
Umagen Værd
Vi taler om alt det, som er umagen værd, og vi tager os god tid til det. For det er nemlig umagen værd.
Umagen Værd
Terapi er umagen værd
Iver Hecht har været terapeut i en menneskealder og har en dyb passion for, hvad det vil sige at hjælpe et menneske - og at blive hjulpet af et andet menneske. I 2020 stoppede han som forstander på Familiecentret Vibygård efter 34 år.
Tusindvis af gange er han gået med andre ind, hvor det gør allermest ondt, og han har fået dem med ud derfra igen. I denne episode taler vi med Iver om alt det, der sker med os i den relation - og i relationer i det hele taget. Du bliver også klogere på angst, skam, det indre barn, forbindelse, kærlighed og meget andet, der er en del af det at være menneske. Det er to timer, du ikke kommer upåvirket igennem, uanset om du har erfaring med terapi eller ej.
Iver har også skrevet en fantastisk bog om sit liv og arbejdsliv. Den hedder "Vejen hjem", og du kan finde den her.
Husk at du altid kan skrive til os på podcast@umagen.dk, hvis du har feedback eller ønsker til emner.