HappyHealthy - vejen til at stortrives i dit liv
Podcasten, der støtter dig i rejsen hjem til dig selv – så du kan skabe dit mest autentiske og dermed mest optimale liv på denne jord.
Her mødes videnskab, refleksion, handling og sjælelig indsigt – så du kan slippe gamle blokeringer og skabe et liv, som du stortrives i.
Jeg hedder Julie Bowall, psykolog, stifter af Greenwitch, og så har jeg selv brugt 15 år på at finde hjem i mig selv – og jeg lærer stadig. Derfor inviterer jeg dig med på en ærlig rejse fyldt med samtaler:
- med eksperter, der deler viden, råd og værktøjer til mere sundhed, kærlighed, passion og bevidsthed
- med modige mennesker, der har turdet følge deres mavefornemmelse og skabe deres egen vej
Lad os sammen være nysgerrige på, hvordan vi kan udleve vores største potentiale – til gavn for både os selv og omverden.
Tak fordi du lytter med – og tak fordi du lytter til dig selv.
HappyHealthy - vejen til at stortrives i dit liv
22. Hvordan tanker, følelser og adfærd former din biologi – med Karsten Munk
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Hvordan hænger vores tanker, følelser og biologi egentlig sammen?
Kan vores indre liv påvirke kroppen helt ned på celleplan? Og hvad betyder det for vores sundhed, trivsel og måde at leve vores liv på?
I denne episode har jeg besøg af Karsten Munk, som i mere end 40 år har arbejdet med anatomi, fysiologi og sygdomslære og haft over 23.000 individuelle konsultationer.
Noget af det, Karsten igen og igen har oplevet i mødet med mennesker, er, at kroppen ikke kan forstås isoleret. Vores biologi hænger tæt sammen med vores tanker, følelser, livshistorie og den måde, vi lever vores liv på. Kroppen er ikke blot en fysisk organisme – den kan også afspejle det, vi bærer med os.
Sammen undersøger vi, hvordan vores indre liv kan påvirke vores biologi, hvordan kroppen hele tiden forsøger at kommunikere med os, og hvordan vi kan begynde at lytte til de signaler, vi så ofte overhører eller forsøger at skubbe væk.
Vi dykker ned i sammenhængen mellem tanker, følelser, stress, biologi og genregulering. Dernæst udforsker vi, hvad denne forståelse betyder for vores muligheder for forandring, vores potentiale – og måske vigtigst af alt: Hvad ægte sundhed og trivsel egentlig er. Måske handler det i virkeligheden om at skabe kontakt til den, vi er inderst inde – det, jeg kalder vores autenticitet.
Følg med hos Karsten Munk:
https://jordenssang.dk/karsten-munk-akademiet-anatomi-og-fysiologi-rab/?utm_source=chatgpt.com
www.karstenmunk.dk
https://www.facebook.com/watch/?v=1336641238153597
Anvend koden "happyhealthy" på www.greenwitch.dk
Hvis du kunne lide podcasten så del den gerne med en ven, eller giv podcasten en anmeldelse. Det vil betyde alverden for at sprede budskabet - og for mig.
Følg med på min instagram: https://www.instagram.com/happyhealthy.podcast/
Følg med på min youtube kanal: https://www.youtube.com/@HappyHealthy.podcast
Hvordan hænger vores tanker, følelse og biologi nemt sammen, da vores indre liv påvirker kroppen helt ned på celle planet og hvad betyder det for vores sundhed og trivsel om måden vi lever vores liv på. I denne her episode, der har jeg besøgt Karsten Munk, som i mere end 40 år har arbejdet med anatomi, fysiologi og sygdomslager og har haft over 23.000 individuelle konsultationer. Noget af det, Karsten igen og igen har oplevet i mødet med mennesker, at kroppen ikke kan forstås isoleret. Vores biologi hænger tæt sammen med vores tanker, følelser, livshistorie og måden vi lever vores liv på. Og kroppen er ikke blot en fysisk organisme, den kan afspejle det, vi bær med os. Sammen der dykker vi ned i sammenhæng mellem tanker, følelser, stress, biologi og genregulering. Hud udforsker vi, hvad den her forståelse betyder for vores muligheder for forandring, vores potentiale, og måske vigtigst af alt, hvad ikke sundhed og trivsel egentligt er. Måske handler de i virkeligheden om at skabe kontakt til den, vi inderst inde er. Det jeg kalder vores autentiitet. Rigtig god fornøjelse og et varmt velkommen til Carsten Mun. I dag skal vi tale om noget, som jeg tror mange mennesker genkender og alligevel måske ikke forstå helt i dybden. Altså, hvordan vores tanker og følelser og vores valg påvirker vores biologi og hele vores livssituation. Og alt det skal vi jo dygne i dag, men inden vi går i gang, så kunne jeg godt tænke mig at stille dig det spørgsmål, som jeg stiller alle mine gæster indledningsvis. Og det er, hvad betyder det for dig at være autentisk og tro mod dig selv?
SPEAKER_00At være autentisk, det betyder, at være tro med mig selv sådan, som jeg tænker, det skal være, og ikke imod mig selv. Men det er om, at jeg står ved sådan, som jeg har det. At jeg står ved, den jeg er. Og det er selvfølgelig et stor spørgsmål, hvem er jeg. Men stå ved mine følelser at være oprigtig og være sand ud for det sted, jeg står lige nu. Og være, hvis jeg har nogle emotioner, så stå ved dem. Og være med dem og holde om dem. Så jeg ikke foregiver noget, jeg ikke skal være. At jeg ikke tror, jeg skal leve op til noget, og jeg ikke skal præstere noget. Heller ikke nu her. Men bare tage det stille og roligt. Og være lige den, jeg er lige nu her. Det er autentitet. Og det er også. Jeg vil gerne fremstå troværdigt og ærlig og nærværende. Og det tror jeg, det er autentitet for mig. Så lige kort.
SPEAKER_05Ja, lige kort. Det er et stort spørgsmål.
SPEAKER_00Det er et kæmpe spørgsmål.
SPEAKER_05Kan du starte med lige at sætte sådan et overordnet ind i, hvordan vores biologi og sundhed kan hænge sammen med vores tanker og følelser og valg i lidt?
SPEAKER_00Ja, det er også et stort spørgsmål.
SPEAKER_05Det var der mange af her i dag.
SPEAKER_00Det er nogle store emne, tror jeg. Men det er kan sige, at når vi når vi er, at vi er mennesker er en del af et kæmpe stor net af fællesskab, hvor vi er et. Og vi kan sige, at den måde, jeg ser det på, og jeg kan jo kun se alting på min måde. At det er, at vi er, kan sige, at vi er et. At vi er et, og vi er del af den alle stedsværende bevidsthed, som genstårer os alle sammen. Hvad som siger mere eller mindre rent, hvis jeg må sige det på den måde. Men også som vi kan se i det senere år, så er der jo forsket rigtig meget i epigenetik og kvantet fysik, kvante energi, også et kæmpe stort emne. Men vi ved jo med Brues Lepteren, en af foregangsmænd i hvert fald en af dem, som jeg kender og har mødt flere gange, som er kommet med hele epigenetikken, hvordan vores tanker, vores følelser, hvordan det påvirker ind på celleplanen, ind i på kerneplanen, ind i vores DNA og ind til gen udtrykket, hvilket betyder, hvilke gener bliver aktiveret i en given situation. Samtidigt så ved vi også, at vi består af et elektromagnetisk felt, hvor alt er, kan har elektromagnetiske svingninger, både vores tanker, vores følelser, men også vores adfærd. Det har elektromagnetiske svingninger, og de svingninger alene kan sætte gang i en domenur effekt, som ender med at udtrykke sig igennem en genaktivering. Og når vi ved, at generne er arbejdstegninger for proteiner. Og når vi ved, at proteiner styre samtlige celleprocesser i kroppen. En celle kan have op til 100.000 aktive processer i sekundet. Det er ikke det er fat. Men når vi så ved, at tanker og følelser igennem dummen effekt kan du helt ned og aktivere de her gener som er arbejdstegninger fra proteinerne, og de styre 100.000 aktive processer i sekundet. Jamen så vil hver eneste tanker have indflydelse på, hvilke gener der bliver aktiveret, og hvilke bruginer der bliver udtrykt, og hvilke cellefunktioner der kan foregå. Det vil sige, at hvis vi tænker op eller tænker kærligt, eller tænker, kan sige tænker op af et godt udtryk, i stedet for at tænke ned, altså vi kan også sige det som at tænke positivt eller tænke negativt, så har det direkte betydning for, om der udløses gener, eller om det er gener, der bliver undertrykt. Hvis gener bliver undertrykt, så er der proteiner, der ikke bliver dannet, så er der cilleprocesser, der ikke foregår. Og så når der er celleprocesser, der ikke foregår, så får vi celler, der ikke fungerer optimalt, og så vil det udtrykes som forskellige symptomer eller sygdomme. Så det er sådan den hurtig vej umiddelbart til hvordan sige, at vores tanker og følelser og vores adfærd har betydning for vores sundhed. Og i den forbindelse kan jeg også tænke mig lige at sige, at når det er sådan, tilder mig at sige, så er det i hvert fald for mig, og det er jo ikke alene om det. Så det være sådan, at hver eneste tanke, vi har om andre mennesker, og om mig selv, hver eneste følelse, der opstår i mødet med omverden, og os selv, og hver eneste valg, vi tager, hver eneste adfærd ud for de valg, hver eneste følelse, der opstår der, så er det, så er det fuldstændig afstemt efter, hvordan vi står her i verden, og hvordan vi oplever verden. Så hvordan vi oplever verden, det kan være, at vi er bange for, at nu er der konflikter og mange her i flere steder i verden. Det er det jo dybest set hele tiden, men vi er meget fokuseret på konflikter nu her med Ukraine og Rusland, og så i mellemøsten. Og hvis vi går med frygt for det, for eksempel, så er det her indflydelse direkte indflydelse på, hvad det er for nogle gener, vi udtrykker. Og vi jo også sige en anden, som måske er lidt kontroversiel, at vi husker tilbage til coronatiden. Og der kunne jeg godt have haft en heller tænkt mig en statsminister, der sagde, at vi har et stærkt immunforsvar. Vi skal ikke være bange. Vi hjælper hinanden igennem det her. Virus, kan vi sige, det skal også lov til at være her, men vi har et stærkt immunforsvar i stedet for, at virus er en fjende, og nu skal vi bekæmpe dem alle kræfter. Der var masser af mennesker, der blev bange i den situation. Og vi ved ud fra Det Spencer og andre med ham, vi ved, at det hænder vores immunforsvar. Så jeg kunne godt have tænkt mig en statsminister, der havde format nok til, at kan sige arbejdet med vores immunforsvar i stedet for. Fordi når vi har frygt, så hænder vi i udtrykket af nogle gener, så er der proteiner, der ikke bliver dannet, og så er det fx nogle immunforskræfter, der ikke virker, der ikke fungerer optimalt. Så sådan hænger det også sammen. Alt har vi konflikter med naben, har vi konflikter med vores børn eller vores forældre, er det noget, vi er træt af, at vi er presset og vi er stresset, så vil det alt sam have indflydelse på, hvordan fungerer. Udtrykket er mine gener eller den hæmede udtryk og hvilke nogle proteiner har til rådighed. Og vi ved, at vi ved fra forskningen, at gener kan udløses i løbet af få sekunder. Det vil sige, at vi er fuldstændig afstemt hele tiden. Hvordan vi kom med afsted her? Nu sidder vi to. Hvordan vi er kommet af sted her til morgen, har der været stressende, og hvordan er det med det rum, vi sidder i nu her tingene i orden her. Og hvis vi er en stresssituation, vil det påvirke direkte vores skener og vores proteiner der med vores selreaktivitet her nu. Lige nu. Det er fuldstændig. Vi er fuldstændig et hvordan med både vores hvordan vi oplever vores ydre omgivelser, men også hvordan jeg har det med mig selv i dag. Hvæ jeg sidde og præsteret. Kan jeg leve op til det er det, jeg tænker, det går nok ikke, men nu må jeg jo prøve, fordi jeg har en aftale med dig. Men hvis jeg ser i sådan en stresssituation, så vil det også hende mit genudtryk og mit dann af proteiner og min funktion i det hele tabet. Så det er alt, hvad man siger, at tanker er ikke tolvfri. Tanker og følelser har betydning. Promte?
SPEAKER_05Man kan tænke gud med alle mine negative tanker. Ej, en masse uhensigtsmæssige effekter kan jeg skabe, men jeg sidder også og høre et kæmpe potentiale, der er fra vores egne tanker, som vi selv kan ændre på.
SPEAKER_00Jeg har lavet et lille skrift til et kursus, som jeg kaldt håb. Det var for en forening, hvor jeg får syge mennesker. Og som sagt, så har lavet det der lille skrift her undervisningsmaterial, det er håb, fordi vi går jo, og skærer hele tiden, og vi skaber os selv hele tiden. Det kan også være lidt sjovt, at jeg gusmen, hun så engang. Jeg tror, jeg var fire år, hun sagde holder op med, og jeg skærer der. Hvis jeg har haft den bevidsthed jeg har nu, så har jeg sagt til en mor, jeg kan ikke lære med at skabe mig, for jeg skaber hele tiden, fordi jeg aktiverer hele tiden.
SPEAKER_05Jeg skærer hele tid.
SPEAKER_00Du kan selv holde op med at skabe der, men det kan du heller ikke, mor.
SPEAKER_05Det er ingen der.
SPEAKER_00Nej, det er ingen kan. Vi skaber selv hele tiden. Det er bare i det øjeblikket, vi har en bevidsthed. Og at vi er erkender, at vi har den adgang til skabelsesprocessen, jamen så vil vi også være mere ydøge over for, hvad det er for nogle kræfter, vi har adgang til. Vi skaber konstant i væstek. Og der kan vi så overveje, og jeg sidder lytter til det her, vil jeg sige, vil jeg tænke godt om mig selv, vil jeg tænke godt om andre mennesker. Og som jeg nogle gange siger, hvad er det bedste, der kan ske. Hele tiden har det med. Og så nu kommer jeg lige for undervisningen i anatomi og fysiologi inde på min vistende huse. Men det ser også, at det nogle sidste, de skal have sådan del eksamen efter hver modul. Hvad er det bedste, der kan ske ved den eksamen. Altså fordi det går ind og påvirker genudtrykket lige med det samme. Så hvad er det bedste, der kan ske. Og det kan vi jo gå med. Og så er vi i gang med at skabe, kan vi sige. Så er vi i gang med at udnytte et større potentiale af vores gener. Når vi gør det, så danner vi flere proteiner, så vores celler kan få lov til at udfolde sig det, de er mente, det, de har af potentialer. Og det er, hvorfor skal vi ikke hjælpe vores celler? Fordi i det øblik, så hjælper vi os og selv. Og samtidigt fordi, at tanker har en elektromagnetisk svængden, og vi tænker godt om andre mennesker. Så vil vi sætte den sving igennem, kan man sige igennem luften igennem æderen, og så vil vi også støtte andre mennesker.
unknownJa.
SPEAKER_05Så det er jo også det med at tæt dig gang i en positiv, selv forstærken spiralet modsatte.
SPEAKER_00Men nu står du den her flaske, som jeg gerne lige tage en slur af.
SPEAKER_05Det må du altid være. Det er der for den større.
SPEAKER_00Jeg savner min grønsager.
SPEAKER_05Det har man jo brug for tak. Jeg kender følelsen. Jeg håber, du kan lide det.
SPEAKER_00Det smærer godt. Det smærer meget naturligt. Det smærer faktisk nærmest ligesom det, jeg får derhjemme.
SPEAKER_05Det er bare blendet grønser. Lille fuld frugt og vand.
SPEAKER_00Og når jeg tænker godt om det, at på prøvet det, vi snakker om lige før. Så kan man sige at så er den følelse for, at jeg får noget hjemligt og noget naturligt. Det er også med til at støtte min gener. Det er med til at bygge op. Jeg danner nogle flere proteiner. Jeg skærer simpelthen min egen sundhed ved at drikke det her. Det er en lille smule her, vi selv og drikker. Men også at spise de ting, som føles godt. Ikke det ud for mit hoved, at jeg kan kalde mig veganer eller noget som helst. Jeg spiser også ud en gang mellem. Men jeg spiser efter mit behov, og ikke hvad der er trendy eller noget som helst. Jeg prøver at mærke, hvad har jeg behov for. Fordi så er der også en autentitet i det, og så jeg tror med mig selv. Og det er på den måde, nu bliver 70 til sommer, så jeg prøver at holde mig i gang, og holde mig holde mig sådan oppe.
SPEAKER_05Men det er i min optik er, vi kan kalde for ikke sundhed.
SPEAKER_00Nærlig.
SPEAKER_01Ja.
SPEAKER_05Lad os lige blive ved, at der starte med tankerne. For jeg tror, at tanker ofte er noget, vi måske også tænker, at vi selv styre, og det kan vi jo også. Hvor opstår tanker egentlig fra? Og i hvor stor grad er vi egentlig her over dem?
SPEAKER_00Og det er jo rigtig meget, at der bliver forsket i det også. Men min oplevelse, det er, at der er forskel på tanker. At på den ene side så vores hjerne en modtager. En modtager af tanker. Og vi kan sige, at der er nogle tanker, som jeg måske vil kalde gude tanker. Altså nu er som siger, at jeg er ikke speciel kristen. Faktisk. Jeg arbejder med animme, hvor alting er besjælet. Men jeg har alligevel haft kristendomsundervisning i min skole. Så derfor kærer jeg det gud tanker. Men når jeg siger det på den måde, så er det tanker, som er universelle, og som siger, som er, brug det ord her, som er guddomlig, det vil sige kærlighed, medfølelse og taknemmelhed altså de sådan høje vibrerende kan sig følelser, kan vi kalde det. Og så har vi det. Så har vi nogle andre tanker, der medfører. Køre begærk og grådighed og angst og frygt osv. Så det er sådan lige når du spørger, så tænker jeg, at det ligesom det er ligesom, vi har et land, og så har vi et hav. Der hvor land og havnen mødes, der i brændingen, lige der hvor det mødes, der opstår der tanker. Forstå på den måde, at hvis der er uro i havet, det betyder, at hvis jeg er emotionel, så er der bølger på havet, og så slår det ind imod, og så har vi de siger, de mere egoistiske tanker og der med følelser. Men hvis vi er ro og har tillid til har tillid til universet, har tillid til det bedste, som jeg sagde før, hvad er det bedste, der kan ske, og hele tiden har det for øje, så er der ro på havet, og så er der så mødes, hvad så mødes land af hav, så mødes det på en meget fin måde, og så opstår de høje tanker, som skaber oplevelsen af kærlighed og taknemmighed og medfølelse og så videre. Så der er ligesom, og det der, vi er, kontakt, når vi er kontakt med enheden eller helheden, kan vi også kalde det, så er vi for eksempel, hvis vi tager noget aktuelt nu, så kan vi tænke, at det der i gang i mellemøsten lige nu, at det er noget, der skal ske, at det er noget, der er, kan man sige, det er en del af en udvikling, af en jordisk udvikling, som der er fuld gang. Jeg ønsker ikke, at nogle mennesker skal lide overhovedet. Men hvis vi kigger på det på et større plan, så er det bare en healingsproces, der også er i gang. Hvis vi kigger det ind på et mikroskopisk plan, så er det ligesom, at vi har en betændelsestilstand. Men betændelse og feber f.eks. det er healingsprocesser. Det er et forsøg for kroppen på at genskab en balance. Og det er også det, vi skal se ud i verden nu her, når der er krig og hvad der sker. Så er det også en helingsproces, der er altid noget, der er nødt til at blive brugt ned, for at noget nyt det kan opstå. Og det er det, der sker nu i verden. Fordi vi kan tænke den verden, der var før, at den var jo rigtig god, men det var den jo ikke. Egentlig ikke, fordi der var store ubalancer. Vi kunne sige, at vi har det godt her i Danmark. Og så kan vi sige velfærd, men vi kan også kigge på, hvor mange syge mennesker der er, hvor mange kroniske sygdom mennesker der. Vi kan også se i andre lande, hvor folk der er hungersnød osværre. Rige og fattige. Så vi kan sige, at verden var jo ikke i balance før. Og derfor så er det her, det, der sker nu i verden, det er, så vi jeg kan se, så er det hele processer, som er gang med at bruge noget, sådan at der kan opstå noget der nytt og bedre. Vi har jo mulighed for at tænke på, at det bliver bedre. Og det er jo gudankerne, at det er det, der sker.
SPEAKER_05Og kan de så påvirke situationen?
SPEAKER_00Bestemt. Bestemt. Fordi hver eneste, hver eneste menneske, som fokuserer på noget, der går vores energi hen. Det er så gamle kendt, og det er også vores gamle næsborg og Einstein og alle de der ting. De har alle sammen sagt, at der, hvor der er fokus. Og der går energien også hen. Energi følger fokus. Og derfor kan vi sige til alle jer, der lytter her, at vi skal være opmærksom på, hvad det er for nogle tanker, vi stender af sted. Fordi at negative tanker, som vi kan være, have en tilbud til lige. Jamen det er næring. Det er energi, og det er næringen til krig. Det er næring til de forskellige statsleder der er i gang med nogle ting. Og hvad for energi ønsker vi, at de skal have til hurtighed? Og derfor så må vi tænke det bedste. Vi skal jo tænke på, at Putin og netjer, og hvem det ellers er Trump, at de har været små baby. De har været små baby ligesom dig og mig. Og de har vokset op. Så det de gør nu, det har de rigtig gode grund til. Der kan ligge rigtig mange ting i deres opdragelser, som gør, at de tænker, som de gør, og de handler, som de gør. Vi skal huske, at vi alle sammen har gode grund til at gøre, som vi gør, selvom vi kan undres nogle gange over, hvad andre gør. Men hvis vi gik i deres koud, så vi at oplever, hvordan det er blevet opdraget. Så vil vi også opleve, at der er en god grund til, at folk gør, som de gør. Og det skal vi huske, når vi møder hinanden på gaden, eller når vi ser, at der er opstået vold, eller hvad det nu er opstået. Vi ved jo godt, at det er jo det er stået fra. Ja, det kommer afsted fra. Og det skal jo også have kærlighed. Og derfor kan vi sige, at så er vi også mulighed for at vise næste kærlighed. Fordi at vi ved det and menneske, som har gjort noget, som vi synes, ikke er i orden. At der ligger en grund til det, det kommer afsted fra, som du siger. Og det skal vi huske enhver situation. I stedet for at tænke negativt om hinanden, så skal vi tænke, så skal vi egentlig farven den anden. Og vi kender det også fra skolen. Nu min kone Iben har været lærer på en størs skole i mange år. Og derefter skoleder. Men ved jo, at de drenge eller piger, som er, som laver ballet i klassen, det er en af dem, der skal have allerstørst kærlighed. Men det er også der, der aller sværest nogle gange. Og det kræver noget af os, når vi står der. Det kræver også noget af nu af os nu, hvor vi møder den verden, vi står i her. Hvordan kan jeg være med det? Hvordan kan jeg stå, og tager et ansvar. Og faktisk tænke kærligt og omsorgsfuldt på dem, som vi synes, der er den slemme drenge i klassen lige nu her.
SPEAKER_05I en hurtig pause. En gang, der kæmpede jeg rigtig meget med mine fordøjelse af mine hormoner. Den god nyhed, at jeg er fri for alle symptomer i dag. Det blev jeg, da jeg egentlig lyttede til dem i stedet for bekæmpe dem. Det har indebret kroplig terapi at gå ind i en ubearbejdet sjov og frygt, og også et hav af grønt. Hele den proces på starten på min virksomhed Greenwich, som lever økologiske kontersmuots og grønt og leveret til dømen. Hvertforske indeholder 30% af dagens grønt under et stykke frugt. Jeg startede virksomheden, fordi jeg samler en nem løsning, der kunne sikre mig dags koncer og den energi, som Haling og selvudviklingen kræver. Du kan få 20% på det første år med konen. Happy Healthy på greenwitch.dk. Det her er en reklame for eksomhed og nu tilbage til person. At nogle gange går autopologen i gang og man når at tænke at føle en masse ting. Og det her med havet og landet, hvordan det handler om, at så vidt muligt at have en værende, der skaber nogle andre tanker.
SPEAKER_00Ja nemlig.
SPEAKER_05Og det kan man ophave og træne med bevidsthed.
SPEAKER_00Det kan vi ikke kan vi jo træne. Der er jo en masse øvelse, vi kan lave for det. Altså fx at trække hvert ind igennem hjerte, forestill sig. At vi trækker hvert ind igen hertet, og så når vi runder ud igen hertet, og så tænker på taknemmelighed, eller prøver efterhånden og tænke på, jeg runder ud med takknemmelighed, og efterhånden få den der følelse. Og det kan vi gå. Nu går jeg jo ture og løber turde i Molds bjerge, hvor jeg kommer fra. Lige nu her. Jeg har en stor kurs og ejendom der det her rådgård. Og der er jo adgang til Nationalparken, og jeg skal gå fem minutter, så kan jeg se tre højre og kæmpe landskab. Og der går jeg og træner, kan sige blandt andet det her taknemmelighed og medfølelse og kærlighed til alt det her måder. Vi skal jo også, at vores liv er så fantastisk, fordi den alsværende bevidsthed gennemtrænger alt. Vi har den samme bevidsthed som træerne, og som de små myrer jeg møde i skoven, som rihøngen og sommerfulden og min skoske Holdands kvæg, som går på vores jord på rødgård er. Vi har den samme bevidsthed alle sammen. Den kan sige allesværende bevidsthed gennemtrænger alt. Og så er det bare vi mennesker her, som er vi tænker også om mig selv, at vi er holdt udviklet. Men bevidsthed, den renne bevidsthed, gennemtrænger jo, hvad som siger, sommerfuglen står ikke i vejen for nu. Den har ikke. Den tænker ikke, jeg skal præstere, eller jeg dur ikke, eller det er også for dødeligt, at gå lavere, eller et eller andet. Den er bare med bevidstheden. Men vi mennesker, fordi vi er netop vores emotionalitet, og vi bliver fange i situationer, så bliver vi lige pludselig vred eller bange, eller begærlige eller alt muligt. Og så kommer de der emotioner til at stå i vejen for bevidstheden. Og så der ligger en lille opgave i at træne i at finde ro. Men det er en udfordring i vores samfund, fordi vi tror, vi skal en hel masse hele tiden. Og det har jeg lige lyst til at sige en ting. Fordi jeg vågnede open i morgen. Det er tit ligesom i brændingen, altså mellem vågnere, eller mellem søvn og vågnilstand. At der opstår nogle ting. I hvert fald det her oplevet. Og der bare sådan en lille sætning. Skal jeg det, jeg tror, jeg skal. Skal jeg det, jeg tror, jeg skal? Den lille sætning er med til at. Og i hvert, at jeg ikke skal så mange ting, som jeg tror, jeg skulle. Der er nogle ting, som er vigtige. Og så er nogle ting, det faktisk ikke er vigtigt. Ligesom når vi går på indkøb. Jamen, skal vi køre alt det, vi tror, vi skal. Eller har vi den bevidsthed med, at det skal jeg egentlig bare have det, jeg har behov for, og ikke alt andet. Men den der træning i at være, hvad sige, nærværende for at kunne være værende, det kan vi faktisk øve at se. Og nu har jeg været i gang i godt førre år med mange tusind konsultationer og meget undervisning. Men gang der blev jeg jo også fanget i at være vred og være vred i flere dage og hang fast i det. Men jeg kan jo stadigvæk godt blive vred. Jeg kan jo stadigvæk godt blive irriteret. Og forelsket osv. Men jeg har muligheden for at vente hurtigt. Og så lige tage mig selv i, lige at være opmærksom på, hvad er det, jeg har gang i nu her. Og så sige, at det er selvfølgelig okay at have mine emotioner, men jeg behøver heller ikke at blive i dem. Fordi at det trækker mitbor på, det har jo indflydelse på min gener. Hvorfor gener det at blive udtrykt? Og jeg vil gerne have et godt liv. Jeg bliver 70. sommer, og jeg har tænkt mig at fortsætte, jeg har ikke nogen pension eller et eller andet. Jeg vil fortsætte lige til, til jeg ikke kan mere. Fordi at liv er så spændende.
SPEAKER_05Og nu nævner du selv fx vred og sov og nogle af de her også meget almen menneskelige grundfølelser. Hvad sker der, når vi er i sov og vred og angst og frygt.
SPEAKER_00Jeg har lyst til at nævne Hardman Institut. Jeg tror du måske, det er i flot, da det er i hvert fald i jord. Det er sagt, ja. Og de har jo, de har jo ved hjælp af elektromagnetisk måludstyrker, og skanner, MEG-skanner osv. Jeg har haft mulighed for at undersøge hjertet for eksempel. Og hjertet var reabilitet her det. Det var svært over at sige. Men det betyder, hvordan hjertet, kan sige hjerteslagene er de rytmiske og kan man sige stabile, eller er de urytsmiske. Og der finder man jo ud af, at hver eneste følelse, hver eneste følelse netop har sin egen hjerteslag, kan vi sige, sin egen svængme. Og vi har et gamle udtryk, det hedder, at vi kan døde af sove. Og det man finder ud af, det er jo ikke jeg jo ikke forsker. Jeg kan bare, altså, jeg er god til at gennemskue. Det kan måske lige komme tilbage til. Men der sker nogle ændringer igen, når vi har sov eller angst eller frygt osv. Og igen, jeg nævner igen, så påvirker det vores genudtryk, det påvirker dansen af proteiner. Og hvad er det, der får hjertet til at slå? Det er proteiner. Hvad er det, der får hjertemuskulaturen til arbejde? Hvad er det, der får grænspuldsåren til at giværing til hjertemuskulaturen, så den kan arbejde rigtig godt, det er proteiner, der styre alle de processer. Så sorg og ulykkelighed osv. Det vil påvirke genudtryket, og det vil påvirke hjerteslagene og efterhånden. Så ved man, at hjertestrukturen ændre sig. Hver alting bygget op af. Det er bygget op af en proteinstruktur. Både vores bindev og vores knåller, vores bruskvær osv. Alle organerne opbygget af en proteinstruktur. Og i det øjeblikket, vi har forskellige tanker, forskellige følelser, så vil den struktur ændre sig alt efter. Det kan vi gå ind i, at nogle af nogle kan sige, at behandler og arbejder med det her biokinesologi. Biokinesologi?
SPEAKER_01Ja.
SPEAKER_00Det er lige med at få det sagt. Men de kan jo, de tester jo underbevidstheden og kan teste ind, hvor virker forskellige følelser hinanden. Det er et rigtig godt redskab, fordi det underbevidstheden, det skal vi ikke være kloge, men vi kan spørge underbevidstheden, som ved tingene. Så igen har vi vores bruiner, der har indflydelse på, hvordan vores organer virker. Og når vi siger bruiner, så kan vi køre en baglands dummen nu række, og så ender vi igen ved tankerne og følelserne. Altså tanker, der skærer valg, og valg, der giver et adfærd. Adfærd, det giver nogle oplevelser, og oplevelser, det giver nogle følelser, og følelser, der igen påvirket til brut en udtryk.
SPEAKER_05Så det er jo selvfølgelig tydeligt, at hvis man skal stille det sådan, når positive tanker gavner, biologi og genudtrykket selvfølgelig bedre end negativ tanker. Men skal vi så være bange for at mærke de her følelser, for de opstår jo hos os, og vi bliver revet af ked af det. Er det et problem i sig selv?
SPEAKER_00Altså. Jeg kan jo sige det på den måde, at alting har jo sin konsekvens. Alt har konsekvens. Og selvfølgelig, at selvfølgelig har det konsekvens, når vi er en negativ spiral og så videre. Det vil det have. Og det er jo virkelig træls. Nu kommer jeg for ølne. Det er selvfølgelig træs. Det er virkelig træls det er sådan. Men nu snakker vi tidligere, og så snakker vi om håb. Fordi vi har også. Vi har et eget ansvar. Vi har et ejet ansvar for at reflektere over, hvorfor bliver jeg vred, hvorfor bliver jeg ked af det. Hvorfor har jeg begære i den retning? Og så videre. Og det er altså, jeg vil så gerne, kan vi sige, at det gør ikke noget, at vi har emotioner og vores følelser og så videre, men det har altså konsekvens. Det kan vi ikke løbe fra. Og jeg vil gerne være oprigtig. Det er vigtigt. Så derfor ligger der en opgave i at reflektere. Reflekterer over, hvad er det, der bliver når jeg møder dig for simpelthen. Hvad opstår det så i mig? Og reflektere over det. Hvad er det for en følelse, der opstår? Er det en neutral følelse? Hvad det begært? Er det forelskelse, eller er det frygte angst? Og nu sidder du her og stiller spørgsmål, og kan jeg leve op til det og så videre. Der er mange ting, jeg kan komme i kontakt med, når jeg ser her, men jeg har en opgave at reflektere over. Egentlig. Hvad er det? Hvorfor opstår det i mig? Og så kigge på det, og på den måde reflektere, og så på den måde efterhånden bliver selv regulerende. Altså og hele tiden at finde tilbage til min ro og min balance. Men også jo også at have en omsorg. Prøv at forestille dig, at vi jo alle sammen gået på vores livsvej. Vi har måske været i børnehave eller pleje hjemmepleje. Det er mest tilældre.
SPEAKER_05Det kan være, at man kommer det senere.
SPEAKER_00Ja, det kan være. Men nogle plejeforældre. Vi har gået til skole, børne her på skole, og vi har taget vores uddannelser, eller kommer i lærer i et eller andet. Vi har gået på en livsvej, og prøv at forestille dig, at vi har aldrig gjort noget forkert. Jeg også noget kigger på dig her sammen med dig her, så kan jeg sige til dig, at du har aldrig gjort noget forkert. Jeg har heller aldrig selv gjort noget forkert. Det, der skal også med, det er, at du har heller ikke gjort noget rigtigt. Jeg har heller ikke gjort noget rigtigt. Jo, det kan vi godt sige, hvis vi kigger på os selv med omverdens øjne, så det opstå rigtig forkert. Men jeg kan garantere dig for, at både dig og mig og alle andre lytter, at vi har gjort det, vi har været i stand til i enhver situation. Vi har gjort det, vi har været i stand til, og det må vi holde om. Der må vi, en der må vi prøve at finde den kærlighed til os selv, og holde om det, jeg også var engang. Og der hvor jeg alligevel med omgivelsen såjøin, kigget på mig selv. Måske med min fars øjne, eller min morgen, eller med samfundsøjne, og har dømt mig selv forkert. Jamen vi skal til at lære at se på jer selv med vores egne øjne. Og på den måde holder mig selv. At være med os selv med det også. Det har selvfølgelig haft nogle konsekvenser, men når vi ved det, og når vi efterhånden overvejer det, jeg sidder og siger her, så tænker jeg også, at jeg taler ind til dig og giver dig en mulighed for at sige, ja, jeg gjorde jo, hvad jeg kunne, jeg fortalte løgn, eller jeg er løb væk, jeg slog min børn, jamen det var fordi, jeg var afmagt. Jeg var ikke i stand til andet. Hvis jeg var i stand til andet, ville jeg have gjort det. Så ligger en stor kærlighed til os alle sammen, når vi kigger bagud i vores liv. En stor kærlighed, vi har i forhold til at få løs os selv for noget af det, vi har bearbejdet os selv.
SPEAKER_05Jeg hører der jo nævne meget omkring det her med nærvær og nysgerrighed, men også åbenhed og omsorg og kærlighed. Fordi det, hvor jeg selv har oplevet det i min krop, hvis det bare helt personligt. Der var det jo allermest problematisk for min også fysiske trivsel og sundhed, når jeg for alt i verden, ikke turde at være med, hvad der var. Jeg havde et stort arbejde i konstant, at bilde mig selv omverden ind, at jeg var ikke sjovt, jeg var ikke kædet, jeg var bare glad, og jeg var bare. Så den her undertrykkelse af følelser oplevede jeg, som det der virkelig har sket mange problemer for mig. Og der, hvor jeg er i dag, der har jeg stadig alle de her følelser, men jeg tør at byde dem velkommen. Og de kommer op, og de kommer vi ikke igen.
SPEAKER_00Og det er rigtig vigtigt, Julia, at komme der til, hvor du kan tillade de følelser, de kommer op, at være med dem. Og giv den plads. Det er din kærlighed til dig selv. Og jeg har jo hørt i den der undervisning, jeg fik en gang i Realskolen, som det hedder dengang. Der blev det sagt. Så næste kærlighedsbudskab. Elsk din næste, men som dig selv. Elske det næste som dig selv. Og alt det her begynder, hvordan jeg mødte med mig selv. Hvordan møder jeg mig selv med alt hvad jeg indeholder? Hvordan er jeg med det? Og hvordan rummer jeg det? Og hvordan bærer jeg det med mig videre? Netop med en kærlighed, fordi jeg gjorde, hvad jeg kunne, også i den situation. Og den situation, som du omtaler, der har du undertrygt noget. Jeg kan også huske, jeg var løber i oldberdklub på et tidspunkt, hvor min far døde da jeg var 24 år. Og jeg smilte og udtrykt, at jeg var glad. Og måske var det lidt for mig, før jeg kunne huske fra dengang, at mine løbekammerater, og jeg var i elitran for nogle ungdomsløber dengang. Og de sagde, hvorfor jeg altid så glad. Og det var derfor, jeg tænkte, måske, hvor det lidt overdrevet, men det var det, jeg kunne der, fordi jeg kunne ikke have nogen, der spurgte ind til mig. Hvorfor er kiggede af det? Så jeg brydde sammen. Så det var min forsvar. Og det var det, jeg var i stand til der. Fordi var meget knytter til min far. Men det var mit forsvar for, at ikke at bryde sammen, som jeg ikke troede, at jeg kunne håndtere på det tidspunkt. Men nu her, når jeg kigger tilbage, så kan jeg godt holde af kesten, der gjorde det. Fordi det var det, jeg var i stand til. Så når du spørger ind til følelser og emotioner om lige hurtigt også, om det er okay at have det, det er det selvfølgelig. Fordi det er det, der lever i os. Vi har bare, kan sige, også en mulighed for at finde nogle gode venner. Og nogen, der er tæt på os, og så give lov til at give udtryk for det. Prøv at forestille dig det og spørge et andet menneske, har du lyst til at lytte til mig? Jeg har noget, jeg har brug for at snakke om. Prøv tænk på, hvad det er for en stor tillidserklæring til et andet menneske. Tænk på, hvor meget du giver, når du spørger et andet mennesker om hjælp. Så giver du. Du giver lov til, at den anden kan føle, at jeg værdifuld, jeg betyder noget. Og der er mange mennesker, der gerne vil lytte til dig, hvis du har nogle følelser når du er kig af eller noget som helst, i stedet for at undertryk det. Fordi undertrykkelse, det hænder vores immunforl. Og det hænder det hemmer, kan sige, vores biologi.
SPEAKER_05Ja det er jo en vigtig på engte, når vi taler for vores sundhed og vores biologi, at det ikke følelser, vi skal være bange for. Og vi skal jo være bange for, hvad vil jeg sige. For om vi undgår dem, eller begynde at dømme dem, eller begynde at slå sig selv ordentligt over at have dem.
SPEAKER_00Det er helt naturligt, at vi føler skyld, og vi er kede af det og alle der ting, det kommer sted fra fuldstændig naturligt. Og det må vi gerne have. Vi må gerne være med dem. Men derfra så til at dyrke dem og undertrykke dem, det behøver vi ikke. Og det der, uanset hvor god sundhedssystem, vi har, og sige, at vores alternative terapeuter af mange forskellige slags, uanset hvor godt det er, og vi kan bære hjem forskellige steder, det er jo fantastisk, at vi kan det. Det er ikke alle mennesker, der har mulighed for det på den måde, som vi har. Men så er det vores eget ansvar. Det er vores eget fulde ansvar. Vores sundhedssystem et tilbud til os. Det er ikke noget, vi skal. Men vi har et ansvar for, hvad har jeg brug for i den her situation. Går det til vores etableret system eller alternativt system. Eller går det til en rigtig god venn, eller hvem du kender. Vi har ansvar for vores egen eget liv. Og det er fantastisk, at vi har det. Mange af os og mig selv inklusiv har jeg gået og produceret ansvar ud på en læge eller en terapeut, eller for mad på jamen det er kvinker eller nettus, eller født, eller hvem endnu bruge, ansvar, at jeg er for mad, at de skal have de ting hjem, som jeg får mad. Men nej. Det er vores et ansvar. Vi har gjort os afhængigt af alt muligt. Og det er derfor på rødgård, så dyrker vi vores egen grøntsag. Det er jo helt fantastisk. Og vi samler vores urder. Og det er det, vi tilbyder dem, der leger sig ind hos os.
SPEAKER_05Og i det ansvar, så er der også det håb, du har nævnt. Fordi man jo også godt tænke, jeg vil jo bare gerne. Det kan man jo, det genkender mig selv. Jeg vil jo bare gerne lige høre, da jeg havde problemer med fordøjsen af hormonerne. Jeg vil jo gerne bare høre, om du skal bare lige spise det her, eller gøre sådan her, og så er væk. Fordi jeg vidste jo godt ind og sådan. Du skal ind og møde nogle rigtig ubehæge følelser, og det havde jeg jo ikke lyst til. Så det ansvar er jo, synes jeg jo det fedeste, for der er så meget magt, man har. Men det kræver også, at man bliver konfronteret med nogle ting, der er sværod, såfølge noget.
SPEAKER_00Jo, må de ting des sværre. Den energi, der ligger i indholdet i det. Når det bliver friget, når der bliver løft op, så får du endnu mere livskraft. Helt endnu mere, endnu mere. Og når du finder ud af, hvordan det virker, når du gør det der ting, og ser, hvordan det forløser. Og hvor meget jeg glæde det ger, jamen så kunne du nærmest ikke stoppe.
SPEAKER_05Det er også derfor, jeg sidder her og inviterer sådan som dig med, og jeg har startet den her podcast, fordi I alle de år, hvor jeg ikke tvere at mærke. Men det kostede så meget på energikonto, men da jeg endelig kom til en kropslig terapeut, en somat experiencing psykolog, som guidede mig til at gå ned og være i de her følelser, ligesom inviterer dem alle op, jeg fik så meget energi, og den oplevelse er ikke Gud. Jeg døde jo ikke af at mærke de følelser. Det har jo nok lidt bild mig ind. Jeg gjorde. Det var jo en helt ny frihed og bevægelighed og meget større verden, jeg kunne gå ud og være en del af.
SPEAKER_00Men også igen det der med, at når vi undertrykker noget, så hænder vi også et udtryk i vores gener. Det betyder, at det er nogle proteiner, vi ikke har adgang til, som cellerne ikke har adgang til, så er det cellefunktioner, der ikke kan fungere. Og når de ikke kan fungere, så er det, vi oplever mere kroniske tilstande. Kroniske tilstande er en spejling af nogle låste følelser. Låste mønstre, låste travmer osv. Og jeg har lige lyst til også at sige en opmærksomhed på det her. Giver tid. Nu snakker jeg ikke lige direkte til dig, men jeg er det lytter her. Giver tid og laver med at forsære noget. Vi har et helt liv, hvor vi kan arbejde med de her ting. Og der nogle mennesker vælger jo også, fordi nu vil vi for mig, at nu vil have et tilbundst i det her. Men tingene kan kun forløses, når der er en modenhed til det. Trin for trin for trin, lige så stille. Men bare det, du vender dig til det, og kigger ind i det, kigge ind til de indre børn, som måske kan sige, ser med nogle følelser der undertrykt eller delpersonligheder, det kan vi snakke, eller sige på forskellige måder. Men de er klar til at blive forløst. Lisse stille undervejs. Men bare du vender dig til det, så har du en god retning på. Og du vender der til, og bare du tager fat i det så stille, bare i millimeterskridt, så er du også godt på vej. Så hvis vi vil udvikl for meget, det har jeg også set ved at personer. Så kan det anden, kan man sige, at vi faktisk ikke kan omsætte det, og at vi bliver stresset på forskellige måder.
SPEAKER_05Ja, for det er jo også den tryghed, der bliver nødt til at være i systemet.
SPEAKER_00Nemlig.
SPEAKER_05Og det er sjovt, du siger, der kommer til at tænke på, der var her den anden dag. En vinden, der siger, at det var velmælig, der var også ikke noget der en god snakke, hvor vi kom ind og talte meget om nogle af de her ting, og hvordan nogle af de her oplevelser ved undertryk følelser. Det er jo ikke bare min fysiske sundhed, det kommer til udtryk. Det er jo også i mine relationer og min parforhold, hvordan vi sad og snakker om, det hele har bare hængt imet sammen. Og hvor jeg fik spørgsmålet.
unknownNej.
SPEAKER_05Tænk hvis du havde vidst det her for ti år siden, hvordan det havde påvirket positivt. Og hvor jeg tænkte, hvis jeg spoler tiden tilbage i jul for ti år siden, jeg havde ikke været, jeg havde ikke været klar til at mærke det. Jeg har ikke været klar. Det var bare ikke. Det skal man ikke slå sig selv over i hovedet over. Jeg føler også, der er måske noget, der kommer senere. Altså den der med sådan, jeg kan virkelig se. Det har været for voldsomt for mig på det tidspunkt.
SPEAKER_00Ja. Og den omsorg skal vi også have for os selv, at tingene har sin tid. Men det hele det handler om, om vi har en villighed, en vilje til at vilde det, i stedet for hele tiden kaster væk. Vi har jo, altså ud for mit sted, så har vi et liv. Og det er jo rigtig dejligt, når jeg holder fordreget, og så at en kvindelig kvinder, har taget sin mand med for eksempel. Så ser man, og det er ikke noget, det er ikke generalisering det her. Men når jeg siger, at vi har et liv, så kan jeg se, at mand nogle gange kigger over på sin partner der og siger, og nækker sådan, og siger Hvad ser? Det er det. Jeg har kun et liv. Men så har jeg lavet et lille ophold, vi har et liv. Og det er evigt. Så bliver han lidt stramt i betrækket. Der sker også sådan noget her, men det er altså ikke en generalisering til mind. Jeg har jo selv også haft sådan, at det kun det her, vi skal tjene så meget som muligt, og vi skal bare gøre det ud af. Men jeg kan også se i min egen modningsproces. Altså der er ikke noget, jeg har travlt med. Men jeg også nu er på det, jeg sagde lidt tidligere omkring det, der jeg skal, jeg tror, jeg skal. Så møder jeg rigtig mange behandlere, som lige skal have et kursus mere, og lige et mere og et til. Og nogen kommer jo aldrig i gang, fordi det skal på kursus hele tiden. Det er det vigtigt at vide, at det vi rent faktisk kan, det er også en dybde i. Og at tingene ikke haster. Vi kan let komme op i sådan et stræk, hvor men vi kan jo synes, nu har vi heldigvis den her for Greenwich smoothie her, som jeg overvejer, om vi skulle sætte på vores sted. Men vi da snakke om det. Det kan vi snakke om. Det smærer rigtig godt. Men det er nogen, som i at lægger et pres på sig selv. Jamen, så skal vi have homopansk medicin tre gange om dagen, så skal vi også have tilskud af alle mule ting. Så skal jeg også lave joga, og så skal jeg også lybe tur, fordi vi skal have emotion. Og lige pludselig bliver det én store stress. Vi skal alt muligt. Vi skal jo kun det, vi har brug for. Og nu vender jeg så lige tilbage til gen til den her drikke, den her smud, fordi vi får jo virkeligheden for vores grøntsager. Der får vi, hvis vi får et al set mad, så får vi jo rigtig mange af de ting, vi har brug for, sådan vi rent faktisk kan flytte os fra det sted, vi er nu, og så udvikler os. Der skal det noget energi til, og så videre. Så vi skal også være opmærksom på, at vi ikke skal fylde os med alle mulige tilskud, som vi ikke har brug for. Og det er derfor, jeg er glad for kinetologerne, som tester. Hvad har vi egentlig brug for? Hvad har vi egent brug for. I stedet for at købe alt det, vi læser i et eller andet blad det her strigt og glade eller et eller andet sådan. Altså vi tror jo, vi skal det en eller anden.
SPEAKER_05Men det er så rigtig gesten. Altså i den periode, hvor jeg havde allerstørste udfordringer med. Altså igen for mig meget fordøgelsen af mine hormoner. Det var jo derligt allermest perfekt sådant. Vi talte også lidt om det, vi gik i gang. Og det var, fordi der var så meget stress forbundet med det, og fordi der var så mange pligt og kontrol forbundet med det. Og da jeg begyndte at møde det lidt mere omsorgsfult og begyndte at spørge lidt dyre. Hvorfor havde jeg brug for det kontroll? Hvorfor havde jeg brug for den her stress som på en eller anden måde også gjorde, at jeg jo kunne fokusere på noget, i stedet for værd nærværende med noget, der gerne vil fremde i mig. Og det er også der, jeg nødt til i dag, når jeg bliver spurgt, sådan du, at det mest sundet, eller hvad gør jeg før at føle mig mest så. Eller spiser du hver dag eller et eller andet ud over selvfølgelig. Der er konser ting, og så jeg er sådan lidt. Jeg går virkelig op i dag, at jeg hver dag skal have noget, jeg ikke har lyst til. Det føler jeg det sundeste. Jeg er nogen gange lige meget, hvad det er. Og det er jo ikke fordi, jeg negliger, at vi skal have næringstoffer, og vi skal ikke have alt muligt forarbejdet og tilsætning. Men den glæde og nydelse, som der også kan være forbundet med mad, den er bare så vigtig, og det har været en af mine store healingspunkter for mig at kunne få det ind i min kost også, hvis man kan kalde det.
SPEAKER_00Ja nemligt. Men nu snakker jeg tidligere om, om hvad er det, vi har behov for. Og det, som du siger, det er, hvad du ikke har lyst til. Altså det er også det, altså hvor behov og lyst smiller sammen. Så er det jo rigtigt, så vi kommer op på et højere niveau. Men altså rent kostmæssigt.
SPEAKER_05Ja, og det der er rigtig interessant at se, det er jo, som man måske ikke kan tro, eller frygte. Jeg begynder at følge min lyst, men har jeg så bare lyst til slik og kager og ting. Nej, det kan jeg også så lyst til. Men det der ægte behov, det er faktisk tit nogle nærende ting. Det skal man ikke være bange for.
SPEAKER_00Nej. Og det er jo fantastisk, at det er jo der, hvad man siger. Det er jo der jo perioder af vores liv. Kan man sige, hvor vi er gravet nu og har jeg måske ikke lige være gravidet i det her liv, kan man sige. Men der kommer jo en skærpede følsomhed omkring, hvad det, vi har lyst til. Så kan der godt komme nogle sådan underlige ting ind os. Men på en eller anden måde, så indeholder det også et budskab omkring den situation, vi er i. Og nu ved jeg, at du har haft hængt dybt værende med brindet tal og pjænge tal tilknytningen. Og det er at Gudus og hans datter og svært, der holder hos os. Fordi at det er et helt grundlæggende sted og begynde at have fokus på. Ford der ligger så meget i den tilknytning, det ligger der. Men hele den der tilknytning, det er jo, det kan jeg ønske for os alle sammen, at vi har til os selv hele vejen igennem. Og på den måde også, når vi er i gang med at bearbejde noget, der er følelsesmæssigt svært, og give os lov til, at der har vi brug for mere chokolade eller et eller andet. Vi kan få noget gravings på den måde. Og så tillet er, at det er sådan. Men ved at være bevidst om, at det er fordi jeg ved at bearbejde noget følelsesmæssigt. Der er så vigtigt at øver det chokolade, i god rigtig 80 procent chokolade, der er der masser af læcerin og magnetum i, som også læset går ind og supplerer og støtter vores nærmessystem og magnetum. Det er kan sige er med til, at det er vi brug for, når vi er i spændingssteder i vores liv, som de der dybe følelser godt kunne være i. Så det kan være, at jeg mange bliver glad for at høre det, jeg ser her. Det er gode nyheder, ja. Men så er det noget i chokolade, som jeg ikke vil kalde chokolade.
SPEAKER_05Jeg vil sige lidt der desværre nok også en del af. Man skal jo i den gode mørker og kategorist, og så ikke at lægge os ud med andre producenter.
SPEAKER_00Men det skal være den gode choklad. For det er også andærende. Tænker vi kom til sådan chokolade.
SPEAKER_05Det er alt for mig, jeg taler om chokolade.
SPEAKER_00Jeg skal lige have en sluk af det her. Grønnen her.
SPEAKER_05Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig, Carsten, når vi taler om tanker og følelser lidt om underbevidstheden, og det er jo netop, der kan jo lidt ting, så, at vi ikke er klar over. I det arbejder du har med alle de mennesker, du også har arbejdet med. Hvordan er nogle typiske udtryk, nogle typiske symptomer, det kommer til udtryk i, netop, hvis man går med nogle undertrykte følelser.
SPEAKER_00Altså nu for det første, så skal vi se på, at vi alle mennesker er jo individuelle. Det er jo ingen som dig i hele verden.
SPEAKER_01Nej.
SPEAKER_00Det er så din partner siger til dig. Det er ingen som dig. Men den der forskellighed, det er også en forskellighed i konstitution. Vi har fået noget afligt med for far, og vi har fået afligt med for mor. Men så har vi også en sjæle esens, som går ned og blander sig. En sjældent esens, der går ned og hvad som siger, fungerer som en magnet, for magnet, der tiltrækker forskellige livssituationer. Nogle situationer, vi godt kan lide, og vi gerne vil have mere af, og det er en livssituationer, som vi ikke bruger os om, og som vi netop, som vi snakker om før, gerne vil undertrykke og gerne løbe fra. Men helt fra følsen, eller faktisk jo, det var lige lidt sent ude, men altsede fra ikke ret langt ind i den embrionale periode som er de første 8 uger af vores efterbefning. Jamen der begynder vi at reagere. Vi kan se det på omkring 56 uge, hvor hjertet begynder at reagere på vores nærvesystem. Hjet begynder at slå den 20. dag efter befrukningen. Men så 5. uge, der begynder nærvesystemet. Det er også nogle nærvessystem, som er parasympatikus og sympatikus. Sympatikus var strikskampf et frugt nærvorsystem og parasympatikus fred og rogen far heller ikke nogen mor i virjenden. Men det er parasympatus. Der begynder det lille hjertet og reager. Så der allerede meget tidligt, så har vi følelsesmæssige reaktioner, som kan påvirke vores organudvikling. Så vi har, vi bliver født med nogle konstitution ud fra de oplevelser der. Men hele fødsaget, også, som vi kender fra Stanislav Grøf, som jeg mødt op i røghus engang i øvrigt i et sommerhus, den lang tid. Men det var lidt spændende ham, der har forsk i LSD og så videre. Men føds tramer og de første år og så videre. Vi ved, at vi i det første syv år, og jeg også videre frem, men i første syv år, der er jeg enige om alle forsker erenige om, at der downloader vi oplevelser fra omgivelser. Altså hvordan er mønstre i familien, og hvad bliver fortrængt? Hvad bliver fortiet. Hvad der er overbevisninger? Hvordan er stemningen? Alle de der ting optager vi i vores væsen, kan vi sige, i vores energivelt. Og det sige, at alle de der ting, det er noget, vi har med os, det ligger i vores underbevidsthed. Og efterhånden så begynder vi at proviser, og vi bliver skygge af os selv og mange ting. Og der jo forskere, der mener, at det ved ikke er meget rigtigt, men jeg har egentlig til, at så mange siger, at jamen 95 procent, der styres vi af de ubevidste, der ligger. Og det betyder jo, at vi kun lever 5, 6, 7, 8 procent bevidst, selvbevidst. Og det betyder jo, at der er en masse emotioner og følelser, der ligger derfra, og tanker, der opstår fra det ubevidste område. Og så er vi igen henne omkring tanker og følelser. Ubevidst, som hele tiden bræger vores genudtryk, og som hele tiden hæmmer eller aktiverer genudtrykket og igen bruiner. Så når du spørger efter, jeg ved, at det var en lidt lang vej, men når du spørger efter, er det nogle typiske symptomer, men så vil vi jo se, at det er der, vi har, kan sige de kroniske tilstande, som vi ikke får bearbejdet, som ligger hele tiden og undertrykker eller hæmmer et genudtryk. Det betyder, at vi ikke adgang til alle de proteiner, vi har brug for, for at cellerne kan være i fuld aktivitet. Hvis cellerne kun har halv aktivitet eller et eller andet, så vil vi have kronske tilstande, autoimmun sygdomme alle de der ting, som jo er rigtig mange mennesker både i Danmark, men i verden over, lider af. Så det er de kroniske tilstande, hvor vi skal se, at det ubevidstet spiller rigtig meget ind på den lange bande.
SPEAKER_05Er det mange af de tilstande, som man netop har nogle reelle fysiske symptomer, og man går til lægen, og prøver at blive ved mere ud, og man bliver bare sendt hjem med. Det må du nok bare leve med.
SPEAKER_00Ja, men det er ingenting, vi skal bare leve med.
SPEAKER_05Nej, præcis.
SPEAKER_00Lægen må gerne sige og være autentisk og være oprigtig at sige. Så vidt at lægestanden værder her, så er det noget, du skal leve med, eller har sagt på en anden måde, som længe også har mulighed for at sige, at vi er ikke i stand til at hjælpe dig med det her på nuværende tidspunkt. Men det betyder ikke, at det ikke er muligt, at du kan blive helt bredet.
SPEAKER_05Kærsten, det er så et vigtigt budskab. Og man skal altid gå til lægen og få udelukket alvorligt sygdom.
SPEAKER_00Det er helt med. Det er fuldstændig med på.
SPEAKER_05Og når du så står, som du siger der, hvor man får vide, så kunne man håbe, at man begyndte at forvid inden for vores metodik, kan vi ikke hjælpe dig. Men jeg håber ikke, at folk tager det budskab med, at de ikke giver op i der. Og begynder at tænke, okay. Hvad kan det så handler om? Kan det være nogle ubearbejdede følelser? Men der jo mange, der har noget med maven eller mig graner, eller bihulerne. Er der nogle særlige sammenhæng med særlige følelser eller særlige livsomstændigheder.
SPEAKER_00Det er der jo rigtig, rigtig mange ting. Hvis man googler f.eks. metasundhed eller New German Medicine eller Open Medicine, det har haft mange navner undervejs. Men met sundhed, så vi se, at så vil vi se, at der er skemer, og det skal man til være lidt forsigtig med. Men vi kan bruge det som inspiration til at se, at der er direkte sammenhæng med forskellige som doktor Hamer, som var ham, der lavede grundlægt til nye medicin helt i dengang for mange år siden, måske 30 år 35 år siden. Men han lavede grundlæg til det ud fra hans søn selvfølgelig blev skudt i et vovedskud på Sicilien. Så han var læge, og han havde mulighed for at forske det. Hans konen fik kancer. Og han forskede så i det, at han fandt ud af igennem 10.000 af skandinger, at havde tit med folk. Han fandt ud af, at det var en sammenhæng med en oplevelse, og den følelse, det skabte, og så er den kaldt denerske hærd, altså et bestemt område i hjernet, der så blev produceret ned i et bestemt sted i kroppen. Så der er sammenhæng, som du spørger, spørgte om, der var nog direkte sammenhæng, så det er sammenhæng mellem kan sige oplevelser og sygdomme eller symptomer. Vi kan sige, at sådan noget nu jeg en klient på et tidspunkt, som kom, og havde forholdt blod tryk. Og jeg havde snakk med ham. Og så viste sig, at han ikke havde ikke set sin søn i 10 år. Og han vidste, søn to havde to børn, altså mandbørn her. Og de har haft en konflikt. Og han kommer med højt blød tryk. Og så havde vi en lille snakk. Og så spørger ham på et tidspunkt, i jeg får det her videt, er der noget, der trykker der. Og så kan jeg se, at tror jeg kommer i hans øjne. Og så fortæller han ikke, han har undertrykt i mange år, at han ikke har haft den der kontakt med sin sønder. Så næste gang, han kom, så har han får. Så samlet sammen til at skrive søden, og vil gerne var ked af, hvad der var sket. Og han har haft kontakt med søden. Og så spurgte jeg næste gang det her, hvordan går det så dit blødtryk? Så siger han, at det er simpelthen falden ned fra 175 til 135. Og klasten, tror du, det kan være det? Så kan jeg sige til ham, det tror jeg godt kan være det. Fordi det kan være en følelsesmæssig højblodtryk. Selvfølgelig har vi også højt blødtryk af overforkalding og stress og så videre. Så nævner du lige hudbetelse, altså alle betændelsesstilstande er konflikter mellem den, jeg er, og den, jeg tror, jeg skal være. Og det er tit konflikter i nære relationer. Det kan også være med sin partner, men det kan også være med en kollega eller en chef, eller hvad det kan være med vores børn, men noget som ikke bliver bearbejdet. Så er allergiererne, som vi kalder overfølgelsen. Men der skal vi måske lære med at kigge på det som en overfølsomhed. Altså en overfølsomhed for noget. Og der er fx den lille dreng, der er fire år, der sidder og spiser havgrund med mælk på, og nu kommer han af 26 år gammel, og har allergi over for mælk. Men så finder han tilbage til, det er gennem, altså terapeutisk arbejde, så finder han tilbage til, at på et tidspunkt, da han var de der fire år, hvor han sidder og spiser lidt havgund med mælk på, at der kommer farjen ned og skubbe til moren, der var ved at skær Bred til madpakketskår af sted, og hun tager kniven ned på gulvet. Og en lille dreng får et chok, fordi i far er gal og skuber til moren. Og den stress bliver koblet sammen med mælk og hergået. Så det han kommer til mig her med en par ty år senere. Det er, at han ikke kan tåle mælk. Nej. Fordi hver gang han drikker mælk, så reaktiverer han af på bruget det, vi snakker om lige førbevidstheden, som har koblet stræs og mælk sammen. Så han rigtig traumatiserer sig selv, hver eneste gang han får mælk, så genoplever han hele den situation der, som han følelsesmæssigt, kan sige, har svært ved at omsætte.
SPEAKER_01Det er jo helt vildt.
SPEAKER_00Så det er bare, og sådan er det med rigtig mange allergier. Men det er jo først sådan med rigtig mange allergier i det øblik, vi får øje på det, og få det for løst. Det første er, at det giver meningen.
SPEAKER_01Ja.
SPEAKER_00Så der er mange. Men vi skal hele tiden huske, det der skemaer, vi kan se forskellige sted af pågå på nye medicin eller metamedicin, at det ikke nødvendigvis gælder lige for dig. Det kan være en inspiration, men det er også derfor, at det er mange mennesker, der kommer og spørger mig, om jeg har erfaring med det af det. Har du erfaring med bifulbetelse? Ja, jeg har haft over 23.000 konsultationer, men jeg har masser af erfaring med det, men jeg har bare ikke erfaring med dig. Ford du har din egen vej til din bivludbetelse. Og derfor så kan vi ikke generalisere, og det der er farligt at sammenligne med det en eller andet. Men vi skal også terapeut, hvis det er nogen af jerapeuter, der sidder og hører det her. Vi skal også være opmærksom på, at vi ikke sætter og kigge i skemer, når kommer ind med Bihulbetelse. Når du har nok konflikter med din partner, det er ikke. Vi må spørge, og derfor er det noget helt særligt at være til tjeneste, altså være terapeut eller læge eller sundhedspersonal, fordi for min egen vedkommende, og det lyder måske ikke så køndigt i første omgang, men så har jeg arbejdet i min konstellation med at opdrage folk. Men det betyder at drager op, den det er. Altså drager op og hjælpe dem til at komme ind og mærke, hvem er jeg og mærke det der og mærke sig selv. Fordi det er det eneste sted, vi kan tage det rette valg ud fra. Det er inden for den kerne, vi er. Så vi ikke sidder i den der afhængighed af andre mennesker. Så derfor så handler det om, altså på et tidspunkt så bliver det meget let for mig at være terapeut, fordi jeg skulle ikke præstere noget. Fordi det er klienten, der ved alt om sig selv i virkeligheden. Hvis vi er stille nok og give plads, så begynder informationerne at komme fra klienten, så begynder underbevidstheden at vise sig. Og hvis vi er i stand til at kan lytte, så kan vi stille de spørgsmål, der skal til for at hjælpe en klient til selerkendelse. Og det er den måde, kan vi sige, at vi kan være gode venner på os. Det er ikke at komme med en masse god råd. Det kan vi selvfølgelig godt, hvis vi følger dig op med at spørge, kan du bruge mit råd til noget? Så har vi sat det menneske fri igen. Men en god venn vil spørge, for eksempel nu er du i den her situation, som du har fortalt mig. Så spørger vi, hvad kan du gøre ved det? Hvad har du brug for at gøre i din situation her, som vi hjælper mennesker til at gå sin egen skridt, i stedet for at vi tager over, og nu skal du bare høre, jeg synes, du skal, og så videre. Men den der udmyhed overfor, at jeg ved, altså at klienten ved om sig selv. I stedet for jeg tror, at jeg ved. Jeg ved ikke mindskid i virkeligheden om andre mennesker, men jeg kan jo være nysgerrig, jeg kan spørge mig frem. Og på den måde kan man sige, at så tjener vi et andet menneske, så er vi til tjeneste, i stedet for at vi måske giver mennesker din bjørnetjeneste. Og vi vil jo rigtig gerne hjælpe hinanden, men hvordan hjælper vi allerbedstet?
SPEAKER_05Jeg synes, det er den fineste måde at kigge på ordet opdrag, altså at drage op. Og det får mig også lidt lyst til at spørge ind i. Nu er vi net om tanker og følelser og underbevidstheden og alt det her. Og nu kommer du jo ind på det her med vigtigheden af at drage op den, man ikke er. Jeg har for lyst af retticitet. Og kommer også til at tænke på, at det er jo også en forståelse af, at vi har en form for stabil kerne. Jeg ved ikke, om det er det, man måske også kalde for sjæl. Hvad den del af os, som vi har derinde, hvad den også i din optik betyder for vores sændhed og biologi.
SPEAKER_00Det er et interessant spørgsmål, så vi giver lige tid til at tænke lidt. Ja. Men vores sjæls kerne, kan vi sige. Og det er jo der, hvor jeg sagde med partner der med det ene liv. Jeg har et liv. Men for meget selv, når jeg kigger ind i det, så er sjældent evig, og kan vi sige, at jeg er i gang med sige inkarnation efter inkarnation og forædeles, altså og højdes i energi, kan vi sige. Inkarnation, det betyder i kødet en karna. Nogle kældere kender Chile konkarne bedre, men det er et køret. Men indkarnation er kan sige, at når vi er her på jorden og er i vores krop, eller er med os krop for eksempel. Så, som jeg sagde lidt tidligere, så sjældent, den blander sig i vores afmateriale. Som jo er fantastisk vores afmateriale. Det kommer jo fra vores forfædre. Og deres forfædre og så videre. Så deres tanker og følelser. Det er jo det, vi ser med fra far og mor i vores afmateriale. Det er alle deres erfaringer, alle deres vid om livet på jorden her. Det er det, vi har med os. Vi har en kæmpe, hvad som siger. Kæmpe manifesteret bibliotek af alle tider, der ligger tilbage fra jordens begyndelse. Det ligger i vores DNA. Er det ikke fantastisk. Det ligger der, og vi arbejder videre på det. Men og det kan sige, vi arbejder videre på det, hvad man siger på det fysiske plans udtryk, men vi arbejder også videre med det på sjæle plan. Så synen, som jeg ser lidt, er magnetisk på den måde, så det kan vi forestille, så den er magnetisk. Den tiltrækker de her situationer, som vi godt kan lide, og det vi ikke kan lide. Og det betyder, at vi får nogle udfordringer i vores liv, men som er vigtige, både de ting, vi godt kan lide, har en værdi, men de ting, vi ikke bryder os om, det har en ligeværdig. Det vil lige værdi fuldt. Det er bare det, at vi vender tit ryggen til de ting, vi ikke bryder os om, som vi snakker om lidt tidligere. Så når du snakker om sjæl, så er vores evne til at kan møde de ting, som vi ikke bryder os om. Men en tid til, at der ligger også en modningsproces i det ved at i det øjeblik, vi tager os af det, reflekterer og regulerer ind i det, så ligger der jo en guldgruppe af modningen der også. Og modningen, når jeg snakker om modningen, så betyder det samtidigt, at vi har gode tanker omkring det, at vi er tagnige for at møde de ting også. Og så er vi igen inde og aktiverer vores DNA, vores genudtryk og vores proteiner, som vores celler har brug for for at udføre deres opgave. Så når vi snakker sjældent, og det sjælen bærer i sig af de ting, vi kan lide, og de ting, vi ikke kan lide, hvor det er lige værdige, altså hvor det er lige værdifuldt, og vores tilgang til det, så er det igen noget, der har betydning for vores sundhedstilstand. Altså hvor godt, hvor stabilt mit hjerteslov, og hvordan min krop fungerer i det hele taget. Mine muskler, mine organer, hormoner og mit immun forsvar og det hele. Og hvordan nyrne rejser, hvordan leveren kan rese de ting, som skal renses ud. Helbredelse. Helbredelse betyder hele birde. Nu snakker vi lige om opdrage og drager op. Men det betyder jo hele bede. Det betyder, at hver gang, at vi forholder til noget og reflekterer noget, og vi får en ny erkendelse. Så arbejder vi med at blive mere hele. Det er en forberedelse til at blive mere helt. Så alt hvad det er, det vi kalder sygdom, det er healingsprocesser. Det er healingsprocesser, som hjælper os dybere ind i vores kerne til den, vi egentlig er. Og netop kan man sige, at som du sagde lidt tidligere, med håb og det at aldrig give op. Alder opgivet, men at have en tro på, at der er nogle muligheder. Det er nogle muligheder. Kroppen er jo så fantastisk vi kan snakke hele dan her. Men kroppen er så fantastisk, at den bruger ikke energi på noget, der ikke skal være. Kroppen ville hele tiden, kan vi sige, at stræer energi. Vi kender det aller mest fra muskler. Hvis jeg begyndte at trænne mere. Motioner mere, så ville mine muskler blive bygget op. Hvis jeg, som vi også snakker om inden vi gik i gang her, så havde jeg et faldt fra en stige her i starten af februar. Og hvis det var halvmer eller et eller andet, hvor jeg kom til ikke lang tid, så ville mine muskler blive tilbage dannet. Men vores krop er så fantastisk, at den afstemmes fuldstændigt, som jeg også sagde i starten af den her samtale. Vi er fuldstændig afstemt efter, hvordan vi står i vores liv, også på det biologiske plan. Og der kan vi sige, at hele tiden er vi alignet, hele tiden er vi i balance med vores erkendelse og vores bevidsthed. Og der kan jeg ønske, vi alle sammen, vil tage imod det, der også er svært. Og måske bende gode venner om at lytte til, og støtter os ind i det. Fordi det er en måde at komme igennem tingene på, og det har direkte indflydelse på igen og igen. Genudtrykket og de proteiner, der bliver dannet.
SPEAKER_05Det giver jo så god mening. Og måske meget forenklet sat op, så får jeg lyst til at sige. Hvilket jo også er mit budskab i den her podcast. Men ikke sundhed og ikke er trivsel, du på det over ikke det. Det er jo autentitet.
SPEAKER_00Jamen, det er det. Det er det. Og vær med sig selv, og udtryk sig selv.
SPEAKER_05Og autentitet er for mig forbundet med sjælen på den måde. Det du. Jeg får lidt til at sige, det du beskriver også meget, men sjældens energi med den tillid og accept, du beskriver, som jo netop er hele noget. Det er jo ikke nødvendigvis af en tillid, som man kan have til, et andet menneske respekterer en eller så videre. Med den der tillid af. Grundlæggende tillid til, at man en del af noget større. Og grundlæggende tillid til, at der netop er en mening, også med det der er svært.
SPEAKER_00Ja. På set. Hvis vi lige kigger ind i hele enhedshavet eller den goddomige matrix, eller kvantefelt. Det kan kaldes på mange måder ind i vores goddomige univers. Så det der baggrund for det hele, det er kan sige, den kærlighed, der strømmer til os hele tiden, og som kan sige ligger i den i det fældigheden, som jeg kalder den alle stedsværende bevidsthed. Den strømmer jo til os hele tiden. Men det er også noget, kan man sige, som jeg kan aldrig huske noget af det ting, altså sådan noget buddistisk og tænker, men det er mange smukke ting i buddhismen, og jeg tror, der kommer derfra. Sådan en gammel fortælling, at Gud vil gerne hjælpe os. Men jeg skal selv rejse mig og åben døren, sådan at Gud kan komme til det. Og det er der igen med fastlandet og havet, hvis jeg er emotionel, og bare tænker på grådighed og begærd og frygt og angst, hvis det er det fælde, jeg er i. Så er det svært at rejse sig og have den klare tanke og åben døren. Og sige også for at samlet sig til at bede om hjælp, fx ved dig, som er psykolog eller andre psykologer og terapeuter, der er masser af hjælp og hente alle sted. Men det er bare svært, hvis vi får selv kørt ned i et eller, at livet er noget forfærdigt noget, og hvor Gud henne, så er det svært at få os rejst op og åben døren. Og det er også derfor, at jeg støtter også folk i at tage lykkepillere f.eks. Hvis det, de vælger. Jeg som jeg sat før, så går ind og prøver at drager op den folk er. Og jeg har stor respekt for, hvad folk vælger. Et valg vil altid være bevidst. Eller det ikke et valg, så er det bare noget, vi kører derude af. Men hvis folk tager et valg, så støtter jeg. Så støtter jeg med vaccinationer med medicin fra vores traditionel medicin, så støtter jeg det. Også hvis folk, der har cancer vælger at få kæmpe og stråler, så støtter jeg det, når de har taget et valg. Fordi vi skal være opmærksom på igen. Vi ved ikke, hvad det er det bedste for andre mennesker. Men vi skal have en ydøndhed for og en respekt for, at vi gør det, vi er i stand til. Og til alle os, jeg har også selv fået antibiotika længere tilbage, som har taget medicin osv. Lad være med at slå dig selv on i hovedet over, at du har gjort det, men der er tit også andre vej. Og det er fordi at netop kan sige, at jeg er ved at prøve at øve mig og lave Facebook opslag osv. Og da jeg snakker om feber fx. Og hvor det var det, der fik, jeg tror, det fik 55.000 visninger bare ved sådan en lille halv anden minuts opslag med feber. Men jeg skal huske, at sådan noget, som feber er hilde. Feber er med til at stimulere kroppens immunformen nogle stiller det her makrofærer og nertofilet gør sygter. De bliver mere aktive, og så er det med til at forsveme at hæmpe virus. Det er rigtig vigtigt. Det er rigtig vigtigt, når vi kommer til den erkendelse, at det er sådan, det er, at så vi måske overveje, at vi ikke slår den feber ned, bare sådan. Og sådan er det med alle symptomer det er healingsprocesser, men vi skal også være opmærksom på, at vi skal ikke køre det ud over en kant, hvor jeg fx har tidligere haft folk, der kommer søndag aften og med lungbetendelse, og fordi de har haft en siger en modstand mod det etablerede system, så er de kommet i et håb om, at jeg kan så hjælpe dem med deres lungbetendelse som er kørt langt over grænsen, hvor jeg sender den direkte til vagt længe. Fordi at det heller ikke, vi arbejder med fornægelse. Vores samfund og vores etableret system er fantastisk på mange områder, men vi skal alle sammen kende vores begrænsninger, og vi skal også være opmærksom på, at vi ikke tager patent på sundhed og behandling. Vi må alle sammen hjælpe hinanden i. Vi er alle sam mennesker, både det vi kalder den alternative verden og den etablerede verden. Vi er alle samme mennesker, der gør vores bedste, men vi skal være opmærksom på, inden at vi bare gør noget, at vi taget et oplyst valg. Og det prøver jeg stødt folk i. Og det har vi alle sammen mulighed for, fordi vi igen har ansvar for vores egen sundhed.
SPEAKER_05Lad os sige, at man føler sig meget stresset, eller man har nogen udfordringer. Hvad er det bedste, vi kan gøre, for at støtte balancen til at gå op.
SPEAKER_00Altså det er jo lige en lille vej til det. Det er jo mange, der kommer på stress afstræningskurser. Jeg bliver lige starte lidt før. Eller begyndt. Det var spiler, man starter. Mænske lige begynder mig noget. Men det er sådan helt andet snak. Men vi skal være opmærksom på, når vi har forsemmel et arbejde, og vi bliver stresset. Så skal vi være rigtig opmærksom på at få hjælp. Det er en eller det andet sted. Men der er mange mennesker, som jo har taget stort ansvar på den måde og trækker det alt for langt. Og bliver ved med at arbejde til ud over enkant, og så bliver vi sygmelt. Og det er rigtig fint at blive sygælt. Men så er det der, der tit går galt for folk. Det er der, hvor vi vil hurtigt tilbage på arbejde. Og mange mennesker kommer for hurtigt tilbage. Med det resultat, at så bliver det langtidsumælt, fordi så holdt de måske bare tre uger eller en måned mere, så bliver det langtidsumligt. Men al respekt for, at mennesker gerne vil øde sit i vores samfund, det er fantastisk. Men så kan vi komme på kurser i afstrækning osv. og vi kan sit på et eller andet lyskuds inden ved gamle kongverjäl eller et eller andet, og bilerne kører og tænker. Jeg vil anbefale, at man går nogle lange ture, at vi kommer helt ned i tempen for fingrene ned i jorden, hvor det bare går langsomt som en regner om, der kravler igennem jorden, eller en mulvarp, eller hvad sker. Siddel sig. Det er måske ikke så lidt hen i København og tænde lille bord i haven. Men kom ind og kom ud til træerne. Hold om træerne. Kom ud i naturen ud ved hvor der er vand ud af naturen. Der bliver vi. Og det er det. Det er det smukkeste, vi kan give os selv. I stedet for alt muligt andet. Og så tage det stille og roligt. Og så få hjælp. Snak med nogle mennesker, der er tæt på dig. Som er god til at spørge ind. Og som ikke bare siger, at du skal bare gøre sådan og sådan. Det kan de som reelt selv gøre. Men at få en snak omkring de her ting. Et menneske, som vil spørge dig. Hvad har du brug for i den her situation? Hvad kan du gøre? Er det nogle ting, du kan ændre på? Bare små ændringer kan gøre en forskel i en stresssituation. Men der sådan lille sådan lille, jeg tror godt, jeg kan vise det, at sådan et lille regnskab med indtægter og udgifter. Og så den vanrette ligne af, at vi har noget i midten, og så tegner vi så 0, 123 ud til 10, så har vi indtægter på den ene side, og udgift på den anden side. Og så kan vi begynde at kigge på, hvordan er det med mit arbejde? Er der nogle udgifter? Er der noget, som stræser mig? Og det får jeg så en 7 eller en 8 på udgiftsiden. Men hvis jeg bare kan, og det er selvfølgelig indtægter også, så tænker jeg, der kan være god kollegaer, jamen det er 8 år ni på indtsiden. Hvis jeg så kigger på udgiftsiden og kigger på, hvad kan jeg gøre? Bare i momenterskridt er det noget, jeg kan ændre på. Kan jeg få en snak med min chef, kan jeg få en snak med min partner ved det er hjemme, deres stræs. Hvad kan jeg gøre bare med helt enkelt ting? Er det noget, jeg kan ændre på. Det behøver ikke at være store ting. Det kan være små ting. Men igen, hvis vi bare tager os af det, så kan vi komme lidt langt for bare lidt mindre udgifter. Det er aldrig allerede ved at få bilen til går i den gode retning. Så jeg har ikke har ikke sådan en quick fix på.
SPEAKER_05Det er der jo heller ikke.
SPEAKER_00Det er der heller ikke. Men det gælder igen om at spørge hjælp?
SPEAKER_04Præcis.
SPEAKER_00Og spørg hjælp. Og så igen, som jeg sagde tidligere, at den tillid, du viser i et mennesker, den er guld værd. Og så er det mennesker, som gerne vil dig, og som reelt gerne vil hjælpe dig.
SPEAKER_05Med far før til de generaliserende briller på igen. Er der noget, der typisk eller ofte kan lægge grund for, at man ender i stress.
SPEAKER_00I det øblik. I det øblik, vi skal mere, end vi tror, vi skal. Igen den der sætning. Skal jeg det, jeg tror, jeg skal. Så begynder jeg at kigge på, hvor meget skal jeg præstere, hvor meget skal jeg leve op til, og det er måske nogle grænser eller nogle siger, nogle barrier eller nogle højdesbringt stang. Altså nogle barriere, vi stiller os selv. Måske er der slet ikke en forventning om, at vi skal præstere så meget, vi skal. Men igen generaliserende, så er det jo at kigge på, hvordan er det, vi lever vores liv. Fordi vi skal som regel alt for meget. Skal jeg det, jeg tror, jeg skal. Og så får drås ned på alt det, vi skal i vores liv. Altså, og der julet, jeg er nødt til at sidde med det enkelte menneske engig. For jeg tror ikke, at det er noget, der er generelt, fordi vi oplever stress forskelligt. Men vi skal jo også være opmærksom på. Og det har lyst til lige at sige, at jeg er mit dybeste arbejde er egent med organismer. Har vi to minutter til det? Det er med organismer. En celle af en organisme, hvis vi nu tager kroppen igen. Så er der celler, der går sammen og danner værv. Så er der et specifikt værv, der går sammen og danner organer. Og så kan vi sige, at så har vi vores samlet hær og organer, der danner vores krop. Men så hvis der kommer lille ud, han kommer med en melkmærbetelse. Og det kan sige, at heldigvis, den kan vi også stille op med helt dig, vis, altså helt darme visdom. Det er genet ord, som jeg godt kan lide.
SPEAKER_01Ja.
SPEAKER_00Men hvis lille Lud kommer med sine forældre, og han har merebetelse, så skal vi selvfølgelig hjælpe lille ud, fordi det går ondt her rundt i øerne. Det kan være en løde på spæret. Det kan være låkne oliven i øret, eller det kan være lige vist kommeretskrupper eller cel på med patisk. Der kunne være mange ting. Men det kan også være at kigge på familien. Er der en stress i familien, som lille lyd vil blive bære af. Fordi han er en lille fyr, han er i gang med vækst, og han har overskud skræfter. Det er det, der gør, at han vokser. Men det kan også ske, at vi finde far, at han stresser der ud af. Så det kan også ske, at samtidigt med at vi hjælpe lille ud, så skal vi have vid farens stress. Fordi den stress lever i familien, og den bringer ud et sted. Men igen kan vi også kigge på, hvorfor er farens stress? Hvis igen, hvorfor drikker hjælpe hjælpe på bjerget gør. Vi kan gå ind og spørge, hvorfor er det far er stresset? Jamen det kan være, at han er i en virksomhed, hvor der er alt for stort pres. Og det derfor også at være konsultent for forskellige virksomheder i gennem tiden også nogle store virksomheder, for at kigge på, hvor er udgangspunkten for den her stress, som Peter Heller lyd ved svar med bærer. Men det kan være en stress i virksomheden, som i virkeligheden, hvor virksomheden er udtrykket nogle symptomer på den måde. Og der gælder det om at kigge på virksomheden. Hvor er der? Hvor er der symptomer? Hvor er der noget, der skal kigges på? For at virksomheden kan stå stærkere og virksomheden kan stå. Vi ved også, jeg kender igennem de par 40 år, jeg har arbejdet med de her ting. Hvis jeg skal have klienter til at komme, så er jeg nødt til at have overskud. Jeg er nødt til at være i balance. Det kan vi se, hvor søger berne hen. De søger efter hånden, hvor der, hvor der er indvandring alle sted fra. Og alle folk får mig gerne kom til Danmark. Ikke alle sammen, men der er også noget, der skal omsættes, som der en balance i vores samfund. Men vi vil alle sammen søge hen til steder, hvor der er overskud. Det er det, vi har brug for. Det tiltrækkes vi af. Og hvis en virksomhed skal stå stærkere, så vi sørge for at have overskud for direktøren for virksomhed eller bestyrelsen for virksomheden, det er virksomheden. Den energi, der er i bestyrelsen eller hos ledelsen, det er den energi, som stråler ud af den virksomhed. Det er det, der tiltrækker kunder. Det er det, der tiltrækker nye aftaler osv. Og så når vi kommer til endnu større, så har vi hele vores land, og vores regering, vores regering er landet. Det er det, der kommer til at folde ud i vores land. Og så kan vi inden og kigge på vores verden, og så kan vi kigge på vores univers, at den kan sige, at det jo mere, at det er jo sådan gammel udtryk, at vi kan godt gå på vejkær, at vi kan kæmpe for fred i verden osv. Men hvis det er med en aggression mod Trump og Netsanhu og Putin og melt i Franksen, eller så er det ikke gunstigt, fordi det er emotionelt, så forbinder vi os ikke med en sige, det der i virkeligheden kan løfte os alle sammen op på et højere niveau. Og det er den universelle kærlighed, det hele tiden er så hurtig. Så fred starter med os selv, men det gør overskud også. Overskud er på på stress. Overskud, det starter også, eller det begynder. Med os selv. Hvad kan jeg selv gøre? Hvad kan jeg selv tage fat i? Og det gælder på biologisk plan, det gælder i familierne, det gælder i svær familier. Der er måske nogle snakker, der skal til, og så videre. Men det gælder også i vores virksomheder og samfundet og så videre. Alle de der ting.
SPEAKER_05Så det handler jo igen om, at der skal tas ansvar på alle planer. Og det jeg også hører du siger, som jo bare synes jeg i hvert fald er det vigtigste spørgsmål, uanset hvilke udfordringer eller situationer, man står i, altså at finde mod til at ture hele tiden. Gå lavet dybere, hvad handler det i virkeligheden om?
SPEAKER_00Ja. Jeg er nemlig. Jo, hvad handler det i virkeligheden om. Og stå ved det. Så ved det og være tro med sig selv i det. Og så kan det godt ske, det er noget, der kan arbejdes med her nu. Det kan godt sket noget, der kan må vente lidt. Og så kan det være, at det er nogle ting, som er ude af mine hænder. Regeringsdannelse for eksempel. Uden når vi skal være politiske, alt har sin ret, og alt finder sin vej. Liges om kilden, der kommer fra bjørn, der finder sin vej ned til havet, så har alt også sin vej. Men der er bare der ansvar, og så er der mod til at stå ved det ansvar, vi har. Og det vil jeg ønske, at vi alle sammen kan. Og jeg gør det selv så godt, jeg kan. His jo ikke gøre det bedre, end så godt vi kan. Og tænke, hvad det bedste, der kan ske hele tiden.
SPEAKER_05Og jeg kunne godt tænke mig inde slutter helt af, så har jeg et spørgsmål, som jeg også stiller alle mine gæster afslutningsvis. Og det er, hvornår du selv har sværest ved at være autentisk, tro mod dig selv, og hvad der kan hjælpe dig til at forblive autentisk.
SPEAKER_00Der hvor jeg har sværest, og som jeg tror, jeg nævnte for dig inden, da vi begyndte os her. Det er, at vi har min kone og mig. Vi har boet i en hjert i knap fire år på vores ejendom, så vi så solt, og så fik vi købt rødgår på mål, som vi var tilskynder til det. Det var ikke fordi, vi havde plan om det, men det står vi altså med. Og det er et sted, hvor der også er trært sådan land til, og vi har dyrke grøntser og så videre. Og det er et sted, som vi har lagt vores jord ind under naturfonden, så der ikke kan blive sprøjt, som det ikke kan blive dyrket på vores jord. Fordi vi vil gerne give noget til vores efterkommere. Vi vil gerne altså hele vores ide. Og jeg og vi, og dem der omkring os der på rådgård. Vi arbejder på, kan vi sige, ja, hvordan kan vi give noget videre, som er værdigt for os at give videre. Men det går, der koster 8 millioner på det tidspunkt. Og der skal penge ind dagligt. Eller ikke dagligt, men hver måned, vi har afdrag, og vi har ting og så, vi skal gøre. Så der kan sige, der, hvor jeg har svært ved at være autentisk og stå ved mig selv. Det er der, hvor jeg har en stort netværk. Og det er, at jeg lave for simpelt et kursus. Fordi at jeg kan det. Men det måske ikke kommer for hjertet. Og det er der har jeg rigtig svært ved at være og stå ved, fordi jeg vil rigtig gerne arbejde ud fra mit hjerte, og gøre det, oplever jeg selv. Gør det meget. Men der, hvor jeg kan sige min udfordring i mit liv, det er at have tillid til, at der er en cirkulation i de penge, som at jeg ikke skal være tjener for penge, men skal være tjener for øngen. Men så der en løgret energi, hvis jeg kan vise det billede, som har med ånder at gøre, så er en vandret energi, som har net med stress og ligge vandret, og skal sørge for at tjene de her penge, som jeg har en stor kærlighed til, som jeg prøver at have en stor kærlighed til, så ikke er pengen er bare noget en pestilens eller noget, vi skal have, men sådan det også er en del af hele det her energifelt. Og vi må gerne tjene penge. Men det en udfordring, jeg har i mit liv og altid, jeg har haft i mit liv, det er en tid til, at jeg har det, der er nødvendigt. Men det arbejder med det er et sted. Og jeg, der sidder lyttet på her, I har regnet med, at de kurser, jeg laver fremover, at de kommer fra hjertet. Fordi jeg vil hellere, kan man sige, være tro med hjerte, være autentiske i forhold til mit hjerte, end at være ejere af rødgård. Så hvis det ikke kan bæres af en hjerte energi, så må vi komme med gården. Altså så vigtigt er det for mig. Jeg vil ikke holde fast i noget, fordi at altså ud fra mit hoved, fordi jeg nu skal jeg. Men og der har vi heldigvis haft, vi har haft besøg af en grønlandskiran, som jeg også lige nævner, som hedder Rakel, og som var rigtig glade for at komme hos os. Og det er folk rigtig glade, at de kommer og siger, at det er ligesom at komme hjem, når de kommer til rødgård. Og det er jo rigtig dejligt. Men hun kom igen, hun gerne kom igen, og så arbejde med os og hjælpe os med, at hjælpe mig med at få den der endnu bedre balance i at kunne arbejde ud fra mit hjerte. Så jeg har også, og det kan også være andre ting, men det at være autentisk, og det at sige at det ligger jo, hvad siger i min underbevidsthed, også om mine traum osv. En tillid til, at når jeg er den her, at så er jeg faktisk også elskværdig. Og så er der en kærlighed til mig for det store og universelle kærlighedshar. Så jeg prøver at åbne min dør, så det hav og den kærlighed også kan strømme til mig. Og igennem mig, og ud til de mennesker, som jeg er sammen med, og som jeg er et med. Jeg prøv at tænke, at vi er her på jorden for at hjælpe hinanden. Det er jo det, vi egentlig er herfor. Sådan sådan oplever jeg det i hvert fald. Så jeg har også mine udfordringer som jeg arbejder med. Men jeg gør det med glæde. Jeg gør det med glæde. Og jeg vil gerne have, hvis det skal til ekstra regning fra skæren, eller hvad det split moms, som vi arbejder med. Og alt hvad vi kan støde ind i. Bilden der går i stykker og et eller andet, det må jeg gerne komme. Det må jeg bare forholde mig til at reflektere over.
SPEAKER_05Det er i hvert fald træning?
SPEAKER_00Ja. Så der er mange ting, men netop at møde de udfordringer, der er, også med en taknelighed af en del af vores liv.
SPEAKER_05Jeg synes, du nævner en vigtig poinge. Altså at finde den tillid til, at det altid er det rigtigt at følge hjertet.
SPEAKER_00Jo, jeg vil også gerne sige tak til dig. Jeg synes, det har været hyggeligt at lide til, at jeg sidde her. Og jeg vil også sige tak til den, der har anbefaldet mig. Så jeg er kommet til at sidde herinde.
SPEAKER_05Ja, det var en af mine lytter, og det er jeg også meget glad for. Og hvis der er nogle lytterne, som er blevet nysgerrig på, det kan være, at de vil kom på nogle af dine uddannelse eller dine kurser, eller vil følge med i dit arbejde. Hvor kan man finde dig hende?
SPEAKER_00Ja. Jeg er altså, kan man sige. Det er 67 år siden, jeg fik lavet første visit kort. Så det er heldigvis gået for mundt måd alle de her ting. Men jeg kan, der hvor jeg også er, nu ser jo lige her i min krop, men man kan finde mig på en hjemmeside, det hedder 3 gange dobg. Jordens cang.dk. Jordens sang i et år. Det er et lille navn, som min kone har fået ned i en meditation i forbindelse med hendes arbejde med natur og såv. Men tre gang var ved jordensang.dk, og så har jeg mit, hvad som siger, det er vores fælles sted på måls. Og så har jeg min egen lille niche med karten.dk, hvor min anatomi og fysiologi, patologiundervisning, alt det, som folk eller alternativ behandler, de skal have for at blive moms, fritaget og registreret alternativt behandler. Og der underviser jeg i anatomi, som vi har set og snakker om her, men en udvidet forståelse af vores biologi enig. Fordi det fantastiske her, det er, at tanker og følelser er over substans. Tanker og følelser er over vores gener, altså over vores DNA, så det betyder alt. Og det er det, jeg tager med i min undervisning, fordi jeg underviser i en holistisk forståelse af mennesket. Det er det, vi har brug for som alternativ behandler. Det er en holistisk forståelse. Uden at midst, kan sige byggestene, kan sige eller den måde, at under set manifester sig på, og det er jo ned i det biologiske, det er ned og har et fysisk udtryk.
SPEAKER_05Jamen jeg så også for her i episodebeskrivelsen og lænke til de to hjemmesider, så man nemt kan finde dem. Og så vil jeg bare sige tusind tak, fordi du vil være med.
SPEAKER_00Selv tak. Det var en stor fornøjelse.
SPEAKER_05Det var en kæmpe stor fornøjelse.
SPEAKER_00Tak for en dejlig grøntstrik. Det var som jeg kan se, at det er for Green Whites. Grønt Hæks. Det er rigtigt. Det er smærer naturligt. Så det skal vi lige have en snak om bag efter, for det kan vi godt tænke os at sel hos os. Der kommer rigtig mange. Man larger sig ind. Og det skal også have muligheden for.
SPEAKER_05Det skal have nog her. Det skal vi snette, jeg er sådan i, at du er lidt med i dag. Hvis du kunne lide på sådan, så kan jeg vand, og jeg skal frem. Jeg har ikke bare gand. Det kan betyde at blandt spriget på mig. Tak fordi du lycka med fordi du lygede til dig.