Flussyres særheder

Flussyre er omgærdet af mystik (i hvert fald for Morten) med tilhørende myter. Flussyre er hydrogenfluorid opløst i vand, og er måske bedst kendt for at være farlig. Så det må være en virkelig stærk syre!?... Nej, overraskende nok er det defineret som en svag syre. Men bare rolig den har en masse andre særheder, som gør at den skal behandles med respekt. Vi får os også et nyt cowboy kemiker idol i dette afsnit, som nok ikke er sidste gang vi hører om. Lyt med og vurder selv om de ting vi bruger denne sære syre til er det værd.

Link til omtalt artikel https://www.dr.dk/nyheder/indland/tidligere-ansatte-staar-frem-teflonfabrik-har-sendt-aetsende-nedfald-ud-af 

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Magnus. Det er dejligt at skulle snakke om kemi igen. Ja, det er det. I dag der er det et lytterønske hvor vi skal snakke om. Ja. Det er faktisk på nogen måder sådan et flerønske. Jeg har haft et par der har ønsket det og du. Jeg har også haft et par stykker. Ja. Og vi skal snakke om noget der er temmelig hisset. Ja. Og specielt fordi det har været nævnt i i sådan noget populær kultur i nyere tid. Så der er lidt myter om det? Der er mange myter om det. Og det er flussyre, så hydrogenfluid. Ja, det lyder også sådan lidt hisigt. Ja, det gør det. Ja, flus, det gør det. Øhm... Det er jo teknisk set en syge. Så kan vi komme ind på lidt omkring det. Som jeg sagde, hydrogen florid, det består af hydrogen og fluor. En af hver. Hold da op, komplekst. Ja, det er den mindste af de der, hvad hedder det nu, hydrogen halid syre der. Ja. Den de fleste kender, det er jo saltsyre, altså hydrogen klorid. Ja, det er den... Det er den gængse, altså saltsyre. Den er bare... Og den kender folk som at være en hatans izzi syre. Den edder bare ting, og bromsyre nederen, den er også en rimelig izzi en. Ja, den lyder også ret nasty. Så det tænker jeg da også, at hydrogenlorid er. Den er jo så faktisk klassificeret som en svag syre. Ja! Ja, men vi snakker lige om hvorfor det er en svag syre lidt senere, for jeg tænker vi snakker om, hvor finder vi den henne Morten? Så der er en masse, altså der er en masse myter om det, at den er rigtig ond, men den er faktisk en svag syre. Ja, det finder vi ud af. Det finder vi ud af, men det er tekstet til en svag syre, men den er, og den er også, den lever op til mange ryglerne vil jeg sige, den er ond. Ja. Ja, ja. Men du sagde jo, hvor man finder det henne? Ja, man kan jo finde det i naturen. Altså hvis man har, Altså, den kan være som en gas, det kan den godt lide. Ja, er det vulkaner? Det er faktisk et af hovedprincipperne i verden, man finder. Er det vulkaner, eller hvad? Siden du spørger på den måde? Ja, det tror jeg. Ja. Øh, hvad er der ellers? Altså, er det jo blandt andet i vulkaner, eller ude i kropninger og fjelde, områderagtigt noget. Altså, at den gasser ud af fjelde? Nå, nej, nej, den gasser ud af, undskyld dig. Det var det, du snakkede om. Nej, den gasser ud af vulkaner, ja. Ja? Ja, ja, ja. Men du spurgte om hvor man kan finde den? Nå ja, men jeg sagde at det kan godt lide at være, altså F2 er jo en gas. Og HF er også en gas. Ja ja. Men man finder den som et mineral. Nå, nu snakker vi ikke om fludsyre, nu snakker vi bare om... Ja, bare som fluorid. Fluorid generelt, det man får fludsyre fra. Nååå, okay. Ja, men det er lidt vildt det der med at det gasser ud af vulkaner, det vidste jeg ikke før vi gik i gang. Nej. Hvor at øh... Altså, det er sådan... Men... Men... Okay, vi er så lige en hurtigere side her, fordi... Du havde sagde, at du havde kigget på en masse, men det giver faktisk mening af, hvorfor det gasser ud af vulkaner. Ja. Fordi hvis man f.eks. tager øh... Florid. Det er et mineral. Det. Er et mineral. Som er, altså, calcium florid. Ja. Så... Det er en calcium to. To. Flure. Ja. CaF2. Altså, calcium er bekendt for kalk og andet. Men det her, CaF2. Ja. Yes. Du, der er nogle sten. Hvad gør du med de sten? Så. Tager du og fyrer koncentreret svartsyre på dem. Selvfølgelig. Det er et go-to løsning, og man bruger det stadig, fordi det virker, men det er bare sådan klassisk gammeldags kemi, der bare er sådan, jeg skal have den der sten til at gå lidt i stykker, jeg kan jo smadre den, ja det har jeg også gjort nu. Eller noget svartsyre på den, vel? Ja. Vi skal se hvad der sker. Det. Virker ikke sådan helt, så varm det op til 265 grader, så er vi der, Morten. Og det er også derfor, hvorfor det kommer sådan, man kan godt kæmpe med vulkan og andet, fordi det er varmt, og. Der er nogle svartsyre. Ja, det er i hvert fald, altså der kommer en masse svalgsyre ud af vulkaner ikke også? Jo. Ja, så det giver også mening at der kommer en... Der. Er nogle flussyre, hvis der er fluoridt der selvfølgelig, ja. Jo. Men det giver også, ja, altså der skal undskab til at lave undskab, så det giver mening at det er svalgsyre. Ikke. Bare svalgsyre, det er koncentreret, så det er sådan hissige svalgsyre jo. Ja. Og så er det at hårdene fra svalgsyre hopper over og tager kalsiums plads. De laver ligesom en byttehandel Og så får du jo HF High five High five Ej øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø. Der er mange af de der processer, hvor man... Hvis man kan få et produkt som et gas, det er jo bare træls. På laboratorisk skala nogle gange gør. Men hvis du kan samle det op som et gas, så er det bare fedt. Ja. Fordi så kan du kondensere den bagefter, og så måske... Måske følger det lige lidt andet snask med, men så kan du lige distillere på det, og så er det så godt som rent. Og. Så opdøs det i vand, og så... Jeg. Ved ikke, hvorfor jeg blev så overrasket, fordi det var en meget simpel forbindelse. Så på den måde, så burde jeg ikke blive overrasket. Men det er måske det der med alle myterne, og at det ikke er noget, man møder i hverdagen. Men altså, det blev jo først lavet i 1771 af den svensk-tyske kemiker, Carl Wilhelm Schelle. Carl. Wilhelm, det er bare godt nok i sig selv. Så. Det blev jeg lidt overrasket over. Og altså, jeg elsker bare, når man kigger på navnene på publikationer fra den tid af. Det. Er kvalitetsnavne. Så. Hvis vi lige kigger ind på Wikipedia-artiklen om ham, så er det sådan nogle sjove ting, han har arbejdet med. Spar. Det ved jeg ikke om det er. Det er flint. Barit. Flåspar. Preparation of white lead. Altså sådan... Så får vi lige lavet noget bly. Sådan. Eter der. Ja. Preservation of vinegar. Okay. Ja, åbenbart. Det er åbenbart svært nok. Acid. Of fruit. Especially of raspberry. Bly. Amalgam. Ja. Ja, ja. Det er sgu de gode gamle dage. Ja. Og så hans sidste... Air. Fire and water. Fuck det er jo et album titel. Ja. Det er det da egentlig. Nå ja, altså... Oxidation. Af bly med flussyre! Der var lidt mere... Der var lidt mere kavhøj kemi i orden dengang. Ja. Det var der altså. Han døde også... Nå. Han døde efter hans flussyre, kan jeg se. Ja. Ja, ja! Det. Stopper han i hvert fald, når han publicerer. Han. Døde, da han var 43. De ved altså ikke helt, om det var blyen eller arsenikken eller kviksøllen eller flussyren. Det var noget nye og svægt måske. Nå, var det det? Så det kunne godt være alle ting. Ej. Så ja, cowboy kemi, det giver ikke så langt en kemikers liv. Men. Fede ting han har lavet. Men. Den sidste jo. Det er altså også en fed titel. Peculiarities of Hypofluoric Acid. Særligheder ved fuldstyr. Og jeg prøvede at lede efter den, men jeg kunne ikke finde den. Ej. Den er tit. Den. Gad jeg godt at have læst. Altså alle de der særligheder, som man har observeret i 17... 71. Åh gud, det er jo dengang man smagte på tingene også. Ja. Det smagtes særligt på tunge. Det er fedt. Så altså, jeg tænker, hvis der er nogen, der lige tilfældigvis kommer forbi det svenske videnskabsakademis arkiv eller sådan noget, så må de jo meget gerne lige sende en kopi til os. Jeg tænker, den er der. Fordi det er vel bare nogle gamle publikationer. Det. Må være en bog et eller andet sted. Ja, ligesom de der gamle Ankevande artikler fra 18. til 100-tallet, det er jo også i bøger. Ja. Det er altså det, der er helt umiddelbundet. Ja, du har en fra... 1911. Er det ikke 1917? Nå. 1917. Er det ikke sådan et godt år, hvor. Der virkelig var gang i kemien? Jo. Men publikationen var der ikke mange af. Nej. Øhm... De. Skulle bruges. Andet steds kemikerne end at lave videnskab. Godt, så du tager noget sten, det skal lige være den rigtige slags, så hælder du noget svovlesyre på, varmer det godt op, så får du noget flussyre. Fantastisk. Hvad skal vi så med det flussyre? Jeg. Vil godt lige sige, det er sjovt lige når man snakker om det her, for da jeg sad og kiggede rundt på det også, der var også sådan en materialeside. Der er fortalt om, hvilke koncentrationer man normalt finder fludsyre i. Det var sådan 60% til industribrug, 40% til hjemmebrug. Det er jo selvfølgelig en amerikansk tid, hvor jeg også bare sådan tænker, hvad havde du lige brug for fludsyre til? For jeg troede altid, det gav aldrig mening for mig. populær kultur og andet. I Breaking Bad, det er jo der alle eleverne de har set også den her fantastiske tv-serie, der er rigtig god. Nogen tænker kemien er lidt mystisk, men der har de jo det med. Og der har de også nogle store dunkebøgers ting, hvorfor har de så meget? Men ja, selvfølgelig hvis du kan købe det i. i håndkøb groftsagelser Ja i byggemarked Byggemarked til. Husbehov Fordi du bruger det til at fjerne altså sådan feltrens og fjerne rust. Det går Jo jo, det er rigtig godt til at fjerne rust Ja Det er det Og andet Og andet Men ja, så det er derfor man bare kan købe det i ro mængder men det virker stadig bare som om man tænker overkædet Overkædet ja Der kunne bruges mange andre meget mindre skadelige materialer Fosforsyre Ja, fosforsyre Men det er jo det der når vi er tilbage i nogle af de ting hvor man snakker om sådan helt generelt, med hvad skal almindelige dødelige mennesker have lov til at købe i håndkøb? Der er det her måske på listen over. Det har du ikke brug for. Ja, men teknisk set er det jo en svag syre. Ja. Tilbage til den del af det. Vi kan komme ind på Break and Bat igen lidt senere, men... Og. Hvorfor vi ikke som samarikanere skal købe det. Ja. Men flussyre er betegnet som en svag syre, og det er fordi at en... Da vi snakker om syrebaser, får du nogle afsnit tilbage. Det der definerer en stærk syre, det er der hvor vilde den egentlig er til at afgive sin hydron, altså sin H+, sin proton. Og der er problemet, hvis man kan sige det sådan for flussyre egentlig, at den spænding er rigtig stærk. Mellem hydrogen og fluor? På. Grund af at der er så stor forskel i elektroniktivitet i mellem hydrogen og fluor? Ja. Det og fordi at fluor er lille og det er hydrogen også. Nå. Ja selvfølgelig. De. Sidder virkelig tæt og hiver godt fat i hinanden. Så der skal noget til for at fluor den slipper. Ja. Og så er det også noget med, at de danner hydrogenbindinger i opløsningen, ikke? Jo. Fordi elektronet er så meget over ved fluer, at... Nu. Kan vi namedroppe hinanden med elektronegativitet. Det er jo den, der klokker skalaen ud. Ja. Det er den, der øvers på elektronegativitetsskalaen. Og. Det er derfor, den er så ond. Ja. Hvor end den er, så er der bare sådan et dødt hul af negativitet. Ja. Det er virkelig den værste person i rummet, man kan møde. Det er bare sådan... Øh, alt er lort. Det er sådan det føles nogle gange, når man kigger på det. Alt negativitet, der bare er samlet deromkring. Og det udnytter man, det snakker vi også om senere. Men det er i hvert fald derfor, at den ikke er så stærk en syre. Alt. Er lort. Giv mig alle jeres elektroner. Ja. Så bliver jeg glad. Til. Gengæld er det jo så en svag syre. Men til gengæld bruger man det jo så som en... I stedet for at tænke på det som en proton-hydron-kilde, som man gør med andre syre, så er det jo en florid-kilde. Okay. Så dens ætsende egenskaber kommer egentlig ikke fra det vi klassisk tænker på, når vi tænker på en syre, at den er god til at kaste hår efter ting. Den. Kommer fra fluoriden, altså fluor minus. Okay. Så det er fordi den skubber sin hår væk, og så tager den noget andet i stedet for? Ja. Så den opfører sig på en måde mere som en base? Ja. Lidt derhenne i hvert fald. Men. Det er det ikke? Nej. Det er jo teknisk et kortspruderende fase til et syr. Men den opfører sig lidt derhenne. Og det den også går ind, nu snakkede vi om rust før, og det kommer vi også lidt på senere, men det den egentlig gør, det er at den kan gå ind og udkonkurrere oxygen, når. Man har rust jo. Nååå, ja selvfølgelig, fordi det er jern og hilt. Det er rust. Så tager den. Det. Kan den godt skubbe ud, fordi at flura er lidt mere elektronegative end oxygen er. Og. Så tager den så jernen med sig i opløsning. Ja. Det er jo det, så bliver det jo ligesom at du bare er en hit i en form for rust på den på øjet, men det kan også. Godt fjernes Ja det er vel derfor man bruger det, for at få det. Væk Så får du rusten væk og så kan du Okay så den sætter. Sig på ildsplads Ja Godt nok Men. Det bruger man generelt bare til den kan statte på den måde der Ja. Så den kan også sætte sig som som andre ting, altså den er bare mest negativ, så den sætter også bare og skubber alle andre negative ting væk. Det. Er jo ligesom vi ser klor, altså kloridion, altså det er jo døgten at sige det godt, men klorid, det er jo også et oxidationsmiddel, og det er, og oksygen er jo også, nu er vi tilbage til et redox andet, men det er, og det er fluorid jo sjov nok også, men fluorid er jo bare, det er mere et elektronegativ, så den kan godt udkonkurrere de andre. Check. Men det der er lidt spøjst, det er jo det der med at det er jo en svag syre, og vi snakker om at den kan godt og dit og dut og dat, men den er jo meget en bøgemand, når man snakker meget kemi. Det er også det den bliver brugt i Breaking Bad, der er man jo også bange for den, eller i hvert fald respekt for den. Jan. Skal vi høre nogle af de her populære videnskabelige myter? Det. Kan vi høre. Det kan vi godt, så kan du jo så snakke om hvad det rigtige gør ved mennesker, men... I Breaking Bad, der bruger de det jo, eller vil de bruge det til at opløse en personlig... Altså. Et liger? Et. Liger. Det kan du så nok snakke om, når du snakker om hvad det gør ved en krop, men... De viser lidt det der med, at det bliver bare sådan en eller anden mystisk lyserød masse... Der ligger der skuld på rundt i et badekar. Jeg kan huske at jeg så den scene og tænkte at det lignede mere af noget base. Hvis man har taget stærk base og puttet kyllingbryst i, så bliver det også sådan en lyserød væske masse ting. Men det de så har med der er faktisk interessant det er jo det der med at badekarret som han ligger i, som er i sådan et emalje-badengar. Ja. Det bliver oplyst, dog meget meget hurtigt, men ja. Hvad. Er emalje egentlig? Det. Tager vi et andet afsnit om, Morten. Det er sådan behandling, man laver ovenpå metal. Okay. Men... Nå. Men det kan åbenbart reagere med syre. Åbenbart. Ja. Med flussyre. Ja. Der nævner de også det der med, at den skal opbevares i plastik. Og det er også det jeg altid har hørt. Det skal opbevares i plastbeholder. Det må ikke opbevares i glas eller andet. Det skal opbevares i plast, for det æder glas. Ja. Det kan simpelthen, som noget af det... Men. Igen... Nogle. Få ting, så kan det tygge sig igennem glas. Ja. Fordi hvad er det, glas er? Øh... Siliciumoxid? Siliciumoxid. Ja. Så det skubber... Ja. ...oxygenen. Væk? Ja. Så... Så er der bare lige pludselig... og. Så får du silicium fluorid i stedet for som måske faktisk nej silicium får du silicium tetrafluorid måske altså metan analog så den er måske faktisk også en. Gas pas den del af det der er jeg ikke helt sikker på øh. Det tror jeg lige vi skal jeg går lige til den store google maskine. Hvad siger den store google maskine som ord? jamen. Den er værd i Wikipedia Siger at det er, den har et k-punkt på minus 90 grader, så ja det er en gas. Så. Den vil lige så stille æde glaset, så vil du få en gas der bobler ind i glaset det starter med, så ja. Ja. Det er jo, altså, det siger de også at det blev lavet ved at det reagerer med Silicium Dioxid. Og at det også var vores gode venne der opdagede det. Ja. Så det er nok en af peculiarities. En. Af særhederne. Men det er jo det, og det er jo også derfor det er på den der Burman-status, fordi det er faktisk ret creepy at se. Jeg synes, for at nævne, en af dens søskende, hedder det vel, altså Broen. Når man har det på sin rene form, altså BR2. Det ved jeg ikke om du har prøvet det i dine bio-dage. Det er en klam, brun-orange væske. Der klatrer på siden af glaset i stedet for. Og i modsætning til fluor, så er det en plastik. Noget plastik i hvert fald. Så hvis du tager den forkerte plastik sprøjte, så bliver den opløst lige så stille. Så det skal man ikke gøre. Der er en speciel type, der er grønne, dem tager man. Hvis man har prøvet et andet, så er det virkelig creepy at se dem bare lige så stille. Man. Bruger dem ikke særlig giftigt, vel? Nå. Ja, rigtig giftigt. Så. Det er en rigtig god idé at tage den rigtige sprøjte. Det. Er det. Godt. Men ja, det er det, de viser sig, og så går der hul i Forbindt Space i Bring it Back Der går hul i badekarret, og så falder der sådan en torso igennem hele huset Og det drøbber igennem træet Jeg ved faktisk ikke, hvordan træet reagerer med... Det er jo lidt noget mere kompliceret materiale Det er jo det der, så snart vi mennesker ikke har blandet os, så er materialerne ret spøjse Emalie, det er jo ligesom os, der har været inde og bestemme, hvordan det skal være Glas, det er også os, der har været inde og være med til at sådan... og forme og så videre, men ganske vist ud fra kemiens principper og så videre, men det er nogle mere ordnete strukturer. Ja. Men altså reagerer det ikke også med carbon og sådan noget? Jo, jo, jo, det vil det gøre, men. Jeg tænker bare, at det er nok mere kaosagtigt, altså tempo mæssigt så går det nok lidt langsommere end med sådan en emalje, tænker jeg. Ja. Det tror jeg også. Det. Er nu lidt skævere eksistencer. Ja. Men der nævnte de det der med, at fordi ham der, den ene af dem, Jesse, han skulle have været ude og hente et plastik kar, de kunne have opløst ham der i. Ah. Og så var han bare dårlig, og så gjorde han det i badkarret i stedet for. Ja. Der var ikke nogen store nok, var det ikke sådan? Ja. Og han havde ikke lyst til at skære i livet, så... Senere der gør de det så, hvor de putter dem ned i store plastiktrumler i stedet for de der, man kender fra... De. Der blå nogle. De. Der blå nogle fra byggemarkedet. Ja. Ja. Bums. Ja. Øh. Andet... Men vent, men I... Nu spørger... Nu stiller jeg bare det dumme spørgsmål. Hvorfor bruger de ikke bare svolsyre? Det er jo det. Altså, den... Den er jo stærkere. Ja. Og det er jo der, hvor der er flere, der har argumenteret for, at det man rent faktisk... Hvis de skulle have gjort noget, så skulle de jo have brugt... Og svolsyret havde ikke opløst maljebadegrad på samme måde. Nej. Ellers skulle de have lavet, altså, piranha... Piratfiskevand, som vi plejer at kalde det på Institut for Kemi. Hvor du så har, har Swallowcheater sammen med, øh, hvad hedder det nu? Øh, Perksid. Nå ja. Sådan 30% Perksid sammen med koncentreret Swallowcheater. Det æder alt. Ja. Og begge ting er jo, altså... Tilgængelige. Ja, ja, Swallowcheater kan man ikke lige købe i byggemarkedet. Det kan du i USA. Seriøst, kan man også det? Selvfølgelig. Kan du det. Hvis. Du har købt plussyre, Morten, ja. Og. Du kan også købe de der gode 30%-blandinger af perkser, som vi ikke kan købe. Kan. Man købe det i USA? Ja. Nå! Gode luksusvarer. Ja. Det må man da sige. Og. Vi andre bliver mystikke godt med det samme, vi behøver. Altså, når jeg bestilte det til skolen, så skulle jeg udfylde sådan en kæmpe formular og sende mit billede, mit kørekort og alt muligt andet. Fordi jeg skulle bestille det til skoleøje med. Det var bare sådan... Jeg. Fortrød, at jeg havde blandet min egen. Jeg skulle bare købe dem med en lavere koncentration i stedet for. at det er billigt at bare blande selv. Nå. Ja, med en højere koncentration. Ja. Tage en højere koncentration og lave til en lavere koncentration. Ja. Det giver jo god nok. Men. En anden populær kultur, man kender det fra Morten, det er jo selvfølgelig fra Ye Olde Chemistry Lab. Nå! Hvor vi snakker om kryolit. Ja. Vores aluminiums afsnit. Vores. Aluminiums afsnit, der er jo ret meget fluor i kryolit. Ja. Og det var jo det her med at der var et rigtig stort depot, eller hvad kalder man det, forkomststedet i Grønland af det Og så skulle alt det mines fordi vi skulle lave aluminium ud af det Jeg kryver lidt af jo, ja, altså natrium, aluminium og fluer Så, og så var det, du fortalte i det afsnit, at for at lave aluminium nu, så bliver man nødt til først at lave kunstig krygelit. Og. Den er ved hjælp af flussyre. Okay. Øhm, så der tager du vel den anden aluminium mineral, som der er mere af? Ja. Det var det man gjorde. Og. Så hælder du flussyre på? Ja. Så ligner det, men det er jo bare så dumt. Det virker bare så dumt. Ja. Men det er jo også meget simpelt på en måde. Ja, ja. Men var det ikke noget med fordi, det havde, altså Cryolite havde et andet smeltepunkt, eller hvad? Jo. Det fungerede bedst sådan. Det. Fungerede bedst sådan, ja. Man. Kan ikke finde en bedre proces. Nej. Ja, og så tager du vel bare, altså så har du din Aluminium fluresyre type. Ja. Og så laver du jordbytning med en atom. Og voila, Cryolite. Altså det var egentlig en meget elegant, altså elegant kemiproces. Ja. Men også lidt sygt. Men. Også lidt sygt. Morten, vil du få til at love, hvorfor det er sådan lidt en bø... Der er faktisk... Jeg har nogle flere skrøner med... Jeg. Vil meget gerne høre flere, eller vil du gerne... Jeg. Vil godt have, at du forklarer hvorfor det er farligt. Okay. Og så kan jeg komme med en af skrønerne bagefter, for jeg tror ikke, jeg har delt den med dig. Nej. Okay. Men. Mine elever havde hørt den, nemlig. Aaaah. Jamen, altså igen... Jeg vidste utroligt lidt om flussyre og nok ved jeg stadigvæk utroligt lidt om det men det er spændende og det vil også sige at vi jo heller ikke flussyrer skadespecialister så hvis man tænker at man er klar til at arbejde med flussyre når man har lyttet til det her afsnit så tager man fejl man skal lige jeg ved heller ikke hvordan man kommer til jo man tager tykker sig af tydeligvis Læs op på de nødvendige forårsregler eller bare lad være med at arbejde med det Det der er farligt ved det er jo måske netop det her med at det er en svag syre Så det reagerer ikke bare umiddelbart lige på toppen, altså på toplaget på huden Det kan trænge igennem til det underlæggende vev og blodet Altså det. Er ikke ligesom hvis man får koncentreret svolsyre eller saltsyre på sig Det ved jeg selvfølgelig ikke, uanet det føles overhovedet Men det gør ondt, det brænder, det sviger og det er virkelig ubehageligt Ja. Man reagerer på det med det samme. Ja, og bare det at sidde på i en sekund, så har du et. Rødt mærke der Ja, og det her det kan du få på dig uden det er nødvendigvis til at starte med hverken følelse af noget eller efterlader nogen synlig skade Og det får så mange til at tænke, puh ja, så skete der nok ikke noget I kan lidt. Andet end base Ja Og det er. Jo sådan en kæmpe fejl, altså så skal man søge behandling stadigvæk Fordi det er farligt begynder først at ske Nu Så altså, der er jo forskellige måder man kan få det på sig Altså du kan få det på huden Det damper jo af Så du kan også indrunde det og i høje koncentrationer der skulle det være lugt stærkt irriterende stod der jeg har ikke lige selv sniffet til det, for det lukker ikke i hjulet men ved lavere koncentrationer så skulle man vist ikke kunne stole på ens lugte du vil ikke tænke over det, men det vil stadig være skadeligt så der vil det jo trænge ned i lungerne og lave Altså skader der og også fyldt dem med væske Og hvis du får det på huden, så påvirker det nærverne Altså det påvirker nærvernes signal Så selvom det laver skader, så er det ikke nødvendigvis du kan mærke det Fordi det nærverne nervesystem er blevet ramt før syreskaderne sådan rigtig sætter i gang Ja, så selvfølgelig øjnene. Lad være med at få det i øjnene, det siger sig selv. Ja. Det lyd, jeg læste op på, det er bare permanent øjenskade, skrudstrede i tæt på blindhed ret hårdt. Alt efter hvilken konstitution du har fået det i dig og så videre. Ja. Det er jo det. Og så kan du drikke det, men igen det er jo også sindssygt hvis man kommer ud for det. Det. Skal nævnes at på den der materialeside jeg fandt, de nævnte at man skulle lade være med at drikke det. Nå? Sådan helt uspecificeret lade være med at drikke det. Nå. Det var da en god idé. Jamen. Det synes jeg også var sådan en nånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånånån. Så altså Beredskabsstyrelsens kemikalieberedskab de siger at det umiddelbart farlige niveau i luften det er 30 ppm Så det er altså Når du har en million dele luft så er 30 af dem der er flussyre så begynder det at være farligt Det er ikke meget Og hvis du indtager 1,5 gram så er det dødeligt Så det er jo altså 1,5 gram om Om det så kommer igennem huden eller lungerne eller du drikker det. Så... Så ja. Det... Det er ikke så rart. Så. Der er en god grund til, at det er en bøgemand? Ja. Det er det, altså. Og hvis vi tager nogle af symptomerne... Fra. Beredskabsstyrelsen eller hvad? Ja. Fra beredskabsstyrelsen. Ja. De er altid sjovere at tage, fordi de tager altid. De vildeste worst case spill Ja, det tager. De i hvert fald højde for Altså indånding, hoste, ånddretsbesvær og smerteluftveje Klassiker Ja, det lyder meget som alle andre Ja Og blålig misfarvning af hud og slimhinder og chok. Blålige misforninger? Ja. Det kommer vi til senere, hvorfor det er. Altså. I stedet for det der sådan... Hvidlige-agtige. Noget. Ja, hvidlige nekrose. Altså tilstand, hvor cellerne dør. Ja. Ja. Øh, hud, brændende smerte og ætningssår. Øh, kan optages gennem huden og give symptomer som ved indånding. Smerterne kan være forsinket i op til 24 timer. Åh. Fuck. Lige follow-up der, den kan give symptomer og som en bedt indånding, så det vil sige du kan begynde at hoste af... Eller. Hvad? Jo, men bare! Og få åndedræts besvær. Men jeg tænker mere det er den der misfargning af hudet og sådan. Men. Der kan gå 24 timer før du begynder sådan... Ja! At du har drøbt syre på din hud, så er det først 24 timer senere du opdager det. Fuck. Øjne, brændende smerte og tårflod. Ja. Klassiker. Ja. Det er ikke så overraskende. Og kan give alvorlige øjenskader med efterfølgende synstab Indtagelse, brændende smerte, blodigt opkast, diarré, koldsved og krampe Efter optagelse ses symptomer som. Ved indånding Undskyld, jeg kom til at grine det første Ja, altså det er. Jo ikke overraskende når vi har noget der er farligt Men den der blå farve der Ja, men det er jo så fordi Den gør det her Som vi har snakket om, at den Du har en svag syre, men den er... Hvad var det du kaldte det? Det var med... Det. Er en slags fluorkilde. Ja. En fluorkilde. Så den kan binde calcium og magnesium. Og så påvirke metabolismen af det. Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø Hvis det er på huden så skal man smøre ens hud med sådan en calcium glykonat gel. Der. Stod for amerikanerne faktisk at man skulle lige skylde med vand først, jeg ved ikke hvorfor. Nå det er måske også en god nok idé. Du. Skal jo få det væk inden du begynder. Drik opløselig calcium og magnesium salte Og her er det faktisk, jeg tænker Her er det der med at der altid står at du kan drikke vand eller mælk Til hvis du har indtaget noget du ikke skulle Her giver mælk virkelig god mening Fordi det er jo en calcium kill Og magnesium er der jo også lidt af i Ja så står der andre ting hvad man kan gøre Jeg kan ikke huske om det var på CDC eller beredskabsstyrelsen der stod det her Men øh En af de ting, hvis man får det på hænderne, det er at fjerne eventuelt forurenet negle. Det er jo klamt. Men det giver jo god nok mening, at det kan snige sig ind under. Så ja, hvis det ikke var klamt nok i forvejen, så... Men. Det der calciumgluconat, det er jo sådan noget gel noget, man kan smøre på. Eller få intravenøst, altså man kan få det sprøjt ind også. Og der sad jeg også og kiggede på bivirkningen, for det var også bare sådan en... Det er på recept i Danmark i hvert fald at skulle få det der calciumgluconat der, det kan du bare få udleveret. Og. Det var fordi du gav overdose af dig selv med calcium i stedet for? Ja. Rigtig nemt. Det er jo egentlig bare calcium bundet til noget sukker. Og så kunne du spille det på som en gel, og det er jo det der som... Det er jo sjovt, det er jo ligesom at rende hjem til mor-agtigt for flueren. Altså den bliver til kalciumflorid igen. Nå. Ja! Så. Det er jo bare sådan, så kom hjem, hjem, hjem. Det binder til det her kalcium, der sidder her i stedet for. Måde bedre, måde bedre. Og det er jo det man gør. Men det er sjovt at snakke, for nu sagde du det der med at fjerne negle, og så kan det jo godt være igen, at vi er tilbage til den der ens krøne, måske ikke ens krøne alligevel. Og nu tror jeg ligesom ikke at sige det. Klassikeres krøne man får, historien man får på Institut for kemi. Ja. med flussyre, når man får sit sikkerhedskursus. Det er, at der plejer at stå en klar med en økse. Åh. Ja, det er rigtigt. Det. Er klichéhistorien man får, at så hakker man bare læmestelen af. Ja. Fordi at det netop kan rejse. Og det er jo også det, der er jo en kanchumkilde til i kroppen, der er rigtig hyggelig, som den kan gå ind og lege med. Tænke. Tænke, tænke, hvad kan det være? Det. Kan være den der gode gamle knogle. Ja. Som. Den også bare kan gå ind i, og den kan bare, den bliver der så. Det er jo derfor de snakker om det er klamt på det punkt, og man snakker om det nemlig, at man så amorterer, hvis det første er noget så langt ind, men så skal det alligevel også have hygget sig et stykke tid. Altså. Med det jeg læste fra, altså der var jo slet ikke snak om sådan noget på Beredskabsstyrelsen eller CDC, altså jeg synes faktisk, altså det lyder alvorligt nok, men det var jo ikke de her sindssyge ting, altså som at, du dør med det samme, Og så rejser det. Igennem blodbanen og knoglene op i dit hjerte, og så dør du. Så handler det om, hvornår du slår noget med øksen. Det. Er en meget farligere sikkerhedsregel, fordi du kan jo godt få noget meget let fortøndet på, og hvis der er en, der kommer med en økse og hukker den af, så forbløder du i stedet for. Det er jo kun, hvis det er koncentreret. Og du får det i store mængder. Beredskabsstyrelsen der, det var 60%. Ja. Ja, ja. Så. Det er helt easy. Ja. Men det kan jo være så lidt, at det bare er irritation og opkast. Det kan være det niveau, vi er i. Så det kommer rendt på koncentrationer og mængde, man er udsat for. Men. Det er jo også derfor, at for dem jeg kender, der har arbejdet med det på Institut for kemi, der har de jo været i sådan en, der hedder Glovebox. Altså en handskekasse. som har udsugning i sig og så har du hvad? Jeg. Tænker bare stadigvæk at så arbejder man sådan med 60% ved Institut for kemi og så over i USA der arbejder man med 40% bare lige at hælde det på bilen. Ja. Forhåbentlig ikke på den måde, men ja. Men det er jo sådan en kasse hvor der er suge i og så er der egentlig også sådan små sluge så du kan tage tændene ind osv. Og så har du små handsker på og handsker på og så stikker du hånden ind i sådan en større handske. Jeg. Tænker det går igennem nitrilhandsker og sådan noget. Jaja. Men dem har du på som sådan en sikkerhedsværn under den der store kæmpe gummihandske Og så står man og sådan akavet og arbejder lidt ligesom dem der, der bruger... Som om alle lyder og kender det Men sandblæsere, det er også en handskekasse, du. Bruger til det Det er sjovt, det har jeg prøvet nogle gange Jeg kan. Ikke huske, hvornår Men det er i hvert fald den der klassikerskrøn der med, så hakker man bare løs Og som du også siger Det er jo rigtig sjovt, for det har jeg ikke engang tænkt over. For det er jo bare sådan, at så er det jo, fordi det er pisse farligt. Men det er da pisse farligt at hakke en arm af eller et eller andet. Du risikerer da bare at få blødet, før apotaksen kommer. Alle. Har bare været så optaget i historien, at det er en skide god idé. Det kan vi godt se. Det er en god løsning. Jeg. Står bare og kigger ned. Jeg har da fået på lovet. Åh nej. Ej. Der ramte lige noget på halsen. Øh, godt. Så ja, altså... Men det er en god idé i hvert fald med noget af det der calcium gel. Og indklare noget calcium ammonatium. Og. Jeg tænker, nu har jeg jo ikke været i den afdeling på Institut for kemi, men jeg tænker da, at de har noget liggende. Ja. Det tror jeg også. Og ellers så tager man jo bare det første og bedste calcium opløsning og smør på. Det skulle jo også gerne kunne virke. Der. Er sikkert noget kalkvand et eller andet sted, der ikke er så godt for. Huden heller, men bedre end det andet. Men altså, det det kan gøre er jo, Altså kalcium bruger vi jo til nogle ting i kroppen. Ja. Og. Knoglerne for eksempel. Så her... Her er det... Her er det sådan lidt underligt, fordi så det... Så udfælder fluorionerne sammen med kalcium på knoglerne. Så det er jo egentlig... Det er jo egentlig lidt det modsatte. Det kan også sagtens nedbryde knoglerne. Så kort tids påvirkning det er jo, at det begynder at nedbryde knogle. F.eks. i fingerspeserne, hvis du har fået det på fingrene. Men lang tids virkning det er, at det vandrer rundt i kroppen, tager noget kalcium, sætter sig på knoglerne. Og så får man faktisk en hårdere og mere dens knogle. Tør ikke. Blive Wolverine? Ja, det. Lyder megafedt ikke også? Nej, fordi de er mindre elastiske, hvilket vil så sige at man får konstant brud i dem. Knogleskødighed? Ja. Men. Jo egentlig lidt... Altså knogleskødighed er jo mindre... Hvad hedder det? Dense? Ja, det er det. Så det er jo egentlig det modsatte. Og ja, udover at sætte sig på knorlerne, så sætter det sig også andre hyggelige steder, altså i andet bindevævs, og brusk, og ledbånd, og sådan noget, så du begynder at... Det som lyder på officielle blodpropper, det er da spændende. Øh, sikkert også, øhm... Men før at det giver blodpropper, så... Så er der noget helt bestemt i kroppen, der bruger calcium ioner til dets funktion, og det er musklerne. Ja. Så for øh... Altså... Når calcium ioner bliver frigivet ind i en muskelcelle, når den har fået et signal fra nervesystemet om at den skal bevæge sig, så får det det til at trække sig sammen. Så det er basicly en vigtig del i at få musklerne til at virke, det er at der skal være nogle calcium ioner til stede. som kan frigives når musklerne skal arbejde og så kan samles op igen når musklerne skal slappe af det klarer systemet helt selv, det er nice Hjertet er også en muskel Ja Det vil sige, hvis der lige pludselig ikke er nok calcium til stede i en system for eksempel hvis flussyren har bevæget sig rundt i blodbaner og scavengede det hele og derfor også hjertet Det får alt blodet omkring sig, så flussyren kommer også hurtigt derop og tager alt calcium der, så begynder det at slå anderledes eller stoppe med at slå, så hjerterytme, forstyrrelser og helt til hjertestop kan du få, så ikke så godt, så det er der hvor den Den især også er farlig, at den simpelthen bare stjæler alle kalkemiljoner, og så dør du i hjertestop. Kan jeg. Vide om man kunne lave sådan en sindssyg cocktail, hvor man fyrer flussyr ind i blodbanen, og så det der calciumkokonat derefter, for at fjerne overforkalkning? Overforkalkning er. En rigtig dårlig navn, for det har ikke noget med kalk at gøre. Så på den måde, så ville det være en rigtig dårlig idé. Det er bare en kemiker der prøver at finde på ting nu Totalt kemiker løsning Årh. Det er en kemiker far joke Ja. Øøøøøh Godt, men ellers så Nu siger jeg noget vildt Det kan også give acidose Altså gør blodet mere sur end det bør være Iiiid Ja, det er jo en syre, så selvfølgelig gør det det Øhm Ja, nyhjerskader Ligesom vores gode svensk tyske ven Øhm Og så spasmer, hvilket jo også giver mening at muskler, altså så det forstyrrer systemet, så de kan ikke finde ud af at der er stivkrampe lignende tilstand også. Hvilket jeg ikke helt forstår, men det er jo nok igen fordi det sådan altså bare får calcium til at løbe rundt sted og det ikke bør være, så det får det aktiveret musklerne og så kan de ikke slappe af igen eller andet. Nej, men det er jo også fordi det påvirker nervesystemet. Det påvirker. Hele hjulet. Det er jo det med at vi bruger virkelig meget kalcium i kroppen til signaler. Ja. Så... Så ja, det er farligt. Jeg synes ikke der var netop... Altså da jeg læste om det, og det kan godt være at jeg skulle have læst andre steder end beredskabsstyrelsen og CDC, men jeg synes bare at de virkede som sådan rimelig trovertige kilder. Ja. Jeg. Synes. Ikke jeg fandt så meget med det der med netop at det bare totalt opløste en knogle lige på stedet, altså det synes jeg ikke. Men det. Er jo også det der flere der kommenterer med Breaking Bad, at så hurtigt ville det ikke have gået med flussyre. Men hvis det havde været kontrastforsyre og perkside for eksempel, så havde det gået hurtigere. Ja okay. Og det. Havde det også taget knogle med. Men jeg tror også det er fordi det vandrer så hurtigt rundt i kroppen, så det altså.. Det får. Da ikke lov til at være stille. Nok til at reagere? Nej, men så alligevel over lang tid kan det jo så reagere ved at sætte sig der. Ja, og. Det er jo den der del der som du også siger som er ret vigtigt med det, det er jo ikke fordi det går hurtigt nødvendigvis. Det er jo også det som du sagde, der kan gå 24 timer før du får symptomer. Det er jo virkelig ubehageligt det der med at sørge for at man går hjem fra arbejde og ikke har opdaget det. Ja, altså. Det er vigtigt man reagerer på det, selvom man tænker, nå om der skete ikke noget. Ja. Det. Er også det jeg altid siger til mine elever, hvis de har spillet noget på handsken og ikke ved hvad det er, så tager man handskene af og vasker sine hænder, for bare gode praksis. Ja, men. De ved forhåbentlig hvad det er. De har vel læst øvelsesbegledning. Nå ja. Ja, ja. Men om det er vand eller noget andet de. Har fået på handskene, det ved de godt nok. Nå ja, ja. På den. Måde. Ja. Men det giver jo så mening, hvorfor det er en Berman, for det er alligevel nogle uhyggelige symptomer. Ja, det. Er det. Og det. Kræver en anden løsning end bare at. Pøse vand på det. Ja, det er de klassiske syreskadesymptomer, bare lidt mildere end hvad man er vant til med svalgsyre og saltsyre og sådan noget. Men så er netop de her nasty ting med at det kan... Men det. Er da specielt, det minder lidt om det der, når man har fået... Altså hvis man prøver at få... Igen... Tænk et eksempel. Koncentreret øder den nu... En antiproduksid på sig, det er jo også til at starte med, men det gør jo ikke ondt, det tager lidt tid for du kan mærke det. Det det gør til gengæld til at starte med, det er du får de der, ligesom hvis man har lejet med, hvad hedder det nu, rosæbe, det er jo også. En hilsig base. Det fættede. Det får din hænder følt som sæbefættede. Og det tager bare lidt længere tid, lige på ens øjne, men det tager bare lidt længere tid. Men det er jo for det at gå ind og lege med slimhinder i stedet for. Vi snakker om hvad man kan bruge skiddet til, selvom det er så pisse farligt. Det synes. Jeg da. Det er jo så ikke for sjov vi har det. Det kan. Vi så diskutere. Men hvad kan retfærdigt gøre? Vi har så his i en ting. Hvorfor fanden arbejder vi med det, når det er så farligt? Og det er jo så fordi man kan bruge det til ting som atomkraft. Du er. Gået lidt væk fra raketter og rumraketter over til atomkraft på det sidste. Du får. Lige et øjeblik til at vente med den sætning, Morten. Fordi man bruger det blandt andet til at skille forskellige typer uran-ad fra hinanden i brændselsprocessen. Åh ja. Jeg kan da godt huske, at der findes sådan noget... Ja, uran-fluorforbindelse. Ja, det lyder også bare klamt. Ja, det. Lyder som det klammeste. Men sådan kan du skille forskellige urantyper-ad fra hinanden. Altså... Oxidationsstrænden eller. Hvad? Det er sådan noget lignende, du bruger det til. Ja? Jeg. Har. Ikke kigget dybere ind i det, jeg. Synes bare det var spændende lige at se det, fordi jeg elsker at snakke om atomkraft Så det skulle lige nævnes. Så nogen vil man sikkert gerne bruge, og andre vil man gerne ikke bruge, eller et eller andet Og så kaster du noget flusyr på, og så er alle glade, nu har vi noget flusyr og uran. Nu går vi lige ned til det andet eksempel, og så kommer vi tilbage til den, hvor alle kender det fra. Men, fordi du afbrød mig lige før, men selvfølgelig har man jo brugt det raketbrændstoffe også, Morten. Nå! Ja! Hvorfor tror du, man har gået overvejet? Man brugte det meget godt. Man kom. Fra testfasen. Altså en stærk oksidant eller hvad? En pisse. Stærk oksidant, jo. Så det prøvede både russerne og amerikanerne der på. Ja, det lyder smart. De stoppede på, russernes stop eller sovjetunionen, de stoppede på det teoretiske plan. Hvad har man fundet artikler på det? Fordi man konkluderede at det var nok Det heezyt det der med at du bare fyrer flyssyre. Nå? Nå. Vil det være heezyt? Vil det påvirke nogle pakninger og sådan noget? Ja, praktikaliteterne. Var der ikke til det. Men der er faktisk artikler omkring, man lige prøvede at kigge på det i 60'erne. Amerikanerne? Ja, amerikanerne. Og russerne kiggede også på det lige kort. Men det var bare sådan, det... Så vil jeg godt pointere, hvor heezyt noget er, når Soviet-Union tænker, altså lad vi bare være. Altså det, nej nej, dem der køler en atomudbød med bly, altså, men det der, det er for sindssygt jo. Ja, det. Var synd for Leica. Ja, det. Var synd for Leica. Men mest kendt, det er jo Tetrafluoroetan. Ja, det. Lyder som... Altså det er igen, hver gang jeg hører noget med hvor der er fluro, altså jeg får det lidt ubehageligt faktisk. Det er. Jo specielt på de sidste man gør det, men det kommer der også lige nu her, men det er en lugtløs farveløs gas. Ja, det lyder rigtig godt. Det er bare de bedste ting der er sådan, vi plejer at joke med at alting i kemi er gult, og så alle de rigtige onde ting, det er bare sådan noget, det lugter ikke, du kan ikke se den, den er bare i den sted, og nu dør du! Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø Det laver man fra kloform. Ja, men man skal da starte et eller andet sted. Og hvorfor ikke starte med noget så klamt som kloform? Vi tager. Noget kloform, og så tager vi noget flodsyre, og så... Så smækker. Vi det sammen, og så varmer vi det op til sådan et sted mellem 550 og 760 grader. Og så får du det. Og så får du også dannet en masse HCl. Så er der ikke en masse saltsyre ved siden af. Fordi det er jo også godt. Okay, så. Du polymeriserer det ved at... Bare varme. På det. bare varme på det, 550-750 grader, bare varme på det. Nej, det er ikke polariseringsprocessen det her. Det her er hvor du går ind og substituerer flur for klor. Nå ja. Selvfølgelig. Så det. Er jo en substitutionsreaktion ved en helvedestemperatur. Fordi klorform til de lytter, der ikke kender den søde væske, den kan vi også tage et afsnit om i dag, fordi der er mange lytter. Men det er jo bare karbon, der er bundet til ethytogen. Og så er carbon yderligere vundet til tre klor. Ja. Simpelthen bare. Det er et godt gangs oplevelsesmiddel. Ja, den er i god form. Og så reagerer de jo så sammen, og så bliver man til... Det er jo ikke kun én carbon, så er der to carboner sammen, og så får man... Det er jo også derfor, det skal op til så høj marme. Men det er bare sådan en utrolig nastig proces over flere trin. Og så var det der, når biproduktet bare kom ud, så var der bare saltsyre også. Okay rolig satan, det er fint. Det er bare så fint. Og så selvfølgelig er TFE jo også springfarligt. I kontakt med ilt. Det er jo bare godt, du har en gas ved utrolig høj temperatur, og så hvis der bare kommer ild i næden. Og det. Er igen det der med, at man glemmer ting ikke er gratis. Vi snakker om sådan noget, når man står derhjemme, og det er det dejlige, det ikke brænder på. Så tænker man lige på, hvad satan har opdaget, for at hvert eneste æg ikke brænder på. Har man solgt sin sjæl for en dejligt æg? Apropos man. Har solgt sin sjæl, fordi teflon er jo en af de der klassiske PFAS-stoffer. Det er. Det vi er bange for, tror vi. Vi ved. Det faktisk ikke helt. Nej, polifluoroalkyl-forbindelser. Jeg glæder mig til, at vi skal lave et afsnit om det, men det kræver rigtig, rigtig, rigtig meget forberedelse. Så det er en dag, vi har meget tid, Giver os nogle penge. Ja, det. Er et ret vigtigt emne. Det er helt sådan deroppe at vende det der PFAS, PFAS, PFAS. Jeg tror nærmest ikke man kan høre nyheder nu, når der kommer et eller andet PFAS. Og nu er der fundet PFAS i det der, og nu er der fundet PFAS i det der. Og du sendte mig en artikel for nylig omkring noget PFAS også. Ja, det. Er meget aktuelt lige nu. Det var. Fra en Teflon fabrik. I en. By på Sjælland. En lille. Landsby. Hvor de ansatte havde fået skade på biler og andet og havde det lidt dårligt Ja. Efter sigende skulle der drøbt noget ned. Fra skorstenen Og der var også en af de, vi kan linke artiklen for den er ret spændende at læse, men der var en af de ansatte der havde taget billeder af sine biler, der var kommet sådan nogle prikker på fronten Og det kunne godt passe med flushyr der lige har siddet sådan. Ja ja, altså tykket i lakken eller hvad tænker du? Ja, eller. I stål hvis der er noget i det. Jamen vil. Det spise stål også? Vil det. Spise det hele? Det oxiderer jo bare ting. Ja. Det er det den er glad for. Ja, men. Det ved vi jo ikke noget om. Nej nej. Nej, men det er jo spændende. på den ubehagelige måde, men det er jo fordi nu begynder der at være rigtig meget opmærksomhed omkring PFAS stofferne der og det giver jo god mening at man er så opmærksom på det og så kan man jo også diskutere, jamen hvor vigtig er teflons og lige i verden, selvfølgelig. I rumfart og andet ja der er nogle ting hvor det er vigtigt i. Men hvor vigtigt er det lige at din pande ikke klister fast jamen det. Er jo ikke, altså Og mange mennesker. Husker, at når en teflon pande er gået i stykker, at man så skal. Smide den ud. Ja, hvis den har fået for høj varmepåvirkning, eller man riser i den. Ja, jeg. Kan huske, at min kollega, der var masser af sådan nogle pander, der engang har været teflon pander. Ja, hvis. Du kan bare gå hen til hvilken som helst børnehave, så har de blevet sandblæst, fordi der er folk, der har sat dem i sandkassen. Ja. Hvor blev det teflon af? Det er der ikke nogen, der ved. Ja, øhm... Det tager vi i vores PFAS afsnit, det tænker jeg. Det tager. Vi i PFAS afsnit, om det er. Noget rigtigt med alle de ting der. Ja, fordi det er jo også farligt med mad der er brændt på, det giver jo også sundhedsskade. Ja, ja, ja. Men om man har brug for meget fedt i maden, det kan jo også give nogle hjerteproblemer. Men er. De hjerteproblemer nemmere at komme igennem end andet? Det tager vi i PFAS afsnit. Og jeg siger bare, en god gammel støvbjergspande, den kan jo også noget. Ja, eller. Råstfri stål. Ja, eller råstfri stål, ja. Der er. Også også krumel. Men nu. Er det jo heldigvis ikke kun pander, der findes i, der findes ret mange steder. Ja, det gør det. Hvad var det egentlig for noget? Det var. Bare teflon. Nå ja. Det bruges jo til at lave teflon. Ja, blandt. Andet. Den bruges også andre steder. Bare de teflon er det her, der er mest kendt. Ja, det. Er... Altså, det... Ja. Så, igen hvad var det vi sagde med svalgtyren, at der skulle være ondskab til af ondskab? Det er. Det. Men jeg vil så også sige, at der er nogle gode ting ved det. I organisk kemi, som igen det er der jeg har haft min gang mest af alt, der bruger man det meget i CF3 grupper kalder man det. Ja, det. Er jo sådan en ting, du har... Jeg tænker også, du har nævnt det før i podcasten. Ja, har jeg det nævnt. Du har nævnt det så mange gange, at nu sidder det først i mit hoved også, at det er smart med en flure på en carbon, fordi så kan du trylle. Den gør. Jo lidt det modsatte af hydrogenet på nogle punkter. I stedet for at bare være der, så hiver den jo elektroner hen til sig. Så du får det der sorte hul af negativitet. Og det gør så, at det der sidder ved siden af ham, det bliver jo så lidt mere positivt. Så du kan faktisk reagere ind på det, eller på anden måde stabilisere en positiv ladning i det område. Ja. Det bruger man meget i kemi. Og der hvor jeg nævnte det specielt, det var da vi snakkede om organokatalys. Ja da. Hvor mange katalysatorne der har man sat de her CF3-grupper ind. Så i stedet for at der sidder en mytyl, så sidder der de her grupper. Og de gør jo netop det der, at de sidder som sådan en lille svam, der bare hiver. elektroner i elektronskyen til sig, fordi de er sådan elektronegative, hvor der sidder 3 af dem, så det er bare sådan væk, og så får du faktisk en flot positiv sted, du kan arbejde med. Ja, hvor. Der er noget andet, der kan angribe ind. Ja, for. Eksempel. Og det var jo der, hvor den var sat på prolin, der i stedet for. Og man bruger det bare generelt sådan, de her CF3 grupper til at skabe de der ting. Man bruger det også lidt som noget beskyttelsesgruppe. og så bruger vi det bare, altså flussyre, det er jo det flussyre vi snakker om generelt og ikke CF3 og andet, men man bruger det som... Ja, men. Du bruger ikke flussyren til at lave den der CF3 Ja det har du. Men det er jo det jeg skulle til at sige, man bruger det som en fluoridkilde som jeg har sagt tidligere også, man bruger den til at kunne sætte ind flere forskellige steder og den er rigtig, altså fluorionen der er bare så god til at reagere ind, for den er så pisse negativ Og så. Damper der bare brændt af eller hvad? Ja smart. Det er rigtig smart og man bruger det jo også ja som forskellige sporstoffer. Inden ja vel også altså til noget af medicinen der sætter du vel også. Nogle fluogruber på og sådan noget og vi bruger det jo også når vi har børstet tænder nej det gør vi. Ikke vi bruger ikke flussyre når vi børster tænder nej vi flussyre nej bruger. Nej ikke nej vi bruger fluorid jo. Åh ja men det er altså det er ikke det samme nej nej nej nu er det et flussyre afsnit men. Hvor kommer fluoriden fra? La la la la la, det har jeg aldrig tænkt på. Du er. Jo nødt til at få udvundet de der sten der. Det gør man ved at lave dem til flussyre. På et eller andet sted... Det virker. Da realistisk i hvert fald, men ved du det? Nej, det. Er mit bedste bryd på hvor det ville komme fra. Okay, spændende. Fordi det. Er den bedste måde at få det ud på, det er... Igen, halv industri, specielt kemisk industri, kører bare efter hvad der er mest lavpraktisk og billigst. Og hvis der er noget der er billigt, så er det koncentreret af solsyre. Og varme. Og en hammer. Så kører det bare derfra. Det tror. Jeg ikke man blit-kæler calcium fra fluren med noget et etag. Nå nå. Kom så, nej. Det hedder bare den store hammer. Billigst, hurtigst. Så er det jo over at man gider svine også, men det er sådan. Det er. Billigt. Så har man brugt grøn energi til at udvinde det med i stedet for. Så er det ikke længere farligt. Og du skal gøre et pessimistisk kommentar her. Jeg kunne ikke få den med. Har du mere spændende omkring flus? Ja, jeg. Vil gerne fortælle om noget som jeg ikke ved noget om. Sådan Morten. Det er godt. Det kunne jo opløse glas. Ja. Så man bruger det også i elektronik. Ja. Og. Jeg. Har faktisk engang arbejdet på en elektronikfabrik. Ja. Det vil være et meget hyggeligt sted. Jeg ved utroligt lidt om elektronik. Er det. Derfor, at I satte dig hen til. Flussyrekaret, eller hvad? Nej, jeg tror, det var noget andet. Nej, øhm... Jeg tror ikke lige, jeg arbejdede med flussyre der. Øhm... Men det er jo, når man har sådan noget... Jeg ved jo ikke en skid om det her, men så kan folk blive inspireret, hvis de synes det er spændende, så kan de selv læse mere om det. Du har sådan nogle kredsløb, du har taget sådan en sten, og så har du banket på den, så får du sådan en silicium skive. Det er det vores computer er i Silicon wafers. Som de hedder på engelsk Silicon kiks Vafler Ej det er ikke i hvert fald en wafer, det er sådan en man tager i kirken Nå okay Det er da sådan en wafer Men når. Man vil lave kredsløb i sådan en Så kan man beskytte nogle områder Og så resten det skal så Itses væk, så døber du bare i flussyre Eller en mere elegant måde at gøre det på kan man også Og så reagerer det jo med Silicium Fordi det kan det jo Og så Øhh Nej det var der jeg havde det med Silicium Tetrafluoridet fra, for det derner jo også Det bobler jo også af, og så er det flygtigt Ja, så det er vel lidt ligesom sådan Det er jo meget smart, når du arbejder med træ så fjerner du jo også uønskede områder for at få det du gerne vil have Og der er faktisk også en kunstform der hedder radering som er endnu en ting jeg ikke ved noget som helst om, men læs om det, hvis man synes det kan lyde spændende. Hvad er. Det her? Er det sådan i glas eller hvad? Det er. I metalplader. Så der hvor du ikke vil have... Jeg kan ikke helt finde ud af om det er negativt eller positivt, men der hvor du gerne vil beholde metallet. Der putter du sådan noget voksagtige grunder på. Og så dypper du syre eller smørsyre på. Og så reagerer det jo så med metallet. Er der. Nogen der gør det med flussyre? Du gør jo det nok ikke med salpetersyre. Nej, nej. Nej, nej. Du gør det ikke. Men det er den samme princip du gør i elektronik. Altså til at lave vores... Altså den helt. Alle de her fantastiske... For jeg. Vidste ikke det hedder det her. Men jeg har gjort det med salpetersyre og knive. Ja, hvornår. Har du gjort det? Det er. Vel en års siden. Det fungerer. Ikke så godt for mig. Altså for hyggens skyld? Ja, for hyggens skyld. Jeg synes, det lyder mega spændende. Jeg har. Set billeder af nogen, der kan finde. Ud af, at det ser så flot ud. Jeg tænker måske også, at kunstformen har været inspiration til... Det har man jo gjort i flere hundrede år. Så måske har den været inspiration til, hvordan man lavede elektronik? Det kan meget vel være. Så altså det er ret, jeg synes det er spændende, jeg overvejer lidt om jeg skal i gang med noget radering. Jeg ved ikke engang om det er sådan man udtaler det. Det ved jeg heller ikke, det er sikkert tysk. Så ja, to ting som jeg ved meget lidt om, men her efter det så tror jeg gerne jeg vil lære lidt mere om det. Måske lave lidt radering. Men ja, så på den måde så er flyssyre jo så også super vigtigt i vores moderne samfund. Åh ja ja, vores elektronik. Ja, altså det er jo vel, som jeg har forstået det, så er det til at lave microchips og det der er mindre. Så det. Er virkelig vigtigt. Ja. Så. Flussyren er i hvert fald god, om du har lyst til at lave den om til PFAS. Det ved jeg ikke helt, men det vil man jo nok gerne i nogle tilfælde, men i andre tilfælde. Ej, okay, vi skal have et PFAS afsnit, men det bliver bare så... Det bliver tungt. Det bliver virkelig meget arbejde. Men hvis. Vi nu starter med Flushib på en tillidsmorgen Hvis vi nu glemmer PFAS og CFC Nå ja, vi har altså da. Ikke snakket om CFC endnu Det kunne du godt, det sprang du bare hen. Over Der har vi stoppet, vi har stoppet CFC gasser Der er ikke et. Ozonehul længere Det var jo da vi. Var unge, der snakkede man hele tiden om CFC gasser Ja I køleskabene Ja. Ja ja, der er jo også stadigvæk udlændinger lidt, men ikke i samme grad. Ja, og du har også nogle andre fluerholdige gasser, som er hæftige drivhusgasser, som jeg tænker om, hvor må de stamme fra? Skulle det være flussyre? Jeg ved det faktisk ikke, men jeg tænker det. Godt, og du siger, at vi gerne vil glemme dem. De får. Deres eget på et tidspunkt. Flussyre skal ikke lide om det på en tiarliste. Synes jeg. Ej, det vil jeg give dig ret i, at det er sådan, altså det vil være sådan lidt... Det er. Jo ligesom at give gruteskyld for den. Her krig. Ja, hvor du bare kunne have brugt det til at lave fyrværkeri. Ja. Det vil jeg give dig ret i. Eller springe. Huller i bjerger og andet. Ja. Jamen. Det er jeg enig i. Så, hvor. Tænker du, at fludstyr ligger på tierlister? Jeg synes. Det er da sindssygt svært. Også fordi det er sådan... Nu ved jeg noget om det, men jeg føler stadigvæk, at jeg ved noget om det. Altså, det er så... Det er jo egentlig en lille forbindelse, men det har gang i meget. Jeg har. Personligt sat den på et A-tier faktisk. Men det er fordi at Flushyr nemlig er den her geniale floridkilde. Så skal du bruge fluorid et eller andet sted, så sidder der et fluor der. Men jeg. Er enig, skal du bruge aluminium til noget, så skal du fatte i fluorsyren, fordi vi har brugt det hele alkoholit. Men sådan. Hele tiden, den er der bare sådan. Ja. Så. Den. Er jo virkelig vigtig, men det er sådan lidt en af de der... Ja, på nogle punkter godt nok, den er lidt skjult i færden. Ja, så. Også det her med, at den har sådan nogle ret unikke egenskaber. Altså det her med at opløse glas, det er der altså ikke mange ting, der kan. Du kan. Jo etche nemlig også i glas, ikke kun i elektronik, men du kan jo også skære i glas på samme måde. Ja. Som det der radering med metal. Altså, jeg. Vil sige, hvad er det, der gør, at den ikke får en S? Det er. Et godt spørgsmål. Er det. At den er en svag syre? Eller hvad? Ja, men den er faktisk svær. Altså den... Ja, det er jo nok fordi man ikke helt glemmer alligevel alt det lort den er. Brugt til. Det skal du, det sagde du. Og hvor. Farlig den er. Ja. Ja. Fordi jeg tror nok det er det der holder den fra en SGA for mig, det er hvor... Hvor virkelig farlig den er. Altså hvor. Svær den er at bruge. Jo jo jo. Altså på den måde. Ja. at. Det kræver virkelig meget. Nå ja. Så hvis den var totalt ufarlig, så ville egenskaberne selvfølgelig ikke være der. Men ja, så ville den automatisk gå på en æsser, tænker du. Ja, fordi. Dens mirakuløse egenskaber samtidig vil gøre den afsindig farlig. Det er sådan lidt tveægget der. Så for mig, der synes jeg den er rigtig god, men det bliver på en æger. Også fordi der var jeg en, altså... Sådan udslippet for sådan en gang flussyre, det har jeg ikke fået kigget på. Det burde jeg have kigget på til alle mine kæmpe miljøudslipp, som jeg ellers har kigget på med anomien. Nå ja, det var rigtigt. Det er faktisk pinligt, jeg har glemt det. Men jeg kunne bare forestille mig sådan en tank af det, der ligger ude i en sø eller et eller andet, så er det bare godnat alle fiskeelever. Ja, altså det... Eller muslingskalder. Den har faktisk ikke den der med lange miljøforvirkninger for vandlevende organismer. Nej, det. Er jo nok fordi det er kort. Ja. Altså. Den har faktisk skræmmende få hårsætninger. Ja. Den. Har. Til gengæld verdens længste liste af p. Det er meget sjovt egentlig. Men det. Kunne godt være fordi den reagerer meget hurtigt. Men Morten, hvad siger du til en A'er for Flush Survivor? A for. Acid. Ja, A for Acid. Det... Jamen, det er sjovt. Jeg vil ikke helt slippe den. Altså, hvorfor vil jeg gerne give den en A'er så? Det er vel bare, fordi den er så vild. Men ja, jeg kan godt gå med til, at det kun er en A'er, fordi den. Også er så vild. Ja, den er så vild, at den er ubehagelig. Ja, lad. Os gøre det. Ja! A til flussyre. A til. Flussyre. Så tak til jer derhjemme, fordi I har lyttet med, og så håber vi, at I har lært lidt om flussyre ligesom os. Uh! Og. Det næste afsnit er juleafsnit. Ja! For det er jo snart jul. Det er jo snart jul. Og... Det... Det dufter godt, tænker jeg. Endnu en. Gang så dufter det godt, når vi laver juleafsnit. Ja. Så det er det. Kan I have det rigtig godt derhjemme alle sammen.