Carbon, del 1 - Den perfekte livspartner

Kan afsnit 42 handle om andet end carbon? Ikke hvis man spørger den organiske kemiker og biokemikeren. For carbon er kemisk set noget helt særligt, og kan en masse forskellige ting. Næsten for meget, så dette er første del om carbon. Vi kommer ind på carbons mange bindingstyper og partnere, og hvorfor det giver forskellige materialer, der er opbygget af carbon helt forskellige egenskaber. Diamanter er skønne, men åbenbart mest hvis folk har lidt for at grave dem op. Noget andet der er skønt det er livet. Og livet har virkelig fundet ud af at bruge carbon til en masse smarte ting. Og hvordan startede det der liv fra små molekyler, til noget der kunne formere sig selv? Er det realistisk at det kunne være sket af sig selv? Det diskuterer vi i hvert fald lige super hurtigt. Skal carbon have det eftertragtede S-tier? Lyt med og find ud af det.

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Magnus. I dag er det afsnit 42. Og det ved vi jo alle sammen hvad det betyder. Det gør vi. Det er jo mening med livet. I hvert fald hvis man har læst Hitchhikers Guide to the Galaxy. Så vi skal snakke om mening med livet i dag. Altså det vi blevet enige om mening med livet er som er Carbon. Ja det må det være. Man kan diskutere om det er karbon eller elektroner, men det er i hvert fald karbonet, der er rygsøjlen for livet for os. Ja, og for kemikere, så er det nok det tætteste. Ja, organskemikere. Skal ikke ud i sådan en større diskussion. Og så alligevel ikke, men det kommer senere måske. Når jeg nu siger, at det kommer senere, så... Kan det godt være, kære Lytto, at det her, det bliver ikke et enkelt afsnit. Det kan være allerede nu. Før vi går i gang med det her afsnit C, der kommer i hvert fald et afsnit til omkring Carbon. Ja, så hvis man er lidt overrasket, så er det fordi, der faktisk er meget om Carbon. Der er virkelig meget om Carbon. Og der er også virkelig meget af det, vi gerne vil fortælle. Det er jo et af de afsnit-grundstoffer, som vi har glædet os til at fortælle om, men som også er en ordentlig mundfuld. Ja, det er en mastodont. Og jeg beklager på forhånd, hvis jeg lyder lidt mærkeligt. Jeg har lige haft influenza, så det er bare dejligt. Det sætter sig godt i halsen. Ja, det gør det virkelig. Men vi håber, at Camillitæen og alle flabanoiderne kan bære os igennem det. Ja, må de ikke. Men grunden til, at vi snakker om carbon, og vi har valgt carbon, det er jo fordi, at carbon er ret magisk, ret unik i dens position i det periodiske system blandt andet, og hele dens opbygning. Den har nummer 6. Det er godt. Eller hvad? Det er godt stadigvæk. Det betyder den har 2 elektroner i sin inderste skal, og så 4 i dens nummer 2 skal. Ja. Som så også er dens yderste skal. Som også er dens yderste skal. Og det ved vi jo fra... Er det periodisk system afsnittet? Ja, det er det. At det... Jeg tror også elektronegativitets afsnittet. Ja, det tror jeg også. Nå, men at det i hvert fald er vigtigt i kemi. Ja. Fordi de vil gerne prøve at gå efter det her eddelgærdsregel, eller oktetregel, eller... Kært barn har virkelig mange navne med det Men det er da med at de gerne vil have 8 elektroner eller fyldt deres yderste skal Ja For at opnå den her stabilitet Og for karbon er det jo ret fascinerende for den. Ligger med 4 Ja sådan er det jo nærmest længst væk fra at enten få det fyldt ved at få 4 mere eller smide 4 og så komme. Ned til Så den kan lidt det hele Og det er jo også derfor at det er afspejlet i den sæde, hvad hedder det nu? Elektronikativitet som er på to og en halv. Det er lige midten ish. Lige lidt over midten ja. Så den hælder lidt mere til at optage elektroner end afgive dem. Ja. Men ikke meget. Nej. Den er sådan lidt, den er vel altså til forskel fra en For eksempel natrum, som bare er sådan lidt, jeg skal af med det her elektron Ja. Natrum der var 0,9, så er det bare sådan af med lortet Og fluer. Der sådan lidt, jeg skal bare have. Det, jeg skal det have Ja, så. Den er ikke så needy eller hvad man siger Nej, det skal ikke ske så hurtigt for den Nej, nej, det sker nok Den er ikke så reaktiv, det er vist oversættelsen til kemi Jeg. Tror så kan den godt blive det. Den kan godt blive på, altså Ja, den er jo... Det er jo det der er sjovt med den, den har den der elektronitet, den kan godt blive påvirket af andre til at ændre det jo. Og det ser man jo meget i organisk kemi, som vi også har snakket om, at man kan gøre den mere elektrofil eller nukleofil, alt efter hvor man sætter på karbonet til at hive i elektronerne. Det er rigtigt. Ja, så det er meget sådan formbart karbon på mange punkter også der. Men det er sjovt at hvis vi sammenligner med lige nedenunder den, hvor silicium er, som vi snakkede om i selicium-liv-afsnittet fordi selicium har også 4 elektroner, som. Det yderste skal så med den tanke om, at hvad hedder det... grundstoffer i samme hovedgruppe har ens egenskaber, så tænker man at den må være rimelig tæt på karbon? ja den har 1,8 ok, så i elektronegativitet? ja så den er alligevel noget... Men den ligger jo stadig tæt på. 2 bare den anden retning. Er det godt at ligge tæt på to? Det gør jo det, det er jo det ambivalente i midten. Ja. Men med selicium, der er det jo, det er jo ikke med til at lave liv, det er jo med til at lave sand. Ja. Som vi snakker ved seliciums livafsnittet. At det er lidt, det er lidt noget spøjs noget. Og carbons 4 elektroner yderste skald, der kører jo også bare, den laver nogle, den laver mange funky ting. Og det er jo en kombination af de der 4 elektroner og dens elektronikativitet, der gør at den kan lave en masse spændende bindinger og andet? Ja, ja, så det er jo... Den kan jo lave en masse forskellige bindingstyper, altså det her med at den kan lave enkelbindinger, dobbelbindinger, tripelbindinger, og så få det til at gå op med at den skal dele et elektron med et andet atom, altså så to enkelbindinger gav en dobbelbinding eller sådan noget, men så også netop det her med at den kan gøre det med så mange forskellige grundstoffer altså det er jo ikke noget man ellers ser altså den kan den kan danne bindinger med hydrogen det gør den meget problemer andet carbon igen. Carbon i det der afsnittet det er. Oxygen, nitrogen, fluer, fosfor, swirl altså den kører bare den er Den er lidt promoskøs. Og med diverse metaller kan den også. Nå ja. Altså hvilke typer bindinger med dem? Du ser dem jo i karbonat og blandt andet. Ja. Og du ser det jo også når du laver, da vi snakkede om jern. Ja. Når du laver stål, så er det jo karbon du dober ind der. Ja, så indgår den i metalkittet. Ja, sådan nogle mærkeligt dobede bindinger, ja. Så det er jo det nærmere af det hele. Ja, men det er jo også på grund af den størrelse, kan man sige. Den er jo også ret lille, så den kan netop også passe ind mange steder. Og det er jo nok også til forskel for Cilicium, der alligevel er markant større. Ja, det bliver det jo bare, at man lige går en periode længere ned. Og så også, at den kan lave de her bindinger i mange forskellige vinkler, det gør også sådan 3D-strukturen virkelig Jamen så siger man altså at den kan mange ting, så altså den her hvad er nu det hedder på dansk? Tetrahedral? Ja det hedder bare en tetrahedral. Er det ikke en tetraeder? En tetraeder kan du også kalde det. Nå men hvordan siger man du har karbon i midten og så? Man kan bare sige det er en pyramid. Ja lige præcis. Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø Hvad kan den egentlig lave af andre bindende vinkler? Altså man kan sige at det er jo vildt at den kan gå hele vejen fra 90 grader op i en triple binding og så de der andre der er helt almindelige for enkelte og. Dobbelt bindinger Ja vi kommer vel også altså Hvis vi så gør det endnu større, så kommer vi også ud i at den netop kan lave sådan nogle store strukturer på forskellige måder. Jeg tænker du kommer jo ind på det senere med hvordan den måde vinklerne er i bindingerne, det gør at det giver nogle totalt forskellige egenskaber til materialet. Så jeg ved ikke, opsummering på det her, altså det er vel at den bare er super Versatile, jeg kunne jo bare kun tale engelsk. Ja, den kan mange ting. Og det er jo bare mega fedt, hvis man er kemiker eller hvis man er noget andet. Det er jo så mange steder at indgå i så mange ting. Ja, noget andet der mener molekyler. Nå ja, vi snakker lidt om hvor vi finder det hen, Morten. Ja, det var jo faktisk en god idé. Måske nu har vi snakket lidt om den kemiske egenskaber. Hvor deprimerende skal det være? Åh nej, Magnus. Er det skal vi til i en åben mine? Hvordan kalder du det på det med en åben mine? Har du set mine noter? Nej, det har jeg ikke. Men okay, ja. Det er Carvon, jeg tror der... Tænker der mange, der lige tænker, at det der karbon, det synes jeg, at jeg har hørt noget om i forhold til... Ja, altså man kan sige, at det er jo over det hele. Øhm... Hvis man skal tage sådan lidt en filosofisk tur på nogle punkter. Ja. Så spiser vi ting, der har karbon i sig. Det er sådan, vi overlever. Ja. Ind med noget sukker og ud med nogle andre ting osv. Så udånder vi CO2. Ja. Det er der også karbon i. Altså koldioxid jo. Den CO2 kan så fise rundt i luften, atmosfæren, i Gud ved hvor lang tid. Det kan blive optaget i havet. Ja, du sjælder biochemikernes carbonkredsløb lige nu. Ja. Men det er ret spændende, men det kan så komme i muslingeskalder. Ja. Og så kan man fange muslingen. Ja. Og så spise den. Ikke skalden, det skal du ikke spise. Så kan man brænde skalden af og lave den. beton og cement hos Portland men det er jo bare for at sige, altså carbon kristal det skal du nok tage på et andet tidspunkt men det er jo det der med at det kommer. Hele vejen rundt hele tiden ja det er et grundstof der bevæger sig lidt mere end mange andre ja der er. Flow i det du svarer meget i morgen hvor deprimerende skal vi være. Jamen, jeg synes du skal være... Øh... Bum bum bum. Altså jeg har lige set på de der planetære grænser i dag, så jeg er allerede sådan rimelig deprimeret. Planetære grænser lige frem? Ja, de der 9-0 med sådan, hvor fucked vi er. Nå, ja. Altså det går meget godt med 3 af dem. Så medium deprimeret, tak. Okay, så starter vi med en af de mere sjældne udgaver af carbon. Ja. Hvad er det? En mere sjælden udgave. Jeg tror nogen glemmer det i carbon. Hvad? Undskyld hvad? Jeg tror der er nogen der glemmer det i carbon. Okay, så jeg skulle til at sige at fornemmer et trækspørgsmål, at du vil have mig til at sige diamanter. Det var faktisk diamanter. Nå, er det? Hvad? Nå, okay. Hvad troede du det var? Jamen jeg troede... Det ved jeg ikke, fordi jeg tænkte... Der er meget andet, bare roligt. Nå okay, så diamanter er faktisk sjældne. Så man tager det. Det kan være du spoiler den, du ved. Okay. Diamanter det er jo bare karbon, der er fundet i jorden. Kan faktisk også findes på nogle strande. På nogle strande? Ja. Altså ikke særlig stor, men det er jo fordi folk ikke ved hvordan en rå diamant der ser ud. Altså folk kigger efter sådan en perfekt skinne. Sådan ser diamanter jo ikke ud i virkeligheden. Det ligner bare sådan lidt mit farts. Nå okay. Når jeg laver YouTube videoer skal jeg nok spille et billede af en rå diamant. Ellers har Google sådan en raw diamond og de er bare kedelige. Og de er også bilige egentlig, kontradipolerede udgaver. Nå, vildt nok. For de kræver nogle specielle evner at polere dem op. Og det er også, det er en lille deprimerende del af det, det er derfor det er så nemt at gemme de der bloddiamanter som man snakker om. For de udselger jo bare rådiamanter. Det er jo kun de polerede diamanter der er markater på og certifikater på. Nååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååå. Også ved diamanter i Rusland der har man nogle huller i deres diamantminer hvor lidt under 1% af jorden de. Grave op det diamanter det synes jeg egentlig er meget fint at det kunne være under 1% det gør så de. Har så store huller igen som de andre miner vi har snakket om hvor når en helikopter flyver henover så bliver den rotationer forstyrret så de flyver ikke henover de der huller de flyver udenom de der huller fordi så store er de Det er simpelthen et værre fænomen for styrelser. Jamen Rusland er også et stort land, der er plads til mange huller. Ja, det er faktisk ret godt det er et stort land på nogle punkter. Hvis man kan sige det sådan for diamantprisen, også er det også dårligt. Øhm... Der er mange der har troet i lang tid, det fik man også at vide, det fik de, men jeg var bange. At diamanterne kom fra kul, der var blevet presset. Ja, det kan jeg også. Ja, det er det faktisk ikke. Nej. Det er grafit, der er blevet presset. Stadig karbon. Og så er det vulkanaktivitet, det er blevet. Altså det er blevet presset ned i en vulkan? Ja, helt ned under jorden, og det er blevet presset sådan hårdt sammen. Og så er vulkanen ligesom sådan lidt til overfladen? Ja, lige så langsomt sådan en sted opad. Mod jordens overflade. Skaller osv. Og så er man fedt, hvis man graver et stort hul i jorden. Eller hvis man er heldig, at det er ved stranden. Men det er først ved den gode tid i Hvor man bliver noget afrikaer, men virkelig bliver interesseret i diamanter. Har du nogensinde hørt om Cecil Rhodes? Ja, det har jeg. Der er sådan en eller anden... Sådan en karakteristisk plakat, hvor han står med benene, kan jeg se for mig, han står sådan lidt med spredte ben henover kontinentet. Han står med den ene fod i Sydafrika, den anden fod i Kairo, og så står han med i hænderne sådan en telegraf-wire-agtig noget. Sådan en rigtig klassisk, britisk, emperialistisk uniform. Ja, ja, altså sådan, oj han er virkelig en held ham her ikke også? Ja, det kommer an på hvad du spørger. Nej, nej, hvis man kigger på plakaten. Ja, ja, ja. Ja, og så finder vi ud af, at han ikke er en held. På det hans højeste, der styrede han 70% af verdens diamanthandel. Og diamantminedrift. Og de tænker, at det gør en til en rigtig god person. Ja, indenfor. Altså så donerer man masser til godgørende formål, og man er ikke korrupt på nogen måde. Ja, en hvid britisk mand i Afrika har aldrig gjort noget galt, Morten. Ej, det synes jeg... Du skal ikke google ham og Apartheid sammen. Nej. Nej, det skal jeg faktisk ikke. Hans navn, minder det dig om noget? Apropos... Cecil Rhodes? Ja, Rhodes. Øh, nej. Ja, de fandtes heller ikke så lang tid til det land. Men Rhodesia... Åh ja, ej, det er rigtigt. Det er hans land. Ja. Når man har så meget verdens diamantproduktion, så har man penge nok til at få sin egen private herre. Og lavede stadig land. Og det gjorde han. Rhodesian. Opkaldet efter sig selv. Og han startede også et firma. Det hedder De Beers. De Beers? Ja, De Beers. De findes stadig. Okay, hvad lavede de? Diamanthandel. Okay, det var jo en spørgsmål. De står nu kun, kun, hvor 40% af verdens diamanthandel. Nej. For lige efter Sovjetunions fald, der fik russerne styr på deres egen diamantproduktion. Hvad bruger man diamanter til, udover smykker? Altså De Beers, de bruger det jo til smykker. Ja. Ja, mest af alt. Og det vil folk gerne betale penge for. Ja, fordi det... Nu, jeg sang det kort for dig, og det skal skåne alle lytterne for. Men der er den der Diamonds Are Forever, både sangen fra James Bond filmen... Diamonds Last Forever... Næmen, den er bare Diamonds Are Forever. Jeg vil ikke skåne lytterne. Men det er også en De Beers reklame. Det er det Biers der opfandt hele konceptet med at man skulle give en diamant i forlovelsesgave der var tre måneds løn. Ellers så er man en fucking dårlig mand. Ja ellers så er man en fucking dårlig mand. Det var ham der har startet hele den kampagne. Overhovedet ikke nogen interesse til hvorfor man skulle gøre det. Nej det er bare for at vise at man har så meget overskud og det bliver man ved med hele ens liv. Og det er også dem der insisterer på at diamanter er sjældne. Men hvis du går ned med en diamant. Det sagde du til at starte med. Ja ja det er også lidt sjældent. Øhm, men så sjældent er de heller ikke. Når et firma sidder på så meget af markedet, og de er med til at styre det sammen med hele gruppen af andre, så styrer man jo bare, at det er sjældent. Du sagde, at hvis man går ned og... Jamen, hvis du går ned med en guldring med en diamant på, så er de fleste guldsmeder ret ligeglade med diamanten, hvem ender det er en meget stor og sjælden diamant. Fordi det skal være virgin diamant, for at det er noget værre eller hvad? Nej, det er bare fordi diamanter ikke... Det er ikke specielt. Guld er dyrt. Diamanter er ikke dyrt. Det er ikke den anden vej. Der er ikke et marked for diamanter på samme måde som der er for guld og sølv og andet. Fordi... Fordi det bliver siddet på størstedelen af handel i hele verden. Men hvorfor er der så ikke et marked? Der er kun et marked til at sælge ud til kunder og aldrig tilbage igen. Der er ikke nogen der gider at købe fra private personer. Det tror jeg ikke jeg forstår, når der er en der sidder på det, så burde... Altså så må de jo... Ja de kan jo godt købe den, den er da meget billigt. NÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ� Ja, du vil ikke have en brugt diamant. Det skal være... Altså... Fordi så er det jo... Det skal være... Det skal være frisk, fordi det er jo et frisk ægteskab. Skal helst være masser af små afrikanske børns tårer i det. Ja. Eller penge til den russiske stat. Fordi man kan jo godt lave kunstige diamanter. Sagtens. Det er ikke svært. Det tager en lille måned at lave én diamant. Ja, så det virker jo lidt som... Altså, folk vil stadigvæk hellere have den naturligt, så for mig at se, så er det som om, at der ikke er noget specielt andet, end at det er kun specielt, fordi dem der graver dem opstilidelse, gør det specielt. Og det er omtrent sådan, det føles. Ja. Fordi syntetiske diamanter, altså laboratorielavede diamanter, er mere perfekte. Ja. Fordi der er ikke urenhed i. Man kan sige at nogle diamanter af de meget store specielle diamanter man har De er kun så pæne og unikke fordi de har urenhed i. Ja ja, urenhed som vi også har snakket om i nogle andre afsnit er jo faktisk noget af det der er mega fedt. Ja ja, så der er nogle diamanter der har sådan lidt lyserødt skær Det er fordi der er nogen urenhed i og nogle andre urenheder. Du kan give nogle andre farver. Så hvis man godt vil have det. Yes, så skal du have sådan en ægte godsøgn diamant. Men... Alle de andre former man bruger diamanter til. Hvorfor skulle du have? Det er jo fordi du gerne vil have blodet med, bloddiamanten! Ellers døde en krig i Ukraine. Nå ja ja, det var også bloddiamanten. Ja. Men det fascinerende er jo, at de syntetiske diamanter, det er jo det man bruger, når man laver, og det er jo også, når man kan se prisen på diamanter nogle gange. Du kan jo gå ned i et byggemarked og købe, altså diamantskager og alt muligt andet. Det er jo bare små diamanter, der sidder der. Ja, men er det fordi det er svært at lave større diamanter kunstigt, eller skal de bare... De skal bare gro længere tid. Det er jo bare en kustald. Den skal bare have tid. Okay. Altså de kunstige diamanter er ret fascinerende. Du har sådan en silicium disk, og så har du en opløsning af små diamanter i en opløsning, og så skal de bare inkubere med tryk og temperatur. Altså samle sig? Ja, så samler de sig lige så slet om på den der lille disk af selizium. Ja okay. For at grue en til en fingring, det tager cirka en måned. Mildt nok. Ja. Billigere end en rigtig diamant. Jeg tror godt man kan fornemme at vi nok ikke kommer til at give en rigtig diamant til nogen. Der var jo også nogen der lavede psykonium diamanter på et tidspunkt, de var også pæne. Ja, og så mange andre fede smykkesten derude. Ja, så kvarts kan være pænere nogle gange. Ja, faktisk. Især når det er opaller. Er det ikke kvarts også? Ja, det er jo alt sammen siliciomoxid, altså. Det er jo det. Og det er for alle sådanne ting, apropos diamanter og silicio. Det er snyd, fordi jeg troede i lang tid, at vi rent faktisk havde ældre diamanter i Danmark. For der findes boldholmske diamanter, som faktisk tæller som danefæl, hvor du ikke må gå ud og tage dem. Nå. Det er sådan kalkselishums diamanter. Okay, så det er ikke rigtig diamanter? Nej, men de kalder dem diamanter, og de kunne også godt ligne det. Ja, men det er jo igen, fordi det... Som du siger, kvarts og diamanter, det er ikke så langt fra hinanden. Men gilder samlede, men de lå i sådan nogle kalkkugler, kalder man dem, under vandet. og der er en hel diamantstrand på Bornholm. Det er nu blevet sådan noget danefeest, så det må du ikke gøre. Ja okay. Så mangler det ikke tilbage her. De er ret sjældne og de er ret flotte. Men man kan finde fra gamle dage sådan spænder og alt muligt andet der er lavet med dem. Det var noget helt andet. Diamanter er... Ja men for lige at køre det videre. Det jeg tænker der er med dem som der ikke er med diamanter, det er jo nok egenskaben. Præcis. Det er det vi kommer til nu. Og hvorfor vi kan finde det i byggemarkedet. Diamanter er sten hårde, for at sige det rent ud. De er faktisk hårdere end sten. Ja, de er hårdere end sten. De klokker ret meget hårdhedsskalen ud på mange af dem, man har. Der er nogle ting, der er hårdere end diamanter, men diamanter er virkelig hårde. Ja, men det er jo igen sådan, børnene lærer dig om, at diamanter er det hårdeste materiale, der findes. Der er nogen hårdere, jeg kan bare ikke lige komme på det lige, når jeg sidder her nu. Jamen er det så ikke måske det naturlige? Ja, det kan godt passe. Og det er jo også det man kan se, man kan tage, altså diamantskærer, hvis man har prøvet det, altså det er bare en lille stykke diamant, og så ridser du bare på en glasrude. Og så går den i stykker. Ja, men du kan i hvert fald slå på den bagefter. Ja, men du kan skære med den, det er ret spændende. Og det er jo den måde, og det er jo det vilde, fordi det er jo bare karbon, der sidder sammen med karbon, og de sidder sammen med hinanden i... Nu skal jeg prøve at få en slags kustallografi her. Det hedder en diamant-kubisk struktur. Så tænk på en firkant. Jeg tænker på firkanter. Der er en firkant. Ja. Fire af karbonene i den firkant. Ja. De binder ind til 10 karbon, der sidder. I midten, og de 10 karmon sidder sammen på en bestemt måde. Det er kun hver anden punkt i den der kube, det er ikke en firkant, det er en kube, der sidder fast i de 10 karmon. 6 af dem, 8 af dem faktisk, sidder fast i en ring sammen. Og så sidder 2 andre af dem ud og sidder fast i Fire af dem sidder fast ude i væggene, hvis man kan forklare det sådan, i den der kube der. Ja. I hjørnerne, altså... I midten af væggene i kuben. Nå, ja! Det gør de faktisk alle. Det er det rigtige der, ja. Den hedder diamant kubisk, og jeg tror det er nemmere at folk googler, at vi prøver at forklare det. Det kan godt være. Fordi det er sådan en, der kræver, at man kan sidde og dreje den lidt. På grund af den her struktur, de er rigtig stærke. Og virkelig skarpe kan de blive. Det er fordi de har nogle skarpe hjørner kan jeg sige Ja, så du. Kan slipe dem, så de bliver bare helt skarpe Det er også, at diamanter. Kan riste diamanter Ja, sjov nok Og. Det er jo så et problem, når man ekstraherer dem Men du kan også. Slipe diamanter med diamanter Vildt nok, hvad kan man ellers slipe diamanter med? Så kan du bruge et eller andet stål, der bliver slidt nedad Nå ja. Selvfølgelig Du sidder på en lille diapink. Eller andet og gør det Øhm Men det er faktisk altså dybt fascinerende og det er noget af det mest stabile og det kan også altså holde til virkelig mange ting generelt også kan man. Så brænde det af hvis man vil brænde det af? når ja fordi det jo det er bare carbon det er jo bare koldstof det er jo bare hvor høj temperatur skal man op? Altså det skal virkelig højt op jeg kan ikke huske hvor meget det er men det er også så man kan tjekke om det er en rigtig eller en falds diamant Altså, en syntetisk diamant og en ægte diamant vil holde til det samme. Men hvis det er noget, der skal ligne, så hvis det er kvarts, så springer det. Og så den her hårdhed, den bruger man til en masse forskellige ting. Hvis man skal nu have lavet en metrotunnel... Så er det fedt at bore med noget, der... Så har du en kæmpe maskine, der har diamanter på, der skærer. Og så borer du på her igennem alt. Og det er sindssygt at se. altså det går jo ikke pisse hurtigt men den æder bare lige så stille sten derhenne af jeg har diamant slibesten. Til min stemhjerne at knive og det. Er også en overfladet kode af diamanter det er jo bare stål du skal rise skroftigt så det sliber rimelig hurtigt. Og bliver rimelig skarpt og hvad med det i byggemarkedet Det er også bare. Små, ikke ægte diamanter. Altså ikke ægte diamanter, ikke skribende diamanter man bruger. Nå men jeg tænkte mere, hvad for nogle ting bruger man det til? Nå, man bruger det når man skal igennem vægge eller andet jo. Altså sådan beton? Ja. Som er et rigtig stærkt materiale. Men ikke mod diamanter? Ikke mod diamanter, vand. Du smider en masse vand og så diamanter. Der er også nogen der har været ude efter sådan en byggeplads, hvor de har brugt rigtig meget af sine gødder og samlet små diamanter op. Nå, sjovt. Altså de er meget meget meget små. Ja det må de være, men hey det er diamanter, og der er ikke. Blodet på dem, men der er en. Håndværker der kan komme til at skade. Men ja det var så diamanter, og man kan sige der er kort set meget mere man kunne snakke om, hvis man gad både kemisk og også andre interesser med diamanter. Ja, carbon findes jo så på andre former naturligere end på diamantform, men det gemmer vi måske lige til lidt senere. Ja, vi tager grafin og grafit og måske kul en anden dag. Ja. Ellers så kan vi godt se på det i dag også. Ja. ellers tænkte jeg måske at dykke lidt mere ned i de her kemiske bindinger og hvad det fantastiske ved det er fordi det er jo det her med at hver karbonatom jo kan lave fire kovalente bindinger til andre atomer og det gør bare en ting som er sådan ren magi i kemi Og det er det her med at det kan lave meget store molekyler som tæt på det eneste grundstof der kan det. Men det er jo også det der med at vi snakkede under et af vores meget første afsnit omkring radoks og andet. Ja. Og oxidationstallet fra karbon kan jo spænde teoretisk set fra minus 4 til plus 4. Og det gør hvad? Det gør at den kan lave 9 forskellige bindinger. Altså det kan jo ikke være minus 4 eller plus 4, det er dog sjældent mange der kan. Og med de der intervaller med minus 4, minus 3, minus 2, minus 1, 0 og så plusserne også. Det er jo sjældent set. Men det er vel det der tillader at den kan binde til så mange forskellige ting. Ja, og opføre sig på den måde den gør. Men det jeg tænkte på, det var det her med at når du har 4 bindinger, så kan du brug to af dine bindinger til at holde fast i noget andet karbon så du kan få en lang karbon kæde og så kan du bruge to andre til at putte alt muligt andet på ved hjælp af de her forskellige oxidationstrin. Så det er simpelthen simpelthen aminosyre og andet spændende. Yes alle de gode molekyler og simpelthen lave polymer og når du siger aminosyre så er det nemlig det der liv der det er nogle af de der det der andet udover kemikere som er rigtig glade for carbon ja alt liv vi kender er carbon baseret og altså hvis jeg skal reducere liv ned til nogle få molekyler og deres vigtigste funktioner så vil jeg jo sige det DNA eller RNA altså det er sådan lidt same same but different det er noget der bærer information FIT det er en cellemembran der ligesom afgrænser liv fra alt andet altså herinde er det liv derude der er det andet miljøet så proteiner da livs maskineri altså laver alle de biokemiske reaktioner og også giver struktur til liv og så kuldhydrater som liv bruger som brændstof og struktur altså sådan i cellevæg hvis man tænker på planter og altså alle de her molekyler er store molekyler som har karbon som stilas altså som hovedkomponent ja ja det. Eller vigtigste komponent, hvis man kan sige det på. Den måde Ja altså kuldhydrater det er jo det er jo basicly carbon og vand og så ganger du det bare. Op Det kommer måske ud af navnet eller hvad? Ja det skulle man tro Der kan man sige der er jo mere ild jo egentlig i det men det ville jo ikke være der hvis det ikke havde carbon som stillage altså som det kunne sidde på Men det er jo ikke bare, altså i form af liv så er carbon jo ikke bare, altså det er jo ikke bare stilase, det er jo ikke bare det der sidder noget andet spændende på, det har jo også en masse kemiske egenskaber som er vigtige for det, altså først og fremmest, ja fysisk også, altså først og fremmest det her med at det er så lille et atom at det faktisk kan, altså du kan få pakket en masse sammen til at lave nogle tætte molekyler som for eksempel i fedt og i DNA så du ikke altså har din information det skulle altså du skulle lidt ligesom i gamle dage hvor at du kunne have et par megabyte på sådan en kæmpe server der stod i kælderen altså så er det rart at kunne pakke informationen lidt tættere og det kan man med carbon men det har jo også en masse kemiske egenskaber altså bare tænk på fedtstof altså hvad er det der er så smart ved det? Altså fedtstof det er jo der er en syre i den ene enden og så er der en lang alifatisk hale. I den anden enden ja altså det er mega... Og denne hale den varierer jo fra altså det er jo det der betyder hvad det er for en slags fedtstof. Ja altså så er det jo upolært altså det er hydrofob ja og så. Stadig svagt polært i den ene enden. Ja, det er også ret vigtigt Ja. Der sidder fedtstof i, altså så kan det ikke virke Hvis fedtkøen ikke var svagt polær i den ene eller den. Anden Nej, fordi det er det der gør at det ligesom kan samle sig og skabe den her barriere imellem hvad der er indenfor der er liv så som du siger at så kan du have noget vand indenfor fordi den har det her polær hovedet og så kan du også have sådan en rimelig uigennemtrængelig membran hvor der ikke er andet vandopløsning der kan komme ind og forstyrre alle de biokemiske processer som egentlig helst skal altså der må godt være lidt forstyrrelser, det gør livet spændende men det skal helst være sådan rimelig meget alligevel Så det, altså... Så Carbon er jo bare helt, altså... Der er jo også en anden ting med de fire bindinger, Morten, der er meget fascinerende. At gøre det magisk. Ja. Hvad er det, der sker med Carbon, når den har fire forskellige bindinger på sig? Så kan den det der, du er så glad for. Så kan den det der kiralitet. Nemlig. Ja. Og det i sig selv, det åbner op for en helt anden parallelverden. Ja, det er jo egentlig ret... Altså, det er jo... I forvejen har Gearkartet bare mulighed for så meget forskelligt Og så er det sådan lidt Men vent, der er mere! Der er mere, gange to! Ja Fordi så er det jo bare spejlvendt Ja Så kan vi også køre. Den vej Og der tænker man sådan lidt Altså det er igen det med kiralitet, det er så underligt Fordi det er sådan Det er jo bare spejlvendt, det burde jo ikke rigtig gøre så meget Men det gør det Ja, det er jo igen Altså Man kan bare se på ens hænder Ens venstre hånd kan noget andet end ens højre hånd. Det kan den da Det kan den. Ja Og så det her underligt med carbon og liv Hvordan er man gået fra bare at have sådan nogle kemiske molekyler som sårser rundt og hvordan har de overhovedet samlet sig til de her ret store molekyler som jeg snakkede om som var sådan helt essentielle for liv og så samlede sig ind i en drop fedt og så kunne reproducere sig selv som jo lidt af det der definerer liv at det sådan kan genskabe sig selv fordoble sig Altså det er sgu også underligt. Ja, altså noget af det synes jeg giver lidt mening, fordi man har de der vesikler, altså man kalder det noget fedt og andet går rundt i de der kube, det er ikke en kube. Så er det en ring. Det er en svære. De laver de der svære, som beskytter det i midten. Altså fx hvis man hælder noget fedt på vand og så ryster det, så kan man godt se at der er sådan nogle fedtkugler. Ja, sådan nogle små fedtkugler. Ja, men dem du snakker om er jo selvfølgelig meget mindre. Ja, men det vil give mening, hvis man får det. Og jeg vil sige det sådan, når man har været organisk kemiker. Ja. Og har prøvet at hælde tilfældig... tilfældig er det jo ikke, ting ned. I en kolbe jeg har aldrig hældt. Tilfældige ting ned i en kolbe forskellige ting ned i en kolbe, fordi man har forventet et resultat, og så kigger man på sit NMR bagefter og så er der ikke det stof, man havde forventet, men der er 10 andre. Så for dig er det egentlig ikke så underligt at give det et stort nokel laboratorie og et par millioner år. Ja, og så var de tilstande man havde i det der primordial soup, der var guff i den. Hvad for noget guff? Der var varme over det hele. Nye nedslag, altså noget der tilføjer energi til det, så det kan ske nogle reaktioner Ja, der kan ske reaktioner, og kemiske bindinger kan blive brudt og dannet på nye spændende måder Hvis der er. Masser af ild og andet, så skal der også nok ske noget Hvis du først får det alt i hyd, så. Går tingene hurtigt Ja, der har vel været lidt ild, men det meste ild har vel bare været bundet i sten. Jeg vil sige det sådan, som syngtesekimiker, så kan jeg godt se det måske på et eller andet tidspunkt Netop fordi... Når man har haft sådan en kolbe med ting stående, så... Ting man ikke havde forudset skete, skete. Ja. Ja. Og det er sådan noget, jeg kan sige, fordi man står bare og kigger på den kolbe bare sådan... Hvad er det her lavet? Så det er sådan... Carbon bliver til organisk kemi, og bliver til biokemi hen over tiden. Ja. Ved at... Hvordan skete det? Lidt af sig selv. Man står og kigger på den kolbe, og tænker bare sådan, jeg havde kun tilføjet de her fire forskellige ting. Og jeg er ret sikker på, ifølge den her kinesiske artikel, at det skulle blive til det her stof. Og det blev til de her 10 andre stoffer, som jeg endnu ikke kan isolere fra hinanden. Og jeg ikke helt kan finde ud af, hvad jeg er. Det er mærkeligt. Så der er sket et eller andet efter at der er kommet andre nye stoffer Og de stoffer jeg havde tilføjet var forsvundet Men der er sket et eller andet Så for mig giver det så fin mening at en masse skidt og møg Rød fra arme og lyn og alt muligt andet Der er sgu nok på et eller andet tidspunkt Ligesom man siger det der med hvor mange aber er det der skriver Shakespeare på. Et tidspunkt At det nok skal ske på et tidspunkt, ja Ja, det er måske bare netop det der med at man... Altså de fleste har jo netop ikke stået i organisk syntese lab, så den erfaring har man jo ikke. Og så det som man bare slet ikke kan forholde sig til, det er jo netop tidsfaktoren. Ja, det er jo ikke fordi det er nogen anden som mine forsøger var. Nej, jeg tænker jo heller ikke alle de biomolekyler jeg har snakket om der kom spontant på samme tid. Det har jo nok været noget fedt der bare har saucet rundt. Så har du nok fået et fedtmolekyl? Ja, måske ikke engang fedt, men bare noget der sådan lidt... En eller anden carbonsyre? Ja. Og så... Så har de fundet en anden karbonsyre, og så har de sat sig ind ad hinanden, og så har de fundet flere. Og så har de fundet, at hvis. Vi stikker vores haler sammen, så kan man tillægge følelser til dem. Men så har det været favorabelt for dem. Men det er jo også fordi, at det er det, der har bygget liv, så det har også kun målet at føle sig. Men det er jo fordi, at kemi går efter det, der er mest favorabelt stabilt for dem. Ja. Hvis du har en fedtsyre, eller noget lignende en fedtsyre, der er i vand, så vil den rigtig gerne beskytte sine lange haler ind mod hinanden og dens pole af hovedet ud mod vandet så den kan passe på sine haler Ja. Og når du siger passe på, så er det jo netop heller ikke at passe på Nej, det er bare for. At de skal opløse hinanden, fordi det. Er mere stabilt Ja, og vand egentlig heller ikke gider at røre ved det Nej, det er hårdt Vi bliver ved med at give det følelse af Ja, men det er bare meget nemmere Det. Er meget sjovere at snakke om Men det gør når du har det der hydrofobemiljø, altså vandskyende miljø som de ville kunne samles omkring, så hvis der er noget andet som bare for eksempel er en lang karbon kæde uden noget andet på, så bare så kan den gå derind og så begynder den at kunne ligge derind og så begynder man at kunne samle masser af dem og så kan de... Ja og netop det har skvulpet rundt, så du har også fået en masse vandopløselige molekyler fanget derinde Ja Så har. Man måske fået det også i det der, det er først for lipidagtigt noget. Amermin Ja det er nok også først kommet lidt senere Men på et eller andet tidspunkt er det gået fra nogle kemiske molekyler til noget der kunne genskabe sig selv i en sindssyg proces Af. Over rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig mange. År Ja Det må man sige, men det gik faktisk ret hurtigt Ja ja På jorden, altså det var en Geologisk set var det nærmest instant, ja okay du griner fordi geologisk set er meget lang tid Så var det jo nærmest instant lige at der kom enscellet liv efter at der ligesom blev kølet nok. Ned Geologisk skala er frygteligt, det er ligesom astrofysikernes skala her Det er bare. Mere det der med at Det jo gik fra, altså at der gik, det gik så kort tid med at skabe liv, men det gik så lang tid med at lave flere celler og liv, altså sådan. Hvor at jeg synes jo, altså jeg synes jo den kemiske barriere virker meget større end, hov nu er vi en cell, hov nu er vi to celler der sidder sammen. Altså det virker bare meget nemmere at de sådan ikke gad at slippe hinandens hænder. Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø Det er også sådan lidt random Men ja, som du siger, geologisk tid, det er også stadigvæk For en kemiker. I synteselaboratoriet, der er geologisk tid rigtigt. Så lang tid havde du ikke glemt noget Så, ja, carbon, liv Det duer bare Og som du siger, det er jo bare fordi, de gerne vil være stabile Og liv er åbenbart en stabil måde at have sin samling af molekyler, at have sin samling af karbon på. Men det er jo egentlig sjovt, fordi det er det mange glemmer med kemi, det er bare... ligesom så mange mennesker, det er jo bare søgen efter stabilitet. Ja. Og hvis der er nogen, der emmer stabilitet, så er det godt nok carbons måde at være på. Man søger de her forarbejdende bindinger for at... Altså, silicium er jo bedre til det. Ja, silicium er bedre til det. Men det er jo... det er kedeligere. Ja. Carbon har lige det der dejlige sweet spot med at være tilpas reaktiv så der sker lidt spændende og tilpas stabilt så at man kan stole på det. Det er ikke ligesom når man bare sidder hjemme i sofaen. Nej det er det ikke. Det er simpelthen for kedeligt. En gang imellem så er Carbon i sofaen og andre gange så er Carbon ude og lave ting. Perfekte partner. Og nogle gange springer Carbon i luften og bliver til CO2. Sådan er det nogle gange, så bliver man bare sur. Ja. Men det er fascinerende med karbon og hvad man bruger det til. Og andre gange lægger man ned i jorden meget længe indtil der er nogen, der graver en op. Åh ja. Er der andet karbon man graver op? Ja. Nu er det sådan en overgang. Transition. Øhm... Ja. Skal vi slutte på en lidt mere positiv og spændende måde? Det minder bare ikke om os, men okay. Den mest stabile måde man finder det på. Ja. Stabil og normal måde at finde det på. Diamanter er altså ret stabile at finde, men svære at finde. Det er som grafit. Ja. Det... Det lyder også lidt som grafik. Ikke at forveksle med grafen? Nej! Og det er lidt sjovt du siger det, fordi... Hvad er delen af forskellen på dem? Ja se nu, grafit er opbygget af grafen. Altså grafen er den strukturen af karbon, eller hvad? En del af det, det er fordi... Graphit er en samling af lag af graphen. Graphen er... Man kan ikke sige den ene uden at sige den anden, så nu tager vi lige. Graphen er et monolag af karbon. Nu sidder jeg bare og peger ud højsondagtigt. Så det er en carbon der sidder på en linear? Nej, det sidder sammen i hexagoner. Ja, vi kan gøre lidt hexagoner, og det kan carbon også. Og det er nemlig det, for hvis det var bare linear, så ville det nemlig ikke være i et plan. Så det er det der fede ved hexagoner. Ja, men det sidder sammen i hexagoner, der sidder sammen med hexagoner, som sidder sammen med hexagoner. Så man får bare sådan en langt, flat arc af hexagoner. Ja, altså hvor de sidder sådan, er det sådan lidt en bi-hule? Ja, det er ligesom bi-kugler. Hexagon på hexagon på hexagon. Og omringede hexagoner? Omringede hexagoner. Ja, okay. Og det var graf... Det er grafin. Og så, hvis du tager flere af de ark og lægger sammen, så har du grafit. Yes. Og grafit, det hiver du ud af jorden. Og det er... Den stabilitet kommer... Gætter jeg fra en af mine yndlings svage intermolekulære bindinger? For det for alt? Nej, jeg tænker pi-stacking, er det ikke? Nå ja, pi-stacking, jo jo jo, pi-stacking. Ja, det må det da være, ikkevær? Jo Selvom det er mange år siden jeg har beskæftet mig med det sidst. Men ja, det er noget spændende at de kan gøre det der Jeg troede du havde fandt dervarelse, men det var nødvendigt fordi det er akavet at sige Fandt dervarelse? Ja Ja, den er også god. Jeg synes bare, at der er noget særligt ved de der hexagoner, der ligesom sætter sig oven på hinanden, fordi det er bare rart at ligge der. Det er dejligt. Og det gør det endnu mere fascinerende, når man hiver i den her. Vi ser næsten alle sammen grafit i hverdagen jo. Øh, nej. Jo, det gør man. De fleste gør. Kigger vi? Jo. Og nu er den ikke spids på, og et blik, og den er faktisk sjov. Sådan der. Du knækkede din blyant. Ja, men den havde ikke spids på, Morten. Jeg skulle vise dig det hurtigt. Værsgo. Det er det her. Det er et sølvgrå materiale. Det er et sølvgråt materiale. Det er grafit. Så må det være metal. Nå nej, okay, det var det ikke. Det er grafit. Yes. Det er bly. Det er blyant. Ja, det var det i gamle dage. Det er det ikke længere. Det er meget, meget gamle dage. Rigtig gamle dage. Jeg sad og tænkte, det må være nye. Jeg tænkte, nej, det er 1700- og 1800-tallet, man skifter til det. Så blyet i blyant er grafit. Men, og det er det fascinerende. Nu er de klække med blyant. Når man kører sin blyant hen ad et stykke papir, så det man lægger af, det er et tønd lag grafen. Og det er nice. Ja. Så du lægger faktisk et monolag af grafen hen jo. Og det er kun lige et monolag. Ja, du lægger grafen af. Og det er jo det fede ved det, at jeg lige sagde, svag intermolekulære kræfter, og så har du jo de stabile kopalente bindinger imellem dem at det er jo netop fordi så kan det bryde sig i de her lag fordi det er svage bindinger hvor at de kopalente bindinger er mega stærke så det er jo ikke sådan at den så nemt knækker over er det jo det. Der til forskel for diamanten som er den der rimelig rigide struktur den har. Ja den sætter man ikke lige af på et stykke papir nej den krasser. Bare igennem tingene ja men grafit det er bare sådan knubber du bare af ja Det er jo ret interessant. Ja, at man kan gå fra hvordan det er opbygget ned på atomniveau og molekylniveau og så netop til bare at se det på et stykke papir, det. Synes jeg er fedt. I og for sig, de her grafen plagen, der kan du bare fortsætte uendeligt jo. Du kan også få det til at dreje rundt og lave Tuber og andet spændende. Tuber? Carbon Nanotubes. Nååå, det er det der også er Carbon Nanotubes. Ja, altid noget fancy noget. Det tænker jeg vi dykker mere ned i i næste afsnit. Ja, det gør vi. The future of carbon. Ja, men altså lige. Det er jo bare fordi jeg vil have en ting med. Jamen så travlt har vi ikke. Nej, nej. Det er jo fordi jeg fandt Danish Graphene. Okay. Hvad er det? Det er jo sjovt at en dansk firma kan lave grafen. Nå, det vidste jeg ikke at du... Jeg troede du havde en fan-klub omkring grafin, du havde ligesom de der andre fan-klubber vi har fået på hjemmesiden også. Og det var igennem den der grafin-fan-klub, jeg fandt danisk grafin i Vejle. Hvad laver de i Vejle? De laver forskellige produkter, men de laver blandt andet noget, som man kan købe på deres hjemmeside. Det er jo ret dyrt, det gjorde jeg ikke. Men... Thermal Interface Material. Kan du købe? Hvad er det? Jeg tror du man bruger det til i morgen. Thermal Interface. Material. Jeg har ingen anelse. Vitterligt. Altså det er jo noget med noget varme, skjold-agtigt eller andet. Ja, i hvert fald industri. Rummet, selvfølgelig. Nice. Fra Vejle. Fra Lille Vejle. Man bruger det til space electronics. Nå, nice. Det er jo ligesom de der thermal paste-tings på computer. Men så er det ikke ligefrem en paste? Nå, graphen paste. Nå, hvor vildt. Du kan også få graphen som lubricant. Okay, smørmiddel. Som smørmiddel, ja. Til motordelen. Ja, nogle finmotordele, men ja. Så grafen kan, og det er også derfor grafen, det tager vi med ned i de andre afsnit. Ja, vi skal tydeligvis have et grafen afsnit. Ja, vi skal have et rent grafen afsnit, fordi jeg sad bare der og tænkte sådan, åh, det er mange ting, de kan. Ja, det var faktisk lige før, at det om grafen, det er nærmest bare lag på lag på lag. Det er nærmest bare lag på lag, fordi jeg bruger det også i batterier, i solceller. Ja, det er rigtige batterier. Alt mulig andet. Det er godt molekyl. Eller ikke molekyl. Hvad hedder det egentlig? Mineral? Det er jo mineral. Ja. Ja. Fordi det er jo bare karbon som er karbon. Ja. Og ikke andet. Og det er da fascinerende, der er jo ikke andet. Nej, så det er jo faktisk også sjovt egentlig med karbon. Det er jo ikke mange ting, hvor du finder det rene grundstof ude i naturen. Det er jo nærmest bare sådan en karbon. Og svol. Og sådan nogle Gasarter selvfølgelig. Ja altså nogle eddelmetaller. Ja ja, men ellers ikke, altså mange af de andre det er jo sådan, ja har reageret med ild. Ja ja. Alle sammen bare reageret med ild. Okay, fedt! Jeg glæder mig til grafen afsnittet. Det gør jeg også selv, så det tager vi lige separat af carbon. Jamen sådan er det jo med mange ting. Vi har jo også allerede haft sygt mange carbon afsnit, hvis man kan sige det sådan. Ja, det kan man jo godt sige. Men jeg synes bare, at det med grafen, det er jo bare en ting, der viser, hvor spøjs det med carbon er nogle gange. For det er bare sådan helt ydmygt fra blyant til rumfartsindustri. Nå, samme molekyle, eller samme mineral, altså det er bare sådan... What? Og du kan bare hive det ud i jorden Og netop det der med at det så adskiller sig så meget i egenskaber fra diamant, som os bare er carbon, ren carbon, begge dele, ren carbon Men den måde det vi er blevet trykket sammen på... Jeg tænker Morten, vi gemmer kuld til. Næste gang Ja, det tror jeg, du er ret i. Jeg har også en masse gode ting. Skal vi stoppe her, eller? Jeg tænker, hvis vi stopper her, så kan vi snakke om kul og andre spændende ting næste gang. Ja, for jeg har jo også sådan lidt mere sådan nogle bros ting. Det har vi jo også kommet ind på. Kul og sø. Ej, det synes jeg ikke, jeg kan huske, vi bruger. Det er måske meget godt at du lige fortæller mig om hvad man bruger kul til. Jeg synes ikke jeg kan huske at samfundet bruger kul til noget. Overhovedet ikke. Udfaser det jo bare. Så hvis vi nu lige skal sætte det på en midlertidig tierliste. Det tænker jeg bliver ret nemt for en gangs skyld. Det skal vi sgu ikke diskutere over det her. Hvis den ikke er S, så er. Der ikke noget der er S. Helt sikkert S-tier, med mindre at... Ja, nej det er S-tier også. Det er det simpelthen bare. Det kan simpelthen for meget. Altså både fysisk mineralerne, hvad man bruger det til osv. osv. Så det er noget vi tager Ja, igen også bare det der med at man bare kan blive ved med at snakke om carbon. Det kan vi jo faktisk bare gøre i 80 afsnit, hvis vi havde lyst, tror jeg. Vi kunne have lavet en You're All Carbon podcast. Det havde været lige så nemt. Selv vil det hedde sådan noget med... Carbonade? Nej. Carbonade, ja. Men næste afsnit bliver jo ikke om carbon. Det gør det ikke, nej. Næste afsnit der gør vi ligesom resten af Danmark næsten, specielt i Grenaa. Og herude i Bosat, der snakker vi om August Krohg. Ah, og når du siger resten af Danmark, så er det fordi vi snakker om August Krohgs resultat af hans forskning. Ja. Skal vi sige hvad det er? Det er sådan lidt underligt, ikke? Jeg tror vi gør det som det vi har pitchet ret lang tid. Nu tager vi og snakker om om manden og hans forskning og andet. Ja, så det bliver på en anden tierlist. Ja. En kemikertierlist. Så sidder jeg og laver en gåsetegn her med kemikere. Jamen, hvorfor har du så valgt August K. som den første? Det er fordi, at August K. han alligevel har lavet nogle ret vigtige ting. Den Nobelpris. Og nogle ting omkring kemi, der hænger sammen med. Okay, godt. Så det er stadigvæk kemi, vi snakker om. Ja, det er stadig kemi, vi snakker om. Det er jo ikke alt muligt andet. Og så om 2-3-4 afsnit, så kommer næste carbon afsnit. Det bliver nice. Jeg glæder mig virkelig meget til at gå ind i de her personer. Det er jeg lidt spændt på, om vi kan vække dem til live. Jeg har jo noget, der vi skal have et Herman Emil Fischer afsnit på et tidspunkt. Ja, og selvfølgelig Emil Fischer tierlisten, hvor vi rangerer de forskellige Emil Fischer. Jamen hans søn, Emil Fisher, han var jo også professor i organskemi. Det synes jeg er den største arrogance af en professor i organskemi, for hans søn kalder ham det samme, og han bliver også professor i organskemi. Fordi det skal ikke være nemt for andre. Nej, det skal det ikke. Men det var ikke en Emil Fisher-oversnit, vi skulle slutte i, så... Man kan næsten ikke. Lad være med at snakke om Emil Fisher. Vi håber, I har hygget jer derhjemme, og gav det rigtig godt.