Din indre rejse gennem årets cyklus
Tag med på en indre og magisk rejse gennem årets cyklus. Vi følger årstidernes og naturens rytmer, heksens årshjul, månens cyklus og de energier, de bringer med sig.
Podcasten kombinerer heksearbejde, indre udvikling og refleksion med inspiration fra astrologi, naturens cyklus og årshjulet. Her kan du arbejde med de energier, der er til stede lige nu, og lade dig guide gennem små kurser og ritualer, som styrker både dit indre arbejde og forbindelsen til årets og månens rytmer.
Din indre rejse gennem årets cyklus
Dag 5 - Kreativitet
I denne episode åbner vi døren til dag 5 af Fra mørke til lys – 12 dages midvinterpraksis.
Dagens tema er kreativitet – den stille gnist, der bor i dig, og som vinterens mørke ofte får til at trække sig tilbage.
Afsnittet inviterer dig til at mærke og lege med den indre skaberkraft uden forventninger til resultatet. Gennem dagens fokus, gåtur, meditation, ritual og refleksioner kan du åbne dig for processen og lade nysgerrighed, sansning og leg forme dit udtryk.
Kreativitet er en mulighed for at forbinde dig med livet på en blid og udforskende måde, hvor idéer og impulser får lov at bevæge sig frit, uden pres eller krav.
Denne episode kan bruges som en stille invitation til at vække din indre gnist, lege med det, der vil formes, og lade skaberkraften finde vej – i dit eget tempo og på din egen måde.
Hvis podcasten har givet dig et øjebliks ro, genkendelse eller nærvær, er du hjerteligt velkommen til at dele et par ord eller stjerner dér, hvor du lytter.
Det hjælper podcasten med at finde vej til andre, der – ligesom dig – længes efter at leve mere i takt med årets rytme.
Tak fordi du lytter 🤍