Din indre rejse gennem årets cyklus
Tag med på en indre og magisk rejse gennem årets cyklus. Vi følger årstidernes og naturens rytmer, heksens årshjul, månens cyklus og de energier, de bringer med sig.
Podcasten kombinerer heksearbejde, indre udvikling og refleksion med inspiration fra astrologi, naturens cyklus og årshjulet. Her kan du arbejde med de energier, der er til stede lige nu, og lade dig guide gennem små kurser og ritualer, som styrker både dit indre arbejde og forbindelsen til årets og månens rytmer.
Din indre rejse gennem årets cyklus
Nymåne i Skytten 20/12-25 kl 02:44
Nymåne i Skytten – overblik over månecyklussen 🌙
Tidlig morgen lørdag den 20. december 2025 kl. 02.44 går vi ind i nymånen i Skytten (Sagittarius), og i denne episode inviterer jeg dig med ind i den månecyklus, der begynder her.
Vi ser på, hvad en nymånecyklus er, hvordan energien bevæger sig gennem de næste cirka 29 dage, og hvilke temaer der træder frem, når vi starter i Skyttens energi af retning, vision og bevægelse fremad. Jeg fortæller om overgangen gennem den tiltagende måne, videre til fuldmånen i Krebsen den 3. januar 2026 og derefter ind i den aftagende fase frem mod næste nymåne.
Episoden giver et samlet overblik over månecyklussen, hvor jeg deler tanker om energierne i de forskellige faser, og hvordan Skyttens fremadrettede kraft kan forbindes med Krebsens følelser, omsorg og indre forankring.
I de kommende episoder vil jeg gå mere i dybden med nymånen, fuldmånen og kvartfaserne og dele ritualer, refleksioner og indre arbejde, som du kan bruge undervejs i cyklussen.