
Ye Ol Chemistry Lab
Kemiker Magnus og Biokemiker Morten rangerer alt kemi. Det er en kolossal opgave, men nogen må jo gøre det! I denne podcast snakker vi uformelt om kemi, men også om meget andet: mad, historie, samfund, kultur og tit rumraketter! Og det er netop fordi alt er kemi! Rangeringen bliver på en klassisk "tier" liste, hvor S er super bedst og F er værst. Vi håber i vil lytte med og hygge jer sammen med os.
Find links til alle steder vi har vores podcast her: https://linktr.ee/yeolchemistrylab Derudover er der også links til vores SoMe der.
Ye Ol Chemistry Lab
Grundkoncept: Carbonhydrider - igennem alle deres faser
Carbonhydrider er en stofklasse som naturgas, benzin, olie og typer af voks hører til. Hvis vi zoomer ind på carbonhydrid molekylerne, så består de udelukkende af carbon og hydrogen. Det lyder jo simpelt nok, men hvis du sætter nok carbon og hydrogen atomer sammen, så kan du lave en næsten uendelig kombination af forskellige lange kæder der også kan forgrene sig på alle mulige mærkelige måder. Derfor er det virkelig vigtet, at have et godt navngivningssystem for dem, så kemikere kan fortælle hinanden hvad de arbejder med. Og arbejde med carbonhydrider er sindssygt vigtigt for os moderne mennesker, for vi bruger dem alle hver eneste dag. Det og meget andet kommer i til at høre om i dette afsnit. Godt lytteri!