NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
Underholdende fortællinger om videnskab og meget mere 😊
NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
Affald gennem 10.000 år (1:2)
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Velkommen til en reportage fra Nationalmuseet om affald gennem 10.000 år. Det er en tour de force fra stenalderens køkkenmøddinger og ritualiseret affald, runesten som byggeaffald.
Og om pis og lort der bogstavelig talt flyder i gaderne som affald, indtil der bygges kloaker fra ca. 1860 og frem. Samt om de såkaldte vikinger, der i virkeligheden bare var en flok entreprenante Nordeuropæiske sørøvere…
Denne podcast er inspireret af Glasset, der skal bære fremtiden. Den handler om, hvordan NORTHSIDE, Tinderbox, Roskilde Festival og Grøn gik over til vaskbare genbrugs-ølglas i 2019. Og den inspirerede altså til en længere rejse ud i fortidens affald...
Medvirkende: seniorforsker Mads Dengsø Jessen og forskningschef Lasse Sørensen. Speak, klip, manus og sounddesign: Nalle Kirkvåg.
Musik: Pink Floyd: Nothing Part 14 (fra The Early Years 1965–1972). Diefenbach: Garincha. C.V. Jørgensen: Fraklip Fra Det Fjerne & Dagdriverdrømme. Beastie Boys: Transitions samt Kevin Macloud: Accid Jazz. NATURLIGVIS er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.
Lydeffekter er fra SoundBible.com plus BBCs fine lyde arkiv. Hos BBC kan en podcast, der f.eks. omhandler ”personal, educational or research purposes” finde mange gode lydeffekter... Tjek dog denne: RemArc Licence, inden du bruger løs; især hvis du tjener penge på din podcast!
Jeg kommer til en naturlig vis reportage podcast, hvor jeg er taget på besøg på Nationet. Så jeg gerne vil undersøge, hvordan vi har set forskel på af. For at finde et konkret. Jeg så at udgangspunkt i udgravningen for stenet køkkener. Og hvad det er med fundet der. Og her spørgsmålet er købemet i virkeligheden affald. Jeg har svaret både ja nej alt efter hvornede vi befinder i historien. Men det viser sig, at det her med affald og ikke mindst hvad der opfatter som affald, og at det skæfter faktisk over tid. Al den her interesse for affaldingen kommer blandt andet fra vores podcast serie om klasset der skal bære fremtiden. Og her undersøgte vi et projekt med at udskifte en gang plastik glass til maskbar plastik på de fire danske musikfestivaler. Tegside Råsket Festival og Grønt var så bære dygt som flere aførerne i såbær hævede, at det var tilfældet. Og den ser ja, den kan du også høre det, hvor du lytter til den her podcast. Men i forbindelse med den ser jeg, der blev jeg opmærksom på, at vi lever i en tid, hvor vi volde produceret plask. Og derfor er det også godt, at der er nogen, der forsøger at reducere det helt når et plask. Det fx som de fire fester af gandet plæsk. Og jeg er noget glaset, der skal være fremtiden fik også til at tænke på, hvordan måde f.eks. et en gang plastikt glas, der efterbrud bare græse af i stedet for at blive brugt flere gange. Jo pludselig går at have et meget længere liv og dermed også være en ressource. For tanken er jo, at det enkelt glas skal bruges flere gange end da på tværs af de fire festivaler, der ellers for flers vedkommende antiser hinanden som konkurrenter. Her med det, der tidligere alt for hurtigt blevet affald, allerede når man har tømt et glas for øl, ja det er nogen ressource med flere liv, da der kan dække sig det samme glas flere gange, efter det er blevet væsket op på f.eks. Rodskill Festival. For så til sidst at inde sit liv som en hurte potle skjører. Ret. Men hvordan har vi så historisk set på affald. Det er den andet. Have det her. Jeg sker på det igen med arkologien søde. Ja, det er fint. Vi står noget ved den grønne rønbår. Det er ikke lige sådan på marmor.
SPEAKER_00Jeg skal lige så lige opkring. Det er fandt. Det er fandme pland klar. Og det her lige på lige på hur.
SPEAKER_05Hvor jeg har en af.
SPEAKER_02Sen jeg forsker på National Museet. Og jeg er projektet. Det jeg primært laver, det er, at vi arbejder med de udgravninger, som national museet har lavet tidligere. Og helt konkret, så sidder vi og skriver artikler, skriver bøger, behandler de data, at vi har ind og forsøg at få lidt videre til både vores fagfælder, altså uddannet arkoger, men også få dem inkorporeret i udstillinger og formidler vi har her på museet. Det er fra sidder og til poterskår, så til at finde ud af, hvad har det betydet, og så til at skri i udstillingen, når man så udstiller i her Potoskår.
SPEAKER_05Og i løbet af denne her podcast, der går vi helt tilbage til nogle gamle føn, nemlig de enorme og imponerende køkkenøder, som er efterladenskaber fra blandt andet herbygkulen. Som var en del af det nuværende Danmark Skåne og Slesvig Holsten mellem 6.800 og 5.400 år før vores tidsregning. Vi får også også en snakke om, hvordan affald ikke bare er netop. Så det sådan i efter tiden i mange år anser som ja nødvendig. Det er måske lige så meget markeringer i landskabet og slags tilhørsforhold. Det her vores område, så hold der væk. Vi kommer tilbage. Og det her med at bliket på ting skifter over tid, det viser sig relativt hurtigt, at mas og jeg er på vej mod begaget opbevaringen. Før der går vi igen. Og der står bare en af de mere end 3000 smukke rungsten, der har fundet i Særge Norge og Danmark. Det har blandt andet været en slags menesten over slægtens nu afdøde familiemedlemmer, men er endt som affald, for så siden at fungere som bygge material i flere end de 1740 kirker, der blev bygget i årene for 1100-tallet og frem til 1535.
SPEAKER_02Men af påfald, at rigtig mange af de rundsten, vi har her, som vi jo egentlig ser som en af, hvad skal man sige, hjørnesten i sådan den danske kultur over, de bliver fundet som affald. Det er jo byggeklodser inde i kirker, eller de ligger i kirker og stierne og sådan, og så ser man senere hen, når man begynder at finde interesse på runerne, og der er faktisk noget, der er skrevet på den st her. Hvor det ligesom ændrer. Den genstande biografi tydeligvis ændrer sig i løbet af den livshistorie, hvad man skal sige. Og der har været et meget vigtigt social og egentlig geopoletisk markør, som siger, at her ligger en ri mand og kvinder begravet, og måske også markeret nogle grænser af landskabet til ejerskab og sådan ting. Så kommer lige i en krægen periode, hvor det ikke har den samme betydning længere, eller der har en anden betydning. Og så indgår det pludselig i kirkerne som helt almindelige bygget materialer, eller de bliver placeret ud i kirker og stieren som form for affald.
SPEAKER_05Det kan vi sige, at den kulturværdi de havde, da de var. Altså de er stadig runesten ikke om den gange man skre på dem. Den værdi forsvinder, fordi nu kommer den nye religion ind, og så bliver de pludselig set som affald eller bygge materiale. Det er det, du synker.
SPEAKER_02Ja, altså det andet så mand. Mange af de senere russen er jo kristne også. Men på et tidspunkt så begynder man jo væk fra skrive med runen, og så har folk sikkert kunne læse, hvad der sådan en står på den, så der er simpelthen også en et videnskab, kan man sige. Så man ved simpelthen ikke, hvad det er, man har med at gøre, men man har en god sten. Så den kan bruges til noget andet. Længe gange er lidt svært at provdere, hvad det så er. Det er også lige af rudensten fx bliver brugt som tredje sten i kirker. Er det så også for at nedgøre noget, eller er det fordi, man træder ind over noget, eller simpelthen fordi, at det, at ruesten bliver set som et fundament, som man bygger videre på. Det er nogen svær at skille, for der ikke skrev noget, hvad det folk har gjort. Det er jo bare noget, vi genfinder direkte.
SPEAKER_05Men det er jo meget almindeligt, eller det, man kalder vidne spørgsmål, kan jeg godt høre. Er det ikke meget almindeligt, at nye religioner, der kommer ind og får hæmoni. Ja, det vil sige en form for forrang, kunne man sige. For hæmmer i de ligesom sætter sig oven på de gamle religioner som måde sin læger. Nu er det altså også, det er det set.
SPEAKER_02Absolut. Det er simpelthen ikke bare almindeligt. Det er en strategi, man bruger. Vi har jo brevet frem og tilbage fra f.eks. kristningen af England omkring år 500, hvor de kristne præster skriver til paveimbed. Hvad gør vi her? De er hedning, de har templer, de har hædige dage. De er drikker blod, hvad skal vi gøre? Og der er simpelthen et brev, der kommer tilbage. Lipellus respondtioner, hvor man svarer tilbage. I er indtagen. Så tager idolerne ud og sætter kors ind, forsøg at bruge de samme helgage, forsøg at bruge de samme genstande. Altså det er simpelthen en total omfavning af det, der allerede eksisterer, men man giver det en ny symbolsk betydning. Så det er en klar strategi gennem alle tid.
SPEAKER_05Ja, og sådan kan man vil sige, at også religioner kan en slags affald, der ryger på historens losse plads. Når en ny religion overtår. Men vi er så på vej mod et sted, hvor vi kan opbevere vores rygsæk. Ja, og så passer vi ind i. Roksen Forvi.
SPEAKER_02Det er urkset for vi.
SPEAKER_05Det er det imponerende søg. Det er alskillet for den forlænge uddøde urokser, som er udstillet her på National Side. Den her formentlig drevet ud i skoversøg af fortidsjære, hvor den så drubner og går til bunds, for siden er blevet fundet ved udgravningen efter tv. I 1905 omkring V i Goldhaget i det nordvestlige Jald. Og en konstler 14 datering af knålerne har vist, at urvokserne døde der i Skovsøen omkring 8.600 år før vores tidskregning i den ældre del af Magle Moset, som er placeret mellem 9.000 og 7.800 år før vores tidsregning.
SPEAKER_02De væst og givet langt måle.
SPEAKER_05Og så er vi egentlig frem ved begging og plavingsboksne. Nu var det så bare på mes Jessens kollega. Har du nogen i tale på ham, eller skal vi bare gå i gang.
SPEAKER_02Ja, så kommer lige om døj. Han havde lige ret.
SPEAKER_05Så mere om ham om lidt. Og vi er jo en bygning med høj til luftet, så det kan man jo også godt høre med den lidt rundet.
SPEAKER_02Og det er jo helt konkret det, der sker. Og det er det stadig.
SPEAKER_05Men mens vi venter, så ryer vi ud af en tangent, hvor vi blandt andet snakker om, hvad man kalder forskellige historiske perioder. Jeg har nemlig lige før vores snakk læste bogen Det strids om dansker af historikeren Renik Karpen. Og her beskriver han blandt meget andet, hvordan den danske arkeolog Jens Jakob Asmus i anden halvdel af 1800-tallet introduceret begænsen Vikingetiden. Hvilket fik dagtidens yldsposten til en artikel at beskrive perioden som den berømmelige og præde Viking. Og i følgende Karpens, så fungerer perioden blandt andet som en slags afstivning af mange danskere søde nationalstolt her oven på netler i 1864. Men havde simpelthen brug for at kigge tilbage i historien og finde en periode, hvor danskerne var særlig meget fremme i sken. Og her passede Vikingtiden perfekt ned i den nye national forståelse. I hvert følge følge karten. Og da vi alligevel står der og ved, ja, så spørger jeg masse om. Inden for forskningen, hvad kalder man så Viking.
SPEAKER_02Viking er jo i princippet et forskningsker. Men alle perioder er jo konstrueret. Hvad er middelalderen? En alder, der ligger imellem. Vi gør det jo af praktiske årsager, så vi har en måde at kommunikere med hinanden på. Når man ser Vikingtid om, så ved, det i den her periode fra 800 til 2050 ca. Og det er klart, at der er super nørket. Fagval i diskussioner om, om det 92 eller det 800, eller det helt lidt 700, hvor vi begynder at have byt andet i Danmark og sådan der. Altså det har selvfølgelig væk kligdende størr, så vi gør det kun faktisk års.
SPEAKER_04Det er jo kampe, det er så jeg også skrevet lige stret som dansker. Han jo så historik.
SPEAKER_05Og det er jo så ikke, og han nævner det bare en bidsætning, men der skrev han, at det var sådan set noget specielt dansk. Det var sådan et meget almindeligt fænomen, at man drog ud som floks røver og plønret op to slaver eller trælet med hjem. Nu har jeg bare nøgst, når du står lige og ventre på din kollega. Og så tænker jeg, så kan jeg lige spørge til det.
SPEAKER_02Fuldstændig, det er helt normal praktisk. Jeg skal se både Anglerne og Sakserne og frisen er jo til dels en eller anden form for. Det vi i moderne øjeblik kalde søverve nationer i virkeligheden. Og man kan sige, at blandt alle sørøver af vikingerne måske være de bedste i virkeligheden. Altså de dygtigste til det. Og det kan godt være, at de er bundet op på nogle teknologiske landinger, som vikingerne har på det tidspunkt. Eller det ligger af de danske sydskandaviske norske riger ligger et sted, hvor der er trafik, som man kan kontrollere, som på den vej rundt også og har en fordel ved at se, om man ligger godt placeret.
SPEAKER_05Mange spiller fodbold, men det er kun nogle få, der er superlig. Kun man sige det sig? Var vikingeren ligesom super liggen?
SPEAKER_02Ja, det bliver de sikkert hen af vejen. Det kunne man godt sige. De er slet ikke de eneste, der gældende på det her punkt. Det er de ikke. Men der er selvfølgelig også nogen der. Det er selvfølgelig også nogle tydelige forskel. Fx, når man begynder at komme meget langt ned syd på, så har man eksempelvis ikke de i hedder det. Under de islamske rige har man jo ikke nogen stående, fløde. Så der er selvfølgelig en meget tydelig diskrepans med Hikingerne i Midlenhde. Der har du ikke nogen flåde, der kan modstå. Så derfor ster de jo langt omkring, og det er slet ikke mødt med modstand. Det er først, når det går i land, hvor du har det her meget specialiserede røder, som de møder. Som er helt nyt for Viking, kan man sige, hvor de ikke er særlig specialiseret.
SPEAKER_05Det var lige en sædbærke. Det kan være, at I skal sige penge ud af. Og ja. Og nogle af vores nak, så er mass. Kulga nemlig fattig med sit radiointervuse.
SPEAKER_03Jeg hedder Læsen Sønder, og jeg er forskningstef på den enhed her på National Museet, der hedder Danmarks og Middelhavslandes Hold. Og jeg er jo brændig uddannet arkeolog og har skrevet en afhandling om blandt overgangen fra Jæest eller til Bundesden eller i Norge Europa. Min arbejdsfunktion herinde på museet, det er jo primært at sætte forskningsprojekter i gang. Og så er det jo en masse administrative pligter også. Men om det side, der har jeg jo også lidt forskning selv. Jeg har stadig meget engageret i de her jæger og samler, men også de tidligste bønder. Det er lang tid siden, jeg har været u en graven, men jeg nok andrøme. Når jeg så ud og svænkeren, så er det altid, at det er virkelig hårdt, når man kommer hjem. Skal man lige have en mor på sofan.
SPEAKER_05Det er ikke sådan, når man endelig får tid til at komme ud og grave. Men nu skal vi alse i gang.
SPEAKER_03Men så skal jeg snakke om affald.
SPEAKER_05Så vi går hen til en af udstilling fra sten eller.
SPEAKER_03Så affald det er helt mærkeligt begreb. Men jeg kan fortælle, at arkeologer elsker affald. Det er jo det, de graver ud. Det er bare det bedst. Det er det der tilbage. Og det tolker vi så som affald, eller der er nogen, der tolker det som affald. Jeg tror, arkeologerne er gået lidt væk fra, at det hele affald, ikke affald. Og i hvert fald kan man snakke om, at det kan være ritualiseret affald.
SPEAKER_05Ja, det med det ritualiseret affald, som læse lige nævnte, det kommer vi tilbage til. Men helt kort kan man sige, at ritual er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke noget. Det kan fx være at opnå Guds eller gudernes vilje, men også at skabe en overgang fra en tilstand til en anden, som vi jo fx kender det for dår konfirmation og begravelser.
SPEAKER_03Og i hvert fald kan man snakke om, at det kan være ritualiseret affald, det vil sige, at man placerer det forskellige steder helt bevidst. Så det er ikke bare tilfældigt, hvor man har sådan sted, hvor man smider noget affald ud. Det er noget, der er kommet, fordi vi begynder at bo i byer. Og i byerne kan der kommuneret masser af affald. Og på et tidspunkt så finder man ud af, at det ikke så godt, fordi der er en masse sygdomme, der kommer, når man lever i sit eget skid. Så nu skal man have affaldet væk. Det vil sige, at der bliver en afstand mellem, hvor man bor, og hvor affaldet er. Så har det nødvendig ikke været i stenalderen. Det har det været sådan, at man har tænkt, at vi kan da godt bruge der, hvor der også er affald. Men nogle gange har man også tænkt, men det her, det er ikke noget. Det er noget specielt affald. Hvis for fx man har nedlagt et dyr. Det er ret svært at gøre det. Man skal sidde og vente på det der, det kommer også noget. Og så når man egentlig har nedlagt det, så er man jo glad, det er jo masser af kød. Det er bedre chance for overleven. Det vil sige, at det betyder noget for de ting, man trod på. Og når så smider de der rester ud, når man har spiser, så er der jo oftest kun knogrene tilbage. Og nogle af de knårler laver man om til redskaber, men der er også nogle ting, man smider ud. Og der er man faktisk eksempel for, at man har smidt det ud helt specifikke steder. Men hvis det akumuleres over tid, fordi man smider igen og igen det samme, så tænker man, hvis man ser det i dag, det er da et affaldslag. Men det kan faktisk godt være, det ikke er det. Fordi der er nogle ting, der er blandet ind i det. Det kan fx være sådan nogle ornamenterede stykker af redskaber. Det kan være menneskerkår, det kan være roddyr, det kan være amuletter af rav. Og når man så kigger på det i det kontekst med de briller på, så kan man måske begynde at tænke, det er måske ikke affald det heller. Og det der svær for os, det er skældende. Hvand og ski. Og hvad er det dering med det, man tret på den gang. Jeg så en form for en form for en stort plask. Så der. Jeg har med køkken en. Det er jo. Det er jo så selv. Det er helt andet affald. Og det er faktisk køkten for ikke den, men først udgravet. Det var faktisk på meget går.
SPEAKER_05Læfes lige for det på plads. Hvad er egentlig en køkkenet? Det kan man både definere som en slags skaldet for en forestårisk købsklas, hvor de lag, man siden har fundet og udgravet, hoved selv af måldsrester, især skærer fra Øster som Muslinger, men f.eks. også affald af redskabsproduktion og træt. Så er det her med gård køkkenet, som læse nævner som den første, der bliver udgrevet. Og den køkkenet ja, det ligger ved meget går på. Det er fraguren. Det er sådan ca. mellem 460 og 3980 før vores tids regning. Så det er også et. Og det er før Jens Jakob Asmus i Wikin tiden, der der i 1850 år den køkkenet. Det har noget af en akumuleret klar. Det er ca. 125 meter langt 20.30 meter bred og så op til 1,2 meter ty et samlet rumg på 2000 km og et anslået indhold på ca. 20 millioner skærer. De ældste danske køkkenøder er frag kongemorskultur som er helt tilbage fra ca. 5.600 år før vores tidsværning. Københed, de kendes fra andre dele af verden, blandt andet i Scotland, Vest Frankrig, Portugal, Den Arabiske Hæg, Australien og Japan.
SPEAKER_03Og der var der sådan, der havde observeret de her køkkener omkring med sådan nogle østskær. Og så var det sådan lidt at finde ud af, om det her naturligt. Det er rent faktisk mennesker, der samler dem op og brugte det her sådan sted, hvor man har bo ud. Det var det, man ikke kunne finde ud af. Så fandt man ud af, at så må vi jo grave det ud. Og det var så det, de gjorde, så grade igennem længe her. Og det tror jeg var, at arkeologerne graver ikke så meget dengang. De havde ikke finger ned i jorden. De brugte sådan nogle arbejd. Og så hvis de finder noget, så sidder arkeologen deroppe, og så kan tage noter og sådan noget så sidder.
SPEAKER_05Det er sådan en høj på vad lige knap to meter.
SPEAKER_04Så sidder arkeologen her med en atten på, og opservere and.
SPEAKER_03Og når man så kommer igen, så kan man faktisk se, der findes faktisk redskaber her, som er lavet og forvejet af mennesker. Dengang har man så tænkt, alt de her ting her, alle her udsmider, det her østres, det er udmidt. Det må være en møde. Det må være ikke. Det er jo husoldningsafald, det er jo noget, man har spist af her måde, det hedder en køkkenet. Og faktisk så er det, første gang, man opfinder det der ord over, køkkenet. Og det er faktisk noget, som bliver brugt over hele verden. Altså i England bliver det direkt overdat til kitchen midten. Og i Frankrig, som af de sted, der ikke er så glad for at tale muligt i fremmed overen. Altså en computer havde en ordinatør. Men her anerkender rent faktisk, at der er nogen, der har fundet et ord, det er godt for det. Og det hedder faktisk køkkenet på fransk. Så det er faktisk over det hele. Og når man så graver igen det her, så kan man så se, at der rent faktisk ligger ting i den her køkkenet. Der kan både være grave, og så simpelthen begravelse. Altså folk har begravet en anden af det her køkkenet her.
SPEAKER_05Så et eksempel på det her med rivaliseret affald.
SPEAKER_03Men man har også opretse ting der i. Det kan være amuletter og sådan noget. Så hvordan anskiller man, hvad der ene og hvad der andet. Det kan nogle gange lidt svært. Og det andet er, at køkkenet er kumuleret af flere forskellige udsættelser. Det skal også få den gang, hvor man lige er samlet. Så man vandrer rundt alt afhængigt af, hvilket ting man nu kigger efter i naturen af ressourcer. Og is ommeren, så kunne det jo være, at man samlet ind til østres og spise dem. Eller man brugt øster som en masning til, når man skulle fiske efter fisk. Og man skal spise ret mange østres for at få det daglige næringsindhold. Så der går nogle østres til, og man skal også ud og samler dem og sådan noget. Det er jo en fin ressource, men det er altså akkumuleret over flere forskellige måltidsrester, som så deponeres ovenpå og ovenpå hinanden igen. Og derfor ser det ud som en kæmpe møde nærmest. Men det er faktisk akkumuleret over tusind år lang periode nogle gange. Nogle gange også længere. Og det er derfor, at de ser så imponeret ud af de her lange tysk to meter nogle gange. Men det har altså kommuneret over flere forskellige bosættelser dengang, at jeg samler her i Sydskand.
SPEAKER_02Det er også lidt så, fordi som vi taler om tidligere, hvordan sådan nogle objekter og anlæg for hold tiden endder tid igennem historien.
SPEAKER_05Som f.eks. Runsten, der blev til blandt andet tredje sten i de mange kirker, der blev opført fra 1100-tallet og frem. Og her var der altså virkelig brug for at bygge materialer. For som nem blev der bygget 1.740 kirker på ca. 400 år.
SPEAKER_02Så er det også, at rigtig mange af de her køkkenet er jo i de kalde fat i jyske regne. Så op igennem 1800-tallet og 1900-tallet og det senere. Så begynder vi lige på din, fordi det er rigtig fint at svide af de her skærer, som er super kalk holdet ud på markerne. Så man står lige på en problematik med, at man har en eller anden form for verdenkendt voldsanlæg, som det lokale vund og spørge på sin marker. Så det er typisk det der med, at du har noget, som tænker på, at vi er. Så for et eller andet for at affald og vareløs. Så lige pludselig på et eller andet i har det lust en værdi gen. Vi kan faktisk forge vores udbyt på mark and her.
SPEAKER_05Lad os lige løfte bliket fra Sten and Huskrægsfald og kig frem i det. For da byerne og senere købste vokser frem i midt i allen. Vår mennesker lever til dig sammen, så bliver affaldet også mere koncentreret. Men affaldet for gården af byerne sådængede og legret giver en række problemer. Det kan man blandt andet høre om i de to podcast, der har produceret om hvad er øl. Så du også kan høre der, hvor du lytter til den her podcast. Og de problemer, ja, de fører til et for. For øjnene nemlig en jæve og tænkt en daglig nødvendighed. Så næringsholet i fører på grund af problemer med foruret grønvand der indtil omkring år 1900 lidt af livsvaret for helt bret. Så der bliver drugt øl morgen midt og aften. Og når alt det der lige ud fødet af gaderne, så er det fordi klokeringen i bald i vores del af verden er et relativt nyt fænomet i byerne. I det gamle rågger man godt nok nogle store murekler, f.eks. klokke Maxima, der er bygget i år 600 før vores tidsgang. Men det er først igen i slutningen af 1800-tallet af klokker bliver almindelige. Navligt af Paris og London på den tid begynder at indligge offentlige klokker. Får når byerne vokser, så kommer der også mere affald, som forener floder og venløb, som det blandt andet jo var det, man fik sit vand fra, hvorfor man er tænke til at etabere klokken ligk. Men det her med klokker, det er faktisk noget, der i Danmark flere sted møder stand blandt dem, der bestemmer. For noget der skal grade. Det vil sige, at kan ses. Hvordan i altet skulle det blive relevant. Og selvet op i 100-tallet, ja der flyder det bogstaveligt med pæse luet i glæderne. Det er ikke for sjæle eller næser det her. Og farfolk med viden om Hygien har i overviset varet om, at f.eks. Københavns sanitære forhold er i dårlig stand og ufyldt hjørne i forhold til byens behov. Samtidig så er 220.000 mennesker i 1853 nærmest bæret end bag byens varsvolde i baggår og sidde huse. Ofte med flere familier droppet sammen i samme lejlighed. Og et plæsset frid fløjde i gaderen til rangsten med drikkevand, der består af uret overfladet vand føret træstammer fra det omkring liggende søger, ja så skulle det gå. Den efter jul3 udbryder en koler epidemi, der var i fire måneder, og som koster mellem 4 og 5.000 mennesker lidt alene i københavn. Da epidemien jeg ud i oktober samme år er mindst 55 procent af de smittet døde. Liksombræder sig fra københavn til resten af landet. Det eneste gode der at sige om eller koler epidemi i Danmark. Ja det er, at det nemlig får gang i genlæggen af klorker. I 1858 fast sættes det ved lov, at kommunalbestyrelserne skal vedtage sundhedsvægt, der indholder regler forskært af husholdning affald. Men at det kan tage så tid. Kan høre i det, der nu er Københavns latin kvarter med super dyreder, men som stadig den dag i dag kaldes for prisant. Det var nemlig et af de sidste områder i byen der forkloger. Det var jo slagt side spår, men også en historie om, at vores måde at se på affaldet har skiftet en del over året. Letom det gamle råd sten. Men hvad sker der egentlig med det her virtualiseret affald, som læser nævet tidligere. Ja menop en udgravning i 2020 viser noget om det.
SPEAKER_03Det har nok været den største udgravning i Danmark i nye tid. Og det er i forbindelse med fæmerborger. De har ligesom vendt tingene lidt på hovedet for os alle sammen. De har også fundet en masse organiske material, som er ret sjældent. Men efter som det er sådan en inddemmet fjorde, hvor det ligger ned i sådan noget sådan noget ild færdigt lag, så er det organiske også bevaret. Det er jo ret unikt også i internationalt perspektiv at finde sådan nogle ting. Men det de fandt, det var i JæSdhalder. Der gjorde nogle af de her folk her. De gjorde nogle skæge ritualer. De stak simpelthen nogle ting ned. Blandet nogle lyser ting, men den kunne jeg jo bruge til at fiske, men der var så mange af dem. Og der var kære. De ligesom også stak det ned der. Der var nogle forskellige former for detoneringer. Og det gjorde, at vi begyndt at tænke på, at det vi før har tolket som lag, hvor der bare har fundet almindelig ting i. Det er faktisk dukket ned i de der lag som sådan en slags ritual. Og det spændende er, at den måde at opfatte verden på at lave den handling, den fortsætter for Jestinander over i Bandstenalder. Der har man faktisk fundet sådan ygser, som der skæfet, som de også har dukket ned der. Så den her, det er simpelthen noget ranking. Lødning simpelthen. Det er der så det spændende, det er, at man har fundet sådan en sådan bejklum.
SPEAKER_05Den begklum, som Læssen her nævner, er af virke, som er sådan en mørker substans, der er produceret ved at rme birkebar. Som ofte er blevet brugt til at fikse stenværktøj som en slags universal l. Der er forskellige teorer om, hvorfor det stener bruger Birkbar, men det bliver lidt antisekt. Det vil sige, at det fx kan modvirke betændelse. Så måske har det været brugt til at lille tandpigen her længen før tandbørsten finds. Men andre teorier går på, at det blandt andet har været brugt til at undertryk følge som en form for tandbørse, eller måske bare som en slags tygog.
SPEAKER_03Jeg redder faktisk også tænderne og sådan noget. Det har nogle egneskaber der. Og der er der så indklet DNA. Og der kan man simpelthen se, at det var en kvinde, der har tykket det. Hun har spistet ul, og hun var 16-17 og 18 år. Og hun havde haft et problemer med noget stærk og sådan noget, så der også været noget sygdomme i hvert fald en eller anden form for tænks tilstand. Hvad det her, det ved man så ikke. Hun har en genetisk profil, der svarer til de vesteuropæiske Jæs samler. Men det spændende er, at hun har faktisk fundet efter at landbrug er indført. Det betyder, at der rent faktisk har levet refugier af Jes samler her oppe i Sydskandav, men hvor majoritet sandsynligvis har været bøger. Hun har haft mørk hud og blå øjne, hvor bønderne, som er af sådan anatolsk DNA profil af de her mere lyser i huden og de har brugne. Så de har virkelig været forskellige også. I hvert fald det der øjnfarven. Det må have været ret tydeligt af der kunne skæld med der var hvem i hvert fald. Det spændende det er, at de her sidste jeg samlere, som er der, som faktisk lever op i den her bundesten eller, at de tager alt det materiel kultur og den innovation, som de her første bønder, der kommer med til, men de forester med at hæger fiske og sådan noget. Og de forsætter så også med at lave de her. Jeg har så meget spændende resulter, de har noget frem til, synes jeg. Så det kan de godt plæde til skulderne her. Den her tolking af de her ritualer, hvor man stikker ting. Det har faktisk gjort, at vi vendt tilbage til vores gamle påpladser, som er blevet rejret også for nu år siden. Jeg begynder at tænke lidt over, skal vi omkalde fate vores tolkning af det. Nu hvor vi kan se, at der er nogle moderne udgavner dokumenteret, at der er den her behæver, hvor man stikker ting. Måske skal vi omfort dem. Måske er der faktisk ikke særlig meget affald til sted. Det hele er returaliseret, deponeret affald. Den her udgang har i hvert fald gjort, at vi kommer til at vende tilbage til nogle af det pladser, og se om vi kan tøkke det på det. Jeg skal her.
SPEAKER_05Ja, vi tolker og gør vi. Men inden vi lægger ind til læring i det første af de to podcast om affalderne. Så lad os lige for defineret, hvad er affald egentlig. Det er i hvert fald set ud fra et parkeologer perspektiv.
SPEAKER_03Men jeg vil sige, at det kommer på meget, der er kommuneret af ting. Historig meget af nogle genstande, f.eks. de her østårskærder. Så kan man godt begynde at argumentere for, at det ren faktisk er affald. Fordi der er så meget af det. Det der så spændende er jo, at man finder andre ting blandet ind i det her affald her, som tydeligvis ikke er affald, som er deponeret. Så det hele handler om, hvordan kan vi skænde. Hvad er almindelig affald, hushundringsaffald, og hvad er det, der er ligesom placeret dig med vilje. Fordi man havde en eller anden tanke med det afhængig af hvad man troede på.
SPEAKER_05Men det siger affaldet er det henset til forskel for deponet. Det er noget, man har haft en intention med?
SPEAKER_03Det spændende det er jo, at du kan jo godt have sådan en masse hushundlingsaffald, men hvor du så også ligger noget intentionelt ned, som har en mening. Så hvordan skal man så skænge, hvad der er tilfældigt, og hvad der ikke er tilfældigt. Det er ligesom der, hvor det bliver svært for os nogle gange. Det er der, hvor jeg siger, at så må man ligesom se på summen af, hvad man finder. Så hvis man begynder i sådan en f.eks. en køkkenet at finde en grav, eller man finder spred af mennesker, man finder rovdyr, man finder genstanden, som har flotte ornamenter, altså personlig egentlig genstande, som er så store, at man godt kan forestille sig, det er de nok ikke bare tabt. Så kan man begynde at snakke om, okay, man det være lagt der med vilje. Og især hvis man finder flere af den samme type genstand, som ligesom er koncentreret. Det ser man nogle gange i fra Jærsten eller, hvor det er sådan kære fra et specifikt dyr, som man så har lagt ned der, som har en eller anden speciel betydning for dem. Det er blandt ander, men man har set det med usker. Man har set det med kongre. Det må være et specielt ritual.
SPEAKER_05Det kan sige retrualet affald.
SPEAKER_03Det må være et specielt ritual.
SPEAKER_02Der har noget at gøre med, at man laver det her, man har spist det nu kan give det videre til naturen sådan at det har man også et helt, at det her moderne begreb er et koncept, at jeg skal må. Det kan sagtens være, at vi udgrager det på et tidspunkt, hvor det egentlig er det på, men som stadig har en værdi, fordi det skal bruge senere. Det er helt standard affald, vi har lort. Bæret forstandet også. Altså afføring dyrens afføring. Og det her bliver man også bedre bedre til at udnytte som en eller anden form for det affald, som har en værdi på længere sig. Og det er fydelligvis fordi, at man bliver klår og klåret og bedre bedre til at bruge det som brig jorden med simpelthen. Og det kan vi se, at op igennem hjernalderen, og så set også hen i Viking siden. Det bliver bedre til at forstå, hvordan kan man udnytte det her, som lige nu kalder affald. Og det er jo simpelthen fordi, at man laver bedre græbninger ud i stellen, man bliver bedre bedre til at tage både urin og lort ud på markerne, så man kan blande det op i jorden. Og selv den der helt bas med at blende i jorden, bliver også en ting, man udvikler. Du har jo fra de tidlige arbejder, så man kræver lidt jorden med til de mere udviklede mufærsk, som rent faktisk vender jorden. Så bliver bedre til at udnære den her koncept affald, så egentlig at blive noget nyt. Og det er også en af de ting, som man tydeligt skal se også. Hvad skal man sige, økonomisk også har en meget tydelig venste. Altså husne bliver simpelthen større, og når du er bedre til at udvikle det affald, fordi så har du et større overskud i produktion, og du begynder også at kunne lave mere kompliceret ting. Hele også teknologiske udvikling er bundet op på, at vi har tid i overskud til rent fræsker, og lege med ting, så kan blive nyt for. Så det er jo sådan, at man finde ud af, at man kan lave en plå, der kan venge, og stedet for bare lidt jorden.
SPEAKER_05Ved man noget om, hvornår man forstår det her med ikke, man forstår i detaljer, og man ved ikke, at det er forsvar, hvor det er hvornesto. Men man forstår ligesom, at hvis vi hælder det der lovet ud på markerne, så får vi nogle bedre afgår. Ved man noget om, hvorniden opstår.
SPEAKER_02Al tyder på, at det følger simpelthen med af bruget som en form for teknologi. A bruger man midlingsafald i på markerne. Vi laver af en lys af det enkelte korden, vi finder på plads, hvor vi kan se, at det har en ændret profil koret af kurstoindhold, og de tager et indhold i selve kornet. Og det kan kun ske ved en fordling i kombination med en køsning. Men de her niveauer, som man så ser, de laver spring op igennem olltiden. Og ind i hjernalderen omkring fra 0 til år.
SPEAKER_05Nej, så sker det. Der er bare ikke må sket. Min optager det er simpelthen så for strømt, hvorfor den pludselig stopper, midt i en masse ved at forklare om, hvordan dyrkningen af går og høst ud bygning, fordi man løbende finder ud af at forbede sine dykningsmetoder, inklusive at bruge den husdyrgødning, som ellers bare affald. Men brug af husdyrgodning, og formen også mennesker afføring på markerne er helt almindeligt i hele den forhistoriske tid. Men intensiv udskning først kommer til for omkring år 1000 efter vores tidsregning. Omkring 100 til 200 år efter vores tidsregning, der kommer der nye korter til, som ro og avne klædt bygge, lidt som nye husdyr som indger og hønt støtter op i landet. Det er den tid, som maser Jesten fortæller om, altså blandt andet af coroner hussty af en symbiose, men også at det er i romerskjærer som de første 4 år efter år af markesterne 3, lesom der kommer bedre udnytte af hustet sammen viden der kommer ud fra. Fra blandt andet indvandret og selvfølgelig også kultur udvekslinger. Mellem år 300 og 500 efter vores tidsregning ja der ændrer begyvelserne i den ældre jærers tætskund til store gårde med langt huse, som ger plads til større kædestande. Omlægningen til færre med større begrifter. Med ogvirk på kvægproduktion at skyldes blandt andet ejdomsforhold og afspejler ikke det hele tiden generelt udvikling i Norbe. Allerede i scen romers tid, det vil sige i perioden mellem 395 og 480, ja der forodet egentlig gegort har været en handelsfærk. Men alt sammen er det jo nogle helt andre historier, som måske kan fortælle en anden god. Vi kommer ind i samtalen igen. Efter nye baterier er blevet broppet i opteren. Lige der, hvor læser fortæller om.
SPEAKER_03Hvis man er gået rundt og samlet så spiser det. Og så skider det på sådan en køkkenet. Så begynder jeg lukt. Mas afer og alt muligt andet kriv og kræv. Mus rot og hvad der kan være der. Det er ikke særligt fedt. Og der er faktisk også nogen, der mener, at de måske ikke har brugt i kanten af de her. Så de har bare lige smidt over skuld. Og så nogle år senere, måske 10 år senere. Så er det faktisk der, de sidder og har et bolsted, og så smider de virkelig over skuldder. Så der sagten var en eller anden af kumulering. Den var det også. Men altså at leve direkte i det her altså ikke været særlig ret. Det kan man rimelig sikker på. Men efter som det kumeret over tiden bliver sådan noget synligt i landskabet. Så er det jo også en markering af, at der er nogen, der bor her, så har de i hvert fald opfattet det. Og det derfor, at den også kan have en anden betydning i deres historie og i deres territorie, i deres tolkning af landskabet. Og så er det jo helt naturligt at begyndt at begreve folk, fordi så er der ikke en marking af, at det her vi har til, det her.
SPEAKER_04Jeg selv. Du faltet det her med strømmen.
SPEAKER_05Der var en lykke for strøme. Der var fort det her om, at det er jo indvandret teknologi. Så vi har forstået at dyrke jorden. Og der havde simpelthen den viden med sig dem, der vandrede ind i det, vi meget senere kalder Danmark.
SPEAKER_02Det er en pakke, hvor man både dyrker korn, men man bruger jo også sine husdyr. Og det er jo den der symbiose, vi ser, at korden og husdyren fællet fuldstændig sammen. Så det affald i går sådan, man har for husdyrene, det finder man jo så over på sin marked, for det har man se etvendst ved, at korden simpelthen går i det her.
SPEAKER_04Og så stænker jeg om det her omkring, hvor det samlet her.
SPEAKER_02Inden af det vi kalder så Kaldar Romers Kærner. Aller snart omkring år 200 er der et lidt tydeligt skifte, hvor man kan se, at marksystemet begynder at ændre sig. Man begynder også at have formodlig noget af trebsen brugt, hvis man lægger marker i bræk, så er ligesom også fra tid til at komme så efter man dyrker dem her sådan ting. Og man begynder også have meget tydelige, hvad hedder det græninger i stellen. Så du indsamler simpelthen her værdi den her ressource, som affaldet har, og lægger så der ud på markerne. Og det kan vi også se i korden, at de får bliver større, og der er mere læring i korden simpelthen. Så det er jo teknologi, man simpelthen, når man arbejder med at som bundemanden sikkert lokalt, siker sammen med sin landsby, eller måske noget, man får tilført ud fra en viden, som man er helt klar over der, og man arbejder med hver dag som bundemand simpelt. Og det er jo lige præcis den samme problem, stilling, som vi har nu. Vi har noget masse affald rundt omkring i verden. Er det en ressource, er det bare noget, der skal brændes af? Er det bare noget, der skal gæmes væk? Eller skal vi smide det havene, som det sker mange steder ikke. Det er jo princippet også den samme problematik, man har haft i som jeg har på det. Man kan jo med de ting, der er omkring, og som egentlig måske potentielt set er farligt. Altså du ved, menneskelige affald og afførning, der kan være sygdomme, der kommer skæddyre og sådan nogle ting, man kan vi egentlig fide det over i en eller anden retning, hvor det rent faktisk bliver en ressource, så vi kan ud til noget fornuftigt. Og som jeg også var inde på i forbindelse med stenerne, er der også den her lidt uklar grænse med, hvad er egentlig en ressource, og hvad er noget, som også er farligt, og derfor bliver en form for ritualiseret praktisk omkring. Jeg er sådan noget, det kan se, som er ud til at være ret tydeligt det her de her motilige, som vi kender fra lidt hjer. De har bevaret deres mageindhold. Og det er jo ret sjældent, vi kan se, hvad folk egentlig helt konkret har spist. Vi kan se jer afføring, hvad de har spist. Og vi kan sygdomme om de har, hvilke parasiter, de har, der er nogle ting, der kan tæt på deres tænker, hvor de har haft, eller hvor meget slet de har haft og sådan. Men hvad der egentlig har en anden mærke på, hvilke måltider de har haft, det er ret selv. Men det kan vi på de her musigen, netop fordi de er så velbe varmet. Og det har været ret overrasket at se, hvad de har i maverne, for det er det, vi, gods volgende vil tænke som affald. Det er simpelthen en ukrud, de har spist. 230% af det af de normale byg og videsorde har spist. Og så er der den her kæmpe stor mængde af ukrudsprøg, altså bærg, sædøg, pilluret, altså det, vi egentlig se som mærkelige ting, de har spist på det tidspunkt. Og der er det så, man kommer ind og kan diskutere, er det her egentlig bare en normal måltid for måske de fattige. Ford de er fattige mennesker, der bliver opret i moten eller hvad det er der sker. Eller det ritualiseret måltid, hvor man siger, de her mennesker skal have en speciel behandling. Der sidste måtid skal være et aparte måltid, så derfor får det affald. Eller det simpelthen fordi, de bliver opfet på et tidspunkt, hvor der er problemer i landsbyen, så man simpelthen alle spiser den her type mad på det tidspunkt. Og så man spiser udsprøvenet også, fordi vi er i en krisisituation, og fordi vi er en krisige situation, så offer vi de mennesker her i moden. Så der er en masse uklarheder og net her koncept omkring værd resurser og affald. Det er ekstremt dynamisk størr, skal vi se. Det er jo det, vi kan se hele varmet opgennem årtiden, at mennesker er optionistiske. De gør hvad det er nødvendigt, og de bruger det de har ved hænderne på den bedst muligt måde.
SPEAKER_05Ja, herfor vi umiddelbart besøget på Nationet. Og nej. Den historie er ikke færdig. Hvorfor forhåbentlig allerede nu kan glæde dig til en episode om affald gennem tiderne? Ja, thæste gang, der kan du blandt andet høre om, hvordan brugen husdyrning skyldes af jordforholden i det område, vi i dag kender som Danmark, der kræver mere godning for at give et godt høst ud by det. Og så får vi faktisk også yderligere defineret affald, som ikke er begreb, som arkeologer bruger. Tædet for snakker man blandt andet om primær og sekundær produktion. Fordi det som jo også kan se med det gamle rum. Nåsten ofte skifter over tid, hvad der affald, og hvad der siden hen får værdi for senere generationer. Men vi får viden om, hvordan fx og gæder kan hjælpe også dererne af med vores grønt affald. Og vi kommer også til at høre om en slags arkeologisk udgravning på Roskle Festival, samt mere om den robotiske art vi kender som mennesket. Men altså, som sagt, det må du om næste gang. Jeg vil også gerne lige knyt et par order den udgravning på loklandet som Læsøren nævne tidligere, der hvor arkeologer har fundet en ca. 5.700 år gamle virke bank klum. Ud fra alle de her data, der kan forskerne altså se, at det er en kvinde, som har tykket på bejklumpen. Hun var genetisk tæt relateret til Vestlige Jæger og samler fra Festlandseuropa end dem fra centralskandinavien. Bejklumpen blev fundet i en af de arkeologiske udgravninger i Syltholm som ligger øst for Røgav. Udgravningen blev fortaget af Museum Land Fransker, netop i forbindelse med handlingsarbejdet for ud fra etableret af Fen soms fortalte. Teker også Museum Falsker der en udstilling om Loda som det navn pige med beglubben Legde. For øver at næner Læs og Mask i byggen, som jeg kommer tilbage til om lidt. Fra den ligger kongemuskulturen, som vi også hørt om flere gange her i podkasten, som er en endnu ældre stener kultur i det nuværende Danmark Såle og Slesvig Holsten. Den er placeret fra 6.800 til 5400 år før vores tidsgæng. Kongemuskulturen har navn efter den store vestjærlandske kongemuseplads, der blev undersøgt i 1950'erne. Og den kulturpladsen ja de lå ved dat tids købst samt søge og ord. De kendes især fra udgravningen på Sjærland og skole, men også et lidt området. Og de æste danske køkkener tilhører netop den her kultur. Men næret sam med rose fisker og afgøret kombineret med skovag og indsamling af bland ander og roslinger. Det skal så lige, at kongemusekulturen afløste Maglemose kulturen, som det altså bliver alt for fedt gået at komme ind på. Men det er der, hvor voksen fra vi stammer fra.
SPEAKER_02De vest for motor har givet mange gruge, hvor der står her andet.
SPEAKER_05Men kongemusekulturen den efterfølges så afrebulturen. Her er der tale om en sydskandinavisk stenagultur fra slutningen af et stener, det vil sige mellem 5400 og 3900 år før vores tidsegn. Den er opkaldt efter en køkkenj. Boklserne ja kendes også fra kysterne, men også fra Søg og Ober og her lavede man primært af fiskerige, jagkt og indsamling. Og jeg de kendte bobpladser kan ud overgård og typ. Du har lyttet til en naturligvis reportation podcast om affald gennem tiderne. Eller det vil sige den første herald to podcast om det her emne. Det var senet forsker og forskningfet, der medvirket. Jeg skal have rigtig mange tak for at have sætte den her dejlig meget tid af til. Og der er ikke noget, vi har glemt over.
SPEAKER_03Det ved ikke. Altså jo kommer og besøge National set. Kom glad.
SPEAKER_05Men så skal I have meget tak. For det stillet ud.
SPEAKER_01Det var hyggeligt. Det er rigtig hyggeligt. Spændende eden. Ja, det er super takt for det. Det var lidt. Mandet her.
SPEAKER_05Tak fordi Kærkår, det er mig, der har til ret lagt interviewet i klippe og sagen designer den her podcast. Og musikken, ja, den kan du læse i shownoterne. Hvis du bliver nysgerrig på mere viden om f.eks. øl, så kan du med fordele lidt til de to podcast om, hvad er øl. Men f.eks. også til, hvad er ølskum, og hvorfor er afspændingsmiddel dårligt for din øl. Ligesom der ligger mere end 50 andre podcast, blandt andet om glaset, der skal bære fremtiden, samt en række korte podcaster om f.eks. cellers sociale cellor, dvs. programmeret celledød og apoptose med mere. Og om social ansvarlighed blandt celler i dyr, hvad molekyle, fermentering, omami, nordlys, sorte håller, molekylær biologi, madik, samt snart også en om, hvad er forkontrier. Og de her kortere podcaster blot nogle af de mange Faktor Box podcast, vi har produceret om blandt andet naturvidenskab og teknologi. Og dem, inklusiv lang, dem kan du alle sammen høre, hvor du også lør til den her podcast. Jeg har naturlig produket por ikke med så produket i et samarbejde med ROR med Jorsk Universitet og langt Rand. Tak.