Nobelprisen 2023 - Kvanteprikker

Årets nobelpris i kemi er blevet uddelt og modtagerne var Moungi Bawendi, Louis Brus og Aleksey Yekimov for deres opdagelse og syntese af kvanteprikker. Og hvad er kvanteprikker så? De er underlige... Netop fordi de bruger tricks fra kvanteverdenen, så som at være nul dimensionelle og kunne have alle regnbuens farver. En Nobelpris hinter jo til en top placering, men det bliver spændende hvor Magnus og Morten placerer kvanteprikker.

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Majo og Magnus. Velkommen tilbage efter Barsel, og så ville vi begge to holde efterårsferie. Så nu er vi tilbage igen. Ja, der er altså også sket lidt i vores liv, så jeg synes også det var okay lige at holde ferie en uge. Der er sket meget for os begge to, så det er jo så fint. Ja, men det er i hvert fald rart at være tilbage. Det er det nemlig også. Så hvad er det vi skal snakke om i dag? Udover at der er sket meget i vores liv, så er der også sket en lille ting i kemiens verden. En årlig begivenhed. Og det er Nobelprisen, der er blevet givet. Så det er ved at være lidt tid siden, så det er ikke sådan en breaking news, men nu får vi lige en lidt dybere forklaring på det. Og det er jo Nobelprisen i kemi, der er blevet givet til Moungi G. Barwandi. Louis E. Bruges og Alexey Yakimov. Perfekt udtalt hele vejen igennem. Tak, jeg synes også, jeg er rigtig god. Og den er blevet givet for opdagelsen og udviklingen eller syntesen af kvanteprægger. Ja. Kvanteprægger. Er det sådan noget med myremanden og vipsedamen i kvanteproblemer? Ja, det tænker jeg. Er det ikke det? Det kan godt være. Det er lang tid siden, jeg har set Ant-Man og Ant... Hvad hedder det? Wasp? Er det det, den hedder? Wasp, ja. Ja. Men er det ikke et eller andet kvanteri? Jo, det er det, der var min joke. Ah, okay. Ja. Ja, den tror jeg, vi vender tilbage til så. Så den er i kvanteprikker. Hvad er det? Ja? Quantum dots. Jamen det er jo små krystaller af halvledermateriale. Så måske skal vi bare lige starte med at fortælle hvad halvleder er for noget. En halvleder det er sådan en leder der leder halvt. Den lyder lidt dårlig. Ja og det er jo så faktisk lidt en... Det er jo ikke et fejl navn for det, men det er jo sådan et spøjs navn at kalde det for en halvleder. Fordi en leder det er jo for eksempel sådan noget som korv og guld og sølv. Det leder strøm og varme rigtig godt. En halvleder er sådan en, der er halvvejs mellem at være en leder og at være en isolator. Men er det ikke også, fordi det er et halvmetal? Jo. Okay. Så det er jo mange navne. Men den ligger også der... Altså, silicium er et godt klassisk eksempel på en halvleder. Ja. Og der ved man jo også, altså glas det er jo ikke ligefrem, fordi... Altså glas det leder jo og isolerer samtidig. Ah. Ja. Okay. Så det er det den lidt kan. Den ligger sådan lidt i grænsefladerne. Men du vil jo ikke lave silicium ledninger i stedet for korvorledninger i dit hus. Nej, men du vil gerne lave silicium i dine computerkomponenter. Fordi de så springer og strømmer måske ikke så meget. Eller jeg ved ingenting om elektronik. Ja, sådan noget lignende. Hvor hvis du lavede det af korvor og guld og sådan noget. Men der er jo pindsnære lavet af det, fordi det skal lede meget. Og så har du nogle andre komponenter, der er lavet af silicium, fordi det skal køre på en anden måde. Lede halvt. Ja, lede halvt. Halvleder de er sådan lidt... Ja, som sagt lidt spøjse, og som ofte så er det jo ikke et rent... Halm taler jeg altså, selicium rent, for eksempel du dober det med et andet, når du fremstiller det. Og det med at dope, det er også noget vi ser her, når vi kommer ind og snakker om kvanteprikker. Fordi det er jo også halvledere. Ja, ja. Og det påvirker man indskaberne på, hvad en halvleder kan, ved at den er. Dope med urenheder. Man putter bevidst urenheder ind i sit rene produkt for at få det til at gøre nogle andre ting. Okay. Gør det man gerne vil have det til. Yes. Sjovt. Så det virker forkert at kalde en urenhed, men man siger man dope med urenheder, og det lyder bare mærkeligt når urenheden gør noget positivt. Jamen det kender vi jo godt fra Tour de France, at man lover med urenheder, og så giver det bare et bedre resultat. Så giver det bare et bedre resultat. Men ja, det er blevet sådan meget kort om halvleder. Jeg tror vi tager et afsnit på et tidspunkt og snakker rent om halvleder. Det lyder rigtig fint. Rent om halvleder. Et halvt afsnit. Ja. Et halvt afsnit og snakke helt om halvleder. Yes. Ja. Rent. Godt. Jeg blev lidt kringlet. Ja. Og det bliver resten af afsnittet også, fordi vi er i kvantekemi! Ja, og kvantekemi er bare... Det er sin egen lille spændende verden. Det er ikke helt kvantefysik, og det er ikke helt kemi. Det bliver sådan en gang halve forklaringer på nogle af tingene. Halve forklaringer, fordi vi ikke er gode nok til at kunne forklare det, eller fordi det... Halveder. Er svært at forstå. Ja, og fordi det er svært at forstå. Eller ikke, altså... Fordi det er svært at relatere til vores... fysiske verden, fordi når vi kommer ned i kvanteverdenen, så bliver alting lidt underligt. Ligesom i Ant-Man og The Wasp. Ja, og når vi snakker om kvantebrikker, så er det jo noget, der har nul dimensioner. Det er underligt. Ja, og allerede der, der knækker filmet for de fleste. Så det har heller ikke påvirket tid? Forklaringen på en kvantebrik er, at den har nul dimensioner. BAM BAM! Godt! Det er jo også det der gør det! Så jeg vil på nuværende tidspunkt sige til vores kære lytterskare, at vi prøver så godt vi kan at forklare det, så alle kan forstå det, og nogle af tingene bliver oversimplificerede, og det beklager vi på vegne af dem, der godt kan forstå kvantekemi grundlæggende og grundigt, men vi prøver simpelthen bare at forklare det, så mange som muligt kan forstå det. Det synes jeg virker som en god disclaimer, der siger noget om, at vi ikke kan forstå det. Og altså det svenske videnskabsakademi, som jo er dem der uddeler nobelpriserne, de har jo også... De har jo faktisk tænkt det samme, som du lige har sagt. Så da de skulle forklare, hvor stor sådan en kvantepræg er, så har de tænkt, hvad er det nu, pøblen godt kan forstå? Jamen en fodbold! Ja, det går de meget op i. Så hvis man skal forstå, hvor stor en kvantepræg er, så har de givet sådan et eksempel på, at en kvantepræg er... Sammenlignet i størrelsen med en fodbold, som en fodbold er sammenlignet med jordens størrelse. Ja. Sådan en lille. Mojt lille. Kun et par tusind atomer stort. Ja. Og kun sådan 10-40 nanometer bredt. Ikke hvor? Jo. Yes. Og så er vi nede i nano. Ja. Så er vi nede i nanoteknologien jo. Det er vi. Og nano, for at komme kort ind på det. Fordi det, da vi to begge to sejlede på universitetet, der var nano Buzz worded. Hvis man puttede nano foran det man lavede, så fik man penge. Sådan har det været i nogle del år. Nu begynder det at stoppe lidt igen. Nu kan det være, at man skal putte quant foran alting, for det giver penge. Eller AI. Eller AI. Men nanoteknologi, det var en af de første, der snakkede om. Det var Richard Feynman, en kendt amerikansk fysiker, der i 1959 holdt et oplæg om det, og oplægget hedder, og det er også det, han siger, There is plenty room at the bottom. Så nede i den mindre skala, der er masser af plads til at lave ting. Okay. Og der fortalte han blandt andet muligheden for at lave de her stoffer på mindre størrelser, end man normalt har gjort. Tidligere så fik man det, og de fleste har jo hørt om grafin og fulrene, der har der også været et Nobelpris i. Og carbon nanotubes. Ja, det lyder så fancy. Det er med alle sci-fi ting, efter man fik fandt ud af dem. Og det er jo også det der med, at det jo ikke er særlig stort, men nanoskalaen, altså for det der hedder nanoteknologi, det er 1 nanometer til 100 nanometer. Og så kvanteprækkerne, og det område, det er jo så, Hvad var det? 42? Altså det er jo 22 indad ned til det. Det er meget smart for dig at prøve at være i den her område. Så det er, kan man sige, det er kemi på en lille, lille skala, hvor vi går ned og snakker om Og så er det alligevel ikke nede på enkelmolekylskala, som det er syntese arbejder på generelt. Men det er noget lidt større end det. Men det er hvor det rent faktisk har nogle ret vilde anvendelser. Altså fordi... Fordi det er jo netop det her med, at det jo ikke... Det er jo ikke en molekyle. Nej! Og det er heller ikke sådan... Det som vi sådan... Altså mange molekyler, det giver jo... En makromolekyl. Ja, kan man godt sige. Eller polimer eller... Ja. Altså at du har et materiale, hvis det er jern f.eks. Men de her nanoprikker ligger ligesom imellem ting mellem et atom og et materiale Og det giver det nogle underlige ting, nogle underlige egenskaber, altså elektronerne, deres ja, egenskaber bliver påvirket af det, at de ikke har plads nok til at kunne bevæge sig på i forhold til hvis at det var en dejlig klump guld eller et eller andet. Ja. En klods jern eller et eller andet. Ja. Så de bliver ligesom presset lidt sammen, og alt efter hvor meget de bliver presset sammen, så får de her kvanteprikker forskellige egenskaber. Har. Du nogle gode eksempler på spændende egenskaber, Morten? Jamen. Altså det første, det er jo... Det er jo sådan... Ren farve, altså... Farve, det er jo lys, der rammer et materiale, og så reflekterer det en bølgelængde tilbage. Så for eksempel græs reflekterer grøn. Bum. Her er det så lidt underligt, fordi det er det samme materiale, men så hvis du bare gør den sådan... Lidt større, så sådan en lille kvante prik, den er blå, og hvis du gør den lidt større, så kører den hele vejen igennem regnbuen, altså alt efter størrelse, så op til rød. Og det er jo ikke logisk i vores makro-verden, fordi hvis du farver med blå på et lærred, så længe det dækker, så er det jo ikke sådan, at hvis du så lægger et lag mere blå ovenpå, så bliver det lige pludselig lidt grøn og gul og orange og rød. Det bliver ved med at være blå. Men her er det som om, at hvis du lige putter et ekstra lag på kvanteprækken, ekstra kvantemateriale på kvanteprækken, så skifter den farve. Og det er jo lidt underligt. Og der kan man så tænke sådan, wow, har de givet en Nobelpris til nogle prikker der skifter farve. Det går lidt underligt i Sverige. Men den her farveændring er jo egentlig bare et udtryk for at batterialets egenskaber bliver væsentligt anderledes. Så det er jo bare fordi det er mega nemt for os at se farver. Men det der også sker er jo at der smeltepunkt ændrer sig, og ledningsevne, og også hvordan de katalyserer kemiske reaktioner. Så det er lidt mere end det. Ja, det gør mange ting pludselig. Og derfor er det også som om det har givet det periodiske system en ekstra dimension. Så udover, altså i det periodiske system der har vi skaller, som et vis antal skaller, som et vis antal elektroner kan sidde i. Og nu har vi ligesom også fået et eller andet med, at vi kan påvirke Den her blanding af, eller mellemting mellem et atom og et materiale. Vi kan påvirke hvor stort det er, og så får vi en ekstra måde at påvirke materials egenskaber igennem elektronerne. Så det er jo ret fedt at have fået tre diminutioner i grundstofferne. Ja. Det giver noget mere spændende. Ikke så meget mere ekstra spændende, men det gør jo lidt, når vi har tidligere snakket om det med, at det periodiske system virker lidt begrænset. Ja. Fordi så er der bare ikke flere stoffer at opdage, og så er det slut. Så er det bare det, og det er det, vi har at lege med. Hvis vi så kan gøre det, hvor vi bare ændrer på størrelserne, men ændrer på dimensionerne af det, så giver det jo lige pludselig noget andet. Ja. Da, helt sikkert. Og. Når man tager det aspekt med, netop fordi det er halvledere, at man tager det her aspekt med, at man dober dem med forskellige urenheder, så åbner det op for en endnu større verden også. Fordi netop de her quantum dots eller kvanteprikker, alt efter hvad de er dobet med af andre stoffer, som sidder højre eller venstre for dem i det pivotsystem, så ændrer de sig yderligere i deres opførsel. Ah. Okay, så du kan få en der fire dimension op på? Ja. Ej, det er vildt nok. Ja. Det er ret specielt. Ja. Men hvad er kvanteprækker egentlig sådan lavet af? Altså det var vel et overgangsmetal og et halvmetal. Ja. Så det kan være sådan noget som kadmium tillurid eller sådan noget? Ja. Kadmium er der, og indium, og der er nogle forskellige. Okay. Så det er sådan, du har alligevel en palette af ting, du kan bruge? Ja. Du har alligevel en rimelig stor palette. Men. Det er ikke sådan, du kan tage i hydrogen, vel? Ej nej nej nej. Det holder sig til dem. Ja. En af dem, jeg har set blive brugt som katalysator, det er indiumfosfin, eller fosfid. Okay. Ja. Så det kan man også gøre. Okay. Så det er en kvantepræks kapitalisator? Ja. Og det må jo jo... Vil du fortælle mere om det? Ja. Det kan vi komme ind på lidt senere, tænker jeg. Ja. Hvad vil du da gerne komme ind på nu? Det. Kunne være blandt andet, hvordan man laver de her kvanteprækker bare sådan meget kort. Ja. For det er jo det, Monge fik Nobelprisen for. Ja. Altså han fandt en metode at fremstille nemt og af høj kvalitet. Og. Nu skal der lyde en kæmpe, det skriger mig, fordi Morten, du er sådan en biokemiker, og jeg er organisk syntesekemiker, og fremstilling af kvanteprikker, det er uorganisk kemi. Og så ved jeg godt, at de kalder det uorganisk syntese, men det... Det minder jeg ikke altid om det jeg har lavet, men... Nu prøver vi lige at kigge på det her og snakke om det samme. Så. Det. Man starter med at gøre, det er at man har sin kolbe. Det gør de alligevel i en kolbe. Og der laver man en koloidopløsning, som det hedder. Det er groft set bare en... Mario! Det er faktisk en Mario! Ja, det er... Du laver en kvantemajo. Du. Laver en kvantemajo. Årh, du har bare ventet på det. Nej. Det er jo kommet lige til mig. Men. En kolodig opløsning, det er sådan en mystisk opslimning af flere ting i, hvor du har opløst noget med noget, der er i en anden fase, og som egentlig ikke vil blande sig. Ja. Så derfor ikke er opløst, men sådan opslimmet. Ja. Opslimning kalder man det også. Et klassisk eksempel, som ikke er mayo, det ville være mælk, fordi der er lidt færre komponenter i, fordi mælk er bare en kolodig opløsning af protein og fedt i vand. Yes. Yes, ting der egentlig ikke, kan man sige, burde kunne være opløst i rigtig vand, men det er det alligevel. Ja. Ja. Så det er sådan, det laver man en kolloid opløsning af, hvor du har dine forskellige komponenter, for eksempel indium og fosfid sammen, og får dem til at korrigere. Så får du lavet den her opslemning med det, og nogle opløsningsmiddel, og så tager du din pipette eller andet, forhåbentlig meget mindre end det og afsætter de her prikker eller afsætter på et andet materiale til at lave de her små partikler, det bliver jo en klump af de her små partikler på et andet materiale, og så kan du brænde det af, hvor du brænder dine opløsningsmidler af og de uenheder de er, de bliver dopet ind i stoffet som du gerne vil have ligesom halvlederne og så har du på overfladen af det her dine kvanteprikker. Okay. Det. Er blandt andet en af måderne at lave det på. Der. Er mange måder at lave pointerprækker på. Og. Det her er en forsimplet version. Hvad er den version du har fundet? Det. Er den nobelpris KTN selv har vist. Ja. Men det hvor du så ikke tager den ud fra opløsningen. Altså. Det der hvor de bliver ved med at være opslemmet i, så der har man netop et opløsningsmiddel der er, altså ligesom du også siger, at det sørger for ligesom at, opløsningsmiddelet sørger ligesom for at det bliver nogle så perfekt muligt formede prikker, som overhovedet muligt. Og når vi siger prikker så er det jo partikler, altså det er jo små, bitsmå kugler, nano, Kugler og kugler, men. Ikke ud i det, for det er ikke rigtig cool. Så småt det tyngdekraften ikke virker. Det eksempel jeg har med det, det er det videre trin hvor du tager det ud fra den koløde opløsning og får det til at tørre ud som de her små krystaller. Jeg. Tænkte at man skulle også have lavet dem til at starte med. Det svære ved at lave dem her er jo at du ikke bare kan blande de to dele. At hans gruppe er jo typisk af nogle postdoc'er og specialstuderende der sidder og laver arbejdet. Det. Er ikke et one-man-show. Nej. Men at de netop fandt den her løsning til, at de... Det skulle bare lige præcis ramme rigtigt med midteropløsningen, så det fældte ud lige tilpas meget og... Og sinkede... Sank? Sink? Det der med, at temperaturen blev lavere lige omkring prækken, så den ikke blev ved med at vokse. Ja. Fordi det er jo nogle små nanokrystaller, man egentlig får lavet i den her væske. Ja. Men. Tilbage til efter man har brændt det af, så skrabber man dem bare af, eller hvad? Ja. Nå, fedt. Ja. Eller brug dem på overfladen. Ja. Og den overflade man brændte det af på? Ja. Okay. Og. Så har man jo nogle forskellige anvendelser, man kan bruge det til. Ja. Fordi hvad kan man bruge sådan nogle kvante prikker til, udover flotte farver? Apropos. Flotte farver, fordi lige sådan en lille sidebemærkning, men vi har jo fjernsyn og computerskærme osv. Dem kan man godt lide. Der er jo LCD-skærme, som er en ting. Liquid Crystal Display. Det ser vi på på et andet afsnit, fordi det er ret sjovt. Og så er der også de nye, det er jo sådan OLED hedder det. Ja, eller QLED. QLED er jo det anden navn for det, men der er også Quantum Dot OLED. De er også blevet lavet. Jeg sad og læste nogle anmeldelser af sådan nogle Quantum Dot OLED-fjernsyn, og det lyder jo fedt, og det skulle også give nogle rigtig dybe farver, og det giver jo god mening, fordi du får jo sådan mega små pikselskroft set. Ja. Og så naturtro som muligt vel også. Men. Fjernsynet kan ikke lige uvelyse. Nej. Okay. Nej, det kunne jeg godt forestille mig. Det. Er da meget følsomt overfor... Altså, billedet bliver ikke pænt, når der er uvelyse på det. Mørkt lokale. Det er også noget, man burde se i fjernsyn. Ja. Ja. Men. Generelt til det at kunne finde, at det var ikke lige... Det er værd for lægerne at investere, hvis de bare skal sidde og se nyhederne. Selvom de ville være nyhederne i de fedeste oplysninger nogensinde. Ja. Så kan man rigtig se død og ødelæggelse. God. Kvalitet. Ja. Det er jo nok sådan noget, der går noget tid før det bliver noget, der er brugbart for lægemanden rigtigt. Ja. For. Mennesker nok de har fjernet den ulempe med, at de ikke er så glade for UV-lys. Ja. Men det er vel bare det der trick med, at du Du kan vælge at lyse på nogle prikker, der har den størrelse, så de reflekterer blåt lys, og nogle prikker, der har den størrelse, der reflekterer grønt lys, og nogle prikker, der har den størrelse, der reflekterer rødt lys, og så har du ligesom alle primære farver, og så er det bare... Og. De prikker er meget, meget, meget, meget, meget, meget, meget, meget, meget små. Ja. Og jeg tænker også, at de dioder, der lyser på dem, er meget små. Ja. Så, altså, den del af det, som de siger, at dybden af farverne skulle være, helt fantastisk. Men udover det, så var der ikke sådan noget specielt ved det. Nej. Okay. Men der har man nok en eller anden film inde i fjernsynet, hvor der er sket den proces, du forklarede med, at du har brændt dem af på. Ja. Okay. Men udover det, så kan man også... Hvis jeg skal foretage det her, så kan man bruge det til kandidatør. Så. Bliver Magnus straks... Ja. Så bliver Magnus jo da ikke glad, og der er lavet så meget forskning med kvanteprækker, det er der jo generelt, når vi har Nobelpriser i kemi, når det ikke bliver givet til biologer og andet, så er der generelt gået rigtig lang tid før den kommer. Så der er lavet et helt review, altså sådan en samsurie af artikler omkring kvanteprækker som katalysator. Og det er jo fotokatalysator. Så. Det er nogle katalysatorer, der reagerer ved hjælp af lys? Ja. Igen, det giver mening, når alt det vi har snakket om med kvanteprikker har noget med lys, ikke? Ja. Og det er de også glade for. Og vi kender jo også mange reaktioner, der generelt bare er... Nu snakker jeg også tomt. Der kender man jo gengængs nogle reaktioner, der virker med UV-lys og sollys generelt, eller en skarp lampe. Hvis man for eksempel tager dibrom og reagerer det med en alkene, Så åbner din alkene, og du får lavet de der to brom på. Og det sker igennem en radikale reaktion. Det er noget vi ikke lærer vores elever på gymnasiet, at radikale reaktioner fungerer, fordi... Ej. Du må ikke radikalisere dine elever. Du. Må ikke radikalisere dine elever. Men det er også det, det kører henover. Det kører henover radikale kemi. Det er altid lidt spændende, fordi de fleste reaktioner, når det er pænt og hyggeligt inden for organisk kvist, så er det sådan, så har du de her to elektroner, der går derhen, og det er så fint, og så er det radikale, det er bare sådan, nej, du har én. Og så tegner man sådan en stor fed prik ved siden af sine ting, og fordi det er et radikale, og så begynder det bare at blive spændende det hele. Så. Går det amok. Ja. Og så tegner man en halve pile i stedet for hele pile, og... Nå. Det var også sådan her. Ja. Man kunne se PTSD i øjnene lige pludselig. Ja. Det kunne man. Nå, men til andre reaktioner der foregår ved lys, det er jo hvis man lige kigger ud af et vindue, hvis man har mulighed for det. og ser noget grønt derude, så alle planter de laver jo fotosyntese, og det er jo også en kemisk reaktion, hvor CO2 bliver omdannet til glukose. Også fra biologiundervisningen med en dejlig pile, men det er også lidt mere end én pile. For. At hygge-recap med hvad kalclusata er, fordi det kan man aldrig sige nok, Så er en katalysator et stof, der får en reaktion til at ske, eller ske hurtigere, eller ske renere, eller mere effektivt. På alle måder bare deltager i en reaktion, men aldrig bliver brugt. Det er jo det vigtigste. Den bliver ikke brugt selv, den er der bare hele tiden. Og lige der, der vil jeg fandme sige, at der er noget ret spændende med kvanteprikker. Og det er jo fordi du egentlig bare... Ja, i skalaen for organiske molekyler, der er en kvanteprik faktisk stor. Ja. Fordi. Når vi snakker små organiske molekyler, hvor der er sådan... Nu sidder vi over for biokemiker, det er da sådan små, det er jo sikkert 200 eller sådan noget. Men vi har sådan 10, 20, 30 carbon, 40 carbon, der sidder sammen. Det begynder at være stort, når vi er oppe i 40 carbon. Men de sidder sammen i en eller anden form for kæde eller ring eller et eller andet, og så kan man så lave reaktioner ved siden af det. Ja. Men det er jo herfor, jeg faktisk måske vil sige noget, der ændrer det lidt, fordi det du snakker om, det er Det er nogle små molekyler, som egentlig fungerer i en større helhed, for de har jo aldrig bare ét molekyl. Nej. Nej nej, du har aldrig bare ét. Det er rigtigt. Men ved de her kvanteprækker, der fungerer de jo som enkle enheder, og det er jo det der er det vilde ved kvanteprækkerne. Altså selv de organisk molekyler som er mindre, de interagerer jo med hinanden på en måde... Det. Var ikke for at tage noget væk fra kvantepræggen, det var bare for at sige at når den ligger i suppen ved siden af dem der, så er det jo sådan en lille sol der ligger der. Så det er noget ret stort i forhold til de små enkelte molekyler. Så kan det godt være der er en suppe i de her enkelte molekyler rundt omkring det. De ligger der så. Men det gør jo så også, at du ikke behøver særlig mange af de her kvanteprikker, fordi de fylder jo reelt inde i det område ret meget. Okay. Og det gør jo så også, at de på nogle punkter limmer. Men det der er fascinerende ved dem, det er den måde de virker på, fordi du lyser på dem, og så bliver de eksciterede. De. Bliver spændte. De. Bliver spændte, de bliver opstemte og alt det der, som man siger. Og det lys ind med en foton, som er en bølge eller en partikel, eller hvad du forhåbentlig spørger, Eller hvornår du kigger på den Og det du lyser ind på den, det gør at du flytter en elektron fra Homo til Dumo Og nu skal vi lige forklare hvad Homo og Lumo er Fordi Homo det er på engelsk Highest Occupied Molecular Orbital Okay, godt Og Lumo det er Lowest Unoccupied Molecular Orbital Okay, så du har. Et eller andet, hvor der sidder noget, og så har du noget lavere noget, hvor der ikke sidder noget. Ja. Den højeste okkuperede molekyle orbital, orbitaler. Hvis man er nødt til det, så kan man skrive en kommentar til det her afsnit inde på for eksempel Spotify eller andet, så skal vi nok tage et afsnit omkring orbitaler, fordi det er spændende, når vi nu generelt bare snakker om skaller, fordi skallerne de er delt ud i orbitaler, og så begynder det at blive rigtig spændende. Det. Glæder jeg mig meget til at forklare. Det. Er næste gang du går i varsel. Men for homo-orbitalen er det jo den okkuperede, som man siger. Så der er masser af elektroner. Og i lumo-orbitalen, som er den næste orbital i senten, samme skal eller næste skal, der er der ikke nogen elektroner. Og så kan elektronen, hvis den bliver eksciteret med en foton, sige hop. Altså. Den får et spark? Den. Får et spark. Og så flytter den så op til lumo. Og så ligger den der. Og. Det kan den ikke lide. Og. Derfra kan den så reagere videre. Nå. Okay. Ja. Så den hopper ikke bare tilbage? Nej. Ikke nødvendigt, det gør den senere. Men den kan komme ud der, blive brugt i en reaktion. Og der er mange forskellige typer, som man kan se i reviewet, der er blevet brugt. Og når den så er brugt, så spytter reaktionen det ud, eller man har en k-katalysator, eller et andet oxidationsmiddel, fordi den kører generelt gennem nogle redoxreaktioner, som så nabber en elektron, og så kører det rundt igen. Altså. Så den kommer tilbage til highest? Så. Får den en elektron, der så kommer ned i hormonen igen og så hopper den op igen, fordi du bliver bare i lys på den hele tiden. Så indtil du stopper med at lyse, så kører det her show, hvor den bare hopper op og ned. Og. Det fede ved den, den hopper derop, det var at den kunne blive brugt, men hvad kan den blive brugt til? Åh. Ja, hvad kan den ikke blive brugt til? Den kan blandt andet igen lave de her, hvad hedder det nu? alkaner om til alkaner, altså fjernedålbindning, det kan også være med til at lave dålbindninger, det kan også være med til at lave alkoholer om til kartoner og alhyder og alt muligt andet, og det kan også være med til at lave carbon-carbon bindinger, og det er altid guff. Ja. Det er det. Til kendere inden for kemi, ved man at at lave carbon-carbon bindinger kan være træls. Det er cellerapperne med, hvor man laver nye carbon-carbon bindinger. Det kræver ofte selv mekanisater, at du lige har et eller andet fixt, du har sat på enden der, som så kan sige svidt væk bagefter. Det kan den også gøre. Jeg tror, ud fra reviewet, som jeg kan se, den største ulempe, jeg lige kan finde lige nu, det er, at de ikke virker direkte retningsbestemt. Så det vil sige, at du får blandinger af cis og trans, og du får blandinger af forskellige enantiomer, hvis man kan huske tilbage til, at vi snakkede om optiske aktiviteter, altså stereo, isomere, altså rectus og sinister, det kan den ikke altid lave ordentligt. Fordi der er ikke noget, der går ind og specificerer en side for den. Så den laver bare reaktionen, og så får du det her mix ud. Så man kan sige, det er fint, hvis det ikke betyder noget, at det er den ene eller den anden en endtium her. Men. Det er ret skidt, hvis babyer bliver født uden arme. Yes. Så. Lige den del synes jeg er ærgerligt. Men for mange af de andre reaktioner, der var med, hvor det også bare er sådan noget en simpel oxidation eller et eller andet, Genialt. Det ville være smart, fordi så slipper du for at skulle bruge et eller andet hissigt oxidationsmiddel, fordi det havde de ikke med. Så bruger du kvanteprækker og får lavet din oxidation. Okay. Gode kvanteprækker, ligesom jeg selv arbejdede med, som fik Nobelprisen for tre år siden, det med, hvad hedder det nu... Hvad har du arbejdet med? Organokatalys. Ej, det er pinligt. Men organokatalys, det er det samme. Det er små molekyler i stedet for, hvor du så laver reaktioner. Men bonussen der, og bonussen med kvanteprækkerne i nogle af reaktionerne, det er, at du kan gøre det i, hvad hedder det nu, oxygenrig atmosfære. Ah, ja. Ja. Med. Skrald til stede. Ja. Med skrald til stede i vand. Yes. Ja. Det. Er rart. Det. Kan biokemikerne godt lide. Det. Kan de fleste kemikere lide. På nærheden af dem, der er glade for metalkatalys, hvor det bare er sådan, ja, så skal det hele være knastørt, og vi skal stå her og pumpe en nitrogen ned, for at det ikke sker noget. Nej, du må ikke kombinere det med ilt. Hvad laver du dog? Den type reaktioner. Men det kan jo selvfølgelig nogle andre ting. Metalkatalys er genialt til nogle enkelte ting. Til mange ting. Til rigtig mange ting, faktisk. Kvanteprikkerne kan fandme også nå her, vil jeg sige. Så det bliver jo så spændende, hvornår det bliver udbredt. Nu kan man sige, det er jo fra 80'erne, det starter. Kvanteprik. Det lyder også som sådan en 80'er-ting. Quantum. Dot. Ja, det gør det faktisk. Det kunne godt være en Arnold-film. Og. Det er derfor, det er moderne igen. Det er 80'erne også. Det. Er 80'erne, det er herfra og ikke tilbage. Nå. Men det jeg egentlig ville spørge om, det var, at du namedroppede lige nogle ketoner og carbon-carbon-bindinger og sådan noget. Hvad kan man så bruge det til? Jamen. Det indgår jo en masse forskelligt, altså katoner det er jo blandt andet, altså toner det er jo den mest simple vi kender fra dagligdagen, men det indgår jo forskellige reaktioner og duftstoffer og andet. Okay. Så det er for at syntetisere nogle lægemidler eller andre organiske molekyler? Ja. Når de viser det på den måde, som de gør i artiklerne og så videre, så er det jo fordi de prøver at vise, at det kan bruges til det, som kængsekatalysator bliver brugt til lige nu. Okay. Og så forhåbentlig bedre billeder Deres udbytter. Er rigtig flotte vil jeg sige, det ligger der 84-90% Det lyder meget Så er det så hvad de ikke viser Det er jo det klassiske problem Det kunne man også lave et helt podcast afsnit omkring det man ikke hører Ja Fordi det er jo det klassiske Det er ret spændende med den her måde det virker som katalysator, fordi der er også nogle af dem, hvor de bliver brugt til at reducere, så de gør det modsatte gruft til at de hopper baglængs, og derved kan man sige være med til at reducere stoffer. Og der er nogle kvanteprikker, som for eksempel kvanteprikker af grafen. Den. Kan gøre begge dele. Kvanteprikker af grafen? Så bare karbon? Ja. Nå, vildt nok. Ja. Den kan opføre sig lidt begge veje, både gi' og ta' elektroner. Altså. Carbon, det bliver også bare ved med at gi' og gi'. Ja. Fordi carbon er bare... Jeg tror ikke carbon behøver sådan en afsnit for sig selv, fordi vi nævner carbon i næsten alle afsnit. Det burde være nok til at vide, at carbon er lidt sej. Ja. Men hvad kan man ellers bruge den til, Morten? Udover fancy katalysatorer, Og nogle fjernsyn. Og fjernsyn. Fancy. Fjernsyn. Jamen altså det har jeg også fundet... Man har brugt det i life science, så i noget medicinsk forskning og biokemi osv. Så en af de ting man kan bruge det til det er at man kan når du gerne vil undersøge noget med liv for eksempel hvor der sker noget i nogle celler eller sådan noget, så vil du gerne farve cellerne eller de specifikke ting i cellerne, og de traditionelle farvestoffer, jeg synes de er meget gode, men de er bare ikke lige så intense, og de kan også nemt bleges i forhold til kvanteprækker, så man kan jo tage de her kvanteprækker, proppe på noget, der går efter noget inde i cellen, eller et protein, hvad nu man vil kigge efter så det kunne være et antistof så sæt en kvanteprik på et antistof og så kan du så kan du se hvor at der er en kraftcelle, eller hvor det her protein, man egentlig ikke helt ved hvad det laver, men hvis man har en mutation der i, så får man en sygdom, så kan man se, hvor er den på vej hen i cellen og sådan noget. Fordi det bare er, igen dejligt nemt for mennesker at se farver, så hvis vi kan putte farvestof på, putte det under mikroskopet, Så kan vi nemt se det. Og du kan også bruge det til real-time tracking over længere tid. Hvor du netop klister den fast på et eller andet, og så bare følger den i flere uger. Du ser hvad en cell laver i flere uger. Ja, fordi det kan man ikke med traditionelle farvestoffer nødvendigvis, fordi de bliver bleget. Så det er jo ret smart. Og faktisk også kirurer, når de skal operere kraftvæk, det er man også begyndt at bruge kvanteprikker til. Så kan du farve kraftcellerne enten direkte med de her antistoffer, hvis kraftcellen har et eller andet underligt, som resten af kroppen ikke har, så kan du gå efter det. Eller indirekte ved at at kræftceller de har, de er bare lidt nogle slughalse, så de sluger en masse til sig, og også kvanteprækker, og så ophobes de ligesom der, og så lyser kræftknuden eller tumoren, den lyser mere op end det omkringliggende væv. Og det guider simpelthen kiroren til at kunne skære al kræften væk, i stedet for at misse noget. Jeg. Skulle til at sige lidt get back. Det. Er jo ret fedt, hvis det bliver udbredt. Jeg ved faktisk ikke, hvor udbredt det er. Det er for 80'erne, men at bruge det, tror jeg, ikke er mega gammelt. Så det er jo noget, man lige skal vente sig til. Jeg. Fandt et billede på nettet, hvor de bare viste et billede med en rotte. Det er virkelig vildt meget, det lyser op. Ja. Fordi det er meget intenst i forhold til andet også. Ja. Du var ikke i tvivl om, at det var der, du så kigge. Ja. Så det er jo egentlig lidt nogle forskellige ting, det kan bruges til. Altså fjernsyn, kalcysator og kraftkirurgi. Ja, kirurgi generelt vel. Ja, og man forventer, at det også kan bruges til en masse andre ting i fremtiden. Altså små sensorer eller meget tynde solceller. I kryptering ved kvantekommunikation og sådan, altså så Så det har også en masse potentiale Er der mere du har lyst til at fortælle om kvanteprikker? Næh. Jeg synes egentlig vi er kommet godt rundt omkring det Ja Og vi beklager selvfølgelig hvis nogle af tingene har været lidt for overfladiske eller eller for svære at forstå, så må man gerne sige det til os, så skal vi gerne komme med en opdatering på nogle af. Tingene, der vil give mening. Så det er vel bare at arrangere det, og man kan sige, at Nobelprisen har jo, eller hvad hedder det, Nobelkomiteen har jo arrangeret det, men jeg tænker også godt lige, vi kan... Vi. Kan godt lige byde ind. Hvad. Tænker du, Morten? Skal jeg godt nok sige det først? Jeg synes jo det er vildt fedt det der med at det giver en ekstra diminution til kemien. Altså det her med at du bare kan lege med størrelsen af noget, og så kan det noget helt andet. Også fordi de katalysatorer du snakkede om, de er jo ikke katalysatorer hvis de ikke var kvanteprikker. Så det synes jeg jo er ret fedt. Det er jo S-tier, når det giver en ekstra dimension. Det. Er svært ikke at være det, når man har fået Nobelprisen. Ja. Men jeg synes jo ikke, at de ting, det er brugt til endnu, er sådan synderligt imponerende. Vi havde jo fjernsyn før. Vi havde jo kraftkirurgi før. Vi havde katalysator før. Rigelig. Filter- og katalysatorkemi, skulle man mene. Altså. Og der er et potentiale til ting i fremtiden, men altså... Det. Er ikke en færdig pakkeløsning lige nu. Nej. Altså, det er tilbage til det der igen med, at skal det virkelig have en funktion for at få en høj rangering? Men altså, det kan godt være, at jeg bare ikke forstår det nok, eller har ikke nok sat mig ind i det, men jeg synes jo ikke, at tingene er sådan sindssygt revolutionerende, det det er. Blevet brugt til. Nej, måske ikke, hvad det er brugt til, men jeg vil sige, kanalysator-delen af det, jeg mangler bare lige at se, at at de også kan lave en entomagiske rene eller enten cis eller kun trans. Ja. Men det er jo også et kæmpe problem. Ja. Ja, men det er også det jeg siger. Men potentialet er der. De har lavet nogen, der kan begynde at være derhenad. Okay. Men det er jo det eventlige problem. Og jeg kan sige generelt meget af det kemi, der kommer ud, det tager jo også ikke 100 år at komme frem ordentligt. Der skal vise sig at være et industrielt behov eller grund til at bruge det, så det skal jo være godt nok til det. Det eventlige problem der, altså min gamle forskning med organokatalys, var jo også det der med, at man skulle lige kæmpe mod 100 års metalkatalys, som er godt etableret. Og. Enzymer. Og. Enzymer. Og de er så godt etableret, så det er svært at forklare en fabrik. Ja, men nu kan du se, det der kæmpe anlæg, du har det over til nogle 100 mio. Det skrotter du lige og bygger et nyt. Nej. Okay. Ja. Så du tænker også, at kvanteprikkerne, altså der hvor... Men. Det skal nok begynde at blive brugt på et tidspunkt, men det skal jo lige have et ordentligt use case, eller finde et use case. Okay. Men. Der går altså nogen tid, før man lige nødvendigvis finder. Men. Det er vel også en af de ting, der er mega fedt ved en Nobelpris. Altså at den inspirerer. Den får en til at stå over og tænke, okay, kunne da godt være, at vi lige skulle give den en chance mere. Ja. Vi har jo også snakket om gode gamle tomkaliumpumpe. Som man kan sige, det er virkelig en, på mange punkter, one trick pony, men det er stadig genialt. Og opdagelsen af det var jo også fantastisk. Ja. Jeg kan altså ikke huske, hvad vi gav dem. Men. Potentialet er der jo for mange ting. Ja. Så. Jeg vil godt gå med på det A eller S. Ja. Altså, så tror jeg heller til A. Jamen. Det tror jeg desværre også. Det. Er jeg faktisk næsten nede i B. Arh. Så galt er det ikke. Ej. Okay, godt nok. Så er det nok bare fordi jeg ikke har sat mig nok ind i det. Ja. Så jeg synes, som en kvalificatorkemiker selv, så synes jeg potentialet bestemt er der til det A. Ja. Og. Nu tror jeg da ikke vi skal bare flyve for meget rundt på... Nå. Nej, nej, men det er jo bare, at det jo også, altså... Stadig. Højt. Ja. Bestemt, altså. Så det tænker jeg også, og det er også okay, fordi... Det er jo... Det er jo... Det er jo noget, sådan... Mennesker har... Ja, altså skabt egentlig, og det konkurrerer jo også mod ting som, ja, carbon og... Ja. Den kan ikke tæmme bested, der er stereokimi, som fik en S-tier. Så. Altså det er jo også, vi vil jo heller ikke give S'er til alt, så selvom Nobelprisen har givet det en S, så får den altså ikke en. Og så igen, så må fremtiden jo vise om den ikke, må den ikke, den kommer op på en S'er. Så. Må vi revidere det om 10-20 år. Så. Har vi sikkert også sat os meget bedre ind i kvantekimi. Fordi det har i hvert fald inspireret mig til at tænke, ej det skal jeg altså til at læse lidt mere op på. Fordi jeg synes sgu det lyder spændende. Så. Kan jeg da se om jeg kan finde min kvantekimibog et sted. Ja. Det lyder dejligt. Jamen. Så er der vel ikke andet at sige end tak fordi I har lyttet med. Og så må I have en fortsat god dag. Ja. Og dejligt med en ny Nobelpris. Ja, og endnu en gang i kemi. Nobelprisen i kemi? Jeg. Er bare så glad for, at i hvert fald tre gange i streg nu har jeg kunnet åbne nyhederne til, at Nobelprisen i kemi er gået til en kemiker. Ja. Det er dejligt. Ja. Fremfor. Det er sådan, at det er en eller anden fysiker, eller biokemiker, eller... Ja. En af de personer var da også sådan, at du er kemiker. Nej. Det er... Ja. Ja, det var jo ikke Richard Feynman, der fik Nobelprisen som var fysiker. Ja. Nå. Ja. Tak for i dag. Tak. For i dag.