Din indre rejse gennem årets cyklus
Tag med på en indre og magisk rejse gennem årets cyklus. Vi følger årstidernes og naturens rytmer, heksens årshjul, månens cyklus og de energier, de bringer med sig.
Podcasten kombinerer heksearbejde, indre udvikling og refleksion med inspiration fra astrologi, naturens cyklus og årshjulet. Her kan du arbejde med de energier, der er til stede lige nu, og lade dig guide gennem små kurser og ritualer, som styrker både dit indre arbejde og forbindelsen til årets og månens rytmer.
Din indre rejse gennem årets cyklus
Solen i stenbukken
Nu går vi ind i stjernetegnet Stenbukken – solen bevæger sig ind i Stenbukkens tegn på himlen, hvilket astrologisk markerer en tid med fokus på struktur, ansvar og langsigtet planlægning.
Det sker netop i dag, den 21. december, 2025, kl. 16:02 - og energien varer den næste måneds tid.
I denne episode af podcasten dykker vi ned i Stenbukkens energier og udforsker, hvordan du kan bruge dem i din hverdag. Vi tager dig med gennem en meditation, der hjælper dig med at lande i dig selv og mærke din indre styrke, arbejder med tarotkort, der fungerer som et spejl og en guide til indsigt og klarhed, og introducerer krystaller og sten, der kan støtte dig i løbet af måneden.
Det er en invitation til, at du kan vælge de dele, der passer til dig, lade nogle ting ligge, tage de ord og pointer med dig, som taler til dig, eller sætte det hele sammen, hvis du ønsker det. Intentioner og refleksioner kan bruges som stille pejlemærker i din indre proces og i dine handlinger, som du kan vende tilbage til gennem måneden, mens solen bevæger sig gennem Stenbukkens tegn.