NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
Underholdende fortællinger om videnskab og meget mere 😊
NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
SÅ SKAL DER TISSSES: Hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand? (8:10)
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Så er vi nået til endestationen. Nu skal det sodavand, din krop ikke har brug for, afleveres i toilettet. Men først skal det gennem de super flittige nyrer. De filtrerer ca. 180 liter væske hver eneste dag. Til gengæld vejer de blot 150 gr. – dvs. det samme som en ½ økologisk agurk...
I nyrerne er der mere end en million bittesmå filtrerings-apparater: nefroner. I hver eneste af dem er der et endnu mindre filter: Glomerulus. Begge to kan du for øvrigt se meget mere om i denne her YouTube.
Men nyrernes nok allervigtigste funktion er dog at fjerne affaldsstoffer. Det er fx ammoniak, der bliver til 'overs', når der sakses proteiner i tarmen. Og filteret fra sendes ammoniak mv. så ud via (bl.a.) din urin.
Dine nyrer passer også på de gode næringsstoffer og elektrolytter, der stadig skal bruges. Ligesom de hjælper med til at sikre homøostase; dvs. ligevægt (eller balance).
Hvis du vil nørde mere om det, så tjek lige dette site med billeder + viden om nyrerne, urinveje plus Glomerulus og Bowmann’s kapsel.
Og ellers går turen gennem urinlederen via din urinblære og ned til urinrøret og til allersidst toilettet.
Du kan også høre om den blærebetændelse, du kan få, når lorte-bakterier sniger sig ind i urinblæren. Det er derfor, du altid skal huske at vaske hænder med sæbe, når du har været på toilettet! Det er nemlig god hånd-hygiejne.
Tjek også dette billede af tubulus plus denne korte YouTube om Grønlands indlandsis fra Niels Bohr Instituttet.
Podcasten er produceret i samarbejde med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet af socialøkonomiske Polykrom Media samt Anja C. Andersen og Marie Breyen.
Ligesom den er finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond. Mens protektor for Videnskabsår22.dk er H. K. H. Kronprinsen.
Ja, så er vi faktisk nået der til hvor vi sker en tur på jojlet. Men ingen vi sker ud, så skal vi først have styr på. Hvad sker der med såde vandet. Du har nemt brug for vand og også et kroppe, så det skal vi først have absorberet, altså overført. Og det sker typisk fra dit tønt tærer, hvor det så ryter ud blodet, så det kan komme rundt til cellerne. Du skal også sikre, at de næringstoffer, som nyerne får, at det ikke rørt ud samme det til. Eller altså næstofer. Det er der nu nærmest ingen af i sodavand. Det er også der, hvor man kalder det forme kalorier. Det mærker så til gengæld typisk masser af kalorier i sovand. Håer telefoner Jes på med dem. Du vælger selv. Men det lyder bare i dem. Men vi ser, så skal vi faktisk høre om, hvordan dine lyder ser ud. Hvor i kroppen det sidder, og hvor store det er. Du har to hver side af din rygøjers på kroppen lige under det tolde og ned deren. Og hvis der er tvæld om, hvor det sidder, så kan jeg bare sige, at hvis du fx har prøve at få et slaget nyerne, så ved du helt sikkert, hvor de sidder. Det gør nemlig vanvilde hød. Men ellers er de sådan formet ligesom en bønne, og ca. 10 til 12 cm, 6 til 7 cm brevet og 2 til 3 cm tyge. Og så var jeg hver nye ca. 150 gram. Det er det samme som en halv en avocation eller en lidt stort peget brugt. Inden fra midten af nyeren, der går der en urinder ud, som fortsætter ned til urinbleren. Den er sådan den ligger forest på den allerledste del af mågen. Så næste gang du skal på letet, så kan du lige sætte vende, at du ikke kan vende mere. Og så kan du tydeligt mærke, hvor din urinblærder. For den er meget forskelligt alt efter om den er født eller tom. Og du ved jo hvordan det føles, når du skal til rigtig meget. Det er fordi, når blæden er fyldt, så bliver den strakt som en ban. Og så sender det signaler til hjern om, at nu skal det altså til. Når den så har tømt, så har den lidt form som en omvendt pyramid, hvor spidsen af trikanten vender ned af, nu bare ret flad. Men for den her form fra den der lidt flade trækant til en opestet belon, så er den blandt andet af nogle meget elastiske musker. Og det gør at blæden kan udvide så meget, når den er følt med røg og så. Der du tænke på din blæer lidt som en balon, der følges op, indtil du tømer den igen på jo. Så velkend til komme til den ortende løde rejse, der som vanligt handler om, hvad der sker i din kroppe, når du har drukket en sonov. Jeg skal vi møde. Det er en gang om, hvordan deer hele tiden arbejder blandt andet med at filtrere det vand, som der jo er masser af f.eks. i din sodovand. Og det vand, som din krop ikke har brug for, eller som er blevet filtret fra i din nyer, det tiltet. Ogs denne gang er podcasten lavet sammen med Videnskabsår 22.dk og Nilsborg Institutet på Københavns Universitet. Og der kan du blandt andet se en lille video om 130.000 år gamle snarvs en. Når det er undersøg, så kan man blandt sige en masse om klimaforandringer, vulkanorbrud og solstår. Det synes jeg virkelig spændende. Så derfor så lægger jeg et link i shownut. Som du nok allerede ved, så er jeg påkørt til store børn og unge. Men alle andre må også godt lære. Men tilbage til lyende. Nu ved vi hvor de og rin bland ser i kroppen. Så nu kan vi sige noget om, hvad nyerne opgave er, og det er blandt at sikre normalt vandbalance og sammersætning af legemskerne i din kroppe. Jeg har fenet. Jo, det betyder, at du skal have væske, altså vand nok i dit kroppe. For har du ikke det, så ender du med at blive helt indtøret som en ro ser. Nyerne opgave er derfor også at tjekke, om du har den rigtig mængde væsker, vand i din krop. Og hvis der er for lidt, så bliver du tørs. Og hvis du er så meget, bliver det samme med affald stofferne sendt ud gennem ruin og ned til blæden. Og hvor det blevet lidt tæt. Nyerne opgave er også at holde på de gode næringstoffer og elyter. Men hållyter? Hvad er det for noget? Jo, det er saltet, som sørger for, at dine celler varker. Letom de sørger for at åbne for kanalerne i tænkt vække, så må igennem og ud i blodet. Nyrerne hjælper også til at opholde hæmædosta, som betyder balance eller liggt. Der skal nemlig være balance i din kropsvæsk. Men også når det gælder fx temperaturen særan, plus meget og koldet du har i blod. Og det der før omtalte elder. Så ret meget skal der være balance i. Jeg kan også forklare det på en anden måde. Prøv at forstille dig, at du er ud at svæklet. Hvis du længer der for meget til den side, så væler du. Tarket er så at læge derden side, og måske graje forjuldet en lidt smule. På den måde så genoberder du din balance. Det er ikke noget, du sådan tænker over, tænker jeg, når du svøler. Og har du først lært det, så sker det helt automatisk. Et eksempel på håbosta er, når din budspørtkæret laver en solen for at reguler dit blod så niveau. Håske du kan huske det fra påkærten klarens forlige holler, altså klækken, gale blæende 12 tarmen. Eller lygt og start her igen. Men jo allervigtigste funktion i, det er at fjerne affaldstoffer fra din celler og fra blod. Og det er faktisk en livsvigtig proces. Fordi hvis de her affaldstoffer ikke fjernes fra kroppen celler og blod, så bliver din kroppe simpelthen for giftet. Nu er det altså ikke sådan, at der suser gift rundt i dit blod. Bare roligt. Men din kroppe hiver jo en masse næringstoffer ud af den kan du spiser. Og i den proces, ja der skaber en masse affaldstoffer. Det er fx en jank, som bliver til overstår de proteiner du får, når du fx spiser en robus meget, er blevet sakset i smøster. Afudstoffer som fekser man, det skendt ud enten som afføring, eller som ro. Når afspørstoffet skal udskæles gennem rin, så bliver afførstofne først ført fra cellerne gennem blodet og ind i ryerne. Og derin, der bliver afførst så filtret ud af blodet sammen med et overskødet vand, og så bliver det til. Her kunne man måske tænke på et eksempel med et lille kaffe filter, hvor vandet løber igennem, mens kaffekrum så bliver filtret fra virkelig eksperter i at affald stove filtrer.
unknownDer.
SPEAKER_00Det er to lyerer. Og til sammen har de ca. 1,2.000 begåeringsarder i det. Det er også vildt mange. Og de her filtringsarer, det hedder netur. Og hver en stem har et lille filter med andet. Blu merus hedder det her filter eller syg. Og hver af dem er bille små. Jeg har liget til et billede i shownort og en lille video, hvor du kan se, hvordan det ser ud. Men hvert Blue Merylus har ret mange bild små blødkar, som udveksler ild og næringster med blodet. Det mener lidt om en gerøje. Du ved dem kan det elsker at lege med. Og det her rørsystem til blæden, som samler værk og færdstår fra en masse bid. Det hedder Turus og er ligesformet rørstystem. Jeg ved ikke, om du kan se det, så jeg har længet til et billede i shownort, hvor du kan se det. Men alle her filtring finder sted. Så danser der faktisk 100 leters væske eneste døde. Det lyder meget meget, og det mest af det. Det rører også lige tilbage i blodet. Men resten fører tublus i nerfonerne gennem urinerne og ned til urinplæren. For så til sidst bliver tilset ud. De her biddag små klumerus filtre og nefonerne. De fanger også de fleste af blodets proteiner, så aminosyre og forskellige typer af sukker molekyler og salte, først over i det slønge formede rørsystem tuus, og så sendt det tilbage til blodet. Men affaldstoffer som f.eks. ammonak for nedbrød af proteiner det sendt skæppen helt systemet. Ned turnbland og ud i tøjet. Nu har jeg nævnt et par gange end noget bliver til. Men altså, hvordan sker det? Det er vandet plus afer og sædet elektrolyter og det andre nærstoffer, som kroppen ikke skal bruge det rører ned i uræmer. Og det sker gennem urin lederne som går hver nure og ned til blæden. Og her vender urin så på, at der bliver født op i blandet. Og så skal der tisses. Og også det, ja det er noget du fra starten af dit liv skulle lære at styre. Og det har nu ved det, men det var faktisk ret svært. Men også der for, at små børn går med forstyr på kun at tisse hvor det er muligt. Hos et stort barn der kan din org have ca. 3,5 i så. Men voksen kan have helt op til en halv lægen. Og det er jo lige så meget som toervand. Når din blæer så er fyldt, så er det altså tid at komme på toilet. Fei nu vil du gerne have med både vand og affald størne. Men uingen den kommer faktisk ikke direkte fra din blæder. Først så skal den igennem uin røret. Og her er faktisk en vild forskel mellem drengen og piger. Er du udstøret med en tilmær, ja så er dit urinvørt ca. 13-20 cm. Men er du udstylet med det skon, ja, så er det blot 4 til 5 cm. Og her er vi faktisk henvende af grønne til, at piger ofte for blæbet. Det er nemlig sådan, at når man får blæbet, ja, så kraver en. Fort set lige ud, lufte bakterier og begend et morin røret og flytter ind i din blæder. Og der er det jo nemer at kræer til 20 cm. Somme bare er noget grund til at være skærer med at sæbe når du har været på deret. Det var den følge blæ. Så den sender i cherresystemet til en hjær, jeg er føde. Og når du så et godt sted. Og blagde nok. Så slæker under muskler og dit urinrørs lukemus. Det får så blæet til at trække sig sammen. Lidt ligesom at klippe på en bland. Og faktisk er urinrøret lukemuskele en sædk. Kan du huske det, at jeg i podcasten liggen ned i løn handsen for den. Og her ersteren lidt ligesom et meget kræftig elestik, der sidder rundt om den allerste del af urinr. Og den kan stæles og løs når der er behov for det. Den sører nemlig heldigvis for, at der ikke kommer til ud, før du er på læk. Og når vi røret svængder åbner sig, fordi musklerne i underliget skærer af og blæer trænger sig sammen. Men så sker du. Og på den måde kommer din krøb af med overskøben vand. Farden, men også alle afer. Så ja, så nu har vi været hele vejen igennem kroppen med den her sodavand og sige en rejse. Læsom vi har hørt om, hvordan lyerne simpelthen har gjort alt hvad de kan for at trække så meget næring ud som overhovedet måde. Eller det vil sige ikke, at solavanden. Den er jo bare fyldt med tomme kanorier. Men må ikke du får en masse sund at dække og spise i løbet af dagen, som din lyre så kan trække en masse næring ud af. Det håber jeg. Og vi har også på toilet skillt os af med det ekstand, som kroppen ikke har brug for sammen med hjælp for vores filtringsaret i lyerne. Har du øret mærke, at dit kommer i forskellige farver. Det kan fx være læsk, når der ikke er så mange affaldstoffer i det, eller hvis det er fyldt med rigtig meget vand. Tis det kan også være mørk orange og nærs brug, enten fordi der er ekstra mange afstoffer i det, eller fordi du har morgen ikke har drukket vand hele natten. Så når det til mørker om morgen, ja, så er det fordi der er rigtig mange affaldstoffer i det, fordi det blød er blevet filtret der i det, mens du låter sjov, men bare fordi der er mindre vand i det. Og til sidst, jeg håber, at det giver mening alt sammen. Og det du ikke lige forstår i podcasten, ja, det kan du jo opt nok spørge en biologi lære. Og husk også at være skænder, så du ikke slipper rundt på alle de der dumme mordebakterer, som der påte på vanden og deret. Og som hvis man er lidt uheldig, kan give underlivs betænelse. Næste gang der skal vi på en ubåd rejse gennem hele dit fordøgelsessystem. Får i alle de her podcast, har jeg godt nok fort meget og brugt mange svære år. Så derfor rejser vi næste gang igennem hele kroppen i en samme podcast. Husk også du opdagelse på Videnskab 20k. Her kan du fx læssom. Den naturvidenskabelig oplevelspark i Norborg på alt. Det virkere så godt nok spændende. Ligesom du på for eksempel Lex DK kan læse meget mere nøret veden om jøren. Podkasten er også den gange produceret af sociøkonomisk på media, sammen med videnskabsår 22. DK og netspår institutet i samarbejde med Marie Bregen og Anne S Andersen. Som jo er professor i astropysik og som forsker. Og som vælgt, ja podkasten finansieret af midler fra vildumfon, nu på du. Jusetab og mig Kem og Nestlem har vi skøret og fragtek. Femsker har kæmpet og lyg. Jeg hedder Kægvær og har sammen med Jus og Mreet Magus til den her podcast. Tak fordi du lyder med.