
TerrorTalks
Dette er en podcast om nogle af de mest spektakulære terrorangreb i historien. I denne podcast fortæller jeg historierne om terroristerne, deres ofre og om konsekvenserne for de overlevende og for samfundet. Om mennesker, der vil ofre deres eget eller andres liv for et politisk, økonomisk, religiøst eller socialt mål. Hvem der stod bag, hvem de ville ramme og ikke mindst: Hvorfor.
Mit navn er Natasja, og jeg er journalist og cand.mag. i Mellemøststudier. Jeg har desværre selv haft terror inde på livet flere gange. Massakren på Utøya i Norge skete en halv times kørsel fra, hvor noget af min nærmeste familie bor. En af mine gode venner stod kun en meter fra en af selvmordsbomberne i Londons metro i 2005. Han slap mirakuløst med to sprængte trommehinder. Og endelig arbejdede jeg i Afghanistan for noget tid siden, hvor et stort terrorangreb på en lokal café kostede 21 mennesker livet. Blandt andet ejeren, som året forinden havde serveret lagkage for mig på min fødselsdag. Heldigvis har jeg aldrig selv stået midt i et terrorangreb. Men disse oplevelser har vækket min nysgerrighed, min fascination og ikke mindst en frygt, som de fleste nok kender til: At det sker for mig en dag. At det kommer tæt på.
Før du går i gang med at lytte, skal jeg advare om, at podcasten indeholder beskrivelser og detaljer, som kan være voldsomme og er uegnet for især mindre børn og folk, som bliver påvirket af at høre om drab og vold.
Serien er baseret på journalistisk research og indeholder fiktive elementer i form af opdigtede scener og dialoger.
TerrorTalks
Massakren på skolen i Walisongo
Kvinden Rusdiati Arifin stod ved foden af den store grav. Spadestik efter spadestik fjernede betjentene jord, som dækkede de omkring 700 lig[1], som havde ligget der, og som nu kun eksisterede i form af kranier og knoglerester. Ja, og så på nogle af knoglerne sad der stadig rester af tøj. Og da en af betjentene fjernede jorden fra et skelet, som netop havde et stykke tøj på sig, skrev Rusdiati Arifin. Et primalskrig, som kun en forælder kan skrige, når det sidste håb om at finde hendes myrdede børn i live, forsvinder. For tøjet tilhørte et af hendes børn, og mens betjentene gravede videre, genoplevede hun den værste dag i sit liv. En dag, som fandt sted 12 år tidligere, den 28. maj 2000 og som efterfølgende ville blive kendt som massakren på skolen i Walisongo.
Kilder brugt i afsnittet:
https://www.indonesiamatters.com/344/mass-graves-in-poso/
http://www.thejakartapost.com/news/2006/05/12/woman-recalls-murder-family-poso-massacre.html
https://www.hrw.org/legacy/reports/2002/indonesia/indonesia1102-03.htm#TopOfPage
http://www.globalsecurity.org/military/library/news/2000/07/000731-indo1.htm
https://www.hrw.org/legacy/reports/2002/indonesia/indonesia1102-03.htm#TopOfPage
https://www.worldbank.org/en/research/publication/waves-of-debt
http://www.polymernotes.com/indonesia.html
https://web.archive.org/web/20121009053949/http://www.thejakartapost.com/news/2006/09/20/executing-tibo-solves-nothing.html
Musik brugt i afsnittet:
067261016-balinese-temple-traditional-in: https://www.pond5.com/royalty-free-music/item/67261016-balinese-temple-traditional-indonesian-gamelan
067261068-jakarta-procession-traditional: https://www.pond5.com/royalty-free-music/item/67261068-jakarta-procession-traditional-indonesian-gamelan
240079846-indonesian-sounds-traditional: https://www.pond5.com/royalty-free-music/item/240079846-indonesian-sounds-traditional-modern-beat
260265071-javanese-gamelan-flute-mysteri: https://www.pond5.com/royalty-free-music/item/260265071-javanese-gamelan-flute-mysterious-gong-portal-music-indonesi
Lydeffekter: https://uppbeat.io/sfx
Historierne, du hører, bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog eller tanker. Afsnittene er skrevet, tilrettelagt, produceret og fortalt af Natasja Engholm og gæsteforfattere.
Intro og outro
Dramatic Suspense: https://pixabay.com/music/suspense-dramatic-suspense-116798/ by https://pixabay.com/users/ashot-danielyan-composer-27049680/
Anuch – Our champion - Music from #Uppbeat: https://uppbeat.io/t/anuch/our-champion
Se billeder fra dagens historie og følg mig på: TerrorTalks på Instagram