NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi

Død ved mikroplast; eller…?

January 31, 2019 Cecilie B. Magnussen, Nalle Kirkvåg & Frederik Stilling Season 1 Episode 7

Send us a text

Naturvidenskab er ret svært; tit forstår man ikke en bjælde. Så det vil vi ændre på! Derfor fortæller vi historier, så naturvidenskab netop er til at forstå. 

Mikroplastik er overalt! Men skal vi så være rædselsslagne? Og hvad ved vi egentligt om effekterne af de mange bittesmå plastikstykker? De har jo inficeret stort set alt i vores hverdag og ikke mindst naturen. Så hvad er effekten på levende organismer – inkl. os selv? Det, arbejdes der hårdt på at finde viden om og svar på. Hvilket bl.a. er det, du kan høre om i denne podcast.

Annemette Palmqvist fortæller om hendes forskning i regnorme, slam og mikroplast. Hvad sker der med regnorme, når de spiser mikroplastik fra jord og f.eks. den type slam, som landmænd spreder som gødning på markerne? 

Louise Lynn Halle fortæller om hendes forskning i en bestemt type mikroplastik, som man ikke engang er sikker på, hvordan man skal definere. Og det selv om den udgør ca. 60% af alt mikroplast fundet i dansk natur. 

Rasmus Tronier, kandidatstuderende i miljøbiologi ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, fortæller om et projekt, hvor de fodrede fjordrejer med bittesmå stykker gummi.

Desuden hjælper Claudia Sick fra Plastic Change os med at finde hoved og hale i alt det med mikroplastik. Og hun giver gode råd til, hvad DU kan gøre for at mindske mikroplast-forureningen. Her på redaktionen synes vi nemlig, at vi alle har pligt til at skrue ned forbruget. For det vil begrænse en del af den mikroplast, der ellers ender i naturen… 

Fakta:
Annemette Palmqvist er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø, hvor Louise Lynd Halle også er ansat som ph.d.-studerende – begge på Roskilde Universitet. Interesseorganisationen Plastic Change arbejder bl.a. for ”dokumentation, formidling og løsninger, der skal sætte fokus på plastikforurening over for befolkningen, industrien og politikerne” (kilde). 

 VI HØRER OGSÅ MEGET GERNE FRA DIG, hvis du har idéer, kommentarer eller andet, du gerne vil dele. Skriv på Facebook eller her på mailen: nalle@polykrom.media. Og vi kommer glad og gerne ud på f.eks. din skole, gymnasie osv. for at fortælle om NATURLIGVIS og/eller naturvidenskabelig formidling :)

Værter: Cecilie Magnussen & Nalle Kirkvåg. Sounddesign: Frederik Stilling.