NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
Underholdende fortællinger om videnskab og meget mere 😊
NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
Fra madaffald til biogas og kompost (1:2)
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Hvordan bli'r madaffald egentlig til biogas og kompost; har du nogensinde tænkt på det? For hvad sker der, når du pænt har sorteret gulerodsskræller, kaffegrums og restmad og dét er hentet af skraldebilen?
Det og meget mere, får du svar på her i den første af to podcast om, hvordan madaffald bliver til biogas og kompost. Plus en hel del viden om fugle - f.eks. svaler, viber og rockermåger...
Medvirkende: Morten Brøgger, teknologichef og Jacob Christensen biolog mv. – begge fra BioVækst i Svinninge. Desuden medvirker Søren Laurentius Nielsen, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Læs evt. her om Aikan-teknologieni, som nævnes i podcasten.
BTW er det i denne Vildt Naturligt (Hidsige krager og skæve øjne), du kan høre Vicky Knudsen bl.a. fortælle om de 2 millioner insekter, et svalepar typisk spiser på blot ét år.
Musikken er med Bachs Suite 1 og 5 (for solo-cello) af Julie Tandrup Kock samt Diamond af kunstneren Klint. Meget mere om Bach i bogen: Lyt langsomt af netop Julie Tandrup Kock og Christian Kock. Signe Wennebergs bæredygtige tip er fra Sustain Daily. Mens lydeffekter (foruden egne optagelser) er fra BBC Sound Effects.
NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.
Først lige en service oplysning. Hvis du ikke allerede lytter til den her podcast med hovedtoner, ja så vil jeg bare vil en befale, at du lige pager og finder nogle gode hovedtoner frem. Fordi sådan en såund podcast, som du skal tage til nu, ja det lyder bare så meget bedre et par hoved telefoner. Og elers? Så skal vi bare. Så står jeg her igen og så det affald, og det producerer jo ingen mængder af i Danmark. Det næste tale jeg kunne finde er fra 2019, hvor hver eneste dansker står for 842 kilo affald, altså eneste dansker fra hundret år. Og mængden af huskringsafald og linne affald, der ikke kommer fra industrien er stedet fra 799 kg per dansker i 2018 og altså til 842 kilo per dansker i 2019 for hver eneste dansker. Så når jeg ikke instår her og sorterer pap, papir, glas, elektronik og plaster masser af plad, så er det jo et udtryk for, at affaldsmængen også i Danmark bare vokser og vokser. For plastikken så vedkommende blandt andet med det resultat, at en del af det ender sine dage i verdenhavne som enorme plastik, mens en del af mikroplast indder i naturen og dyrne særler for sædan i vores mennesker, når vi fx spiser fisk og dækker af vanen osv. Du kan for at høre meget mere mikroplas i to af de naturligvis podcast vi har produceret, nemlig død en microplas eller og det er mikroplast. Den finder du der, hvor du sætter til den her podcast. Men jeg står også sted og affald sortet, og nu har jeg kommet til meget affaldet. Det består i dag blandt af kartofel og guld røde skarder, så blæde, jeg skal for de hjælper, og jeg kommer i min morgenmads skød, og så tror jeg det mindst noget frugt i løbet af dagen. Læsom der har noget restm i organisk affald, som er den tekniske betegelse for det eller bioaffald, som man også kunne kalde det. For selvom jeg gerne i hærlig indsats for at menneske mit masspild, noget der virkelig ikke bære dygtigt, at så at smidt mad restet ud, så bidrager desværre også jer til de 260.000 tons madspild, som vi i Danmark i følge føde varstyrelsen med alene i 2018. Der er så tale om et år med de her 260.000 tons madspild. Og jeg forygter altså, at det tal ikke er blevet mindre siden dag. Omegnet til noget forhåbentlig relateret bart, så svarer jo til 260 millioner kan fyldt med meget årt ryg. Jeg har fuldstandet ufatlig og absurd højt tal for i Danmark smede i skandet. Eller forhåbentlig afler måske give de høns som nogle dansker holder som en måde til at menneske det klima. Katastrofale store med skil.
SPEAKER_02Hvis man vil gøre et eller andet meget nemt, så er det at have høns i haven eller i går. De omdanner de der, så jeg kan bruge til andet. Alt muligt sådan noget. Der bare ligger på mere og så kan. Jeg rasker. Det kan faktisk guld, når det kommer ud af skålen hos høs. Og så dag efter at de har spist maderne, så laver de sådan fine ogskejet madræk. Som er et hæk fyld med proteiner og helt orange bløk. Og når man viser det til børn og forklarer, at det går ikke købskækken ikke kommer ud af høns og høns de spiser madrisk. Og på den måde hænger det hele samme.
SPEAKER_08Sådan der har jo en pogge. Høns er virkelig en oplagt bæredygtig løsning for husholding alt for meget mad opfald. Nu bruger jeg så lige på anden sal i byen, hvor det ikke sådan til at holde høns. Så jeg harført til søgvis 2 mader. Så kan toffle guld røde skørder og hjælpskærerne osv. Så det i det mindste kan blive til biogas og til den kompost, som efterfølgende kører på markerne, så det igen kan bidrage til at produce mere mad. Men hvordan bliver alt det organiske affald egentlig til biogas og komost. Har du nogen tænkt over det? Hvad er det for proceser, der skal til, efter at det organiske affald er hentet fra landets mange husholdning. Og til det som netop biogas og kompost? Det har jeg sat mig for at undersøge og sammen med min læporter, som er min marker i de her to podcast.
SPEAKER_01Jeg læser min bachelor i informatik og kommunikation på Røskæld Universitet, og ved ingenting om naturvidenskab.
SPEAKER_08Ja ved der lidt nu. Eller også når du hører på.
SPEAKER_01Så nog som også, der ikke er uddannet inden for naturvidenskab. Kan vi forstå, hvordan meget fald konkret bliver tilgas og kompost.
SPEAKER_08Jeg har det på præcis samme måde.
SPEAKER_01Det blev rigtig klående færdigt.
SPEAKER_08Vi har altså samt på en reportur til Bibst i Svendet, som ligger ikke nordvest i. 15 km vest fra Hold og med den gode fede inddemmet landbrusjum omkring sig. Så velkommen til naturlig vis og en ny sæson, den femte faktisk og podcast nummer 61. Mit navn er gerø, og udover at være værdet her på naturlig vis, så er jeg også ikke stæret lektor på Ruskær Universitet, hvor blandt andet underviser et podcast. Ligesom jeg har været med til at skrive færbogen podcesterens høndbog.
SPEAKER_01Nej, så sæder vi her.
SPEAKER_08Det er jo så vent at køre helt vejen. Og det her, det er den første af det påkast. Om det her organiske affald vi ale som står hjemme i køkkenet af så deret og smidt ud, hvordan det bliver til kompos.
SPEAKER_07Så kommer skærk her and.
SPEAKER_00Jeg skal også Billex.
SPEAKER_01Og det var faktisk ikke længe før vi rammer Boveks i svækken. Der 400 meter. Destinationen er til højre. Så vi kan finde ud af der sker med de her mader. Altså kartofelskald og karte grønt. Men drives af solumkrum.
SPEAKER_08Og jeg blev lidt nysker på, hvem de her solumær. Så det slår jeg lige op på deres hjemmeside. Altså Solumruppens hjemmeside. Der kan man blandt andet læse, at de i følger dem selv i hvert fald et Danmarks største leverandør af kompost, vækst medier og græksplejeprodukt. Og solum ser også, at de skaber værd ved at integrerer affalds, håndtering, biogasproduktion samt produktion af og rødgivning om en vifte af hjørforbedingsmidler. Men altså på den her tur til biovæst, der handler det om processen. Hvordan organisk affald.
SPEAKER_01Altså de madrester, som jeg nævnde lige før som kafskala, jeg skal ka.
SPEAKER_08Og det er med at blive tilgas, elektricitet, varme og komost. Og netopomost, det er jo det, som landbret, fx det ukologiske landbrug kan bruge som skød. For det skal der jo til. For de kan producer det fødde var andet spiser.
SPEAKER_01Altså, det der sker ud på BioVisk. Det ved ikke, om jeg kommer til at forstå det. Fiftar nogen som også, der ikke er uddannet inden for naturvidenskab. Kan vi forstå, hvordan meget affald konkret bliver til biogas og kompost.
SPEAKER_08Jeg har det på præcis samme måde. Og så tænker på alle de der biokemiske processer, der omsætter noget til noget andet. Ja lige precis.
SPEAKER_06Men heldigvis får vi lidt i podcasten, når det bliver nødvendigt hjælp fra biologen og Søren Lauus Nelson lekter i miljøbiologi på Aarhus Universitet.
SPEAKER_08Og han vil sådan over det. Vi ikke færder end der.
SPEAKER_01Jeg er en lille mule sjov om, om vi overhovedet her på ret vej.
SPEAKER_07Nu kommer det skild her andet.
SPEAKER_00Husk da bare der.
SPEAKER_07Arko der masser and. Kan du ser det. Hvad så.
SPEAKER_01Det er sådan ud. Så jeg tænker, at det måske lige have på sends og få lidt faktisk på bret om billefald eller organisk affald, så man kan det. Mens vi lige ser.
SPEAKER_08Så skal vi lige stop, så jeg kan fing telefon. Nu er vi her.
SPEAKER_06Jeg tror, jeg kan set det her. Det her telefonet på.
SPEAKER_08Det nationale bioøkonomipanel, som er noget at hører under miljøstyrelser og eksempel skal komme med indspillet til regeringen, der styrker vækst og beskæftigelse og samtidig gavner miljø og klima. Det er altså det nationale bioøkonomisk panel. Det har udgivet pæsen organisk affald og vejen mod en bedre udnættelse af vores ressourcer. Og i den pæse, der kan bland at læse, at organisk affald kan og skal opføre flere opgaver både som element i vores energivsyn og blandt andet i transportsegnet som bogas.
SPEAKER_06Ressourcer Søren og Francisen. Så handler det jo for eksempel om at bruge biomasse af planter og dyr. Ik bare en gang, men måske flere gange. For eksempel i en biogas sammenhæng. Så kunne det jo være nede med at bruge resterne af de afgrød, man har høstet. Så der er en del af planten, der spiser, og så er der nogle dele af planten, vi ikke spiser. Hvad gør vi så med den del af planten, vi ikke spiser. Den spider til kompostbanden, den grønne biospand, hvis vi har sådan en. Men hvad sker der som lidt bagefter? I gamle dag er, at hvis man havde hus med have, så røde ud i kompostpumpen og lidt til grøntgødning. Det her er biosbanden. Det ryver til en eller anden form for genbrug. Og i virkeligheden så sparer vi det, men kan godt gøre begel. Man kan godt først lave biogas på sit biologiske affald, og så bruge resterne til grønt, efter man har lavet biogas. Det er jo ligesom det kompost, som bliver produceret her i biogasandlæg, hvor vi taler om her.
SPEAKER_08Men også som grundsten til helt nye materialer. Det kan fx være som råvarer til mikrobiologisk produktion af nye biomasse, der på set forhåbentlig kan bruges til at produce det plastik.
SPEAKER_01Lesom det også fremgår af pæsen, at organisk affald blandt andet en nærkingsfyld resurse, hvorfor forbrænding ikke er den mest transigtsmæssigt måde at anvinde her i forhold til miljø, klima, påvirkning, job eller økonomi. I stedet for, der er der et potentialt at øge nyt af det organiske affald. Det består nemlig af en stor mængde næringstoffer, der kan anvendes langt bære. I det organiske affald er der fx brugt fosfor, kalium og kvælstof. Hvorfor det er vigtigt, at det organiske affald ikke kommer i forbrændingsanlæggende, men i stedet for bruges på en mere begavet måde.
SPEAKER_08Og det er jo netop en af fordelene ved at omdanne det organiske affald. Det er både biogas, der kan bruges til at producere elektricitet, eller i transportsektoren, som begræser, f.eks. i meget tærskere, traktorer og lasbinger. Og så kommer der jo også kompost ud af den her proces. Biovækset skriver også, at kompost har fx en jordfederne effek på både lækker og tunget jober. Sandet jord, det bliver bedre til at holde på vandet i tørre periode. Og tungle jorden bliver lidt før själv. Det her mig over. Skal vi bare står her?
SPEAKER_05Så jeg kørt mere på den. Den her lige ved, så kan jeg kom det over.
SPEAKER_01Jeg mødes med to medarbejdere her på Blex.
SPEAKER_05Morde. Jeg er teknologiske i firmet her i Solum. Så meget Væks. Jeg står for udvikling af teknologi. Det var jeg med til at opreme. Og jeg har lige leveret et anlæg i Island. Sådan er en stort skærg. Og der har jeg stået for at skulle levere design og engjering og sådan noget.
SPEAKER_09Jeg har også plæset. Jeg er biologer. Og det står for meget forsøg så arbejdet her.
SPEAKER_08Hvor du udbandet på Københavns Universitet.
SPEAKER_09Jeg har faktisk uddannet inden for noget biologi med mikrobiologi. Sådan akatisk vanbiologi og sådan noget. Så fik jeg en mulig for at startet herude og løse lidt forfaldende opgave. Og så var jeg 5 år.
SPEAKER_08Hvor jeg foret uddannet på ton, som det hedder skandat. Og det er en uddannelse, der beskæfter sig med videnskab om dyret planter in fordeneri, frigle og plantetskold. Men den uddannelse kan faktisk også bruges til at udvikle teknologien, som er den, der bruger på biovægten. Det kommer vi tilbage til med den teknologi. Så morgen fortæller, meget det arbejde, han laver i dag nævnes ingeniørarbejde, blandt andet med pumpersystemer. Og det er andet viden, han har udviklet hen og vejen i forbindelse med udbygningen af det fuldskala forsøg, som biovæst var i starten. Og det er jo blot et eksempel på, at den uddannelse, man tager, tit kan bruges til meget andet end det i uddannelsen, sådan set er beregnet til. Og hvis vi så småt kan gå i gang med rundvisningen, så først lige lidt mere baggrund af biodvæst.
SPEAKER_05Vi bruger til lege hos Argo, som jo Frængsandlægget Roskil. Det blev for en hel del år siden slet sammen med det lokale affaldsselskab herop, som havde Norborent på det tidspunkt. Og vi leger bare set hos dem, kan man sige anlægget her. Det ligger på ethersjord, men det er også der, hvor det vejer det. Det startede faktisk som et fælles, hvor vi aldrig halvdelen af de og de har den anden halvdelen i vælgsforbrandning og Harkoon. Fordi de har noget affald, og vi vil gerne prøve at bare teknik her, selvom det virklig. Så det har man lækkert sådan et public private partnership siden 2003 faktisk startede. På det tidspunkt var man lige blevet enige om bare, det kunne nok ikke betale sig. Og kigget så til det her, der har fundet. Så man tænkt med meget fra grandingsandlægget. Så vi startet sådan lidt i måde, kan man tænke. Men man mand kilde så ting hænger op, så derfor gav det gode meninger prøve at lave noget. Og der lå et anlæg, der ikke fungerer. Der lå et komposteringsanlæg, som ikke fungerede. Så derfor så var der også ligesom perspektiver i det for dem, at vi ville bygge noget nye. Så det var sådan, vi kom i gang, faktisk. Det var bare. Det var fordi det var mulighed her op, og der var noget realt, hvor der var pladser. Og så var der også noget affald, der skulle behandle det her.
SPEAKER_01For heldigvis er der løben kommet skærpet krav til alle kommuner om at affaldssortek. Og ikke mindst krav om, at langt mindre affald skal brandes. For selvom affaldsforbrænding leverer varme i radiatoren, så er det altså på ingen måde optimalt at brænde det organiske affald.
SPEAKER_08Nej, for det ud, over, at det er fjordet barnet affald, og der indeholder en betydlig mængde væsker, når først kan opvarmes, før det kan fordampe. Så er det altså også værdifulde ressourcer. Der bokset går op her.
SPEAKER_01Og vi skal virkelig op i farme flere bæredygtige løsninger, når bare bliver ved med at producere mere og mere affald her i 2021, hvor vi lige nu sidder og snakker. Der er blot ca. 10 år til at forstyr på blandt andet en klimagasforen med alle de for store udlænninger af CO2 til atmosfæren. Så det haster virkelig med de bæredygtige løsninger.
SPEAKER_05Den gange vi starede var der jo ikke sådan rigtig så meget af det.
SPEAKER_08Altså formaliseret samarbejder mellem en privat virksomhed, som bovæst og det offentlige. Som f.eks. de kommuner, der er oprindeligt eget anlæg, hvor bovst ligger.
SPEAKER_05Så jeg må spørge. Hvad hedder det? Og han kan godt kendt. I 2016, der havde vi arbejdet lidt frem ud at udbygge anlægget. Og de to offentlige egne vil gerne købe det af os. Og vi har også fået tilladelse til det. Men så lige pludselig så skifte de holdning. Så lige pludselig så sagde, at vi ville egentlig ikke egne noget. Vi ville bare udbyde affaldet. Det vil sige, så var der pludselig en helt anden situation, for så må vi købe anlægget af dem i stedet for. Og har så butt på affald der ikke. Hvor nu er det i tableret og det her. Det startede i 2003. Og dengang var der jo ikke ret meget kilosorteret affald. Det havde de ikke på madarfalds område. De lokale kommuner havde kilæcering, og de havde så komposteret affaldet. Men det anlægt virkede bare ikke. Fordi det var det smidtet stykkerne ned i meget små stykker. Det vil sige, at den kompost, der kom ud, den var fuldt af plastik. Det vil sige, den kunne ikke bruges til noget.
SPEAKER_08Nej. Og når der er plastik i det organiske affald, så ender det altså plastikken jo i komposten, som så ender naturen, hvor det over tidbrydes til mikroplast, hvilket så tager yderligere nærmest og nedbryder. Og så er der faktisk også den risiko, at det via fødet kan inde i mennesker. Men som sagt meget mere mikroplast i de to på at stød ved mikroplast eller lidt. Og hvad er mikroplad.
SPEAKER_05Så det var en lærer for os at sige, at der ikke er ikke noget, der skal side ned. Vi skal have så lidt mekanisk behandling i starten som muligt, for at vi kan frator urden og bagefter. Så vi åbner på posen, så behandler vi bagefter, når vi har komposteret på det, så sorterer vi de fine dele frem, fordi der har vi et samt produkt, som man nemer at sorterer. End det måde fedt affald, kan man sige.
SPEAKER_08Hvilke kommuner kommer der af bioaffald frem til det her? I dag, der kommer i summer 2020.
SPEAKER_05Det, der kommer fra Kalonborg og fra Holdbæk noget fra lidt bærp. Og så kommer der bioaffald fra mere.
SPEAKER_08Så meget får vi helt med bioaffaldet.
SPEAKER_05I dag får vi ikke mere end 7.000 kroner, eller sådan år. Der fik vi 26.000 tomer. Det må udvide til, så har vi tillad til at modtage 50.000 kr. Vi bruger noget Hæmmer. Som strukturmateriale i det her fald. Og der må vi modtage 30.000 toner. Så vi har egentlig en till, som står.
SPEAKER_01Hvordan ikke det på det her?
SPEAKER_05Det kommer jo i udbud. Og det sidste udbud har været lavet sådan, at det har været svært for os. Det vi gør i dag her på vores handlæg, det er vi laver strøm og varme af glas. Vi har sådan set i vores udvidelsesplaner tilladelse til at lave gas opgradering.
SPEAKER_01Kan vi lige. Kan vi lige holde den her opgrading?
SPEAKER_08Ja, det her med gasopgrading, som morgen snakker om. Det vender vi tilbage til. Men en forklaring på, hvad det er. Det bliver faktisk sådan rigtig relevant senere i podcasten.
SPEAKER_01Jeg har såklaring på, hvad det her gøringer.
SPEAKER_05I vores udvidelsesplaner tilladelse til at lave gasopgrading. Men det har ikke kun, fordi vi har så meget affald. Fordi det er jo dyrt. Og det er typisk med udbudden af, at de kun er i to år i varlighed. Det vil sige, at det er svært, der finansierer et udbygning af et anlæg, når man kun har en årlig kontrakt på det. Det, der sker med det nu, det er, at det mest affaldet er, at der er et stort eller to, måske men en stor bygger af biogasanlæg til husdyrkedning, så der bliver bygget en hel del husdydningsandlæg. Og så er der nogen, der kun forbehandler, som byder på affald, og så selver de til de hus, andlæg. Så i virkeligheden at bygget aflægget er drevet af, at der er meget store husdyrkedningsmængt. Så der bliver virkelig brutt af nogen, der kun forbehandler, når det er dem, vi konkurrerer med.
SPEAKER_08Det er jo ikke voldsomt hengigtsmæssigt, at kontakter er så korte, fordi det giver nogle udfordringer for mig til at investerer i.
SPEAKER_05Ja, det er ikke så hengigtsmæssigt. Det vil sige, at man kan primært kunne byde, hvis man ikke skulle have så store investeringer. Måden at gøre det på, har så været, at man ser ved forbehandling. Og hvis man så kun skal invester i forbehandelshandlæg, fordi der er nogle andre, der har investeret iogasandlægget. Så kan man få det til at hænge sammen på den måde. Og det har også derf, at vi er gået over til at bede på noget privat af fald. Fordi det har nogle andre problemer som de her forbandelsander. Så det kan vi sådan.
SPEAKER_08Vi står sted her en gang til den. Og der er jeg meget snakke om er på det. Nu sker vi det. Nu kommer vi så ind på det område her, hvor der er noget derme der skyde tank. Og så er der sådan. Jeg har sådan 10 meter dyre rund med en roglig på. Og der er lavet.
SPEAKER_09Det hele start at det over i den.
SPEAKER_05Det er på det. Der er 3 porte i bygning. Og det er der at køre affaldsbilen ind. Og så læser de affet af i nogle måske en i byggen. Så jeg afhænger af om. Man kan ingen affaldet en biologisk begyposa eller plastik poser. Det bliver aflæset der for samme. Og det bliver behandlet lidt forskelligt. Og så. Hvis det er en varderet plastik poser. Så bliver på plastik poserne fra det. Hvis det er varveret i lovet følig poser. Så bruger poserne helt gange igen, så bliver det ikke fra det. Sådan bliver åbne. Og så bliver det affaldet blandet sammen med noget struktur af noget haverfanden. Og der bliver blandet 500 kilo struktur med 1000 kg. Og grund til, vi blander haverfaldet i, det kan vi se lidt herinde. Det er, at vi skal kunne kompostere bagefter. Det vil sige, at vi skal kunne have noget ild i affaldet og medfald er noget samme klasket noget. Det er også fordi, at vi skal kunne lade vand sævefaldet. Og vores proces fungerer sådan, at vi har et adskilt ligesom i to faser. En fast fase, hvor affaldet er i, hvor fyrlsen foregår. Og så en metandande fase, som foregår en helt konventionel reaktort.
SPEAKER_01Jeg aktorkan. Det er sådan. Det er svært at sige. Regotanken. Jeg lige må spørg morten og jeg kommer, hvorfor det her.
SPEAKER_05Det har fordi, det kalder en deod. Jeg har bare det her? Det kunne også en begyf. Det er det, jeg startede i her. Jeg har så træk. Det var gælds. Så det har også lige været opt at kaldte det på dansk. Det er rigtig den også. Som forgår en helt konventionel reaktor. Og det betænker, at vi kan vaske affaldet så sige. Når vi læger i det, vi kalder processomer. Som er sådan nogle store 600 km på konde og en pletfre. Så jeg kan væk om affald.
SPEAKER_08Så væske igennem det organisk affald.
SPEAKER_05Så jeg vil have væske igennem affaldet. Og det væsk, der kommer ud i bunden, det bliver så pumpet over i en reaktortank, hvor danelsen af metan foregår. Det betyder i virkeligheden også, at den første del af nedbryden affaldet hydrolysen, den foregår inde i de her proces moduler, og anden del af metår over i reaktorken. Det er derfor, vi blandet struktur i, fordi man ikke vaske væske igen, så vil det bare lå af på overfladen og lave uden på og så ned i bunden. Det skal gerne sige igennem affaldet. Strukturen har to formål. Det er så at kunne pakulere væske igen, og det er så at kunne sue luft igennem til sidst. Fordi når vi har taget biogan ud, så begynder vi at komposte, og det gør vi at suge luft igennem det hele. Og for at kunne luft igennem, såfølge noget struktur i affald. Strukturen kan vi så. Og så får vi noget kompost til her.
SPEAKER_06Kompost er omfatfald. Og så Francisen leker i miljøbri på Ask Universitet. Og det mest om biovald baseret på planter. Men delet omet biumæke.
SPEAKER_08Jeg står her og kigger en kæmpe halvt ligner sådan et eller andet, hvor der kunne være fire rede stævner eller noget. Det er nog. Met meget støret. Og nu på den, der kører der sådan en stor laskog.
SPEAKER_01Mere end lokal traktor.
SPEAKER_08Og han læset affald af eller på, ikke?
SPEAKER_01Jo, og så det var så meget af traktoren ligesom. Jeg skupper lige ligesom alt affaldet op mod væk.
SPEAKER_08Det er også lige til venstre, den kæmpe kæmpe bunker med en masse plastik i. Og det er alle de der plastik, som ikke har bivet noget brød. Og så var der simpelthen florer. Og så var der de der svaler. Rigtig mange svaner.
SPEAKER_01Ja, den var du, at du lavet en nemon reference. Og vi så lidt. Det var der måde. Jeg kiggede meget mærkelig på hinanden.
SPEAKER_08Det er sådan en det var. Men apropos, så kan et par spise på et år er 2 millioner af insekter. Så ud over at det har nogle smukke, og synes jeg er utrolig elegante fugle, det er altså super effektiv til at få spise nogle ingærker. Og hvis man bruger et sted, hvor der er meget flore og mange, så har man bare en nu og det var sværer. Take som er lov og naturvidenskab med Jansk.
SPEAKER_02Og jeg hedder Vygotus.
SPEAKER_08Det er der. Jeg sker sådan et kæmpe både her lige inden for der står. Og der synes jeg en rigtig masse plaskers.
SPEAKER_05Det her er sådan set, at der har. Det er sådan set, hvis vi har sådan en står en maskine i den anden, som åbner poserne. Og så kan mere den maskine, den kører sig direkte over i sådan et større strumlessold, som er 80 mm store håller, 8 cm store hårder. Og det, der ryder igennem det her de her 8 cm rumler, det vi laver cas om kompost af. Og det der ikke rytt igennem, så bliver plastik på som typisk. Og andet af stører end de her 8 cm. Det er faktisk faldet. Det er sådan set det, vi kan kørt til forbrand efter vi har tør på det. Det bliver simpelt her. Det bliver bare det. Og det man så kan sige, som jeg nævnte før med billet på det poser, det kører så ikke igennem den her proces. Det bliver direkt blandet sammen med strukturmaterialet uden at blive fratret noget. Grunden til, at vi faktisk starten på plastikposterne. Det er fordi, at plastikposterne ellers ved lægger ind i materialet. Vi kan virkelig godt håndtere lidt smule plastik i materialet, vi kan også godt have urenhed. Men vi bliver nødt til at have sådan, at jeg kan stå væske igen. Det er kængt ud fra vores filosofi om, at vi vil meget nøde i neddelt noget. Vi vil gerne have alting så stort som muligt af urenhed. Fordi når vi er færdige med at hele processen, og vi har komposteret på det, så har vi en tør kompost, og der fårter vi de mindre urenheder. Det er meget nemmere, når vi har et tørt produkt. Der kan vi sortere på 10 mm, så kan vi pille alle de her urenheder fra det. Så ja, det er det. Det er derfor, at det her første drin, der forgår på den der måde.
SPEAKER_08Det kommer ind i den her motorhagen, så kører I den del af det, som kommer ind i plastipose, det bliver kørt igen i trummen der. Og så bliver det samlet et sted, og så skal det så, der er en bunker med plast, som skal til for meget, og så skal resten aflægt. Så får det andet sted.
SPEAKER_05Det gør jeg. Der kommer og kigge. Der er en fod vår, vi blandet i. Det er sådan faktisk lige som en lands fod vog. Som er sådan, som har sådan en sælede der kører rundt nede i som bland her. Og hvor man kan putte struktale og meget faldet i.
SPEAKER_08Det er den de bruger til at transportere affaldet fra måtte han til lukket motor. Det kommer vi tilbage.
SPEAKER_05Man kan jo så selvfølgelig køre fodlen hen og læse affaldet af procepunderne. Græden kører her, såfald i den. Og så kører den over og lave blanding af i de her store 600 km.
SPEAKER_01Så er så kommet så langt i historien. Det organiske affaldet er blevet moret. Og det er noget brusk. Det er reset fra.
SPEAKER_08Forfald er læser af i måtte her. Det hælds i den står planemaskine. Så poser, at affald at blive ret. Der er som sagt at forget struktur til affald. Der komme sådan lidt større plantemateriale i det organiske affald fx regn.
SPEAKER_01Og så skal vi altså ud til den næsten led af processen, og det er det lukkemodul. Her bliver det et blandt affald kørt hen med fodervognen, og så bliver det læst af med hjælp af et transportbund. Men så her den første del af den biologiske nedbrødning, den bliver sat i gang.
SPEAKER_09Jeg kan også ikke, at det er jo også noget af det, der medligget her, fordi det jeg har på klæftet med jeg er biolog, fordi det er jo startet lidt som sådan et forsøgsandlæg. Der var nogle ting i forvejen, den har man brugt ikke, og så er der ligesom bygget til hen af vejen med de andre. Så det er jo selvfølgelig meget fint, man kunne genbruge om. Det gør så også, at designet har en lille smule anderledes end man nok vil have, og så end vi har lavet på det nye handlæg i Island. Ford af ting her ligesom kunne placeres der, hvor de kunne placeres. Men på den plads, der var ikke.
SPEAKER_05Kan man godt sige. Når vi bruger teknologif her i firmet her. Algt hvad vi her. Det vi nu har bygget på Island som er et helt lukket landlæg, som alt for går inde. Det bygger egentlig på de procesfaring, vi har herfra. Og så har vi implementeret alle de ting, vi har fandt ud af her i slænding. Og det bliver meget planet. Hvis vi skal bygge en ny landlæg her, så vil det blive et landlæg, som ligger samlet. Og hvor man har alle bygningerne ligger så ligge samme. Nu ligger det sådan lidt spridt ud over det hele. Fart der lå noget i forbrand.
SPEAKER_09Det er ikke optimalt, når man har sådan noget plastik og blokken, eller jo ikke af tingene meget åbent. Og der har det optimale sagt, så køber man lige niggt. Det er sådan en måtte hand. De her moduler, som alle sammen er overdækket. Og på den måde så kan man jo på en helt anden måde, så for plastikken ikke læser rundt. For det er klart. Når man har plask, og det er åbent, og hvordan blæser, så er det plastiken, der blæst. Hvor ikke så.
SPEAKER_01Det kan godt være. Det er lidt svært at høre, hvad det ser. Hvad er det snakker om?
SPEAKER_08Ja, hvordan det er egentlig, der var som.
SPEAKER_05Det kan jeg se der foder på om det er nemen. Det er mere tør med andre fand i motor. Den har paket lige i motor. Sådan der set af transport, man får. Og så paket mere, motor, der har ikke afstet af motor og fyldt, motor. Det er lidt lang, som man kører, fordi faktisk man køber, hvor man maskin om det er sådan faktisk maskivet om det ser omkring. Det er vigtig andet funktion, faktisk om det må fylde, motor, der skal afført, det fandt der sam. Og det var vigtigt, når man skal have med længere med at det ikke fandt sammen, så det er en kompakt mas.
SPEAKER_08Det er det her på det om det om fandme.
SPEAKER_01Men så sige der skal den ganske derfær.
SPEAKER_05Men når man laver med transport branden, så fandler det bare løsen ud. Og så er det nemre om forget og forbår. Lige nu er der kommet gasfærkt. Vi har også brugt at kørende op. Og jeg tænkte, det ville være helt oplagt at have gasraktor. Og gummet kan man ikke få endnu. Også fordi her, der har vi jo gest, og den skal jo ikke køres så langt. Rækkivet er jo ikke så langt for en cas, men det betyder ikke noget, når man har kassen lige ved siden af det. Det vil trode næste, den kunne blive ges. Der hvor vi bruger mere bis. Det er jo på gumikiderne, der kører rundt og tømmer modulerne og sorterer affaldet. Det er ud, man vi har inde i halven kører på ell. Og der kører vi grønt strøm, så vi lige så grøn ikke. Vi laver drøm selv. Men det skal man sælge, og så skal man købe ud. Så jeg regler. Så der har vi så hjælpe på de maskiner, vi kan ikke. Når de kommer med en gumiget, så vil vi have det. Det giver faktisk god mening både miljømæssigt. Og det vil også give rigtig god mening økonomisk sådan set. Fordi så kunne man bruge klassen direkt. I stedet for at betale for det, man nu beter for at køre bislæk. Bla måder vil det være stort begend. I dag så laver vi jo så strøm og varme, men vi vil jo gerne opgave det klasse. Vores klastig god.
SPEAKER_06Så det simpelthen på tid for vores ekspert og Søren Larcisen ind her lægge i miljøbiologi på Aarskar Universitet. Så der er simpelthen behov for at forklare en række. Det der forsker jeg mest i mikroaler, deres ukologi er hvad de gør i naturen. Det ser også i høj grad i, hvordan man kan bruge mikroaler til. Og i den forbindelse er jeg også kommet ind i arbejdet omkring det, vi med meget bredet skulle kalde cirkulær bioøkonomi, hvordan vi kan bruge biologiske ressourcer, både i stedet for oludabaseret ressourcer, og hvordan vi kan genbruge biologiske ressourcer.
SPEAKER_01Sandsplet.
SPEAKER_06Sandyblet.
SPEAKER_08Og det første ting, vi skal have forklaret, det er gasopgradering. Det snakker jo rigtig meget om, at det vil gasopgraderer. Og det her nævner jo morten af deres gasprocent, som må være metanprocent af biogassen er på 80 procent. Men at det skal højre op. Hvad i alle verden af gasopgradering, og hvordan gør man det?
SPEAKER_06Altså, hvis du nævner selv, at det, vi skal bruge i vores biogas, det er metan, fordi det er det, der kan brænde. Men når man laver sådan en biogasproduktion fra et biologisk affald med hjælp af bakterier, det er jo det, man gør i biogas andet, så bliver der også lavet ganske rigtig en masse metan. Men der kommer også fx noget CO2. CO2 er jo faktisk retproduktet af en forbrænding. Det kan ikke selv brænder. Så hvis vi har et biogas, der består af en blanding af metan og CO2, så er den jo ikke næsten så godt grænset som et biogas, der kun bestået af metal. Vi skal derfor prøve at opgradere den. Det er jo simpelthen ud på, at vi skal prøve at fjerne CO2. Og hvad der eventuelt måtte andre kasser fra vores biogas, så vi står tilbage med sig ren metankas, som det nu kan lade sig gøre. Og en måde at gøre det på, det er at køre biogassen igennem et gasvensningsanlæg. Med et enkelt ord, så taler vi om en skrupper, altså anlæg, hvor gassen bliver skrubbet ren, hvor kassen bliver vasket. Men så sker i skruppet. Det er faktisk ikke sådan, et grundprincippet ikke specielt tekniskt avanceret. Det består af et stort rør, eller så stort rør vi nok måske nærmest vildt en Silo, en tang, i virket af gastrank. Hår gassen hele tiden bliver ledet ind i bunden. Og så når man snakker om vaskeren, så er det simpelthen fordi, at der hele tiden bliver strålet en vandt ud i getten oppe fra i det her skrupper, det her gasvaske anlæg. Så nu skal man prøve at se for sig, at i det her meget store rør, der kommer hele tiden gas ind i bunden, som så søger op af, og så flyver kassen ind i den her vantog, som så hele tiden regner ned igennem røret. Vandtog, det er ligesom, hvis man fortsætter sig hen i sit supermarked, når man står i Grøntradelingen, der er mange steder, de har sådan nogle anlæg, der sprøjter sådan en fin vandtog ud over grønserne for at holde den fisk. Samme princip her. Der er sådan en vandtog, der hele tiden bliver sprøjtet ind i skropperne opfra, og så regner ned igen, og kommer i kontakt med kassen. Og det, der så sker her, det er, at CO2 er vandopløs, så den bliver opløst i vandet som kulsyre i virkeligheden. Og så regner den ud. Så det, der kommer ned på bunden af skrupper og løber ud af, det er næsten en slags sodovand. Det er mineral vand, fordi det er vand var opløst kulsyre. Metalen er ikke vandopløset i nævnværdig grad, så det får set op af kan ud i toppen af skruppen som en meget renere bygge, end den, der kommer ind i bunden.
SPEAKER_08Det er så rimelig effektivt, at det kører man lige igennem en gang, eller gør man det over nogle gange.
SPEAKER_06Det er en gangkend teknik, så det er rimelig effektivt. Så alle sådan nogle ingeniør anlæg, og det ingen her kunden består af så nu får alle ingenjørerne på nakken, men det er jo altså det, det handler om dimensionering og optimering. Størrsen på skruppen skal selvfølgelig passe til, hvor meget gas du har brug for at køre igennem. Og så skal den selvfølgelig optimer. Det vil sige, at man skruver på, hvor meget gas kommer ind i bundet i forhold til hvor meget vand der. Så kører det. Der er skært nogen frex på, hvordan den her designet. Men grønet er ikke. Alt and light proces.
SPEAKER_05Der også rigtig god til at opre. Vi har en metan procent, der ligger mellem 70 000 procent. Det har vi på grund af den her todelet proces. Fordi at man kan sige noget af det se, der bliver lavet i biogasprocessen. Det bliver jo virkelig hydrolyses tret.
SPEAKER_08Hvad hydrolyset er, det vender vi tilbage til i næste podcast. Det vil sige det andet afstet af den her ministerie om organisk affald, boggas og kompost.
SPEAKER_05Jeg har lavet hydrolysesfriet, som foregår ind i procesmodulerne. Og det vil sige, at det bliver ikke blandet op på samme måde med gasproduktionen i den anden del, som er reaktoren. Så vi får en betydlig bedre gasprocent i vores gas, end man gør et konventionelt flydende af lægger. Og det gør jo nemere for os i virkeligheden at opgave, fordi vi har en gas, der renner og skal grænse ned så meget frem. Så på den måde er cassen jo også god.
SPEAKER_08Jeg skal ikke mærke, at jeg har virkelig mange fugle, der har simpelthen så mange svær. Der skærer lige nogen særlig gode leve for.
SPEAKER_09Ja, der er faktisk. Jeg har ikke klastet. Der er jo i alle det her affald og sådan noget, der er jo sindssygt mange fluer i virkeligheden. Og man kan se det tit, hvis man indover det her, hvis vi går hen og kigger på selve modulerne. Der kan jo se, at der er rigtig mange fluer i. Så der er virkelig virkelig mange søndeger de kan flyve og spiser ikke som lever i affaldet. Så der kan være ekstrem mange både søflig. Og så selvfølgelig er der et lille problem med mågerne, fordi de kan også godt lide at sidde pæld i mad af faldet ikke. De spiser ikke så fængt. Så de så høver det rundt. Hvis de bare kunne siget oven i bunken og spiser, så er det sådan set. Så er det ikke så stort. Det er lidt mere irriterende, fordi de så også hiver ting ud.
SPEAKER_08Så det ligger lidt over det, hvis jeg så mange måder, så kommer jeg bare til at tænke på min band på måderne på logsipletsen, eller når vi samler i her som i meget mor.
SPEAKER_03Men jeg kan ikke sige så meget måde, og jeg kommer til at tænke på fej, der hej, hej, så det er en rock.
SPEAKER_05Det er jo det på Nej. Og dengang vi startede andlægget her, der var rigtig mange, fordi der havde jo været det vonet. Så der var også rigtig mange måde fra starten. Så nu er jo så primært også, men det piller også i det på niet selvfølgelig, fordi de tænker, de kan finde noget der. Så vi er jo på et deponi. Og som Jacob sagde i forhold til svanerne, så har vi den åbne have komposteringsplads. Der er jo også mange fluer fra det. Så svæerne har sikkert kronet danet på grund af alle de insigner, der nu er fritt her.
SPEAKER_01Jeg altså, det kan være, at vi lige skal nævne, at når morgen snakker om et deponi, så er det en gammel losseplads, der for længst andet lagt. Heldigvis så har vi jo ikke som sådan lossepladser i Danmark mere. Men vi havde jo masser af lossepladser tidligere. I 1970'erne fandtes der lige i Danmark omkring 1200 lossepladser, som ofte var uhandsægtsmæssige på grund af farven for foreningen af grundvand og overfladvandet.
SPEAKER_08Ja, der var jo. Jeg var jo imponeret over de mange fugle på pladsen, især sværerne, som jeg jo synes er utrolig smukke og elegant fugl. Men også målerne fra min barndom, når vi kan kørte forbi en losse plads der til at fra turen til sommerhuset. Og lige for at vende tilbage til dyret på biodget, og svær, og så tale fløj rundt og mørende på os, så må vi jo indrømme, at det står faktisk ikke særlig godt til biodiversitetet. Og for eksempel er der mange fuglearter også herhjemme, som det er gået began tilbage for. For eksempel andet og viben, som jeg husker, det er meget tøligt for mine banddoms sommer. Nu når vi så rent faktisk laver med en biologisk i studiet. Hvad er der egentlig at sige om biodiversitetet i forhold til det her med fugle? Fordi jeg kan huske mine bandom, hvor vi bare lærker alle på sejl, hvor vi havde sommerhuset, skal man godt nok lavet længe efter noget.
SPEAKER_06Ja, det skal man. Og det er jo fordi vi bruger vores are anderledes af i dag. Så kan man vel sige, at når du fortæller om de der ufattelige mængder af svaler, der var omkring anlægget, så er det jo meget godt eksempel på, at nogle fuglearter lyder godt af bestemte mennesker. I det her tilfælde, så er der biologisk material. Og hvor der biologisk affald, så er altså fluer. Og når der fluer, så kommer der svær. Der er sådan situation, hvor bestemt fugl lyder godt af den menneskelige aktivitet. Og som du fortæller mig, så på plæsen ved siden af, hvor der masser af mor. More er et andet eksempel på en gruppe af dyr. Som har nytt godt af mennesker på forskellig måde. Nu er der forskellige arter af more, der er haver. Det starter med at nyde godt af et mennesket fanger, fisk og skald ud her. Det har jeg formlig stet på siden her.
SPEAKER_08Jeg er på herbærkir lige nævne her. Det er den køstjækur som lå i den ønsker. Og det gjorde den for ca. 5400 til 3900 år før vores tidsregn.
SPEAKER_06Så jegbsket sådan der og flæet deres østres. Så har der været måder, der forsøgt at stæle de her flækkede østres af østresfærm. Og det er så lykkedes i mange tilfælde. Og når du så sejler ud og fisker og så står ret og fisket på båden, så så fisk af faldet overbordet, og der kommer mågen og tager. Og det har så spredt sig ind. Mågerne følger mad ind tilpladsen. De følger mad og følger trakten, der pløjer på varken for at tage de indsætter til smør, der bliver vendt op med bløjningen. Og så er det på låseplads. Og såpladet er ikke så langt ind til byerne, og så har du her, det du kalder rocker måler. Dem der ikke alene tager, nu spistet rester af pithen i den hengte pigeble. Men du ikke må også lander på kafeboret og begynder at husge din piger i sig, før du selv har haft lejlighed for at selv. Så ja, gen alt hvad vi gør, påvirker vi naturen omkring os. Og nogle af natur af det, for andre er til skærde. Så nogen er det godt, og var andre er vi på rørg på grund af vores har. Sådan. Der har simpelthen nogen, der har fundet ud af at udleve på jorden samt med mennesker. Og andre er det tilgøst og det ud måske lige.
SPEAKER_01Jeg vende tilbage til BigBeks, hvor vi jo nærmer også til lukket modul, hvor det blandet affald fra måtten. Læses af hjælp af et transportbund bag på fodervognen. Helt op til luftet.
SPEAKER_08Helt op til luftet. Jeg kan videre til den næste pro, der bliver lavet en masse af derfor den der fodervogn her. Så det skal også lov, at det her en fodvogne af lidt sådan.
SPEAKER_05Den her fodvognen er 24 km. Der er 10 proces motul af 600 kb. Og der står vi lige mellem dem nu her. De kører selvfølgelig skiftevis. Så man følger en klasser, så det kører en lidt patchvis. Så de kører hele tiden i forskellige svin af processen, kan man sige. Det betyder ikke så, at vi fx godt kan behandle noget helt specielt affald for sig. Dengang vi startede fx konposteret spillet sammen her i. Så havde vi spille vand samet for sig sammen med noget, så kunne vi behandle det separat frem på den andet af. Nu tager vi lige lidt til side, fordi nu kommer.
SPEAKER_08Det er nog med Spring Force.
SPEAKER_05Det er store maskine, der kommer på midt, der kan former. Jeg skal.
SPEAKER_08Og det gør vi så. Men i denne den første af 15 om, hvordan organisk affald bliver tilgas og kompare, så er vi nu til vejer. I den næste podcast. Der vender tilbage til reaktoret organisk affald til biodat og kompost og konkrete fandme sted. Men lige her det måske en god idé at opsumere hvor vi er i processen. Så det hele starter med.
SPEAKER_01Det er også alle typer med affald, der kan sorteres fra til genbrug. Det gælder både grønsage, frugt, rest og køde oglægge og kartofskler. Men fxoner, blerer. Og engangservice ikke kan omdannes til kompost. Så det skal I beholde til dag renovation.
SPEAKER_08Nemlig eller det vil sige, at forhåbentlig kommer vi snart der til, at også lækekon der kan affald sorteret. Det er nemlig rigtig godt at genanvende materialer som sådan lidt mega kartig er lavet af. Men uanset hvornår det sker, og forhåbentlig sker det snart. Så er det vigtigt, at affaldet sorterer sig rigtigt fra starden. For ellers risikerer du bare at gøre mere skærden gam.
SPEAKER_01I det næste trin i processen, der hendes dit organisk affald af en skærabil, ofte en med flere rum, og det hele blandet nemlig ikke sammen med andre typer affald. Heldvis. Ellers er der jo heller ikke nogen til at stå og sorterer.
SPEAKER_08Kart og det er en nytte, at det hele level ander samme sted. Det gør det jo ikke, og det er bare ikke nogen god grund til at sortere dit affald korrekt fra starten.
SPEAKER_01Så kører også affaldet til forbehandling på et anlæg.
SPEAKER_08På de fleste af de her behandlingsanlæg, ja der er processen mere opdelt, end den er på biovist. Og på langt de fleste behandlingsanlæg, ja der bliver dit madopfald læset ind i en større fugle, så tilsættes dig vand, så det hele bliver til en flødende masse. Den altså den fløden masse bliver lidt over en separator, som fjerner plasterposer, og også er komposterbare samt af ballage og andet affald. Herfter kører det rasorteret affald til genandvendelse eller til forbrandningsandlæg. Desværre ofte så til forbrands andet. Til gengæld så bliver den flydende masse med meget omfaldet kørt videre til et biogas andlæg. Og det her skiller biokser. Fordi hele processen, der ander med bogass og kompostet lidt bare alt sammen finder sted på biodet. Någet blandt andet plæskt også bågt.
SPEAKER_01Så nårfaldet er lavet i modtærgen eldes det samme i en stort blandemaskin, så poserne med affald bliver brævet op. Og for at give struktur til affaldet, blandes derfter noget lidt hårdt plantematerialer som f.eks. rein rester eller træfis.
SPEAKER_08Og herfter behandles det blandet affald i lukket behandlings, hvor det læser af ved hjælp af et transport på plantmaskinen helt op til luft. Og når modulet er følge op, så lukkes den luft og ventet port, og affaldet vender sig med viske fra biogastan. Det sætter så den biologiske udbrød i gang. Og for at set skuppe processen, circuler svækken i rør frem og tilbage mellem biogastanken og affaldet af handling moderlet. Og det er så her, vi er kommet til vores historie. Så vi bare ser, hvor luft og vangle port lukkes ind til proces modulet i de her sger, før borden åbnes igen.
SPEAKER_01Og det er netop, hvad vi skal høre om næste gang. Selve produktionen af biogas. Og saften fra affaldet, der er fyldt med næringstoffer, pumps over i biogaskanken. Jeg formærer bakterier i en naturligt proces affaldsabret til biogas. Og biogassen lavede enten til en gas motor, der producerer elektricitet og varme eller rejse og pumpet ud i naturgassen.
SPEAKER_08Jeg har meget mere om. Jeg kan få, at biovæget fra vandet af gasopgraderet, og det er kommet op på den doble affaldsmængde, hvad det havde her i sommer 20, hvor vi besøgt vært morgand og tak for den gang. Du har lytet til en dag. Og det er bagerne var det. Janet og nær. Det vil sige næsten af musikken, ja det er med Bakks Seter, for Solus er Julia Tandropcock, og det er både fra Sweet 1 og 5. Dog især og manet fra S1, og Kavot, som jeg tror, det udtales Kavot fra Sleet 5. Svæderne er indspillet og udgivet i forbindelse med bogen Lytt langsomt, som er skrevet af netop Julia Tandrop Cock og ens farfus på retorik på Københavns Universitet, Christian Kor. Og nyt langsomt, som er udgivet på samfundslitter, det virker altså virkelig spændende. Her kan du blandt andet læse om, hvad det sker i f.eks. hjernet, når du hører musik. Og så er der også musik fra film at Satch med nuet af grundstørt. Diluden er der brugt en hel delfægter fra BBC Sound Effects, som det fremgår af deres website, og det may be used for personal, educational og research purposes. Og naturligvis er selvfølgelig i den her sammenhæng ting som educational purposes. Vi håber nemlig, at du gennem en underholdende historie kan lære noget om det der videnskab. Citatet med Roker Morerne er derimod fra den skønne Pixartig film fra 2003 Finding Nemo. Har du ikke set den så, kan det altså anbefales, og selvom den jo på ingen måde har noget som helst med virkeligheden at gøre. Jeg har i hvert fald stad til god, der snakker mennesket sprog, altså uden for fantasen og funktionens verden. Jeg taler med Jonæk og hendes bæredygtig deb fra Stan Delys YouTube kanal. Der ligger også til det et link i show notes. Lede en affaldsoring i starten af podcast er fra min daggår fra en konkret affaldsortering. Det er the real deter. Og så skal der fra lyde en kæmpe tak til biologus Delsen som jo som sagt var leker på Rosskald Universitet. Tak fordi du tog der tid til at forklare alt det, som vi bare ikke fatte en had. Jeg skal også også lyde en mega stor tak til morten Bryder og Jørgab Christensen fra BioVekst. Både for at vise os rundt det mest af, men også for jeres store tålmodighed. Det har været i lang med netop de her to podcast. Så meget tak for jer og tølighed. By du ikke nævnt, at du netop lige nu lytter til podcast nummer 61 siden til bygen der i december 2018. Hvis du før det blev nysgerrig på mere viden om affald, ja så tjek f.eks. en anden miniserie Affald gennem 10.000 år afstet, eller ser om glas, der skal bære fremtiden, som handler om dengang i 2019, hvor festivalerne af Nordside Tænkerks Roskilv og Grønt i Sønder Foren samarbejdet om at udskifte afskellige hundrede tuser af engang plastikøt glas til vaskbart genbrugs at glas. Glass, der blev vasket op på stedet i en kæmpe stor transport bar op vansk maskinen opfundet til lejligheden af Jesper fra ro til stort køkkenet. Lesom der jo samlet ligger andre podcast om alle mulige spændende emner lige fra selvers sociale celmor. Hvad et molekyl, hvad er fermentering hvad af øl, og hvorfor er afspændingsmiddel dårligt for din øl. Ja så der også stemmer Morami norlys sorte håler og hvad er metokontrier. Sidst nævnet før jeg også med Søren Ransus, som fortæller en hel del om metrokontrier. Og samfølge de her naturlig vis podcast, kan du selvfølgelig høre der, hvor du også lytter til netop den her podcast. Og så er også denne naturligvis podcast produceret af Polygon Media, en social ogkonomisk med iksomhed. Og det her produceret i samarbejde med Ron Radio. Tak fordi du lytter med det, vi vil undersøge.