Natriumchlorid skal tages med et gran salt

I dette afsnit finder vi måske ud af hvorfor natriumchlorid har fået den ærefulde titel som salt og hvad et salt faktisk er. Vi finder også ud af om Magnus smager salt, hvordan den bitre kantinekaffe kan blive god og hvorfor saltede veje er trælse for gamle mænd i nye biler. Morten slutter af med at give inspiration til en hyggelig familietur i saltens navn. Hele herligheden krydres med dårlige salt-jokes og vi får givet NaCl en midlertidig rangering.

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Magnus. Hvad er det vi skal snakke om i dag så? Jamen, jeg tænkte jo vi skulle snakke om noget nemt, tror jeg jeg kom til at sige. Ja. Det ved jeg ikke om Nasiumklorid faktisk er nemt. Det er i hvert fald noget man kender. Ja. Så er det jo natriumklorid. Ja, det er jo måske en fejl. Det er jo salt. Det er jo salt. Det var det, vi havde snakket om. Tidligere, før vi bygger en afsnit, det er det så åndfærdigt for alle de andre saltø. At salt får lov at... Altså, natriumklorid får lov at bare hedde salt. Hvem vil det sige, der er andet salt end salt? Der er markant andre saltø. Også i saltvand er der andre saltø end natriumklorid salt. Ja, okay. De er bare ikke lige så populære, åbenbart. Det er i hvert fald mest det, og så er det det, den generelle befolkning kender som salt, for det man putter på sin mad. Som krydderi, jo. Det er jo næsen som en klod. Så de er ikke lige så populære, men der er nogle, der er mere polære. Hoho! Chemistry joke! Ja, det er der. Jamen, fortæl, fortæl om salte, så. Nej, men det var det der med navnet, det er ikke også med, at man kalder det salt. Det svarer jo lidt til, at et rumvæsen kommer på jorden og møder dig, og du siger, jamen, jeg er et menneske. Okay, hej menneske. Og så kommer der en til. Hvad hedder du? Hvad er du? Jeg er et menneske. Nej. Nej, det var ham jeg mødte før. Det er menneske. Alle de andre, jeg aner det ikke, men I er også mennesker, men I er ikke menneske. Altså, det er sådan... Nå. Så der har natonglodet vundet. Ved du hvorfor den vandt egentlig? Er det ikke bare fordi der er helt vildt meget af det? Det er det jo nok, så er det salt dødt. Ja. Og andre salte, det er sådan lidt mere eksotiske steder, man møder dem. Ja, det kan godt være. Eller i så små minkder, at du ikke lægger mærke til dem. Og så bruger man også naturen på højde i hverdagen ret meget. Det gør man, og det tror jeg vi kommer til at snakke lidt om. Ja, men de får rundet af med salt og saltøg og så videre for at hjælpe lytterne på vej også. Så salt det er jo egentlig bare, og nu kommer kemiens... Egentlig bare? Ja, egentlig bare. Nu kommer kemiens fantastiske ting, som er, at viden om kemi er sådan en stor gang af de der russiske dukker, hvor der bare er sådan næste duk indeni, der bare bliver mindre og mindre. Babushka. Et salt det er et metal og en syrerest. Og så er det sådan at man står der og f*** en syrerest. Og så skal man finde ud af hvad en syrerest er. Og det er jo så bare en rest fra en syre. Så i natriumklorid for eksempel, der er natrium, det er metalet. metal, man har så meget, er frit, normalt. For reasons. Fordi det er meget væk til venstre, og det vil gerne lave salte og andre bindinger. Og så er der klor, som er en syrerest, for eksempel fra saltsyre. Ja. Som hedder saltsyre, fordi det er fra salt. Ja, men velkommen til dubluverdenen, der er kemi, ikke også? At det duble verden er, mener du at det hele er simpelt og hænger sammen eller? Hvis man bare lige er åben over for at det faktisk er lidt mere simpelt end det ser ud til. Ja. Ja, okay. Kemi er den gren i naturvidenskab synes jeg nogle gange hvor folk har en tendens til at synes det skal være mere kompliceret end det egentlig er. Ja okay, og det... Så folk hører nogle gange ting og tænker, nej det kan ikke være så simpelt og bare sådan jo jo jo jo jo jo jo jo, for guds skyld det er det. Det tror jeg også, jeg havde det sådan. Jeg havde svært ved at acceptere, at der ikke var mere forklaring på det. Og det er der jo selvfølgelig også nogle gange. Det er set op på universitetsniveau så. Men den simple forklaring er tit nok. Du forstår det så på den måde, det er nødvendigt at forstå det. Det er jeg helt enig i. Den simple forklaring er ret ofte nok. I hjelp til hverdagsforståelsen af kemi. Ja, og hverdagsforståelsen af salte, der er det måske også lidt en brio-verden. Du kan huske de der brivetog man havde som børn. Så havde man et tog eller et lokomotiv. Og så en togvogn. Hvis man vendte togvognen den ene vej, så kunne magneten få lokomotivet til at køre af sig selv. Men hvis man vendte den anden vej, så blev de suget ned mod hinanden. Altså tiltrukket af hinanden. Og det er vel også det der med salte, altså her var det jo så magneter, og magneter har en plusbål og en minusbål, og plus og plus, eller minus og minus, de er frestået af hinanden, og plus og minus de tiltrækker hinanden. Så med salte der har man også plus og minus, så i det her tilfælde med nasiumchlorid, som afsnittet handler om, men jeg tror vi kommer til at også bare kalde det salt. Der er natrium, det er plus, og klorid er minus, og så tiltrækker de simpelthen hinanden. Og hvorfor bliver de plus og minus, altså er det bare noget de godt kan lide? Og det er jo et spørgsmål, da vi snakkede tidligere om optet-reglen, det der med at... Ja, altså i tidligere afsnit? Ja, i tidligere afsnit. Det der med at den ene afgiver elektronen, og den anden optegner elektronen. Så natrium, har jo en elektronisk yderste skald som den gerne vil have med fordi så har den 8 i den næste den kan bruge. Så smider den simpelthen bare den skald og så kan den laves som om den har 8 ved at bruge den næste yderste skald. Ja, men den laves jo teknisk set ikke om den har den. Den har jo så 8 og så en positiv ladning. Ja. Og Clore den mangler en fra H8 så den tager gerne den ene der. Så Natum er den glade giver, og Plod er den glade modtager, og så synes de begge to, at det bare er... Det er en god bølgehende. Så de sidder sammen, når de er i fast form, og så når de snart kommer i vand, så går de fra hinanden. Hvorfor gør de det? Og det er jo fordi, at de kan rent faktisk godt køre med deres, hvad hedder det, være separat med deres ladninger, når de er i vand. Det kan de ikke, når de sidder sammen. Det ville være mystisk salt, du ville få, så det ville ikke være et fast stof. Ja, så det er fordi, at vand også har en form for ladningsforskel især. Ja, altså oksygen har en svag negativ ladning, og hydrogen har en svag positiv. Ja, så der har de den samme tovorm. Ja, og det er jo så fordi, at vand er sådan kobelende bindinger, hvor den ligger i sådan elektronsky og deler elektronerne. Det kommer en anden afsnit omkring det. Hvis man ikke kan kemi, så bare ignorér det og glæd jer til kovalente beninger. Ja. Men her fungerer vand jo så ved at jeg er vand H2O, så O'et der i det tiltrækker jo så natrium, fordi O'et eller oksygenet det er negativt. Det er svært negativt, ja. Så det vil ligge sig sådan omkring det, og pakke sig omkring det. Okay, så det vil bare være nogle vandmolekyler, der krammer nogle... Nogen natrium og nogle... Og når de bliver opløst i vand, så er det jo så også her, hvor man kalder det natrium-ioner. Og det er fordi de har en ladning. Plus og minus. Det er det, der definerer det en ion. Og når de sidder sammen, så er de i ions forbindelse i et ion-gitter. Ja, altså det er nærmest sådan et hønsegitter, der fortsætter i alt uendelighed og så også i 3D. Så det var sådan en hurtig forklaring på hvad salt er. Det er måske her, hvor podcast måske ikke er sådan... Det er lidt et fattigt medie, fordi man ikke lige kan tegne det. Der var da lige den visuelle komponent der. Ja, men det er mega nemt at se, hvordan de her ting, vi snakkede om, hænger sammen på Wikipedia eller... alle mulige steder, så hvis man virkelig er interesseret i det, så kan man nemt slå det op. Ja, det periodiske system for eksempel viser også meget fint, hvor mange de har i yderste skal. Ja, det kræver måske lidt mere træning at bruge det periodiske system på den måde, men ja, det er jo også simpelt nok, når man først ved, hvordan systemet er. Hvad har du så spændende ting om salt, du gør på delemorgen? Jeg kan godt lide salt. Jeg synes, det smager godt. Det gør det jo også. Jeg er jo nok også en af dem, der putter lidt for meget salt på maden. Man kan jo ikke lave en god flæskesteg uden salt. Det fremhæver mange smag. Så det er jo rart at få det i mad. Men jeg tænkte, at jeg gerne ville fortælle lidt om, hvordan smagen af salt egentlig fungerer. De fleste har en tunge, og på dem sidder der nogle smagsløg. Og i de smagsløg sidder der nogle celler, så det bliver mindre og mindre og mindre. Og i de celler sidder der nogle natriumkanaler, hedder det. Så det er sådan nogle kanaler i cellens cellemembran, hvor der kan strømme natrium ind. Ja, så når man spiser noget med salt, så kan der ligesom fise en masse salt ind i cellen. Og det gør, at det forskyder ladningen i cellen. Og den her forskydelse i ladningen, den... Den sætter sådan en kaskade af forskellige processer i gang. Og så i sidste ende resulterer det i, at der bliver sendt et signal til smagscentret i hjernen. Hvor man simpelthen... Det fortæller en, at man spiser noget mad, der har en høj koncentration af salt. Det er jo to forklaringer på, hvordan smagsansen for salt virker. Smager du egentlig salt? Altså, om jeg smager salt, eller om jeg kan smage salt? Jamen, du kan smage salt lige nu. Nej. Det er jo egentlig lidt underligt, fordi... Det ville jeg ikke mene, jeg kunne. Fordi vi har jo faktisk ret meget salt i kroppen også. Ja. Så det kan være den har sådan et baseline krav. Jamen det er nemlig fuldstændig det, at den tager højde for, at man har salt. Og det er jo også derfor, at det er mange gange først, når du tilsætter salt til maden, at du kan smage det, fordi mad er jo andre ting, der har været levende. Og de har cirka den samme mængde salt i sig, så de smager ikke salt, fordi du ikke smager salt. Så man skal lige sørge for, at der kommer lidt ekstra i, før man kan smage det. Det er jo grunden til, at man spiser... muslinger og andet frisk direkte fra havet. Ja, og nogle strandplanter er der også. Ja, ja, strandkål kan godt smage lidt salt. Så ting, der lever et sted, hvor der er meget salt, de har ligesom vennet sig til det. Kan du nævne nogle af de atomer, der også er i gruppen med natrium? Natrium, kalium. Hvad tænker du, de smager af salt? Jo, den er svær. Det ville jeg ikke... Kalium kunne jeg faktisk godt forestille mig ville. Det gør den nemlig. Det bruger man som salterstatning. Altså kaliumklødet eller hvad? Ja. Ja okay. Det smager ca. 60% af hvad natriumklødet gør. Så den her natriumkanal, den er egentlig også åben over for kalium og litium. Også for litium? Yes. Nå. Og det vil jo sige, at det tror jeg ikke er nogen hemmelighed, men vi kommer ind på det lidt senere, at at spise for meget salt, det er ikke skidesundt. Hvad? Jeg forstår det heller ikke. De smager godt. Hvorfor kan det så ikke være sundt? Men det er det ikke. Så der er nogen, der tager kalium i stedet for for at sænke deres salgforbrug. Og i gode gamle dage, der tog man også litiumchlorid i stedet for. Ja, det vil jeg så ikke have lyst til, men det er i orden. Hvorfor vil du ikke have lyst til det? Det er jo også det, man bruger. Altså, litiummedicin er jo også det, man bruger til folk, der har diverse psykiske sygdomme. Så behandlingen er det, så det går ind og piller ved hjernekimien? Ja, det gør det nemlig. Og det skal man helst undlade, hvis man ikke har et behov for det? Ja, det tænker jeg også. Og det er også meget nemmere at overdosere. Jeg kunne ikke rigtig finde en ordentlig kilde på det, men der var nogen steder, der stod, at der var nogen, der døde af det. Det kunne jeg godt forestille mig. Døde for smagen af salt. Ja, så skal det godt nok. Så skal man have smagen af salt. Ja, der er i hvert fald nogen der er blevet syge. Hvis kalium rammer 60% af salgsmagen? Hvad gør lithium? Så er den jo lettere end natrium. Ja, det kunne jeg jo heller ikke lige finde noget. Man kan jo sige, at den her natriumkanal er lavet til natrium. Den er jo designet af evolutionen til at få natrium ind ad cellen. Så det er ikke sikkert, at bare fordi lithium er mindre, at den strømmer hurtigere ind. Men det kan sagtens være. Det er jo i hvert fald en eller anden kanal, der sørger for, at det kun er ioner med én ladning. der minder om natrum, der kan komme ind. Så tænker jeg også, at vi skal lige prøve et lille forsøg. Et lille live experiment. Yes, simpelthen. Fordi, da er det med salt, at det kan egentlig påvirke de andre i en smage. Så vi har jo sød og sur og bitter og umami. Umami. Har jeg glemt en? Nej, det var vel bare salt. Det er jo ikke, fordi jeg siger, at din kaffe er bitter, Magnus. Det er jo også noget en anden klæde at komme med. Ja, det kunne jeg ikke finde på at sige. Men jeg tænker vi kan lige prøve at se om vi kan leje med smagen af kaffen. Så nu hælder jeg lige to kopper kaffe op. Og har du din egen kop kaffe også? Ja, så kan jeg tage et tak lige med. Ja, så kan du lige have frisket den op. Og hvad laver du så derhenne, Morten? Så drysser jeg... Nu er jeg igen meget specifik afmåling, som vi kemikere jo altid sørger for at vide præcis hvad vi laver. Et lille drys salt i hver... Mindre end en knivspids. Ja, det er det. Og så har jeg nogle te-skiver, som vi lige rører rundt med. Det er fascinerende det her. Ja, det er spændende med sådan nogle live-forsøg. Ja, ja. Live-forsøg i en podcast. Det er jo det. Hvor det er salt og kaffe. Vi skulle have haft flammefarve med. Gidet I kunne se det. Og næsten lige så godt som vores fyrværkeri vi reagerede på, som man så ikke kunne høre i optagelsen. Nå ja, til lytternes store glæde. Det havde jeg klippet ud vores kommentar omkring eksplosioner og andet, der var i baggrunden. Nå okay, det kan jeg simpelthen ikke huske. Der var ikke nogen på podcasten. Jamen jeg var fuld. Jamen ja, så vil du prøve at drikke den kaffe, som jeg har puttet salt til først. Ja, lad os prøve det. Den smager jo lidt tynd, så... Ja, det er en ret tynd kaffe. Fadede oplevelse, men også sådan... Den er meget behagelig at drikke. Ja, ja. Den minder lidt om... Det er lidt ligesom når man får koffeinfri kaffe nogle gange. Ja. Sådan en tynd koffeinfri kaffe. Ja, og vi har jo ikke påvirket koffeinen, så... Pas hvorfor det er. Må jeg tage lige en mundfuld mere, og så lige direkte efter smage den anden? Der er en forskel. Ja, men jeg må også sige, at der er faktisk ikke så stor forskel, fordi din kaffe ikke er så bitter. Ej, det var ikke så bitter. Jeg har prøvet med sådan en god kantinekaffe. Og en, der er stået i lagen. Ja, der var kæmpe forskel. Det var sådan, jeg tænkte, det var et ret godt trick at bruge, hvis det ikke var, fordi jeg allerede fik rigeligt natrium i min kost. Det er jo et ret godt hot tip til alle, hvis kaffen har stået hele dagen på kanten, og man godt lige vil have en kop. Så lige en lille drys salt i. Ja, det er faktisk meget let, der skal til. Ja, det bliver rart på kortet. Ja, så ja til alle jer derude, der har en god, klassisk kantinekaffe. Eller når man er desperat nok efter kaffe, og man har koldt kaffe, og man har varmet op en mikrobølgeovn. Åh ja. Sådan en god bitter. Så det kunne være, at man skulle gøre det der egentlig. Ja, også bare hvis man har sådan en termokante, der indeholder det meget om længe. Men det gør sådan lidt ved bitterstofferne. Ja, det gør det. Så det er simpelthen noget salt også kan gøre. Det kan ændre smagsprofilen af mad. Og det er jo lidt derfor, vi tilsætter det. Fordi der er ret meget mad, som er bittert. Altså mange plantebaserede mad, det er jo fra planter. Og de indeholder bitterstoffer, fordi det Det er forskellige stoffer, der siger, at du skal ikke spise mig. Og så putter vi lidt salt på, og så siger vi, at du smager godt. Vi bruger jo salt til mange ting i husholdning og køkken generelt også. Man putter det jo henholdsvis til kartofler eller ikke til kartofler. Alt efter hvordan man vil have kartoflerne skal være. Ja, det kan vi jo godt lige snakke lidt om. Hvilke kartofler vil du gerne have? Hvis man nu vil have kartoflmos, så putter man jo netop ikke salt i vandet. Det er jo for at de, kan man sige, koger ud, så de bliver sådan smattede. Ja, det er jo simpelthen fordi cellerne i kartoflen... Ja, kom til biochemie. Ja, fordi der er noget der hedder diffusion og osmose. Same same, but different. Så hvis du har... Kartoflerne, altså selvom at de ikke smager saltet, når man lige tager en bid af en kartoffel, så er der salt i. Ligesom vi snakkede om før, at der også er salt i os, selvom at når jeg smager på mit eget spyt, så smager det ikke saltet. Og så kogevandet, der er der så ingen salt. Det resulterer i, at man har et system, og det vil gerne udeligne sig, så saltet, eller så det begynder egentlig at trænge masse vand ind i kartoffelsælden, fordi der er mere salt inde, så i forhold til vand. Så det skal ligesom udligne sig, så der er det samme forhold mellem salt og vand. Og cellen den har en membran, som vi også snakkede om med hensyn til demismasnøgne. Alle celler har en membran. Og de fungerer lidt som en ballon. Så jo mere vand, der strømmer derind, så til sidst så springer ballonen. Og det er derfor, du får kartoffelmos. Fordi du egentlig får lavet kartoffelmos på et cellulært plan. Det er ret smart. Og så hvis du vil have gode. Danske faste kartofler til mine brune sov. Ja, så putter du så salt i for at sørge for at cellerne ikke springer. Rå mængde salt. Ja, mere salt jo bedre. Så bliver det mere fast. Og andre ting i hverdagen man bruger salt til, det er jo... Ja, men det er sådan sådan nogle... Altså der sker... Man bruger det til sindssygt mange ting. Nu i de her dage, nu havde vi lige... I hvert fald her i Grenaa. Og måske også... Hvor du bor, havde vi sne her når weekenden? Ja. De var dog ikke ude og salte, men de er jo glade for at bare kyle om sig med salt, så snart der er sne og is. Ja, det er der. Vi skal jo nødt til at glide af vejen. Ja, og det er jo lige før man glider mere af vejen, men det er jo så det. Fordi der er sådan en salt suppe? Nej, nej, nej, nej, fordi det så fryser igen nogle gange hårdere. Men der bruger man jo netop salt på vejen for at gå ind og påvirke Altså vandet, ikke de individuelle vandmolekyler, men vandet som en ene helhed. Vand er, altså det er jo bare H2O, som du også sagde tidligere. Og det er jo bare sådan, hvis du har vand flydende, så er det jo bare en masse H2O-molekyler, der ligger og pudler op i hinanden hele tiden. Ja, så de flyder bare rundt i hinanden, og flandrer ind i hinanden. Ja, de ligger bare, yep, chips, det hører de sig med. Ja. Og når de så kommer på dampforn, så forsvinder de og pommer til fra hinanden. Men når de går på is, så bliver de jo, kompakt og mindre og sætter sig sammen i sådan en klump. Ja, så der begynder de faktisk at sidde stille. Ja, der begynder de faktisk at sidde stille. Ja, der begynder de faktisk at sidde stille. Ja, der de faktisk at sidde stille. begynder Ja, der begynder de faktisk at sidde stille. Ja, der begynder de faktisk at sidde stille. Ja, der begynder de faktisk at sidde stille. Ja, der begynder de at sidde stille. Ja, der begynder faktisk faktisk at sidde stille. Ja, der begynder de faktisk at sidde stille. Ja, der begynder de faktisk at sidde stille. Ja, der begynder de faktisk at sidde stille. Ja, der begynder de faktisk at sidde stille. Ja, der begynder de fakt Den måde de pakker sig på. Ja, de sætter sig i et bestemt mønster. Ja, der er et fikst antal mønster, man kan lave. Så det med at sige, at alle snifflugge er unikke, det er løgn. Det er bare noget, man siger ofte til folk, der skal have det bedre. Ja, men det bliver et vandopsnit i stedet for. Fordi det der så sker, når vi har salt, det er jo netop som vi snakkede om før, at vi har natrium og klor, de går så ind, og så sætter de sig i stedet for der, hvor man kan sige, at der skulle oxygenet lave en binding sammen med H'et fra det andet vandmolekyle, så det er i stedet for et natro, der sidder der. Og så lige pludselig så bliver tidspunkter, hvor de laver fast form lavere i temperatur, end hvis det bare var vand. Altså vand det er jo ved 0 grader, og saltvand det er, årh nu skal jeg huske det er i H'et, minus 21 eller sådan noget lignende. Det er det der er omkring. Nul for farlighed i hvert fald. Smart. Nogle gange skulle man bruge denne skala til noget, så den definerede ud for midtets salvvand. Midtets salvvand, ikke havvand. Jeg er ret sikker på, at det er midtets salvvand. Genial skala. Så det går ind og påvirker, og derfor får man ikke de her faste Formationer. Ja, fordi det nemt, altså det bryder det her helt bestemte mønster, som vandmulighederne ellers sætter sig i. Så er det bare sådan, vand, vand, hov, en natrium. Ja, så kan det ikke blive sådan, så bliver det sharp i stedet for noget. Ja. Så det bliver på væskeform. Ja, væskefast form, noget mystisk. Blandingsprodukt. Sharp. Og så er der altså det der med, at det hjælper jo så også til at køle det mere ned. Og det er derfor, man kan få de der, når man har de der perioder, hvor det tør frys, tør frys, tør frys. Der får man nogle gange noget mere hisse i isdannelsen på grund af, at man har saltet. Ja, men så skal det da virkelig også være koldt, hvis du siger, at det er minus 21 grader. Ja, ja, ja. Men når det kommer derned, så bliver det hissigt. Så ikke i Danmark længere. Men det er jo også derfor, at man sander samtidig, fordi man kan ikke... Du kan ikke bare kaste... Og det er jo også det, der. Går galt nogle gange. Du kan jo ikke bare kaste salt oven på is. Hvorfor ikke? Det tager bare for lang tid at opløse. Du er lige nødt til at gøre det i mediets dannelse, kan man sige. For det andet, det er jo... Altså det er derfor, man nogle gange ser salgbilerne køre sådan aftenen før. Hvorfor gør de det nu da? Ja, det var ikke nu. Pludselig fire grader. Men når man har set det på vej, så smider man salget med det samme. Ja, og det hjælper også, hvis salget allerede er opløst. Så det er også derfor, hvis man ser, at det sådan... De sprayer nærmest noget væske ud, så er det saltvand. Så giver det mening. Men det der man ser, når privatpersoner går, når der er isbelagt, så smider vi noget salt ud. Nej, nej, nej, nej. Det skal nok blive opløst på et eller andet tidspunkt. Jeg er en af de der personer. Jeg er ikke ude i god nok tid. Der er jo en overflade, hvor de reagerer på. Det er fint til mig. Jeg tror, det der hjælper mere, det er friktionsændringen, fordi du har saltkornene der. Så at man ikke skrider så nemt. Ja. Så det havde nok været bedre at bruge sand i det tilfælde. Ja. Også bare for ens haves- og områdes skyld, at der ikke bliver kastet salt over det hele. Ah, kæft. Og ens bil. Ja, det er jo altid et hit, hvis man kører lige bag ved saltsprædderen. Ja, så elsker mekanikerne en. Og det er jo fordi, at klorodelen i en atom af klorid kan fungere som et oksydationsmiddel. Okay. Vi snakkede jo i fyrvikrier-snit omkring redox, og der var jo det der med, at nogle stoffer oksiderer, og nogle stoffer reducerer. Og når vi har det der oxidation, altså afbrænding og andet, så er det jo fordi, at vi har tilføjelse af elektron, og i gamle dage, der tænkte man, at det var tilføjelse af ild. Og det passer jo også med metaller. Ja, det passer, og så er man ved at tale også af halogenerne, altså klor og de andre, de fungerer jo også som oxidationsmidler. Ja, ja, ja. Det er jo i sig selv ret fascinerende, og det er jo derfor, man egentlig ikke kan lide så mange biler af, kan i hvert fald, når der er salt på vejen, fordi det er hårdt på bilen. Men det er jo ikke nu måske, fordi jeg er lige lidt rusten i, hvordan rust det fungerer, men er det ikke jern om vand, der ruster? Hvad gør kloriden? Kloridum går ind og fungerer som oxidationsmiddel. Til det Og det er også det som vand kunne? Ja, men vand er bare ikke lige. Så godt som klor Så hvis du både har klor og vand som man jo har i saltvand Som på vejen. For eksempel eller i vandet når du sejler med en ski Så er det. Det bare sætter røstprocessen om i turbo? Ja Okay Men ja, det var sådan bare sådan Bonus ting. Men det er jo også derfor, som vi har snakket om, at man burde finde på et tidspunkt eller alternativ til at salte vejene, fordi det er jo måske lige hissigt nok for nærmiljøet og andet også. Altså det er vel fordi, der ophober sig salt? Ja. Altså der er jo steder inde i landet, ret langt fra en strand, hvor man kan finde strandplanter og drikke råd langs vejen. Ja. Og råd er det en mængde salt. Engelsk græs og sådan noget. Ja. Ja. Strandurt. Salturt. Ja, så er der sådan nogle ting der ikke hører til langs en landevej, men de er der på grund af der er blevet smidt så meget salt. Det er sådan en lille format terraforming man har gang i ved vejene. Ja, det er det. Ej, det bliver vel vasket ud med tiden. For at tømme det så ud af problemer og spørgsmål, det er rigtigt. Det er menneskets svar på alt kemisk. Vi fortønner det bare væk. Ja, det forsvinder. Det forsvinder, det er jo i havet. Det var det, man gjorde i gamle dage. Man dompede bare alting ud i havet. Ja, det var kun i gamle dage, man gjorde det. Det har vi heldigvis stoppet med. Ja, man gjorde det mere i gamle dage. Der var det acceptabelt at gøre. Ja, indtil man fandt ud af, at selv havet faktisk har en grænse for, hvor meget lort, man kan smide i det. Har du noget positivt at sige ham selv, nu hvor vi lige kommer ud på sådan en... Rødt område her. Ja, altså det har jeg da. Det kan være, vi skal tage min hjemmelavede salt joke. Han er virkelig dårlig. Så jeg vil gerne undskylde, hvis der er nogen, der kommer til at bløde ud af ørene. Nu er vi forberedte. Det kan ikke være dårligere end min. Hvorfor spiste den italienske rytter salt? Det ved jeg ikke. For at han i nat i rom kunne rydde? Nat i rom kunne rydde? Åh... Var det en nødvendig joke? Ikke rigtig, men den havde en pointe. Og det er nemlig det her med, at vi skal have salt for at kunne leve, og der er jeg også levet i Rom. Det tror jeg, vi tager i et andet afsnit om, hvorfor. Fordi det er lidt en længere forklaring, og vi har allerede fået et lyt og ønske til, hvorfor det egentlig er. Det er jo så mere specifikt med natrium end det er med natrium og klorid. Ja det er rigtigt, men det kommer jo, alt vores natrium næsten kommer jo gennem natrium og klorid. Og det er jo også det der er sjovt, indtil videre har jeg kun snakket om natrium. Og du kom så ind på klorid, men med hensyn til smagen, der er det jo kun natrium der er relevant. Det er lidt sjovt at den lige er fokuseret på det. Evolutioner. Men altså klorid er også nødvendig i kroppen. Bestemt. Men altså, grunden til det er usundt at spise, og så kommer vi ned på det negativt igen. Ja, det er simpelthen fordi det giver for højt blodtryk. Og det er lidt den samme historie som med kartoffelvandet, at fordi du får mere salt i blodet, så trækker det mere vand ud i i blodet, ja i blodet og det gør at det giver et højere blodtryk altså trykket stiger i din blodet over og det øger simpelthen bare risikoen for hjertekarssygdommen så altså det er jo ikke sådan noget akut farligt men med tiden så ja så står systemet bare af fordi det bliver presset for meget den stille dreber ja, så salt i mad det bruger man jo også til holdbarhed ja, det gjorde. Man meget i gamle dage men man har jo snakket Skibe og andet, hvor vikingerne var kendte for at have tønder med saltet kød. Og fisk. Og fisk. Og bare noget saltlag. Det er jo meget det vi har gjort i Norden for at bevare vores mad. Ja, og det er jo samme historie som de andre ting, altså at salt, det kan interagere med vandmolekyler, så det kan på en måde også binde dem. Så hvis man putter nok salt i, så binder det alt vandet, og når alt vandet er bundet, så vil det sige, at mikroorganismer som bakterier og svampe, de kan ikke hive vandet til sig, fordi salt allerede har det. Så bliver det sådan en tåretrækkeri, hvor saltet vinder, og der er ikke noget liv på jorden, der kan leve uden vand. Så derfor kan der heller ikke grue noget i. Og det er jo derfor, at maden kan holde, fordi der ikke gruer muck eller bakterier. Så kan man undgå at få pølserforgiftning og andre spændende ting. Det er simpelthen det døde hav. Pølserforgiftning i et døde hav? Nej, jeg mener, der kan ikke grue noget. Nå, ja. Det er i hvert fald kun ekstremofiler. Ja, det er kun ekstremofiler, der vil kunne bruge det her. Hvem mere vil du gerne dele om? Nu er det jo... Nu vil jeg forestå noget. Måske det så ikke er... Det er ikke Rocket Brothers, men det er Space Brothers eller et eller andet. Fordi der er jo fundet salt på... For nylig fundet salt på Europa. Ja, altså du mener kontinentet, ikke hvad? Ja, Jupiter, Måne, Europa. Okay, hvad... Altså fordi... Det kan jo... Altså det synes jeg lyder fedt, men jeg kan ikke helt vide hvorfor, fordi det er sådan... På jorden er der jo masser af salt Ja, ja, men man har jo. Også fundet saltrester på månen osv. Men her der har man fundet det. Under is Nå, så der ligger måske et salthav dernede? Yes, det indikerer at der har været et hav der i hvert fald Nå. Fordi det har jo opløst det Ja. Nu ligger det jo, altså... Nu ligger det bare som sådan et bånd, de kunne se, da de... da de optog det med ly, altså med indfrøet, der kunne de se natofrøet. Og det er jo så fordi, det ligger også fast is henover, så havet er jo ikke hav længere deroppe. Det betyder, at der er vand der, og det betyder, at der har været et hav der på et tidspunkt. Der har været flydende. Så det er jo ret spændende, om der så måske har været liv på Europa eller andre. Jamen snakker man ikke også stadigvæk om, om bare, altså hvis du går dybt nok ned under isen, om der så stadigvæk er flydende vand? Jo, det snakker man også om. Fordi selv den måske kunne holde det flydende? Ja. Og det burde jo være skidespændende. Man kan vide om det når, måske i vores levetid, at man kommer med en bemandt mission til Europa, til Jupiter's Moon der. Måske ikke bemandet, men måske ikke der bliver sendt et eller andet afsted? Det er jo en af de der kandidater, man har snakket om kunne være finere. og lave en kolonibryllup eller et eller andet. Fordi den lever vores af vand. Ja. Og vand er en vigtig ressource for at kunne lave brændstof til os. Ja, og drikke. Åh ja, med hul i det. Burn it. Det giver ikke det samme fremskridt. Men jeg synes bare, det er fascinerende det der med, at sådan en ting, som at man har fundet salt, altså natiumklorid, det kan fascinere de fleste maser af folk og andet. Det var ligeså meget som når de siger, at der er fundet vand. Der er også fundet salt. Okay. Ja, det var alt hvad man fik. Kuglen har kigget på, er der fundet gul, er der fundet... Det er ikke science fiction endnu, på det punkt, hvor man kigger efter et eller andet ressource, og så sætter man jo hen og henter den ressource. Det er bare sådan, det er spændende, fordi det betyder, at der engang har været... Det er rigtigt, det er fedt. Det løser nogle andre problemer, men det er fedt. Nu skal du ikke blive salty omkring det. Ja, salty. Det var en rigtig kontekst. Jo, jo, jo, det var en rigtig kontekst. Og så åndssvagt som det kan være, når man på dansk vil sige bitter, så siger de salt på engelsk. Og vi vil ikke bruge salt på den måde i Danmark. I vores udtryk, der er salt jo ikke direkte negativt. Ikke mindre man putter det i såret. Ja, hvis man putter det i såret, så er det jo ikke negativt, men så er det jo fordi du putter det ind i et sår. Generelt så kunne du have sagt mange ting, du kunne putte i et sår, der kunne også være negativt. Salt syre. Ja, salt syre. Det havde været værre. Og det er jo fordi, man får det ubehageligt, når man får salt i et sår f.eks. Men vi snakker jo også om, at man salter en historie, når man lige spejser den op og gør det lidt mere spændende. Ja. Når 1-4 bliver til 10 høns. Så det er meget utroligt med salt. Ja. Det er en del af sproget. Ja. Det er et disintegreret del af sproget. Ja. Fordi det er jo en del af livet, hvor at nogle af de andre ting vi snakker om, hydrazin det er ikke lige noget man møder i hverdagen. Nej. Nej, nej. Så. Salt det er hverdagskemi. Ja. Det er godt nok hverdagskemi. Jamen. Jeg har faktisk noget rigtig spændende om salt. Jeg vil faktisk gerne være tourguide. Så jeg tænker bare at spænde sikkerhed i sælen, og så lad os give bare på en herlig familietur i saltens navn. Ja. Take it away, Morten. Ja. Jamen, turen starter stik vest fra Viborg. Så det er ved dagbjergmønstrede kalkgrupper. Det er simpelthen to konkurrerende turistattraktioner, fem kilometer fra hinanden, der har det samme fokus. Kalk, som man har gravet ud, så den nu har nogle Gruber. Ja. Grotter. Ja. Jeg kan faktisk ikke huske, hvad forskellen er. Det er, fordi jeg kommer faktisk fra Viborg-egen, så jeg kommer fra Danmarks saltområde. Og det er egentlig det jeg gerne vil guide igennem. Det er jo sådan noget low-skala salt. Det er der hvor salten kommer fra, hvor vi bare kan kaste omkring os med salt. Jeg kan simpelthen ikke huske hvad forskellen er på mønster og dagbjerg, for jeg har været der begge steder. Det er ret fedt at gå derinde i de der huler, for det prøver man jo ellers ikke. Så er det jo begge to. Huler og kalksten. Jamen, der er en af dem, der har Jens Langkniv, som er Midtjyllands svar på Robin Hood. Han levede der åbenbart i de her huler. Og sådan en anden har grobeost. Så der lugter ost i den hule. Smager. Godt. Ja, god saltost. Ja. Jeg ved ikke om du tænker, hvorfor du taler om kalk. Jeg. Spurgte, jeg prøvede at spørge, hvorfor du begynder at sidde og snakke kalk. Jamen. Det er simpelthen fordi, Under jorden, altså så under Midtjylland, der har vi et enormt mængde salt, der ligger. Og det er fordi for mange millioner år siden, der var der en indsøg, hvor alt vandet fordampede. Så var der kun salten tilbage. Og det ligger så under jorden i Midtjylland nu. Og det her salt, det kan nogle gange laves som en horster, hedder det. Hvor det ligesom presser sig op mod overfladen. Hvor det får sådan en formation, hvor det ligner lidt en svamp, der er på vej op mod overfladen. Det gør så også, at det presser de andre geologiske lag opad. Så kalket, som ellers ligger under jorden, bliver presset op til overfladen. Så det er jo noget, der har været let tilgængeligt, at man kunne grave det ud og bruge det til at til mørklere og de andre ting man bruger kalk til. Ja, så her kan man simpelthen se den geologiske salts indvirkning på hele landskabet. Hvordan det har presset kalk op. Ja, så er det bare meget hyggeligt at se de der kalkgrupper. Jamen, bagefter så går turen til Lilletorp. Og Lilletorp det er en lille landsby. Så hvad kan man se her? Der er sådan en relativt lille fabriks-agtig bygning. Men en halvanden kilometer under jordoverfladen af den, der er der syv gigantiske hulrum. De er hver især 200-300 meter høje, og så omkring 60 meter brede. Og det er en af Danmarks to gaslager. Nå. Ja, så man har simpelthen... Man har simpelthen udnyttet den her kæmpe saltbjerg, der ligger under jorden, altså saltplumpen. Så har man pumpet vand ned i den, og så har man fået skyllet 8 millioner tons salt ud for at skabe de her syv hulrum. Ved du hvad man gjorde med de der 8 millioner tons salt? Ude i havet? Ja, det var bare ude i Limfjorden. Væk med det. Og det siger også noget om, hvor meget salt der er i verden. Det er sådan 8 millioner ton salt. Altså, vi kunne bruge det til at salte vejene. Nej, det kan ikke svare sig. Skyld ud af Limfjorden. Skid. Med det. Kunne man lagt det i et kæmpe kar, så når det var på damp, så havde det været der. Ja, men så skal man jo... Ja, bygge et kæmpe kar. Ja. Det er ikke det værd. Skyld ud af Limfjorden. Væk med det i havet. Det bliver fortøttet. Ja, det... Men ja, det er jo virkelig et hul i jorden, der har fået meget opmærksomhed. På det sidste. Ja. Fordi vi har lige gået igennem 2022, hvor der var snak om gasmangel, og gaspriserne gik helt amok. Ja. Og hvor det handlede om at slippe væk fra Putins gas, og få gas fra andre steder, så vi kunne have forfyldt de her gaslagere. Og et af dem, det ligger i et lille torp. Og man udnytter simpelthen, at salt, når det er så langt ned under jorden, så får det nærmest sådan en... Altså selvom det er mineralsk salt, altså salt som man kender det fra køkkenet af, bare i en klump. Så selvom det er mineralsk, så opfører det sig lidt som smør, når det er under så stor tryk. Og det gør egentlig, at det er fast, men det er også så plastisk, at hvis der kommer nogle huller, så lukker du det med det samme. Ja. Så gassen kan ikke bare flyde igennem. Nej. Netop. Så det er helt gastæt. Det. Er smart. Ja. Og også over i USA, der bruger man også samme system til at... De. Har godt nok også nogle saltminere. Ja. Det har de nemlig. Så der bruger man det samme system til at opbevare helium. Ja. Fordi helium, det er jo det anden mindste grundstof Og det er kun salt, der kan holde på det i så stor. Format Hold det fast Ja, så der. Kan man lige stå der ovenover og tænke Hold da kæft, der er meget gas her under jorden Og virkelig Lilletorp, et stort politisk sted Med ikke mange mennesker Ej, i 2022 Det bliver også spændende at se om Lilletorp kan blive fyldt op med gas næste år. Ja. Ja, så der er jo en masse gasledninger igennem Jylland og Europa for den der skyld. Og nogle af dem ender der. I. Lilletorp. Ja. I Lilletorp for at fylde det op om sommeren, så man har gas nok om vinteren. Ja, det giver god mening. Yes. Og så synes jeg personligt, at man skal lige tage en afstikker til Kleintrup. og. Besøge verdenskortet. Verdenskortet? Ja! Der var jeg meget med mine bedsteforældre. Det er simpelthen så hyggeligt et sted. En lille turistattraktion med en eller anden gut i... Jeg ved faktisk ikke hvor lang tid siden det er nu. 80 år siden der byggede sådan en stor skala Atlas med sten og jord og sådan noget ved en sø. Så du har noget der ligner et verdenskort. Og så kan du gå rundt og hoppe imellem landene. Super hyggeligt. Så kan man jo lige besøge de andre steder i verden, der har store saltforkomster. Så du nævnte USA, så er der også Angola og Brasilien. Ja. Peru har også. Ja. Kanada, Gabon, Tyskland, Iran, Irak. Altså det er rigtig mange steder. Og det er jo også det med salt. Her på jorden og Europa. Der er da bare meget af det. Altså det er noget der er let tilgængeligt. Altså jeg mener da i gamle dage, der var det da ikke sådan... Altså det var da alligevel noget man handlede med. Altså hvor du kunne ikke bare lige gå ned og købe en pakke salt til 3 kroner og tænke, det kan jeg bare kaste omkring mig på vejene. Men. Nu skal du så også tænke over, at nu er det jo også fordi jeg har fået moderne maskineri til at få det ud. Ja. Så altså de der digiterede saltminer skulle du også lige finde frem til. Det er jo ikke alle sammen der har overflade af saltminer. Nej. Okay. Altså. Nogle af dem, normalt saltet, det er jo også det der, altså nu snakker vi, nu nævnte jeg Læsø, det er jo fordi de laver sydsalt, altså hvor man bare koger saltvand. Ja. Det er jo det med at kræve en masse brænde. Men. Du kan også bare, eller solen gør det jo. Åh. Ja, det er selvfølgelig rigtigt. Ja, det gør man også meget i Spanien. Ja. Så nogle store fladekar, så løber du bare solen klar af det. Og så spæder du bare lidt mere saltvand til, og så bliver det jo en mætteoplysning, og så falder saltet bare lige så stille ud, og så kan du blive med og holde det gørende. Og tørre det også. Det er jo meget smart. I Peru, der var det henne i gangene, der så jeg nogle af de der, som du har snakket om, de der svampe, som du kaldte det lidt. Hvor det kommer op fra jorden, for det har de også nogle steder. Ja. Der hvor de har deres saltminer, der er så små. Ja. Så der er salten presset hele vejen op gennem jorden. Ja. Og der ejer folk de der små dysser. Nå. Det er hyggeligt. Det. Er hyggeligt at købe som et lod. Så har man det, og så må man høste det. Det. Salt, der ligger der? Det. Salt, der må man have den der. Fedt. Og så kan man da snakke om alt det, der er med salt nu, når man kan købe det, hvor der står at det er GMO frit og det er vegansk. Det er det hele. Og min yndlingsde er at se salt på engelsk, hvor der står at det er organic. Ja. Ja, det er det i hvert fald bare overhovedet ikke. Veganisk. Salt, det er det. Ja, det er der, hvor det er godt lige at have lidt kemisk viden, så man ikke bliver snydt af sådan nogle ting. Altså folk, der prøver at sælge en noget. Eller. Opsælge hedder det jo rettere, fordi de prøver jo bare at pakke det på ind, fordi de siger alt muligt bonusting om det er så godt. Ja. Skal vi også lige sige teknisk set, så er farvet salt, fordi der er urenheder i, og det ikke er natriumkloden, der er i kun. Ja. Det er dog heller ikke kun i natrium, det er almindeligt salt, men det meste af det rigtige salt, det er jo ren salt. Salt. Salt, salt. Ja, det er jo det top-kvalitet, vi får, der hvor jeg er kommet fra. Men nej, det er i hvert fald det jeg foretaler for, at hvis man bare lige lærer en lille smule kemi, så kan man bare undgå at blive snydt så meget i ens liv, fordi sådan nogle latterlige ting som det der, det kan man lade være med at bruge penge på. Så men skal vi fortsætte min hyggelige familietur? Ja. Undskyld, undskyld overhovedet din hyggelige familietur. Jamen. Det er helt fint, det er rart lige at få en pause. Men altså tæt på Kleitrup, der ligger Vornum. Og det er simpelthen her, hvor Danmarks salt, det udvindes fra. Så en halv til fem kilometer under jorden, der udvinder vi simpelthen salt. Så vi pumper vandet ned, så opløser det salten dernede, og så pumper vi det op igen. Og så bliver det ført 26 kilometer gennem en 26 kilometer lang rørledning til til Dansk Salt A.S. fabriksanlæg i Maja. Så der kan vi jo lige køre. Det er. Tit navn. Hvad for. Noget? Dansk Salt. Ja, det er kvæl, ikke? Så der kan man jo lige køre de der 26 km og følge ruten og så tænke, åh, lige her, der kører salten også. Spændende! Så familieshuren, den slutter også Østpå i Maja, hvor man kan se fabriksanlægget. Det ser ret stort ud, og her bliver salten, det bliver renset, så der er nogle urenigheder i. Lidt kalcium og andet. Så det bliver renset for det, og så tørret. Jeg ved ikke om det er der de også pakker det, men vi er i hvert fald klar til at komme i den der en-kilos pakning man kan købe i butikken. Det skal. Hvide og blå det her. Ja, og. Ved du egentlig hvor lang tid vi kan gøre det her? Er der. Salt nok for evigt? Teoretisk set så er der vel. Altså i. Den her salt hårdeste... Altså ikke. I hårdsten, i jorden er der vel teknisk set ikke nok. Nej nej. Men altså det bliver jo bare genbrugt eller hvad man siger. Så kan du jo bare syde det fra havet af. Men altså i den salthorste der ligger, der er ved Vornum, der er der nok til 16.000 års produktion af nuværende. Altså i samme tempo som vi kører nu. Så ja. Jeg ved ikke, hvad lavede mennesker for 16.000 år siden? Ikke så meget. Ej, det var vel de gode tider, der vi bare hyggede i. I jægersten eller? Så der er rigeligt salt at komme efter. Og så... Så synes jeg lige, man skal gøre sig... Ja, man skal stoppe sin ferietur på Maja's Salt Center. Og som de selv skriver, så er det kom til Maja's Salt Center og oplev en verden af. Salt. Ja, en verden af salt. Er der så en. Verden af salt? Der er virkelig en spændende verden af salt. Jeg synes, det lyder super spændende. Så man kan opleve det døde hav. Så du kan simpelthen bade i en saltvand, der er så mættet, at du kan flyve på det. Og du kan også syde din egen salt. Og her er en, jeg tænker, du godt kan lide. Du kan besøge en kopi af en gammel polsk saltmine. Det lyder godt. Ja. Og så skriver de også med film, rekvisitter og saltforsøg. Oplever i saltets geologi, historie, kemi og anvendelse i nutiden og fremtiden. Sådan. Så jeg tænker altså, jeg har virkelig mange ting. Jeg gerne mere vil snakke om natriumfluorid. Så jeg tænker, at vi skal lave et nummer to afsnit. Jeg tænker også, at vi nærmer os en hel time, og vi er ikke færdige med at snakke om salt. Så jeg tror faktisk, at salt må blive det første ting på vores lange liste af stoffer og andet, vi skal snakke om. Der er nødt til at få en del 2. Bare for at vi ikke snakker hele tiden. Jeg skal lige nævne, for publikum selvfølgelig, Vi er ikke sponsoreret af Viborg Turistforening. Endnu! Heller Dansk Salt AS eller Marias Salt Museum. Og Morten har endnu ikke fået arrangeret turistbusser til at køre. Hans planer efter Rode. Det kunne godt være, jeg skulle overveje det. Ja, der er et marked. Hvis min bedre halvel lytter med, så kan hun godt glæde sig til en spændende tur. I saltets verden. Jeg synes, det lyder. Super fedt. Jeg er helt klar på at skulle op til Maya Salt. Museum. Jeg tænker, vi skal lave anden afsnit, som sådan et on-site-afsnit på Maya Salt Center. Spændende idé. Ja, det kunne da være mega hyggeligt at opleve en verden af salt. En verden af salt. Skal vi lige tage og bryde ud en Disney-sang? En verden af salt. Det kunne godt være, at man skulle stoppe det her. Det kunne godt være, ja. Ja, men det var simpelthen en gejletur i Saltens navn. Så fra vest fra Viborg, og så hele vejen til Maja Fjord. Det her kunne man lige opleve salt hele vejen. Kunne du lyde lidt mere entusiastisk omkring min tur? Tak, det lyder dybt. Spændende. Skal vi lige observere det hele i hovedet? Ja, men det er utroligt spændende. Også fordi det er jo et lille stykke dansk industri. Ja, et stykke dansk. Industri. Ja, og det er jo bare mega vigtigt. Så det er ret rart, at man kan få det til sådan en relativ billig pris. Det er sådan nogle ting jeg tænker på. Man kaster det på vejene. Kan man blive ved med det? Men når man læser dem, der er til 16.000 års produktion, så tænker man, man skal måske kaste det på vejene, som du siger, det der med at det ændrer lokalmiljøet. Men der er i hvert. Fald nok af det. Ja, men venter vi finder på andre spændende ting at bruge det. Til? Jamen det gør vi, og det er dem, vi har så mange flere ting at snakke om til natriumkloet. Det tager vi i næste afsnit så om natriumkloet. Ja, skal vi prøve at. Give det en delkarakter, eller hvad man. Siger? En terminsprøve? En terminsprøve. En standpunktskarakter. Ud fra det vi har snakket om i dag, så ligger den vel omkring en B eller en A'er. Jeg er helt klart over på en A'er, men det er jo også når jeg er så overkør over. Mig selv. Jeg er med på en ager, fordi salt det er spændende og. Vigtigt. Jeg er faktisk lige ved at tro at den skal op på en S'er, men det finder vi måske ud af i senere afsnit. I senere afsnit om salt. For vi har jo kun snakket om hvad salt er og hvordan det fungerer. Nej, nej det er det. Og vi mangler stadig, hvad man bruger det til og fremtidsbrug. Vi har noget af det. Man bruger det til. Jamen jeg tænker det var god prioritering, tiden at komme med den her guidede tur i går. Det var lidt vigtigt at vide. Det var vigtigt at vide. Så hvis der er nogen nu, der er jo vinterfede, så det kunne jo være, at man skulle tage en tur forbi Viborg og Maja. Ja. Man kan jo måske også bare nyde en af tingene en gang. Man bør jo sikkert tage det hele, fordi det kan godt være lidt overvældende at se så meget salt. Så meget salt, ja. Det er i orden. Men ja, så med en. A'er som midlertidig karakter. Ja, det vil jeg sige. Altså for mig, der kan det i hvert fald sagtens ryge op på en S'er. Men det finder vi ud af. Det kan også være, at den ender på en B'er, men den er overbildt en god ende. Ja, det er den, det. Er den. Jeg er vild med salt. Det er jeg også. Ej, man skulle have haft nogle saltchips eller et eller andet nu. Ja, jeg var faktisk også efter alt det kaffe der. Men det kunne være, at jeg bare lige skulle tage en tord. Mere af mit udbidret kaffe. Jamen så er der jo ikke andet at sige at tak til jer der lyttede med og så ses vi næste gang til endnu et afsnit af Old Chemistry Lab. Ja, det var i hvert. Fald hyggeligt at fortælle lidt om salt. Ja, det har i hvert fald givet mig idéer til hvor jeg skal hen på en lille ferietur. Det var godt. Kan I hygge jer alle sammen.