Grundkoncept: Det Periodiske System - Det mest simple komplicerede system

Vi mennesker har altid haft brug for at sætte verden i system, så vi kan forstå den. For nogen er det periodiske system den ultimative måde at sætte universets byggesten i orden på. Det gøres ved at putte dem i små kasser i en bestemt rækkefølge efter hinanden. For andre er det stadig ikke et perfekt system. Og så er der selvfølgelig de (fleste?) der synes at det stadig er forvirrende. Måske bliver vi lidt klogere i dag, på hvordan grundstofferne er ordnet i det periodiske system, og hvorfor det ser ud som det gør. For at forklare det periodiske system er det nemmest lige at gennemgå atomets opbygning relativt simpelt, så det starter afsnittet med.

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Marius. I dag der skal vi snakke om atomødet og den OG tierliste eller hvad man siger af det pvs. system. Altså måden man først har organiseret det på. De der grundstoffer der? De der grundstoffer og atomer, ja. Ja, det er elementært. Det er nemlig elementært. Og hvis vi starter helt elementært, så kan vi jo kigge på, hvordan atomet er opbygget. Eller en af måderne, vi beskriver atomet at opbygge på, som er den meget patriotiske måde at gøre det på, og det er ud fra Bohrs model. Den er ikke for forældre, eller? Det er den jo lidt. Men for simplicitetens skyld, så går man altid med Bro-modellen, og Bro-modellen kan også forklare rigtig meget, indtil man begynder at komme op på et højere forskningsniveau. Godt, men jeg tror også, det er en god ide lige at få beskrevet opbygningen af et atom, før vi går videre til, hvordan man så ordner de forskellige. Ja, for de ordner mod sig. Det man har i et atom, det er, at man har en kerne, og vi har jo snakket om atomer før, fordi vi har jo haft et afsnit om, er kalige og metallerne år, og vi har haft om eddelgasserne, så vi har jo snakket om... Vi holdt også et 100-års jubilæum. Vi holdt også et 100-års jubilæum for hafnium, så vi har jo snakket om mange af de her ting før, men nu tager vi det helt afpraktisk, så næste gang vi snakker om det, så behøver vi ikke at gennemgå, hvordan en atom er opbygget. Det vi har, det er, at vi har en kerne, der består af protoner og neutroner. Og protoner er vores positive kernepartikler, og neutroner er de neutrale partikler. Ja, hvad fanden laver de? De er, ligesom når vi har en atomreaktor, med til bare at sørge for at skærme. For de positive ladninger? Ellers kunne de ikke hænge sammen. Præcis. Det er derfor vi har den simple hyggegut, som er hydrogen, som man tit, når den ikke har en elektron omkring sig, kalder for en proton, fordi det er det, den er. Ja. En hydrogen er den simpelste, som består af en proton i kernen og en elektron omkring sig. Yes. Og det er det, det hele tiden handler om, at der er elektroner i svingninger rundt omkring en kerne. Okay. Og også lidt bøj. Men protoner og nekotroner er der i en kerne, og de vejer det samme. De vejer en atomisk masseenhed, kalder man det. En u. En amu. En amu? Amu. Atomic mass unit. Eller unit, kalder man det også bare. Og så oversætter vi det så senere i kemien til gram per mol. Men det er ikke i dag vi snakker om det. Men protoner og neutroner er der derinde i generelt et lige antal, med mindre man har et isotop, som vi snakker om i et andet afsnit, hvor man har flere neutroner end protoner, eller færre. Men der har vi i hvert fald en ændring i neutroner i forhold til protoner, som gør kernen lidt mere ustabil. Fordi de gider ikke sidde for tæt på hinanden, de har positive ladninger. Det er det, der er om kernen. Generelt er kernen ikke spændende for kemikere. Andet end til at lave isotoper. Ja. Fordi at al vores kemi, det foregår ude i elektronerne. Så elektronerne, de ligger i skaller og i det, man kalder orbitaler. Men orbitalerne, det tager vi en anden god gang at lave et afsnit. Ja, det kræver lidt længere at forklare. Det er et afsnit for sig selv at snakke om orbitaler, fordi det er Det er spændende. Så skaller, der skal vi forestille os, det er sådan nogle nødeskaller. Ja. Og så er der sådan en... Den klassiske brormodel, der plejer at sammenligne det med solsystemet, og det er også forkert. Ja, fordi de ikke ligger i en jævn bane, de er jo... De er i en sky. Ja. I nogle bestemte skaller, nogle gange. Ja, energinivueer kalder man det også. yderste af skallerne. Men de ligger i skaller, og der ligger forskellige antal elektroner i de her skaller i opbygningen. Og der er forskellige antal af skaller, alt efter hvor store atomet er. Præcis, for det kommer efter hvor mange, kan man sige, man skal bruge derude af. Så den kører efter en standard regneregel, der hedder 2n i anden. Prøv lige at skære det helt ud, Pap. N, det er nummeret af skallen. Hvis det er første skal, så er det 2x1 i anden. Og 1 i anden, det er 1. Så 2x1, det er 2. Og hvis det er anden skal, så er det 2x2 opløftet i anden. Så det bliver 2x4, som er 8. Og så kører den dernede af. Fordi så kan man også fornemme, at det går ret hurtigt opad. Så det egentlig er 2, 8, 18, 32, 50, 72, 98. Så det stikker af til sidst. Ja, der kan man bare proppe elektronerne. Og så er det også, at man ser det her med, at da vi snakkede om eddelgasserne, der snakkede vi da om potentreglen, som er, at de gerne vil opnå en fylskald eller både yderste skald. Der er nogen, der har mulighed, så man kan høre på det. Når du begynder at have 18 og 32, så er det rimelig nemt at få både yderste skald. Og så begynder de at lave nogle lambada, hvor de hopper lidt frem og tilbage med elektronerne. Og det skal vi ikke for meget ind på i dag, det er sit eget, når vi begynder en dag at snakke om mad og metaller, fordi de kan hygge sig. Er det ikke bare atomers opbygning? Jo, og så er der som vi snakker om med med kaliumsnit og elektronidativitet, jo længere vi kommer væk fra kernen, jo løsere sidder elektronerne, for der er mindre, der trækker i dem. Ja, fordi de negative elektroner bliver tiltrukket af de positive protoner. Ja, og der er lige mange protoner og elektroner, når den er neutral, vel og mærke, når den er neutral, og det er jo der, hvor det begynder, når man så hiver nogle fra eller til, at så ændrer det lidt sig. i ladningen på det. Og så hvad er det man får? Joder. Ja. Man får kudskyld, at man aldrig foreslår, at man kan fjerne nogle protoner for at få det her til at fungere, for det er ikke sådan, at kemi gør det. Jamen så laver du et helt andet kunststof. Ja, så kører vi hen i den anden verden, og så er vi henne i, nu lige for tiden, så kører der jo filmen om Oppenheimer, hvor man splitter atomet ad. Det skal vi helst ikke ud i. Det er kemi, der er mange, når de starter, og skal have kemi på Det er jo sådan noget med atomeksplosioner. Nej, det gør vi ikke. Der er masser af andre måder, kemikere kan slå hjælp på, men ikke atompumper. Der er rigelige andre ting. Men det er generelt bare sådan en opbygning af protoner, neutroner, elektroner. og betalebaner omkring. Lidt ligesom, hvis man kigger på det, som med solsystemet. Ja, og så giver det sådan nogle lidt kugleformede ting. Altså, atomer er kugleformede i sin radius, og du har langt største del af massen inde i centrum, og så har du elektroner, der flyver sådan relativt langt væk fra kernen. Fordi vi siger som oftest, at en proton og en neutron, de vejer én, atomar unit og en elektron den vejer 0,00055 den vejer ikke noget nej, den vejer intet i forhold til så det er også derfor at hvis man kigger på så vi kommer over til lidt behøvet system så kan man se en 1, et eller andet og så et lille tal nogle gange ja Nå Det er behøvet system Morten hvad er det? Det er os menneskeaberes måde at prøve at forklare hvordan universets byggesten kan sættes. I et system Ja, vi prøver at skabe orden ud fra naturen Ja, så. Det er en måde at forklare hvordan at der er en sammenhæng mellem de. Forskellige grundstoffer oprindelig forslået af Dimitri Mendelev, hvor han fordelte dem efter atomvægt. Ja, han kunne se, at der var et system i atomvægt. Ja, han kunne se, at der var et eller andet system i atomvægt. Det er der også. Det kan man jo, altså... Hydrogen varier 1, et eller andet. Helium varier 2. Ja, 4, undskyld. Og så kører den der ellers dernede af. Ja, du kom til at sige 2, fordi det er jo netop det der med, at man tænker kun på protonerne. Man tænker kun på protonerne. Men der er også de der neutroner der. Ja. Så den hopper med 1 og så 4. Og så, ja, dernede af. Fordi man kan egentlig bare tage det, vi så senere kaldte atomnummer og gange med 2. Så har man ca. Indtil der kommer nok isotoper på, og så går det galt. Ja, så kommer der den første undtagelse til systemet. Ja. Isotoper, at du kan ikke bare køre efter atomvægtene. Så vil du blive meget forvirret. Ja. Så oprindeligt så forestod han atomvægten, og man kan også se en tegning af hans oprindeligt mange forskellige steder på nettet. Og det er et meget lille pølsesystem, han har, når man sammenligner med endnu tidens. Det ligner lidt noget, der er tegnet på en serviette på en måde. Ja, det er ikke det kønneste, han har lavet. Han kunne have lavet en grafisk designer til lige at smuksere det i hvert fald. Men ja, så han startede med at fordele efter atomvægten, og så ligeså stille kom der flere ting til, så man opdagede flere stoffer. Så nu om dagen så ved vi jo at der findes 108 Plus de der nogle vi selv lige har fundet på, lavet i meget få. Ja, de der trabandede fysikere der nyder det bare sådan, jeg har lavet det her stof, der eksisterede i nogle sekunder. Ja, det er super. Men der er 100 af dem i det periodiske system. Men dengang på hans tid, så havde man jo ikke opdaget alle grundstofferne. Så der var nogle huller, og det kunne han så bruge, og andre selvfølgelig også, til at foresige at der der manglede, altså at gå ud i verden og opdage det her, det findes, for vi har det i et system. Prøv det. Så så gik der bare totale Pokémon i den og gør det kaldt som råd. Ja, gør det kaldt som råd. Sådan blandt. Og så er man nået frem til vores nutidens periodiske system, hvor der er 8 hovedgrupper og 6-7 perioder, alt efter man gider til den sidste periode med for alle. Ah, Frankium og Radium. Ja, Frankium og Radium. Og Thorium også. Ja, og Thorium også. Jamen så tager vi også den syvende periode med. Ja tak. Men der er kun 8 hovedgrupper. Ja. Og så er der også, altså så er der jo så teknisk set 18 grupper, hvis man tager metallerne med. Ja, det er jo igen det der med at de er lidt design. Og så er der vel tænkende at sige 32 på grupper, hvis vi tager lantinoiderne med op. Og så bliver det bare en meget lang tabel på en A4 side. Og det er vel derfor, de sidder dernede? Er det ikke bare trygtekniske årsager? Man har taget lantanoiderne, for dem snakker man heller ikke så meget om i hverdagskemien. Lantanoiderne, det man begyndte på nu, det gjorde man ikke tidligere. Nu begynder lantanoiderne at bruges til mange ting. Så dem tog man lidt ned. Lidt ligesom vi har, når vi tager et Danmarkskort. Så har vi også lige taget Bornholm op i hjørnet. Ja, det er for at vi kan få en fin firkantet korte i stedet for en der er... Eller sådan en rektangulær, hvor vi skal have sådan en stor lille Sverige med for at kunne vise... Ja, det vil vi nødde at have. Eller hvis vi skulle have Færøerne og Grønland med, dem tager man jo også tit sådan lige trukket ind i hjørnet af kortet i nogle af de større. Og så bliver det et relativt stort kort. Ja, det er jo det. Så det vil gøre, har man også gjort her, for ellers ville det jo være virkelig langt for at vise sådan to rækker, eller to perioder mellem sig nu videre. Det er en meget lille hyggejørn dernede. Men nu har du sagt grupper og perioder. Hvad betyder de ting? Så grupperne det er søjlerne. Så det er oppefra og ned i en gruppe. Det er det, det er lodret. Og perioderne det er så vandret. Og man kalder det grupper og perioder, fordi man kan se forskellige ting ud af det. Og der kommer os allerede undtagelsen der. Fordi vi siger nemlig, der er 8 hovedgrupper. Ja. Og det er vigtigt at sige hovedgrupper, for ellers tager man det fejl, for der er jo teknisk set 32. Men hovedgrupperne, det er sådan nr. 1, nr. 2, og så henad. Så det er den der starter med hydrogen, og det er den der starter med beryllium, og den der starter med bor, carbon, togen, oxygen, fluor, og ja, så er vi hen i helium. Så det er de 8 hovedgrupper, vi har. Ja. Og de 8 hovedgrupper er vigtige, fordi hver af dem i deres yderste skal, der følger det, er nummeret. Så nummer 1 har 1 elektron i yderste skal, nummer 2 har 2 i yderste skal, og så kører den derhen af. Indtil 8! Indtil 8! Så har 8 og fylder octetreglen. Ja, hvor er det bare godt, at vi kunne ignorere de 10 andre grupper, der var imellem. Det bliver vi nødt til, for at vores abejerne kan følge med. Ja, så vores abejerne får lov til lige at styre det her. Men det er sådan de... Det er dem, vi også generelt... Skal man passe på, hvad man siger, men det er sådan de otte meget vigtige grupper. Åh ja, for de kover og sådan noget, det er ikke vigtigt. Kover og jern er også vigtige, men det er sådan... I de otte grupper, det er dem, der er rigtig meget i verden også. Okay. Ja. Fordi der er ikke særlig meget jern på jorden. Skal vi til at samle en jern med karbon og silicium? Øh... Det er faktisk... Taber... Silicium... Kan du ikke huske silicium-afsnittet om liv? Jo, men hvad med vores kerne? Jordens kerne? Ja, det er rigtigt nok, men jeg tror jordens kerne taber på det. Nå, okay, det må vi... Og mod hydrogen taber den uanset hvad. Ja, det er i hvert fald universet. Nå, det er en helt anden diskussion. Det er en helt anden diskussion. Om noget vi ikke lige kan... Men i hvert fald, det er sådan de meget gængse ting. Vi snakker om de otte der. Ja. Ja. Det var hovedgroberne? Det var hovedgroberne. Hvad så med perioderne? Perioderne nedad, det fortæller hvor mange, hvad hedder de nu, skaller, de har generelt dernedad. Så en skal for hydrogen og helium, og to for lithium, beryllium, og tre for natrium og magnesium, og så går det hurtigt dernedad. Okay. Så det vil jo så sige at der har du jo så flere elektroner jo længere ned du går fordi der ligesom er flere skaller der skal fyldes op. Ja, men de kan jo også flytte rundt på dem. Og det er jo det, hvor når de har 8, så prøver de jo hele tiden at holde deres yderste skal på 8 ved at flytte. For eksempel nu, når vi snakker om metallerne, og dem der kommer længere ned i perioderne, de har jo nogle helt afsindige muligheder for at fylde deres skaller ud. Så i stedet for at de fylder op og når et eller andet forkvakletal på vej mod 32, så hopper den bare lidt ud igen og fylder. Og så er vi hen i en anden slags kemi, hvor vi bare lige tager en pause fra det. Ja okay, men for eksempel Natrum og Chlor og Argon, dem ved vi at de har tre skaller, fordi de ligger i tredje periode Og så, ja, det betyder vel også at atomerne bliver større jo længere ned i det periodiske system det går, fordi de jo ligesom har flere skaller. Ja, og der er det jo interessant at snakke om det der med størrelsen, fordi nu hopper vi lidt tilbage groft set på atomhusopbygningen, men når man snakker om størrelsen, så er det jo ikke kernen der bestemmer det. Det er der jo mange der tænker om, den har en stor kern, men det er jo den der afstand der er, og skallernes afstand bliver jo lidt større og større også, fordi der skal jo også være plads til flere. Man kan godt set sige. Hvis man så kunne se det på sådan en abejernet måde. Og det betyder jo, at når du går ned fra bron til jod, det er et stort forskel faktisk bare der. I størrelsen. For det er en del ekstra elektroner, der er rundt omkring dem. Ja, så faktisk når du går til højre i systemet, så bliver deres radius vel mindre. Fordi du får flere elektroner. I yderste skal. Okay. Ja. Hvis du går nedad, når du går nedad i perioderne, så bliver du større og større og større. Ja. Altså for de skallerne kommer der flere af. Så det er nærmere sådan, man skal tænke på det. Okay. Men det er det, det periodesystem kan gøre. Det er en simplificeret forståelse til vores lille abejern. Ja. Du kan kigge, og så kan du se, hvor nummeret er, og hvad størrelse det betyder. Og hvis du går længere til højre, så er der flere elektroner i yderste skal. Længere til venstre, så er der færre elektroner i yderste skal. Og det passer jo godt ind i vores elektronikativitet. Snak også, at jo længere du er til højre på nær, hvis du er i 8. hovedgruppe, så er du meget elektronikativ. Hvis du går langt til venstre, så er du ikke særlig elektronikativ på nær hydronien, som har sin egen lille ven. Ja, så der er det rart nok egentlig, at det er en tabel. Ja, men allerede der, når vi snakker om nogle af tingene, så begynder vi at have nogle problemer, fordi Edelgas afsnittet, der havde vi jo også helium med, men helium har jo kun to elektroner i yderste skal, så hvad laver den i otte hovedbrug? Ja, det er da egentlig rigtigt. Der er for alle dem med otte i yderste skal, Men det er jo fordi det er en adelgas, og fordi den kan opfylde dublet reglen, så er man sådan æresmedlem i 8. hovedgruppe, men den hører ikke til der. Nej, den hører vel til i 2. hovedgruppe? Ja, og det er det samme med nogle periodske systemer, der har sat hydrogen for sig selv, fordi at man kalder 1. hovedgruppe for alkali-metallerne, det har vi også haft en afsnit om, og hydrogen er ikke et alkali-metal. Den opfører sig i hvert fald ikke som det. Men den bruger ofte det eller for sig selv et eller andet sted. Ja. Så det er jo sådan lidt specielt. Altså, det du siger er igen, at der er undtagelser. Der er mange undtagelser. Som altid. Men er undtagelserne egentlig så slemme, at på et eller andet tidspunkt, så kan vi bare lige proppe et nyt grundstof ind imellem de to, der allerede sidder der, eller er det et lukket system? Altså, som det er lige nu, så er det for nogle af dem i hvert fald rimelig lukket. Det vil være svært at forholde, med 13. og 14. hovedgruppe, for eksempel. Det ville være mærkeligt. Så skulle man lave hele systemet forfra. Det er jo så også det, man har prøvet flere gange, fordi der er jo de undtagelser, og abegjerne kan ikke lide, at man hele tiden skal have undtagelser med. Så man har jo lavet andre forsøg på behæveske systemer. Der er jo den, du godt kan lide, den der mystiske Jeg ved ikke. Om jeg godt kan lide, jeg synes den ser sjov ud. Altså noget jeg godt kan lide det er det der med at man jo på en måde faktisk burde folde det periodiske system. Ja, så Natrium og Argon og Klor, de er ved siden af hinanden, fordi de er jo, altså, der er jo kun ét elektron til forskel, det er bare lidt ligesom en Globus, at hvis du ser på et flat verdenskort, så er det jo langt fra Alaska til Rusland, men hvis du har det som en Globus, så er det jo ikke så langt, altså, så på den måde, så synes jeg jo godt, at det bliver sådan, Man kunne godt bruge en dimension mere, men det kunne jo også være et godt forslag til din første kemiteam at få eleverne til at klippe klister i det periodiske system og så få det til at sidde sammen på den måde. Og se pænt ud. Fordi det giver lidt mere forståelse for hvorfor natrum afgiver sin elektron i den yderste skald til klor. Så lige klippe 8. hovedgruppe væk, og så sætte dem sammen eller hvad? Eller vil du beholde 8. hovedgruppe? Jamen så vil jeg jo beholde den, fordi så kan man jo se at den bare lige kan hoppe derhen. Måske. Jo, i øvrigt så kan man køre sådan plus minus. Jeg har ikke prøvet det. Måske er det en god måde at øge forståelsen for det periodiske system. Måske er det ikke. Men samtidig så er vores monkey brain ikke god til ting der ikke er flade dimensioner altid. Nej, og vi snakker jo også om at det gør jo fint nok mening hvordan det klassiske ser ud, det der med at du har ting i forskellige ender af det, og hvis du gør det cirkulært eller på andre måder, så bliver det også lidt sværere at finde ud af nogle andre ting. Ja, det er jo det. Og generelt så er det jo, altså det POS-system her jo, altså det er jo simpelt og enkelt, og det er jo det der skal bruges til. Ja, det er vel derfor at at vi ser det på den måde. Men det er ikke en lov. Det er bare et system, som man har sat dem op i. Ja, og det er jo bare os, der har prøvet ikke at arrangere dem, men bare at organisere dem. Og det er jo godt, at det giver mening på den her måde. Og så kan man jo sige, at det er jo naturen, og det er jo sådan, ja ja. 1 elektron ekstra, altså 1 proton ekstra 2 protoner, 3 protoner Altså det giver jo meningen at det bare følger på hinanden på den måde Jamen det hopper. Også sådan lidt rundt Og det der med at man har hovedgrupper Og ikke hovedgrupper Og undergrupper Der bliver det sådan lidt for forvirrende på en måde Og. Man kan sit se, at det behøves, hvis systemet inddeler de en masse forskellige farver til alt efter hvad det er. Og man har også navne til mange af de her hovedgrupper og undergrupper. Altså syvende hovedgruppe, det er nemlig yndlingsdehalogenerne. Det er fluer, klor, brom, jod. Altså det har vi jo slet ikke været inde på, så dem der er i den samme hovedgruppe... De har ofte, altså det har vi jo haft med alkali-metallerne, de har jo ofte samme egenskaber. Og det giver jo god mening. Og det er fordi i kemi så. Er det de yderste elektroner, dem i den yderste skal, som er det der giver dem de kemiske evner, og derfor giver det fin mening, når de alle sammen har syv i den yderste skal. Og så begynder det at blive lidt funky omkring metallerne, fordi de har lidt deres egen verden. De kan lidt de samme ting, og så kan de nogle Man kan jo. Sige, at kobber, sølv og guld, de sidder jo fint på en måde, hvor de egentlig kan mange af de samme ting. De sidder jo lige på, hvad nummer er det, hvis man kigger på rækkerne? 11. 11. Række, ja. Eller 11. hovedgruppe, undskyld. Eller 11. gruppe. Undskyld. 11. gruppe, og hvis vi taler 11. gruppe, så er eddelgassen over i 18. gruppe. Igen, ikke et perfekt system. Nej, lidt forvirrende stadig. Men de følger lidt hinanden, men allerede når man går så over ved siden af, hvor det så er, sænker Quicksilk lige den samme. Ja, det tror jeg. De opfører sig ikke ens. Så det er jo lidt, det er jo fordi man også lige nogle gange, altså som mennesker gør, ser mønstre, som man godt vil. Ja, vi vil gerne putte ting i kasser. Ja, vi vil rigtig gerne putte ting i kasser. Og det var også derfor, da vi snakkede med Carbon og Silicium, at Carbon er lige over Silicium. Ja, de er i samme hovedgruppe. De er i samme hovedgruppe, så de burde opføre sig ind, så de gør de ikke. Nej. Men det giver en idé om det. Ja. Har du andet at tilføje til denne geniale simplicitet? Ja, altså en unavngiven person sagde, at, jeg ved at personen lytter med, så... sagde, at det var lidt stenere, når der ikke er flere bundstoffer. Ja. Altså at vi kun har de her 118, og det har vi jo ikke engang, fordi nogle af dem er bare nogle fysikere, der hygger. Altså, er det ikke lidt stenere, at der ikke findes mere i universet? Det er meget egentlig alligevel. Fordi man skal også tænke på, når man begynder at få nogle af de store, de er jo også pisse ustabile. Det er jo dernede, hvor de store begynder at blive lidt spændende. Og så ruller de jo bare nedad. Ja. Og så uvaren der ruller tilbage og bliver til blandende bly osv. Det falder jo bare hele tiden. Når du siger det ruller, så er det fordi det spaldtes? Ja. Og så spaldtes det igen. Det der med, at det ruller ned, at det afgiver en masse protoner og neutroner, og så til sidst så er. Det bare en bly. Altså, du siger, at vi er faktisk endnu færre, end de der... noget af dem. På et tidspunkt, og mange milliarder år, så ja. Men der er det jo også ret vildt, at alt det, der er i universet, at det er bygget op af så få grundstoffer. Det synes jeg er mere fascinerende. Som man kan vel også se på tabellen, og så se hele universet faktisk. Ja, men man kan jo samtidig også sige, det er jo sjovt at sige det der med, ja, hvorfor er der ikke flere, men samtidig er det også bare, hvis der var flere, så ville det også være sværere omstændigheder for at få liv og så videre, og få reaktioner til at ske. Der ville jo være for mange mærkelige ting, der kunne ske også. Ja, jeg tror det bliver lidt for abstrakt til mig at kunne forestille sig flere grundstoffer. Ja, og man kan også sige, når det samtidig til størrelse er, det er jo bare 1, 2, 3, 4 igen. Vores behøvssystem følger jo bare En ekstra proton, levoton, elektron hele tiden. Ja, så det vil kræve at der var nogle andre grundpartikler. Ja, så skulle vi have en ny grundpartikel der kunne lave et eller andet funky. En anden form for elektron. Så ja, det er bare kombinationer af de her grundstoffer der giver alt det der findes i universet. Simpelthen. Det er ret fedt. Og i mange tilfælde så er det jo bare de samme spillere der hele tiden indgår. Ja, det er det. Ja, så på en tierliste med atomens opbygning og det pvs. system? Øh ja, altså det er jo sådan nogle, altså det er jo virkelig, altså grunden ting Et grundstof Ja præcis, det siger jo noget om alt og siger intet på samme tid. Men det var ikke en S'er Hvorfor ikke? Ja, fordi det var ikke et... Det var ikke et perfekt system Det kan jeg godt foretse lidt Det kan jeg også godt fortælle os lidt, men... Der er jo hele tiden undtagelse til. Alle tingene Okay, det med metallerne? Metallerne, specielt af sin afdeling, senoviderne, det bliver gønt op i sin egen lille. Mystiske verden Og det har jeg også nævnt med, at... Det er en, som... Måske godt kunne være rart at have i 3D Ja På en måde Man kunne godt... Der er jo mange der har prøvet det, og man finder nok aldrig en perfekt løsning til det, så det er jo det bedste vi har, men der kunne være mange andre ting man kunne tage højde for også. Ja, og hvad med atomens opbygning? Hvorfor ligger det ikke på næsser? Atomens opbygning som vi har beskrevet her er jo ikke næsser. Nej, det er jo nok det. Det er vores abe, hjerne og evne til at forklare det her i podcasten. Så det kan være, at vi tager en runde til på atomisk opbygning, hvor det bliver Redux, hvor det bliver en avanceret udgave, hvor man skal prøve at tegne med det hjemme med mærkelige buer og alt muligt andet, man skal tegne for at forstå det. Det er lidt en anden verden, og det kræver, når man arbejder med det på et højere niveau, så er det jo kvantekimi, man er ude i. Det lyder bare rigtig rart. Det er bare rigtig rart. Men det er ikke det, der gør, at du Du trækker op det periodiske system ned fra en S, det er simpelthen fordi du synes ikke det periodiske system er en perfekt fortolkning af universet. Men det er vedlægget, at man skulle gøre det over bedre. Ej, det må vi nok også give dem, der har prøvet, at vi kan heller ikke gøre det bedre. Det er ikke det. Jeg tror, der er 3-4 forskellige modeller, man har prøvet på. På et eller andet tidspunkt måske, men jeg vil sige, det er nok en A. Ja, skal vi ikke lægge den der alligevel? Jo. Det er... Det er sgu rart nok at have et overblik. Ja, det er et godt og... Højet over tvunget og over grundstofferne. Ja, det er et dejligt, simpelt overblik man får. Og det er jo det, der er det vigtige. Det er jo også derfor, vi skal bruge det til det. Det er jo ikke fordi, vi skal forstå alle udfordringer. Det skal være et simplificeret blik. Jeg tror, der sidder rigtig mange derude, der hader dig lige nu og kalder det simpelt. Det er jo en simpel oversigt. Det er almindelig som en simpel oversigt. Ja, men det er stadigvæk kemi. Det er komplekst. Ja. Men ja, hvis man lige sætter sig ned og virkelig prøver at forstå det med grupperne og perioderne, så giver det lidt mere mening. Ja. Det er jo det, man har brug. For de sidste dage. Ja, lige at sidde i en halv time og hygge sig med det, og se om man selv kan lave de forudsigelser ud fra det. Ja. Yes. en ær til det behøver systemer og atomets opbygning. Atomets simple opbygning i det her tilfælde. Simplificeret opbygning. Så tak fordi I lyttede med derude, og I må have en rigtig god dag.