
TerrorTalks
Dette er en podcast om nogle af de mest spektakulære terrorangreb i historien. I denne podcast fortæller jeg historierne om terroristerne, deres ofre og om konsekvenserne for de overlevende og for samfundet. Om mennesker, der vil ofre deres eget eller andres liv for et politisk, økonomisk, religiøst eller socialt mål. Hvem der stod bag, hvem de ville ramme og ikke mindst: Hvorfor.
Mit navn er Natasja, og jeg er journalist og cand.mag. i Mellemøststudier. Jeg har desværre selv haft terror inde på livet flere gange. Massakren på Utøya i Norge skete en halv times kørsel fra, hvor noget af min nærmeste familie bor. En af mine gode venner stod kun en meter fra en af selvmordsbomberne i Londons metro i 2005. Han slap mirakuløst med to sprængte trommehinder. Og endelig arbejdede jeg i Afghanistan for noget tid siden, hvor et stort terrorangreb på en lokal café kostede 21 mennesker livet. Blandt andet ejeren, som året forinden havde serveret lagkage for mig på min fødselsdag. Heldigvis har jeg aldrig selv stået midt i et terrorangreb. Men disse oplevelser har vækket min nysgerrighed, min fascination og ikke mindst en frygt, som de fleste nok kender til: At det sker for mig en dag. At det kommer tæt på.
Før du går i gang med at lytte, skal jeg advare om, at podcasten indeholder beskrivelser og detaljer, som kan være voldsomme og er uegnet for især mindre børn og folk, som bliver påvirket af at høre om drab og vold.
Serien er baseret på journalistisk research og indeholder fiktive elementer i form af opdigtede scener og dialoger.
TerrorTalks
9/11 special 6: Det forkerte offer
Den 11. september 2001. Det er en af de dage, folk ALTID kan huske, hvor de var, og hvad de lavede. Uanset, hvor i verden de befandt sig. Det er en dag, som begynder som en ualmindelig smuk morgen med en klar blå himmel og solskin i New York City. Men som ender med et af de største terrorangreb i verdenshistorien og mange sårede, døde og traumatiserede.
Men terrorangrebet, som den ekstremistiske islamiske terrororganisation Al-Qaeda begik, havde ikke kun konsekvenser for dem, der blev direkte berørt. Der var mennesker over hele verden, som var lige så uskyldige som de mange dræbte, men som alligevel betalte en høj pris for Bin Ladens afskyelige planer. For hævnen, hadet, mistroen og sorgen bredte sig som trykbølger efter en eksplosion og ændrede livet for evigt for menneskesker.
Tre dage efter angrebet, den 15. september 2001, er USA stadig præget af stærke følelser efter angrebet. Og det er noget, som kan mærkes blandt landets mange autoriteter. En af Dem er Balbir Singh Sodhis, som ejer en tankstation i den amerikanske delstat Arizona. Det er eftermiddag, og Balbir har travlt med at plante blomster i bedene foran tankstationens butik. Blomster, der kan bringe lidt skønhed til det støvede landskab og vise, at livet kan fortsætte selv i mørke tider.
Pludselig kører en pickup-truck stille op på siden af ham. Vinduet bliver rullet ned, og Balbir skal til at dreje hovedet i troen, at det er en kunde, som har et spørgsmål. Kort tid efter ligger han død på jorden, dræbt af fem skud og omgivet af de blomster, han netop havde plantet.
Musik brugt i afsnittet
https://www.pond5.com/royalty-free-music/item/44684045-nine-eleven-remembered-075bpm-b
https://www.pond5.com/royalty-free-music/item/44684043-nine-eleven-never-forget-082bpm-e
Kilder brugt i afsnittet
https://www.theguardian.com/commentisfree/2012/aug/06/wisconsin-temple-shooting-sikh-scapegoats
https://edition.cnn.com/interactive/2021/09/us/balbir-singh-sodhi-9-11-cec/
https://theworld.org/stories/2016/09/23/his-brother-was-murdered-four-days-after-911-last-week-he-forgave-killer
https://eu.azcentral.com/story/opinion/op-ed/2022/06/07/why-mourn-frank-roque-killed-brother-balbir-singh-sodhi/7504925001/
https://www.wsws.org/en/articles/2001/09/musl-s21.html
https://www.nytimes.com/2001/09/17/us/sikh-owner-of-gas-station-is-fatally-shot-in-rampage.html?
https://www.theguardian.com/world/2021/sep/14/balbir-singh-sodhi-murdered-family-american-dream
Historierne, du hører, bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog eller tanker. Afsnittene er skrevet, tilrettelagt, produceret og fortalt af Natasja Engholm og gæsteforfattere.
Intro og outro
Dramatic Suspense: https://pixabay.com/music/suspense-dramatic-suspense-116798/ by https://pixabay.com/users/ashot-danielyan-composer-27049680/
Anuch – Our champion - Music from #Uppbeat: https://uppbeat.io/t/anuch/our-champion
Se billeder fra dagens historie og følg mig på: TerrorTalks på Instagram