Halloween afsnit: Vivianit - Dødens krystal

Magnus har været i kontakt med den lokale heks og Morten synger et radiohit fra 2000. Uha, det bliver et uhyggeligt Halloween afsnit. Fokuset for afsnittet er mineralet vivianit, også kendt som dødens krystal. For denne krystal gror på noget der engang var levende, altså dødt organisk materiale, for eksempel lig. Det er ret vildt og det stopper ikke her: Den skifter farve! Nogle vil mene at det er fordi den suger ondskab til sig, andre vil mene at det er en oxidation. Mon vi får svar på det? Det bliver lidt spændende og lidt farligt.

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Magnus. I dag, eller den her månedagtige, der skal vi snakke om, da det jo er Halloween, så der skal vi snakke om noget. Hele måneden. Hele måneden simpelthen. Det er det i hvert fald i butikkerne. Ja, åbenbart. Så lad os sidekalde vores indre trollkarl og tale om en krystal, der rigtig godt får vores tredje øje og vores hjerteschakra. En krystal, der bliver mørkere, når den optager ondskab omkring os. Ja, vi skal snakke om Vivianit. Simpelthen. Og vi kunne jo godt have taget nogle... Altså nu er det jo sådan en semi-Halloween-afsnit. Vi kunne godt have taget nogle giftgaser eller sådan et eller andet fra Stockholm-konventionen. Men vi er gået lidt mere over i Halloween-pyntafdelingen. Altså sådan en ægte Halloween-pynt. Den er også populær blandt nutidens hekse og trollkarle, som stadig findes. Så det er meget inde i Halloween-temaet. Helt sikkert. Så da jeg ringede efter til den lokale heks og spurgte, om hun havde en lignende, der havde hun det ikke. Det er fedt, du har ringet til den lokale heks. Det skal man Morten, man skal gøre sin research. Det er rigtigt. Og det er nødt til, at den var ret dyr, så det var måske lige aggressivt nok. Jeg tror, det bliver et mål for mig på et eller andet tidspunkt i mit liv at have sådan en krystal her. Ja, den er... Den er ret flot. Ja, de kalder den også en Necrocrystal på engelsk nogle steder. Simpelthen. Dødskrystallet. Dødskrystallet, ja. Jeg ved ikke, siger man det på dansk necro? Det kunne man jo godt necro. Det kan man i hvert fald godt, hvis man har spillet en masse spil. Ja, det er jo også grønt. Jamen hvem er heksen der? Det var fordi hun var for dyr eller hvad? Hun havde ikke gad at bestille en hjem til dig? Ja, det var fordi hun var dyr, og hun var ret styr i transporter og kostning og andet. Jeg er vild med kombinationen af heksekunstner og det er sgu også for dyrtigt transport. Og hun har alligevel nogle store kvartskrystaller og andet stående. Kan du ikke bruge sådan en? Og det er forresten vigtigt at pointere her fra et hekseperspektiv at kvartskrystaller og vi ved ikke, det går rigtig godt sammen. Det sagde hun eller hvad? Nej, nej, det sagde jeg læste mig frem på på sådan en healing gemmeside. Øh, de åbenbart overlapper de. Jeg tror, det er noget med det der med det tredje øje. Jeg har brug for at det er en kristal for min træ. Du ved godt jeg sagde det for sjov at du skulle tjekke op på chakra, chakra noget og sådan noget. Nå. Jeg vidste du ville gøre det når jeg sagde det. Jeg ville med det. Det kunne godt være jeg skulle have været med. Jeg skiber lige de her tjus i en researcher der er ude. Det er i hvert fald en grøn kristal. Den er sindssygt flot. Ja vi sidder og kigger på det. Altså det har sådan. Altså det ligner. Netop noget trolldoms kristaldværk. Der er nogen der har sagt at den ligner lidt tegneserie udgaven af kryptonit. Ja. Den har den her meget meget grønne farve. Den skifter lidt med farven. Ja og også sådan lidt, kan du huske Command & Conquer? Ja. Jeg har glemt hvad det hedder. Noget med T? Tiberium? Ja, Tiberium. Og hvis man har sådan en Borheimer 40k person, så er det også ligesom Necro-folkene, de lige har også den der grønne farve. Præcis. Ja. Så der er nok et eller andet der. Ja, det tænker jeg. Og det var rigeligt nørd og heksisk. Det tagede det ud fra det. Men hvorfor er det så sådan, hvor kan man finde den hennesiden? Det er sjovt med Halloween, Morten. Jamen, det er... Ja, det er jo ikke for sjovt, at den bliver kaldt en dødskristal eller en necrokristal. fordi den kan ikke bruge på organisk materiale som er vel kemikernes måde at sige noget dødt der har været levende engang så før vi lige snakker lidt mere om det så tænker jeg formulen for den det er en kemipodcast der skal have en formuel på. P4, altså fosfat. P2. To stykker til dem. Og så 8 vand på. 8 vand, der sidder i krystalgitteret. Ja. Yes. Det er der behov for, for at vi vil have nyt. Ja. Så noget jern, noget fosfat og noget vand. Ja. Godt. 3 jern. 2 fosfat. Ja. Ja. Så... Altså hjerndelen her jeg kom frem til, det er jo fra blodet. Ja, det troede jeg faktisk også, men jeg har faktisk ikke kunnet finde noget, hvor det virker som om det er blodet, der selv gør det. Men samtidig så, det har jeg læst, hvor man har fundet det her, det er sådan med myremalm og i moser osv. Ja, så det er i hjerneholdige miljøer. Så jeg ved ikke om der er et eller andet, der kræver, at det er Jeg burde måske også vide, hvilket oxidationstrin jern i hemmegruppen er på, men det kan jeg ikke lige nu. Det burde jeg faktisk, det kunne måske være relevant, fordi jeg tror, det er jo jern 2. Ja, det er jern 2, de sidder i vian 1 der. Der er det 3 jern 2. Så det har jo en betydning, at det er. Ja, det har det. Det er vel også jern 2 i hemme, er det ikke? Jo, det vil jeg tro det er. Jo, det er i halvdele, ja. To i halvdele. Okay, så blodet burde kunne fungere. Okay. Ja. Men man har fundet det på sådan... Hvad hedder det nu? Krone på knogler fra dekomponerede li og andet. Ja, det er jo det. Altså i moseområder og så videre. Ja, så netop når du siger mose, det er et anerobemiljø. Ja. Så det er åbenbart vigtigt, at det sker, hvor der ikke er ild til stede. Ja. Og det frigiver fosfat fra knogler og tænder fordi vores knogler og tænder det er opbygget af mega awesome mineral det hedder hydroxyapatit det er simpelthen lige vores det kan vi åbenbart fornye ud af. At lave man kan også finde apatit ude i naturen sådan blålige krystaller jamen. Det er det der er crazy at så har vi nogle celler der laver Altså krystaller, mineraler Inde i os også Altså hvis man tænker over det Det er fuldstændig sindssygt Jamen så udfælder jeg lige noget Noget krystal inde i mig selv Det virker! Øhm Så Ja og det er jo sådan en Kalsiumfosfat Mineral som jeg kan sige forsvaret bliver frigivet fra kalsium og så er den jo så tilgængelig til at kunne lave en ny forbindelse og det er jo så med det jern der er til stede og altså igen jeg vil tro at blodet også vil kunne gøre det fordi altså det burde jo bare være jern 2 men jeg ved ikke om det er noget med at... Og når blodet begynder at dekomponere så burde der jo også bare ligge noget. Ja, altså liv generelt er meget glad for jern. Altså hvis jern er tilgængelig, så bliver det hapset med det samme. Så jeg kunne godt tro, det har noget at gøre med, at det kræver, at der er rigeligt med jern 2 i overskud. Fordi ellers så bliver det bare hapset af dem, der nedbryder det. Men det kan også sagtens være, at der findes eksempler, hvor det er blodet. Men ellers så er det i hvert fald det her med, at Ja, der så begynder at gro den her sindssygt flotte gennemsigtige grønne kostal ud af... Øh, faktisk virkelig. Den starter som gennemsigtig. Ja, det er jo det. Den kan skive farve. Ja. Den starter med at være helt næsten klar som glas. Men det tænker du kommer ind på senere? Det kommer jeg ind på. Men det er bare lige for at nævne det. Man siger grøn, men den er faktisk farveløs. Ja, det er oprindeligt. Det er den. Så kan det dannes... Poli, altså hvor at det reagerer med jern, altså det kunne jo også for eksempel være i jernkister Ja i jernkister ja Hvor at det så også er kommet ned i sådan et vandigt miljø, altså sådan en Ja sådan en rigtig Halloween kirkegård, kunne man forestille sig, altså hvor at der altid er tog og sumped Det er ingen lys nogensinde, nej nej Ikke det, og også sådan Ja altså, hjelme, soldaterhjelme Ja, de jo også laver der jern Ja, det var det i hvert fald en gang Ja, så you name it, et eller andet af jern Og hvor der ikke er meget ild til stede Og igen tilbage til det med mosefund og så videre Ja, og noget andet end mosefund, det er sådan, jeg ved ikke om man kan sige det modsatte af et mosefund, men nej det er det jo, ja, flot Mørkenfund? Gletscherfund Nååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååå. Så ved jeg ikke om det er DJ Ötzi? DJ Ötzi? Det er ikke ham. Han er næsten så gammel nu. Han har taget navnet efter en mumie. Han er fundet på en gletsjer. 5.000 år gammel mumie. Der hedder Ötzi. Han. Kendte jeg ikke. Spændende. Og der var de der krystaller på den? Ja. Han har... Hvad hedder det? bittesmå krystaller, så han har sådan en blålige nuance, for den kan nemlig også være blå på hovedet og så også i lungevævet og man kunne godt forestille sig, at lungevævet det må næsten være fra blodet af det så er lavet, mens det på hovedet det vurderer de er, hvor at han har været i kontakt med jernholdtige mineraler vildt ja så kan man godt se, hvorfor den har fået. Sådan en lidt en heksestatus helt sikkert. Det er jo vildt det er jo vildt altså, at der gror Kostaller ud af li. Det. Her det skal ikke lyde som en anbefaling til at man går ud og graver op på den lokale kirkegård. Ej. Det kræver nogle særlige forhold, og det tager lidt for lang tid at ske. Ja. Når man siger ham der i Gletscheren, at der kun begyndte at komme små kostaller, så tager det her lidt tid. At få den store ind. Ja, det gør det. Det er ikke det værd. Det er værd med at grave lige ned. Grave lige op. Ja. Du må godt grave lige ned, men du må ikke grave... Du. Skal først grave ned, for du kan grave dem op med krystaller. Nå. Det er rigtigt, ja. Ja. Øhm... Der har også været sådan... I Vietnamkrigen... Ja? Der har også været et amerikansk fly, der er stjørtet ned. Øh, nok med en et, men ja. Ja, nej, der var faktisk kun ét, der stjør... nej. Øh, okay, der var ét, der stjørtede ned i en sump. Nååå... Og så har de... Hvad hedder det, når man lang tid efter prøver på... Bjerger? Ja. Ja, og så var de alle sammen, altså havde sådan en blå nuance på sig. Der. Var nok også rigeligt hjerne i det fly. Ja. Det var der, så det fandt de så ud af at det også var det, med anden grund til at man Det er måske lidt overkæret at grave lige ned for at få niveau 9 Det er også fordi det kan også komme fra andet organisk materiale Man kan også finde det på træ eller på muslingeskaller Det er tit på muslingeskaller Og. Man kan også grave det ud af jorden I basilien inde her lige Ja. Netop, så det findes jo også Andre steder end fra organisk materiale, altså hvor det jo bare, fordi det er jo bare kemi, så om fosforet kommer fra knogler af, eller om det kommer fra et andet mineral. Det vigtige er bare, at der ikke skal være ild til stede, men det går jo måske ud fra fordi det oksiderer hjernet, altså så det ruster. Øh. Nej, det er ikke klassisk oksiditet. Nej. Men det er jo, jeg tænker i ikke, jeg tænker i når den skal skabes. Altså før den skal skabes, for så vil den ikke have mulighed for. Ja. Så bliver den til jern 3 i stedet for. Ja, ja. Ja, ja, ja. Okay, godt. Ja. Det er derfor. Men. Det er ret interessant. Så det er derfor, det er en heks og krystal. Mange. Punkter. Simpelthen. Jeg. Har gået på en gammel slagmark og set døde soldater. lang tid, sådan flere hundre år efter, så ser man dem med kristaller på hovedet i en mose, og så har heksen hans hoved i mosen, så er det heksen, der har gjort det! Ja, godt nok, hvis man nogensinde støver et tidsrejse til Midtlandet, skal man ikke købe det billige hus hovedet i mosen, det kan jeg godt sige dig. Ej. Det skal man ikke. Også når man taler om sådan nogle underlige ting. Ja. Det er en trollkarl, ikke? Men. Ja, det har nok været, altså, hvor det har groet frem på, altså Det virker ikke til det er så tit det lige sker på menneskelige magasiner. Det. Kan jo være den anden tid dengang, Morten. Vi forstyrrer jo ret meget naturen nogle stunder. Nå. Det lå de bare rundt omkring i lang tid. Det. Gjorde man da, hvis man døde dengang. Der var ikke mange, der opdagede et eller. Andet dødt lige i en mose. Nej, nej. Det er jo bare for at sige, at det kunne være, at man havde fundet det mere på på muslingskaller fordi de har ligget der i noget længere tid så de får lov til at lægge stille op så krystallen kan gro lige så stille og roligt det er ligesom. Når jeg har grullet efter rav så kan jeg kun finde nuller af små stykker rav fordi der er alle de andre grupper der er store stykker rav og man har gjort det i de. Sidste mange tusinde år så lægger ikke. De dumme vikingere der har gået og taget lidt rav føler i den forkerte. Tid. Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø i en doseret oxidation så det er ild der gør det det er ikke ild det er en foton der gør det det er lys der. Gør det ja det er ret vildt. Og det er derfor det der med at det sker under jorden det er egentlig sjovt at det så kommer på muslimsk alder men det her det er bare farven der skifter sig det er fotoinduceret så det er lys der gør. At den skifter farve ja så den er i jorden du graver den op den er helt farveløs helt klar Og. Så bliver den et sted lidt blålig Så bliver den lidt blågrøn Så bliver den grøn, som den viser ud og stiger på Så bliver den lidt mørker. Blåagtig Okay, så først lyset blå, og så grøn, og så mørket blå Og så sort Nå hvor vildt Grøn, blå. Sortagtigt Fra det rigtige vinkel, så sådan Ja Det er sådan, når man den får sådan et på et tidspunkt Igen, de heksesider de er fucking gode Når den når det rigtige punkt, den her krystal, så hvis du drejer den helt rigtigt, så kan du se det blå skær, der kommer i den. Ja. Så den er, jeg ved ikke hvad det rigtige ord er for det, men... Ja. Det er sådan optisk. Skal man lige dreje den rigtigt, så har den et blåt skær i sig. Ja. Den har flere forskellige farver og kald efter vinkel. Ja, det er godt. Og det er vel også derfor, at den absorberer ondskab, fordi den er ren og klar. Og nu stiller jeg den her, så vi får det under ud af dit hos. Nej, den er blevet grøn nu. Der virker! Der. Virker! Og dem der, jeg sad og kiggede på nogen, der rent faktisk savner på minerarer og geologer oppe i folk. Dem der har den der kristald hjemme, de har den i en kasse. Det. Er jo også... Lukket. Inde, og så er det sådan, så kan man sådan aller noget lige kigge på den, og så lukker den igen. Årh. Den var flot. Ja. Se. Den her lille ting, jeg har. Og så lukker man igen. Det. Er også lidt trist. Ja. Man kan jo også bare lade den stå frem og blive mørk. Ja. Men den mister jo noget. På et eller andet tidspunkt, så er den ikke længere flot grøn. Nej. Nej, nej. Og. Det er jo den grønne del der, sådan... Det er maltig farve der, der er flot. Og. Det der er ret fascinerende ved det, og nu skal vi ikke færdige med oxidationen her endnu, vi skal vel lige tage den. Nå. Okay godt nok, jeg var stadigvæk noget interesseret i det. Ja. Det der sker først ved det, det er faktisk at man fordannede hydroxide. Så. Protonet det skubber. Det. Går ind og skubber en proton væk. Ja. I vandet der er. Så. Du får at du har syv vand og så en hydroxi. Men så lige pludselig Morten, så er der et problem her i redoxen. Vi er jo skarpe i redox os unge mennesker her. Så når vi en negativ ladning ekstra, så skal vi kompensere. Jamen. Okay, så den der proton suger sig bare væk eller hvad? Den. Vil spakke helvede over til et eller andet. Der er sikkert noget andet i den anden, der kan tages af. Det er klart fotonen, det er fotonens arbejde. Den går bare ind og så skubber den en H+. Så har vi en OH- og vi har syv H2O. Og vores Vividit er neutral i redning. Så vi har et problem her Morten. Det. Kan Kamin ikke lide. Hvordan. Løser man det? Vi. Skal have ladningsbevarelse. Så. Vi har lige pludselig FE2 plus DOS, to af dem altså. DOS. Og så har vi en FE3 plus. Nå. Ja, for der er jo tre jern i hver. I. Hver enhed af dem er der tre hjørne. Så nu er det en af dem lige pludselig 3+. Og så stadig to phosphate og en OH-. Det. Er derfor den skifter farve løbende? Ja. Det. Er derfor det gør det gradvist, for så er der måske en lille smule af det der er blevet til meta-vivennigt. Når den begynder at få den der Fe3+, så hedder den meta-vivennigt. Når den er helt farveløs, så er det vivianit. Og så snart den faktisk får lidt farve, så er det jo faktisk vivianit med meta-vivianit i. Ja. De gave lort. Ja, de gave lort. Men. Det sjove er, at den bliver ikke videreoktideret. Altså. Hva'? Så. Den stopper der. Det bliver ikke altid til Fe3+. Det er ligeså stille som de skiftede ud alle de vivennitter til FE 2 plus 2, FE 3 plus, men det er ikke sådan at du ender med at få en der hedder FE 3 plus 3 Man har kigget på det og spekuleret i det, men det sker ikke. Jeg. Tænker bare sådan, hvad med det næste vandmolekyl? Det kunne da også godt lige komme med et protonerskub. Men. Er det åbenbart ikke energimæssigt forarbejdeligt. Nej. Det må det jo så ikke være. Så må de vel, som du siger, de der protoner blevet skubbet væk et eller andet sted hen, de må jo så løbe tilbage igen. Måske. Det. Der er dybt fascinerende for mig, det er at de her heksesider skriver om den her krystal. Og der skal man huske Morten, det er en lidt farlig krystal. Så der kan man faktisk godt få sorg på fingrene nogle gange, når man har hørt ved den, hvis man ikke vasker hænder efter. Og der har de undskyldt det med, at det kan være, fordi der er nogle forskellige tungmetaller sammen med. Hvad tror du ellers det kunne være Morten, hvis det krystal nu blev rigtig grønt, hvad der så meget af? Øh. Hvad var den ting der skete, da du smidte en proton ud? Var. Folk så stange? Nå, syger? Nå. Ja, det er det også, men der er vel også lidt barser i den? Nå. Ja, ja, ja, ja, men det, det, ja. Jeg. Tror det var nærmere derfor, man begyndte at kunne få sådan sår på fingrene, som det blæner af, hvis man har stået og håndteret det for lang tid, uden handskede eller noget på. Så det er jo lidt en ond krystal. Jamen. Det er det. Jamen det er du ret i, at det. Kan godt være fordi der er en fri proton, eller er det fordi der er noget OH- der er der til. At sige af? Ja, som kan optage nogle lign. Det kunne godt være. Ja, ellers så er det fordi den er jo, den er jo ret, hvad hedder det, den er jo ikke særlig hård. Den er ret lav på Mohs hårdhedsskala, som man kender, hvis man kontra diamanter som bare var i 8 år diamanter 10 på skalaen, gibs det ved jeg ikke om nogen i hvert fald har et forhold til det er sådan rimelig smuldrende det er på 2 og vivanit ligger på halvanden til 2 så det er sværere end gibs så det kan også være at man får en masse små. Mikrokustater inde i fingrene. Og så bagefter, når man har de der mikrosalder, så er de så basiske. Spændende. Jeg kan godt se hvad du mener med at man får meget førstehånds beskrivelser fra de der hekse sider. Det er mega godt. De. Har jo pillet ved det i mange år, tusind om året, skal du huske de her hekse. Jeg synes det er meget fascinerende det der med at det lige så stille skifter farver. har man jo i gang troet at den tog unde ånder til sig og så er det faktisk bare kedelig, kedelig mil. Så. Er det bare kedelig kemi. Og. Jeg synes jo egentlig at kemi er lidt mere fascinerende fordi fotoner den optager. Jeg. Synes faktisk kemien her i er ret spændende. Man. Kunne også have bestået den i et mørkt hul, og så kunne man se at den begyndte at komme lys ind. Hvis man kunne se den uden at putte fotoner på den, kan man ikke. Nej, det er rigtigt. Så. Bliver den mørk. Og så bliver den mørk. Det er da fascinerende det her med at den bliver skabt ud af knogle og sådan noget. Og at den så også kan det der med foto-observationer. Det er ret vildt. Der. Er så kommet en artikel fra 2024 som jeg kan gå dybere ned i. jul og august 2024 og det er den eneste der siger det men de siger at det nok ikke er fotoindoduceret og så tænker jeg åh gud nej åh. Nej det gider jeg ikke lige bare hvad så? altså læs du lige jeg skrev det lige. Og de havde lavet et eksperiment med det sagde de var og det viste sig at det måske mere var oxygen alligevel der gjorde det men de havde kun lavet forsøget øh med lys, uden lys, og så hvor der var med lys, der havde de også oksygen sammen med, så det var sådan lidt, jamen, de havde ikke lavet, du ved, med. Oksygen, uden lys. Den. Manglede lidt for mine øjne til at sige, at det var ikke på grund af lyset. Og samtidig så er det her heller ikke en, altså de har kun gjort det over et par dage. Det her farveskift, det tager laaaang tid. Ja. Det er også lidt vildt egentlig, altså det tager så lang tid. Det. Er ikke hurtigt. Nej. Fordi man har også brugt vivianitpulver i malerier, ikke i sådan en stor grad, men altså til at få en farve. At brænde lidt i en blå, en. Lyserblå, så det må jo være det første trin, som man har. Malerier. Med blå himmel. Ja. Så det her maleri af Johannes Hvordan udtaler man det? Det er hollandsk. Hvem er han? Han er sådan rimelig kendt. Nå. Er det ikke Fermor? Fermor. Ja. Måske, jeg ved det ikke. Fermier? Nogen ved det. Der er det i de lidt grønlige, blålige nuancer i tæppet. Ja. Som skulle have været blå. Ja. Det var oprindeligt, at det skulle have været blå. Det er i den, der hedder rofosken. Så det er meget fascinerende. Og. På et tidspunkt, så blev det jo nok sort i tæppet. Ja. Fordi det er allerede sjovt. Ja. Men det er et gammelt billede. 1656. Ja, og så er det alligevel kun blevet grønligt. Så. Det kan være engang om 200 år, hvis det billede stadig er der, så kan det være det er ved at være sort. Ja. I. Tæppet. Og sådan er det jo egentlig med rigtig mange malerier, altså der sker jo virkelig mange kemiske processer der i, som, hvad hedder de, dem der passer på dem. Hvad nu de hedder? Konservatorier? Ja, de hiver deres hår ud af, fordi det er sådan lidt, åååh hvorfor brugte de den her irriterende pigment, men det var fordi det var det pigment der var. Ja. Til gengæld eller det kunne et eller andet sjovt. Ellers. Så har den der, vi vil have en lidt blå farve været super, super flot. Det er, da han lige lavede det. Ja. Det kan ikke sige sagtens være, at det kan også være... Altså. Den har lige passet bare sådan perfekt ind i den blå farve. Ellers. Så har... Så har blå jo også bare været mega dyrt. Ja, altså... Labis Lazuli og... Ultramarine og sådan noget, altså det er jo... Blå pigment har været ret dyrt. Højs og blå! Jamen, det er jo det første kunstige pigment, er det ikke? Jo, det kommer. Så det kommer jo først meget senere. 200. År efter det billede der. Ja. Så... Så altså, det har jo... Det kunne også bare være grunden til at det er sådan... Jeg gider ikke bruge så mange penge på det Men ja, det er jo der man brugte de forskellige malerier og også arkitektoniske dekorationer Så det er vel noget maling på bygninger Så udover at lave. Malerier tilbage i 1600-tallet Morten og være god til heksekunst og katte og sådan. Noget overhovedet Ja, det kan det jo, hvis at man tænker på hvad det indeholder. Gerne. Fosfat. Ja. Er der noget der, hvor du tænker, det er brugbart? Ja. Fosfat. I. Hvert fald, ja, altså fosfor. Det er da en begrænset... Ja. Det er en begrænset kilde, dem har vi ikke mange miner i. Nej. Og vi bruger det jo i et væk i kunstvidende. Grunden til at krystallen kommer ud af liv, er jo fordi liv skal bruge fosfor i DNA, ATP, sådan nogle gode molekyler der. DNA er ret relevant for liv, altså så det er ret vigtigt. Det er derfor planterne de vil gerne have noget. Og. Vi skal også bruge det i vores knævler. Ja. Det skal vi jo så også Det er jeg rimelig Men man mener faktisk at det er derfor Knorler oprindeligt blev dannet at det var bare et fosforlager Som organismen ligesom kunne tage af Når den manglede det Og så blev det så hårdt til sidst Ja så fandt den så ud af at man kunne have et internt skelet som virkede Ja det er jo lige dejligt Ja, så planterne skal jo have det, det er jo derfor det er i kunstskødning Og vi kaster os jo rundt med det Bare nej! Og vi nej nej nej! Især når vi skider Vi bruger jo overhovedet ikke alt det fosfor vi indtager Altså der vælter bare rå mængder af det ud i vores spildevand Og Og som du sagde, det er en begrænset ressource Så det er ikke sådan skidesmart at smide væk i toilettet Og det kan også det samme træk som kvælstof Så det er heller ikke sådan super godt at udlede for meget af til miljøet. Så hvis man nu kunne få noget jern til at fange det Ja, i. Vivianit Og det tror jeg de er i gang med Ja, jeg fandt et. Par videnskabelige artikler med det i hvert fald var jeg kommet op på lidt større skala med at arbejde med det, så det lyder da lovende. Men. Det er stadigvæk i pilottest fase agtig noget? Jo. Jeg sad og så kiggede bare for sjov for svært, det var lige at lave noget VVN, det droppede jeg så alligevel af børn. Det var ikke bare sådan uden videre. Nå. Okay, altså sådan. Det. Var ikke bare lige at tage noget fosfor herhjemme og lidt jern herhjemme og. Så lige røre rundt. Altså det er vel fordi fosforen og jernen meget hellere ville lave noget andet? Almu-jernet. Ja, så det kræver et kontrolleret miljø? Ja. Det skal nok have noget kontrolleret miljø, nok en katalysator af en eller anden art. Okay. Men det var jo ikke noget af de nævnte i artiklerne, hvad kan du sige til ham hva? Ikke. Uden jeg skulle komme igennem en paywall Årh nej Vores podcast mine damer og herrer er ikke rige nok til lige nu At vi kan betale til alle tidsskrifter der findes i verden Det bliver godt når vi kan det Og det var en spændende artikel, så er det bag ved et eller andet geolog, kemiker, et eller andet, hvor jeg er sådan. Den skulle jeg nok heller ikke bruge til noget. Men det er jo spændende nok at det måske kan bruges til. Det mål Ja, og det fede er vel netop at det også er magnetisk Så du kan bare tage nogle magneter og så få det ud af spildevandet Ja Det kunne være ret fedt Det. Kunne være fint nok bare at have en masse magneter siddende på hver sin tid i et spildevandsrør Ja, og så. Bare lapse alt det vi lige nu har fået skabt Ja, og hvis du. Først begynder at skabe det så er det jo ligesom så meget ender med krystalpoden i så burde de jo være forarbejde for det og gro hen på. Det Ja, det er rigtigt så mere. Vil have mere med nogle af de krystaller der jo som vi snakkede om på et andet tidspunkt med krystaller at hvis du først begynder at have nogen. Så vokser de og de bliver vel oprindelige så bliver de vel også podet netop på altså sådan noget andet mineral altså muslingskaller eller knorler eller sådan noget. Eller et jernholdtigt mineral på det billede. Der Men det er jo heller ikke den eneste måde man kan få fosfor ud af spildevandet på. Nej. Det er bare en lidt sjov måde måske man kunne få det ud på. Ja. I hvert fald få den sidste procentdele. Og. Man kan sige at idéen med det her, netop fordi det er magnetisk og det laver krystaller osv. Altså det er jo ikke opløselige krystaller i vand, så det ville være noget man rent faktisk ville kunne skubbe ud på en eller anden måde, altså filtrere fra. Ja. Præcis. Det er ret fedt at det så ikke er opløseligt. Det. Er jo det med eventlige problemer, så er du glad, det her er lett opløseligt, det er super dejligt Så hvordan. Får jeg det væk fra alt andet lort Men jeg synes jo det er fedt dem der har fundet på det, de kræver deres kemi Spildevand, det har en anden rå fase i spildevandsanlægget Og Og hey, vi kan godt se, der er noget fosfor i, det vil vi gerne have ud. Hey, hvad sidder der ved siden af? Det er noget jern. Og, kunne vi bruge nogle marmonater for at få det ud? Altså, de katters kemi. Det er meget fedt. Men. Øhm, på en tierlisten måde. Ja. Hvor vi prængserer denne nekrokristal. Heksenes. Både lidt spændende og lidt farlig. Ja. Det er jo lidt spændende med en kristal, der er farlig at røre ved. Ja. Det er det. Der. Syver ondskab til sig. Det. Er ren Halloween. Ja. Jeg. Er jo ren Halloweeneren, så jeg har sat den til en eger. Ja. Det har jeg faktisk også. Jeg. Var virkelig ved at sætte sådan en arm-f. Men! Ej, den kan alligevel lidt! Det. Kan alligevel lidt, og den er rigtig... Altså. Har den sejt kemi i! Det. Er jo ikke, fordi den går og slår folk i hjel! Ej. Nej nej, den fanger jo ondskab, sku' jeg tænke på! Ja, det er jo det! Og det må også give lidt, ej! Og. Så har den jo inspireret lidt, men altså, jeg vil godt sige, at det er en ære! Jeg tror, at det er en af vores første rigtige ære, den her! Jeg. Kan heller ikke huske nogen ære! Det er godt, at vi har en! Men. Vi mangler, altså, det... Altså. Jeg synes, at den ligger fint på en ære! Altså, netop det her med, at, altså... Og. Så kan det være en gang om to, at vi skal revisit det, når vi begynder at høre om, at der bare er overflodet Vivianit lige pludselig. Det. Siger vi jo i alle afsnit. Ej. Ikke Estia-afsnittene. Ej. Fordi de virker. Men i alle de andre. Vi er gode ved dem, hvor man siger, at vi tror på dem. Jeg ved sgu ikke helt, hvor meget jeg tror på dem, men jeg synes, at det er fedt, at de undersøger det. Det kan sagtens være, at det virker. Yes. Ja, så jeg tror også jeg har det lidt som med Halloween, det er også sådan lidt af højtider, der er det måske også lidt på E-tier, så det passer meget godt. Hvad. Er Danmarks svar til, hvis vi endelig tager, i stedet for det som faste navn er, til Halloween? Jamen. Det var jo kvarts, var det ikke? Det. Er kvarts, det er i orden. Åh gud, vi må have kvarts med på en anden tidspunkt også. Vi kan køre sådan en hel hekseserie. Ej. Det prøver vi ikke. Men mineraler? Det. Kan jeg noget af. Vi håber I har hygge af med det her lille Halloween afsen folk. Vi. Håber I gav låg sammen med os. Det var lidt steneren. Ja. Det var lidt steneren. Vi håber i hvert fald, det er hyggeligt, og hvis I har noget feedback til os, så er I velkommen til at skrive til os på diverse sociale medier. Der findes et link nu, et linktree, noget så fancy i vores overordnede show notes, altså det hele til introduktionen til showet. Der står der et lille link, hvor der står linktree. Så kan man gå ind på det, og så er der links til alt. Alt. Simpelthen. I hele verden, universet. Eller bare der, hvor vi er tilgængelige. Ting. Til os. Så send os noget feedback og ranger os, og alt det andet går ind der, ligesom vi rangerer kemikalier og kemiske koncepter. Yes. Det er godt. Slikkerleballade! Slikkerleballade! Kan I have det godt derude.