Træn Trivslen

#55 særafsnit 6: Lederskabskunst – Retfærdighed

Sanne Østergaard Nissen & Julie Kowal Kristiansen Season 1 Episode 55

"Så retfærdighed handler meget om, at man har mulighed for at tage stilling til, om en beslutning er rigtig. For retfærdighed manifesterer sig jo faktisk i beslutninger […] Retfærdighed handler enormt meget om valg – ikke bare valg i politisk forstand, men også livsvalg."

Velkommen til endnu et afsnit af denne særlige udgave af Træn Trivslen. Serien består af syv samtaler om lederskab som kunst – ikke som kontrol eller strategi, men som en menneskelig skaberkraft, der former og forvandler verden gennem følelse, tanke, vilje og samtale.

Sammen med filosof Ole Fogh Kirkeby har jeg, Sanne Østergaard Nissen, skrevet bogen Lederskabskunst – kunsten at være en nærværende leder, der mestrer følelserne og de svære samtaler. Her i podcasten folder vi bogens idéer ud – i samtaler, hvor vi ikke søger endegyldige svar, men åbner rum for erkendelse, forvandling og handling.

I dette sjette afsnit kredser vi om retfærdighed og stiller spørgsmålene:

  • Hvorfor er retfærdighed – som oplevelse, praksis og ledelsesideal – så afgørende i lederskabskunsten, hvor beslutninger altid påvirker andre og sjældent er neutrale?
  • Hvad vil det sige at handle retfærdigt – og hvordan forholder vi os til valg, grænser og forskellighed, når oplevelsen af retfærdighed ikke altid er fælles?
  • Og hvordan kan ledere praktisere retfærdighed i både beslutninger og relationer – med blik for både det strukturelle, processuelle og i høj grad det menneskelige?

Vi håber, at noget i samtalerne vil kalde på dig. En sætning, en stilhed, en stemning – noget, der bliver hos dig og sætter sig som en sommerfugl i spiralær opadgående bevægelse – en forvandling.

Tak fordi du lytter.

Gæst: Ole Fogh Kirkeby er mag. art og Dr.phil., professor emeritus i Ledelsesfilosofi ved CBS, og direktør for Center for Kunst & Lederskab. Han er forfatter til over 40 bøger bl.a. om begivenheden som centrum i vort liv, om protreptik og ledelse. 

Værtinde: Sanne Østergaard Nissen

Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

30% rabatLEDERSKABSKUNST – forudbestil hos Djøf Forlag: https://djoefforlag.dk/products/lederskabskunst

Brug koden lederskabskunst ved checkout. Koden virker med både store og små bogstaver.