
Ye Ol Chemistry Lab
Kemiker Magnus og Biokemiker Morten rangerer alt kemi. Det er en kolossal opgave, men nogen må jo gøre det! I denne podcast snakker vi uformelt om kemi, men også om meget andet: mad, historie, samfund, kultur og tit rumraketter! Og det er netop fordi alt er kemi! Rangeringen bliver på en klassisk "tier" liste, hvor S er super bedst og F er værst. Vi håber i vil lytte med og hygge jer sammen med os.
Find links til alle steder vi har vores podcast her: https://linktr.ee/yeolchemistrylab Derudover er der også links til vores SoMe der.
Ye Ol Chemistry Lab
Ikke Nikkel Nej!
Dette afsnit handler om et metallisk grundstof, som de fleste har hørt om, nemlig nikkel. Men om man ved, hvad det bruges til er nok ikke en selvfølge. For mange kender kun nikkel fra gamle smykker og bæltespænder, som har givet træls nikkel allergi. Men nikkel er ikke kun en drillenisse. Det er helt essentielt til batterierne til den grønne omstilling. Og mere lavpraktisk findes det i vores dagligdagsting i rustfri stål, som en god gammeldags gryde. Morten kan selvfølgelig ikke lade vær med, at snakke om hvordan nikkel påvirker dyr, planter og bakterier positivt og negativt. Og Magnus dykker ned i de dystre miner, for at ødelægge vores alles grønne samvittighed, men fortæller også om hans elskede katalysatorer. Og husk at lade den første deciliter i vandhanen løbe, inden du tager vand til kaffen. God fornøjelse!