Smertemestring – er det muligt? podcast-serie fra FAKS
Velkommen!
FAKS (Foreningen af kroniske smerteramte) præsenterer podcastserien, hvor vært Mathilde Kehler spørger 9 gæster om smerte og smertemestring. For er smertemestring overhovedet muligt? – og hvis ja, hvordan gør man så?
Du vil møde forskere, fagfolk og mennesker, der lever med smerter.
MÅLET er, at podcastserien kan fungere som dit helt eget mini-mestringsforløb – baseret på den nyeste viden, inspiration fra andre og konkrete værktøjer til smertehåndtering. Formålet er klart: At få livet til at fylde mere end smerterne.
GRATIS BONUSMATERIALE på faks.dk
https://faks.dk/podcastserie-smertemestring-er-det-muligt/
VORES MISSION
At gøre smertemestring forståelig, mulig og tilgængelig for flere.
Hjælp os med at nå ud til flere > Tryk på download, abonner, giv en stjerne, skriv en anmeldelse eller del podcasten med venner, bekendte og sociale medier.
Tak fordi du lytter med.
Podcasten udviklet og udarbejdet af FAKS - forening af kroniske smerteramte og pårørende - og støttet af Haleon.
Smertemestring – er det muligt? podcast-serie fra FAKS
Episode 3: Fra smertefokus til livsfokus – sæt værdier på skema
I denne episode stiller vi spørgsmålet: Hvad vil du gerne kunne – som smerterne lige nu forhindrer dig i? Det handler nemlig om værdier og mål – og hvordan netop dét at finde mening og retning kan være afgørende, når smerterne fylder.
Det kan lyde stort og uoverkommeligt, men i denne episode får du konkret og lavpraktisk inspiration til, hvordan du kan arbejde med værdibaseret målsætning i dit eget tempo.
For at udfolde værktøjet taler din vært Mathilde Kehler fra FAKS - forening af kroniske smerteramte, med Tonny Elmose Andersen, som er professor i smertepsykologi ved Syddansk Universitet. Han forklarer, hvordan det kan gøre en reel forskel for mennesker med langvarige smerter at finde frem til kernen i deres værdier og sætte små mål for, hvad de gerne vil kunne, og hvilket menneske de ønsker at være.
Du vil også høre Jette Hansen, der selv lever med smerter, fortælle ærligt om at miste fodfæstet, og hvordan hun ved at arbejde med sine værdier og sætte små, realiserbare mål blev kaptajnen i eget liv igen. Det var en svær og krævende proces, som krævede både tålmodighed og venlighed mod sig selv. Alligevel satte hun modigt kursen og tog styringen tilbage over sit liv.
GRATIS BONUSMATERIALE
6 videoer + 6 arbejdsark
Start dit eget minimestringsforløb – du finder det hele her
VORES MISSION:
Det er vores mission at gøre smertemestring forståelig, mulig og tilgængelig for flere. Vil du hjælpe os med at nå ud til flere?
Tryk på abonner, giv stjerner eller en anmeldelse. Del gerne podcasten med venner og bekendte - eller på de sociale medier, hvor du altid er velkommen til at tagge os.
Tak fordi du lytter med!
Podcasten er udviklet og udarbejdet af FAKS – Foreningen af Kroniske Smerteramte og Pårørende og støttet af Haleon