Din indre rejse gennem årets cyklus
Tag med på en indre og magisk rejse gennem årets cyklus. Vi følger årstidernes og naturens rytmer, heksens årshjul, månens cyklus og de energier, de bringer med sig.
Podcasten kombinerer heksearbejde, indre udvikling og refleksion med inspiration fra astrologi, naturens cyklus og årshjulet. Her kan du arbejde med de energier, der er til stede lige nu, og lade dig guide gennem små kurser og ritualer, som styrker både dit indre arbejde og forbindelsen til årets og månens rytmer.
Din indre rejse gennem årets cyklus
Uge 1: Stilhedens gave
I denne episode byder jeg dig velkommen til uge 1 på din indre rejse gennem årets cyklus. Vi træder ind i vinterens stille energi og ind i ugens tema: Stilhedens gave.
Stillheden er ikke tom. Den er et rum, hvor noget kan falde på plads, og hvor nye rytmer kan begynde at tage form. I løbet af episoden deler jeg refleksioner over vinterens langsomme tempo og inviterer dig til at mærke, hvordan naturens ro kan spejle dit eget indre landskab.
Du får forslag til et mantra, som du kan vende tilbage til igen og igen i løbet af ugen, en sanselig gåtur, en meditation, der åbner et stille indre rum, samt et lille vinteralter, som du kan lade forandre sig hen over ugen, måneden og vinteren. Derudover deler jeg tre refleksionsspørgsmål, som du kan lade arbejde i dig – i stilhed eller i din dagbog – når det føles rigtigt.
Alt i denne episode er invitationer. Du kan bruge det én gang, mange gange eller blot lade ordene følge dig i baggrunden, mens ugen folder sig ud. Lad stilheden blive et blødt fundament, du kan vende tilbage til, uanset hvad der bevæger sig omkring dig.