NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
Underholdende fortællinger om videnskab og meget mere 😊
NATURLIGVIS - historiefortællinger om videnskab og teknologi
Fra madaffald til biogas og kompost (2:2)
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Hvordan bli'r madaffald egentlig til biogas og kompost; har du nogensinde tænkt på det? For hvad sker der, når du pænt har sorteret gulerodsskræller, kaffegrums og restmad, og det er hentet af skraldebilen?
Det samt hele den kemiske proces mv. får du svar på her i den anden af de to podcast om, hvordan madaffald ender som biogas og kompost.
Medvirkende: Morten Brøgger, teknologichef og Jacob Christensen biolog mv. – begge fra BioVækst i Svinninge. Desuden medvirker Søren Laurentius Nielsen, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.
BTW er det her i Langsomme samtaler om klimaets virkelige tilstand kan høre Jørgen Steen Nielsen fortælle om klimaet mv. Hvis du vil vide mere om eksplosionen i Valby Gasværk d. 26. september 1964, så tjek her. Men du her kan se en DR-udsendelse om netop den katastrofe…
Musikken er med Bachs Suite 1 og 5 (for solo-cello) af Julie Tandrup Kock, Beastie Boys: Sabrosa fra deres 1994-album: Ill Communication samt Diamond af kunstneren Klint og Kevin MacLeods Acid Jazz. Meget mere om Bach i bogen: Lyt langsomt af netop Julie Tandrup Kock og Christian Kock. Signe Wennebergs bæredygtige tip er fra Sustain Daily. Og flere af lydeffekterne (foruden egne optagelser) er fra BBC Sound Effects.
NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.
Først vil juplysning, og hvis du ikke allerede lytter til den her podcast med hovedtelefoner, ja så vil jeg bare vil, at du lige pauser og finder nogle gode hovedtelefoner frem. For sådan en samtidsegnet podcast, som du skal til at lytte til nu, ja, det lyder bare så meget bedre, et par hovedtelefoner. Nu ja, hvis du ikke har hørt den første af de her to podcast, så vil jeg faktisk anbefale, at du lige lytte, og så vender tilbage til den her. Og har du allerede hørt den første podcast, så velkommen også til dig. Der elevers eller skal vi bare en gang. Det er så, og vi er på vej til Bæks, et biogas og påstand af i svinning.
SPEAKER_01Det er helt pillar.
SPEAKER_06Det er din vilder at chører også der. Vi har rigtig rigtig fing, fordi Beks ligger tænkt langt for alt nærmest offentlig transport, både tog og bus eller nok.
SPEAKER_01Ja, så selvom vi kørte i bilet, så var det alligevel en ret lang tur.
SPEAKER_06Ja, det var noget vi. Det er på sin plæs.
SPEAKER_01Det starter ikke overrasket med, at du er affaldskræk. Og noget af det her, organisk husholdningsafald, det kommer selvfølgelig rigtigt container, så det er helt bare rørt til på brand.
SPEAKER_06Container den afhendes af de lokale Runditationslandskab. Det var den, der bliver ud på nu. Nogle af de enorme mængder husholdningsafald blandt andet på Byrøvækst. Det er i Svending i det nordvest i Jand ca. 15 km væk for Hold.
SPEAKER_01Når man affald det i måtte handen. Elles det sammen i en stort landemaskine, så poserne med affald bliver lavet op, så vi hører om i det første podcast.
SPEAKER_06Here behandles det blandet affald i det lukket behandlingsmul, og det læses af hjælp af transportband. Den her blandemaskine eller foder på. Det kan vi høre i første podcast. Hen i behandlet helt op til luftet, når modulet er født. Lukkes den luft og vantet hur, og affaldet blandes med blæske fra dugastanken. Og det sætter den biologiske landet i gang. Og forhåd at skå i procesen, så laver svækken i rør frem og tilbage mellogastan og affaldet i det handlet.
SPEAKER_05Bakterierne er ikke sådan et biodet, de udgår jo helt økresystemet for sig selv i virkeligheden. Så så er læser i miljøbiologi på Aarhus Universitet. Og det afhænger af hinanden. Hvis vi nu forestiller os, at det hele starter med et salatblad. Så er der nogle bakterier, der begynder at nedbryde det her salatplet til mindre bestant det. Hvad beståret salatblad af. Lige når det er et forholdsvis frisk salatplad, så består der stadig nogle forholdsvis af intakte planteceller. Så de første bakterier, der går løs på det, det er sådan, der laver hul på plantecellerne, nedbryder af cellemembranerne, der bliver adgang til det der er inde i cellerne. Så er der andre bakterier, der så begynder at klippe proteinerne over i mindre stykker. Der er nogen, der klipper fedt stoffer, der er nogen, der klipper sukkerstofferne over i kortere stykker. Og alt det gør de, fordi det er deres måde at leve på, det får energi ud af, det er deres måde for døje på. Så kommer der andre bakterier til, som tager de kortere stykker og gør dem endnu mindre og så fremd. Og sådan er det et økosystem af bakterier, hvor det der er et affaldsprodukt for den ene bakterie, i virkeligheden er næringsstofskilden for den næste bakterie i rækken. Helt nedtil vi kommer til de bakterier, som laver de allersidste trin, så man måske tænker, at de rigtig interessant i biogasandlægget, altså, hvor små organiske syre og fedt stoffer bliver lavet om til metal. Men det går bare ikke kun at fokusere på de sidste trin. Feste trin kan ikke forgåen det første trin, der er.
SPEAKER_06Så det er simpelthen sådan en helt lang rækkefølge. Og alle de her skal være til stede for, at den sidste ende kan komme begase.
SPEAKER_05Det må man nok sige.
SPEAKER_01Det er altså her, vi har kommet til vores histori, hvor den luft og vandet på proces lukkes i de her 2 uger der går, før den åbnes igen.
SPEAKER_06Og den biologiske nu i gang. Så cirkulerer vækken i jøg frem og tilbage med biodastanken og affaldet et handling som det.
SPEAKER_04Jeg samer. Jeg så skal. Det er fjerde morgand. Der komporet.
SPEAKER_01Hvor det morsket i Danmark lang at komme i gang med om det organisk affald til biogas og komp. Jeg har i stedet for brandt af i det store forbrandnings der ligger masser af steder rundt i landet.
SPEAKER_06Ja faktisk hørt jeg, at man iderse forder så meget af vores affald af.
SPEAKER_05Den affaldshøring strategi, vi er godt i gang med at gøre op med i det her år, har jo i omfang været baseret på, at vi brændt vores affald af. Og det er jo i virkeligheden også en form for genbrug. Og det er ikke så træset en det at brændt af, fordi det skal stadigv sammenholdes med den der i dag er mange steder i verden, hvor den måde man skaffer sig med affald på, det er at man deponerer, at man kører ud og fylder det et hur i jorden. Hvis det er alternativ, så er det trods alt bedre at brænde af. Så får man da i hvert fald varmeergi ud af det.
SPEAKER_01Ja, okay, det er det rigtigt.
SPEAKER_05Så er det jo rigtigt, at det er jo ikke så intelligent en form for genbrug, som vi ger opnå, måske en højre kvalitets. Metangas er jo en energibærer i virkeligheden, at den kan fyldes på tanker, og så kan den flyttes der hen, hvor man skal bruge noget gas til at brænd af til at lave varme med ja, men man kan så også lave strømbat fx. Man får grønlydning ud af det her. Vi er jo inde processer med, hvor vi så vidt muligt genbruger vores affald.
SPEAKER_06Så man kan sige, at de har en points svenskerne. Og er det vel lidt endnu, pymaner.
SPEAKER_05Men vi synes godt, vi kan være lidt stolt af at være pymaner i så mange år, hvis alternativet var, at vi var huldgravar, eller hvad man skulle det ikke, så var det trods alt bedre at brænde af. Men i virkeligheden så skal vi også det her, og det arbejder vi også på, at vi reducerer mængden affald. Ohrig med at producere affald så vidt måle. Jeg næstt, at de ting, vi bruger, at de kan genbruges, som det er medus på genbrug og genvendelse.
SPEAKER_01Der kan bare se.
SPEAKER_06Det er også nogle meget værd resurser. Der er stæret op i røg. Og vi brænder alt fra kunde såfelsskandet, kaffe grums, ikke og så videre i det her store foretningsandet.
SPEAKER_01Og vi skal virkelig med at finde de bæredygtige og selv mere intelligente løsninger på de enorme meng affald, vi også i Danmark producerer år efter året. Men bare bliver ved med at producere mere affald. Her i 2021, hvor vi er den her podcast, der er der blot ca. 10 år til at få styr på de alt for store udledninger af CO2 til atmosfæren, som får de globale temperaturer til at stige alt for meget, så det haster med de bæredygtige løsninger.
SPEAKER_06Og klimaforandringerne, det er altså ikke sådan teoret, som det bare er nogen ikke hovedet, der tror på. Klimaforandringerne er super konkrete, ligesom de acelerer med en hasted, der kommer bag på klimaforskerne. Det går simpelthen ekstremt hurtigt nu.
SPEAKER_03Jo den rapport, som blev lavet som en slags opfølg på Parisaftalen med Jørgensteen Nielsen for dagbad information, podcast, Radio Information. Opfølgingen på Paris-Ftalen, som jo har det mål, der siger højst opværning helst under 1,5 gr. Det den sagde og som røste mig og mange andre. De sagde, at vi havde i 2018-12 år til at halvere de globale udledninger af trivskasser, hvis der skal være en 50 procent chance for at undgå mere end 1,5 græsvarning. Jeg var overrasket over, at det her meget forsigtige og ofte konservative forum af vidskænd og kvinder. Talte så klar om, hvor meget det haster. Det var virkelig aller. Det blev hørt ser en ungekeration som om 12 år er det slut. Det er jo ikke tilfældet. Det er ikke sådan, at vi falder om, hvis vi parser 1,5 grer. Men det er udskrygt for, at gradvis omkostningerne for mennesker for naturen for vores ønge bærere. Det går mere jo længere om det kommer.
SPEAKER_06Nu skal det om 100 år. På den ene side er om lang. Men på den anden side er det din. Så i hvert fald børn børn. Så hvis vi ikke gør noget, så sjældent vi jo det godt liv for et fremtidet og generation.
SPEAKER_01Således op.
SPEAKER_06Jeg heldig, så kan vi alle gøre det forskær.
SPEAKER_01Og det første. Spise op. Og laver ikke mere mad end du kan spise. Og sørg for, at din adrester bruges eller kommer i fyset, så det kan bruges en anden gang.
SPEAKER_06I den første podcast, kom vi jo blandt andet med et konkret råd til, hvordan du kan oprekle noget af de 540.000 toner så mad, hvor der hver eneste år bliver smidt ud i Danmark, herfølge fødare styrelsen.
SPEAKER_01Det er jo det felt. Det er jo helt sort.
SPEAKER_06Det er helt sort. Og her særker vi jo mad, der smæder ud, alten i gærsandet eller af sorcerer. Det, at det ikke kan kaffe, og det er mad, at der ikke spill. Så velkommen til den anden podcast og en forunderlig rejse ud i, hvordan organisk affald omdannes tilgas og kompost med en række proceser. Og her bag i mikrofonet, der er vi, Danet, og det har gå. Og i den her podcast, ja der får vi endnu mere brug for vores ekspert. Og så er just.
SPEAKER_01For allerede under vores første besøg på BOVX, der stod det ret klart for os, at der er meget af det her, som vi ikke færder særlig meget af.
SPEAKER_06Det må man sige. Nemlig især de biokemiske processer, der finder sted i reaktorkanken, og i procesmodulerne.
SPEAKER_01Det med, hvorfor det hedder en reaktort samt hvad det er. Det laver vi vores to guder.
SPEAKER_02Morten bryker, teknolog. Og BioVeks og plæset ud. Jeg er biologer, og det står for meget forsøgsarbejdet herppe.
SPEAKER_01Det laver vi vores to guder, der må forklar.
SPEAKER_04Det er jo bare sådan en passet godt med ikke udskrikk. Det kan jeg også reakter. Så det har også ligesom været op plant at kan det. Det er på dansk, det tror jeg.
SPEAKER_06Jeg nem at de biodemiske processer, der finder sted. Det er fx den her. Det må jeg skulle se. Det er altid svært. Forist for mig forstå.
SPEAKER_01Men heldigvis, så forklaret vores ekspelt sørg det for os.
SPEAKER_06Og den her, den anden af de to podcast. Der skører vi virkelig op for viden som komplekset. Men det hvor vi kommer til den første podcast, ja det er jo netop til Frankranken, hvor vores toer, morden og er ikke at værd at vise os. Men det er så den her Gylletan. Det lige for bare sådan kæmpe holder for en kul.
SPEAKER_04Ja, det her er sådan set meget en tænke tank med en dobtklæs mærkan over. Sådan en helt almindelig konventionelt bygas tank.
SPEAKER_01Og det er blandt andet her, biogassen her til. Men først om, hvordan reaktor tanken den ser ud.
SPEAKER_04Blægt som en stor rundt tang i her. Der er en membran, som er gas tæt. Det er egentlig at have den her membran er, at den kan ved væse op og ned. Så når der er gasproduktion, så bliver den plets op. Og når så man tager cas ud, når vi bringer over til motorren, så falder den ned igen. Og så er sådan noget, så op og falder sammen som bare.
SPEAKER_06Det er det som folk, hvis eller huske fået tanken i her.
SPEAKER_04Det er miskast. Den her tanke her sådan set meget en tv tang, hvor der er. Det er meget brand i. Og det er en ombrør, som kan omrøme værk, sådan man er sikker på, det er blandet op i tiden. Det er i virkeligheden ikke så nødvendigt, fordi vi arbejder med en meget lavt derstoffprocent.
SPEAKER_05Det er konventionelt lille, turstofprocessen det er som man næsten kan høre fra året. Det er et mål for, hvor meget af den mængde man har foran, så der er fast stove i forhold til hvor meget der visker. Man kan et andet sted virkelig. Vi består alle sammen af ret storand. Det skal vi for. Så jeg kan ikke tænke på vores vandhold. Men jeg bare sige, at jeg også er vand. For eksempel skyld. Så er vores tofet omvandt 50%. Der er 50% af, der ikke er vand. Det er simpelthen et mål for, hvor meget er af fast material.
SPEAKER_04Og hvor meget der meget lavt derfort i en konventionet gylduseret andet. Der har man etfobs, der er meget højere end vi har. Her foregår kundængen til metan. Så. Det meste af det metan, der er her. Det er ikke partikelbår. Det vil sige. Det er noget, som kommer fra den her. Derfor er tværsk ikke mere end til 3%. Derfor er omkring ikke så nødt i den her tak, som den mere i konvention. Men eller faktisk nemig tvig. Der er kun nogle rørt, der går ind. Og så er der, at varm ikke. Temperaturen skal selvfølgelig holde op i tanken på de her 38 eller 44 krænkt. Det er mere ut. Det er fordi, at minderen foregår bedst anden, den foregår den masofil proces eller en tærmofil proces. Det er ligesom, den foregår det omkring 30 kr. eller samet op omkring de her 50 krater ikke to 50 eller sådan. Det er forskellige mikroorganismer, der foretager den. Man kan sige, at den tærmofile proces foregår lidt hurtigere. Og den er måske specielt en fordel i sådan nogle konvention bygger sang, fordi det begrænsede i den her proces, det er hydrolysen. I vores proces er det ikke tænken produktion af gas, der er særlig begrænset, fordi at vi har foretaget udlysen over en anden del. Så der kan vi virkelig godt køre en massofilt proces, hvor er det her med 38 kræder. Fordelen med den masofil proces er, at den ikke helt så følsomt. Fordi hvis man nu varmer op til 56, nu over lidt. Så det står man helt. Så det er ikke helt så følsomt der lige omkring de 38 græder i virkeligheden. Men altså. Vi kører nogle gange den ene re timer og nogle gange den anden timme. Det er egentlig mest fordi, at vi bruger det her væske fra reaktorkan til at vende vores affald med. Og om vinden er det jo en fordel at få varmet affaldet op. Så der kan det være en fordele at køre den høje temperatur for netop at kunne maske affaldet, sådan at vi varme affaldet op i det her proces. Men det er ikke så meget for at få en hurtig metanelse, fordi den foregår hurtigt nok i form.
SPEAKER_06Nu er der altså virkelig hjender i spil her. Morten han snakker om hydrolise, metan danse, organiske syre og omile og termofede processer. Så sker hydrogens i gang. Så det grundlæggende hvad er holdyse.
SPEAKER_05Det er sådan et teknisk beginse for en form for nedbrydning, hvor et organisk stof fx reagerer med vand og bliver til noget andet. Det kan går ud på, det er at gennem bakterierne aktivitet. Så bliver langer af sukkestoffer, proteiner og fælt molekyler, det bliver knækket over i mindre og mindre stykker. Og en reaktion, som begerer sig fremmæs af bakterierne. Og det organisk står reagerer med vand. Det her. Det er fordi, der indgår vandet bliver knækket over. Det kan knække over, fordi der kan sætte vandmekler på. Sådan rent kisk.
SPEAKER_06Til sidst er der alle disse fygtige organiske syre. Er det korrekt forstået?
SPEAKER_05Når vi siger, at det er fygtige, så er det fordi, det er så små, at de fordamper lidt. For eksempel den allermeste syre. Den korste det mindste molekyle. Og fæmpersyer. Myrus er virkelig søvsligt. Det er den mindste organiske syre, vi har. Det mindste organiske syremolekyl, vi har, og det er den, som myrne har i deres bøde.
SPEAKER_06Så der for det.
SPEAKER_05Og det er næsten også det eddeksyre.
SPEAKER_06Så det er sådan en række syre, som i virkeligheden, de er så letter, er det det, der gør, at de kan fordampe op i atmosfæren?
SPEAKER_05Ja, det er det. Når vi kommer så langt i processen, så har vi jo ikke længere at gøre med partikler, så har du at gøre med vand med forskellige organiske molekyler opløs i. Og så kommer vi forud, at der stadig er til stede, så kommer vi frem til de sidste drin, hvor de her syre fx de her små syre på virret, fx omdannet metan. Det er jo sådan ca. Det mindste organiske molekyle vi kan tænke på. Det er et krystatum og brug til fire brander 4. Det vil sige, at når det er så lille, så det være gusformet med almendel engelsemperatur.
SPEAKER_06Der er en masofil og der er en termofil.
SPEAKER_05Misofil er en reaktion ved forholdsvis lavet temperatur. Så det er sådan en temperatur på memplet 2340 grader. Termofil på den anden side. Det betegner reaktioner, der sker ved forholdsvis høje temperaturer. Vi har misofile bakterier, som lever ved de her temperaturer som fx er inde i os. Og så har du de termofile, som lever ved noget højere temperatur. Der er jo ikke noget, der varmer på det her materiale i virkeligheden. Temperaturen kommer fra bakterierens omsætningsprocesser. Så de termine bakterier skaber i virkeligheden forholdene for sig selv gennem deres aktivitet. Og der med hænder de så også de masofile bakterier, fordi så kan de masofile bakterier kan ikke længere følge med, når temperaturen bliver så høj som de der 36 græder. Det er de temperaturer, som de termofile trives ved. Det passer godt med, at det her, når de kører luft ind i biomassen, fordi omsætningen i hjælp af ild er mere effektiv og går hurtigere end omsætning uden ilt, og så stiger temperaturen simpelthen. Hvis man har en have, hvis man har en komostbunkle, så vil man meget ofte kunne mærke at se, at den er varm i denper. Nufælge kan man også come foremæget se. Hvis temperaturet bliver forje, så kan det skide.
SPEAKER_06Det er ikke så ikke. Det er en kontoret proce.
SPEAKER_04Det er første pro ikke for at få en hurtig metal, fordi den foregår hurtigt nok i forvejen her.
SPEAKER_06Men resproduk, der skal bruge som begyndet. Så skal jeg vel op en feste under.
SPEAKER_04Det der sker her, det er at vores temperatur er vores reaktorsfiske. Vi har aldrig væk i overskud. Så det eneste, vi kører ud herfra, det er sådan set komposten. Og komposten bliver hygieniser i sig selv. I og den bliver komposteret. Der når vi op på de her over 70 grad and timen, som man skal for have et hyganiseret produkt.
SPEAKER_01Det vil sige, at alle ikke ønskede bakterier, det bliver slet. Inden komposten kørs til sidste del af proces.
SPEAKER_04Så vi har et fast produkt, som man kører ud som kompost, som vidsprokt. Og det er hyganiseret via komposteringsprocess. Den foregår jo efter, vi har vasket. Så vores væske kan egentlig ligge, hvor den vil, fordi den er kun sådan et intermediat drin.
SPEAKER_06Her så et mellem trængt.
SPEAKER_04Så bliver ved med at være den samme væske i principe, som bare bliver brugt igen og gan. Det betyder også, at vores kultur er meget stabil, fordi vi har den samme viske. Vi kører ikke noget ud fra vores tank andet end det, der bliver fordampet via komposteringsprocessen i procesmodulerne.
SPEAKER_01Den kultur, som morten snakker om, det er altså den her suppe af de møorganismer, der lever af, og omdander materialet fra det organiske affald til biodas.
SPEAKER_06Fordi de perkulerer jo væske fra reaktortanken over ned igennem det organiske materiale. Og det er også noget udveksling af bakterier mellem i forsk. Forskellige elementer i udværsprocesset eller noget.
SPEAKER_05Og det pumper væsk fra en del af tilbage på anden. Og der med såder det helt med de bænke bakterier.
SPEAKER_06Og de her bakterier, der fylder bund. Og så kommer de forbi nogle af de her følge organiske tyre, så tænker jeg, der er madken. Og så spiser det der, og så sker bare, og så kommer der med til af.
SPEAKER_05Det har ikke nogen. Så vi forstår det. Det er forskellige triks, der kan gøre. Hvis det er et billet molekyl, så kan de formille bare tage det ind over at cellembraner og så nedbryder det ind i cell. Hvis det er et større molekyl, det er det jo på de bakterier, der lever af de ting, vi har oppe i starten af vores økresystem. Så bruger de noget, vi kan ikke sømer. Så udskiller de simpelthen ensymer til deres opgivelse udenfor. Og de ensyner virker så på det organisk størder det. Og det ander sådan nogle organiske molekyler, der er små nok til, at bakterien, så kan optage det andet. Så det er sådan, bakterie, der spiser generalt.
SPEAKER_06Altså uden. Men de her bakterier, der tager tilbage. Det må være de sidste bakterier i den her del af processen, inden de går i gang med at lukke ilt eller luft ind i materiet. I den sidste del af metgasprocessen. Så når de har indoptaget via deres membran, f.eks. de her følgie organiske sy, f.eks. så nedbryder de det, ligesom vi vil gøre med en madparke i den her meget kompleks, der forgår i vores tang. Og så igennem branden, kommer der metan ud.
SPEAKER_05Så det fungerer bare en sjældent brand.
SPEAKER_04Hvang i proge på røring. Jeg har lige det, hvad der sker der. Ford det jo eng et det på det.
SPEAKER_02Så kompost det på den.
SPEAKER_06Jeg går modføringen og lidt også kommer til de enorme kompers. Så kommer til at snakke om den udvikling, der har været frem moderne. Og affald er gået fra et spildprodukt. Og til at være en ressource.
SPEAKER_04Det er også den. Det er jo at sige, at affaldet har en værdi. Det har værdi, og det skal gerne bruges til noget fornuftigt. Det sker også mere og mere. Der kommer mere og mere. Økonomien for eksempel. Det er jo ikke billigere efterhånden nu at behandle affaldet, fordi resprodukter har værdi. Og jo højere man kan komme i værdi fra resprodukterne, jo billigere kan man behandle affaldet, så der er også en økonomisk fornuftigt. Og der kan man sige, at det der er vigtigt. Det er jo, at den kvalitet, man får, at det produkt, man skal sælge, skal være så god, så folk lider at købe den. Det skal ikke være et affaldsprodukt, man prøver at komme af med. Det skal være noget, som folk faktisk siger, at det vil vi gerne give noget på. Det er også det, vi har arbejdet for her. Nu kan vi også levere til økologer stjobe. Det er jo en fordele for økologerne. Vi kan være fri for at modtage konventionel gysk, som de gør i dag som tilskud. Og der vil jeg heller have meget og falds kompost som vores. Det har også foret værdi på den måde. Så pluset, at det gæst mening at bruge det økonomi.
SPEAKER_01Nu står vi bag med processmoduler, den fortalder vi jo om i den første af de her tocke.
SPEAKER_06Der hvor det blandet affald blev læset af og følt helt op til luftet. Helt op til luftet. Det er her, hvor affaldet vandet med svæke fra begatskan, når modet er følt, og den luftet værdet på lukket.
SPEAKER_04Det er her egentlig røring for. Der er nogle kanaler i bunden af modulerne. Der luver væk ud, og man kan via de samme moduler at suge luft igennem kompostmassen, når man starter komposteren. Men i starten luver så væsk ud. Det løver over til en pumpe. Den kan enten pumpe væsken tilbage til procesmodulet, eller den kan pumpe væsken over til reaktortanken, hvor gasprokationen foregår. Grund til, at man kan pumpe tilbage til processmodulet. Det er fordi, at vi startfæsen, vil jeg gerne holde både i modulet. Så vi ikke have stire hurtigt. Det vil sige, at vi gerne have at køre en bættet, så afet virkede for sure, fordi der foregår her.
SPEAKER_05De her forskellige bakterier, vi snakker om, at de har jo deres forskellige livskar med hæsyn til, at der er ilt eller ej tilde. De hersk med hæsyn til, hvad temperaturen er. De har også derets livskrade med hæsen til at behøve. De her bakterisk produktioner kræver nogle fortefaktor.
SPEAKER_06Så nogle bakterier kan bæst lige, at det er relativt basisk, og nogle kan bare bedste, at det er relativt så her.
SPEAKER_05Ja, så er det generelt set. I det her tilfælde i sådan det her, der ender du som reklet med nogle forskellige syre. Du ender med at få en forsuring, og det er altså netop fordi, at det er organisk stof her hydrogeret, som vi snakker om det. Det brækker sig over mindre og mindre stykker. Og de mindste stykker vi har, lige gylligt, når vi starter med fed eller sukkerstoffer. De er syre. Proteinernes byggesten af aminosyre, så hvis du brækker. Proteinerne til strækkelet meget stykker, så ender du med fri aminosyre. Fedstofferne laver du til kortere og kortere fidsre på sukker, der ender du med små organiske syre.
SPEAKER_06Og det kan du kun fordi man kører af den her illdfri nedbrød. Eller vil det andet andet?
SPEAKER_05Det vil andet som CO2. Det kender vi også godt for os selv. For normalt så omsætter vi jo vores mad til CO2, at vi er. Det er det, der kommer ud af båden og næsten på os, når vi runder ud af, som kommer fra vores forbrandning af sukker, fans eller protein. Hvis vi en gang i mellem har større gang i vores stofskæft, end vores elkopag kan følge med til. Så sker der også i vores celler det, at vi får en opvåbning af syre. Alle der har trænet meget kender for mindlig til fæmmet ophåbning af maskersyre i muskler. Og det er fordi, at ens optat ikke kan følge med behovet for energiopsætning af muskleterne, så bliver ikke forbrandt helt ned til CO2 og vandret. Og så ender vi med et mærkeprodukt, der hedder elkesyre. Og når tilvanget sker for nogle af bakterierne i sådan en bøg. Og når der ikke til sted eller mærke, så erder med noget, der hedder forskellige syre. Og næste næste hold bakterier jeg går løs på sygende, så endder vi medan. Hvis der var et sted, så vi vende med CV 2.
SPEAKER_04Jeg princippet forgår sådan, at vi reservand værk. Og så når vi har noget størt væske, så pumper vi suer over i ragatangen. Tag noget af det basiske væske fra reaktoren, pumper hen over affaldet. Det var sygt så jeg at gøre nedfaldet. Og så pumper vi noget sæk over i retanken. Og grundet til, at man kan resikuleret, det er fordi når så pH stiger inde i affaldet, så begynder vi at retirkuleret igen for at holde phågt ned. Indå er sunet igen, og så pumper vi mere syre over i tanken. Det væsk, der kommer ud, det er jo sådan set organisk følgeorganiske syre. Og der jo selvfølgelig også nogle sukker stoffer og sådan i startet. Så det er egentlig nedbrydningsprocessen af hydrolysetrinet, der kommer ud i væsken. Og det bliver også det, jeg sagde det før. Det er derfor, at tværstofindholdet i tanken er lavet. Det er ikke noget stof, det er ikke partikler. Det er sådan set vinderbløsige stoffer, der bliver pumpet over i tanken.
SPEAKER_06Og det er så det, at mikroorganismer, der opsætter til.
SPEAKER_04Det er sådan dem, de omsætter til matan her. Der er nogle rør bag på modulerne, så nogle store rør, og der sidder nogle ventilatorer. Og ventilatorerne i de sure, når vi starter konberingprocessen, når vi stopper med at lave gas, fordi der ikke er så meget mere gas i affald. Eller blive ved med at være gas, men på et tidspunkt er det ikke rentabelt at live mere ud, fordi så skulle man have et kæmpe anlægning. Så begynder vi at kombester på det, det vil sige, at suger frisk luft ud fra ned igennem materialet. Så stiger temperaturen, og den stiger ret hurtigt. Den stiger op på de der 70 krder. Og luften, som vi suger ud, den kører sig hen i et biofilter. Pejjen hen til det biofilter er der sådan nogle dyser, der forstøver vand ind i luften, dels for at køle det her luft, der kommer ud fra modulet, og dels for at opsamle lukne stoffer. Så kører det igennem biofilter, hvor der er nogle mikroganismer, der tykker sig igennem det der lukter. Det er klart, at når det har ligget og rødnet derin, så lukker det ikke så godt. Og så røger luften ud efterfilmet. U i atmosfæren. Når vi så er færdig med den her komposteringsprocess, og vi har været op på den her tur, så tager vi materialet ud og lægger det ud på vi kalder eftermodningsbokse, som i princippet også blæser luft i gennem materialet. Og fra eftermodelsboksen, har vi så komposten og såterer den på sådan et 10 mm. Det kan. Vi såger plæsker og alle muge mugnede fra. Og en meget rent kompunt til her. Så det er det, vi kan se lige her. Vi kan se over bagvede. Der er nogle store betonke. Så man åbne som bare sådan kanala. Men nu kan er nogle heller, hvor den bliver luft op igen. Og der ligger sådan, så man kan se, at der er en helt bund plastik, men somdan, som egentlig ligger noget hæver af fald nærmest. Og det er faktisk komposten efter den er blevet. Før vi har sorteret på den, men efter den har været inde i selve processmulerne. Og der så. Vi kan se derover, der ligger sådan noget rant. Sådan et fint stop. Det ligger over kigge på komposten.
SPEAKER_06Så det gør vi. Det var mod de ignore bunker med kompost. Det er jo næsten fornede hvor højet det her. Jeg har ikke meget forstand på kompos.
SPEAKER_04Det er sådan, at det kanvege uren og fiskiske urang. Og det består af, at det er det der plastik, metal og glas. Og det skal vi gøre nu. Efter den her nye metode startet med, at man pulpet andlæg og lever det til Byrgas Fælslæg. Så var der ikke nogen kontrol med det. Fordi at Byrgas Fælgsandlæggende bylandlæggende har ikke noget krav om at skulle analysere det færdigt produkt. Det vil sige, at man vidste ikke, hvad der overhovedet kom ind i det anlæg. Man fortynd bare affaldet med en masse by, og så kører man det bare ud på marken. Så der kom krav fra Medjøstyrsen om, at nu man sigeret for syndige urdenhed også. Vi har gjort det altid, for det har man altid haft en standard for, når man komposteret, at man skulle vide, hvor meget plads metaller og plastik der var i. Der har altid væk en grænsværdig for os, der sagde, at der må ikke være mere end 0,5% af tørstof, som er finger syndlige urdenhed. Det har vi altid honoreret. Man kan sige, at det, som der er mest fokus på, er selvfølgelig plastik. Hensyn til den her nye diskussion af minkoplads. Og på plastik siden ligger vi sådan, at vi ligger ned på 0, af det højeste, vi har haft på det seneste, har været 0,03% af tørstoffer. Det er jo meget lavt i forhold til grænserværdiensk. 0,03 procent her. Så det er meget lavt. Der har også konkurrencer en udfordring her, fordi det de jo gør. De neddeler affaldet, og så præser de gennem en sigte, eller de centrerfor det. Og det, der jo så kommer ud, det er jo sådan en pulk, hvor de jo har mere plast i, end vi har. Deres grænseværgier også højere. De ligger op på realitet med de ikke på det dobbelt. Fordi at det skandelse på indgangs materialet. Vi skal se på et færdig kompost. Og der er forvundet førstoft for vejl.
SPEAKER_06Hvad er myndighedsskraven til renhed.
SPEAKER_04Myndighedsskravnet for deres produkt, det er det samme som vores 0,5 procent af tørstof, og så må der magst være 0,2% plastik af det førstof. Men det betyder jo, at da det i indgående materialet, så vil der jo på vejen i processen forsvinde tvørstof. Så det vil sige, at hvis de så fjerner halvdelen af det organiske tørstof til sidst. Så har de jo i virkeligheden 1% tilbage i det færdige produkt, hvor vores er det færdige produkt. Så vores krav er på sindvis skarbere, end for man på udgangsmet.
SPEAKER_06Det er helt godt at være fremmest op.
SPEAKER_04Men det har været godt, og vi har altid gjort det, så vi har altid haft fokus på det. Og vi havde jo egentlig på baggrund af, at det kompost, der var helt opfra, da vi startede det komposteringslæg, som lå her før. Der største problem var, at de lavede noget helt nubrisk kompare med en masse måde plast i. Så ikke kunne bruge til andet, når det var mere. Så vi havde allerede, da vi startede i 2003, virkelig fokus på, at komposten, den skal kun. Jeg laver op til krævning.
SPEAKER_06Men det er så også derfor, du siger, at I kan afsætten.
SPEAKER_04Det er også derfor, vi kan afsætte fx til honge.
SPEAKER_06Jeg kunne spække måde nede i det på det.
SPEAKER_02Det var det. Jeg vil bare nævne det. Jeg har klæsen, det er blær. Og det er jo, som også har på Ræsningsser. Det er så ikke været pæn. I virkeligheden med plastik at skærfet i. Det er det værste. De bliver ikke så deret fra. Det er jo på den grønne del af det er jo ikke særlig bredet, så de kører lige gennem den der sig, og den kan man næsten ikke slippe af med. Så derfor er jo en opfordring ikke til at bruge paper eller træffer pene i sådan for. Og det bliver omsat.
SPEAKER_04Det er nok det, der udgør. Det var del af vores plastikt. Det er virkelig nok vand. Man kan godt se, at det er blevet bære. Der har været flere. Jeg tror, at den her har alligevel kørt en del spot på fat penge. Og man kan se, at man kan få igen nu fatpen af papir. Det var ligesom om det hele går til at være fatpænkt, og plast i skærping. Og det kan man se nu, der var flere og flere supermarker, som har fatpin med papir eller mas.
SPEAKER_02Jeg synes faktisk, jeg har været i 5 år. Det startede bare til nu. Der markant færd her. Nu skal jeg trods, alt lige står og kigge lidt for. Tidligere, der var det jo bare. Og kigger, der har aldrig 3-5 stykker, man kunne tage lige ved den. Nu er trods alt lidt længere mellem. Altså i komposten, synes jeg. Så det ser ud, som om folk er blevet bære til.
SPEAKER_05Når man bygger et system op til at tage sig af bioffald, så er man altså nødt til at have et system, der også til højde for det tumber. Der smider ikke bio plasposer ned den vej. Eller alt mugt muligt fratgør til I don't know what. Jeg så samler det hele i dan, hvor du får affald ind fra hundvis, tusandvis af mennesker. Så har du bare med kralet og andet godt ifald. Det er det, at jeg systemet designet til at det her.
SPEAKER_04Har 1.000 kilo megetfald på det. Der kommer 300 kg komost ud. Og det kan man jo, at der fordamper noget vand undervejs. Og selvfølgelig forsvinder der også noget støfet, som ser . Der bliver til. Og så forsvinder også noget kun, når man komposterer. Men der forsvinder så delet noget vand. Ogfaldet har et vandhold på 70%, og komposten har et vandhold på 30%. Så der har forsvundet vand undervejs. Og det sker selvfølgelig i komposteringsprocessen, fordi der bliver varmt, og der blæs luft i gennem. Så vi damper vand i virkeligheden på den måde. Så der kommer t. ud af 1000 kg. De fleste af nærstoffer er jo tilbage her i det her. Så vi har et næringsfritt produkt, kan man sige. Det er noget med protet. Det er noget med crød, ikke.
SPEAKER_05Der findes i materialet nogle tungligt brødlige kunstforbindelser, stivelse af ligin, som er sådan træfet stof. Det er lidt svært at få de eurobakterier at ander ud fritt for de eurobakterier og få brugt alt det ned. Så på et tidspunkt, så får du ikke rigtig mere metanet ud af det. Så har du stadigvæk en rest, som består af pæn stor mængde kulstof, men også en rest, hvor jo ellæst alt dit kvælstof, altsker, alt det der er potentiel plantegydning ligger tilbage i. Så tilfører du ild, så det gør du virkeligheden, fordi så vil du have, nu vil du stadig gerne have med så meget af kulstof som muligt. Nu laver du nogkræve afrobakterier, at lave så meget kulstof om til CO2 som måligt. Det er jo kaldet, det er jo et kulstofatomer og toatomer, fordi jo mere kulstof du kan få til at gå på CO2 form, jo større er koncentrationen af nærstoffer, altså kvældet, hvorfor i det der tilbage. Og det du gerne vil have, at du skal brugen grøngning.
SPEAKER_06Men hvorfor ikke lad se to blive, så kunne det jo blive ned i jorden.
SPEAKER_05Man kunne helt klart også godt argumentere for, at man skulle lade kulstoffet blive i grøntlyden, for at bidrage til jordforbedring, for at bidrage til en bedre struktur i jorden. Jeg ikke så, fordi det to er et gas. Så når det er blevet til CO2, så giver det ikke mening at snakke om, at den skal nogen stede af henne. Men man kunne helt klart godt argumentere for, at man skulle meget af kulstoffet blive i grøntlyningen som muligt, og det gør man også i nogle sammenhænge. I andre sammenhæng, så er man mere interesseret i at så har en glødningsværdi som muligt, så man har værst og få kan så koncentreret som muligt, så man skal flytte rundt på så små mængde grønning som muligt, da nu skal køre fra et sted til et andet og spræde ud på marken. Jo mere smægt forskillingen er der i det, som glødning betragtet. Jo mindre mængder skal du køre sted med for at få den samme kødning effect.
SPEAKER_06Du starker om det der med, at der er plastik, der er komposterbart. Tilgefald og der er almindelig plastisk. Det er simpelthen, at kommunerne har forskellige kræver.
SPEAKER_04Det er fordi, at kommunerne selv beslutter, hvad de ville have af poser. Det som jo har været udfordring for kommunerne her nu. Så vi skal lige vælge rundt her. Dengang, da vi var ejet af de her offentlige selskaber. Der var 40 procent af kommunerne gået over til at blive nedbrød poser. Og der var en tendens til, at de alle sammen skulle gå over til bianbrød poser. Så fordi der skiftet rundt, så det pludselig bliver udbrudt. Så ville de her firmaer, som polver affald. De har ikke så vild med bioposerne, fordibrede poser er vanskelige at sorter fra i den her pultningsproces. Og det så til at pose alle poserne fra, uanset om de erbynbrød eller ikke bliver udbrød. Så i virkeligheden kørte der så lidt en kampagne for, at vi skal alligevel ikke bruge bianbrød pose, fordi pulbefirmen kan ikke håndter dem. Det var jo egentlig noget pæt, fordi det er faktisk nemmere at forklare borgerne, at her har vi en bianbrød pose. Og I skal ikke sådan noget plastik i. Det er jo sådan set nemmere, end at sige, at en plastikpose, og vi må ikke sådan plasti i det. Det kunne man også se på kvalitet affaldet. Det er bedre affald i biodbrøde poser. Nogle kommuner vælger har så valgt at have plastikpose, nog har valgt at have biodbrød pludselig, så vi får ikke det her. Bængskomen fx, som jo sådan set leverer til et pulvandlæg, har valgt at beholde bionødbrøde poser. Det har det gjort ud fra dervisen, når man vidst nu, at der ryger noget plastik i gennem sig på sådan et pulvandlæg, så vil vi sådan set hellere have biodbrød plastik ud på marken, end vi vil have almindelig plastik ud på marken. Så det har vandt ud fra den sikkerhedsmæssigt, selvom det er mere vanskeligt for debeholder de deres biodbrøde poser. Fordi det er faktisk nemt at forklare borgerne, at her har vi en biodbrød pose, og I skal ikke sådan noget plastik i. Det kunne man også se på kvalitet affald. Det er bedre affald i biodbrød poser.
SPEAKER_02Hvis jeg knyge en kommentar til, så kan man sige, at er også vigtigt, fordi der er rigtig mange forskellige typer af biodbrøde poser. Man kan sige, at der også et problem for dem, som ikke har en komposterings, såerne jo ikke nedbrudt i biogasprocessen. Hvis du kun har et anlæg med bioforgasning af affet, så kan de ikke nedbyde. Nu tænker det ud fra, men selv hvis de brugt den ind i deres annlæg, så vil de ikke blive omsat, for de bliver først omsat i komposteringsfasen bagefter. Det er fordiorganismer ikke om det, det er for svært om så. Primært i biogasprocessen. De kan jo ikke omsætte mere svært i ting. Så de der bundet sebluse og sådan noget. Det bliver først medt i konbostering efter.
SPEAKER_06Så skal det var. Det forboldet mere.
SPEAKER_04Det var egentlig for at vise her, hvordan det ser længe. Det er lidt mere mørk her. Det er varmt en i. Så der er stadig proces i det sådan set. Der er jo stadigvæk en. Hvis man lukker til. Så kan man godt lukke det. Det er vennet. Det er sådan lidt amærk. Det er sådan set. Jeg afster det også til Danbræk, hvor det er sådan noget. Det spært på marken ligesom. Så bare det er ligesom det samme. Det var noget fast snæk.
SPEAKER_01Jeg kan ikke nær til andet.
SPEAKER_04Det her over, det er en faktisk. Den brænder, hvis gas på en eller anden grund, ikke virker, så brænder man glassen af faktet, fordi man kan jo ikke stoppe processen lige plustig. Det er også gesag. Nalt, der står to fagler. Det kunne også have været fra det på niet, fordi jeg er sådan.
SPEAKER_01Det kan være, at vi lige skal nævne, at når morgen snakker om et deponet, så er det en gammel losseplads, der får længst andet langt. Heldigvis har vi jo ikke som sådan lossepladser i Danmark mere. Men vi havde jo masser af lossepladser tidligere. I 1970'er fandt der lidt i Danmark omkring 1200 lossepladser, som ofte var uhandsægsmæssige på grund af farven for forening af grundvand og overfladet.
SPEAKER_04Det er på noget, fordi der har vi jo været gasproduktion på det på noget. Og de skal brændt deres gas og den ikke god nok til at bruge mere. Der har fandt lidt gisk.
SPEAKER_06Og altså det gas, der bliver ackumeret i lossepladsen eller det ikke på det.
SPEAKER_04Det er på noget, der var det på organisk stof for mange år siden. Og der er sådan nogle grønn, så man tager sat op senere selv, hvor man udtrækker, det på ikke. Det er jo ikke dårligt at komme organisk står på losse plads, fordi det næsten af metalen fik så direkt ud af atmosfæren. Men for at hjælpe på det, så putter man sådan nogle røg ned i det på niden, og så sure man gas ud af det på lidt. Og i hvert fald op samt noget af det gas, man producerer på det på nemet.
SPEAKER_06Men hvis man ikke bare få det ind, så man ikke mere sådan klime ud.
SPEAKER_04Det er bedre at få glassen af at få ud at få metan ud, så det kan en meget mere agressivt klimagas. Så derfor er det trods alt bedre at brænde passen af lave CO2, end det vil være at bare sige, nu fordi, så vi bare et glassen direkt ud, fordi det er 25 gange eller sådan noget. Det er troligt. Så derfor handler med fordel i brand af, selvom man jo ikke er nogen stør fordeling. Så det er en færk, men det skal man have. Man kan jo ikke alternativet af, at man slipper getsen ud. Så man skal have det. Så det er det. Det er det mindste. Ellers, der sidder på kas andet overtryksvind. Men det er bare lige ud af luftning. Så den sætter der kun i nødt til følge. Den skal ikke sådan lidt den her ud.
SPEAKER_06Here vi står og snakker lidt kun i parfærde eksplosion i der. Selvom det jo selvfølgelig er noget andet, så kan man også der i spill og nødt på den måde. Det har nog.
SPEAKER_00Lige nu begynder mig i Danke. Det er meget klort af stand som skær. Sådan op til 7 km at der bliver står liv.
SPEAKER_04Jeg er nogle felt. Ulykkele i Danmark, hvis tanken der eksploter. Så det er kæmpe tanke, hvis det er kæmpe. Så jeg var namet.
SPEAKER_06Jeg har ikke viskelskan og jeg fandt til. Det var kunde så skærk med. Det var på skærking og parede tremende var et rundt.
SPEAKER_04Det er fandme.
SPEAKER_07Det er des.
SPEAKER_04Jeg står lige nu her med to store container. Og det er to gasfort, der har her. Vi har en ny og gang. Jeg har lige fået den motor. Der var noget af, for den er lige kørt ind. Så det er såkert fordi, at den er. Det må sterme på det. Det er den, der producerer strøm og varme. Den gamle motor er 10 år gammel. Så del fra den ved at være for lidt til det glas, vi havde. Og dels var den også ved at være svidt. Der var tit færl på den. Så vi har fået en ny motor nu, som er dobt så stor. Og så produceret strøm og varme. Den bliver brugt. Dels til selvfølgelig at holde frakken varme oppe. Og dels de kontorbygninger, vi er den brugt til at varme deres kontorbygninger op ned. Så der er fjerne varmet over til den. Men det er klart, at vi kan ikke. Så det her nu kan vi godt bruge vores varme, men hvis vi får meget mere affald, så kan vi ikke bruge den varme. Og så varme mere spildt, så bliver nødt til bare køben af. Også den sammenhæng, er det bedre at gas op deret. For så kan man sætte kassen til naturgasnættet, så får man slet hele cirkel. Så kommunerne kan jo i virkeligheden, hvis de vil, købe gasbiler og indsamle affaldet på gasbiler. Så kører på den gas affaldet af indsen, så har man hele cirkel slut. Så der er nogle kommuner, der har gået over til gasbiler faktisk. Så når man får mere affald, så vil det være hensigtsmæssigt at opgrade casden. Men tvung transport. Der er det jo deasbiler, som kører på, som også har i til forening, som ikke rigtig nogen afstatning for. Så der giver gæsten jo sådan set på mening. Den gang at jeg starter. Der koster den motor, så den vart så dyre som den gamle motor, vi har købte. Så kunne det samme. Så der sker en størg en rigtig retning for sådan nogle type beginning her. Og man kan se det til at sker for det.
SPEAKER_06Tak for den gang. Du har lytt til natuurlijk på mikrofonet var det. Det er ingen her. Sådan i den podcast. Det kan sige næsten. Forne og jeg ser folk til morten og joker.
SPEAKER_04Der kommer her.
SPEAKER_06Tak for. Så siden og kørte hjem aga.
SPEAKER_05Der måske at bloket tilbage, at du skal vek og ikke må været med told.
SPEAKER_06Så får du her. Morgen nævne til sidste podcast. Det er her. Og det kan du høre meget mere om i den første af de her to podcaster om, hvordan blandt andskarder bliver til biogas og komp. Men du kan faktisk også høre om det i kort sagt naturlig podcast. Hvad er biogas opkrævering, og den finder du begge to det samme sted, som hvor du lytter til den her podcast. Musikken i podcast var bl. Back Sweet for Solos Jelly af Julius Tantrop Kok, og i overrassen spillet af hende på Ketop Shell. Det var et udgare for både Sweet 1 og Sweet 5, og netop nu kan du høre god, og du tager steh fra Bakks Sweet 5 for Solos. Alle sveterne er indspillet og udgivet forbindelse med bogen Lykke langsomt, så jeg skrev netop Juli Tantrop og hans far varus på retorik på Københavns Universitet Christian Kok. Og den har så lidt langsomt, jeg beget på forget samfunds liter. I den kan du blandt at læse om hvad der sker f.eks. i jang, når vi hører musik. Det lyder ret spændende. Destern kunne du høre musik af Frank og derem og Kerles og jeg. Og så var der også musik med Busy Boy og deres funkyner så er nok lidt at typisk måler for deres 1994 album The Communication. Det er faktisk det, du kan høre her. Kørende en række produceret læffer, så er derfældet for BBC Sound Effects. Der som det fremgår af deres website may be used for personal, educational og research purposes. Ogres denne naturational purposes. Også denne gang skal der lyde en kæmpe tak til Ruslas Nelson for at forklare alt det, så det ander og jeg ikke har fatet en half dag. Detom der skal lyde en mega stor tak til morgen Bryker og Jakob Christensen fra Biovækst, der både for at vise os rundt her, at står lidt af eftermiddag i august 2020, så ved store tålmodighed. Det har været i lang med netop de her to podcast. Jeg taber med Jørgens Delsen, og blandt om, at vi kraft skal reducere i udlædningen af klimagas, blandt andet som to hæste 2030, bare podcasten Radio Information tilbage for den 7. august 2020.
unknownTak.
SPEAKER_06I juni 2021 offliggjorde FN's meteorologisation JVMO en rapport, der fastslår, at den globale middeltemper inden for det kommende fem år stier til halt and grad over niveauet ved den industrielle til start. Og det er ikke godt. Og der med der om, at vi har enormt meget med at få gjort noget ved kemagas foren i atmosfæren. Men det har tænkt også med at få så ned for vores enorme og uddare resurserfor.
SPEAKER_05I virkeligheden, så skal vi også det her, og det arbejder vi også på, at vi reducerer mængden affald. Aller overhovedet at lære med at producere affald så vidt måligt. Det er det næsten vigtig det er så, at de ting, vi bruger, at de kan bruges, som det er, og det er mere fokus på at genbrug og genvendelse.
SPEAKER_06Så Francis. 2020 bland det, det var for det her, det er. Jeg ikke om du kan huske eksplosionen eller også den træklig begivenhed at fedet fra din herkommer, blandt andet på grund af COVID-19-pandemien, som jo ikke den rang en del slag på 2020. Men i Haret Haven eksploderede altså det i august 2020 2.750 tons ammonium natrid. Ja, det er en fuldstændig vanvidet tal, da den her enorme mængde var fanden blev konfiskeret af regeringen fra et faldet sker, og så i overvis oprært på havnont så særligt sikkret fremstændig. Det viser med en træmel dårlig idag. Mindst 207 personer døde og mindst 6.500 blev såret, og mens 250.000 personer blev hjælpet så følger eksplosionerne. Der noget mindre hissig eksplosion i valg Gasværk, da det fandt sted den 26. september 1964. Jeg laver et link til en artikel herom i show notes. Og der er faktisk også en del af uddendelse fra 1664 som lidt op katastrofen på altkærk. Det er der også tænk til. Og hvis du er blevet nyseret på mere viden om affald, så tjek fx den der første i den her miniserie. Eller en anden miniserie affald gennem 10.000 år, og den består også en edan tror. Eller hvad med at kurk podcasten, der er biodas op redering, så du også kan lytte til en eventyr fortælling om, hvorfor du ikke har med din brugt plæsab i bank container. Og der ligger samlet mere end 60 ans naturligvis podcast om alle mulige emner lige fra f.eks. Cell, sociale cemor og socials blandt sæler et dyr. Mald af molekylet, eller fermentering, eller øl, hvor vi har afsvægt, så meget dårligt for din det. Jeg finder du der, hvor du også på den her podcast. Der naturligvis er produceret af Brigg Media, en socialdisk medieværksomhed. Og det andet er produceret i samarbejde med Ro. Og eller bare tilbage at sige tak fordi du lygede med. Det er noget af det, vi vil undersøge.