Din indre rejse gennem årets cyklus

Velkommen til januar - Vækst begynder i mørket

julie@verdich.org Season 2025 Episode 26

Januar er måneden, hvor året holder vejret. Hvor naturen hviler, lyset er lavt, og stilheden lægger sig som et blødt tæppe over det hele. I denne episode byder jeg dig velkommen til januar og deler et overblik over månedens energi, temaer og indre bevægelser.

Jeg taler om januar som en pause mellem det, der var, og det, der skal komme. Om stilhed, refleksion og indadvendthed – og om, hvordan vinterens landskab kan spejle det, der sker indeni os. Du bliver inviteret til at mærke, hvorfor januar kalder på eftertanke, og hvordan denne tid giver plads til både at se tilbage og åbne sig for det, der langsomt er på vej.

Episoden giver også et blik ind i, hvordan januar folder sig ud uge for uge, med temaer, meditationer, ritualer, gåture og refleksioner, der støtter dig i at lytte til din indre stemme. For selvom alt kan føles stille og tomt, er det netop her, frøene samler kraft.

En blid invitation til at hvile i vinterens ro og mærke, at vækst begynder i mørket.