Flavonoiderne beskytter... nogen gange

Så er vi tilbage efter en dejlig lang sommerferie. Vi starter let ud med en gruppe, familie, klasse, eller hvad man nu kalder det, når der er flere tusinde stoffer som minder om hinanden, nemlig flavonoiderne. Flavonoiderne er antioxidanter og det har vi jo hørt skulle være så sundt, men er det nu også det altid? Derudover skal vi snakke om blomsterne og bierne, og selvfølgelig også overgangsalderen. Så nyd kombucha eller en farverig frugt mens I hører om det I drikker eller spiser

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Magnus. Så er vi tilbage igen. Ja, det var dejligt med en sommerferie. Ja, det var helt mærkeligt det der med ikke at mødes sådan jævnligt. Og det var også helt mærkeligt ikke at sidde og forberede sig. Altså når du siger det på den måde, så får jeg lidt dårlig smitighed over, at jeg sagde, at det var dejligt med en sommerferie. Det var rart ikke at møde så jævnt her. Godt ikke at se hinanden hele tiden. Nej, vi har da sammen med kemien. Ja, det har vi. Altså imellem os. Og kemien. Og kemien. Men det har været interessant, at man ikke har siddet og forberedt emner løbende. Når man lige var kommet ind i sådan et flow med det. Ja, vi har jo forberedt nogle andre ting, som kommer lidt drøbende henad. efteråret, tænker jeg. Ja, vi havde jo snakket om den her tierliste. Den er der. Skavlonen er der nu. Der er nogen, der arbejder på den. Der er nogen, der arbejder på den. Skavlonen er klar, så nu skal vi bare begynde at sætte alle stofferne ind, og vi har alligevel... Det her er afsnit 40. Ja, ja. Tillykke med det. Så der er alligevel en del, der skal sættes ind i det. Men det kommer, og det skal nok blive fantastisk, tænker jeg. Vi har også lavet de første forberedelser til nogle lidt specielle serier. Og så har du haft gang i noget YouTube. Ja, jeg har været ved at lave en YouTube video, og jeg arbejder lige på det æstetiske ved det, så det bliver... i de farver og andet, man kender det, så vi får det på en god måde. Og så også det med at oversætte, når vi nu har forklaret sig meget på podcast-niveau, og få det oversat over til video, så det giver mening. Ja, jeg vil bare gerne se nogle kemiske strukturer. Det skal der nok komme. Det skal jo give mening med min mærkelige måde at forklare de kemiske strukturer på. Ja, det er selvfølgelig rigtigt. Og så vil vi helst sidde på nogle hænder. Sidde på nogle hænder, nogle armer. Og så er det jo også bare det her, at hen over sommeren har vi haft en utrolig stor tilslutning af lytter. Det er det bedste vi har gjort, det er ikke at lave noget. Ja, åbenbart. Vores cyanoakrylate afsnit, det har fået utrolig mange lytter, og til jer der har lyttet til det, som det første afsnit, velkommen til, og utrolig I gider være her. Det sætter vi stor pris på. De bliver jo limet til. Ja, de bliver jo limet til. Så det har været utrolig spændende at gå ind og kigge, og så se at der har været utrolig stor selvslutning hen over en sommer hvor vi egentlig ikke har lagt noget nyt op, og spændende op, så har der alligevel været næsten flere lytter nogle gange på de dage, der har været, når vi har lagt afsnit op. Folk, de vil have noget indhold til deres sommerferie åbenbart. Til sommerferien, så nu har vi jo lavet noget nyt indhold til næste sommerferie og til efterårsferien. Og også tak til de gamle lytter, der har lyttet til nogle af de afsnit, vi foreslog. Ja, det kunne man se, der var nogen, der lyttede til dem, vi anbefalede. Så i dag, Morten, der skal vi snakke om en en stofgruppe, som jeg har valgt, som smager godt, eller det skulle man i hvert fald tro ud fra navnet. Ah, nu forstår jeg det. Nå forstår du det nu? Kan du så sige hvad det er? Det er Flavonoid og Flavonoids Ja jeg. Troede helt nævt da jeg så navnet og jeg kendte til stof og tænkte sådan Nå nå der er nok nogen der har tænkt sådan Flavor altså sådan smag og det er det det er Fordi man ser dem lidt fra, nej Flavonoid betyder bare gul, altså sådan gul. Farve stof Ja, Flavus er latin for gul. Flavus er latin for gul. Ja, så gulsnask går ud fra at de har isoleret det og set det. Det er gul. Super. Ligesom mange andre ting. Til dem der ikke har beskæftet sig meget inden for specielt organisk kivi, så er det nok det dummeste navn man kan give til noget, fordi alt er gul hele tiden. Altså enten så har du klar olie, gul olie eller hvidt pulver. Ja, jeg kommer også ind på scener, hvor man får flavonoider fra faktisk også ret dumt. Ja. Det er, ja. Men sådan er det. Og du kalder det en gruppe? Altså, jeg ved ikke engang om... Det er jo mega mange forskellige... Ja, men man kalder det en samling, altså det er jo sådan en... Man kalder de sådan nogle ting for at det er en... Man kalder det en gruppering. Jeg vil næsten kalde det en klasse. Men jeg ved ikke om der er en officiel niveauinddeling af hvor meget der skal til for at det går fra en gruppe til en klasse. Ja, det er faktisk et godt spørgsmål. Altså vi har jo mange af de her sådan ting, hvor vi har sådan benzin og sådan nogle der. Men... Flavonoiderne, de er en gruppe af stoffer, der alle sammen er baseret på flavangrundstrukturen. Ah ja, den kendte flavangrundstruktur, som alle sammen kender. Ja. Bentopyran er også en del af strukturen. Okay, det hjælper mig lidt, men den er stadigvæk sådan... Ja, så de her... For mig at se, så er der uendelig mange forskellige typer Ja, man har 4.000. Man har sådan kendte, identificerede Ja, de. Har så et grundskelet til fælles, eller. Hvad man siger Ja, og nej Fordi som altid, så går man hele tiden lidt, og det er fordi der er nogen, der står for det her kalkoner, dem har jeg arbejdet en lille smule med Og de ligner flaværingen grundstrukturen på nær, at der lige mangler to karbon i en ring. Så i stedet for det en ring, så er det faktisk en åben kæde. Nå. Ja. Ja. Men dem skal vi ikke snakke om i dag. Okay. Jeg vil gerne ind på Calcono på et tidspunkt, for dem har jeg arbejdet rigtig meget med og lavet mange af. Men. Er det en flavænurid, eller er det ikke? Den. Er en flavænurid gruppen. Okay. Selvom man, altså der er også nogen der siger kald kanoid og så videre, det er fordi det er, du kan kalde det en familie, vi kan jo også kalde det en familie af stoffer, fordi det er ligesom sådan et stammetræ, hvor du så kører ud af, så kan du se den der mærkelig fætter, der mangler en arm agtigt, altså der er et eller andet galt. Eller ham der har rød hår i stedet for alle de andre der har en anden far hår. Ja. Det kommer vel af, at det er planter, der laver det her, så det er sådan... Ja. Så det er lidt restaurant, der styrer det her? Ja. De spørger dig bare ting på, og så bliver det sådan lidt underligt. Og. Så kigger man på i den her, altså med flavenøddefamilien, hvordan de opfører sig. Og hvad ting der sådan... Hvordan de opfører sig, hvordan de ser ud, og hvordan... Hvad de har karakteristiske sådan træk. Ja. Yes. Så! Skal vi dykke ned i strukturen? Skal. Vi dykke ned i strukturen, så nu skal vi ødelægge alles. Og igen, som alle dage, hvis man prøver at køre bil, så må man ikke prøve at følge med ved hænder og fødder og andet. Og jeg tror, at vi kan prøve at gøre det her, uden at vi skal bruge hænder til det. Så nu skal vi bare i sæden for at følge med. Ligeså stedet roligt. Så, vi har jo det her, der hedder en benzinring. Ja. Ja. Benzinring er en sekskantet ring med tre dobbeltbindinger inde i. Så hver gang der er sådan, altså hver anden binding, der sidder der en dobbelt binding. Det er bare sådan, så der er to strege ved hinanden. Så sådan en har man længst til venstre, fordi nu er vi her i Norden, så vi taler fra venstre mod højre jo. Ved dens, eller to af dens carbon, der er der bundet en anden ring. Så det er to ringe, der sidder sammen. En anden sekskantet ring, der sidder fast på den. Så hvis man forestiller sig at ens venstre hånd det er benzenringen, og så ens højre hånd det er pyranringen, så sidder de to sammen. Og. Hvorfor hedder det en pyran og ikke en benzen mere? Ja. Det er fordi en pyranring det er en sekskandet ring med et oxygen i sig. Det. Er en heterocykel? Det. Er en heterocykel, ja. Det er en underlig cykel. Det er faktisk sådan at hvis man tager Det ene karbon i benzinen, som sidder fast på den her anden sekskantring, de sidder ikke bare bundet til den, de sidder... Det ene, altså... De. Deler en kant? De. Deler en kant, ja. Ja, hvis man kan se det sådan, det er to sekskanter, og så de overlager på den ene kant. Yes. Yes. Og de to karbon der, som indgår i benzinringen, de indgår også i pyranringen. Så fra den ene af dem i pyranringen, der går der en binding op, og den går hen til et oksygen. Og for det også igen, så går du så en binding ned igen. Og så går den ellers rundt i ringen der, og færdiggør sin sekskandring. Men det karbon ved siden af ået der, altså det højre for ået, der sidder der en binding ud, og så sidder der en benzinring. Og så er det det. Det er bare det. Det her, det er flavanestrukturen, som man kalder den. Og der er også en anden vigtig ting med det karbon. Og. Det er grundskelettet for flavonoiderne? Ja. Det er grundskelettet for flavonoiderne. Så er der så rigtig mange afarter af det. Men det her er flavan. Det her er benzopyran. Okay. Så bliver det altså mit funktionelle gruppepå, som jeg tænker vi kommer lidt ind på sikkert. Ja. Men vi har jo allerede den første her i heterocyklen, der har vi jo en æder. Ja. Altså et karbon bundet til oksygen, som er bundet til et andet karbon. Nå. Men jeg troede det var et grundskelettet, så det var et male. Jo. Jo, jo, det er det også, men bare for at sige, det hedder en ædergruppe. Den kan også lave mærkelige ting. Men det karbon, der sidder der til højre for æderen, som er bundet videre ud til den der benzinring, det er et kiralcenter. Ja, hvis man ikke har hørt afsnittet omkring kiralitet, så er der lige der. Det er det der med, at de kan være højre eller venstre træet osv. Åh. Det giver også mening med, at det er så man kan få mange flere. Åh. Ja! Når der er kiral i centeret, så går de bare amok også. Og så er det ellers bare, at det herfra med flavonyden, så kører de bare afsted. Og så er der... Så er der sådan noget som, altså... Der er... Du sidder næsten fast her. Fordi der er både... Altså det er jo flavaner, så er der flava... Nemlig Flavanol, og der er også Flavonol, og de kører ellers bare derudad. Ja, og cytanocider og alt muligt andet spændende, der er. Altså. Det er hvad de forskellige grupper af Flavonoider er. Ja. Fordi i Flavonoid-familien, der er der jo underfamilier af dem. Ja. Fordi der er sådan, så er det sådan altid meningen, at vi har alle sammen en hydroxygruppe siddende på karbon nummer 3 i Pyran-ringen. Ja. Det er sådan man inddeler dem i de forskellige grupper. Så. Er de alle sådan, det er der tilfælles, og så på alle mulige andre steder, der kan der ske tusind forskellige ting, men lige der, det er den ting, de er tilfælles. Så laver man en underkategori i familien, en underfamilie af familien. Og den underfamilie kan have underfamilier, og det bliver bare sådan, det er derfor man ender ud i 4.000 stoffer, og så kunne man diskutere, om man på et eller andet tidspunkt skulle have lavet nogle flere inddelinger. Men det er tit sådan inden for kemi og biokemi, at så er man bare, så er man in too deep. Nu har vi sådan kategoriseret 2.000 stoffer i. Det Man kan også bare ignorere overklassificeringen og så bare fokusere på de lavere niveauer Altså kun kigge på flamvonerne hvis det er det man er interesseret i. Og der er nemlig også dem her hvor flamvonerne, fordi det er også det ONE, det betyder inden for, kan du huske hvad det betyder inden for overkantens. Navngivning? Øh ja, K2. Så flamvonerne, ONE Jamen jeg bliver altid. Så nervøs når du stiller sådan nogle. Spørgsmål Det er sådan en naturlig avare jeg har, til alle der bliver undervist af mig, der har måttet lytte med, jeg stiller aldrig trickspørgsmål, når jeg stiller et spørgsmål, så er det bare det. Man tænker, forhåbentlig. Jeg skal lige tilbage i kemien, men det gik jo. Fint. Åen i organisk navngivning, det er en keton, så når det hedder en flavanon, så er det fordi der sidder en keton i, og i det tilfælde her, der sidder den lige direkte over for ædergruben, så karbonet lige nedenfor ædergruppen, der sidder der en karbonyl, altså en keton. Så det er jo det, som man kører rundt, og så er der ellers bare, ja, andre grupper derudaf. Ja, og så. Er det, at biokymien også spiller et pus, fordi hvis der er noget, planter godt kan lide, så er det at kaste sukker på ting. Ja, der skal mere sukker. Så for at gøre strukturerne endnu mere avancerede, så er der også sådan sukkergrupper på, så du egentlig sætter et ret stort molekyle på noget, der der også i forvejen er lidt avanceret. Ja, men det. Sjove er jo flavonerne og flavonoider og så videre, det går jo under at være et smået molecule. Ja ja, men. Det er det jo også i forhold til protein og DNA og sådan noget. Ja ja, det er det. Det er alkemi jo. Men der var. Nogle af dem der i gruppen der er ret sådan komplicerede og store, men ja, de er ikke kæmpe store, men de er virkelig komplicerede. Nå. Og det. Er jo så med til at gøre dem mere vandopløselige også, og det er jo også sådan lidt sjovt det her med at ud fra hvilke funktionelle grupper de har på, så ændrer de karakterer om de er mere vandopløselige eller mere hydrofobe som har kæmpe betydning for hvordan de fungerer i planten og i dem der spiser planten. Så hvad siger. Du med det der bio karamel? Hvad jeg siger. Mere omkring det? Jamen... Altså jeg må indrømme at at jeg nok har en lille plantebiolog gemt ind i mig. Så med hensyn til det her, så er jeg udelukkende døkket ned i planteriet. Det er også fedt. Fordi det er jo der, de kommer fra. Ja, ja, ja. Men mindre, altså, ja, hvorfor har man også... Jeg ved da ikke, syntetiserer man nogen? Jeg vælter at ignorere det, fordi jeg tænker bare, det er planteren, der styrer det. Jeg kan vide. Om vi syntetiserer nogle flavenødder selv. Jeg kan ikke seriøst have brugt dem til, fordi planterne har jo formål med, at de laver det. Men man ved. Jo aldrig. Nej, så altså... Så jeg tænkte lidt at fortælle om sådan de store grupper Flagonider som planen er at bruge. Skal jeg bare køre og løse? Ja du kører bare. Du afbryder bare hvis der er noget. Jamen øh Den første og nok også den Den mest sådan Synlig Gruppe det er Antoshianinern Det er fordi det er dem der giver blomster og frugter farve. Så det er jo sådan noget man Jeg kender fra blåbær og jordbær og øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø Jamen det er rød og lyserød og lilla og. Blå Så burde det også være jordbær. Kirsebær Jamen der findes også nogle andre der laver røde farver Så jeg kan ikke sige at det er jordbær, måske er det, måske er det ikke Det er, hvad hedder det, anthocyanineren der står for de fleste farver I hvert fald i blomster Og igen det er jo. Det der med naturen, når planterne de har udviklet sig forskelligt fra hinanden, fordi det gør man jo Jamen det er. Jo en måde at skille sig ud Og så tiltrække bestøver Og vores øjne. Er jo også geared efter at kigge. På røde farver Fordi vi gerne vil. Have bær Ja, ligesom de fleste andre. Og sukkerglade dyr Bær og læber Ja Mad og sex Ja, det er det Øhm Ja Og Det er jo også sådan her hvor at at det er sådan en klassisk chemibo eksempel er. Så hvis man ændrer pH'en, så skifter farven faktisk. Det er jo dem der gør det. Så det er anthocyaninerne der gør, at hvis du har en plante i en type jord, så kan blomsten godt have en anden farve, hvis det kommer over i noget andet. Jord. Ja, det er derfor der er nogen der går og kaster kalk eller andet ved deres rotonendron eller deres hydranger eller hortensier eller hvad man vil kalde dem, der er der jo nogen der går og kaster æggeskal og andet kalk ud for at få. Farver. Ja, det er. Smart nok. Ja man kan få dem til at skifte fra sådan en rødlig til en blå. Ja og det er jo bare fordi. Det er jo. Ph-Indikator. Ja, det er jo der de kommer fra. De fleste ph-indikator er i hvert fald oprindelige. Det er jo sejt nok egentlig Og også det er jo bare fordi de kan protoneres eller det protoneres molekylerne Og så det med at der lige sker en lille ændring der med om der sidder et H eller ej Det gør så at farven den ændrer totalt I hvert fald i bølgelængden hvor den absorberer vi Det er. Altså også ret vildt at der ikke skal mere til. Det er smart. Og de er selvfølgelig også inddelt i nogle grupper. Ja, det ved. Jeg ikke. Selvfølgelig er de. Det. Ja, men det er jo H-grupper og OCH. Hvad hedder sådan. En gruppe? OCH? Ja. Det. Er. Jo inde på Esther og Eder og sådan nogle ting. Det er O-C-H. Fordi her i min plantebiologibog, der kaldte de en metoksylgruppe. En metoksyl? Det. Kan jo godt være at det er en æder. Så jo. Det er et. Mærkeligt navn til det. Det er et. Mærkeligt navn til det. Det er et mærkeligt det. Det er et. Mærkeligt navn til det. Det er et mærkeligt navn til det. det. Det er. Et mærkeligt navn til det. Det er et. Mærkeligt navn til det. Det er et mærkeligt navn til det. Det er et. Mærkeligt navn til det. Det er et. Mærkeligt navn til det. Det er et mærkeligt navn til det. Det er et. Mærkeligt navn til det. Det er et. Mærkeligt navn til det. Det er et. Ja, ja, okay, godt, for det er. Jo også... Men det er fordi man, når man... Beklager dytter... I kan ikke se, jeg sad og kiggede i en bog sammen med Morten der... Det er fordi at man... Man ofte bare beskriver den som, altså... Man ignorerer, at det er bundet til noget, selvom det bare er et streg... Så skriver man O, og så skriver man CH3... Nåååh, ja, selvfølgelig... Stereocytet carbon... Ja. Ja, ja, det er jo fint nok med det. Så... Og det de snakker om, det var også derfor jeg kunne blive enig med mig selv... De skriver de der med shifts, når det er ER-shifts og andet, du... Ja... De kigger på... Ja, det er jo så i det synlige spektrum. Ja, så always shifts. Ja, men altså det gør jo så at i alt efter hvilken funktionelle gruppe der er, så skifter det fra orange farve og ned igennem spektret. Spændende. Ja. Og farverigt. Og farverigt. Yes. Ellers så er der flavoner og flavonoler. Ja. Dem har du nævnt, det kan være du kommer ind. På dem også. Flavanoler, det er jo dem med OH-gruppen, altså hydroxyg-gruppen. Altså nole. De. Absorberer også lys, men det ved en kortere bølgelængde end anthocyaninerne, så det gør at de absorberer UV. Jeg havde ventet på at du sagde det. Sorry, jeg sad bare stenet. Nå, og hvem kan se UV? Kan du se UV? Nej. Nej. Men det kan bier og andre bestøver. Så det er planterne gør. Det er mega smart. De laver De laver sådan nogle symmetriske mønstre af for eksempel striber, prækker eller cirkler. Og så fungerer det egentlig til at guide insekterne hen til nektaren. Det svarer lidt. Til der er en der står og skal lande fly med to lysstænger og guide dem ind. Ja lige præcis. Fedt. Eller sådan en kæmpe reklameskilde. Det er her du får den bedste nektar. Landingsbanen der var markeret. Jeg synes faktisk det ser meget fedt ud af de her mønstre Hvis man har lyst så kan man lige prøve at google det Det er meget sjovt det der med at en blomst som vi ser på en måde jo så ser helt anderledes ud Og det findes også i resten af planten Og her fungerer det så som solcreme Og det smarte ved det er jo at det jo så absorberer UV men ikke synligt lys, fordi det vil planten jo gerne have til at lave fotosyntese. Så også et ret smart molekyl at have som plant, fordi de bliver decideret restet, hvis man ødelægger de enzymer, der laver de her molekyler. Det giver mening. Til noget senere. Det er dejligt. Spændende! Ja, det. Er spændende det der. Ja, det havde jeg ikke læst om. Det giver mening til noget andet. Det er godt. Når plantebiologien som den lige kan gøre. Det lidt spændende. Ja, ja, ja. Og den sidste ting, som vi faktisk har været inde på overraskende mange gange i vores podcast, det er de her nitrogenfixerende bakterier, der er i ærteblomstfamilien. Ja. Den sender udskillet også de molekyler til jorden, og så ved bakterien ligesom, åh, det er lige her, jeg skal handle for at bo. Det er et. Godt sted. Det er sjovt. Nu har vi sgu lavet en afsnit kun om den der bakterie. Jeg ved godt, det ikke er direkte kemi, men det. Var du med. Ja, eller nitrogenfixering. Eller nitrogenfixering, ja. Det er vel. Også relevant snart. Hvad betyder det? Det er noget helt andet, det tager vi for en. Anden tid på nu. Okay, spændende. Nå. Yes. Og så den sidste jeg vil snakke om, det er... Det ved jeg ikke om jeg skal snakke om nu, eller om du har noget du vil indover først. Skal jeg bare gå og plante biologien færdig? Du kan prøve. At fyre det af, så kan det. Være vi kan... Isoflavoner. Okay. Iso, det betyder noget, er lidt anderledes end det andet. Jamen, det er det gør. Det er, hvad hedder det? Den anden benzinring, du snakkede om, den ligesom, i stedet for at gå opad, så går den nedad. Crazy move. Radical. Yes, men det gør jo åbenbart, at det bliver lidt en psykopat. Okay. fordi der er nogle af de her isoflavoner der er gift imod insekter, rotter, bakterier eller fisk. Spændende. Så sådan lidt godt gift til alle. Ja. Jeg går ud fra det fordi planen ikke har lyst til at blive spist. Det kunne jeg forestille mig at det er derfor det fungerer som gift. Det vil give mening. Og også noget så skørt som at Kløver der er rig på isoflagoner Der er får der græder sig på dem, de bliver simpelthen sterile Okay Fordi de har en anti-østrogen effekt Kløver? Ja De bliver vel ikke sterile, de bliver vel bare infertile Så hvis de står med at spise det, så kan de jo godt Ja ja, det er prevension Det er forprevention Spændende Ja, og det er jo simpelthen fordi deres 3D-struktur, den minder så meget om østrogen, og derfor konkurrerer om den receptor, som østrogen ellers skulle have bundet til, og så går ud fra, at den ikke ligesom aktiverer det på samme måde. Jo, det vil give mening. Så, og det er faktisk en observation, som vi mennesker, vi har fundet et formål til. Og, tror du, kan du regne ud hvad det er? Og du må også godt få nogle ledetråd, hvis du. Vil. Er det til hormonspirale og andet? Nej, faktisk ikke. Den er også lidt tricky, fordi... Er den til prævention? Nej, det er der hvor jeg siger den er lidt tricky, fordi den har faktisk næsten den modsatte effekt for mennesker. Bare ikke noget med fertilitet at gøre, men noget med østrogen at gøre. Er det sådan. Til hormonbehandling, hvis man vil skifte køn? Nej, men det. Er noget hormonbehandling. Hvis jeg nævner dårlig søvn, hovedpine, svedeture. Er det mod. PMS? Eller overgangsalderen? Yes. Der fik du den. Overgangsalderen. Mod overgangsalderen. Ja. Øh, overgangssalgerne, det er jo, altså, for nogen er det rimelig nederen, så det er jo noget der rammer 75% af alle kvinder, i større eller mindre grad, altså det er jo virkelig forskelligt. Virkelig ubehagelige symptomer. Ja, og det er jo sådan noget, der historisk bare har været sådan, men det er jo bare en del at være kvinde. Ja. Altså sådan den helt klassiske tilgang til kvindesygdomme. Ja. Ja, jeg kan godt høre du lider, men det er jo faktisk bare sådan det skal være. Ja. Altså, så øh, men det er der så nogle forskere rundt omkring i verden, også her i Danmark. Spændende. Der har kigget nærmere på. Og faktisk, øh, hvad hedder det? Noget som i videnskaben jo egentlig tit sådan måske bliver sådan måske ikke måske men faktisk bare bliver set rigtig meget ned på altså sådan noget som urtebehandlere og sådan noget Det er jo dem der først har opdaget det og så er videnskaben ligesom i gang med at bekræfte det nu og det er at rødkløver ekstrakt det reducerer de her sjæner faktisk ret betydeligt. Altså rødkløver og te det smager også. Fint nok Ja det smager faktisk ret godt men det kan da så godt se man måske ikke skal Man skal ikke indtage alt for meget i storingen. Ej nej, det tror jeg ikke man skal være nervøs for. Jeg tænker at dosen skal være ret høj. Ja. Og øh... Men det er jo... Det er jo mega fedt, altså at man kan... Det er da. For nice man har opdaget det. Ja, fordi det. Er jo for mange af det jo sådan... Årh, børnene lige er flyttet hjemmefra. Nu kan jeg endelig komme i gang med mit liv igen. Sove ordentligt. Og så... Nå, overgangsalderen. Fuck. Surprise. Yay. Øhm... Så det. Stabiliserer østrogen niveauet, og det her hvor det er sådan lidt omvendt, at det ligesom, det falder jo i overgangsalderen. Men det er sådan lidt sjovt, fordi i forholdene havde det jo en antiøstrogen effekt, men i mennesker har det jo så, at det højner niveauet af østrogen, fordi det opfører sig som en østrogen, lignes det op, altså en fytøstrogen. Jeg ved sgu ikke lige helt, måske er det bare det her med at hvis du har østrogen, så går det ind og iniberer, men hvis du ikke har østrogen, så hjælper det ligesom, fordi det bare er et dårligere udgave af det, men det aktiverer stadigvæk receptoren, jeg tror det derfor. Jeg ved det ikke. Det må det næsten være sådan noget. Ja. Spændende. Og. Den ting med overgangsalderen, som altså også er nederen, knorleskørhed. Ja. Det stabiliserer det også fuldstændig. Så det stopper med at nedbryde knogler. Spændende. Og tidligere har man brugt humant østrogen. Ja. Og det er faktisk ikke særlig smart at give som medicin. Nej, det er det ikke. Ved du hvorfor? Nej, men der er bare nogle af de her hormoner, det er sådan... Det er altid svært, hvis man bare giver den... Det giver mange spændende bivirkninger med sådan nogle ting. Ja, det gør. Det, og østrogen er faktisk lidt en psykopat i mennesker. Der skal sgu ikke være for meget af det, fordi det kan give brystkraft og livmoderhalskraft og. Sådan nogen ting Det er jo ret interessant med præventions kvinder, det skal man godt nok lige justere forholdene ordentligt, altså fra medicinens perspektiv, hvor meget der bliver udskillet og om det er ren østrogen der bliver udskillet eller ej. Så men ja her ved der har man simpelthen helt stoppet med at bruge det til overgangsalderen fordi det bare ikke var risikoen. Værd. Ja altså ren østrogen. Øh ja. Så der er i hvert fald ikke opdaget nogen bivirkninger endnu ved rødkløver ekstrakt. Det smager dårligt. Der skal nok. Lidt honning i. Men ja, det indeholder de her isoflavoner. Og grunden til det ikke giver kraft, det er fordi det binder ikke særlig godt til de øskeen recepter der er i Ja, for eksempel altså bryster, altså de steder hvor det virkelig rammer kraften, men mere til dem i knoglerne og sådan noget, så det er jo mega smart. Og det er jo nøjens nok. Ja. Det eneste er med det, at det er et ret lille studie det her, kun 78 deltager, så det stiller af sådan lidt, men altså man har også set det med Soya, hvad hedder det? Isof? Men der var. Også vanskeligt at finde ud af hvad. Man lyder i. og altså så det virker lovende og det kan jo også føre til at man kan optimere dosis så det virker endnu bedre eller måske altså lave medicin ud af det hvor at du ikke skal spise de rigtige rødkløver selvom det er jo sikkert også fint nok så det synes jeg var egentlig bare lidt det var lidt nogle overraskende ting ved det fordi netop det her med altså når man hører urde-ekstrakt rødkløver ekstrakt, og det ruller bare. Bagud i hovedet ret hurtigt, ja. Men det er. Jo bare, igen vi kommer tilbage til det meste medicin har jo en oprindelse fra planter, så det er jo fint nok meningen det virker, men det er bare, man skal bare ikke lige, altså det er godt når det lige også bliver bevist det virker, at man ikke bare putter en masse penge i noget der ikke virker, og man også, altså ja, at man bare bliver snydt, altså det er jo sgu ikke særlig godt. Undrer du dig. Sikkert over, Morten? Jeg glemte faktisk at sige en ting, da du kom ind, og det var velkommen tilbage til. Rodet. Nå ja, det... Der er jo meget få lyttere, der har set mit kontor, som vi optager fra i Grenaa, men der er meget rodet, og jeg sidder og kigger efter en bog, jeg købte på et loppemarked, som faktisk er... Nå, det er ikke den her, det vil jeg egentlig have en studie på, jo. Men som faktisk er legeplanter. Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø Det. Er. Blodbibliotek, står der. Det er forladet hamlet. Har de ikke skrevet, hvornår den er fra? Og det er. Jo også irrelevant. Nå, men det. Der er spændende, det er faktisk, at de har sådan tusind fryder og alt muligt andet med. Og de nævner mange af de her planter, og altså, hvad de gør. Man har hørt, de kan gøre. Altså, min yndlings, det er jo sadiks, altså hvidpiler, sølvpiler og andet. som hjælper med feber-tilstanden. Og det er. Jo, at man siger, at det er din yndling som gammeltræmand. Ja, og det. Er jo fordi, at der er saliks, det er jo det her salicylsyre, det kommer fra os, ved du. Så mit problem med meget af det her, det er det moderne, jeg sidder her og lægger mig godt i øjnene, det moderne urtemedicin, fordi det er ofte sådan nogen, der har misforstået ret mange af tingene undervejs. Nogle af de originale lægeplante ting, som man har brugt de sidste tusinde år, som man ved virker at tygge på det her pilebak, fordi så står der din hovedpine og din tandpine og så videre, fordi der er salix i, som ind i kroppen bliver til salicylsyre, som man ved er et rigtigt lægemiddel. Men som et rent lægemiddel er det bedre, at du tygger på pilebakken, for der er også noget andet snask i. Men det er jo sådan nogen der rent faktisk kan nå ud af. Det der så kommer problemet ret ofte med nogle af de der, der sælger de her ting her, altså urtemedicin og andet, det er at der er for høje doser nogle gange. Nå for høje doser ligesom? Nogle gange, det er der jo sådan nogle super cocktails og alt muligt andet. Altså alle for høje doser af specielt C-vitamin. På et eller andet tidspunkt, når vi starter vores serie her i år med kendte kemikere, så er der en af dem, der får skud på et eller andet tidspunkt, som er ham, der er skyldig, og alle snakker om C-vitaminen hele tiden. Så ham skal vi nok tage også. Det skal klares. Men noget af det, og det er også det, nu hvor vi sad og kiggede på Flavonoida, det var jo mit forslag. Vi skiftes lidt til at komme med idéer, hvilke emner vi skal have os videre. Og mit forslag er, fordi jeg har lavet den her. Drik. En Flavonoidedrik. En Flavonoidedrik. Er det rødkløver ekstrakt? Det er dog. Ikke rødkløver ekstrakt, men skål Morten. Skål. Og så. Prøv at duft til det. Jeg ved ikke. Hvad det er. Jo, det ved du godt. Du ved godt hvad det er, men... Du har ikke. Duftet eller smagt det endnu. Dufter surt. Det. Smager surt. Det er mælkesyre i, tror jeg. Ja, det er. Det. Åååh, hvor er du fuld. Hvad? Vil du godt få mælkesyre, må du ikke? Jo, jeg må. Godt få mælkesyre. Jeg er ikke en mælkesyre-vampyr. Nej. Kun en. Mælkesukker-Vampyr. Det er jævnt sur, men... Det smager godt. Jeg kan godt lide det sure. Nå, det er. Godt. Det er kombucha. Ja, velbekomme. Som. Er lavet på sort te. Og sukker. Det. Ser ikke. Så sort ud. Nej, det gør det ikke efter et stykke tid. Det er en meget kraftig sort tænde, der man laver det på. Ja. Sammen med. Det. Der hedder en Scobie, som er sådan en... Symbiotic ting. Altså. En svamp, eller? Det er en. Symbiotic. Så det er en Symbiot. Det er ikke. Kun en svamp. Nå, det er ikke kun en svamp. Det er en. Svamp og en bakterie. Som i sådan en Bio Powers Combined laver sådan noget som kombucha. Så det må. Være en mælkesyre bakterie og en asperginus? Ja, asperginus. Ej, jeg ved ingenting om det. Det lyder rigtig nok. Jeg kaster bare de kendte... Svampen den laver. I hvert fald sukkeret om. Ja, til til. Noget der kan nedbrydes af bakterien. Ja, blandt andet. Det kunne også bare være gær. Hvad hedder sådan en... Nu bliver jeg nødt til at google det. Det hedder en SCOBY. SCOBY med... Så. Mens jeg snakker om det, så... S-C-O-B-Y. SCOBY. Du. Sagde, at du snakkede. Jeg kan godt koncentrere mig om nogle ting. Det er i. Orden. Jeg sidder bare og kigger på Morten, mens han sidder og googler, så han lige kan forslå. Nå, men... Det det gør, det er, at man tager noget sukker, og man tager sin... Hvad hedder det nu? Sin te. Eller kaffe, kan man også lave det på. Der er bare en ting, der er vigtigt, og det er, at der skal være kaffein i. Okay. Og en. Anden. Ting som vi har snakket meget om Morten, hvad er det der er specielt? Det her de lavede på en koncentreret sort tæt, der er kogt, hårdt. Kan du smage det? Nej. Hvad mangler der. Morten? Årh! De nedbryder, hvad hedder det? Phenolerne? De nedbryder. Phenoler. Og tanniner. Ja tanninerne, ja det var egentlig det jeg mente. De nedbryder tanniner. Fedt! Så det. Fjerner bitterstoffer? Ja! Det kan. Jeg da godt fornemme. Det er derfor jeg var så overrasket over at... Men det nedbryder tenider! Vildt nok. Men. Det ødelægger ikke flavonoiderne. Som der er masser af i te. Nej. Der er meget flavonoid i te. Ikke så meget i sort te, mere i rød te. Og... Grøn te. Og. Hvid te. Nå, okay. Og jamen også grøn te. Sort te er den, der åbenbart er mindst der er flavonoid i. Men det man gør med sådan en her, det er at man har sin scoby, som ligner. En vandmand. Ja, og det er... Igen fjærdsætning på Wikipedia, så overhovedet ikke ekspert i det her. Der er sikkert nogen der står at det er mælkesyrebakterier og eddikesyrebakterier og gær. Hvis man lader. Det stå en rigtig lang tid, så bliver det til eddikesyre. Altså det bliver en eddikesyre man kan bruge i madlavning i stedet for. Den smager mindre godt når man drikker den, så bliver den BH3. Det er også et godt sted. Ja det er et godt sted, men så er den god til madlavning eller sylt. snakket med en kollega, der bruger det til at sylte. Ting med. Så han lader. En scoby bare stå. Men hvis du tager en slat af den her væske, som den der scoby har lavet, og så blander det op med noget juice, som har masser af sukker i, men ikke, kan man sige noget, hvad hedder det nu, tanniner og flavonoider, den har masser af flavonoider, fordi det er jo på frugt for eksempel, og lader det stå med en lukket låg, Fordi skåben skal stå med ilt til, for ellers virker det ikke. Nok står i og oksiderer ting. Ja. Men hvis. Du. Så lukker det, så laver du en blanding af CO2 og så en lille. Smule af noget andet også. Alkohol? Ja, en lille. My alkohol. For der er. Gær i? Ja. Og så får. Du en gammel... Men det var. Egentlig også det der gjorde at jeg troede at det ikke var gær, men det er jo så fordi du siger at man gør det med ilt. Ja. Man lader. Den stå med en lille smule luft tilgængeligt. Og så i modsætning til så mange andre, så er den ikke opløst den her jo. Nej. Den ligner seriøst en vandmand, der ligger i overfladen af. Ens viske. Ja, altså jeg ved, for når man laver eddike, så er det jo en eddikemor. En eddikemor, ja. Den ligger på. Bunden ret ofte. Nå, okay. Den. Skifter lidt. Ja. Men den er sådan, ja, jeg har også lavet min eddikemor, de ser bare ikke særlig inviterende. Ud. Men altså, når jeg har arbejdet med de organismer, så hænger de jo ikke sådan super godt sammen, så der må være en eller anden matrix, de sidder i. De sidder i. En matrix sammen, det er også derfor, det hedder sådan en symbiot. Ja. Fordi det er... Ja. Man kan. Prøve. At google en scoby, for jeg kan ikke forklare det andet, end det ligner. En vandmand. Der er sikkert også mange af vores lyttere, der... Og den får også sådan en troller. Totalt inde i kombucha. Ja. Så... Men. Som en dreng, så er det jo solgt meget på, at det er meget... Har du hørt. Hvad det er? Jeg går ud fra at det er sundt og fyldt med antioxidanter. Det er fyldt. Med antioxidanter ja! Nej! Jo. Hvor. Overraskende. At. Man bruger ordet antioxidant. Jeg har aldrig hørt det før. Men har du. Bemærket noget Morten? Af mange af de planter du har snakket om. Hvor du nævnte nogle af de ting der var. Hvad havde de? Du nævnte blåbær. Som det første. Ihh, de er alle sammen fyldt med antioxidanter. Ja. De er alle. Sammen fyldt med antioxidanter og de er alle sammen fyldt med Flavonoider. Og det er. Faktisk guls næst det her. Og det er. Guls næst det her vi sidder og kigger i, ja. Altså det er jo en uklar væske vi sidder og kigger ned i, der har gul i. Det er altid spændende. Og det er en antioxidant, ja. Og grunden til at vi gik ned i det her afsnit, det var også fordi vi snakkede om det. Nu skal vi godt nok, en gang for alle, finde ud af hvad pokker antioxidanter. Fordi det var hele tiden, når man sidder og ser Flow TV eller andet, så er det bare sådan, fyldt med antioxidanter. Ja, og det. Er sådan en buzzword, hvor jeg tror ikke på det. Altså når jeg hører det, så tror jeg ikke på det. Og jeg ved ikke om det er rigtigt eller forkert. Jeg tror bare ikke på det, når folk prøver at. Sælge det til mig. Jeg tror problemet for mig har altid været det der med, at dem der prøver at sælge det, er mennesker. Det har været alt for mange af sådan nogle mennesker, hvor det bare er sådan, nej, nej, dig stolte jeg ikke på, du har. Lavet... Og hvad betyder antioxidant overhovedet, altså i den forbindelse? Fordi jeg ved godt, hvad en antioxidant er, som du vil forklare nu, eller hvad var det. Du var ved med? Ja, nu skal vi ikke engang mere forklare det, men det de mener, det er, de har hørt ordet antioxidant. De kan ikke forklare, hvad det er, præcis, en antioxidant gør. Men det en antioxidant gør, det er, at den optager frie radikaler. Ja. Ja, altså ikke løsgængere fra radikale venstre. Hahaha, det skulle laves. Øhm, men, men, men, øhm, hvad hedder det nu? Radikale, øh, altså radikaler fra atomer eller molekyler. Og nu skal vi vente på hvad en radikal er. Det er psykopater. Det er også psykopater. Det er også. Psykopater. Radikaler i kemi er, øh, er digiterede psykopater. Øhm, fordi de kommer fra et, en ikke parret, altså et ikke parret elektronpar. Ja. Så et elektronpar, det er jo, det er jo, Hvad hedder det nu? Det er jo to elektroner der er gået sammen. Ja. Ja. Det er et par. Og så hvis du har en fri radikal, så har du en enkelt af dem. Yes. Men ikke som når vi har hydroxi, hvor der for eksempel er et minus, som også betyder egentlig, men det er jo mere en ladningsforskel, man har opnået der. Du kan også have OH-gruppen som fri radikal. Ja, og hvad. Altså så har du et elektron, der opfører sig lidt underligt, eller hvad? Ja, det er. Fordi det jo, altså man tegner det bare som en stor prik, og det er jo det sjove, man tegner bare som en stor fed prik. Det her elektron. Det skal du holde øje med. Ja, den skal. Du godt nok lige passe på, og radikaler de er, stjerne-psykopat-reaktive, altså de går bare ind og laver ravage. Og det der ofte sker nogle gange, det er at de laver sådan en kavalkade af andre radikaler, fordi de går ind og hopper. Rundt. Det er min! Nå men så mangler jeg en! Nå men det er min! Så mangler jeg. En! Og hele, altså jeg hader radikalkemi, fordi når man lærer organisk kemi, så er det hele så pænt, at man laver sådan nogle fine pile, der viser sådan, så går det her elektron bare derover, så går det her elektron bare derover. Og så er der nogen, der introducerer UV, og så er det pludselig bare sådan to halve pile, når den går væk. Og så er der en halv pil der går derhen, og en enkelt elektron der går derhen, og den anden elektron går derhen væk fra den anden. Og så pludselig så bliver det bare noget helvede. Det må de. Da ikke. Det må de. Da ikke. Og så tager det der frie radikale og stjæler en elektron derhennefra. Så det er. Virkelig en ekstrem udgave af elektronens stand. Og frie radikale. Dem har vi jo faktisk inde i. kan vi have i kroppen og få i kroppen. Det laver vi. Hele tiden, altså mens vi laver vores. Respiration. Ja, og særligt optræder det ved forskellige ting, hvis man koster hård motion og sådan nogle ting, så genererer kroppen mere brug under oxidative stress og andet. Og så er det godt, hvis du har antioxidanter i. Sig. Ja, og det er der, hvor jeg bliver helt allergisk. Og jeg ved ikke, om der er en grund til at være allergisk. Men hvis jeg ved en ting om kroppen, så er det homøostase. Ting skal være i balance. Så i mit hoved når det sådan, så fylder jeg dem bare fyldt med antioxidanter. Så tænker jeg så lidt, jamen så kommer du ud af balance. Din krop skal jo nok finde ud af at have antioxidanter nok i sig selv. Du skal ikke putte for mange i. Du bruger også frie radikaler til at nakke bakterier og. Sådan noget. Ja, det gør. Man nemlig. Stop, stop, stop, stop. Tænker jeg. Men jeg ved. Ikke om det er rigtigt? Mæh, der er studier der viser at det er en god idé med indtagelse af antioxidanter og nogen antioxidanter osv. i en vis grad. Det der hjælper det er bare at få kroppen i homostase hurtigere. Ja, og det er sjovt, at du nu nævnte det lige uvidere, det er jo grunden til, at jeg sådan, da du snakkede om planterne med... Ja, de brugtes som solcreme. Det er jo fordi, at flavonoiderne de er rigtig gode til at fungere som antioxidanter. Fordi de er rigtig gode til at optage og stabilisere radikaler. Og det er jo netop dem her, altså okay, kan man sige flavanstrukturen ikke så meget, men alle dem der har hydroxygrupper og karbonyler og andet, de kan godt tage et radikal, og så stabiliserer det. Og det er fordi, de sidder i nogle strukturer, hvor der er ekstra dobbeltbinding og andet, så de kan konjugere, som det hedder, så de kan flytte rundt inden i hele systemet, og hele tiden sørge for at holde styr på de her ekstra radikaler. Og så blive udskilt med dem, og så er det jo fint. Ja, så går det ligesom op. Ja, så går. Det op. Så er det meget stille og roligt. Og det kan. Man sige, i flavonierets tilfælde, som antiaksistent, det er det, de går ind og gør. De fungerer bare som sådan en buffer, der siger, hård, hård, hård, hård. Den der radikal, den tager vi lige herovre, og så kan du smutte videre anden gruppe, der havde en radikal lige før. Det var det, de gør. De fungerer som sådan en buffer i hans kroppe til at tage sådan nogle ting. Og man kan sige, jo flere hydroxigrupper, jo flere karbonyler og andre spændende, funktionelle grupper, jo bedre antioxidant er den så. Altså jo flere ting kan den tage over og styre. Og det er sådan ting, Jeg sendte dig et langt review, og det er altså ikke fra noget skøjetidsskrift eller noget. Nej, nej. Og de skriver nemlig også og refererer til... Jeg læste også. Abstractum. Hvad? Jeg læste også Abstractum. Nå, jeg har. Læst hele artiklen. Men de nævner jo det der med, at det her med fri radikaler i kroppen er forbundet meget med det her med ældning og kraft og andet i kroppen. Så at der er faktisk argument for, at Man kan sige, at det får man jo også i form af, at man spiser, hvis man spiser sit grønt. What? Det er jo derfra, at vi skal få vores... Kan man spise grøntsager? Man skal spise grøntsager. Er det 600 gram om dagen? Frugt og grønt. Det er jo, vil jeg gætte på, også blandt andet for at få nogle milligram flavonoider ind. Ja. Det er jo. En del, kan man sige tilfældigt. Så det du siger, at de faktisk virker i nogle tilfælde? Ja. Okay. Ud fra. Artiklen jeg har lært, så virker de rent. Faktisk. Ja, men der er også meget, hvor man har modbevist det, ikke hva'? Jo, og... Altså, så jeg tænker det er meget sådan case to case basis, om det er relevant eller ej. Ja. Fordi det. Er. Også sådan lidt... De kommer sgu nok heller ikke alle steder hen i kroppen, kunne jeg forestille mig. Nej, det tænker. Jeg heller ikke. Og det er jo det evige med meget det her med kosttønsgud og andet. Og hvis man nu bare får en balanceret kost, om det er så nødvendigt og også om man kan få for meget af noget. Ja men var det ikke det der med at de lige har modbevist at multivitamin pillen hvis du bare har en varieret kost så er det sådan laver og det vidste man jo godt det. Vidste man jo godt men nu er. Der ligesom videnskabligt bevis for det hvis. Man spiser sine grøntsager og man spiser noget varieret og hvis man er vegetar eller vegan og så skal man sørge for at få noget B12 på anden. Måde Du synes måske også at vi har noget D-vitamin om vinteren? Ja, det skal. De fleste af os alligevel. Øhm... Men... Jeg googlede noget, da du kom ind, for jeg skulle lige være helt sikker på navnet og andet. Og... Kemi er. Lidt. Spøjs på nogle punkter, fordi hvis du er god til en ting, så er du nogle gange også god til en anden ting. Okay. Og flavonoider kan også være det der hedder pro-okcidenter. Åh, så det. Er faktisk sådan lidt buffer-agtigt. Så i høj. Dosis, så kan de endda gøre det de egentlig burde ikke gøre. Altså, ikke opfører. Sig som... Eller ikke er en fri radikal, men opfører sig lidt ligesom en. Ja, den kan. Gå ind og blande sig og lave lidt lave fri radikaler i stedet for. Så... Smart! I... Altså. Stor dosis. Og det har man set i den her... Årh, de bruger ikke sådan et fint ord for det, men... Naturfarmebranchen, som de kalder den. Åååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååå. Hvor man. Har set, jamen i naturmedicin, hvis du nu laver en te på for eksempel rødkløver, jamen så virker det jo fint. Så går man ind og isolerer det stof, der er i rødkløverne, og så giver du en stor dosis af det. Men kan det. Stadigvæk hedde kosttilskud så? Ej, så hedder. Det jo naturmedicin. Nej! Og det. Må du godt bare sælge? Ikke i Danmark. Åh, okay. Nej. Nej, nej, nej. Sådan noget. Så snart du hedder over i medicin, så bliver det. Noget andet. Jamen, det er sgu også til at sige, at det virker fuldstændig vanvittigt. Ja, men det. Kan sælges. Og det har man problemer med i nogle lande med sådan noget naturmedicin, fordi I teorien, netop, så flavonoider de er, antioxiderende, og de sørger for at, kan man sige, bekæmpe frie radikaler nogen steder i kroppen osv. Det er fint. Drik det kombucha, spis nogle blåbær, supergodt. Men hvis du bare tager rent rå mængden af flavonoider, fordi, altså, den mængde man skal have, man får i løbet af en dag, det er sådan nogle milligram. Det er jo ikke fordi, der er mængder af flavonoid i planter, det er faktisk ikke meget, der skal til. Det er jo generelt ret sjovt at kigge på farvekemi og andet, det er faktisk ikke meget. Stof der skal til for farve. Nej det er. Det. Hvis man har prøvet at lege med indigo pulver, så skal man godt nok bare passe på. Ja. Altså pigmenter. De. Er hisige. Ja det er. Meget ondt, at man skal så lidt. Til. Ja, så man skal heller ikke have særlig meget af det i kroppen til i virkeligheden. De kan virke som det der har brug for oksidanter, altså gå ind og lave fri radikale af stedene, for så går de ind og laver direkte modsat. Være med til at skylle kraft og andet spændende, som. De egentlig burde gå ind og bekæmpe. Yay, så vi er tilbage til det gode gamle tommelfinger regel. Lad være med at indtage for meget af én ting. Ja, for meget. Af én ting er altid for meget. Hvem skulle have troet det? Og mens I vidte så åbne jeres vinduer og få luftet lidt ud. Og husk at. Pande jeres alu-dåser. Ja og pande. Jeres alu-dåser. Så på den deprimerende note Morten, det var lidt det jeg i hvert fald havde med Flavin Uder. Har du noget mere spændende om Flavin Uder? Nej, altså jeg. Fik snakket om mine planter, så jeg er glad. Det er jo. Dejligt, fordi som vi også snakkede, altså da vi snakkede om starten af afsnittet her, eller før vi gik i gang med at optage, der snakkede vi også om, nu tager vi det her som over eksemplet på Flavonoider, og så kan det jo godt være, at vi går ind og kigger på nogle specifikke Flavoner eller Flavener. En af mange af de forskellige underkategorier, der er i familien af Flavonoider. Ja, det tænker. Jeg, fordi det er jo kæmpestort, så vi har jo taget det meget overordnet i dag. Og med 4.000. Af dem, så er der noget at tage fat i. Vi skal også lige i gang igen efter sommerferien, så vi lader lige være med at tage alle 4.000 dengang. Så det er simpelthen den her familie, klasse, gruppe, hvad vi har. Lyst til at kalde den. Hvor skal vi putte dem på en familien på en tierliste? Det er jo faktisk svært, for det er jo ikke bare én, det er jo... Det er jo hele øen. Altså, der er rigtig mange, der godt kan lide at kigge på blomster. Ja. Og bier. Og plommerfugle. Ja, jeg kan også godt lide honning. Ja. Så på den måde, så synes jeg jo egentlig, flagonider er ret vigtige, fordi de jo giver blomsterne farve, og også blåbær vil være rimelig stenere. End hvis de... Stikker på lilla. Ja, ellers. Stikker man lilla. og hvide inde i de der, i hvert fald de der finkblåbær og ja altså det du nævnte med at det er jo der hvor pH indikatorne er fra altså det er sgu da også meget fedt det er sådan en helt klassisk kemi ja der gør. Man sådan med rødkål ja, men ja. Ja men det er jo også en. Hvad hedder den nu? antrocyanin yes. Så det synes jeg da tæller rimelig meget op. Det er også svært at sige noget negativt om det. De er der jo også, bare de giver virkelig kulør til hverdagen. Så har vi vores antioxidanter. Som åbenbart er en ting. Måske, man kan sige Hvad jeg kunne læse fra artiklen, så var det ikke sådan entydigt, det virker spise x antal milligram flaminød om dagen. Der er ikke noget konkret i den mængde. Det er ikke en del af kostrådene endnu. Nej, endnu. Det kunne være, det kommer. En dag. Ja. Øhm... Men en del. Af kostrådene er jo at spise planter. Altså flore, frugt og grønt, der har... Altså snart der er en farve i, så er der en flaminød. I. Men ja, det var rimelig sjovt, at hvis du så indtager for meget, giver det en modsatteffekt. Men sådan er det jo. Med mange af sådan nogle ting. Ja. Ja. Altså... Det er. Biokemin. Det. Er biokemin, det er. Det der som du også sagde med homøstase og andet. Ja. Du ødelægger balancen, det er. Jo lige de som spændes i livet. Min frygt var faktisk rigtig nok. Ja, ja, din frygt var. Rigtig nok med homøstase. Ja. Men på en tierliste. Ja. Altså helt, vi skal... Er vi oppe i A, eller er vi oppe i S, eller er vi i B? Ej, ej, ej, vi er ikke i S. Ej, det synes jeg heller. Ikke. Ej, jeg har brugt det. Ikke. Jeg tænker B eller A. Det er flot, og det har måske en antioxidanteffekt, og det er jo så også nogle østrogenliggende stoffer. Det er der også bare rigtig mange, der faktisk er. Overraskende nok. Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø. Næste afsnit, skal vi. Lige tease det. Er det The White Album? Det er det nemlig, apropos farver. Næste afsnit det er om Titanium Dioxid. Der har lige været nogle spændende nyheder om det. Så det glæder vi os til at underholde med om to uger med Titanium Dioxid. Så må I have det rigtig godt derude allesammen.