Din indre rejse gennem årets cyklus
Tag med på en indre og magisk rejse gennem årets cyklus. Vi følger årstidernes og naturens rytmer, heksens årshjul, månens cyklus og de energier, de bringer med sig.
Podcasten kombinerer heksearbejde, indre udvikling og refleksion med inspiration fra astrologi, naturens cyklus og årshjulet. Her kan du arbejde med de energier, der er til stede lige nu, og lade dig guide gennem små kurser og ritualer, som styrker både dit indre arbejde og forbindelsen til årstidernes, himlens og månens rytmer.
Se også min hjemmeside/blog: dinindrerejse.org
Din indre rejse gennem årets cyklus
Meditations-Challenge Februar 2026 “Drømme og Spirende Håb, Dag 6
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Februar 2026 – 7-dages meditations-challenge: “Drømme og spirende håb”
Velkommen til en særlig uge, hvor vi samler februars energi i en sammenhængende, nænsom praksis. I denne 7-dages meditations-challenge inviteres du til at give plads til dine drømme, længsler og spirende håb. Det er en uge til ro, nærvær og indre opmærksomhed – en mulighed for at sætte tempoet ned, mærke efter og lade det, der spirer i dit liv, få lov til at vokse stille og naturligt.
Hver dag får du en guidet meditation på 10–15 minutter, hvor du bliver ledt gennem åndedræt, visualisering og stille nærvær. Du får også et refleksionsspørgsmål, som hjælper dig med at sætte ord på det, du mærker, og skaber et lille rum til eftertanke og indsigt.
Ugens syv dage byder på:
- Dag 1 – At lande og lytte: Vi skaber ro og jordforbindelse, lander i kroppen og åbner et trygt indre rum.
- Dag 2 – Uddybning og forfinelse: Vi udforsker og forfiner vores drømme og længsler, og begynder at mærke, hvad der virkelig føles meningsfuldt.
- Dag 3 – Tillid og bevægelse: Vi inviterer tillid og små, naturlige bevægelser, så kroppen og energien kan samarbejde med sindet.
- Dag 4 – Slip og overgivelse: Vi giver plads og overgiver os til processen, lader spændinger løsne sig og skaber rum til inspiration.
- Dag 5 – Åbning og spirende skud: Vi åbner for inspiration og nye impulser, mærker de små glimt og billeder, som begynder at vise vej.
- Dag 6 – At mærke håbet i kroppen og hjertet: Vi forbinder os med håbet og glæden, lader det fylde os og inspirere til næste skridt.
- Dag 7 – At samle og tage med videre: Vi integrerer uges erfaringer, tager energi og indsigt med os og runder ugen med en følelse af klarhed og nærvær.
Denne challenge handler ikke om at præstere. Den handler om at lytte, skabe nærvær og lade små indsigter og følelser udfolde sig stille, uden krav eller pres. Du inviteres til at give dig selv denne uge som en gave – et rum til at mærke, hvordan håbet og drømmene, ligesom februarlyset, langsomt finder vej og giver styrke og inspiration i hverdagen.