Træn Trivslen

#39 Krisehåndtering - Louise Dinesen

Sanne Østergaard Nissen & Julie Kowal Kristiansen Season 1 Episode 39

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 32:04

”Kriser kan forebygges – alvoren af dem, i hvert fald. Så det at se på før, under og efter er en rigtig god metodik. Bare det at lave øvelsen for sig selv som leder … ”

  • Hvorfor skal vi blive bedre til at lytte til organisationens egne indre stemmer?
  • Hvad kan vi gøre for bedre at håndtere kriser – før, under og efter - og lære af dem?
  • Hvordan forebygger og tackler vi kriserne, der kan opstå bedst muligt?

I dette afsnit af Træn Trivslen interviewer vi erhvervspsykolog Louise Dinesen med fokus på krisehåndtering. Det psykosociale arbejdsmiljø kan nemlig være med til at afgøre, om vi handler i tide: om vi lytter og spørger medarbejderne om sagers alvor og dermed opsnapper vigtig viden om potentielle kriser, der kan komme nedefra, indefra eller udefra – og reagerer, før det er for sent.

For at blive bedre til at forebygge kriser skal vi skabe tryghed, dele viden og være opmærksomme på faresignaler i en verden præget af geopolitisk ustabilitet, klimaforandringer, politisk uro, rekrutteringsudfordringer og andre faktorer, der kan virke overvældende. Og når krisen sker, skal vi turde gå i dialog med kritikerne.

Lyt med og få konkrete anbefalinger til, hvordan I bedre kan forebygge og håndtere kriser i organisationen.

Gæst: Louise Dinesen er erhvervs- og krisepsykolog med speciale i ledelse, psykosocialt arbejdsmiljø, interne kriser og organisatoriske forandringer. Hun er desuden redaktør af tidsskriftet ’Erhvervspsykologi’ og medforfatter til bøgerne ’Kort & godt om kriseledelse’, ’Hvem passer på chefen?’ og senest ’En medarbejders bekendelser om ledelse’.

Værtinde: Sanne Østergaard Nissen

Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

Podcasts we love

Check out these other fine podcasts recommended by us, not an algorithm.

Vi taler om det! med Gerd Madsen Artwork

Vi taler om det! med Gerd Madsen

Gerd Madsen & Julie Kowal