Din indre rejse gennem årets cyklus
Tag med på en indre og magisk rejse gennem årets cyklus. Vi følger årstidernes og naturens rytmer, heksens årshjul, månens cyklus og de energier, de bringer med sig.
Podcasten kombinerer heksearbejde, indre udvikling og refleksion med inspiration fra astrologi, naturens cyklus og årshjulet. Her kan du arbejde med de energier, der er til stede lige nu, og lade dig guide gennem små kurser og ritualer, som styrker både dit indre arbejde og forbindelsen til årstidernes, himlens og månens rytmer.
Se også min hjemmeside/blog: dinindrerejse.org
Din indre rejse gennem årets cyklus
#78: Indre Arbejde - Uge 11: Fokus og Vedholdenhed
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
I denne episode bevæger vi os ind i uge 11 i Din indre rejse gennem årets cyklus, hvor temaet er fokus og vedholdenhed – at gentage det, der virker.
I stedet for hele tiden at lede efter noget nyt, retter vi i denne uge opmærksomheden mod de små ting i hverdagen, som allerede hjælper os. De handlinger, vaner eller måder at gøre tingene på, som måske virker så enkle, at vi næsten overser dem – men som faktisk gør en forskel, når vi vender tilbage til dem igen og igen.
I episoden taler jeg om, hvordan du kan begynde at lægge mærke til det i din egen hverdag. Vi arbejder med et enkelt mantra, en gåtur hvor du vender tilbage til en velkendt rute, en meditation der hjælper dig med at få øje på det, der allerede fungerer for dig, og et lille ritual, hvor du følger knopperne på en gren og ser, hvordan noget folder sig ud lidt efter lidt.
Det hele handler om at opdage, at forandring ikke altid kommer fra store nye beslutninger, men ofte vokser frem gennem små gentagelser over tid.
Hvis du hellere vil læse ugens praksisser for dig selv og i ro og mag, kan du også finde dem på min hjemmeside dinindrerejse.org