NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
Underholdende fortællinger om videnskab og meget mere 😊
NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
BYTRÆER – Træernes rolle og hvorfor bøgetræet blev et nationaltræ (PLANTERNES STEMME)
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Kan du kende forskel på et kastanjetræ og så et bøgetræ? Hvis du ikke kan, er du altså ikke alene om det! Også derfor sætter vi i serien Planternes Stemme navn på og fortæller historier om planterne på din vej.
Tag med de 2 værter: Nalle og Louise på 4 gåture gennem byen. Og hør om nogle af de planter, du ofte ser - men alligevel ikke helt lægger mærke til.
Så lyt med, når vi i denne historiefortællende podcast, gør dig klogere på, hvilke planter, blomster og træer der vokser opad langs fortovet. Og hør bl.a. om hvilken rolle, bytræerne har for temperaturen i byerne og hvorfor bøgetræet endte med at blive ét af Danmarks to nationaltræer.
Og måske du også kan gætte, hvilken hemmelig ny planteven, som Louise denne gang vil introducere Nalle for? Et hint: Du skal kigge dybt i flasken…
Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Medvært: Louise Isager Ahl, botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond.
Der måske også er lidt sjovt ved bybplantning. Og træ i byen. Det er også, at nogle af vores meget ikoniske træer. Er jo faktisk end.
SPEAKER_00Det er nemlig rigtig. Men meget mere om det senere. Så velkommen til Blejer der Stemme. En naturligvis mini podcast serie.
SPEAKER_02De har en rigtig stor rolle i forhold til by klimaet.
SPEAKER_00Den gang. Der handler det blandt andet om byens træer.
SPEAKER_02Det, at du planter træer det skærer et byrum.
SPEAKER_00Som bare nogle af de mange planter, som en række er sådan, det ikke rigtig ser i vores ofte travllig hverdag.
SPEAKER_02Det gør mig altid glad, når folk begynder at lægge mærke til planterne.
SPEAKER_00I løbet af fire potkæren, bliver du guitet og hjulpet til at finde og få øje på en lang række planter. For eksempel når du kigger op. Og der med før du også mulighed for at give planterne i stæk. Mit navn er Kærkår. Det er meget. Og med mig her også den gan.
SPEAKER_02Det er. Jeg er botanisk og forsker ved Standet Natur Historiske Museum på Københavns Universitet.
SPEAKER_00Du kommer blandt andet også til at høre om vejskald og hvorfor du ikke skal spise hastenerne fra det else meget smukke Hestandet.
SPEAKER_02Det kan give mærke og opkæstninger og der.
SPEAKER_00Lesom vi tror, skal det blæde.
SPEAKER_02Vi skal det?
SPEAKER_00Ja vi skal. Men nu skal vi altså i gang med god. Så skal vi sætte den igen. Hvis vi lige skal starte med træer, og det er jo overraskning af i byerne. Kan du sige noget om, hvad det er for en rolle træer spiller i byen?
SPEAKER_02Jamen de har jo faktisk mange roller, om man så måske. Oprindeligt så har de jo flyttet med os ind til byerne, fordi vi har haft en tradition for at plante dem langs vegne op til husnet. Fordi så kunne ligesom dan lig, og man kunne se, at det var stort vigtig bygning, vi var på vej op til. Og der er det jo rigtig fint at understøtte dem nogle store smukke træer. Men derudover, så kan vi jo også se det, at du planter træer. Det skaber jo byrum. På samme måde, som du bygger bygninger, når du planter et træ, så skaber det jo et rum på linje med alt muligt andet byinfrastruktur. Så derfor er bytrerne jo langt mere end kultur ting end en natur ting umiddelbart. Vi kan også se, hvis du kigger rundt. Det er jo rigtig mange af de samme arter, der står her. Det er jo Lind, og det er kastande, og det er platan og det er af hårn. Jeg tror, en del af den her inspiration til at få bytræerne ind i også de danske byer, den stammer jo fra 1800-tallets paris og de store byplanlægninger. Man havde dernede, som har getet inspiration til, hvordan vi også ønsker at indrette vores byer her, hvor du har de store bulevarder med træerne, der står smuktet af.
SPEAKER_00Vi er joet ud en dag, hvor solen virkelig sker det. For det, at de skal stille os ind i skygen.
SPEAKER_02Det er jo faktisk den sidste ting, der måske rigtig god at få med omkring værdi af træer i byen. Fordi de har en rigtig stor rolle i forhold til by klimaet. Fordi det bytræerne også kan hjælpe med. Det er at holde varme nede på de varme dage. Fordi studier har faktisk vist, at træer i byen kan nedkølet op til 12 grad. Og det gør det jo langt mere behagligt.
SPEAKER_00Hvordan har det varme noget?
SPEAKER_02Afhængig af hvor mange blade de har løbet tæt, så kan de jo rent faktisk filtrer op til 90% af solens stråler fra. Så det, at de skygger, og det, at de har fotosynt, så der kommer også noget træet og skaber også et mikrome omkring sig. Så det er jo derfor, at du ikke tydeligt kan mærke når du går fra solen under 3 ud igen, at der sker virkelig noget med luften.
SPEAKER_00Fodor. Det kommer vi ikke uden om i en på. Og jeg har faktisk lavet en helt spændende om netop syntæs. Og den kan du også høre her. Der lyder lige nu. Jeg har mået, at jeg skal kigge på et kanstandet træ. Ja. Så vi ikke? Der er et lige herntværer. Det håber, at det er det kandet.
SPEAKER_02Jo, det er helt sikkert en kastande, fordi det er jo hædige, at lige nu der blomst. Så er det ret nemt at genkende, fordi det er et stort træ, vi har med at gøre her. Det kan være lidt svært at se blomsterne, fordi træet kan altså blive op til 30 meter højt, og de har meget store, modsatte fængeret blade. Og når den af blomstre, så kommer der jo den her piget kapsel frem, som de fleste af jer på et eller andet tidspunkt har leget med. Find i den her kapsel, der er der for det meste en kæmpe stor blank og brun kerne som er frød eller kastand.
SPEAKER_00Jeg tror, at alle børn har prøvet at lege med kastaner. Men det er jo det så, jeg har forstået rigtigt. Det her.
SPEAKER_02Det er herste kastan, vi står og kigger på nu.
SPEAKER_00Og det er den, man ikke kan spise.
SPEAKER_02Den skal du lade være med at spise, fordi den indeholder de kemiske stoffer, der hedder særponer. Og de har nogle lidt irriterende herskaber især for også mennesker, fordi det kan give lavet og opkastning og der er. Men hjåret derimod, synes det er super fedt at spise det her. Det er virkelig god næringsrig der om vinteren.
SPEAKER_00Ja, det er jo især ud i skoven og dyrharerne at den almindelige heste med sin nægsrig røg udgør et foret foder til jede vilde. Og så er det altså ikke altid lige nemt for bytræerne, at skårbunden sådan er sketet ud med asfald.
SPEAKER_02Byen er jo ikke skabt til træerne. Eller træerne er ikke skabt til byerne. Men så må sige fordi vi har jo brug for plads, og de har brug for plads. Og derfor bliver der sådan lidt en kamp om pladsen. Og hvem får pladsen. Så vi anlægger veje, hvor træet gerne vil have røde. Så der bliver sådan lidt, hvem hvem får mest plads. Selv er rigtig mange, der forsøger at lave plads omkring træerne, så de rent faktisk kan være der. Så er det jo stadigvæk svært at være tre. Hvis siden affalleret vej på den ene side og et får på den anden side.
SPEAKER_00Jeg har et sted her, hvorsken bruger op på grund af grund af rødder, og så har man lavet sådan jærkant rundt om det for at jeg beskør det må. Det ved jeg ikke biller eller hold på det eller noget.
SPEAKER_02Uder det, så har vi jo også vinter her i Danmark, hvor der kommer frost og der kommer i vejne, og så smider vi selv til høje venstre. Og det der med, når du hiver salt hen over planterne. Det er jo enormt stressende, fordi de fleste planter er jo ikke tilpasset til at vokse i højsaltkoncentrationer. Der skal man jo være en værd af plante, fordi du skal være tilpasset lige præcis på. Det betyder faktisk også, at det er jo langt fra alle træer og ren faktisk kan hold til at være byt, og du skal have nogle særlige iskab, og du skal være meget tolerant over de påvirkninger, som byen byder der.
SPEAKER_00Men Lisa og jeg bevæger videre i foret. Så kommer jeg i tanke om jeg. Sådan vi begyndt at optage de her podcast. Og allerede den gang vi begyndt at snakke om jeg skulle lave det her på. Jeg har bare oplevet sådan en udvikling fra at være delvis plæt. T'en kæge af planter og værne. Nu er det simpelthen som om, at mine øjne og planterne finder bare hinanden helt automatisk. Så jeg planter på en helt anden måde. Jeg ikke noget, der gør en potan ikke harm om hjertet.
SPEAKER_02Det var altid glad, når folk begynder at lægge mærke til planterne. I hvert fald, hvis ikke har haft en oplevelse, at de har lagt mærke planterne før.
SPEAKER_00Men det er også fordi, jeg har meget opdaget bygning og så det har kældet på. Men nu skal jeg love for. I mellem tiden er Lise frem til den næste plante, som hun gerle år.
SPEAKER_02Jeg tænker noget af det. Der måske også er lidt sjovt ved træ i byen, det er også, at nogle af vores meget ikoniske træer er jo faktisk end som hæk. National træet, bøgetræet. Der er rigtig mange bøhek rundt omkring.
SPEAKER_00Og øh er. Det er det, vi står og kigger på.
SPEAKER_02Vi står og kigger på en Bøhek, som hvis den havde fået lov at være på frit åbent land og bare voksne, som den gerne ville, så var den jo nok bældre.
SPEAKER_00Det er simpelthen trækket her. Nu skal jeg bare lige se om at forstår. Så trækket her, at man sætter en masse små bøvtræer i siden af hinanden, og så klipper man dem hele tiden, så de ikke vokser mere end meter af landet eller to met højmen nu vil have dem, og så får man sådan nærmest en mur af grønblade i hvert fald, når det ikke er værder.
SPEAKER_02Nu er jeg jo ikke garden, så jeg ved ikke, om det er specielle sorter af bøveter man bruger, men jeg vil tro, altså, at hvis du stiller de her små bøgetræer for sig selv uden alt muligt andet omkring, så vil de jo voksne op til de store. Og bliver det rigtig træ. Og det er altså i forhold til kastanten fx, så kan bøgetræder faktisk blive op til 40 meter højt.
SPEAKER_00Hold det kæft.
SPEAKER_02Der giver jo lige 10 meter mere. Men sige, at de fleste bliver ikke mere end de der 25 30 meter. Men derudover, så det er virkelig imponerende, synes jeg også ved bøgtræet, at det kan blive 350 år. Jæffer. Det er jo også, jeg ved godt, at jeg ikke kan blive. Men stevæk det synes jeg er helt skand sygt.
SPEAKER_00Hvad børn sådan det kandt her.
SPEAKER_02Vi kan jo uden problem at starte. Der er et yndet land. Det står med brede bøge. Og så er vi jo.
SPEAKER_00Den af vores national sang.
SPEAKER_02Så er du straks på fodboldstan, men i virkeligheden der står der jo også i en dansk bøsker.
SPEAKER_00Så lige bøde bland. Det lyde.
SPEAKER_02Den blev valgt som Danmarks nationaltræ. Det var det første nationalt, og vi fik det tilbage i 1936. Og en forespørgsel fragment. Så vi, at de ville anlægge en have, hvor de plante alle verdens nationale.
SPEAKER_00Så var der simpelthen en efterspørgsel på et dansk nationalt.
SPEAKER_02Udenrigsministeriet valgte så, at det danske national træ skulle være bøen. Og det passer jo simpelthen så fint ind, fordi vi har så mange sagen, hvor bøen indgår i vores store opmærksomhed omkring den udbring. Altså der jo rigtig mange gode grænser til, at bøen var et rigtig fint nationalt at vælge på det tidspunkt.
SPEAKER_00Hvis du under, hvorfor i alt verden der er et nærmest fokus på Bøtræet, så er det altså nok, fordi bøen er et af de allerførste træer, der springer ud. Men så er en rigtig fåret udbringet.
SPEAKER_02De sidste 100 år. Har vi jo registreret og talt om, hvornøen springer ud. Og det der jo ret interessant ved det, at selv nu her i 2020'erne, det er jo stadig en årlig nyhed, at nu er bøen sprunget ud, og du får lokalitet og du får tidspunkt, og du får alt mulig data om, hvornære et specifikt bøgtræ er sprunget. Det er jo virkelig fascinerende, at blanderne på den måde er blevet en fast bestand del af nyhedsstrømen.
SPEAKER_01Så kommer det første bøen.
SPEAKER_02Velkommen til for vi ikke kan bide på en nytt sprung af Bø.
SPEAKER_01Forskning bygger blandt andet på data fra TV2, mander de sidste 15 år har vi nemt bedt jer om at hjælpe mig med at dokumentere bøens udbring.
SPEAKER_02Og det man jo så faktisk også kan se. Det er, at fordi vi har været så gode til at registrere, hvornøen er spræng ud, så har vi jo faktisk også kunne se, at det her udbring. Det kommer tidligere og tidligere på året. Og det viser også lidt om, hvordan vores klima er i forandring. Fordi den springer ud næsten en måned før den spræng ud tilbage i 1930'erne for eksempel. Så det var også ret tankevækning.
SPEAKER_00Jeg har øj så altid vokset i Danmark? Lægt altid og alt, men det er efter iden.
SPEAKER_02Jeg skal sige, der var lige en ist. Jeg ved faktisk ikke, hvornøen kom til Danmark. Men der findes rigtig mange myter om, hvordan bøen kom til Danmark. For eksempel.
SPEAKER_00Mange mennesker vil nok huske historien om hjørnen af bøen fra deres barnds legse. Jeg var ked af, at ingen kunne give den ordentligt skygge, når den skulle vilje samme. Jeg tror med sød er der træer, der kan skygge. Det gamle ikke træt børn og det var nysgerligt. De aftaler det, at børnen skulle bringe nogle af disse træer med sig hjem lidste gang den var ud. Og efter kom hjørn igen i pænsen. Såleveret både under i træet og speret de små øje. Og tror jeg så foraning og voker det op og skyget efter horden en hjælp. Således blev jeg skoven til en øsk.
SPEAKER_02Der er kommet til ølsken af vores podcast. Vi skal gave. Vi skal den plande, eller jeg skal ikke vi.
SPEAKER_00Der skal den plæ.
SPEAKER_02Jeg skal have den danske sangskær, og jeg skal i færd at der er referencer til den danske sangskær.
SPEAKER_00Det er sjønge. Hæld.
SPEAKER_02Hvis jeg nu skulle prøve at forestille mig, at jeg var den her blante og havde kendskab til den danske sangskær. Så vil jeg sige, at mine rækker gøde i høsten sol. Jeg er det, man kalder en lufældende ligæld, der først ryger så klæder op og op og op. Og før du har set så om, har jeg brebt mig ud over en helt huskab. Så det er der ikke mange, der kan. Men blomsterstande er ret smart, fordi de er blevet omdannet til små plader, der kan hæfte sig på en lidt ujævn overflade. Og det giver mig simpelthen en evne som en anden spidermand til at overtage et helt væk. Om sommeren står jeg grønt. Men om efteråret begynder magi, og hvad der ført, står nu blødan. Det kan virke som træ, men i virkeligheden er det bare min produktion af, der er blevet fremmet af de kølige efterårsteper. Og du kan gæde vem.
SPEAKER_00Det første jeg tænker på det varen, fordi den vokser og vokser og vokser som egentlig helvede ikke. Men den har også sådan. Jeg hedder sådan en sløde. Det er på distan. Det ved jeg ikke, om det var. Det var i hvert fald. Og jeg tænker også på jegl. For den kan jo klæd. Den går jo på. Det er sådan nogle husejer lidt. Fordi den kan ikke på alt muligt.
SPEAKER_02Ja, den er også hæftigt, men det er heller ikke den. Du kan også kive dybde glas.
SPEAKER_00Det er en humleplant.
SPEAKER_02Nej, det er et anden slags glas med højere stil. Den plante, jeg var efter i dag, det var Vildvind. Valdving. Det er en væktig søgplante, og den er jo i vinfamilien. Skal vi gåen og kigge på det? Skal vi ind og kigge på den?
SPEAKER_00Det er jo, det er jo en krå ingen. Det er jo selvfølgelig flere planter, men vi står her og kigger på en 30 meter bre, som er vede 8, 8 meter høje. Og sådan noget. Den er fandt det.
SPEAKER_02Så det er jo kontærende, vi kigger efter, når vi kigger op. Det kan jo netop også være ligger, der svøger sig op. Og på det der med, så vil jeg ikke rigtig anbefale, at man begynder at tykke i vildvind, selvom det kunne lyde sådan, fordi den indeholder altså og sala. Det er også sådan lidt noget, der ir.
SPEAKER_00Så får man dlig mærker.
SPEAKER_02Nå. Man skal i hvert fald ikke ind. Og hvis man gør det, så skal man nok have færd i gift linjen.
SPEAKER_00Du hørte det her først. Lad at spise bærende på vild Vent. Det var jo noget. Vi kunne virkelig at snakke om planter. Og hvis vi skulle gøre det, hvad kunne vi have særlig der.
SPEAKER_02Jamen vi kunne have tale om nærk, hæg syg. Jeg så videre.
SPEAKER_00Der er aldrig tid. Men det var vi måde. Jeg er ikke røde. Det ser. Jeg er vel ikke. Der tag for. Jeg skal det være en anden gang. Det håber. Det var et plantet stemme. Jeg håber, også du har opdaget, hvor spændende plerder. Hvis du ikke lige forstår det alt sammen, så bare roligt. Det er altså helt almindelig. Og derfor har vi på Instagram og Facebook læk billeder og tekster til hver de planter, som Lise fortæller om her i podcasten. Et eksempel på det er Kristetræet, som du altså kan lære endnu mere om. Der på de sociale medier. Hvis eller forhåbentlig når du har fundet billede af teksterne om podcastens planter på ek, ja så kan du tage den viden med dig når du ud og går, f.eks. et Danmarks mange byer, mens du sker op på træerne. Og apropos træer, historien om Bøgetrædet og børn af fra brugen historien i blomsten, som er skrevet af forfærderne klar og jojen. Min er kirkle, mens det er botaniker Louise, I så alt, der er med vært. Podcast er produceret af socialdøkonomisk foregrog media og til retagt af Karoline Ulvi Pedersen. Men har lidt designet og komponeret musikken. Og så er hele podcast serien financeret af de fantastiske mennesker i Ove Vendens natur. Tusend tak for det. Der sker også lyde en tak til Anne Katrine Gærløb fra Statens Natur Historiske Museum og Københavns Universitet. Hun har nemlig bidrag med faglig spang. Og hvis du vil mere, så er der altså et hav af andre naturligvis podcast. Og dem kan du også høre lige her, hvor du lyder nu. Tak på den gang. Og ikke mindst tak fordi du lyder med.