Periodiske Kemikere - August Krogh

Velkommen til vores nye serie om store mennesker omkring kemien, som vi har valgt at kalde “Periodiske Kemikere”. Vi starter med en dansk nobelpris modtager - meget større bliver det ikke! Nemlig August Krogh. Krogh er måske bedst kendt som en af grundlæggerne til hvad der på sigt bliver til medicinalvirksomheden Novo Nordisk, og derfor også bedst kendt for noget med insulin. Men det er ikke det arbejde, han har fået nobelprisen for. Hans arbejde, nobelprisen og insulin er dog uløseligt forbundet, hvilket vi kommer omkring. Krogh er også en mand med mange talenter, og kan derfor bruge viden og arbejde med teknikker indenfor flere forskellige felter som fysiologi, zoologi og kemi. Vi er hooked på Krogh. Lyt med og find ud af hvorfor.

Inde på https://www.facebook.com/YeOlChemistryLab kan man se vores Tier list template!

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Magnus. I dag der skal vi for første gang som vi teasede sidste afsnit snakke om en person. Og det er ikke Fischer. Nej som vi ellers snakker om i alle afsnit. Så ja det er vel vores nye serie i serien. Med sin egen tierliste, som tierlisten er på vej. Den kommer virkelig snart. Jeg lægger op på Facebook, når det her afsnit kommer op, så lægger jeg også op templaten til det. Den er lavet, så de skal bare sættes ind. Så andre selv kan sætte nogen ind, eller hvad? Det kunne de også, så det kommer derfra. Så den bliver opdateret lige så stille, og så skal jeg nok lægge den op løbende, så man ikke skal vinde det. Det bliver spændende. Jeg glæder mig. Men nu laver vi et separat tierliste også. Ja, til den her miniserie, som vi vil kalde hvad egentlig? Ja, i dag der skal vi snakke om en ikke-kemiker i Kemipodcasten. Okay, fordi det havde vi lyst til, eller? Han er sådan lidt en lokal helt, og så også fordi at han, og det her er mit store salgsargument Morten, for hvorfor blandt andet ham her skal med. Han beskæftiger rigtig mange kemikere med hans opdagelser. Ååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååå. Så det er mit argument. Det er store mennesker pf-færd til kemien. Det er arbejdstitlen. Store mennesker i kemi og pf-færd til kemi. Eller et eller andet. Ej, det bliver for lang tid. Vi finder en præcis titel, der nok skal komme, når afsnittet kommer ud også. Men det er lidt derhen af. Så det er jo... Det er bare for at sige, at serien er både store mennesker inden for kemi som... Herman Emil Fischer, som vi nøjagtigvis kommer til at snakke om, og biokemikere, som Krebs og andre spændende. Og så er det også dem der er pf'ert af infokemien, som for eksempel August Kroh. Ja, som er dagens afsnit. Som er dagens mand. Og hele årets mand nærmest her i Grenaa. Ja, og med til at finansiere staten. Fordi han tog insulin med til Danmark. Ja, den kommer vi ind på lidt senere i afsnittet. Fordi The Man, The Myth, The Legend, som alle kender fra Nu sagde du insulin, men det er egentlig også fra krogprincippet, fra kroglængden og fra... Jeg tænker, at han er en af dem, der har lavet rigtig mange ting og opkaldt rigtig mange ting efter sig, som man måske mindst kender til. Ja, det synes jeg også. Fordi så meget synes jeg heller ikke, jeg er blevet flasket op med krog. Nej, og det kommer vi også lidt til senere, fordi jeg hørte først om krog meget senere i mit liv. Ja. Og det er meget til nu, altså nu bor jeg i Grenaa, så hold da fast man hører om August Krogh. Og det er fordi han er... Vi kan jo starte med hvorfor han er født den 15. november 1874 i Grenaa. Simpelthen. Og der er også en plak på en bus. En bronze plak med her blev han født. Ja. Ja. I sådan en gammel, hvad hedder det, sådan et bindingsværkshus eller? Eller har de væltet det og sat et nyt ud? Nej, det er Skam det originale hus stadigvæk, ja. Det er bevaringsværdigt. Så ned ved Godgaden i Grenaa eller et eller andet? Havnevej. Havnevej. Nej, undskyld, det er Lillegade. Det er da Lillegade. Tag til Grenaa, gå en tur. Ja, men der er også kommet sådan en rigtig flot vægmaleri. Så man kan tage en tur de Krog i Grenaa. Og så selvfølgelig også se alle de... De andre gode steder som... Ja, nu lyder det som om jeg er blevet betalt af, hvad hedder det? Må jeg sige det? Grenaa, men der er mange gode steder i Grenaa, det er jo bare det jeg vil sige. Rigtig flot kirke og alt muligt. Og lækre fisk, man kan spise. Ja. Tilbage til Aarhus-Skov. Er du færdig i Grenaa? Jeg tror også, at der snart er en turistorganisation, der burde støtte os, fordi det er jo det samme med Midtjylland. Nå ja, med mig og... Men ja, født i Gano, gået på Aarhus Katedralskole. Den findes jo stadig. Ja. Ja, den har han. Den har uddannet en par. Ja, det tænker jeg. De har da uddannet en par af de store. Ja, det har de. Og så tog han til København. Ja. For at læse medicin. Eller... Jeg var nødt til at google det her, fordi han læser noget, der hedder Kantusen. Okay. Det har man ikke lige hørt om i et stykke tid. Det står op i ordbogen, at det er en forberedende eksamen i fysik og kemi til dem, der læser medicin. Okay, Cantusen. Cantusen. Som man lige kan... Så det var sådan en overbyggelig kursor på fysik og kemi til hvis man skulle læse læge. Ja, som man ligesom kan slå dine turvidenskabelige grundting. Ja, nu siger jeg mig at man i slutningen af 1800-tallet ikke havde så meget fokus på fysik og kemi som man har nu i gymnasiet i Stelen. Nej, jeg tænkte det var mere latin. Ja. Så det gjorde han der. Fik taget de kurser, og så tog han og læste naturhistorie med zoologi som hovedfag ååååååå åååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå ååååå åååå De ting han har opdaget og det han har været med til at lave, fordi det er sådan lidt noget spændende noget han har lavet. Ja. Og her der studerer han blandt andet under Bohr. Nå okay, altså så han er helt over i fysikken. Ja altså Christian Bohr. Nå ja. Ja, det ser da også virkelig skørt ud. Jeg synes også bare, det er at fascinerende, at bare sådan to gange Boer der er brødre til Bechtolsen. Ja, de laver vilde ting. Christian Boer er ikke lige så stort. Kan du huske, hvornår Niels Boer fik Nobelprisen? Det er jo tæt på omkring samme tid. Ja, så de og Bechtolsen får Nobelprisen rimelig tæt på hinanden. Ja. Altså August Kroger og Niels Bohr. Ikke Christian Bohr. Har han fået Nobelpris? Ikke hvad jeg kunne sige. Men han var god til at lære fra sig. Tydeligvis. Han har fået en Nobelpris, har han ikke? Og det er Bohr-effekten, er det ikke? Nå, så han har ikke fået en Nobelpris for det, men det er Bohr-effekten, er det ikke? Jo. Hvad er det nu, det er? Det er blodetoxygen-ting der. Ja, og med hemoglobin, ikke også? Ja, og det var... Ja, vi sad lige og googlede lidt samtidig. Og det var... har August Kroh med til os, det her forskning. Okay, så der... Med Bohr-effekten. Ja, så det er mens han har studeret under ham. Ja, og han nævner også, at han har studeret under Christian Bohr, og han har været meget med til. og lære ham en del. Og Christian Bohr var ossolo eller fysiolog? Fysiolog. Ja. Det var så det, og så han får lavet en masse forskellig forskning blandt andet under Christian Bohr, hvor de undersøger forskellige dyr. Ja. Ja, og det er blandt andet det her med hans frø og andet. I 1916 der bliver August K. professor i Fysiologi. Okay, så der står han på egen ben. Ja, hvad man siger. Og i den tid hvor han har været ved bord før han blev professor, der har han arbejdet med respiration i dyr. Og opdager en masse forskellige spændende ting, som han senere også får fundet ud af det her citronsyrecyklus og krebs, eller citronsyrecyklus, krebscyklus, hvad du kalder det. Det har han fået kigget lidt på tidligere også. Ikke at dybere forstå hvad der sker, men har kommenteret det. Og har lagt nogle pudsespilfrikkerne, som de andre arbejder videre på, eller? Præcis, og det sjove er noget af det der han gør, det er jo at han arbejder med, han er jo zoolog. Han har læst noget zoologi, og så er han fysiolog. Men han går meget op i dyre fysiologi i hans lægeforskning, hvilket jeg giver mening senere også. Og han har det, som der hedder Krogprincippet. Ja. Der har været nogle franskmænd, der har debatteret, for der er også en franskmænd, der har nævnt det. Men han har sagt, at der findes bestemte dyrearter, der er særlig gode til at undersøge, hvordan kroppen fungerer, og hvad der går galt under sygdom. Ja, så han er faktisk den første til sådan ligesom det her med at udvælge modelorganismer, altså sådan at man faktisk skal tænke sig om når man har en organisme som man prøver at generalisere ud fra, altså så ligesom Ja, hvem. Kan vi komme på Morten, som vi har snakket om i den her podcast, der har kigget på et eller andet dyr, hvor vi faktisk er lidt af det. Det har jeg glemt. Det duftede så dejligt. Vi er virkelig blank. Ikke engang suppe. Krabbesuppe Morten. Nå ja, ja ja. Det var jo også en Nobelpris. Godt. Der må da være et eller andet, han har tænkt over med dem. Med naver og andet, eller sådan noget lignende. med krabber, siden at... Altså, de er jo bare meget praktiske at arbejde med, fordi de har nogle store aktioner, nogle store naver. Men ja, det vil sige, det er jo... Og hele det her med krogprincippet, med at udvælge dyr, som du også snakker om, med de organismer, det er jo netop at kigge på, om de gør et eller andet, der gør det nemmere for dig at kigge på. Frøer med respiration og nogle blæksprutter osv. med nogle naver og sådan noget. Alle det der med forskellige ting, med at vælge forskellige dyr til forskellige formål. Ja, men også kvalitetsmæssigt, at du vælger en gris til at kigge på organer, fordi de for eksempel minder meget om menneskers organer, hvis det er det, der er dit formål. Ja, og jeg så også et eksempel på noget med nogle fugleart og andet, hvor man kunne tydeligt se på deres brystkasse skiftet farve, alt efter påvirkning af forskellige ting. Så det kunne man undersøge nogle andre. Ja, så han går egentlig meget op i kvalitet, det skal være ordentligt. Ja. Så han faktisk bliver opkaldt i hele princippet efter det. Ja. Altså efter ham. Og det er jo, og apropos det med Krebspsykose, det er Krebs, der meget senere finder på at kalde det for Kro-princippet. Nå, ja okay, fedt. Fordi han har studeret nogle af de ting, Kro har arbejdet med, og giver ham helt ret i, at ja, man skal gå ind og kigge sådan meget specifikke organismer, hvad man vil arbejde med. Ja. Og hvad der kan give mening. Okay. Fordi ellers, altså, og det er jo sjovt, fordi det snakker man meget om der og dengang, osv. Og nu hører man hele tiden om mus- og rotteforsøg. Altså, du tænker, at det måske ikke er så godt, at det bare er mus- og rotteforsøg, eller? At det er sådan lidt indsporet? Det er lidt indsporet, og de reagerer på... Den samme måde, kan man sige, om tingene Og man har jo set mange mus- og rotteforsøg, hvor man siger, jo, men det kan godt overføres til mennesker, men det kan det ikke nødvendigvis Ja. Også fordi, er de ikke også meget ens? Er de ikke sådan, altså genetisk ens, de mus og rotter, man bruger i laboratorieforsøg? Jo, men det er jo hele den etik omkring det Og der kommer også noget andet etik, lige kort, i det her afsnit Med nogle andre ting, man gør, hvor man kan diskutere etiske ting Men han får jo så Nobelprisen for hans forsøg med nogle frøer. Ja. I 1920. Og til dem der ikke er med på Nobelprislingoen her, så at få det fire år efter du er blevet professor. Og ikke mange år efter du startede på universitetet egentlig. Det er mærkeligt i vores øjeblik. Ja, 100 år efter. Det var måske også bare det der med at der var lidt kortere til... At de ville opdage sig. Ja, at det skulle ikke gå lige så lang tid før man opdagede. Men så har den simpelthen fået en Nobelpris i kemi? Nej. Nå, jeg troede det var... Nej, det er faktisk en Nobelpris i fysiologi. Ja, altså... Så den man kalder Nobelprisen i medicin, fordi den faktisk hedder Nobelprisen i medicin og fysiologi. Ja. Men der er mange fysiologer, der får Nobelprisen i kemi. Som for eksempel... Hvad hedder han nu? Krebs? Nej, det ved jeg ikke. Jeg siger bare. Ja, vores elskede natriumkaliumpumpe. Nå, hvad hedder det? Nej, Jens. Ej, men det er pinligt Morten. Jeg er jo gået på hans universitet. Jens Christian Skov. Jens Christian Skov, som fik Nobelprisen i kemi, men var fysiolog, og lavede fysiologisk undersøgelse af krebs. Eller krabber. Og det er jo det, jeg mener med krebssykkelsen. Men ja, så August Kroh, Nobelpris, 1920, Morten. Hvad er det, han finder ud af? Take it away med som biochemiker, fordi det har du mere styr på end mig med fysiologi. Du har en dyre fysiologi i bog. Jeg må indrømme, at jeg faktisk synes, at det er lidt svært faktisk. Jeg har ikke svært ved insulin eller sådan noget, det er jo også ret teknisk. Men det er trods alt protein, det er jeg lidt mere tryg ved. Og det er det, han har jo ikke fået nogen Nobelpris for noget med insulin at gøre, selvom at... En solonobelpris, og igen, det er jo også sjældent at få. Ja, det får man heller ikke, nu om dage, så meget. Grunden til, at vi snakker så meget om det her med insulin og sådan noget, det er jo, fordi han fik opskriften på at isolere det, og også rettigheden til at sælge det i Skandinavien fra... fra at have været i kontakt med de kanadiske læger, der først isolerede hormonet Banting & Bast. Men det fik han jo ud af det, fordi han var på forelæsningstur over i Amerika, fordi han har fået Nobelprisen. Så på den måde så hænger det lidt sammen alligevel. Og det var jo hans kone Marie Kroh, der opfordrede ham til at tage kontakt til hende, også fordi hun Ja. Fordi de havde så forsinket 2 år på grund af, at hun fik diabetes. Men det var jo ret heldigt, kan man sige Fordi ellers så havde de ikke noget at isolere det Nej, det er det jo ikke Det var ikke heldigt, at hun fik diabetes, men... Nej, nej, men timingen... Ja, og det var jo også det, der... Det var jo nok ikke sidste ende, det der gjorde, at han tog sig sammen og kontaktede dem Fordi hun havde fået diabetes, så det kunne være ret smart med noget medicin, så man ikke skulle dø af det Så de hænger sammen, men det han fik Nobelprisen i Det var... Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø Det er dem hvor der faktisk sker Hvad hedder det Sådan udskiftning af for eksempel Altså der kommer ild til vævne Og CO2 ud og også Andre næringsstoffer altså sukker og så videre Sukker. Og alt den hygge der ind og. Ud Ja, så jeg tror det er det de mener At han simpelthen fundede ud af hvordan De her de her kabellere de åbner og lukker så det er jo i hvert fald den her ting med at at man ved sgu ikke helt hvordan det der med at når du hviler så skal dine muskler de skal faktisk ikke bruge særlig meget ild men når du løber mega hurtigt eller andre ting så skal de jo egentlig faktisk virkelig bruge voldsomt meget ild lige pludselig altså de bruger virkelig meget energi meget hurtigt hvordan kan det lade sig gøre? Det er spændende det er frøer man. Kigger på det her Har han ikke også kigget på andre? Han har været lidt rundt omkring, har han ikke? Jo. Og så fandt han ud af, at det er fordi, de åbner mere op, og der er også flere, der åbner sig af de her kapillærer, altså de allermindste blodåre, og det gør jo, at øget diffusion, opløst oksygen... Uh, uh, uh, det er dét udtryk. Det er kemi. Det er kemi nemlig, diffusionen. Ja, så der kommer mere blod rundt til musklerne, og de bliver også tymp mere for ild, end hvad de vil gøre under at hvile. Og det er jo netop også fordi, siden der bliver flere åbnet, så er der også kortere diffusionsafstand, så der er mindre afstand, ilden skal bevæge sig for at komme ind til de muskler, der arbejder. Ja. Og som du siger, diffusion, det er kemi. Eller fysik, det ved jeg ikke. Hvad synes du? Ej, men jeg synes, det er kemi. Ja, alt er kemi. Det er jo det der er gode ved det. Skal vi lige prøve at snakke lidt om diffusion? Ja. Diffusion det er vel egentlig bare at alle molekyler de ligesom bevæger sig. Når de bevæger sig så støder de ind i hinanden. Hvis du har mange molekyler et sted og få molekyler et andet sted Så vil de rent, altså... Så vil de diffundere, som man siger. Ja, men sådan rent tilfældigt, statistisk, så vil de stå ind i hinanden, og så vil der komme flere over til det andet sted, altså det vil udligne sig. Altså lidt ligesom hvis du skyder en billiardkugle. Altså den der, når du skal åbne et billiard, jeg ved ikke engang, om det er billiard, man gør det i, eller er det pool? Det er pool. Det er pool, ja. Billiard er nemme i små. Ja. Ja, og så breaker man den jo, og så fiser de ud til alle mulige sider, fordi de bliver stødt ind i. Det er vel lidt det samme? Ja, men det er jo ligesom det, man plejer at snakke om med gas og så videre, at prøve at fylde rummet op, man kan sige. Det er jo for, at de ikke skal støde ind hinanden hele tiden. Så det er egentlig bare det. Men hvad gør det så til kemi egentlig? For mig lyder det som sådan noget mekanik. Det gør det vel til kemi, fordi det er molekylers bevægelser. Hvordan de funderer rundt og bevæger sig i forhold til hinanden. Og det har sindssygt stor betydning for kemiske processer og her med August Krohg biokemiske processer, altså hvordan får man faktisk sådan en biomekanisk maskine som musklerne til at bevæge sig? Ja. Og der skulle man så også hen til, ja, Jens der senere igen. Men ja, det var alt det her med aktiv og passiv diffusion. Ja, og det er jo netop vigtigt at det er passivt, at kroppen skal ikke gøre noget for at få ilden, anden selvfølgelig lige åbent fra kanalerne, som den jo gør ved at åbne flere kablærer, fordi så er det jo gratis Grunden til at man vil have ild rundt det er fordi det indgår i det du nævnte respirationen altså den måde vi får energi i kroppen ved at forbrænde glukose altså og det er ligesom når man prøver at brænde andre ting om det er kul eller træ eller sådan noget det skal bruges ild så virker det i hvert fald noget bedre så er det jo bare mega smart at kroppen ikke sådan aktivt skal pumpe det rundt, men det bare sådan kan fise ind og ud af celler lidt af sig selv, så længe at at afstanden er kort nok og det er jo det, altså det er jo det kroppen har gør ved at have kapillærer, altså have bittesmå kar alle steder så det er meget smart, så kan man få et højere udbytte men det giver jo også fint nok mening det her med at Nu giver det jo meget god mening, men det er jo bare det der med, at før der er en, der har fundet ud af, at det er sådan, det er, så er der typiske andre teorier. Og man vidste jo ikke, om det var, at der var mere, der åbnede sig, eller om blodtrykket bare steg sindssygt meget i kroppen. Fordi det er jo det, der er alternativt, at hvis der var brug for at der skulle pumpes mere ild rundt og der blev ikke åbnet for mere volume så ville det jo bare trykket bare stige sindssygt meget når hjertet begynder at pumpe pumpe pumpe pumpe og det man kan jo også man kan jo også få endnu flere vokabulære hvis man for eksempel udholdningstræner eller hvad hedder det? udholdningstræning Så kommer der flere kabellerer per muskelfiber, så det er jo også en sådan selvregulerende proces at det er jo det der gør at hvis man træner jævnligt så kan man det mere Så og så lyder det også til at at at det er sådan lidt grund til beskrivelsen måske er så vag af fordi han også bare har lavet sindssygt mange andre opdagelser inden for altså det samme med respiration og andet ja og pfr så de har med Så det. Er nok lige så meget, fordi han kan sige, at han lige tager grobenet og så lige løfter noget lidt på en kæmpe kasse af alt muligt mærkeligt. Og det kan han jo netop, fordi han er så mega god til mange forskellige ting. Ja. Altså han har både været inde for medicin. Og zoologi. Zoologi og fysiologi, og han er mega god til at lave sådan finfølgende instrumenter, så han faktisk kan måle det, altså kvantificere det. Få nogle værdier ud, så det ikke bare er sådan noget Det ser ud til, at det virker. Så det er jo bare fordi, han er ret god til mange forskellige ting. En anden ting, der er opkaldt efter ham, det er jo krogs diffusionskoefficient. Det er en ligning. Så han har også formået at generalisere det, så man kan sætte Man kan sætte en matematisk formel på det, så man kan kvantificere det. Det er hvor meget gassen bevæger sig igennem en vis afstand der er fra noget hvor der netop er meget af det her molekyl et sted og lidt det andet sted som vi snakkede om, der med diffusion, ja så netop en konstant der er krogs diffusionskoefficient så det er jo også mega fedt at han kan det og det er jo noget man så har brugt til at forstå det her med at hvordan Ja, gasser, altså ildt, CO2 andre gasser som man helst ikke vil have inde i kroppen. Altså hvordan de bevæger sig og hvad man kan gøre for at få dem ind og undgå det. Og det er det jeg synes er sygt svært. Jeg ved ikke hvorfor, men det her med gasser og inde i kroppen, det synes jeg, det kan jeg ikke finde ud af. Jeg ved ikke hvorfor, men det er vel bare gasmolekyler der får vildet sig ned i noget væske, er det ikke? Og så det ene gasmolekyl, det er sådan lidt underligt, altså CO2, at det kan sådan reagere og så blive til... Ja og opløst i det Men siger man ikke også at ilden er opløst? Jo men det er jo nok ligesom så mange andre ting så det kunne godt opløse en lille bitte smule af. Det Men det er ikke sådan rigtig opløst Det bliver der ikke i hvert. Fald Altså det er sådan opløst med. Ghost tegn Ja men det er jo i hvert fald det her med at. Altså Det er jo ligesom du har jo også Fisk, nu har jeg jo hygget mig med at fiske en del i mit liv Og de har jo også det der hedder en svømmeblager, hvor der også er en smule altså gas i Ja Og det er jo det der gør at de kan sådan regulere sig selv og komme op og ned og så videre, det er jo Så. De kan finde ud af at lave nogle prutter inde i dem selv, så de Det er ret smart Det er det Det er mega smart Og så. Også det at man kan ødelægge en svømmeblager på en fisk, så drukner den. Så drukner en fisk Den kan ikke. Svømme i hvert fald, den synker bare. Det er lidt trist faktisk Ja det. Er det, eller lige Så jeg skulle nok finde på en måde at lide at være trist på målen. Ja, det går nok. Mia? Nå, det var egentlig lige den sidste ting med det. Altså det her med at så kan man bruge hans koefficient til sådan at finde ud af at at ting bevæger sig hurtigere hvis der er luft end hvis det er i væske. Så apropos de skildpadder han har kigget på, så er det jo ikke det, så er det netop at de ligger jo ikke på stranden, fordi de ikke skal være under vand, for ellers så kan de ikke få nok ild ind, fordi der er diffusionskoefficienten Sådan meget lavere, jeg kan ikke huske, er det sådan 20.000 gange? Altså det bevæger sig 20.000 gange mindre igennem vand end igennem luft. Det lyder rigtigt. Ja, det samme med at man ikke skal have vand i lungerne, fordi så kan man bare ikke få ild nok, fordi molekylet bevæger sig. Det langsommere igennem det, det kommer ikke frem til kabulærerne. Godt. Så ja, en mand der har styr på de der kabellærer, så godt styr på det at han fik en Nobelpris. Men jeg. Tror netop som vi også snakkede om det, det er jo ikke kun på grund af det, altså, og grunden til det er så vagt, det er jo fordi det er jo alt det han får grundlagt, og han også får pointeret med, man kan undersøge med forskellige dyr og andet, at der ligger mange mulige opdagelser gemt. forskellige steder. Og speaking of, så tror jeg vi tager lige at snakke om det der med insulin, sådan lidt mere med det. Jamen må. Jeg sige en sidste ting med Nobelprisen, fordi så da han er over til overrækkelsen, eller hvad hedder det? Ceremonien. Ceremonien, så giver han en tale. Og apropos ting der heller ikke sker her 100 år senere, den giver han på dansk. I Sverige? Ja. Og han bruger nemlig også meget af taletiden til at... til takke svenskerne. Nå. Så sådan, han siger sådan, ja for eksempel, vi føler med hvor mange blodets og det åndelige slægtskabsbånd vi er knyttet sammen med stammefrænderne i Norden. Hold da. Fast, det er flot overhovedet. Vi ved. Hvor mange impulser til frugtbart arbejde der er gået fra dem til os, så jeg så sådan takker for at samarbejdet, altså det bruger han egentlig hele talen på, og tak svenskerne. Underfast. Der. Var. Også sådan rimelig meget sådan, var der ikke sådan rimelig meget sådan skandinavisk nationalisme. På det tidspunkt? Han er i hvert fald, han var født der i 1870'erne. Så jo, han har vokset op med den der skandinaviske nationalisme-patriotisme, men prøvede at starte op igen. Ja, så. Det er måske også noget af det. Jeg ved ikke om det har tallet op i at man kan få en Nobelpris alene af ham. Ej, jeg tror ikke han fedtede for ham, det. Var ikke det jeg skulle have hørt. At sige. Men den. Er flot at bruge tiden på det. Ja, og. Man kan også godt høre han er fysiolog. med hvor mange blods og det åndelige slægtskabsbånd. Han kommer lige ind på blodet, han nævner lige, det har faktisk noget med blodet at gøre det her, og også sådan impulser. Så han har også lige nogle skjulte ting i den tale. Er det flot? Godt. Nu får du lov til at komme over i insulin. Ja, men. Det er jo fordi, at den første gang jeg rigtig hører om August Krohg, jeg har sikkert hørt om før i. Mit liv. Ja, det har man, og så er man sådan lidt... Det er jo den gamle mand der snakker om August Krohg, som han selv er blevet. Med Men jeg hørte om August Krohg da jeg startede på Numenordisk Det kan jeg godt forstå, for der er man indlagt til at høre om August Krohg. I sådan, hvad hedder det, onboarding materiale? Ja, i. Onboarding materiale får man sådan lige historien om firmaet Og det er jo sjovt Og da jeg så kom herover, der var det sjovt for jeg havde glemt navnet Så da jeg kom til Grenaa, og så folk snakkede om August Krohle, var der sådan, han må du jo også kende, du har arbejdet ved Nobu. Øh, måske. Jeg skal lige google ham. Jeg må anede om, at det er faktisk lidt pinligt, at man ikke kan navne på nogle af de store mennesker, der har været i Danmarks historie. Altså så. Store som han er. Ja, det er jo lidt det. Som jeg siger, han er lidt skjult alligevel i forhold til... Men jeg. Tror det, fordi det han har fået Nobelprisen for, og det er også derfor, at det jeg kender ham for, og mange andre kender ham for, og altid snakker om, det er insulin. Men det er jo ikke det han har fået Nobelprisen for, det er jo et kæmpe koncept omkring alt muligt mærkeligt med respiration. Så på. Den måde så lyder han bare som en der har været over i Canada og fået et opskrift med hjem og lavet et succesfuldt, altså en entreprenør eller. Hvad man siger. Præcis, og det er jo netop det der er det ret interessante, for i 1920 får man Nobelprisen, og så bliver han inviteret bare af Gud og hver mand på tur over til at holde fordreven. Ja, for. Det gør man nu. Altså det er jo det man faktisk er tvunget til. Ja, så. Skal du ud og holde fordreven og så videre. Udover du får nogle penge. Altså også nogle af det pengene skal bruges til. Men Marie Kroh, hans hustru, som også er læge og forsker og har lavet meget forskning sammen med ham. Hun får type 2 diabetes. Okay. Og. På. Det tidspunkt er der ikke nogen behandlingsformen rigtig til diabetes, hverken type 1 eller. Type 2. Ej hvis du får type 1 så er du helt død. Og type 2 det er vel bare at du bare igen at du lige så stille og roligt mister lemmer og så videre og så videre. Det er. En farlig en at få, det går bare langsomt i forhold til type 1. Ja, så. Det er igen, altså det er en sygdom som man tager mindre seriøst i dag, men det er jo netop kun fordi der er blevet lavet så meget arbejde i at gøre det sikkert, og det er stadigvæk en farlig sygdom her nu om dagen, men dengang var det jo helt sindssygt. Ja, de. Fleste, altså hvis de havde type 1 diabetes, så døde de da de var små børn, altså det holdt det ikke længe. Og type 2 diabetes der holdt længere, og nogle Der har været nogle historier med nogle diabetikere der har kunne holde styr på det ved meget striks kost og andet Og nogen der har reguleret det ved hjælp af alkohol som åbenbart skulle kunne. Det er fordi så kører du, det er jo noget med, det er jo reguleret blodsukkeret Hvis du drikker meget alkohol så kører du over på en keto, hvad hedder det? Så kører du ketogenese Ja, så du får energi ud af Ketonstoffer Ja Ja, nedbryder dig selv Ja, og i det her tilfælde er det så alkohol man nedbryder, og så lugter man aceton i stedet for. Ja, og. Det skulle åbenbart have virket for nogen. Ikke så særlig godt sundt. Ej nej. Det er ikke et sundt alternativ til. En synd. Kontra er død! Men ja, så han kommer, som du siger, to år senere, da han er egentlig oprindelig planlagt. Og der er han henne, og der hører han om de her fire kanadier, der har opdaget, at man ud fra pankreas, altså busbøtkirtel, fra en hund, kan få insulin. Ja. Vil. De. Lige vælge en hund? Og det har de også fået lov til at teste. Der har man masser af, som type 1 patienter, der ligger og dør. Ja, men. Det er jo igen, der var lidt kortere og der var ikke sådan en officiel og klinisk forsøg dengang, så der var lidt kortere til hospitalsængene. Og de. Var læge, så det var også det der med, eller læger, så det var også bare sådan, ham det her der ligger derhenne, han dør alligevel meget snart. Jamen det. Vidste man jo. Nu må. Vi prøve at se. Nu må. Vi prøve at tage det der blændtede noget fra en hund og stikke ind i ham, tak. Han havde ikke gået endnu om stunder. Ej det... Og han døde stadig, ham og mand, men de kunne se, at der havde været problemer. Men det var en drenge, ikke? Ja, en drenge, ja Men igen, det var meget trist, men han... Man kunne. Se en effekt på, at man indiserede. Det Ja, han fik det lidt bedre i lige et par timer, dage, et. Eller andet Et eller andet Så det har virket, for det har jo stoppet. Sådan en par Ja Men så har det stadig været fyldt med skidt og møg, så der vel har gået en immunreaktion i gang Sikkert Øhm... Men det er jo spændende, fordi det er jo Fire Kanal der finder ud af det her, og efter en tysker har fundet ud af det med prankreas blandt andet laver han sådan noget som insulin. Langerhals, det er et fedt navn, altså Langerhals. Det lyder som ja. Men det hører om det her, at de tager op og besøger dem. Og Marie Kroh, hun kontakter en af deres fællesske venner, der hedder Hagedorn. Ja. Som også er læge. Og arbejder på sådan et diabeteshospital. Og jeg. Tror faktisk ikke, han er bare læge. Jeg tror faktisk, han er overlæge. Ja, han. Er overlæge Hagedorn. Overlæge Hagedorn. Og ham skriver hun til mig, at de er stadig herovre i Canada. Ja. Og de får lov at tage rettighederne med hjem og opskriften med hjem til hvordan man får insulin og de første par gange. Jeg kan. Godt høre at jeg lidt havde spoiled din fortælling. Det gør. Jeg ikke nok. Men de får det med hjem til hakøren der og det vilde er at vi tager et rigtigt insulinafsnit på et tidspunkt og snakker værdsomt det her men de får jo faktisk patentet de her 4 kanadiere og de er tæt på at gå græssat på hinanden. Så de får lavet sådan en malet løsning, fordi de vil egentlig ikke have at store firmaer tjener røvmange penge på insulin, fordi det skal være til menneskeheden. Som de. Siger. Der var. En af dem, der var alturistisk i. Hvert fald. Det synes jeg generelt folk egentlig var dengang. Med opfindelser. Det er folk stadigvæk, men... De fik. Også rot for det. Jeg skriver lidt tidskrifter for at have... værnet og. Menneskeheden på det punkt. Ja. Men fedt at de går så meget op i det at de har lyst til at slå hinanden ihjel, nærmest. Ja, de. Er i hvert fald ikke søde over for hinanden. Nej. Men. De. Giver lov til at August og Marie Krogh kan få rettighederne til det i Skandinavien og producere det i Skandinavien. Ja igen. Det er et lille sted, hvad kan der ske ved det? Ja, ja. Ja. Og Hagedorn går i gang med at producere det sammen med dem. og de får nogle penge fra altså løvens apotek som så bliver til løvens laboratorie altså løvens apotek som er kæmpe apotek de laver også løvens laboratorie og de får. Så penge af dem de får penge. Af dem så i 1923 og det vil lige godt sige her at 1920, Nobelpris 1922 til USA og Canada. 1923 starter Nordisk Insulin Laboratorium. Folk er. Ved at dø af diabetes, de er. Sgu travlt. Og så har vi på uenighed, og så er der uenighed igen. Og 1924 så er der en der bliver fyret, nemlig Thorvald, som er driftschefen. Og så smutter hans bror Harald også. Og de laver så firmaet Thorvald og Harald Novo Therapeutisk Laboratorium. Den skal. Lige have igen deres navn, altså firmaets navn. Thorvald og. Harald Novotherapeutisk Laboratorium. Jeg synes. Der gemmer sig et eller andet i. Det navn. Det gør der nemlig. Det er selvfølgelig Harald. Det er Harald, ja. 65 år senere, de to firmaer, Nordisk Insulin Laboratorium og Thorvald og Harald Novotherapeutisk Laboratorium, de ligger i stærk konkurrence i 65 år. Virkelig stærk konkurrence, fordi de laver begge to meget. Af det samme. og det tænker jeg faktisk er igen en af de gode ting ved konkurrence at de sådan lidt holder hinanden på tæerne og sørger for at de udvikler og man. Kan også sige, altså nu snakkede vi om at vi startede med hunde hundinsulin og noget af det første produktionsinsulin man laver det er fra tyer bukspyt kirtler men der er en ting der er nemmere at få fat i i Danmark. Morten ja det er nok grise Sween. Ja Og indtil for ganske nylig, altså jeg mener lidt for de sidste 20 år, der lavede Noro stadig en lille batch ud fra grise-insulin. Fordi der. Stadigvæk var nogle patienter, der insisterede på. At det skulle være det? Ja, fordi der var stadigvæk nogen, der havde en aftale med, at det var det, de skulle have. Så sådan er det. Det er. Vildt nok. Det er. Vildt nok enig. Men ja. Men ja, så efter 65 år i år 1989. Det er jo selvfølgelig født. Der bliver det så til Novo Nordisk. De fusionerer. Ja. Og. Bliver til Novo Nordisk, som vi kender det nu. Og det. Er... Det er Novo, der nærmest spiser Nordisk, er det ikke? Det mener. Jeg. Det mener. Jeg også. Altså netop... Altså så det er August Krohs firma, der ender med at være det lille, mens at Harald og Thorvalds og... at de... Ja, de er måske lidt bedre til at... Det kan. Være, at de er bedre til forretning, stilen. Ja, mens. At August og dem sikkert er bedre til forskning. Måske, jeg ved det ikke, jeg har ikke sat mig ind i det. Jeg tænker bare, at de har nok været gode til at komplementere hinanden, og at det jo så nok også var derfor, at det var godt, de fusionerede. Men det. Giver sådan noget monotisk, som nu laver rigtig meget insulin. Det er. Rigtig meget. Hvor meget af verdens insulin bliver produceret i København? Ja der. Arbejder i København der plejer de at sige at 50% af verdens insulin bliver produceret der bare i København. Det er. Også en smule? Ja. Og hvor meget af Og nu kan jeg kun handle sig navnet, hvad er det nu det hedder? Øhh Øhh, altså Vigovi Øhh, og det Øhh, næmen, næmen, der, altså det der GLP-1 Øhh. Det er jo også i Calumboer, jeg ved ikke hvor meget det er... Er det. Også i Calumboer det bliver lavet? Ja Nå okay, ja fordi der er, altså det Det er ikke kun i slangemidlerne, det er også, altså men det bliver også brugt til diabetes Øhh Det er det. Samme middel der er, altså det er jo, det er jo, det er jo Semaglutid som det hedder Ja det er. Semaglutid, er det sådan? Det er, hvad hedder det? Det har. Jo to navne, det har Osambic og det har Wegoe i. Ja, den. Ene er til Diabetico og den anden er til Vectape. Men det er noget med, at det også påvirker insulin bare et step før, hvis man kan sige det sådan. Ja, det. Er den der trigger. Det er. Andet respons. Okay, men bare lige for, at det jo egentlig ikke kun insulin de laver, altså ikke kun de har også lavet andre ting, men at... Og senere. Altså i nyere tid, der splittede de jo også op fra Novo Nordisk, og så til Novo Nordisk og Novo Science. Nå ja, det er rigtigt, selvfølgelig. Det er sådan noget ren regulering, det er jo fordi, at den ene del af firmaet laver enzymer, Og det var jo dumt at de skulle ligge under alle lægemiddelreglerne, når det jo ikke behøvede være alle de hissige krav, de skulle opfylde. Og de er glade, når der er behov for at opfylde alle de hissige krav. Ej, det. Kan der være noget om. Og så. Blev den del også bare så stor, som man kunne lide så godt. Så fordi. Vi har en stor dansk lidenskabsmand, der er mega god til det han forsker i, og mange andre ting også, så får han en Nobelpris. for noget, ja helt andet end insulin men tager til USA og Canada for at lave forelæsninger for opskriften og rettighederne til insulin med hjem og så egentlig dannergrundlaget for en niche industri som jo så bliver kæmpestort i Danmark og jo egentlig i de her år jo Fylder ret meget. I vores BNP Årh ja Det er. Uhyggeligt hvor meget det fylder Og som du siger Den vigtigste er det hele Giver den masse jobs til kemikere Ja. Det er jo sindssygt mange jobs til. Kemikere Yes, det er i hvert fald Det er i hvert fald godt at Diabetiker rundt om i verden, ikke skal dide sådan nogle forfærdelige døde. Vi tager. Et helt afsnit om insulin på et tidspunkt, fordi det er utrolig spændende. Ja. Også at snakke om nogle af de ting man har gjort ved insulin, molekylet for at ændre det. Ja rent kemisk. Ja rent kemisk gå ind og ændre det, så det opfører sig lidt anderledes. Ja. Men det er det er utroligt, og man har taget en sygdom der var altså den visse død, hvis du havde den til at gøre dem til noget, altså, en ubekvæmthed at have i livet. Ja. Men noget du stadig godt kan leve med. Helt sikkert. Og Novonordisk har også været udtalt, at deres vision her, at, hvad hedder det nu, I har forsøgt at kurere type 1 diabetes. Nå kunne. Kurere den altså så man ikke Så. Man kan komme af med type 1 diabetes Ja Det har de sagt og det var deres målsætning Man kan så sige det er jo heller ikke type 1 diabetes de tjener flest penge på. Nej nej men Men det kunne da. Være Det er derfor det er sådan Mens jeg var der var det i hvert fald det de sagde der var visionen for firmaet det var At kunne kunne udryde type 1 diabetes Ja Det. Kunne være nice i hvert fald som er i alle sygdomme. Det er jo bare at tage en af gange, hvis man kan sige det sådan. Så måske arbejde på lidt mere end en af gange, men det er jo forskellige spillere, der arbejder på forskellige ting, og så er det jo bare Pneumonose, der er ramt ned i den niche. Det er. Det, de er gode til. Ja, altså mange af de store konkurrenter, der er med det, de har jo også mange andre ting, de fokuserer på end bare insulin fx. Ja. Men skal vi prøve? Og gør nu så Akkad som har set en Nobelprismodtager på en tierlist? Ja, men. Han er ikke en Nobelprismodtager i kemi. Og der er den første ting, ja. Ja. Vi. Er jo også startet med en mand der er meget pfr. Det er jo også meget fint, så får vi sådan en baseline. Ja, det. Er nok meget godt. Altså, jeg føler at han har lavet mange andre fede ting end det vi faktisk er kommet ind på. Altså sådan, vi har slet ikke dykket ned i noget af det udstyr han har lavet. Nej. Og vi har heller ikke sådan, det han har forsket i, altså sådan, jo det har vi kommet lidt ind på. Så altså han er en mand med mange talenter. Jeg synes. Det der med krogprincippet, det der med at der findes Altså, et konkret et dyr, der er gode at bruge til forskellige fysiologiske undersøgelser, det synes jeg er et spændende og stærkt princip at have fået frem til. Ja, helt. Sikkert. Det der. Med at kunne evaluere på, jamen det her dyr ville være godt, hvis du skal undersøge det her. Altså, det. Er jo sådan et naturvidenskabeligt grundprincip. Ja. Altså, det er ret awesome. Og netop også det med, at han har kunne også lave nogle nogle matematiske, altså igen at han kan så mange ting og. Det er jo det vi har snakket om tit, men nogle af de der altså de lidt mere old school forskere der er mange af dem, de er ret hardcore med nogle af de ting de kan på et eller andet tidspunkt så tager vi Linus Pauling også, og det er godt nok vildt hvordan man kunne spænde og gøre mærkelige ting samtidig, men stadig altså inden for naturvidenskaben, der er nogle af dem der er en spor også, der bare sådan er helt Det er jo helt sindssygt hvor dygtig. Nogle af dem er. Så hvor skal vi placere ham? Så vi. Skal være enige om at det er jo kemi vi hovedsagelig fokuserer på. Så det er ham i forhold til kemi. Ja det. Må det jo være. Men jeg. Synes ikke vi har en F-tier i. I store mennesker. Det kan vi godt have. Jeg kan godt komme eksempler på nogle store som ender i en F alligevel. Bare roligt. I know the guys. Jeg synes. Han ligger til sådan noget DC stykker. Jeg synes. Godt nok det... Jo, du har ret i det, hvis det er i forhold til kemi. Og det er jo så også bare super uretfærdigt over for manden TheLegend Men altså han er igen som du siger han har også været skyld i at, ja det måske går nok også Støttet meget op i biogemien i Danmark kan man sige i forhold til insulin, alle de forskningsmidler. Ja, og al den penofon den kaster. Efter forskning. Men altså det var ikke ham igen. Det var ikke ham. Han er død for længe siden. Jeg var nok mere op ved BC. hjem, ja måske inden jeg hele året blev af, fordi jeg var så Det er så. Betaget af ham Det er biokemikeren i dig, der gør dig blød i morgen. Ja og... Du har ret i, at når det er i forhold til kemi, og vi er en kemipodkast, så bliver vi nødt til at sætte ham... Hvis vi. I dag laver en biologipodkast, så kunne. Det være noget andet Ja, fysiologipodkast, der ryger han helt op på næste gear, det er helt sikkert Men du sagde hvad? C vil. Jeg godt sætte ham på C vil du? Det kan. Jeg godt gå med Så C for August Kroh. Ja, havde han ikke også et andet fornavn? Jo. Hvad er det? Det er. Jo sjovt det der med, hvorfor kalder man altid folk alt muligt andet, og. Så kigger man på... Chak. C for Chak. Ja, men. Det er det med S. Ja, ja. Men det lyder som C. Så han. Hedder Chak August Kroh. Simpelthen. Ja. Så. Kan jeg godt forstå, at man gik med August Kroh i stedet. Så kan. Jeg godt forstå, at han ender på et C-tid. Yes! Jamen vores første arrangeret store menneske kemik og person PFR til kemi. Ja! Vi finder på en mere flot titel til det. Det gør. Vi. I og. Omkring kemi. I og. Omkring kemi. Nogen der er faldet i en tønde med kemi. Som barn måske. Har snakket. Med en tilfældig kemiker på gaden. Det kunne. Godt være en der var på eftertider. En der har snakket med en tilfældig kemiker på gaden og skrevet noget på internettet. Ja, og hvis man Det er jo lidt, ja det er jo første gang vi gør det, så hvis der er nogen derude der tænker Årh jeg kunne godt tænke mig at høre mere om hans børn Eller om Marie Kroh Ja, altså så skriv det, eller I snakker for meget om personen, jeg vil bare høre om hvad han har lavet Ja, I må. Gerne give noget feedback på det her format, også om det når bare sådan, nej vi giver ikke at høre om mennesker, vi skal bare høre om ren. Kemi Nogle kemiske stoffer tak Ja, mere. Om det der sekundlim. Især det. Ja, ellers skriv at det var mega nice at få lidt personlighed ind i kemien. Og der. Kan man nu skrive til os inde på Facebook med YeOldChemistryLab. Man kan sende os en mail med YeOldChemistryLab. Slag imellem af gmail.com. Man kan gå ind på Instagram og finde os med YeOldChemistryLab. Og man kan også give det inde på, hvis man ligger på Spotify, kan man lave en kommentar. Podimo kan man lave en kommentar og inde i shownoten der er også sådan et link til et sted man kan lave en kommentar så skriv til os vi vil rigtig gerne høre hvad i synes om det her med at tage nogle personer i og omkring kemi og så må i have det rigtig godt.