TerrorTalks
Dette er en podcast om nogle af de mest spektakulære terrorangreb i historien. I denne podcast fortæller jeg historierne om terroristerne, deres ofre og om konsekvenserne for de overlevende og for samfundet. Om mennesker, der vil ofre deres eget eller andres liv for et politisk, økonomisk, religiøst eller socialt mål. Hvem der stod bag, hvem de ville ramme og ikke mindst: Hvorfor.
Mit navn er Natasja, og jeg er journalist og cand.mag. i Mellemøststudier. Jeg har desværre selv haft terror inde på livet flere gange. Massakren på Utøya i Norge skete en halv times kørsel fra, hvor noget af min nærmeste familie bor. En af mine gode venner stod kun en meter fra en af selvmordsbomberne i Londons metro i 2005. Han slap mirakuløst med to sprængte trommehinder. Og endelig arbejdede jeg i Afghanistan for noget tid siden, hvor et stort terrorangreb på en lokal café kostede 21 mennesker livet. Blandt andet ejeren, som året forinden havde serveret lagkage for mig på min fødselsdag. Heldigvis har jeg aldrig selv stået midt i et terrorangreb. Men disse oplevelser har vækket min nysgerrighed, min fascination og ikke mindst en frygt, som de fleste nok kender til: At det sker for mig en dag. At det kommer tæt på.
Før du går i gang med at lytte, skal jeg advare om, at podcasten indeholder beskrivelser og detaljer, som kan være voldsomme og er uegnet for især mindre børn og folk, som bliver påvirket af at høre om drab og vold.
Serien er baseret på journalistisk research og indeholder fiktive elementer i form af opdigtede scener og dialoger.
Episodes
55 episodes
Holocaustbenægteren
”Ich denke, die Juden sind die Wurzel aller Probleme.” - Jeg mener, at jøderne er roden til alle problemer. – ordene bliver sagt af en mand ved navn Stephan Balliet, i en video. Kort tid efter lader han sit våben. Det først...
Besat af vold - terrorist eller frihedskæmper?
Lyden af flypropeller skærer gennem natten. Et lavt sus af en motor blander sig med den sønderjyske nat. Klokken er lidt over 23. En mørk skikkelse springer ned fra et hjemmebygget svævefly i udkanten af en tysk militærlejr ved Frelsvig, tæt på...
Diplomaten, der døde for freden
Den lille kolonne kører op ad bakken mod Abu Tor – en blandet, strategisk vigtig bydel i det sydlige Jerusalem. Klokken er præcis 17:04. Solen hænger lavt, og skyggerne er lange. I den midterste jeep sidder Folke Bernadotte. Han er klædt i en h...
Døden i klasseværelset
Klokken er lidt over halv ti, tirsdag formiddag, og solen ligger tung over Army Public School i Peshawar. Skolen er som altid fyldt med børn i grønne uniformer. Nogle er til undervisning, andre er ude i skolegården. Det er en almindelig dag. In...
Angrebet på Island of Peace
Den 13. marts 1997.Solen hænger højt over Jordandalen og kaster sit varme skær over landskabet. Floden Yarmouk snor sig roligt gennem dalen, dens overflade glitrende som små diamanter i lyset. Vinden rører blidt ved træernes grene, og fu...
"Spræng"-brættet til præsidentposten
Forestil dig Moskva en kølig nat i september 1999. Gaderne er stille, kun få biler kører forbi, og de fleste ligger trygt og sover i deres senge. Men i skyggerne lurer noget uhyggeligt. Noget, der snart vil rive stilheden itu og kaste hele Rusl...
Rædslernes by
| De store tanks kører gennem gaderne. Én efter én kører de omkring 20 tanks ind i den syriske by Hama i det vestlige Syrien lidt over 200 kilometer nord for hovedstaden Damaskus. Det er den 4. februar 1982. Den historiske by, som er kend...
Stormen på kongressen
Det er en stille vinterdag i Washington D.C., onsdag den 6. januar 2021. Himlen er dækket af tykke, grå skyer. Den skarpe kulde bider i kinderne på de tusinder af mennesker, der er samlet foran Capitol Hill. Snefnug hvirvler gennem luften. Men ...
Abortterroristen
Det er en lun sommeraften den 27. juli 1996 i byen Atlanta i den amerikanske delstat Georgia. Byen er midtpunktet for verdens opmærksomhed. De 26. moderne Olympiske Lege netop er skudt i gang. Centennial Olympic Park, en oase i byens travle cen...
Drabet på fredssoldaten
Det er en kølig aften den 4. november 1995. Klokken er halvti, og mørket har lagt sig over den israelske by Tel Aviv. Men byen er langt fra stille. På Kings of Israel Square samles tusindvis af mennesker under det bløde skær fra gadelamperne og...
Bagdad i flammer
Det er den 3. juli 2016. Det meste af Iraks hovedstad Bagdad er stadig varmt, selvom klokken har passeret midnat. Temperaturen viser over 30 C, hvilket er typisk for en julinat på disse breddegrader. Men hverken tidspunktet eller varmen har sat...
Terrorangrebet i kirken
Det er en helt almindelig søndag. Klokken er lidt over 10 om morgenen, og solen skinner fra en skyfri himmel i byen Knoxville i den amerikanske sydstat Tennessee. Under fuglesang strømmer folk mod Knoxville Unitarian Universalist Church. Menigh...
Angrebet, der blev terroristernes endeligt
Silvia glæder sig. Den lille pige på 12 år og hendes tre år yngre bror Jordi er med deres moster Mercè på vej til indkøbscentret Hipercor i Barcelona. De skal købe en bikini til Silvia, som skal på tur med skolen nogle dage senere. Det er freda...
Særafsnit: Historien om Hamas
Klokken er halv syv om morgenen i kibbutzen Re’in i det sydlige Israel. Kibbutzen ligger tæt på grænsen til Gaza-striben, og denne dag, den 7. oktober 2023, er området vært for en musikfestival. Festivalen skulle være sluttet dagen før, men er ...
9/11 special 6: Det forkerte offer
Den 11. september 2001. Det er en af de dage, folk ALTID kan huske, hvor de var, og hvad de lavede. Uanset, hvor i verden de befandt sig. Det er en dag, som begynder som en ualmindelig smuk morgen med en klar blå himmel og solskin i New York Ci...
9/11 special 5: Raseriets rødder
I ørkenens skygger, langt væk fra de travle gader i New York City, bliver frøene til en af de mest ødelæggende hændelser i moderne historie sået. Den 11. september 2001 er en dato, som hele verden husker. En dag, hvor tusinder af uskyldige liv ...
9/11 special 4: Konspirationer efter krisen
Det er en lun septemberaften i New York City. Gaderne er stadig fyldt med folk, der snakker og nyder det sidste af sommerens varme. I skyggen af byens ikoniske skyline, hvor World Trade Centers tårne engang rager op mod himlen, er der en uundgå...
9/11 special 3: Kvinden, der kaprede 9/11
Tania Head befinder sig på 78. etage i det sydlige tårn i World Trade Center. Det er den 11. september 2001, da United Airlines Flight 175 borer sig ind i bygningen mellem 77. og 85. etage. Hun sidder midt i et møde, da flyet rammer med en vold...
9/11 special 2: Himlens helte
Klokken er 08:42 om morgenen den 11. september 2001. En klar, blå himmel strækker sig ud over Newark Liberty International Airport i New Jersey, hvor United Airlines Flight 93 netop er lettet. Flyet, en Boeing 757, er på vej til San Francisco m...
Intet lys i mørket
En høj, skarp lyd trænger igennem støjen fra biler, motorcykler, gadesælgere og gående på den traffikerede gade Tarata i Perus hovedstad Lima. I en af bygninger får smældet Gregorio Ramiro til at standse op midt i arbejdet som portør. Han når d...
De uskyldige terrorister
Klokken er lidt i fem om eftermiddagen den 11. april 2011. Vi befinder os i byen Minsk, som er hovedstad i landet Belarus i Østeuropa. I byens metro er aftenmyldretiden i fuld gang, og særligt på Kastryčnickaja-stationen, som er en af metroens ...
En giftig affære
Det er den 16. marts 1988. I det nordlige Irak står en ung kvinde ved navn Nasreen Muhammad uden for sin families hus og laver mad. Hun er kurder, og hun bor på et sted i en tid, hvor daglige bombardementer er en del af livet. Faktisk venter hu...
Tegninger og terror
De tre mænd havde kørt det meste af natten. Omkring 7 timer havde turen taget fra den svenske hovedstad Stockholm til byen Herlev i Storkøbenhavn. Undervejs havde de gjort nogle få stop: En af gangene for at sætte en ven af, som de var blevet u...
Den første kommercielle flykapring i historien
Det var den 25. juli 1947. Den rumænske pilot Vasile Ciobanu og flymekaniker Mitrofan Bescioti var netop lettet i et fly mellem Rumæniens hovedstad Bukarest mod den rumænske by Craiova, en kort tur på kun 185 kilometer. 10 minutter efter afgang...