
TerrorTalks
Dette er en podcast om nogle af de mest spektakulære terrorangreb i historien. I denne podcast fortæller jeg historierne om terroristerne, deres ofre og om konsekvenserne for de overlevende og for samfundet. Om mennesker, der vil ofre deres eget eller andres liv for et politisk, økonomisk, religiøst eller socialt mål. Hvem der stod bag, hvem de ville ramme og ikke mindst: Hvorfor.
Mit navn er Natasja, og jeg er journalist og cand.mag. i Mellemøststudier. Jeg har desværre selv haft terror inde på livet flere gange. Massakren på Utøya i Norge skete en halv times kørsel fra, hvor noget af min nærmeste familie bor. En af mine gode venner stod kun en meter fra en af selvmordsbomberne i Londons metro i 2005. Han slap mirakuløst med to sprængte trommehinder. Og endelig arbejdede jeg i Afghanistan for noget tid siden, hvor et stort terrorangreb på en lokal café kostede 21 mennesker livet. Blandt andet ejeren, som året forinden havde serveret lagkage for mig på min fødselsdag. Heldigvis har jeg aldrig selv stået midt i et terrorangreb. Men disse oplevelser har vækket min nysgerrighed, min fascination og ikke mindst en frygt, som de fleste nok kender til: At det sker for mig en dag. At det kommer tæt på.
Før du går i gang med at lytte, skal jeg advare om, at podcasten indeholder beskrivelser og detaljer, som kan være voldsomme og er uegnet for især mindre børn og folk, som bliver påvirket af at høre om drab og vold.
Serien er baseret på journalistisk research og indeholder fiktive elementer i form af opdigtede scener og dialoger.
TerrorTalks
De sorte enker
Metroen i Moskva er kendt for sin overdådige kunstneriske arkitektur på stationerne. Den knapt 90 år gamle metro var en af Stalin-diktaturets mest ambitiøse projekter med marmorsøjler, gigantiske lysekroner, guldimmiterede stukke og statuer fra den græske mytologi i varierende stil fordelt på 241 stationer. En stil, som på mange måder står i kontrast til den mere minimalistiske, konstruktivistiske arkitektur, som var fremherskende mange steder i Østeuropa før murens fald.
Men hjernen vænner sig hurtigt til det velkendte, og de knapt 7 millioner pendlere, der dagligt bruger metroen i Moskva, havde nok ikke øje for det smukke de var omgivet af. Moskva er som mange andre storbyer multietnisk- og national med særligt mange mindretal fra lande fra det tidligere Sovjetunionen. Så forskellige hudfarver, etniciteter og tøjvalg var ikke noget særsyn. Alligevel skilte en kvinde, fuldstændig klædt i sort med håret sig ud. Da Red Arrow – 75 years-toget kørte ind på perronen, steg kvinden på den anden vogns anden udgang. Få sekunder efter detonerede hun de sprængstoffer hun havde påspændt kroppen under sin sorte robe og udløste et helvede. Et helvede, som blot en time senere, gentog sig på en af metroens andre stationer.
Musik brugt i afsnittet
098614609-soviet-string-march
The Rusty Parlor
120412850-communist-regime-dramatic-cine
Moderne orchestra
170831356-soviet-russia-strings-stem
Secret Room
Kilder brugt i afsnittet
www.theguardian.com
www.independent.co.uk
http://edition.cnn.com/WORLD/9608/25/chechnya/index.html
Death of a Dissident: The Poisoning of Alexander Litvinenko and the Return of the KGB
https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/09546553.2016.1229666
http://news.bbc.co.uk/
www.dtic.mil/dtic/tr/fulltext/u2/a477845.pdf
https://www.kristeligt-dagblad.dk
https://www.nytimes.com
https://abcnews.go.com
www.imamtv.com
https://www.themoscowtimes.com
Historierne, du hører, bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog eller tanker. Afsnittene er skrevet, tilrettelagt, produceret og fortalt af Natasja Engholm og gæsteforfattere.
Intro og outro
Dramatic Suspense: https://pixabay.com/music/suspense-dramatic-suspense-116798/ by https://pixabay.com/users/ashot-danielyan-composer-27049680/
Anuch – Our champion - Music from #Uppbeat: https://uppbeat.io/t/anuch/our-champion
Se billeder fra dagens historie og følg mig på: TerrorTalks på Instagram