Ye Ol Chemistry Lab
Kemiker Magnus og Biokemiker Morten rangerer alt kemi. Det er en kolossal opgave, men nogen må jo gøre det! I denne podcast snakker vi uformelt om kemi, men også om meget andet: mad, historie, samfund, kultur og tit rumraketter! Og det er netop fordi alt er kemi! Rangeringen bliver på en klassisk "tier" liste, hvor S er super bedst og F er værst. Vi håber i vil lytte med og hygge jer sammen med os.
Find links til alle steder vi har vores podcast her: https://linktr.ee/yeolchemistrylab Derudover er der også links til vores SoMe der.
Man kan, hvis man ønsker, støtte os her: https://10er.com/yeolchemistrylab
Ye Ol Chemistry Lab
Penicillin - Live and Let Die
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Det er overraskende nok ikke så tit at medicin faktisk kurere sygdomme, men for omkring hundrede år siden opdagede Ian… undskyld Alexander Fleming et al., et vidundermiddel der kunne helbrede næsten alt fra øjenbetændelse til miltbrand. Dette vidundermiddel var penicillin. Vi dykker ned i verdenshistoriens vigtigste rod, og møder fem nobelprismodtagere på vejen. Men alt godt har en ende… i hvert fald indtil en kemiker kommer forbi. For antibiotika resistens er et voksende problem, især for den enkelte patient, der bliver ramt af multiresistente infektioner. Kemien har dog stadig en del tricks oppe i ærmet til at løse problemet, så det er nok for tidligt at gå i panik over. Men måske skal nogle penicillin-typer alligevel snart have en pause, så de over tid kommer til at virke igen. Så nyd penicillins smukke virkningsmekanisme med os ved at lytte til dette afsnit.