Organokatalyse - Cirkulært, praktisk, god

Så er vi endelig kommet til afsnittet om Magnus elskede organokatalysatorer. Denne kærlighed vil han dele med alle os andre! Katalysatorer får reaktioner til at forløbe hurtigere, hvilket er helt nødvendigt for det moderne samfund. Så hvorfor er den nye dreng i klassen af katalysatorer, organokatalysatorer, så smarte? Det er de fordi de er stereo selektive, hvilket vil sige at man undgår molekylernes onde, eller bare dovne, tvilling. Det kan katalyserer vigtige reaktioner under milde betingelser, så alt ilt og vand ikke behøver at blive fjernet. De milde betingelser kunne fx være i en øl (for the lulz). Så kan det også skabe nye slags carbon ringe, og det er faktisk ikke for sjov! Det her bliver et sandt kemi afsnit! Og så sniger Kong Skjold sig også ind.

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Magnus. I dag skal vi snakke om noget, jeg har underholdt dig med før. Ja, jeg ved ikke om jeg har lyttet efter. Det er jo så det. Og den ligger også her, og du har også lige kigget hen på den. Ja, det er din speciale, er det ikke? Hvad er det for en fyr med en grøn kjole, der danser med en bjørn? Han danser ikke med en bjørn, det er kong Skjold, og bjørnen har en af skjoldungene, som det hedder i dansk savn. Er det fordi alle de, hvad hedder det, strukturer du har omkring, de ligner skjold eller? Nej, men vi kan vende tilbage til hvorfor jeg har valgt Kong Skjold, fordi der kommer vi til at snakke om noget med organ... Ja, for nu havde jeg sagt det. Det er fordi jeg har læst kemi, tada, og jeg har et speciale inden for organokatalyse. Ja, det har du. Jeg er stadigvæk ved Kongens Hjul. Det er en cliffhanger. Det er en cliffhanger. Jeg forklarer Kongens Hjul, når vi kommer et stykke ind. For det her er noget, man specifikt med 1-type katalysatorgrupper gør. Organokatalysator. Organokatalysator. Og det er jo enzymer. Nej. Hva'? Ja, jeg har ikke forberedt, fordi jeg troede, altså organiske katalysatorer, det tænkte jeg, det var en symer, så det vidste jeg jo ikke. Du tog den bare for økranen. Ja, ja, det ved jeg jo nok om. Nej, organokatalys er defineret som, ja, organo som i organisk, og så katalyser som en, ja, katalysator, altså ting der får ting til at ske. Ja, hurtigere. Hurtigere eller på specielle måder, vi kommer mere ind på det, hvad specielt med katalysatorerne er her. Det er en kapacitator, og jo, det er inspireret af biokemien, fordi de minder om måden enzymer opfører sig på, men fordi det er bare i organskemi, så er det små molekyler. Ja. Og det er det, man meget bryder sig på, det er små organsmolekyler. Ja, enzymer er de kæmpeste røg i forhold til. Yes, og de er... Altså enzymer er svære at lave en lille ændring på, og det der kendetegner... Nej, det er faktisk virkelig nemt. Okay, at lave så små ændringer som man godt vil inden for organokatalys er. Lidt nemmere at gøre. Nå ja, det er rigtigt. Det kunne jeg godt forestille mig. Altså nogle funktionelle grupper. Ja, det er lidt svært når man har 20 plus de løselser man skal arbejde med. Så hvis du godt vil et sted ændre en methylgruppe til et H, så er det lidt nemmere at gøre med små molekyler end det er med... Ja. Og det finder vi sikkert også ud af, hvorfor man gerne vil ændre en methylgruppe til et H på et tidspunkt. Det gør man. molekyler der er opbygget af det der kulstof, karbon og nitrogen og oxygen vel. Også nogle gange, ikke altid altså jeg. Kigger på din forside på din... Det er jo et produkt du kigger. På Nå okay, ja, yes, jeg fatter ingenting om det ved jeg bare lige afsløre, jeg har ikke forberedt, jeg ved ingenting om det og det er fordi det er faktisk med vilje, det er så jeg kan stille alle de gode spørgsmål, dumme spørgsmål eller andet spørgsmål så folk derude også kan følge med fordi Man har en tendens til at starte med at ramble lidt når man snakker om noget man er rigtig glad for og ved rigtig meget om. Så hvis vi nu ruller tilbage først så starter vi katalysator. Vi laver på et tidspunkt et ordentligt 100% katalysator afsnit. Det går hurtigt. Tænker jeg. og jeg er ikke engang selv mig der har fået lov at lave den. Det var ikke engang særlig god. Det var fint, men vi har jo snakket om faktisk mange forskellige katalysatorer allerede. Nikkel har vi snakket om, og jern har også brugt som katalysator, aluminium, guld har jeg også set som katalysator. Og hvis man kan mærke det til noget Morten, hvad er de så alle sammen? Metaller. Og metaller har virkelig domineret katalysatorindustrien i lang tid. Ja. Som enzymer. Men metal er specielt. Det er også sådan endnu mindre, altså endnu nemmere. Ja, men de sidder ofte sammen med nogle organiske molekyler, de er metalkatalysatorer. Ja. Og det er så man ændrer på, hvordan de virker. Men det man lidt har med problemer med nogle af de katalysatorer, det er at de er, de er lidt nogle diværer, kan man godt sige. Ja. Nu har jeg selv prøvet at arbejde, fordi når man arbejder med nogle af de ting, så skal man lave stoffer, man kan teste på. Og de stoffer skal man lave selv, fordi man kan ikke altid købe dem. Og nogle gange så kræver det metalkatalys. Og metalkatalys er skide godt, når det virker. Fordi så virker det, som alle andre katalysatorer. Men hvis man ikke lige har sørget for at fjerne alt ilt. Eller alt vand. Så siger de nej, tak. Ja, så siger de bare nej, tak. Men det er jo heldigvis to af de ting, der ikke er særlig meget af på jorden. Ja, så det er lidt det. Så i stedet for det der med organokatalysm, det er jo det der med, at det er små organske molekyler. Og fordi de er små organske molekyler, og det minder lidt om enzymer, så er de lidt mere robuste over for nogle ting. Og selvom de er ret reaktive, så er de ikke så reaktive over for alting. Okay, og måske heller ikke helt så temperatursensitive som enzymer Præcis Altså enzymer de øh Ja enzymer De fleste hæver dem over 42 grader og de begynder at. Have det hårdt Ja, det er organokaryotisk at godt køre over det Ja, ja. Det er der selvfølgelig også enzymer der. Kan Og der er vi også inde i metallerne, de kan godt lide meget temperaturholde ofte også Ja, ja Og lidt vakuum og andet, det er altid godt Det skal være en forkert atmosfære eller ja Eller ikke forkert, men der skal være kvælstof eller argon eller et eller andet. Indgående til at bash nogle andre. Derudover det der med katalysator, det kan få ting til at køre hurtigere. Ja, faktisk også få ting til at køre langsommere. Hvis man har brug for det, en inhibitor-agtig noget. Og det kan også bare være med til at få en reaktion til at ske. Men det der er med organokatalys specielt, og som det også har været med noget metalkatalys, det er det med at det kan styre kvaliteten. Ja, det er rigtigt. Og det er det, man kalder for asymetrisk katalyse. Jaaa. Yes. Så der kan man gå ind og styre, hvordan de chirale center bliver. Det har man jo ikke kun med metalkatalys i lang tid, men det er også det, organokatalys kan. Og det er jo igen vigtigt inden for medicin, for eksempel, fordi det ene lægemiddel, det hjælper dig mod din sygdom. Altså den ene, hvad hedder det? Enantiomere. Ja. Og den spejlbillede, det er ikke... Den anden enantiomere. Ja, det... Det gør ikke noget eller gør noget skidt. Ja for altså hvis man tager, ligesom vi havde i kvalitetsafsnittet med talidomid. Ja. Hvor det ene det går ind og kurerer, hvad hedder det nu, morgensyge, og det andet det går ind og hæmmer vækst på foster. Ja. Det er de to spejlbilleder der, R og S, altså højre, venstre spejlbilleder. Så det er sådan ret fedt at kunne kontrollere. Ja. Og det er jo også det der blev efter hele den der skandal i 50'erne, så blev der et krav fra myndigheden at du skulle kunne producerer begge to, så du kan vise effekten af begge to. Og det er også derfor, at nu, hurtigt hop fremad, når man udgiver noget af det her med organokæler, så skal du også vise, at du kan kontrollere, altså du kan lave begge to. Ja okay, fordi? Fordi så du ikke, ja, altså det er jo lidt spøjt at gøre, men det er for at vise, at du kan kontrollere begge sider. Okay, ja, så der ikke er en, der bare lige pludselig kommer lige pludselig. Og så vil jeg sige, at organokatalys er man kendt til i ret lang tid indirekt, det er jo ret komisk altid. Sådan er det jo med mange ting. De har vi jo i form af enzymer, det er jo den samme interaktion, de laver langt under vejen. Men de første eksempler man ser på organokatalys, det er fra 1912. vanligt hedder Rosenthaler, der laver en syntese af bændsaltyhed og syned. Uh, det lyder skarpt. Og han bruger, han kører det i en emulsion af ekstrakt fra bitter mandler. Det lyder fornuftigt. Det gør det jo nok. I hele den snaskede blanding der, der er der faktisk nogle små prime aminer. Ja. I små molekyler, som så er det, der virker som katalysator. Der er også nogle enzymer og andet, men lige det der er med til at køre det som katalysator. Altså så er der kommet mere syrenid og mere benzaldehyd, eller? Nej, de reagerer jo sammen, så du får sådan en... Nå, hvad? Du får en alkohol med en syrenidgruppe. Siddende på, fordi benzaldehyd er jo en. Aldehyd, og så går syreniden ind og reagerer, så får du alkohol og en amin, og du får faktisk en stereokontrolleret alkohol. Okay, godt nok. Det er jo aldehyd, der sidder der. Og det vil han gerne have. Rosenthal. Rosenthal. Cool. Yes. Og så sker... Det var 1912. Og han ved han at han har brugt organokatalyser. Han kalder det ikke organokatalyser eller noget. Han er bare sådan lidt, det der mandler der, det kan noget. Ja. Man finder så ud af senere det der, og det er også en proces der bliver brugt i industrien bagefter. Så man finder ud af det. Det er jo fedt. Og så astromedisk katalys, det bliver i perioden der, hvor man begynder at være meget interesseret i det. Sådan ret hårdt dominerede metaller. Vi kender jo også en af gutterne, som vi har nævnt et par gange. Fischer. Faktisk ikke Fischer. Vi har nævnt en anden et par gange også. Jeg ved godt hvem det er, men navnet har lige... Skarpløs. Sharpless? Nå! Ja, du begynder at blive sådan helt velbevandret i kemikernavnene. Ja, det er lidt uhyggeligt faktisk. Det gjorde jeg ellers alt for ikke at blive under universitetet af en eller anden grund. Ja, men det er lidt ligesom Bibel, Koran og Tora-studier, man lærer lige navnene af nogle af profeterne. Nej, men Sharpless han laver jo sin epoksideringsreaktion, som han også vinder Nobelprisen på. Ja. Og det er fordi det er symmetrisk. Okay. Så han kan styre stereocentret på det der med at få sat epoxy på. Ja. Det er jo fedt, og det er i 80'erne. Men i 71'er, der er der faktisk en gruppe, og nu skal jeg huske navnene, fordi det er faktisk, det er jo de få gange man får så lang en liste her. Det er et af de mere første bevidste, overlagt forsøg på at lave en organokatalys. Det er i 71'. Og det er Hyosh, Parish, Aether, Saur, og Phycut. Jeg kan ikke udtale deres navne ordentligt. Men de laver det, hvor de bruger prolin. Okay, det lyder... Hvad er prolin, Morten? Det er en aminosyr. Det er en aminosyr. Som findes i enzymer jo, så... Ja, det gør den nemlig. Kan du sige, hvordan prolin ser ud? Jamen, det... The odd one out af de 20 aminosyrer, så altså at den... til forskel fra alle de andre, hvor sidengruppen stikker ud, så den her er ringsluttet. Så den er lidt sjov. Den er nemlig sjov, ja. Så den har stadig den her syregruppe, der sidder for sig selv, som sidder bundet på ringen, som er sådan et femkantet ring. Og så er min, altså en sekundær af min, i stedet for at være en primær. Ja, fordi den ligesom sidder fast. Der sidder fast i to garber. Den er lidt sjov. Ja. Og den kan så åbenbart nogle tricks. Det kan den nemlig. Fordi det de bruger den til, de reagerer den sammen med en katon. Ja. Og så får man en... Nu bliver det godt det her. Det bliver til en anamin. Anamin? Ja. Anamin. Hvad bliver til det? Det bliver katonen. Når du sætter proline ned på. Ja. Så er det en katon. til alle sammen nemlig, vi har snakket om aldehyder før. Ketonen er sådan broers søster, hvad man vil kalde det, til aldehydet. Det er bare hvor der er karbon, og så er der et karbon, hvor der er en dobbeltbinding op til et O, og så er der en dobbeltbinding der, der er en enkeltbinding hen til et andet karbon. Den sidder bare sådan i midten. Det er altså tonet i det der. Den simpleste keton. Men at reagere ketonen med proline, Polinen. Der sidder der et, det hedder et lonepair, et ensomt par, elektroner, de reagerer ind bagved, som man siger, dobbeltbindingen, der hvor der sidder et karbon, som er dobbeltbundet op til O'et, der reagerer den ind og åbner op og fri at få seismik det der O' ud over mange, mekanisme, det tager vi ind, det. Er en, åh nej, det er svært. Nok at kopiere nogle gange, for folk kan forstå, så tager vi bare lige, det sætter sig ind der i stedet for kartonen. Hvad sætter sig ind? Prolinen. Til at starte med, så er der en dobbeltbindning til endet. Så det hedder en eminiumion. Men jeg troede du sagde, at prolinen var organokatalysatoren? Det er den også. Men den skal jo ikke forbruges? Det gør den heller ikke. Bare rolig, rolig, rolig. Okay, jeg springer simpelthen for hurtigt frem. Det gør du. Alt det kører cyklisk i alle katalysatorprocesser. Okay, så det går ind og sætter sig sammen med og så slipper igen på et tidspunkt? På et tidspunkt, ja. Okay. Fordi det der er godt ved brolin og mange af de andre organokatalyser, det er at de er gode nukleofiler til at angribe, sætte sig, men de er også gode til at være udtrædende grupper igen, fordi det er et meget stabilt stof, så den kan egentlig godt lide at være sig selv. Ja, det giver mening. Okay, hvad gør den så? Nu har jeg jo afbrudt dig, åbenbart. Vi har en keton, der er ved at blive angrebet nukleofilt. Yes. Bam, bam, bam. Vi kan lige tage et trin tilbage. Fordi så kan jeg forklare dig, hvorfor det her virker på en eller anden måde. Ja. Okay, så... Der er noget, der hedder en ketoenulligvægt. Okay. Det er ikke for langt tilbage heller. Hvis man har en keton, så er den i ligevægt med en nolform, som er i stedet for en dobbeltbinding op til O'et, så er der bare et O' enkelt bundet, og så er der en dobbeltbinding ud til et karbon til en eller anden side. Det hedder en ketonoligevægt. Den ligevægt er meget stærkt forskudt mod... Ketonen. Ketonsiden, ja. Men. Men. Det er... Den ligevægt kan så forskydes af... Nå, det er ikke så meget at forskyde den. Det er fordi... Det er fordi, at man har noget... der hedder Homo, Lumo og Vitala. Ja, men jeg ved godt det bliver lidt kompliceret, men du skal lige bære med mig det. Nå, lidt kompliceret, okay. Det står for Highest Occupied Molecular Orbital og Lowest Unoccupied Molecular Orbital. Yes. Ja, og de to er faktisk et godt stykke fra hinanden, når det er i keton og enoligvægt. Ja. Og hvis du skal reagere med en eller anden ting, så skal du gerne have de afstand til ret tæt på hinanden. Fra det stof du reagerer med, sammen med dine enol, eller er det jo så du reagerer i form? Ja! Fordi katonen reagerer i enol-form på denne type reaktion. Ja. Ja, jeg kan se din øjne er virkelig at se over. Det du så gør i stedet for, det er at du tager din prolin, eller en anden form for amin, reagerer ind på den her måde. Ja. Ja. Så nu sidder din, øh, hvad hedder den nu? Prolin der, i stedet for, hvor du havde dit oksygen. Ja. Yes. Så der er vi nu. Yes. Jeps. Hvis dobbeltbindingen stadig sidder op til dine katalysater, altså op til dit nitrogen, som er det, vi reagerer ind med, så er det en iminium-ion, hedder det. Det svarer til katonen. Men hvis vi skal lave den her type reaktion, som de gør, som er over det, der hedder en enamin, som er fordi enden, altså en, det kommer fordi der er en dobbeltbinding. Så er dobbeltbindingen hoppet ned ligesom i enolen og ligger ved siden af. Så er der en dobbeltbinding og så en enkeltbinding op til vores katalysator. Og så kan den reagere ude på enden af den dobbeltbinding, der er. Jeg er bare meget spændt på hvor det her det fører hen. Det fører hen til det vi forklarer dig, fordi hvorfor det sker det her. Det der sker, det er at vi kan have en reaktion der så går ind og reagerer der hvor den der dobbeltbinding er så hopper bindingen op igen og laver iminium ja ja så er vi faktisk attraktive for at vi kan reagere ind med vand som er til stede og så kan sparke katalysatoren ud igen yes og så får vi lige så dybt omveje så flere omveje så får vi dannet vores karton igen så. Vi har ikke lavet noget som helst. Jo fordi så er der reageret ind på den dobbeltbinding vi har dannet Okay, prøv her. Kan I tage nu lige vægten, som jeg sagde til dig? Yes, yes, yes. Der fik vi en dobbeltbindning, den sidder ikke op til uret længere, den sidder henad mod karbon. Det samme gør, at katalysatoren sætter sig på. Og så får vi lavet en dobbeltbindning, og så er der noget, der kan sætte sig ind på den dobbeltbindning. Okay. Og så kan dobbeltbindningen så hoppe op igen. Men hvad er det, vi gerne vil have sat ind? Det kan være hvad som helst, jo. Åh nej, det er lige præcis det her, der er grunden til, at jeg aldrig har fattet kemi. Det kan jo være alt. Det er jo bare sådan, kan du ikke forstå mekanismen? Det er lækre i den. Det er helt fantastisk. Hvis det er for aneminformen, så er det, at den går ud og tager noget elektrofilt. Så noget positivt. Fordi så er det faktisk, at det er... fra endet, der hopper ned og slår den i en dobbeltvinding, og så går den ned i den dobbeltvinding og reagerer ud. Ja. Der var der før, yes. I Minium, der er det det modsatte. Ja. Der kører den, kan man sige, ved du, nukleofil bliver den angrebet, så. Ja. Ja, det er der er forskel på de to. Og det er det der, vi lavede også, da jeg var ved Karanko, det var alle de der Det er jo bare at se, hvad for nogle lukeofile og elektrofile du kan sætte på. Det er jo ret spændende. Og så finder jeg, hvor er begrænsningerne henne her. Hvor vilde ting kan jeg sætte sammen lige nu. Så er det det, vi kalder grundforskning? Det er grundforskning. Okay, så det er simpelthen fordi, I prøver at... Vi prøver at skubbe grænsen for, hvor meget man kan gøre med organokataloger. Godt! Se, nu giver det mening for mig. Lige før, der lød det bare som en gal person, der sådan... Ja, det tror jeg også det her afsnit kommer til at lydes om undervejs. Men nu kan jeg jo godt se ideen med det, at du... Altså, der er ikke nogen mening med det, fordi meningen er at vise andre hvad man kan og hvad man ikke kan, og så kan andre putte mening i det. Ja. Så der bliver også lavet nogle ting, der giver mening. Ja ja, selvfølgelig gør der det. Det gør der jo altid. Måske. Er det ikke det, man kun kan få penge til? For at hurtigt recap'e med det her. Det der er spændende, når du sidder og laver det her anime eller eminium, det er at... Kroftzit ændrer elektronikitet, men du ændrer også i afstanden mellem det med homo og lumo. Så det gør, at det bliver nemmere at lave en reaktion. Det er jo det, alle katalysatorer og kroftzit gør. De faciliterer reaktioner, når det bliver nemmere. Og du kan godt lave flere forskellige reaktioner. Der kommer nogle reaktionseksempel senere også. Ja, spændende. Ja, spændende, og jeg kan godt fornemme nu allerede. Det er da meget fascinerende, Morten, med det her på nogle punkter Den havde ikke nogen dobbeltbinding foran den her jo, jeg lige nævner, men det kan du faktisk godt Så du kan godt have flere dobbeltbindinger ned, altså du kan sætte en kaskade, og så kan du lave sådan nogle... Nogle hvad? Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø. Hvordan kan man se, at det ser fedt ud? På produkterne, Morten Nå, ja, selvfølgelig Du. Kan jo ikke se, hvad der sker. Nej, det var også det, jeg tænkte. Sådan Produkterne og mine ryggenbilleder Ah Ja Men en af grundene til, at vi. Nævner det her De ryggenbilleder, du skal jo ikke spise det Du skal jo. Spise det Hvor er vi ekslig Jamen. Det var jo 74, det var den første af dem 71 71, og det var jo meget simpelt at følge med i Eller noget. Nu bliver det vildere. Nu bliver det nemlig vildere. Jeg er spændt. Og skræmt. Ja. Så cirka 30 år efter. Ja. Jeg har ikke fået hyldet dig ud af den vel? Nej, nej. Men jeg håber bare at jeg har fået forklaret det godt nok, så folk forstår hvad idéen er med NMI og Eminium. Det er bare for at forklare det meget hurtigt en sidste gang. Så det der sker, det er at vi får sat vores karylsater ind, hvis man bare tænker på det som et n, i stedet for et oksygen. Hvis det er en n-amin, så er det bare en enkeltbinding op til endet. Hvis det er en iminium, så er det et dobbeltbinding op til endet, og der er en positiv ladning. Og hvis man så har en n-amin, så laver man reaktioner med elektrofile, og hvis man har en iminium, så laver man reaktioner med en nukleofile. Den dobbeltbinding der er blevet skubbet ned, og det bliver den for dem begge to. Så ligger en dobbeltbinding til hold og venstre for dem. Ja. Fordi carbon de sidder bundet fast på. Ja ja. Eller for iminium gør det ikke. Men lige meget. Vi tager den derfor. Yes, så 30 år efter, og grunden til vi også snakker om det her, ud over at jeg er rigtig glad for orkanokatalys. Ja, det er jo faktisk måske meget godt lige at fortælle. Ja, det er fordi at i 21, der bliver der givet en Nobelpris for orkanokatalys. Det er da rigtigt ja. Der var jeg stolt af at have læst det. Ja, jeg var ikke direkte sur, men der skuffede jeg over, at der ikke var et andet navn på listen. Altså ikke ens selv, men... Nej, nej, nej. Men Carl Ancher, som du havde været ved. Ja. Som har lavet meget grundforskning inden for at kende katalys. Ja. Men som du også var ved at sige, og også ret fedt, at det område, man har været. Det er jo det. Og man kan, som vi har sagt flere gange med Nobelprisen, man kan mene mig med mere om det, men det vigtigste er i mine øjne, eller da kemien bliver hyldet. Ja. Fordi det er jo et fascinerende felt, og det håber jeg, at jeg kommer til at vise. Altså det vil jeg sige, jeg tror, det er kemi-nobelpriserne, der har den højeste hit-radio, hvor de ikke har givet til alle mulige skørting. Ligesom, du ved, fredsprisen eller medicin. Nå ja, det kan godt være. At de rent faktisk rammer noget rigtigt, det er jo også fordi man har givet det meget til biologi i en periode. Nej, det er faktisk ikke så slemt. Altså jeg prøvede faktisk at tjekke hele listen igennem bare lige for at finde ud af om jeg kunne finde noget snavs på kemi, men jeg synes egentlig det er så meget for noget tid. Ja. Nu kan man sige, at de sidste tre gange, der har det også været sådan noget ren kemi Nobelpriser. Ja. Der var jo klikkekemi og fanddeprikker. Ja. Og før det... Ja, det er så også næsten lidt fysik, er det ikke? Årh. Men den er tilgivet. Der skulle alligevel gå 30 år. Ja, og det er jo meget normalt. Jamen, for Nobelprisen var det faktisk kun nogle 20 år. Fordi i år 2000, der er der to store grupper, der publicerer noget, uafhængig af hinanden, og næsten samtidig. Og det er grupperne fra List og Macmillan. Det er Nobelprismodsagerne, ikke? Jo. Det var de to eneste, der fik Nobelprisen for organokatalys. Det har man spekuleret på, fordi der er mange, omkring 2.000, der begynder at arbejde med det. Hvor det er to kæmpe store grupper, der også bare har masser af produceret artikler. Og har været nævnt i Nature et par gange og sådan nogle ting. Så... Ja. Men... Efter ham der Hires der, så 30 år efter, så er det de publicerer det, og de publicerer det egentlig, hvor det ene det er med en anamin, og det andet det med iminium. Så det er en anamin-reaktion, her viser, og MacMillan det er iminium. Liszt han viser det reaktion mellem en simpel keton og et aldehyd. Sådan en helt simpel kondensationsreaktion. Men viser hvor de får skabt en kiral alkohol. Og hvad vigtige er, så en ting der driller i organisk kemi ret ofte, det er det her med at lave længere kæder. Ja. Som man jo ellers egentlig tænker, at det er det, kemi er god til. Ja. Men der er mange, der misforstår kemi, når man kigger på det, og bare tænker sådan, så kan du bare klikke et ekstra karbon på. Det kan du ikke bare. Er. Der noget, der hedder klikkemi? Der. Er noget, der hedder klikkemi. Klikkemi kommer tæt på på nogle punkter, det er rigtigt, men ikke helt tæt nok. Og det her, det er jo også, kan man sige, hvis du har en keton og alt det hyde, og så sætter du dem sammen med en kondensationsreaktion, så sidder der stadig en alkohol og en keton, men du har det mindste fået sådan en forlænget kæde med en karbon. Det er nice. Det var det, Liszt han viste, at man kunne. Kondensationsreaktioner, dem har man altid kunne lave. Men det fede her var også, at den alkohol, man får dannet ud fra, hvad der var i det hyd før, den har man stereokontrolleret. Det er vildt at kunne. Det. Er det jo så faktisk. Fordi det burde være 50-50 ish. Ja. Og man gør det samtidig også ved nogle ret milde betingelser, fordi det er jo de her, hvad hedder det nu, simple stoffer. Liszt han gør det også bare med prolin. Ja. Som er utroligt simpelt og nemt at få fat i. Men. Hvordan adskiller det sig for dem i 71? Øh. Det er en anden reaktion. Okay. Men hvorfor fik dem i 71 ikke Nobelprisen? Pas. Okay. Politik? Ja, måske, men det er jo også en af fjerde, så jeg kan lide, om de lever stadig. Nå. Ja, det er selvfølgelig rigtigt. Og. Man kan så også, altså, så meget mere komme der ikke fra om det. Nej. Man skal jo selvfølgelig også lige kunne... Så. Det er sådan nogle af argumenterne for, at man kan sige, liste MacMillan har, det er fordi, de bare fortsat. Ja. Og så bare kørte råt på det emne. I 2000, der publicerede MacMillan så en Eminium-katalyseret reaktion. Hans katalysator har jeg ikke tænkt mig at prøve at forklare, fordi det er... Ja, der er en anden kapitalist, som jeg også kommer til at nævne, som jeg selv har brugt. Den kommer jeg heller ikke til at forklare, fordi de er kompliceret i strukturerne. Så det vil tage alt for lang tid at forklare. Men det han gør, det er en klassisk Diels-Alter-reaktion. Ah. Ja, den. Ja. Den. Og jeg har forberedt en lille forklaring lidt senere, hvad en Diels-Alter-reaktion er. For jeg laver også Diels-Alter-reaktioner. Og Diels-Alter, udover at det er godt at sige Diels-Alter, Diels og Alder, der er også nogen der har sagt at man skal sige Alder og Diels, men det hedder Diels Alder Så er det at du laver en ringslutning Ja Og det er rigtig nice at kunne Det er ikke så rimeligt Fordi så laver du nemlig bare en ringslutning Det er igen også noget af det der kan være ret svært at gøre. Ja. Det kan være usædvanligt nemt eller meget svært. Ja. Så det er jo ret fedt at kunne vise bare sådan, at det kan du gøre med de her simple molekyler. Ja. Og det er også det der skaber sådan det der man meget tit i organokanalysen kalder, fordi de to artikler bliver publiceret, og nogle andre bliver også publiceret lidt før og samtidig. som virkelig bare giver folk opmærksomhed på det her. Jeg tror også, at en af grundene til, at Gold Rush kommer, det er, fordi det er to kæmpestore forskningsgrupper, der viser et hov. Vi synes også, det er det spændende. Og. Så er det der en masse andre, der også begynder at... Ja. Så er der også mange andre grupper, der er sådan lidt pivotere over til det. Og. Det er nemt at få forskningsmidler til at lave noget inden for det. Ikke. I starten, men det bliver det jo. Fordi man begynder at kunne vise, at det virker. Det, der er sjovt med noget af det der med Macmillan, og som jeg også selv har kigget på, Det er det der med at du godt kan forlænge kæden her, det er også lidt det han gør Og så kan du stadig godt lave sådan en dilatateriktion som er. En ringeslutning Okay, så du kan lave en meget stor ring? Nej. Du kan lave ringen hvor du har en dobbing ud videre fra ringen For du kan lave den en anden sted Og det man også viser med det, det er at man kan lave de her, det hedder d-æner og triæner og krydstriæner. Virkelig mange forskellige udgaver af det, det skal vi ikke ind på. Men man kan forlænge de her dobbeltbindingssystemer, og så kan man lave reaktionerne andre steder. Og. Bare sådan få virkelig mange dobbeltbindinger ind, eller? Nej. Man bruger dobbeltbindinger til at lave reaktioner på dobbeltbindingerne. Ja. Det var egentlig også det jeg mente. Ja. Ja, så man kan tilføje, og du kan styre. Nå. Ja, og det var egentlig ret vigtigt. Ja. Så du kunne tilføje forskellige, kan man sige ting. En af de ting jeg prøvede at være med til, det var hvor vi tilføjede epoksider. Vi havde de her skeletter, så kunne man tilføje en epoksid, så kunne du også åbne epoksidet. Og så styres det jo kemien lidt på den måde. Det er jo fedt. Og det er jo det hele det her konjugationssystem, de der med de der dobbeltbindinger, som vi har snakket om kort. Ja. Hvis jeg har lært noget, så er det at de der dobbeltbindinger, de er gode at have, fordi man kan arbejde med dem. Ja. Til forskel for enkeltbindingerne. Ja. Enkeltbindingerne er faktisk ret træls at arbejde med. Ja. Og. Dobbeltbindingerne, det giver mulighed for, at du kan skifte dobbeltbindinger ud med alt muligt mærkeligt. Du kan sætte ting på dobbeltbindingerne. Ja. Ja, du kan gøre alt med de der dobbeltbindinger, og de kan lave det der hedder konjugation, som er det der med, at de kan lave sådan en lille dans. Og det er specielt det, som jeg synes, Dobbelbindingen kan gå over til den enkelte binde der sidder ved siden af, og hvis der så sidder en dobbelbinding ved siden af den enkelte binde, så skubber den videre, og så kan de også skubbe hinanden videre i sådan en konga linje. Det. Er sådan en ren konga. Vil det så også sige at der er nogen af dem der har en farve faktisk? Når det er konjugerede systemer. Gul. Olie Morten. Gul. Olie, yes. The. Best. Det. Er bedre end min farveløse. Bio kemi. Ja. Hvidtpulver eller gul olie, som kørte ret ofte i årgengens kemi. Ja. Det er aldrig de der flotte regensglas med grønner. Eller. Sur snask. Ja, eller grøn. Jamen du kan jo også gøre det en gang imellem. Du kan få sådan noget grøn og blå, hvis du har mange nitrogengrupper med. Ja. Ja. Men det er sjældent. Ja. Det er det. Det er lidt det der sci-fi verden, hvor man altid står derinde med en fed blå og rød og blåbåre og stokphotos. Og så er man ude og arbejde med virkelig kemi. Det er gul snask, hvis du er heldig. Ja, eller de klare væsker. Ja. Og du bliver ked af den, når du ser sort snask. Ja. Hvis du ser sort snask, så er du gået for langt. Det, der er så fascinerende med organogallysmålen, det er også det her med, at det, de specielt viser MacMillan og List på den måde, de gør det også, det er at vise det der med, at betingelserne ikke kræver så meget. Altså, de kan tåle vand. Ja. Du. Kan køre reaktionen i vand. Det. Lyder jo bedre i forhold til de der metallolyser. I mange tilfælde. Fordi vi kan godt lide vand. Det. Er også det man har snakket om ude i industrien nogle gange, det kan være ret nemmere nogle gange med nogle af de her kontrollerede systemer, men det kræver alligevel noget. Også at skulle varme op og køle og andet og holde styr på og fjerne vand og fjerne ild osv. I kæmpestore tanke kan det godt være en større udfordring nogle gange. Så hvis du har en lektion, hvor du bare kan pløje tingene sammen og slaske det rundt, så er det bare dejligt. Og hvis du bare gør det i etanol eller gør det i et eller andet simpelt oplevelsesmidde, så er det fint. Så hvis dine betingelser er sådan, så det kan tåle rigtig meget, så er det bare dejligt. Og det er noget af det, organokatalys, han som gør det godt. Det er også derfor, at man har en artikel, eller der er faktisk flere artikler nu, jeg googlede lige for sjov, der er publiceret, hvor de har kørt organokatalys. I en øl. Det. Var ikke det bedste udbytte, men det var for at vise at man kunne tage et snasket system, altså en virkelig rodet system med masser af forskellige ting, og en reaktion kunne stadig godt ske. Ja. Altså sådan en masse småmulkyler fra humle og... Masser. Af kaos. Ja. Det er sjovt nok. Ja. Det der er så til forskel med metalkatalys, det er, at metalkatalys det er sådan ofte 1%. Imol, altså i stofmængde, du tilføjer ingenting i katalysatormængde. For. Mig, der synes jeg, at det lyder meget. Det. Kan også være under 1%, men det er sådan små tal. Okay, endnu katalyst, der ligger vi på sådan 10-20%. Men det virker stadig, og du kan jo stadig få din katalysator tilbage jo. Nå. Tilbage som i at man kan bruge den igen i næste omgang Det gør. Vi jo bare ikke, fordi vi har den på så lille skala, så det. Kan ikke betale sig Men det er vel altså en katalysator bliver ikke brugt i reaktionen Nå okay, så skal jeg næsten ikke tilsætte noget, jo 10-20% Du. Skal have den til at blive færdig på et eller andet tidspunkt jo Ja ja Ja ja Det er jo lidt det altså, ja Du skal have den. Til at blive færdig før katalysatoren falder fra hinanden Godt forset. Og det leder os lidt hen til den snak der med forskellige organokatalyser. Ja! Eller katalysatorer. Og de ligger sådan ofte i to grupper. Og den ene det er den der du kiggede på på forårsdagen af mit speciale. Og den anden det er den der ligner proline. Så man har det der man kalder for psykiske sekundære aminer. Det er dem der minder om prolin, og den ene af dem det hedder Sjortnokk Jørgensen kalder du sejrtråden. Åååh! Ja, 1 gram for 1000 kroner på Sigma Aldrich. Jeg var lige inde og double check prisen. Men det er egentlig bare det, og det er prolin hvor i stedet for at du har syregruppen siden af dig, så har du to benzenringe bundet på, og på de benzenringe der sidder der så... Hvordan. Sidder de to benzenringe? Altså sådan ud fra det samme karbon? Ja. Så vi har polin, det er en femkantet ring. Så har vi... Er der ikke fingre nok? Jo! Hvis du tager din venstre hånd, Morten, eller anden hånd, og så holder du den op. Og så spiller du dine fingre lidt ad, og så er dine tommelfingre lidt nedad. Så dine tommelfingre nu, det er vores nitrogen i vores femkantet ring. Og så er der de fire andre fingre, det er karbonene. Det er en femkantet ring. pegefinger i det tilfælde. På det karbon, hvor dine pegefingerne er, der sidder der en binding ud til et andet karbon. Og på det karbon, der sidder der tre forskellige ting. Og det er henholdsvis to benzenringe, som er ens. Og de to benzenringe, de har det, der hedder trimethylsilan på. Så de sidder bundet, altså det er en binding ud til silicium, som vi har snakket om på et tidspunkt. og så op til O, og så ud til Silicium, og så er der, hvad hedder det nu, et metylgruppe for det. Ja. Ja, det er trimethylsilane. Sjovt. At der er silicium i. Ja. Og dem er der to af på hver af de der benzinlænge. Og så den sidste bænding der er på det karbon der, det er endnu en trimethylsilane. Okay. Og det er fordi de er gode til at stabilisere, hvad hedder det nu, hydrogenbændinger og andet spændende stof. og generelt også bare give noget sterisk bulk. Det er jo det, man ofte gør det med. Man kalder det sterisk handling. Man laver egentlig bare, så hele den der, der kører ud fra ens pegefingre, alt der kører derfra, det er jo et kiralt center. Det karbon er derude. Så hvis du kan styre det, ved at det bare er en Kæmpe stor flade, det bliver det lidt når du har to afmalingsgrupper, altså to benzinringe med de her kæmpe store grupper på, og de er bare spredt ud, så forhinder du alt fra at komme ind fra den side. Når. Og angrib, det skal sende dig. Så. Sætter du så Tumsvinger ned, og så sidder alt det der i vejen, og peger grovt set til den ene side. Så kan du kun komme ind fra den anden side. Kan godt komme lidt ind fra den anden, men det er virkelig svært. Men. Det er for at beskytte kalvusatoren eller? Nej. Det er for at sørge for at du kun kan angribe fra den ene side. Så du kan bare forestille dig den her kalvusator som en stor tæppe. Der er sådan en, ikke herfra. Okay. Og hvis den kapacitator er i højre hånd, så ligger den så på den ene side, og hvis den er i venstre hånd, så ligger den over den anden side. Så. Det er for at du hvad? Det. Er bare for at det stof, der skal angribe ind på det, hvor din kapacitator er aktiveret, den kun kan komme fra den ene side. Og. Det gør hvad? At den kun kan komme fra den ene side? Det. Styrer din stereokemi. Godt. Tak. Det var det, jeg havde til at sige. Jesus. Christ. Jamen. Det var jo ikke åbenlyst. Nej. Okay. Nej, det kan jeg godt se. Det kan jeg godt se. Det. Er svært kemi, det her. Jamen. Det er det altså. Den anden gruppe af kardusat, som vi kender, det er zincona. Alle kaloriderne. Ja. Den skal lige have igen sigt. Kona? Zin-kona. Zin-kona! Siger den noget? Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø. Det gør det. Ikke. I den her form som det bruges som katalysator, men de minder om strukturen. Hvad. Er det? Du. Kan jo faktisk også bruge quinine som katalysator. Jamen. Det er jo ikke i gin, det er jo i tonningen. Ja. Det er i tonningen. Du har zinkona i... Nå. Du har zinkona i ginnen? Ja. Nå, okay. Sjovt. Hvad. Er det? Det. Var det store molekyl jeg ikke gad at forklare dig, fordi det er for stort. Det er et stort molekyl? Ja. Og så er det jo egentlig ikke så stort igen, men det er sværere at forklare, fordi det er den måde det sidder på. Det er to seks kaldte ring, der sidder sammen. Blandt andet. Som er den ene del af det. Og så er der en primær amin, i stedet for en sekundær amin. Det. Kunne godt lyde som noget, der er i, hvad hedder det, et fyr og træ. Ja. Faktisk. Og så er der også en tertiær amin i. Okay. Så. Den har lidt rib det hele. Og det gør, at den kan opfører sig på forskellige måder. BAM BAM Synkronalkylide, kan du sige sådan, det er dem jeg arbejder med i det jeg har lavet i mit special. Jo. Og hvis vi venter tilbage til Kong Skjold nu, for nu giver det mening. Ja, det ved jeg da godt. Nu. Giver det mening med Kong... Historien. Om Kong Skjold og bjørnen, det er at Kong Skjold, som er sådan en ung knæk på 14. år... Der er lige noget der går op for mig. Jeg har ikke kunne se, da jeg kiggede før, at der var et molekyl i den figur. Jeg har kun kigget på bjørnen, og... Det er jo derfor at... Det. Er der, hvor det giver mening! Det grønne det er katalysatoren. Yes! Super. Det. Zinkona katalysatoren kan gøre, det er, at den kører ikke kun på stereisk hændtring, men den kan også gå ind og lave ytogenbindinger. Ja. Og. På den måde, det er også derfor jeg har tegnet den måde, det er på, at den kan gå ind og simpelthen fixere molekylet, den skal reagere med. Ja. Og det brugte vi til at lave nogle reaktioner med, fordi så kan den gå ind og holde, og så kan reaktionen ske. Du kan godt fortælle det, ligesom du er sådan en bølle, der lige holder den anden, så den anden slår ham i maven. Det er lidt der vi er henne. Og de der Syngonas alkoholider, de er ret sjove. Du. Bliver nødt til at fortælle med skjold. Nå. Undskyld. Ja, det var Kong Skjold. Historien om Kong Skjold og bjørnen er meget kort. Det kommer fra, at der er lavet konkurrencestyrkelyft, og det var klubbens logo. Komsjold? Ja, Komsjold og bjørnen. Simpelthen klubbens logo fra 1800-tallet, det er ham der bryder med en bjørn. Historien om det, det er han en af skjoldungerne. tilbage i savnkongernes tid. Ja. Hvad er det nu, det skjoldunge er? Er det en slægt? Ja. Men det er Ragnars børn, minen. Ragnarsburgs børn. Og kong Skjold han blev leveret af guderne, og han blev lavet på et skjold, og blablabla, mange mærkelige ting. Men det der er spændende med ham i Fylde Savn, det er, at han er ude som 14-15 år på jagt, Der kommer han væk fra jagtgruppen og bliver overfaldet af en bjørn, som han så bare bryder og binder med hans stofbælte. Og træningerne med ham det er altså, at han sådan holder den om halsen med hans ene arm, og så har han bæltet om maven på den med hans anden arm. Og. Det er lidt det, Calusatron også gør. Ja. Han holder også lige fast i den, og så sker reaktionen så. Er. Det fra den historie som de har lavet Bjørn i Vikings? Har du set Vikings? Jeg. Har ikke set Vikings. Okay. Jeg tror det er der han er blevet overført til. Han bryder at være flot med en bjørn på et tidspunkt. Ja. Så gør kong Skjold så bare lige, når han er 14-15 år. Ja, ja, ja. Fordi hvorfor ikke? Han. Er jo leveret af Gud, så det er det mindste han kan gøre. Ja. Har du hørt hvad Hercules kunne? Jamen. Han kunne også mange. Men hele ideen med det her... Undskyld. Jeg synes det er et godt valg. Det lyder som det, som katalysatoren gør. Ja. Men ideen med det her med synkronalkylider og med de sekundære cykliske katalysatorer, det er for at give mange forskellige muligheder for reaktioner. Der findes også, som jeg har sagt, en masse andre. Du kan også bruge kinin og nogle andre. Der skal jo groft set bare være en amin til stede. Ja. Og man har haft stor succes med bare at køre prolin i mange af de tidligere reaktioner, fordi det virker. Ja. Det er vildt også, ja. Og. Det er jo det, hvor Jørgensen-katalysatoren, som kommer fra Karl Ancher's gruppe, det er jo bare groft set modificeret prolin. Hvorfor. Hedder den Jørgensen? Hedder han Karl Ancher Jørgensen? Han. Hedder Karl Ancher Jørgensen. Yes. Sådan hedder Jorkensen-katalysatoren inde på Sigma. Ja. Så, ja. Men det man så gik i gang med, det er simpelthen bare at give et katotek til industrien til at kunne arbejde med og det er jo derfor at det jeg har lavet det har været grundforskning og det er også derfor at nogle gange har det virket lidt absurd når jeg snakkede med dig og din storbror Mads at man bare sådan har kunne sprøjte ting ud fordi det var... Ja. Sådan, det er nyt, det er nyt, det er nyt jeg skal bare lige vise jer et røntgen Ja, det var. En hobbygesjæft jeg havde på Universiteten også det var at lave røntgen det kommer vi også ind på lige kort Det var det hele. Det gik på at bare lave nye systemer. Nye katalytiske systemer. Vi brugte mange af de samme katalysatorer, men så gik man ind og kiggede på, jamen kan vi bruge den på den her og den her måde? Og ja eller nej. Og som Karel Ancher selv flere gange har udtalt, så nogle gange så er biprodukterne de mere spændende ting, der kommer ud af det. Fordi nogle af de ting gruppen har opdaget undervejs, det har været ting der har sket ved Ja, fejl eller ikke fejl, men ved at der er blevet dannet meget mere af noget andet end det du ville have. Og så er det faktisk viser at det stof du havde fået dannet det var mere spændende. Men. Det er jo det forskning skal kunne. Altså det skal også, det må gerne bruges til noget hvor man regner. Det ved jeg sgu ikke, altså fordi hvis du allerede ved hvad der kommer til at ske, så er det jo ikke forskning. Ej. Men man kan så sige, at hvis det er første gang, det bliver gjort, så er det stadig forskning. Ja. Ja, det er det, men det er bare en meget nymodens forskning. Det er sådan lidt clickbait-agtigt, hvor det er sådan, vi skal bare lige være de første til at vise det her. Vi ved, det er meget sikkert, at det kommer til at ske. Men det her, det er jo mega fedt, fordi du netop skubber grænserne, du giver andre folk nogle nye værktøjer som de kan bruge, fordi de har et formål til det. Og. Det er jo også det man kan se i mange af de artikler der bliver publiceret omkring det her, de bliver jo også publiceret videre og bliver brugt til noget andet, og det giver inspiration til andre til at arbejde videre med. Og man kan sige mange af de her ting man har kigget på, det er jo også man har kigget lidt på, hvad har vi allerede opnået af reaktioner fra metalkatalys siden, det var nogle af de første Det er jo en lav del af det frugt, men den tidlige ungdom fra organokatalys det er, hvad har vi allerede gjort med metal? Det her, det her, det her. Det prøver vi lige også at gøre med organokatalys. Og dermed kun med mange af tingene. Altså. Bare fordi man så kan gøre det under nogle bedre betingelser? Ja. Nogle mildere betingelser f.eks. Men. I. 2015 der udgiver Rasmus Mose, jeg og en der hedder Gerd Prigler, og så Karl Anker selvfølgelig, en artikel, hvor vi bruger synkronerkatalysatoren til at lave noget jeg synes er utrolig smukt. Det var også Karl Ankers ord for, at noget vi fik lavet var smukt. Men det er noget der er meget fedt og unikt. Vi får lavet nogle strukturer af noget der hedder Norkamfer. Ja. Og Nordkamp, nu kan jeg pege for dig, så det kan du være heldig at se. Det var den du så hernede. Det er en sekskantet ring. Ja. Med en. Bro på. Og en bro, hvad er det? Det er. En ring på ringen, grovt set. Den var ikke ringsluttet. Så hvis man tager sin sekskantet ring, så finder man nummer 3 og nummer 3. Altså du finder dem lige overfor hinanden. Ja. Og så laver du en enkelt metyl op fra dem, og så ned igen. Ja. Så det laver lige sådan en lille trekant ovenpå. Ja, altså. Det er sådan en... Det er. En ring sammen med ringen. Ja, det. Er sådan lidt et tag, og sådan. Noget der stikker op. Ja, sådan et gavl. Og det. Er din fungi struktur? Det er. En fungi struktur, og den bliver faktisk brugt i forskellige grader i lægemedlemserien, fandt vi ud af. Ja, og. Når du siger det, du sagde noget. Med kamphor? Ja, norkamphor hedder det, fordi kamphor har et methylsyndrom på den der methyl der. Så nårkamfer er fordi den næsten er kamper? Ligner kamper? Ja, det er jo derfor jeg siger at det ligner en eller anden fortræ. Jeg ved ikke hvor kommer kamper fra? Fra kampfortræet. Ah, fedt! Nå, og. Så siger du det bruger man? Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø. Og så kunne du gøre de medikamenter bedre, fordi du nu kan putte nogle andre kemiske grupper på? Til dem. Der ikke har været i medicineringindustrien, det man nogen gange gør, det er jo bare at man finder noget der virker, og så prøver man at justere. Så er det sådan, at i stedet for et enkelt karbon her, så vil man have to karbon, eller tre karbon, eller keton, eller et eller andet andet. Så hvis man finder noget der virker, så prøver man at tweake det ind, til det virker lidt bedre. Og det ville så noget som det der, hvis man har en norkamp for skelet, så ville det sige, så kan vi bygge det på den her måde, på den her måde, på den her måde, på den her måde. Det var det vi åbnede for med det her. Og det er vel også sådan noget man kan for eksempel hvis mod antibiotika resistens, altså hvis der er et Ja. Hvis man nu for eksempel, hvis det var antibiotika-agtigt så ville du også kunne. Kunne putte noget andet på og så virkede det mod de resistente bakterier igen. For eksempel ja Så man ikke døde. Af lungebetændelse som er lidt træls Det. Vi også gjorde, det var vi også rigtig gerne 8-kantet ring. Ja, okay. Det ved jeg ikke. Har jeg set en 8-kantet ring før? Det kan. Jeg vise dig i min bog senere. Det kan man, og så lavede vi 10-kantet ring også. Men vi reagerede i en 8-kantet ring. Nu hedder det en tropon. Og den har man nemlig ikke set reagere før. Vi reagerede den med bare en 8-kantet ring-tropon der. Og så med en keton med en dobbeltbinding i den der femkantede ring. Ja. Og lave en Diels-Alter med det. Og de laver en Diels-Alter reaktion. Og man laver en ringslutning. Så du sætter en femkantede ring sammen med en ottekantede ring. Ja. Og får lavet en tidsidig ring med to bruger. Ja. Det kan jeg ikke forklare med ord, men det man skal forstå det er, at vi ledte ret længe tid efter, at vi kunne ikke finde den, så den er ikke lavet før. Nåååå! Og hele det der med at sætte troponen sammen med en sekskandet ring, det havde man lavet i 70'erne, men ikke med en femkandet. Nå okay! Og det. Var det vi de første gjorde, mig, Mozart og Gerd, det er jo fedt, og det er også meget... For mig er det rigtig fedt, fordi det er mig, der har løst krystalsstrukturen også. Så jeg er den første, der har set krystalsstrukturen af det her stof. Og bare været... Ja, det var bare godt den dag. Der er nogle dage, hvor man bliver rigtig nervøs. Ja, men. Det er jo det fede ved kemi eller bare andet forskning. Altså det der med, at man opdager noget eller laver noget, som ikke er lavet før. Og det egentlig kan ske relativt tit, fordi der stadigvæk er så meget, der ikke er lavet, ikke er opdaget. Ja. Vores. Supporting information er, hver eneste gang, man laver et helt nyt stof, så skal man nu vise sådan alle informationen bag, hvordan man har gjort det. Det gjorde vi ret mange gange, fordi alle stofferne vi lavede var næsten nye. Ej, øv. Ja, det var fedt. Det var. Et first world problem. Det var. Et first world problem. Det var godt nok lang tid, det tog at lave det. Men sådan. Er det. Det skal jo også beskrives ordentligt, ellers så kan man jo ikke være sikker på, at I har lavet det. Nej, præcis. Og man skal jo også... Det er jo det, man eventlig oplever det der med, at... Så virker syntesen ikke, fordi at en eller anden har... Ikke løjet, men... Måske pynte lidt på resultaterne. Ja. Det giver 90% udbytterstomme, det her med 5%, nej. Skal vi lige hurtigt hen med en deltagelig reaktion her, hvorfor jeg... Mamamamamamamagod. Ja. Det styrer du, det... Skulle du. Til at sige, det er mit afsnit? Ja, det. Skulle jeg faktisk til at sige, ja. Hvis man. Vil forestille sig, så har man en fed... en kæde med fire karbon. Ja. Ja. I... Fra. Første til anden karbon, der er en dobbeltbindning, og fra... 3-4 på karbon, der er et dobbeling også. Yes, det. Lyder som en lille molekyl, der vil gerne reagere. Og det. Hedder en diæne, der er to ener. Og så har man en ene, som er en... Det er to karbon med en dobbeling imellem sig. Ja. De skal ikke adresseres for virkeligheden. Men nu tager vi bare sådan her. Det der så sker, det er faktisk, at man bare har en hel ting, der går i cirkel. Fordi den ene dobbeltbinding der, den der ene, altså hvor du bare har to karter Den angriber op, som man siger På den ene af dobbeltbindingerne, på den der firkædet Den dobbeltbinding den reagerer ind på, den skifter sig videre Og den dobbeltbinding den skifter hen og møder, den hopper sig ind og angriber igen Og laver en. Ny binding Og derfor en ring eller? Så kommer. Der en ring, en sekskandet ring med en enkelt dobbeltbinding Og den her er faktisk rigtig godt, for det er den eneste gang du gør det der Dobbeltbinding over til dobbeltbinding der laver ring på den måde, det er til saldo Ja. Men jeg har også bare begyndt at kalde det cykloaddition, fordi nu begynder det at være så stort, så de ikke lige havde forudset det. Altså 6 plus 4 cykloaddition, det er ikke lige noget, de havde set komme, tror jeg. Nej, okay. Men det er det, der er hele humlen i det. Det man så skal forestille sig, når vi har med organokatalyser, det er, at vi enten på D-æden eller på E-æden kan have en keton eller et aldehyd, som vores katalysator så kan binde sig fast på. Det er ofte på ketonealdehyde at vi går ind og piller. Så det kræver også de hjerter. Men de er også ret nemme at få ind. Fordi du skal bare have en alkohol og så værsgo. Så har du mulighed for at komme dig hen. Nu nævnte du det der med grundforskning og alt muligt andet Morten, men har du hørt om varferin? Ja det. Har jeg. Er det ikke et hjertemedicin? Jo. Det kan. Godt bruges som medicament, det er et medicament, det er blodfortyndende, anticoagulant, altså det er imod blodpropper, så det kan godt bruges til hjertet også jo, og det viste Karl Lankes gruppe i 2003, sammen med cheminova, at man kunne lave med. Organokatalys Okay, fordi man ellers har ekstraheret det fra en plante? Ja, og. Man har også lavet det med syntese på andre måder. Men de viste sig med keminoværmen kunne opskalere det og lave det på stor skala med organokatalys. Og så. Er der bare eneblødpropper. Præcis. Eller billig medicin kan man vel også sige. Ja, det. Ville være billigere jo. Fordi det. Er vel sådan noget man skal tage resten af ens liv, er det ikke? Nej, det. Er kun når du har brug for det. Nå, okay. Man må. Ikke give det for meget. Nej, det lyder sådan lidt. Men det er stadigvæk rart, det er så billigt nok. Ja, men. Det er jo det de viste, og det er jo også derfor, altså nogen har argumenteret for, at det er jo en af de få gamle renfaldsvisere, at det kan også virke på stor skala. Ja. Og. Det. Er jo i 2003, så det er tre år efter de andre, altså Jeg har startet det der Gold Rush, som rent faktisk viser, at det kan også gøres stort. Det var sådan det om organokatalys. Jeg troede, det ville være et hurtigt afsnit, når. Jeg bare lige fylder over at snakke. Nej, det vidste jeg godt, at det ikke ville. Og jeg har også prøvet at begrænse mig. Vi har sagt, hvad det kunne bruges til, men bliver det brugt til noget endnu? Jeg har. Været så besat af at kigge på, hvordan det er kommet frem, fordi det har været spændende at kigge på, hvad det bliver brugt til. Men jo, det bliver brugt, fordi Rosenthal-reaktionen bliver brugt i industrien, og det er organokatalys. Det er ganske vist fra 1913, men det er stadig organokatalys. Og man har lavet nogle andre, hvor det er med polinkatalyseriet osv. Jeg kan bare ikke nævne eksemplerne her. Det er lidt pinligt. Det lyder smart, jeg synes også det lyder svært. Det er. Jo fordi at det er mekanisme jeg sad og forklarede, og det kan også godt være det var et fejl at skulle have prøvet at forklare mekanisme på en podcast. Det ved. Jeg ikke, altså det kommer lidt an på lytteren, tænker jeg. Jeg tror nogen de vil sige, uh ja, og andre vil sige, det var da rart der endelig var nogen der gad at forklare nogle mekanisme ordentligt. Ren praktisk. Arbejdsmæssigt, så kan jeg sige det er sådan ret nemt at arbejde med. Okay, så. Det er faktisk, altså det er til. At arbejde med? Ja. Altså vi kan huske vi drillede metalkemikerne med at det var jo, altså vi skulle jo ikke stå her og varmeblæse de fleste der brugte glas for at lave vores reaktion altså. Nej, så. Det er igen det her med at Nobelprisen er også blevet givet fordi det her det bliver noget som. Det er. Noget der bliver i fremtiden. Ja. som. Fordi det faktisk er noget man kan nemt arbejde med. Ja, og. Så er der også hele den der, altså det grønne aspekt med det, at det jo ikke er metaller. Hvad er. Det ikke med metaller? Det ved. Jeg ikke, kan du godt lide at. Sutte på likrom og andet? Er ens vandhane, er det ikke med krom? Jo, det er det. Men det. Er jo bare for at sige, det der med metalkatalysator og andet, der er jo stadig metalrest og andet, når du laver dine ting. Så det er jo for at undgå det, man har snakket om, som et lille grønne aspekt. Også for bare, at du ikke skal varme dine reaktioner op hivel højt og så videre. Og grave. Det op. Og grave. Det op. Og der er altså nogen, der har argumenteret for det der, at man skal også passe på med ens reaktioner. ikke kan tåle temperaturer, det er noget en cyber har haft problemer med at når du laver det på kæmpestore skala, så bliver reaktioner også automatisk varmere Nå ja, og så slutter den sig selv Og så skal du faktisk køle på en kæmpe tanker, det er dyrere end at varme på den Så der er nogle reaktioner ude i industrien, hvor man faktisk kører med nogle solventer, der er mærkelige med det for at man kan varme op. Yes, fordi det er billigere end at køle ned Ja Måske det er på. En tirlæstmord, når jeg er... Jeg har skrevet min note, og jeg er pissebejst. Nå, er. Du det? Ja. Det kan jeg da ikke forstå. Altså, for mig... Åh, altså det er jo... Øh... Jeg. Dropper podcasten, hvis du siger F. Øh, nej. Nej, men det var mere det der med, at... at... Øhm... Meget af det, du har fortalt om i det her afsnit, er jo det, som jeg synes er lidt uhyggeligt med kemin. Det er. Jo fordi jeg er gået for meget i detaljer med mekanismer for en gangs skyld. Ja, og. Det er jo fordi jeg er dum, altså til kemi. Sådan en hardcore kemi. Men det er jo ikke uhyggelig kemi som i havet. Det bliver. Jo fuldstændig dødt. Jeg vil godt lige pointere, at jeg ikke har fortalt sådan nogle... Der er ikke noget rødt sand her. Nej, nej. Nej. Netop. Det. Lyder. Ikke som om det har været involveret i nogle trælsting. Samarbejde med. Kenoba, men... Nå ja. Det er rigtigt. Ja, det. Var vist efter, at de lavede ballade. Det er. Jo altid fedt at høre på nogen, der fortæller om noget, de har lavet og synes, det er spændende. Jamen, du er biased, så du vil bare give den en S? Ja, jeg. Synes klart, den hører til en S. Det er jo også bare fordi, at hvis jeg skulle sætte metalkatalys som et enkelt subject, så ville jeg også putte det på S. Ja, det. Kan jeg også godt forstå, fordi det laver for eksempel sådan noget som, hvad hedder det? Nitrogengødning? Er der ikke et metal der er involveret der? Jeg har godt nok svært ved det, når du ikke kommer med den. Det er. Noget emergent tech. Det er jo kun 20 år gammelt, sådan rigtigt. Nå, okay. Ja. Det er. Det, du skriver. Det var 2000. Jamen, det. Er faktisk rigtigt. Det havde jeg ikke lige... Det var fordi, du startede der i 19... 13. Ja. Ja. Det var også tidligere start i historien. Ja. Ja. Men som du siger, det er jo helt nyt. Altså, fordi 20 år er helt nyt indenfor... Altså, det tager jo noget... Jeg tror. Du var ved at sige det. Det tager 5 år at skifte et vindue nogle gange i industrien. Så det. At skulle skifte totalproduktionsprocesser ud det... Det sker. Bare ikke lige så hurtigt. En hurtig anekdote med noget så... Humaninsulin fra grise. skulle man egentlig være gået væk, eller var man gået væk fra et eller andet sted, men der var stadig nogle lande, der brugte det, som man fortsatte stadig ved Nordrup med at producere det i lang tid, for det var man nødt til. Altså, hvor. Du ekstraterede insulin fra grise? Ja, fra. Grise. Wow. Og. Gav. Til mennesker? Og gav til mennesker. Fordi det var der stadig et marked for. Vildt nok. Og de. Havde ikke lyst til at skifte til noget andet, så var de nødt til at blive ved med at producere det jo. Årh, det er vildt. Ja. Og man kan sige... Ja, så. Det er jo så kunden der også er langsom, fordi vi behøver at have det vi plager. Ja. Så du. Kan ikke bare altid i industrien ændre, For hvis du skal ændre en proces, så skal du igennem hele det der helvede med godkendelser. Så det. Er nok snart nye firmaer. Ja, og. Nye medikamenter, man ikke har i forvejen. Som vil bruge det her. Ja, og eftersom sådan noget er en del, de tager 10 år plus nogle gange, så... Og vi ved jo heller ikke, om de bruger det allerede til at undersøge nogle ting, altså ude i industrien, og så finder de noget andet, de kan bruge i stedet for. Ja. altså som en enzym eller en bakterie eller en. Svamp eller et metal, der virker bedre. En organokatalysator? En organokatalysator virker godt, men det jeg siger bare er, det kan godt være de bare bruger det på et grundforskningsniveau, det ved vi intet om, fordi man tester jo, så har vi snakket om sildenafil, man tester jo flere hundreder og flere tusinder og flere hundredtusinder af stoffer nogle gange. Og hvis I nu bruger organokatalys i screeningsprocessen, så er det jo stadig bruger i industrien. Nå ja. Det er selvfølgelig rigtigt. Bare for at opdage den kandidat, der er bedst. Og så. Kan det være, at du kan finde en bakterie eller en svamp til udtryk. Der, og så er det dejligt. Ja, okay. Men det. Er stadigvæk nødvendigt at bruge det, så jo. Ja, men. Det er ikke altid noget, man fortæller. Om man bruger. Nej, det er selvfølgelig rigtigt. Du bruger. Bare et eller andet. Jamen øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø. Jeg synes bare vi skal lige lade din bias vinde, fordi altså... Det er jo totalt objektiv podcast det her, så vi bliver jo nødt til at tænke objektivt på det. Og jeg har ikke sat mig ind i det, og du vurderer det jo overhovedet ikke biased. Eller var det helt biased, eller hvad sagde du? Super biased, ja. Nå, okay. Men jeg vil så også sige at... Kan du. Så ikke bare lige sige top 3 med det her, hvorfor det skal ligge på en S? Hvorfor det. Skal ligge på en S? Fordi det er stereoselektivt, og det er virkelig godt stereoselektivt, det har været i oftere tider, specielt nu, har der været artikler fra lister andre, der har været ude og vurdere faktisk, at i nogle reaktioner, der er det bedre at udbyde bedre stereoselektivitet end metalkatalysatorne i samme reaktioner. Det er i mildere betingelser, hvilket vil sige, at du behøver ikke at være sådan helt komplet fjernet fra vand og ild og andet. Du kan gøre det i rimelig milde betingelser. Og så er det det grønne olie til energi på grund af det, så det er noget der ville være mere brugbare i fremtiden. Og så er det fordi det er så mildt og så vidt, så er det så nemt at arbejde med. Og det gør jo også at det er ret nemt bare at lave ændringer undervejs. Ja tilgængeligt. For flere firmaer og sådan noget. Jamen hvis. Man kigger på den der Jørgensen-katalysation, så er det baseret på prolin. Og hvis du kan bruge noget så simpelt som proline til det, så er der godt nok ikke mange... Altså... Det. Er. Billigt og skærft. Og så. Tænker jeg en fjerde ting. At du kan lave sjove ringe med det. Det tror jeg, den sælger det for mig, at det bliver næsser. Jeg vil. Faktisk sige, det der med ringslutningen, det er... Nu har jeg set nogle talks, sjovt nok, for blandt andet Karl Ancher og Macmillan og List og så videre. Men det med ringslutningerne, det er faktisk... Det kan godt være, du griner lidt af det, men det her er noget, der tidligere. Har været ret... Nej, nej, jeg griner virkelig ikke af det. Jeg synes helt ærligt, det er fedt. Man skal. Bruge rutenium og alt muligt andet for. At lave... Hvad skal. Man bruge? Rutenium. Nå. Ja. For at lave disalterreaktioner og andet, de her ringslutninger. Så hvis du bare... kan bruge noget så simpelt som de her synkonealkylider. Så meget. Ved jeg trods alt om. Det gør du alligevel. Så jeg synes faktisk det er ret fedt. Også fordi du har lavet nogle af de sjove. Så det. Synes jeg er ret hyggeligt. Så vi sætter den på en s, og hvis det er helt pinligt en dag, så skal vi nok sætte den nedad. Jeg håber virkelig, at det har været til at forstå, at folk ikke er hoppet væk det første kvarter af min mærkelige rambling omkring Eminium og Enemy. Jeg tror. At det her afsnit er nok mest til dem, der virkelig godt kan lide kemi. Ja, det. Er lidt konnoisseur kemiafsnit. Men det. Skal der også få plads til. Det er godt. Det er en kemipodcast, så måske er det også fint, at vi engang imellem snakker om kemi. Det har. Vi også gjort de andre gange. Ja. Nå, det skal da ikke blive meget længere end det. Tusind tak, fordi I lyttede med derhjemme, for I har hørt om, hvad jeg har brugt en del af mit liv på at lave. Og det. Er i hvert fald helt sikkert, at det her, det kan man ikke høre andre steder. Det kan man ikke. Det er godt. Kan I have det rigtig godt allesammen.