundt om, der ikke kan smage. Og de var fuldstændig ligeglade med, at geosminen var til sted. Så det er det, de opfanger. Så det tyder på, at de smager geosminen i jorden. Og almindelige ronorm, de havde heller ikke lyst til at græsse, som man kalder det. Altså at de går rundt på en æggerplade, der er fyldt med bakterier, og så sådan om, om, om, om, om. Så spiser der sig vej, ligesom en ko, der græsser. Det havde de ikke lyst til, hvis det var geosminproducerende bakterier. Men hvis man fjernede muligheden for de her bakterier til at lave geosmin, så altså mutere dem, så Så begyndte de at spise. Eller hvis man tog de her mutantornorm, der ikke kunne smage det, så begyndte de også at spise. De tog bare for sig til selvbord. Det førte så til at bakterierne selvfølgelig døde, fordi de blev spist. Men ormene døde også. Nå. Og derfor fik jeg jo sagt tidligere, at geosmin er jo ikke giftigt. Og det er det heller ikke. Det er nogle andre giftstoffer, de begynder at producere. Når de bliver spist. Så. Geosminen producerer nogle giftstoffer, eller hvad? Nej. Bakterierne producerer dem, men de producerer konstant geosminen for at sige... Ååååh... Haha? Jeg. Er giftig. Jeg er giftig? Ja. Så det er mega fedt, det er ligesom en frø i djunglen. Jeg. Skulle til at sige, at der er farve på den rigtige måde. Så. Fortæller en rovdyr, du må gerne spise mig, men du dør af det. Du. Fortryder det her. Og. Det er det bakterierne gør ved hjælp af duftstoffer i stedet for, fordi rundt om i jorden ser jeg ikke så godt. Nå gør det ikke. Nej, hvem skulle have troet det. Det synes jeg er mega fedt. Det foregår ligesom i djunglen, bare på mikroniveau. Og det er jo også en helt sindssygt spændende verden nede i jorden, som man faktisk ikke ved særlig meget om. Og det er jo nok ikke kun de her rotnormer, det virker på. Det kan jo godt være det også er mange andre øvkariotedyr. Så det er jo også noget, som vores allertidligste slægtninge eller dem vi har forgrenet os væk fra, at de kan fornemme det og vi kan fornemme det, det virker som om alle ved at det her stof det er noget man skal være opmærksom på og meget opmærksom på siden vi kan Duft det er så. Lille, altså så mikroniveau som vi kan. Det er jo en helt afsindig lille bitte smule der skal til for at vi. Kan lugte det. Og. Det plejer jo at være sådan et tilfælde af at det her er farligt, altså giftigt. Ja. Både overfor de igen, der er også nogen der kan lugte hvis en anden person har spist asparges i deres tis. Altså er det noget vi bruger til noget? Jeg tror det ikke. Så men jeg vil sige det tyder på at det her det er vigtigt Det kan være et tilfælde, jeg tror det er vigtigt Bananflure de holder sig også væk fra mad Og mad fra bananflure det er gærceller på fermenteret frugt Det er jo derfor at når man har nogle frugter der er ligget for længe. Så kommer de spontant ud af frugten. Det føles det som om Spontan genæse er en ting. Ej, måske ikke. Men det er... Ja, så hvis der er geosmin på den her frugt, så holder de sig væk fra det. Og det er jo fordi, de nok også tænker, det er kontamineret med nogle giftige bakterier eller svampe. Så. Man skal lige tage sin geosmin og lige slå hen over sine bananer. Ja. Det er da egentlig rigtigt. Så måske skulle jeg købe noget af det der billige parfume med arebgeosmin, hvis jeg får et bananflue problem. Det er fandme godt tænkt. Man. Kunne lave sådan en lille geosminet, man kunne lægge hen over sin frugt. Ja. Så lugter det også hele tiden dejligt jordslået i ens køkken. Men okay, så hvis det er sådan en beholder Nu begynder det også at blive lidt avanceret Så skal du bare tage dine frugter og så ind i den her specialdesignede beholder Hvor du også lige tilføjer at give smigen løbende, fordi det bliver huden nedbrudt Men så har du ikke et banalflue problem Det er sådan. Et sted, hvor vi tager op sammen og giver smigen, og man kan trække henover sådan en ting Jamen det er... Udulig idé, der ikke kommer til Ja Eller bare en givet sprins sprøjte, sådan lidt forstået. Jamen. Altså, der er jo nogle steder, hvor de bare sådan... Er konstant bananflure, altså på... Altså især steder, hvor der er meget højt alkoholindtag. Ja, det tror jeg på diskoteker og sådan noget, der bliver det det nye. Det lugter faktisk allerede i jordslået på nogle diskoteker. Det. Gør det. Så er der geosmin forstået, at de lige kan sprøjte rundt? Ja. Lige før gæsterne kommer, så løber bananflurene. Pænt i spik. Kombinere det med deres rotalonrinsede borene. Lige en lille smule geosmin. Ja. Der er potentiale i geosmin. Jeg kan godt fornemme allerede nu, at den rykker lidt højere op på listen. Men ja, nu er det fandme ud af sig sidst. Men en af de bakterier, der virkelig står for at og producerer geosmin i jorden, altså det vi lugter når det regner, det er streptomyces. Er. Det en af de streptogokker og andre? Ja. Det burde jeg måske vide. Alle er jo i familie med hinanden langt nok ude. Godt. Svar Morten, vi tager den derfra. Ja. Jeg mener det ikke. Jeg satser på at sige, at jeg mener det ikke. Og det er jo også mere end en art. Det. Er jo bare fordi, det er den eneste strip ting jeg kan, det er. Sådan en strip, du kokker. Ja. Og. Jeg burde også kunne huske, hvad stript det egentlig betyder, men... Det kan jeg sgu heller ikke lige huske lige nu. Mysis, det ved jeg hvad det betyder. Så tror jeg nok, det lyder, nej er det ikke sådan ligesom mycelium i svampe, at de danner sådan et trådnet, det tror jeg de gør Ja, det er i hvert fald en sindssygt vigtig organisme, ja det er jo så ikke en organisme, men en gruppe af organismer for os, fordi de har, de har givet os en masse antibiotika Stor fan af Stabtum, Mysis og de var også i, de er også også fængende i Termitbro, så de gav også mening alle jeg havde, så de er fede til Geosmin Men der er en hypotese om at de spreder sine spore ved at lukke tørstige pattedyr til en oase, altså en kamel der går ude i ørkenen, og det er den vej jeg skal gå for at finde noget vand. Det. Er pludselig så de der Fata Morgana man snakker om. Altid at joke med i tegneserier og så videre, det giver jo lidt mening. Så. Det er bare noget geosmin, der så når man så kommer hen til den, så er den helt udtørret eller hvad? Ja. Ja. Det kan det godt være. Så lukker den en hen, så dør man der, så kan mikroen ligesom spise en. Ude i ørkenen. Ja. Nå ja. Ja, det kan de selvfølgelig. Og. Der er jo vel rigelig væske i også til lang tid for en bakterie. Det. Er jo... Det var lidt en vild måde at... At tænke på det, men det kan det godt være. Altså det andre har tænkt, det var at da så kommer et pattedyr og drikker, og så sidder der spore af den fast i dens hår, og så kan jo den sprede sig videre. Det andet det... Den er mere barbarisk. Ja, jeg kan godt lide den. Okay, at kunne lide den er måske så meget sagt, men det var en vild idé. Kedelig. Gyserfilm, han kunne lave. Ja. Stripped. You mysis, hva' Ørk, mand. Det... Nå, undskyld. Men. Det var bare for at sige, det kunne jo godt forklare de der historier man har haft om Fas-Om-Gana, hvor folk har fået de der hallucinationer, og det ville jo også forstærke en hallucination at du tror du kan dufte vand, fordi du kan dufte geosmin. Ja. Det burde det jo kunne. At. Man får de hallucinationer fordi man er dehydreret. Men. Det var igen hvad, altså er det så bare fordi vinden det førte i den forkerte retning? Eller hvad? Siden at, altså fordi man burde jo så kunne gå efter det Ja Pas, det. Var bare en hyggelig tanke Det er. En rigtig hyggelig tanke Så hvis man er i gang med Fatomagana, så kan man lige tænke over at du måske bare gik i den forkerte retning Ja Men hvorfor lugter det så af regn her i Danmark? Det er jo alligevel en del kræfter man skal bruge på at lave sådan en molekyl som bakterie, hvorfor gider man at lave det i Danmark? Der. Er jo lavet masser af mikroorganismer der vil spise de mikroorganismer Ja, så vi. Er tilbage til at den anden hypotesen nok er mere rigtig. Ja. Men at, ja, de jo ikke, de... Altså. Min kompostbunke dufte også godt at give en smil nogle gange. Ja. Okay. Og. Der er jo også, så ved jeg, de nu... Hvad kalder de jo kompostorm? Altså orme i, der går og spiser. Ja. De. Ville jo også prøve at undgå at spise noget af det andet. Ja. De burde jo også dø af det, hvis de spiser for mange. Det er jo... Det er jo ligesom det den kan, lave en masse giftstoffer. Men ja, de to type hypoteser behøves jo heller ikke at udelukke hinanden, kan man sige. Men i Danmark, altså, så måske er det også bare det der med, at for os er det jo ligegyldigt, vi kan jo bare gå hen til den næste å, der er jo altid en å i Danmark. Men for insekter måske er det ret vigtigt at vide, om der lige er noget vand, de skal hen og drikke. Ja. Hvis der snart kommer regn. Der kommer jo også et helt andet liv lige omkring, altså nedbør. Det kunne være sjovt at se hvor meget svaler kan det diktere, fordi man plejer jo tit at snakke om det der med, altså insekter kan jo, vil jeg tro, kan have lugt regn tidligere, fordi de begynder jo tit at sværme før der kommer regn. Og så kommer svalerne tit efter insekterne, og så kommer regnen lidt efter det. Og. Hvorfor begynder insekterne at sværme? Ja. Det er jo så ikke mig du skal spørge om det. De. Skal lige nå noget inden regnen kommer. Det. Kan være de skal ud og lægge. Af eller et eller andet. Nå så parer de sig og så skal de lægge af. Ja. Det ville være en teori, jeg er ikke biolog. Ej. Det kunne være rart hvis en rigtig biolog skrev ind og forklarede os lidt om insekter. Fordi. Det er jo lidt sådan den kører, det kunne godt være insekterne så kan dedikere geosmin meget for vi kan. Ja. Vi ved jo i hvert fald at den her bananfluten kan, og alle mulige forskellige arter kan, så må den ikke også alle insekter kan? Nymfo. Går i hvert fald meget amok omkring det der. Ja. Så ja, det kan nemt være at, og der er jo mange insekter der bliver nødt til at lægge deres æg i fugtige omgivelser. Ja. Fugtige jord. Ja, så det giver jo fin mening. Uden. At vi ved noget som helst Uden. At vi ved noget som helst og så passer det med svalene at komme og så kan vi se dem og så begynder der at komme regn en halv time efter dem nogle gange Ja. Altså fordi du tænker at en sektor måske er endnu bedre til at opfange end vi er også måske fordi de er tættere på jordoverfladen så bare den mindste fugtændring den gør det Ja Hvad får rubriden ud af at have det i sig? Det. Er vel for at få ting til at stoppe med at spise den. Jeg. Giver det ikke fint nok mening. Det er bare vildt at der lige er en plante der sådan er kommet i tanke om. Kartofler. Kan vel også godt smage i jordet kan de ikke? Ja. Det er mere bare skinnet med jord. Det. Er jo sjovt fordi man skulle forvente altså. Jo. Men der er en lille smule af det i nye kartofler ikke? Jo. Det var der en lille smule, men. Det kan også være derfor folk godt. Kan lide nye kartofler, for de dufter jo også bedre. Ja. De dufter altså en dejlig varm sommerdag. Ja. Der kan jo godt være at give smilen, der dufter af nye kartofler. Guldrødder kan også godt, men det er jo så også... Ja. Det er også hvis man har hævet dem op af jorden. Men det skulle ikke undre mig, at det her godt lige kunne stive ind i revner i overfladen på guldrødderne. Ja. Men det ville jo give mening med alle de der rødfrugter. At de er jo formentlig med hinanden lidt langt ude. At de måske alle sammen havde en lille smule af det der med, men det er jo rubæren, der er mest udtrykt i det. Altså. Det er den, hvor det er i selve. Jeg synes da det er en meget god hypotese du har, fordi jeg kunne vildt og lidt ikke finde noget om det, selv den der lange artikel, hvor de havde de her sterile rødbeder, der kom jeg slet ikke ind på at diskutere, hvorfor har den det? Det synes jeg er et meget mere relevant spørgsmål. Fordi. Det er jo sjovt, det er jo rigtigt nok meget udtrykt i rødbeder. Men der er jo så mange andre rodfrugter, man kan jo tro, at hvis ubeden har det, så burde de andre i familieområdet også have det Men jeg tænker. Da ja, at det kan også være andre små urme, der bliver påvirket af det, og netop ikke har lyst til at spise ubeden så Fordi de tænker, der er en streptomysis her i lærerheden, der prøver at forgifte mig, hvis jeg går den vej De fleste rødbeder man hiver op ad jorden ser også meget. Fint ud De er sjældent bittige Ja. Smart trick hvis det er det der er tilfældet Eps Der var lige et tip til en fonds ansøgning man kunne søge En eller anden mystisk fond til at Undersøge hvorfor rødbeder har givet smin. I sig Og andre nødvendigvis ikke har. Det Ja Eller Gulerødder der måske ikke. Har det Det kan man godt få et par år til at gå med at kigge på gullerødder. Ja. Ja, ja. Altså bare stå i haven og kigge på dem. Ja, ja, ja. Ja, det er sgu meget sjovt hvor, altså når man bare lige dykker ned i sådan et enkelt molekyl, hvor meget det breder sig ud, altså hvor meget, altså fordi det her er jo virkelig et obskurt molekyl, altså det er ikke vi møder i hverdagen. Altså. Så meget i hverdagen er jo heller ikke, fordi der er jo de der betingelser, der skal lige være gået på tids tørke, og det skal være reelt tørke. Nå. Undskyld, det er fordi jeg har altid jordslået håndklæde, så jeg møder det hvert. Men det er bare vildt hvor meget det sådan dreder sig ud, når man åbner op for. Pandoras rødbedede æske. Rødbedede æske. Men hvorfor kan mennesker så fornemme det godt? Og det ved vi heller ikke. Altså det er også hypoteser. Jeg har fundet folk der tror at det er fordi vores forfædre de har brugt det til at kunne finde vand. Så før de manglede så meget vand at de kom til at få fadomagana, at de brugte det til at finde den næste kilde. Ja. Altså. Jeg holder på min med at det er for at komme i læ. Det. Synes jeg virkelig også var en godt forslag. Altså at det... Det er lige det man... En early warning man lige får. Ja. Og jeg har også tænkt at det kunne også være det modsatte end at finde vand. Det kunne også være noget der får os til at undgå at drikke kontamineret vand. Fordi altså hvis der ikke er meget geosmin i det... Så. Er det stillestående. Så. Er det stillestående her. Og det... Det har man da fået at vide at man ikke skal drikke stillestående vand. Der. Er jo et højt antal bakterier og andet gå for luft i det. Ja. Måske er det faktisk begge dele i sådan en herlig biologisk cost-benefit-analyse. Skal jeg drikke det her kontamineret vand, eller skal jeg satse på, at jeg kan nå at finde den anden kilde inden jeg dør tørst? Så det er i hvert fald noget, der simulerer noget. Det er noget, der simulerer, at der kommer regn. Det her kan være jordslået, altså det er giftigt for mig. Men. Det er jo også sjovt, fordi når vi får den der rigtige jordslået, altså nu snakker vi om det der klamme håndklæde der. Den vemmes man jo ved. Den lugt er jo sådan en man virkelig afstyrer. Og det er jo sådan en hjerne der går i den danger-danger-agtige mode på det. Ja. Ens næse lukker nærmest til Man får. Den der kvalmerefleks næsten ved det samme, det kan i flest i hvert fald. Ændre det på Jeg kan i hvert fald godt huske dengang jeg havde idræt i folkeskolerne og man havde sin idræts taske og så var det først ugen efter man skulle have idræt igen og så åbnede den og så man havde. Klemt det Undskyld mor Så. Så ja, det er et molekyl, der både kan dufte godt og dufte virkelig dårligt og give en dejlig smag i rødvin, men. Også en frygtelig smag i rødvin. Ja. Og i ens drikkevand. Ja. Og ens klamme fisk. Og. Ens klamme fisk. Og ens gamle rubidder. Ja. Skal vi... Skal vi prøve at arrangere at give os min? Kan du lige forklare igen, hvordan vores rangeringssystem fungerer? Ja. Altså når vi hører introen, så er det jo fra F til S, hvor F er det absolut dårligste, hvis du bruger lige eller mindst relevante for nogle ting, og så kører vi derfra opad, og så til S, der er det absolut bedste og mest magiske, der findes. Det. Vi ikke kan leve uden. Det. Vi ikke kan leve uden. Sådan, hvad er de benævnelser i S? Det her elektronegativitet og... Nobelprisvindende ting. Nobelprisvindende ting, ja. Uden. At det selvfølgelig er en... at man... Det. Første afsnit med klikkemiet, det var også S. Det er jo sådan nogle helt sindssygt vigtige ting, der ligger i S. Og så kan man sige A, det er jo stadig vigtigt. Og store ting. Og B, det er sådan... Det er der jo også. Allerede. Ved B er det... Jamen det er der jo også, og så har vi så bare lige... Men. B, det er jo sådan nogle ting, der stadig er fascinerende. Men... Der. Sker bare ikke så meget med dem, de er sådan lidt one trick ponies. På nogle former. Men det er de gode til? Men. Det er de gode til. C, der har vi ikke rigtig haft noget endnu og D har vi heller ikke rigtig haft noget endnu. Ej. Vi er ikke så gode til at placere dem langt ned, vi er glade for vores ting vi tager op. Ja. Det kan jo også være at vi skal prøve at tage et eller andet, hvor vi på forudentaget tænker at det her det er skrald, men så kan det godt være det ender med at være godt alligevel. Ja. Vi skal vel starte med at arrangere Geosmin, for jeg tænker det ligger relativt lavt. Ja. Det tænker jeg også, for det er meget one trick pony. Altså. Det er jo ikke noget vi har så meget at bruge til. Altså nu fandt vi jo på en masse gode idéer hvad man kan bruge til det, så efter vi har nogle dygtige entreprenører der tager de idéer op, så... Ja. Men vi kan jo lave den der Geosmin sædertræs sæbe. Ja. Men det er jo ikke noget der giver en... Og en billede så af en træhytte. Altså det er jo ikke noget der giver. Den en funktion Nej, nej nej nej, altså man kan sige for mennesker, der er det jo ikke så relevant, altså ikke længere i hvert fald så relevant. Men er det ikke også, altså det ved jeg ikke, det er jo også sådan helt filosofisk nu, er det at kunne bruges til noget det eneste krav der gør for at komme højt på ranglisten, altså bliver det ikke også sådan lidt for? Nej. Nej, det er det jo ikke, altså vi har jo også haft Tytresin ret højt op, fordi det jo, det kunne. Nogle ting også Ja nu snakker du, kunne nogle ting Ja Men at det der med den glæde man får af sådan en... Den første regn i lang tid, altså det. Bør også tilnå... Og så har den jo det der naturlige forsvar til bakterier og kærerceller. Men for mig er det altså en C eller en D. Det er ikke en F. Det vil jeg gerne sige, det er ikke en F. Det er jo ikke en uduelig molekyl på nogle punkter. Og. Heller ikke en E. Heller ikke en E. Nej, altså jeg synes også det med at det stadigvæk er lidt et mysterie, det tæller også op for mig. Ja. Men jeg synes heller ikke den skal højere end D. Nej. Det er jo fordi så mange andre ting kan den heller ikke. Altså det er jo et fascinerende molekyl på det punkt at det dufter sjovt. Og det er sjovt at vi kan dufte så godt. Men det er jo lige så meget at vores lugtesans er fascinerende på nogle punkter også. Ja. Det må man sige. Vi. Skal nok være mere inde i et biologisk podcast og snakke om hvorfor de her bakterier de producerer det. Men så er det heller ikke geosmin der er det nødvendigste, det er mere at de laver geosmin. Men. Det er et smart trick. Det. Er det. Det. Er første gang man så rigtig har set det i bakterier at de også bruger det samme trick som dyre gør med farver. Ja. Jamen skal vi så sige D for Duft og Dirt. D. For Duft og Dirt og giv os min. Yes. Ja, det lyder fint. Så må vi jo sige tak for i dag til dem der har lyttet med og vi håber I har en rigtig god dag. Og. Jeg var glad for at jeg kunne døkke lidt dybere i min fascination af... Helt. Ned i jorden! Ja. Lige præcis! Det. Er godt. Kan I have det godt.