PÅ UDBÅDSTUR I DIN FANTASTISKE FORDØJELSE: Hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand? (9:10)

Denne gang skal vi på en lidt anderledes rejse gennem din krop sammen med sodavanden – plus en rugbrødsmad. Undervejs i dit fordøjelsessystem stopper vi i mavesækken og i dens syrebad, plus tyndtarmen, en muskelcelle med hjælp fra faciliteret transport og til sidst Henles Slynge. Og som så meget andet ender vi til sidst på toilettet...

På vores vej møder vi bl.a. carbonsyre og epiglottis . Ligesom du kan høre om, hvordan mavesyre slår de ’dumme’ mikroorganismer ihjel. Samt hvorfor det i tyndtarmen er dårligt med 'lortebakterier', mens de er super gode i din tyktarm.

For at komme på besøg i muskelcellen, skal vi først lige igennem tarmens væg og dennes firkantede celler. Det kan du høre mere om i podcasten: IKKE FOR MEGET OG IKKE FOR LIDT. Her i cellen bliver aminosyrerne bl.a. sat sammen til proteiner. Mens f.eks. de her motorproteiner, der lidt ligner kyllingeben, ja også de er lavet af proteiner. Mere om dem i denne her YouTube.

I cellen bliver bl.a. monosaccharider lavet om til ATP i muskelcellernes ekstra mange mitokondrier. ATP er cellernes batteri-molekyler, som du hvert døgn laver ca. 70-150 kg af. For så at bruge dem igen med det samme...

Sidste stop er nyren og Henles Slynge. Her frasorteres bl.a. elektrolytter og vand, så de ikke tisses ud. Du kan se mere om nyren her i denne YouTube. Og det, der er til overs, går til din urinblære. For som så meget andet til sidst at ende i toilettet...

Podcasten er produceret sammen med Videnskabsår22.dk og Niels Bohr Instituttet på KU af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med Anja C. Andersen og Marie Breyen.
Ligesom den er finansieret af midler fra VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond samt Poul Due Jensens Fond.  H. K. H. Kronprinsen er protektor forVidenskabsår22.dk.

Transcript

Copy Transcript Copied

SPEAKER_00 0:04

Så så man lige side der og kigge ud af vind i, hvad jeg tænker er verdens allermeste ubåd. 0,1 mm. Er af 1 mm. Så lille er den. Det er altså vildt måtte. Hår jeg hører telefonet på med dem. Hist du ikke allerede lytter der. Og du vælger selvfølgelig. Men det lyder bare så meget bedre. I det. Men jeg har så lavet mig og dig så vi kan være en her 0,1 mm lille ubåd. Vi skal nemlig på noget af rejse. Og vi er blevet hæt ned i den sådan, som du snart skal dække. Og hvis du lige omet pauser på dergen et øjeblik, og så hænder den læng eller må et målbånd eller tomme tok, så kan du der se, at der er 10 stræmmer. Og afstanden mellem to stræerne 1 mm. Så i det mellemrum kan der altså læbede mellem hver stræk og hele 100 ubåd på bare 1 cm. Det er selvfølgelig bare noget vijer. Og det gør vi fordi det godt vende tage det med på en samlet tur gennem det fantastiske fordøjtssystem. I den her lyderse om. Hvad sker der i din krop, når du dræber en sorde. En helt del faktisk viser det så. Og tanken med den her rejse, det er at gøre det nemmere, eller i hvert fald mindre svært at forstå alt det her vi fortæller om i den her podcast serie. Så har jeg faktisk lagt et shownete til et billede, der viser den lang vej gennem fordelse. Så kan du se med der, mens vi rejser igennem dig her i verdens mere. Så velkommen her til den 9 podcast. Hvis du allerede hørt podcast før den her, så ved du, at vi skal nørde skab. Hvis du kærer dit vende, kan du se konde konvers. Det er et kampisk eller funder som det. Liner vi på tekst tem på, der er et forkæm. Jeg har stare star på vand. Frank skærk, og så er det funger. Her efter en muskle særligt. Og det sterke med. Forkasten er så vanlig lavet sammen med Videnskab 22.dk og Institutet på Københavns Universitet. Der er så institutet. Der kan jo med fordale ud andet dig, hvis du fang kan være en størn og en gang i fremtiden på hjemme også andre planet. Som du nok allerede ved, er påceren lavet til store børn og unge. Men alle andre er nu også velkommen til at lytte med. Eller så kan man godt samler et fremstum med hovedet i en monsterstor vanilje Frank. Det er nemlig et langt hulk et rør, der går helt vejen igennem der. Så starter med målet og sluter med engede sammen. Og så starter rejsen. Og fordi det er noget vi leger, så kan du faktisk både være med i ubåden og samtidig med på rejsen i dit fordøgelsessystem. Det er da ret smart. Det allerførste der sker, er at du tænker så. Og din hjerne så har koordineret turen hen til den, så drikker. Og der i måden der glæder vi så i ubåden sammen med soland og spødt hen over tængen og om til svælet, hvor det Glæs, altså, hjælper også på vej. Du skal nemlig være sikker på, at soljen endder i spiser og ikke i luftrøret. Og når det giver grønt lys, så suser vi bare vilt ned af lige til den øve mål. Og her så igen, men den ger grønt lys. Og når vi igen, så er vi dumet lige ned i Monsekens super stærk syvær og vores første stå. Her skulder vi så rundt i 3-4 timer. Og det er faktisk ret smart. For så får vi nemlig blandet af det, du har sunket sammen med både magosyre og her. Der skal have nemlig flere ting på en gang i din mave sædv. Hvis du fx har spist en råbort samet sammen med soldan. Ja så begynder slaksningen af proteinerne fra råd aller. Letom den super stærke magosyre arbejder med at slå døme mømer. Det er fx lørtbagterier, som udover at kan give blædelse, og faktisk er give rigtig dårlig mave. Så dem vil du virkelig gerne have set i stumper og stykker. Det er faktisk ret interessant med de der låte bakterier. Dem kan du være super glad for. I det samme. Men til gengæld ikke i din tyngmer. Men hvorfor egentlig ikke, hvis det er et sted i kroppen, hvorfor det så ikke alle steder. Jo erlig sådan, at det er en syg, der særser både købler, protein og fedt molekyler i mindre stykker i din tyndar. Men det i jæktar med bakterier, der gør det samme. Blandt andet med de der besværlige koldratter, som jeg fortalte om i den femte podcast. Nåret værre lort. Så hvis nubæerne ikke bliver et sædg i stykker i mave syren, så kan de fuldt banana i dit tøn. Og så får du dir. Det er noget andar. Og som er virkelig træs og sæden på toilet, mens det bare lyber ud af der. Så tak fordi din hæd passer på der. Efter 3 timer, så er det tid til at komme videre og hen til den måde. Den skal nemlig også først lige give grønt lys. Og når det sker, så kan vi komme videre over i tæng. Eller som du måske husker i forder, så starter tyngre med 12 dermen. Og her i 12 år, ja der optager det mest vand, kolgater og stort set fedt og protein. Og den er ret lang din tyndar. Cirka 5, 6 meter alt efter om du er barn eller voksne. Men hvorfor egentlig så langt er. Jo, det er for at være her på, at flest muligt nær optags, eller kommer over i blodet, og hence f. 100 millioner celler. Prøv lige at forestille dig, at lige nu ser du faktisk i verdens mere ubrød. Nu er du til gengæld et stenet eller menneske, der levede der for mange tuser år siden. Og her kan du jo ikke fra sovand eller sæk. Det er nemlig så ikke opfundet nu. Så dit om et samsystem har gennem 10.000 år lært at optage og såkere mange forskelli slags nærstoffer. Og til det, ja, der skal vi have meget kam med meget storade, så vi kan hive flest muligt nærstoffer ud af mand. Altså, når der dengang overhovedet var noget at spise. Og selvom du nu kan købe alt det solerand du har rød til, eller husk at form på ubåten. Ja så er helt dit forsøgssystem er så udviklet og indrettet til meget med meget lidt sukker. Og det er altså også derfor, at heller ikke du skal drikke for meget sovand. Her i ubåden, der flyder vi afsted i tandarmen, mens vi endnu en gang kæker ud af vand. Här kan vi se blandt ander syre og vand mører sig igennem tørme sæg og ud i blodet, så det kan kom til fx en muskel. Det så tilbage tyndarmen. Når det mere vand, proinet og højdret, og feta er kommet ud i blod. Ja det er sådan en harverd og sygden masser. Og det skal så videre ned til bakterie i din tk. Det var dem, jeg fortælle om i podcasten. Nå det her lort. Her erkis f.eks. besværlige kyltler, blandt andet til smørsty. Og når der så ikke er mere sækligt, så sendt det til hermen, hvorin muskler så på et tidspunkt røver det lige noget i toj letet. Og nu er det nemlig blevet til lort. For øjne, så skal vi altså være vokset her i tænkt sammer. For med den super mange fløjler kan vi virkelig hurtigt far. Det gør vi heldigvis ikke. I stedet så parker vi lige råden og hopper i noget døger udstør. Så jeg tænker, det kunne være virkelig spændende ligesom sætter på ryggen af en aminusyre. Og så følge med den her til en muskel. Men som jeg fortler om i tams venurlige flag, så skal am tartens fikante celler og ud i blodet. Så er vi igenvækken og på vej hen til en af din muskeler. For at komme deren, kan det være at vi nødt til at skøme. For den mindste muskeler er bare 10 mm. Men nu er det. Jo, 10 mm lige med 0,01 mm. En til af vores ubåde. Og det er så smart, at der kan være 100 af de her muskeler mellem sterne på vores læger eller målbøj. Så vi skømer også, og så skal vi for noget der hedder facilitet difusion. Så er sådan en ret smart måde til at komme ind igennem muskelcellens membran. Så derfor læger jeg lige et link til det i showners. Når minusyerne så er en i muskelcellen, så er der nogle af dem, der fx bliver til nye muskeler, mens andre flyder hen til metrokonerne for at hjælpe med at lade af til baterierne håber. Den kan du høre meget mere om i podcasten 1.000 biloner celler. Der er også nogle af aminosyre, der bliver sat sammen til proteiner. Dem skal kroppen nemlig brug hele tiden og alle steder. For eksempel de ingen, der særser kalderne, de har også lavet af proteiner. Og det der motor proteiner. Der ligner sådan to kører bære, det er sjovt nok også lavet af proteiner. Hvis du ikke allerede har set den der, så tæk også lige show nok. Når du har hørt på. Så det er altså virkelig dejligt derde. Når nok nok om proteiner. Vi forderen og svømmer tilbage til ubåden. Der vier på det samme. Nu skal vi nemlig til det sidste stop, som er det lyder. Men det er altså en længere, når man bare er 0,1 mm. Så vi tager herbøjet i stedet for at svømme der. Jeg har føret lagt en nuot til et rigtig fint billede med. Og også en YouTube, hvor der er en, der sådan super dejlig nørt for klarer alt det, der sker ind i nyerne. Hvis du sådan virkelig viljem. Får at komme her til mener. Og så lige igennem tundar meskante celler og ud i blodet og hæt til nye arterier. Der hovedblød i nu. Og som du måske fragen, så skal der har nyerne flere job. Et af dem er at sørge for, at du har væk i kroppen. Et andet job det er at sortere de gode næringsstoper og elyter fra, så du ikke tørser dem. Når du har formet værk kroppen, så må du på lækker. Og når du ikke har været nok, så bliver du tørsk og får måske læst den sådan vand. Og selvom vandet i vandhanen jo er bedre for dig. Eller i hver fald. Men hvordan skører nu for at sorterer de gode stoffer og elektor, så det ikke rørt mere ud som tisk. Jo, det gør de medles sløge. Er det her et spørg? Hængge. Jeg forestillet dig, at vi lige nu føler med ubåde genom et meget højt l. Hvis du ikke kan se det for det, så kan du se det på billede af Hanles Længgen, som jeg har linket til show notet. Og det er den her sløgen af din urin dan. Altså det du tæter ud. Det fine ved Helsing er, at når vi føder fra den venste del af ulet, som går ned af, ja så kan der vand ud af slængen og ud til blå, hvis den kropp mangler væk. Og når vi så føder over i den højre del af uet, så pumpes der selvet f.eks. ud af slængen ud i blodet. Så din kroppe har dem, når den skal bruge dem. Grundet til at hænge slængets u form. Det er at den skal være lang nok til. At der både er tid og plads, at der kan trænge den ret i blodet. Men det der så tilbage, det fyder lidt hen til hurden og en blæ. Hold det til, så havner det troret. Og det er også her og uret i troretet. Her skylder vi så videre ud i klokken, hvor der også sker ret mange ret vilde og også lidt uliger ting. Men det er altså en helt anden historie, som jeg måske får lov at fortælle om en anden går gang. Men her måde hellere. Så vi kan komme op af tojet og finde tilbage til vores normale størrelse. Altså efter vi har kravet ud af ubåde. Og så selvfølgelig også lige husk at stop med øjnene og varsken med sebe. Nu har vi fuldt sorten gennem hele dit fordøgelssystem fra start til slut. Men jeg føler også, at du sidder med sådan en hel del holdt derop. Det er godt nok meget husk og svære ord. Og så videre. Men efter du har hørt den her rejse færdig, så kan jeg måske lage dig til at starte for at høre alle podcast en gang til. Altså, det bestemmer du selvfølgelig selv. Men jeg lover dig, at det vil gøre alt det her, der sker i din krop, når du drikker en solvand meget nemer. Eller i hvert fald meget mindre svært at forstå. Og så er der jo også den sidste og stine podcast, hvor du kan høre en masse meget mere nøret viden om facks og størrelser i dit fantastiske fordøjelessystem. Husk også at gå på opdannelse på Videnskabsår2. og på Nelsbor Institutets web. Legom du fekser på Lex.k kan læget mere nørde viden om de nye. Podcasten er også den gang produceret af detkonomiske protek med Videnskabsår2. Og det er den i samarbejde med Marie Brian og Jenna Seren, som er professor i astropysik og som forsker i Stjærer. Og som manligt er påkasten financeret af midler fra Hvumfonten, Norwiskfonten, Bitten og Mads Clausensfond samt Poul Du Jens Fond. Tusin tak for det. Jusetab og Mej Kælem har researchet og fragtek. Færne Fregsen har klippet og lygt desjret. Jeg hedder Nalk Kirkvær og har sammen med Jus og Mej skrevet menus til den her podcast. Tak fordi du lyt.