Soxhlet - Suger ekstraktet let!

Er du også træt af selv at skulle stå i timevis i heptan dampene, når du ekstraherer upolære stoffer? Så prøv den knap så nye semiautomatiske batch-ekstraktor: Soxhlet! Opfundet i 1879 af selveste Franz Ritter von Soxhlet og glaspusteren… undskyld glasblæseren Herr Szombathy. Herr Ritter von Soxhlet er også kendt som manden bag kæmpesuccesen Ritter Sport!.. Okay det sidste var løgn, vi stopper reklame-bralleriet. Men Soxhlet udstyret er faktisk ret praktisk og god, og har meget mere spændende former end kvadratisk. Det dykker vi ned i med dette første afsnit om udstyr der bruges i kemi.

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Magnus. Og velkommen til det nye år. Jo tak. Godt nytår. Godt nytår. I dag der skal vi prøve noget nyt, fordi det er jo et nyt år. Så i stedet for at snakke om et koncept i kemi eller noget specifikt kemi, så snakker vi om en teknik fra kemi, en metode fra kemi. Et udstyr. Et stykke udstyr. Et stykke udstyr, som er fra 1879, og som ikke har ændret sig siden? Nej, kun modificeret for at gøre det specifikt til ting, hvis man har lyst til sådan noget. Men kan sagtens bruges i sin originale form. Men ja, det var jo egentlig fordi, jeg syntes måske jeg blev sådan lidt... Sådan negativ i vores jule- og nytårsafsnit. Altså ikke hele tiden, men jeg kunne godt mærke, at jeg nu havde brug for noget, der gjorde mig glad. Ja. Og uden at det var noget dybere tanke over det, så tænkte jeg, jeg kan bare godt lide, hvordan sådan en Sockslette, når den kører, det kommer bare glade at kigge på. Er utrolig tilfredsstillende. Ja. Og så er navnet også godt. Det er det. Sockslette. Sockslette. Køb den! Og så netop det her, som du siger med, at så får vi også en introduceret metode eller udstyr Og faktisk også en hel gren af kemien, som vi ikke direkte har været inde på endnu Men har været imellem linjerne, altså analytisk kemi Ja, vil gælde pinligt, når. Man tænker på, at jeg har arbejdet med det i en del år Ja. Og basicly også af analytisk biokemi, jeg har lavet Men, vi gemmer lige det gode til senere Skal jeg forklare lidt om hvad analytisk kemi er? Ja, du må godt lige nævne det lidt, for nu har vi jo kørt meget i, kan man sige, de mere syntesegrænende, både organisk og uorganisk syntesegrænende. Ja, og grundstoffer. Og grundstoffer. Jamen altså, så kommer jeg lige med en turbo forklaring. Altså hvis man derude tænker, huh, analytisk kemi, det vil jeg da faktisk gerne høre lidt mere om, så skal man jo bare skrive til os på Facebook. Facebook, Instagram, Gmail og YouTube. Vi hedder Ye Olde Chemistry Lab alle steder. Ja, eller en kommentar på... Eller en kommentar på Spotify eller på iTunes. Kan du også lægge en kommentar, Vest? Jo. Okay. Og hvis man selvfølgelig vil høre en af de andre grene, så skriver man jo også bare det her. Ja. Altså organisk, uorganisk, fysisk. Ja. Kvæntet kemi. Ja. Please ikke skrive om det. Ej. Vi kan selvfølgelig fortælle om alt kemi. Det er bare spørgsmålet, hvor godt det bliver. Godt. Jamen turbo forklaring på analysekemi, det er jo at man har en prøve, man gerne vil analysere på. Der er et eller andet specielt, man gerne vil lære om den. Og så skal man sådan forberede den til analysen, fordi der tit Noget som påvirker analysen hvis man ikke får det fjernet eller man skal have gjort noget stort tændt til noget mindre. Så hvis det er en hel elefant du prøver at analysere på så skal du lige skære den i meget små stykker. Der er jo nogle spots der er større i nogle tilfælde i analytisk kemi også. Det er rigtigt, det er faktisk rigtigt. Og så skal det også tit fra en fast form til en væskefase, eller fra et solvent til et andet. Så laver man en kemisk analyse, og det er jo mega mange forskellige analyse metoder der findes, så det kommer jo også an på hvad man prøver at finde ud af med dem. Og så får man et resultat som også skal gennemskues, altså analysere resultatet. Så det er sådan en turbo forklaring. Og det her afsnit er jo så om Socks Let. Ja. Metoden. Og det er, når vi nu sagde det var fra 1879, var det det? Så ved man nok godt den ikke er high tech. Den er lidt mere i den klassiske afdeling. Så det er lidt ligesom en Fort T inden for analytisk kemi. Hvis der stadig var Fort T på gaden. Ja, for det er nemlig det. Altså de færreste har lyst til at køre oplevelsen i en Ford T, men en Soxlet bliver jo brugt flyttigt. I dag. Så... Så ja. Skal vi prøve at se om vi kan tegne et mentalt billede af, hvordan en Soxlet det ser ud. Ja, det... En Soxlet opstilling. Og det er jo også... Nu nævnte du det og tænkte, det er jo vigtigt at sige, det her det er jo en... Soxlet det er jo en oprensningsmetode. Før man kan lave en analyse. Man kan også godt... Altså det er jo... En ekstrahering? Ja, det er jo en del af prøveforberedelsen. Så det her er en ekstrahering eller en ekstraktion. Og den nemmeste måde at forklare hvad en ekstraktion er, det er vel bare sådan... Du vil lave noget te. Du tager noget varmt vand. Eller du tager et tebrev og putter det i en kop og hælder varmt vand over. BUP! Du er ekstraheret. smagsstoffer fra noget fast, eller en matrix af en art. Noget fast, kan vi godt sige. Det er jo nemmere at kalde det fast end en matrix. Men det er jo en matrix, fordi der kan jo komme søvindt ind i den og hive! Hvis vi skal endnu fintere, så er det ligesom at tage T-bladet i et filter og putte det ned i. Jeg har sådan et i metal. Det minder lidt nogle gange om et sockslidt. at det ikke ligger og kører op og ned. Og er fuldautomatisk. Og fuldautomatisk. Men så ved ekstraktion, altså det er vitterligt bare det du har. Du har noget fast, som du hælder en eller anden form for opløsningsmiddel på. Og så får du det ud, du er interesseret i, og sikkert også tusind andre ting, men det er en længere forklaring. Og på et andet tidspunkt så kan vi tage væske-væske ekstrahering. Lige nu der er det fast til væske. Men når man ved de to ting, du har noget fast, du putter noget flydende på, hiver noget ud, så er det kun fantasien og kemiens principper, der sætter grænser. Så kan du ændre på, hvad du ekstraherer på. Du kan ekstrahere på næsten alt i hele verden. Og så kan du også ændre det solvent, du bruger. Det er jo varmt vandvæt te, men det kan jo være alle mulige forskellige ting, altså etanol eller hexan eller Acetone. Og ja, alle sjove ting. Alle hyggelige ting. Og du kan putte nogle salte i for at ændre på det. Det gør vi jo meget biokemi. Ja. Ekstraktion. Ekstraktion. Yes. Nå, vi skulle fortælle et mentalt billede af en socks let opstilling. Nu bliver det igen sådan en luk øjnene ting, og så hvis man kører bil, så please lad være med en Vi... Øh... Et stykkes let opstilling, jeg tror, er... Øh... Tre ting kraftigt. Der er... Altså... Flere ting på det. Vi kan starte... Okay, vi tilføjer en ekstra fire. Vi skal have... Vi skal starte med en varmekilde af en eller anden art. Ja. Ja. Det kan jo være en... Bunsenbrænder, hvis du virkelig vil køre det oldschool. Hvad? Hvad? Jeg hader bunsenbrænder. Men det er jo... Det vil du... Er det... Hvorfor? For mange mærkelige uheld i laboratorierne. Også fordi som organisk kemiker kan jeg ikke lide ild omkring mine opløsningsmidler der brænder. Nej, det kan jeg virkelig godt forstå. Så vi behøver sikkert køre det så old school, selvom teknikken er fra bunds- og brandertiden. Var Bunsenbrænderen overhovedet opfundet på det tidspunkt? Ej, det var den. Det var den ikke også. Den må vi tage på et andet tidspunkt, Bunsenbrænderen. Nå, vi vil gerne have en varmeplade i stedet for. Vi vil gerne have varmekarpe, varmeplade, oliebad. Tusind andre måder man kan varme det på. Og så har vi en rundpundet kolbe. Eller en anden kolbe. Men rundpundet kolbe har slib i sig. Som den ene kan interagere med andre stykker glasudstyr. Og så er det der kommer det stykke glasudstyr, der laver det til at det er en en Socksledt opstilling. Ja, det er vel det man kalder Socksledt-apparatet, eller hvad? Ja, Socksledt-kammer. Det er mange ekstra hængingskammer. Og der... Hvis man kan kigge forestillelsen, den sidder lige foran en som ens hånd. Så man kan faktisk tage sin underarm og kigge på den. Det er nu den midterste del af kolben. Og så på den ene side af den, der går der helt ned fra din albu og op til hvor din hånd er. Der har du sådan et langt rør. Det er bare et lille tyndt rør, der kører på siden af det store rør. Ja. Og på den venstre side, der sidder der det, der hedder en... Sifon. En sifon, hvis man er rigtig gammeldags. Fordi det findes nemlig til at lave tæt på. Saks lidt, men med kaffe i stand for. Men fra bunden af den der lange rør, der der var i midten, som er din underarm, der sidder der en lille rør, der kører op og snurrer sig rundt om sig selv halvvejs oppe af det store rør, og så kører det ned igen til bunden af din underarm. Så nu har vi to små rør på hver side. Et der kører langt op, og et der kun kører halvvejs op. Og det vigtige er, at den der kører halvvejs op, den har et fint knæk på sig. Og det er det, vi udnytter meget i Socks Letten. Inde i midten af din underarm. For at fortsætte den der. Det er godt nok abstrakt. Ja, jeg ved det godt. Men der er der en bundplade. Sådan er den lukket. Så den eneste måde, at det ned fra den rundbundne kolbe kan dampe op, det er ved at køre i røret til højre. Ja, så vi har vores solvent nede i vores rundt bundet kolbe, som bliver varmet på. Så går det på gasform. Og så følger det rør, der er på den højre side af din rør. Det er lange rør. Det er lange rør, der kører helt op til toppen. Og så fylder det lige så stille karmeret op. Ja. Men det kan det jo ikke bare gøre, for det er jo damp, der kommer ud. Så. Dine hænder. Eller fingre, hedder det. Din hånd. Den er en kondenser. Yes. Ja. Og hvis man ikke er så skærp, På hurtigt, på sprogene, så er kemi, som jeg siger til mine elever, ret tit en dubbelverden, fordi navnene er ret tit det, det gør. Så er det ikke en kondensator på dansk? Ikke kondenser plejer jeg at kalde det. Okay, ja, ja, ja. Ja, ja, men kondensator er jo lige så fint et ord for det. Er det det samme? Ja. Den får ting til at fortætte eller kondensere. Yes. Ja. Så den er kold, der kører ikke hele tiden kølevand på den, eller den er en af de moderne udgaver, der findes, der er luftkølet i stedet for. Uh! Ja, pistyret er de ting, ikke med de smarte. Øhm... Så den får tingene til at blive kolde, så du får din rundbundet kolbe med et opløsningsmiddel i, der bliver varmet på, går på gasform, følger det lange, tynde rør, der kører på din højre side af din underarm, op, bliver fortættet på din håndflade, og så drøber den ned. Og bunden af din underarm er lukket. Så det kan ikke bare komme ned igen i din rundbundet kolbe. Nej. Og det er nemlig meget vigtigt til chokletten. For inde i din underarm ligger dit faste stof, du gør et ekstra her. Og lige så stille, så bliver det kammer fyldt med et opløsningsmiddel. Drøb, drøb, drøb. Og det når halvvejs op af din underarm. Undskyld. Det drøber ned ovenpå den prøve, du prøver ekstra herfra? Ja, det gør det. Og så er det jo, at siden det er et ekstraktionsmiddel, så hiver det et eller andet ud fra prøverne. Hvis du for eksempel bruger et upolært oplevelsesmiddel, så hiver det upolære stoffer ud. Hvis du for eksempel hiver olie ud af chips. Ja, det kunne man gøre. Hvis du vil have en eller anden fedtstof ud af noget andet, så er det også det den klassisk bliver lavet til. Det var fedtstof ud af noget mælk. Når den bliver fyldt halvvejs op, så hvis vi husker, at vi havde det lille rør på venstre side af underarmen, og det havde et knæk halvvejs op af soksletten, og den kører også lidt dybere ned end soksletten på den venstre side, så den kører lidt helt ned i bunden af den, lidt ned, og så kører den op og laver en buhe halvvejs igennem, og så har den bare et langt rør, der kører helt ned lige over hvor kolben er. Og det gør simpelthen det spændende ved hjælp af fysik, at når soksletten er halvfyldt, lidt over halvfyldt, undskyld, Så vil det lille rør med knækket flyde over, og så vil det simpelthen lave et undertryk. Og så suger den bare alt oplevelsesmiddel ud, og så kører processen forfra igen. Og det er der, hvor Soxhlet er lidt spændende på det punkt, fordi det er en diskontinuer ekstrahering. Så den er jo kontinuer, synes vi, fordi vi kører bare mere solvent på, men den er men til at være diskontinuer, fordi så fylder den kammer op, bliver tømt, og så kan den fylde kammer op igen og blive tømt. Ja, så det er mere batches egentlig. Ja, du kan lave batches af det. Hvorimod, hvis det nu bare var kontinuer, så ville det bare hele tiden køre opløsningsmiddel på og trække opløsningsmiddel af. Ja, og så vil det vel egentlig... Så vil opløsningsmiddel bare drøbe ned på prøven, og så sådan finde the path of least resistance, altså bare sådan løbe én vej altid, og så løbe videre igen, og så vil du ikke få ekstraheder lige så meget. Nej, det ville være ligesom hvis du lavede te på et kaffefilter, i stedet for at du bare hælder det igennem kaffefilteret med teen på, og så er det det. Nå, ja, ja! En gang, værsgo. Slut. Yes. I stedet for at have det nede i en... Ja. Og det er jo det, hvor ekstraheringen med det faste stof, med soksletten, der ligger der søp og rundt i den der søppe et stykke tid, og så hiver den det ud. Og det gode ved, at det hiver den ud, det er, at du får det væk fra din prøve. Så er det væk fra din prøve, så ligger det nede i kolben, og dit oplysningsmiddel, det hiver det jo ikke med igen, fordi det koger jo ikke ved det samme temperatur som dit oplysningsmiddel, så dit oplysningsmiddel, det bliver bare genbrugt. Så imod en kontinuer, der skulle du bruge jævnt meget opløsningsmiddel for at hive det ud på den måde. Så på den her måde, der er det... Ja, hvis du bare havde det som et t-brev, så vil det møde en eller anden ligevægt, og så vil du ikke længere kunne hive mere ud af det. Nej, præcis. Super. Jeg håber, at det kunne give lidt mening. Ellers må man google, hvordan en socks lidt ser ud, fordi... Ja, ja, det... Jeg synes, Michael, du gjorde et godt forsøg, men jeg synes også, det var meget abstrakt med arme og fingre og halvt op og helt op og sådan noget, så endelig google det. Endelig google det. Men jeg håber, det gav lidt mening. Jeg kunne i hvert fald ikke have gjort det bedre end dig. Godt. Øhm... Jamen... Skal vi dykke lidt mere ned i de forskellige ting? Vi dykkede jo ned i varmekildene, det kunne være det. Hvad med solventet, altså? Hvad er ideen med, at man... Hvorfor har man ikke bare ét solvent? Altså, man altid bruger etanol, eller et eller andet. Ja, og det er jo fordi, vi skal bruge alt efter, hvad vi skal ekstrahere, og det er jo det, man ved nu. Altså, man ved generelt, hvad det er for en... om det er stof, man vil hive ud, om det er polært eller upolært. Du skal jo bruge noget, der rammer. Så hvis du skal have fedt, så hjælper det jo ikke, at du bruger etanol til ekstra her. Fordi det er for polært. Ja, for fedt, det er jævnt upolært. Så det vil være... Det vil ikke fungere så godt. Så du skal bruge i stedet for et eller andet alifatisk, carbon-død oplevelsesmiddel. Og det næste er jo så, at det skal være flygtigt samtidig. Ja, det skal have et kogepunkt, der... Til at arbejde med. Og også, der er under det man prøver at ekstrahere, hvis nu at det for eksempel var noget andet flygtigt man prøvede at ekstrahere, altså et eller andet til parfume, så skal du jo nok egentlig have et opløsningsmiddel, der har et jævnt lavt kogepunkt. Ja, så tror jeg, at jeg ville have dampdistillæt i stedet for, men det er noget andet. Ja, ja, ja. Ja, ja, ja, til at ikke slå slibben. Men ja, og så skal man selvfølgelig også... En klassiker nogen prøver på, det er at de bruger et forflygt i et oplysningsmiddel, så kan kondenseren ikke følge med. Og så er der bare... Så står man for din skorsten. Så er der bare Hexan i hele laboratoriet. Ja. Fordi man også har skruet godt op for varmen, så det skal bare gå hurtigt. Det skal bare gå hurtigt, ja. Og så ved man bare det ekstra her, ekstra godt hvis det bare drøber rigtig hurtigt og kommer hurtigt ned i flæsken. Nej, tag det stille og roligt. Det er det gode ved Soxlet, det er jo automatisk, så du kan jo bare sætte det i gang, og så kan du gå fra det. Inden for rimelighedens grænser selvfølgelig. Jeg har læst forskellige artikler, hvor man har ladt en stor køre bare for sig selv i 48 timer. Jamen altså, hvis du har forberedt det ordentligt, så går der jo heller ikke noget galt. Nej, nej. Men til dem, der ikke lige har været vant til at bruge det, eller i et laboratorie, hvor man ikke er vant til at bruge det, så vil jeg da foreslå, at man bliver omkring og holder øje med det. Ja, og så også det med solventet. Det skal jo også være noget, der heller ikke hiver for meget andet ud. Det er jo en af de ting, man tit glemmer. Man er meget fokuseret på det, man vil have ekstraheret. Men det er lige så vigtigt, at man ikke får ekstraheret alt muligt skrald. Ja, fordi det ville være jævnt træl, så man fik sådan alt for meget andet med, fordi man skal jo trods alt så også fjerne de ting fra det. Ja. Så man så skal bruge en anden metode for at fjerne det fra det. Ja, eller hvis du bare vil veje bagefter. Altså hvis det var fedt indhold, du bare lige ville analysere, hvor meget fedt der var i, og så viser det sig, at halvdelen af det, du har fået, det slet ikke er fedt, men alt muligt andet skrald, så får du jo et helt forkert resultat. Og en anden grund til, at man godt vil have et lidt frygtigt oplysningsmiddel, det er jo også, fordi man skal have det væk bagefter. Ja. Så man ikke har brugt et eller andet helvedes oplysningsmiddel, der skal op på 200-300 grader for at komme ind. Men ja, det er her der er igen lidt utalde af ting man kan bruge for at optimere og ting man lige skal tænke over. Ja, og der vælger man jo ude i forskning og industrien og så prøver at prøve nogle forskellige og se hvad der ekstraherer mest og renest af det man vil have. Ja, og så stopper man på et eller andet tidspunkt når man ikke gider at bruge mere tid på det. Ja, ja, ja, men man prøver bare. Så frem mens man finder det der er bedst. Og så sucks lidt apparatet, altså det er vel lidt ligesom en hævert? Ja, det er ligesom en hævert. Så... Så det der på den venstre side, som vi har snakket om, med det der, der laver det knægt, det er ligesom en hævert. Så det er bare et undertryk, fordi du har fået dampet så meget af, og væskeniveauet kommer derop, så hiver det... Væskeniveauet inde i Soxlet, altså i midterkolben der, det bliver højere end det lille rør, der er over på den ene side af den. Ja. Og så tømrer den sig selv. Det er ligesom den der pitagerosses kop-ting. Ja, altså hvis man har været på ferie på en græsk ø, så har man måske set sådan en eller købt sådan en i en... Hvad hedder det? En souvenirbutik. Den der tømrer sig selv, hvis du hælder for meget vin i. Ja, sådan en antik spøg og skimt artikel. Ja. Altså hvis man er for grådig, så tømrer den sig selv. Ja. Udover dig. Yay! Men det er sjovt, det er jo en tusind gammel idé på det punkt. Ja, og så har man bare lige lavet dom til glas i stedet for ler. Ja, nej det glemte vi. Det her er jo sådan begyndelsen, eller ikke begyndelsen, men det her der er bare klassikerne for kemi, det er jo bare glas. Det fungerer bare godt. Ja, det har været helt essentielt for kemien, at man har været god til at arbejde i glas. Grunden til at alt væsken kommer med, fordi det er jo ikke bare en smule, det er jo ikke sådan 3% eller halvdelen, det er jo alt væsken der bliver tømt. Det er vel netop fordi væske er en sammenhængende enhed på grund af svage molekyler. interaktioner, og så er det tyngdekraften eller trykket hiver i dem i alle molekylerne på en gang i stedet for at det bare sådan... Det er ligesom kongalinjen der lige flyver afsted der. En hvad? Undskyld? En kongalinje, har du ikke brugt dansk konga? Nej det er ikke det. Det er der hvor du holder på hinanden så ofte, lidt video-agtig. Okay, godt. Så det er... Det er rigtigt. Det havde jeg ikke lige tænkt på før. Det er bare sådan en stor conca-linje, der kører igennem hele sexlivet. Og selv alle dem i festen, der ikke har lyst til at komme med, de bliver presset til det. De skal alle med. Fantastisk. Ej, jeg kan så ikke huske conca-sangen. Det kan jeg heller ikke, men... Ja, fordi du skulle til at starte på... Ja, på, hvad er det, det hedder det der, hvor man... Limbo. Ja, limbo, ja. Nå. Hvem finder på sådan noget tørste noget, Morten? Øh... Det gør... Øh... Fødevarekemikere selvfølgelig. Landbrugskemikere. Landbrugskemikere? Det har jeg aldrig hørt om før. En landbrugskemikere? Det er en tysk titel, åbenbart. Okay. Jeg troede, han var fødevarekemiker. Ja, landbrugskemikere. Wow. Franz Ritter von Soxlet. Og det lyder så fedt, og jeg elsker det. Franz Ritter von Soxlet. Det er bare sådan... Af opkald. Det er jo... Da jeg hørte Socks Lidt den første gang i studietid, der troede jeg, at der var en eller anden i 80'erne, der havde skulle branse sit udstyr og så have kaldt det Socks Lidt. Ja, fordi den suger, og det er let. Og det er let, og det er bare sådan... Og så er det bare en eller anden tysker, der har heddet det til efternavnen. Fun Socks Lidt. Ja, men så han vel fra Socks Lidt ikke også? Jo, det er teknisk set. Ja, så er han fra Soxlet. Jeg prøvede lige at gå på Google Maps og se, hvor Soxlet ligger. Der kom altså ikke noget frem. Jeg kunne kun finde en gade i München, der hedder Soxletstrasse. Jamen, han er jo også fra München. Nå, okay. Jamen, så... Men... Okay, så det er et eller andet virkelig obskurt sted, Soxlet. Ja. Vent, vent. Det er jo ligesom, at der er også mange, der hedder Smith, uden at være... Smith. Hvad?! Kan man godt det? Ja. Men han opdagede, Frans Ritter fra en sexlet, finder på det her, eller publicerer det her, da han er 31 år gammel. Ja. Hvor han lige er blevet professor i landbrugskemi. Ja, det er igen, det var på nogle punkter lidt nemmere i gamle dage. Jeg føler mig lidt... Ja, 34, hvad har jeg opnået? Du har da opnået meget. Jeg har da ikke lavet et eller andet banebrydende stykke ekstraheringsmetode, der bliver brugt i næste... Nu er der 50 år. Nej, men igen. De havde det så nemt dengang. Ja, det havde de virkelig. Så har vi det nemt på andre måder. Det er rart for eksempel ikke at dø af ting. Og han gjorde det ved TMU. Det er et teknisk universitet i München. De laver stadig vilde ting på TMU. Det er et virkelig fedt universitet. Fedt. På et eller andet tidspunkt, så tager vi et afsnit og snakker omkring en tysk professor, der hedder Klapp Köttke, der laver sprængstofkemi. Nå, ja det tror jeg. Udover at du har kittlet, så har du også skudsikkerheds på. Jeg har godt hørt om det, ja. Det er ret meget et sted jeg ikke skal arbejde. Men jeg vil lige nævne til det her, han gjorde det jo ikke alene. Nej, fordi hvis der er noget professorer de nødvendigvis ikke kan, så er det at... At gøre ting selv. Ja, lige præcis. Men har jo andre til det. Og hvem, altså det er vel en glassbooster? Så skal du passe på, hvad du siger der. Der er ikke en glas puster, der hedder en glas blæser. Okay, det er godt. God info. En glas puster, det er sådan en, der laver champagneglas og sådan nogle ting. Nå, fordi det kun er noget, der skal pustes op på en bestemt måde. En glas blæser er det rigtige navn for det. Undskyld. Undskyld til alle glasblæsere derude, der lytter med. Ja, der var der ikke mange af, desværre, tilbage. Okay, men helt seriøst, hvad er forskellen så? Glasblæsere, de arbejder mere teknisk. Altså fx det der slet udstyr, hvis man nu får klubbet det. Det jo i helvede er kompliceret. Jeg kan altså ikke forstå, hvordan man kan blæse her. Det er jo fordi du så også samtidig sidder og former rørene, hvor du sidder og blæser varme på det. Så du blæser varme, og du sidder og puster i det. Og smelter det sammen, eller hvad? Det er jo det. Så du sætter mange forskellige glaskomponenter sammen. Så du laver selvfølgelig også noget glaspuster-arbejde, men glasblæser er jo et mere teknisk felt end glaspuster. Fordi du laver ikke kun klassiker med kælder for en glaspuster, det er at du står med den lange metalrør op og puster et glas op eller et eller andet, hvor glasblæseren han sidder for det meste ved et bord eller et eller andet og sidder og arbejder der og laver noget mere teknisk fingerfærdigt. Fik du sagt hans navn? Nej, han har nævnt i et review, at nogen andre har lavet af det, så det virker til, at Frans Ritter ikke har været flink nok til at nævne ham. Jo, jeg tror, det står også i originalet og teglen, uden at jeg også har kigget og læst den. Og han er garanteret fra Tjekid eller sådan en lignende. Han er Sombathy. S-Z-O-M-B-A-T-H-Y. Det tror jeg, han er fra. Silesian. Eller lidt omkring det heromme. Ja. Fordi ikke et klassisk tysk navn. Nej. Men det var tidere dengang man havde en laboratorie. Glasblæser. Det har Aarhus Universitet jo også stadig. Nice. Chris. Han lavede meget glas for mig. Hvor jeg skulle bruge det. Og det var der mange der... Der var mange af grupperne på Aarhus Universitet der vidste godt af at de har haft en glasblæser på stedet. Det er ikke normalt længere ved alle universiteter eller? Nej, de fleste er ved at stoppe med det, i hvert fald i Danmark. Så hvis du skal have uddannelsen som glasblæse, så skal du også til Tyskland. Den findes ikke i Danmark. Vildt nok. Og det er fordi så når man har en eller anden speciel ting man gerne vil... Årh det her udstyr det virker ikke godt, men kan du lave noget der minder om det? Som kan det, jeg faktisk gerne vil. Eller måske noget helt nyt glasudstyr også. Ligesom Socks Leth fik... Ja ja, så skulle du bruge en glasblæse til det. Ja, Shoshobombati. Og det er jo det, jeg kan huske. Men jeg var der da for jeg havde Chris der 25 års jubilæum. Der var virkelig mange, der var nede og bestille op skure stykker glas fra ham. Og også fik sig noget af det dyre glasudstyr, der gik i stykker. I stedet for bare at købe noget nyt, så kunne han jo godt få det til at fungere igen. Ja, det er mega nice. Det virker som ting, som universiteterne lidt underprioriterer for tiden. Altså de gode gamle håndværk. Ja, og det er jo nok en spareøvelse. Ja, men vi kan ikke kun have professorer til at sidde der, fordi hvem skal så lave noget? Ja, det er en meget dum sparrøvelse, at nogle universiteter laver, og jeg er glad for, at Aarhus Universitet ikke lavede den samme fejl. Ja, der er da også laboranter, der er blevet fyret. Ja, ja. Ved alle universiteter. Det synes jeg også er en skam. Ja, det er en kæmpe skam. Nå, så gjorde jeg det lige negativt igen. Du ramte den alligevel. Men glasblæser og kemikere, i lang tid har det hængt sammen uden man kunne skille det ad. Og det gør det jo også groft set stadig uden at mange kemikere bare ved det fordi de ikke er vant til at de har en glasblæser til rådighed. Nej, fordi det jo så bestilles hjem alligevel. Men man kan jo håbe på at det kommer lidt tilbage. Ja. For det kunne man godt bruge lidt mere i. Helt sikkert, altså det er igen Udvikling eller afvikling? Ja. Det er jo selvfølgelig udvikling, at man kan bestille en masse glasudstyr hjem og få det nemt, hurtigt og billigt. Men det er også afvikling, at du så ikke længere, altså at du kun kan få det, der er i kataloget. Ja, men man kan sige, at mange af tingene giver det jo god mening. Altså hvis det er en rundbundet kolbe, eller en konisk kolbe, det er dog en grund til, at en glasblæser sidder og laver. Det kan du jo nemt forklare, bare på en anden måde. Men er du der med, at det er jo værd at have for de unikke ting, man skal lave? Helt sikkert. Og blandt andet Troels Rydstrups gruppe, de fik lavet nogle prototyper til noget de så fik et patent på at sælge videre endnu til noget unikt glas, til noget CO2 arbejde de har lavet. Nå, sejt. Ja, og det krævede at du havde din egen glasbaser for at kunne starte deroppe. Ja, det må man sige. Jeg håber han er med i patentet så. Det kan jeg ikke huske, det tænker jeg. Ja, det plejer man. Det var sådan lidt om glasblæser, og vi skal vel nok egentlig tilbage på sporet til Soxlet. Ja, men det er jo bare en del af sporet, det vil sige. Det er helt essentielt. Men det er jo derfor, man kan have sådan noget som Soxlet. Det er jo fordi, man har haft glasblæser, og har glasblæser. Ja. Men det var de sammen om at lave i 1879, netop som du sagde, til at måle mængden af fedt i organisk materiale. Når det så var landbrugskemiker, så var det jo netop sådan noget som mælkeprodukter. Ind, så det er uden vand. Ja, det må det jo nødvendigvis være, altså tørret mælk, mælkepulver-agtig. Ja. Og igen, som vi også har snakket om, man kunne sagtens gøre det her uden succesudstyret, altså man kunne bare hælde solvent over, lade det stå lidt, tømme for ekstrakt, afdamme, solventet, gentage. Men det smarte er jo, at det er automatisk, og det at man genbruger solventet, så du ikke sådan Du skal bare have lidt at vise på for at få en lille smule ud. Så det synes jeg er virkelig godt ved den her teknik. Og så... Ja igen, grunden til det. Det er bare så... Det ser bare så godt ud. Ja, det er også specielt når der er lidt farve på olie og andet, så kommer der sådan... Så kan du også følge det med farven. Du kan pludselig have mindre farve, så færdigt. Ja. Det er mega nice. Altså netop også det der med at man kan følge det på farven. Og så bare sådan... Åh, nu sker det! Åh, nu sker det! Hey! Det er rart nok at bare lige have noget barnelig glæde. Og så skal det jo nævnes, at det er nemt at bruge. Og det er nemt at sætte op. Altså sådan helt sindssygt. Altså nu, jeg elsker alle mine elever, men de kan sætte det op. Jeg kan sætte det op. De kan sætte det op. Ja, elever kan. Og det viser jo, hvor nemt det er. Hvis du kan sætte gymnasieelever til det, så er det andre meget nemt. Ja, det... Det er nice Og den er svær. At fuck up Ja altså det er jo igen der hvor at du kan gøre det nemt, men hvis du vil have det gjort ordentligt, så er det du skal have styr på din analyse kemi Fordi det skal jo køre et vist antal omgange Hvis du skal være sikker på at ekstrahere mest muligt Hvis du skal have et præcist resultat Og det kommer helt an på hvad du ekstra herfra. Som du sagde chips, det tænker jeg det er rimelig nemt at ekstra herfra. Men hvis det er sådan et hele aftens måltid, hvor du skal bestemme fedtindholdet i, så er der jo fiber i kød og grøntsager, som gør at det er meget sværere. Så skal du i hvert fald have det godt blendet inden. Ja, og det kan også være det man ekstraherer bare ikke, der bare ikke er noget godt opløsningsmiddel til at hive det ud, så du bare skal lade det køre i flere dage, som du nævnte man kunne. Så det er vel noget man gør fra et par timer til flere dage. Ved du det, jeg har læst fra nogle artikler, så er det bare sådan, at de bare har startet deres ekstrahering om morgenen, og næste morgen har de stoppet den. Ja, så var det det, der var i. Og det er jo en anden ting med hvorfor det stadig bliver brugt så meget, det er jo fordi det er jo sikkert, det er jo pisse sikkert. Ja, for med kondensatoren er det et lukket system. Så der kommer ikke noget ind ude. Der er ikke noget der kan gå ild i eller noget. Nej, især hvis du holder dig væk fra den der bunsenbrænde. Hvis du holder dig væk fra bunsenbrænden, så er der simpelthen bare ikke noget. Og så er det billigt. Et setup der, det koster afsted mellem 2.000-4.000 kroner. Ja, det var ikke meget for et så fint glasudstyr. Og så. For laboratorieudstyr, så lyder det måske ikke. Hvis man ikke har en sans af skala, så er det faktisk billigt. 2.000-4.000 kroner, det. Er. Billigt. Det er det. Og så er det jo på det her tidspunkt gennemtestet fra en kant af, fordi det har været siden 1870 man har brugt det. Ja, snart 150 år. Og man bruger det jo stadig, og der er endda, hvad hedder det nu, anerkendte, registreret, det er jo sådan over i industrisprog. Altså, man bruger det stadig i industrien, og myndighederne kan godt lide det, fordi man ved, det virker. Så der er myndighedsbeskrevende procedurer til, hvordan man undersøger nogle forskellige. Ting. Så du får et. Stabilt resultat? Ja. Hvor myndighederne siger, hvis du skal undersøge for det, så kan du bruge den her analysmetode med en sockslet, fordi den ved, vi virker. Og så bliver myndighederne. Glade, når du bruger den. Men noget af det smarte i den er jo også noget af det, der er negativt ved den, altså en af ulemperne. at det at du får dit ekstrakt ned i kolben der bliver varmet på, altså det kan jo godt få det til at klumpe sammen eller reagere videre eller sådan noget, så der skal man også lige være lidt opts på at vide hvad man faktisk ekstraher på. Ja, der skal man. Have tænkt lidt over det, så man ikke ender med at få en eller anden reaktion, der sker dernede. Ja, og det er. Jo også super, det drøbber ned oven i prøven og det står og søber i det, men prøven den bliver jo heller ikke mekanisk påvirket, så det er jo også sådan, at hvis den kunne få lidt Ja, så vil det jo også være bedre, men hvis du tager en modisk, så er det måske ikke nødvendigt. Og du har også homogeniseret prøven godt inden du putter den. I. Kender du nogle alternativer. Til det? Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø. Som er en automatiseret... Det lyder så dumt, men sucks lidt. Så det er ikke. Engang et andet udstyr, det er bare et moderne? Jo, det er et. Andet udstyr. Det ligner noget fra 80'erne. Det skal det gøre. Det moderne laboratorieudstyr ligner noget fra 80-90'erne. Så det er sådan en orange kasse med en masse glas, der sidder på, og så kan den ekstrere på den måde. Og damp det ind, og gør alting for dig. Ja, så den er. Virkelig fuldautomatisk. Og genbruger sikkert også solventet. Ja, ja. Efter det har dampet. Ja. Men den er dyr. Jeg kan ikke huske prisen, for det er sådan noget, hvor man skal skrive ind til dem for at få prisen. Det er typisk sådan noget laboratorieudstyr. Men jeg kunne ikke forestille mig, at den kunne slå, at du havde en socks let stående og en... En abe. En laboratorieassistent ansat til at dampe det ind. Og en rotationfordamper. Du. Vil trods alt have et menneske til at bruge den, og ikke en abe, der kunne vælte laboratorieudstyret. Så sikrer jeg den trods alt ikke. Men hvis du køber. En sockslet og en rotationflapper, så har du jo stort set det samme som det. Men så har du sgu da også købt to ting. Ja. Ja, ja, ja. Men udover det, så fandt jeg nogle andre ting. Og det ene det er... Microwave Assisted Solvent Extraction. Ja. Du bruger en mikrobullion, groft set. Ja. Så det vil svare lidt til, at du laver din kaffe... Ved at putte kaffepulver ned i dit vand Og så putter du det i mikrobølionen Og så får. Du kaffe Ja, vel ikke engang... Altså... Når du siger pulver. Mener du så... Ved at nå grums... Altså kværnet kaffe Ja. Ja, ja Ja, det gør man jo. Også Ja, eller faktisk kaffebølner måske endda Ja Og så i mikrobølionen, og så kører du den om gangen på den måde Ja Det er der nogen, der har lavet en metode til En sådan speciel mikrobølion, og... der kan klare til organisolvent og så videre, produkteret her på. Den måde. Ja, nu er jeg ikke så skarp inden for det, men jeg synes også jeg har hørt det meget bliver brugt inden for naturstofkemi. Ja, det tror jeg. Gerne. Ja. Men det virker bare sådan... Det virker så low tech nu, det var sikkert high tech. Da mikrobølgeovnen kom frem. Ja, og så virker det også sådan ret aggressivt på en. Måde. Ja, men jeg har set meget sådan noget mikrobølgeovns, eller mikrobølgekemi, det var op en periode og så dykkede det lidt væk igen. Men det er meget sjovt, og de beskriver det også selv nogle af de her artikler, som at det er varme kog kaffe. Ja! Så er der superkritisk ekstrahering, og der er tryk ekstrahering, og superkritiske stoffer, det tager vi en anden dag, men det er groft set noget, der både er på f.eks. gas- og viskefase samtidig. Så. Superkritisk CO2 ekstrahering. Ja, sejt. Ja, ikke nemt, ikke billigt. Nej. Igen. Og kræver ting under. Tryk. Så alle de andre har deres fordele og ulemper, men Socks Let er her stadig. Ja, og det er jo. Det, jeg synes er fascinerende, og det er også det, der hæfter mig meget med Socks Let, det er sådan, at man har en ekstrahængsmetode, der bare holder ved, og bliver brugt i industrien og i universiteterne, og jeg har underviset i det på gymnasiet også, hvordan man gør det, fordi det virker bare. Ja, det er et godt. Eksempel på... Ja, det viser mange gode. Ting. Så den holder ved, fordi at den bare er så nem at lave praktisk. Det er lidt ligesom en blyant. Altså hvorfor har vi stadig blyant, når vi har kodopind? Fordi jeg gør det. Det er nemt. Og de er billige. Ja. Super. Skal vi komme lidt ind på hvad man bruger det til? Ja. Ja, så det er jo... igen det er nok lidt åbenlyst fra hvad vi har snakket om indtil videre men altså det er jo også lidt bare fantasien der sætter grænser og så selvfølgelig at det skal være noget man ekstraher på og noget der du kan bruge et solvent der kan dampe af og dryppe ned oveni til at hive et eller andet ud så der var jo fødevarkemi altså hvor du prøver at analysere for eksempel fedtindhold så du kan sætte det om bag på emballagen så da Hvis du vækstraterer naturstoffer fra planter, det har vi jo også snakket om før. Ja. I forskellige ting. Du havde i Miro afsnittet, hvor at du vil have noget ud af nogle urter. Det kan man jo også gøre her, bare sådan lidt mere automatiseret og sådan. Så det kan jo være, jeg får planter eller frø, og så smagsstoffer, noget til parfume. Det kan også være farvestoffer. Det vil også være rart at følge med i den proces. Og polyfinoler. Eller farmaceutiske aktive stoffer. Altså noget du kan bruge til at lave medicin ud af. Din piletræ, som jeg nu ved hvad. Xalix? Ja, xalicyl. Ja, kæk. Kyrkyr. Yes. Og også lidt mere avanceret. Det bliver også brugt inden for miljøkemi, så igen hive noget ud for at se om der er noget farligt i, så det kunne være om der er pesticider i en fødevare Så kunne du hive det ud og analysere videre på det bagefter med noget, ja, kromatografi eller hvad det er. Hive ting ud af en jordbruk kan du også. Ja, det kunne f.eks. være noget dejligt PCB til stede i jorden. Mums. Det passer jo også fint til det, fordi netop det er sådan rimelig upolært til mange af de her forureningsstoffer, som bare bliver der. Persistent, hvad hedder det på dansk? Blivende? Ja, vedblivende. Så det er du også mega smart til. Og også til polymeranalyse. Så f.eks. ekstraherer additiverne, der er i en plastik, så er den noget dejligt. Bisvinol til stedet. Det kan man også bruge den til. Så det har rigtig mange muligheder. Mange anvendelser stadig. Det er ret fedt. Også fordi det er durbar. Det er nemt at sætte op. Det er billigt. Men det hedder nej. Jeg elsker det. Stoler på dig. Det. Er jo pålideligt, det ved man jo. Ja, og ellers så har det jo også inspireret til, at man har lavet mere moderne udgaver af det, ligesom du sagde, med det her helt fuldautomatisk dyreudstyr, men også bare sådan noget, som at der lige er en lille ventil på, så du lige kan tjekke, om vi er ved at være færdige med ekstraktionen, altså hvad hiver jeg ud her ved første omgang, og hvad hiver jeg ud efter syvende omgang, at det har kørt systemet igennem, fordi det er jo noget, der foregår mange gange, du koger på det. flyver op igennem røret, drøber ned på prøven, den tømmer sig, og så gentager du det mange, mange gange, alt efter hvad det er. Men så er der nogen, der lige har sat sådan en lille ventil på, så du også lige kan tage en prøve ud og tjekke undervejs. Det er. Ikke på alle udgaver, der findes den ventil, men ja. Nej, nej. Men det er jo igen... Det er jo en innovation, ja. Det er jo det samme grundprincip, det er jo bare videreudviklet på. Det er. Jo smart. Kan vi prøve at se, om vi kan putte det på en tierlist? Det synes jeg. Altså personligt, så ligger jeg på en B'er eller en C'er. Og det lyder nok lidt mærkeligt, men det er jo i forhold til, kan man sige, laboratorieudstyr generelt, vi skal arrangere. Det. Ja, det tænker jeg. Ja. Men, men... Ja, jeg er også på en B'er eller en C'er. Altså, det her med at... At det bare kan bruges til så mange forskellige ting, og er så billigt. Ja. Det synes jeg trækker sindssygt meget op. Øhm... Hvorfor så ikke højere op egentlig? Det er jo så nok fordi man er bajest og ved der er bedre. Ting. Ja, det er måske det. Altså det. Kan godt være den er snart 150 år på godt og på ondt. Ja, det er jo det. Der er. Nogle negative ting ved det. Altså hvis det er så nemt og så billigt, så kan du heller ikke alt med det. Det er jo bare sådan det er. Jamen altså, så vil jeg sige, fordi det gør en så glad at se på sådan en succulent ekstraktion, så må den gerne blive en beer for min. Skyld. Jeg vil også godt gå med på en beer. Det synes jeg faktisk, at den har fortjent. Ja. Også bare fordi det er så lavpraktisk og så nemt at bruge. Det er sådan en af de der ting, hvor man ikke skal bruge hele dagen på at gøre det klar for så at analysere i et par minutter, og så skal du skille det hele. Igen. Ja, så kan du bare lade det stå inde hele dagen og nyde livet. Imens. Og det er tre ting man sætter sammen, og så to slanger, en med vand ind og en med vand ud. Ja, tænd på nogle kontakter. Ja, cool. Sådan en BR. Jeg er glad. Jeg blev kun negativ en gang. Det er jo godt. Det er... Den sure gamle mand. Det bliver spændende, om det også bliver noget til gamle mennesker næste afsnit. Det. Er jo det. Det finder vi. Ud af. I skal i hvert fald være meget velkomne til at lytte med her i det nye år også. Det er sgu. Hyggeligt. Kan I have det godt derude, og så lyttes vi ved næste gang.