#85: Årets Cyklus Uge 13 - Justering og Retning

I denne episode af Din indre rejse gennem årets cyklus bevæger vi os ind i uge 13 og arbejder med temaet Justering og retning.

Vi står i slutningen af marts, hvor foråret for alvor begynder at vise sig omkring os. Små spirer bryder frem i jorden, lyset bliver stærkere dag for dag, og naturen minder os om, at vækst ofte sker stille og roligt – lidt ad gangen.

I denne uge handler det derfor om at stoppe op et øjeblik og se på det, der allerede er begyndt at vokse i dit liv. Hvad har du lært gennem den sidste tid? Hvad føles værd at tage med videre? Og hvad kan få lov til at flyde videre og give plads til noget nyt?

Som altid i Årets cyklus arbejder vi med naturen som spejl. I denne episode finder du derfor også:

• ugens mantra

• en gåtur i naturen

• en guidet meditation

• et lille ritual

• og tre refleksionsspørgsmål, der kan hjælpe dig med at samle op på ugen

Alle praksisser tager udgangspunkt i det samme billede: et lille vandløb, hvor blade flyder med strømmen – nogle samler vi op, mens andre får lov til at drive videre.

Hvis du har lyst til at læse teksten i ro og mag, kan du også gå til min hjemmeside:

dinindrerejse.org

Her ligger episoden også som et skriftligt indlæg, hvis du foretrækker at læse den i dit eget tempo.

Transcript

SPEAKER_00 0:16

Velkommen til podcasten din indre rejse gennem årets cyklus. Lav dig måske en kop te og sæt dig et sted, hvor du kan sidde lidt uforstyret et øjeblik. Vi er nået til uge 13 i årets cyklus. Og overskriften for denne her uge er justering og retning. En uge, hvor vi stille og roligt samler op på marts og mærker, hvor vores næste skridt gerne vil gå hen. Når vi nærmer også slutningen af marts, så står vi et lidt særligt sted i årets rytme. Måden begyndte måske med nye tanker og nye intentioner eller en fornemmelse af, at noget gerne vil begynde at bevæge sig ud i livet igen. Lyset er vendt tilbage, og dagene er blevet længere, og energien begynder så småt at vende tilbage efter vinterens mere indadvendte tid. Og nu står vi i et sted, hvor det giver mening at stoppe op et øjeblik og kigge på, hvad der faktisk er ske siden måneden begyndte. Hvad har fyldt i dit liv i marts? Hvad har givet dig energi? Hvad har sat tanker i gang? Og hvad har måske lært dig noget om dig selv undervejs? Den her uge handler ikke om at presse nye planer frem eller om at finde på en masse nyt. Det handler mere om at give dig selv et øjeblik til at mærke efter, at samle erfaringer fra den måde, der er ved at rende af, og lade dem vise dig, hvor din retning måske gerne vil justere så en lille smule. Nogle gange der opdager vi, at noget allerede er begyndt at vokse. En vane eller en tanke, en idé. Noget, vi har fået lyst til at gøre mere af. Og andre gange opdager vi også, at noget ikke helt føles så vigtigt længere, som det gjorde for nogle uger siden. Og så kan det få lov til at falde lidt mere til ro. Det er helt naturligt. Livet bevæger sig jo hele tiden og retninger ændre sig, nye erfaringer og giver os ny forståelse af os selv. Så i den her uge, der inviterer jeg dig til at gå lidt langsomere frem, til at kigge venligt på den måde, der ligger bag der snart, og samle de små stykker af læring og erfaring op, som du gerne vil tage med videre. Lidt ligesom når man går en tur ude naturen og samler små sten eller blade op, der på en eller anden måde føles betydningsfulde, hvis du kender det. Så det er en stille uge i året cyklus. Det er sådan uge, hvor du giver dig selv plads til at justere kursen en lille smule, så du kan gå videre med det, der føles rigtigt for dig. Og som altid i den her podcast, så lader jo naturen være en del af spejlet. For når man kigger ud i landskabet lige nu i slutningen af Marts, så kan man tydeligt se, hvordan livet også der bevæger sig fremad. Stille og roligt og i helt sit eget tempo. Naturen som spejl. Hvis du går en tur uden for lige nu her i slutningen af marts, kan du næsten mærke i hele landskabet, at noget ved at vågne. Foråret er stadig ungt, men det bevæger sig fremad dag for dag. Lyset ligger længere over jorden nu. Morgenlyset kommer tidligere, og aften holder fast i dagen lidt længere, end den gjorde for bare nogle uger siden. Det er som om at hele landskabet langsomt åbner sig igen efter vinterens mere stille måneder. På træerne grene, der begynder knupperne og svulme. De hænger der endnu som små lukkede parker, men hvis du kigger tæt på, så kan du se, at de næsten er klar til at springe ud. Og inde i dem, der er de første blade klar til at folde sig ud, så snart da solen har varmet dem nok. I skovbunden sker der også noget mellem de bruge blade fra sidste år, så begynder små grønne spiger dukker op. Står der vintergækker og i rænset statge og lyser op i det tidlige forårs lys. Så det hele føles som en langsom opvågning. Fuglene mærker det tydeligt. Solden sidder ofte højt på en gren eller et eller andus tag, og synger sine lange, klare struff over landskabet. Og morter og blommejser bevæger sig hurtigt mellem træerne, og man kan bare mærke, hvordan hele fugleverden er i gang med at gøre klar til en lysson. Og luften føles også anderledes. Den bærer måske stadig en smule af vinterens kølighed, men der ligger også en blød varme under det hele, som fortæller, at jorden langsomt tager imod solen igen nu. Og det smukke ved den her tid på året, det er jo, at naturen aldrig skønner sig. Den arbejder stille og roligt videre under overfladen. Knupperne springer ikke ud på en dag, og blomsterne bryder ikke frem på én gang. Det hele sker i små bevægelser næsten umærkeligt fra dag til dag. Så det er der, der ligger det her spejl til det indre arbejde i den her uge. Fordi ligesom natur bevæger sig fremad i sit eget tempo, sådan udvikler vores liv så. Nye tanker, nye vaner, nye retninger. De vokser sjældent frem på en gang. De begynder ofte som små fornemmelser, små spiger. Noget, der langsomt tager form. Så når vi nærmere slutningen af marten, så kan vi begynde at se, hvad der faktisk er begyndt at vokse i os. Nogle idéer eller beslutninger føles måske stærkere nu end de gjorde tidligere på månaden. Og andre ting har måske mistet lidt deres betydning. Ligesom i naturen, der er dog noget, der bliver næring for det næste. De blade, der faldt sidste år, ligger stadig i skovbunden og giver næring til de nye spiger, der vokser frem nu. Og på samme måde, der bliver vores erfaringer til den jordbunden, som vores næste skridt vokser ud af. Så når du bevæger dig gennem denne her uge, så kan du altså lade naturen mindre om noget enkelt og vigtigt, at livet hele tiden beværer sig fremad i små skridt. Du behøver ikke have alle svaret du skal bare lægge mærke til, hvad der allerede spiger. Lidt ligesom når man står i skoven og ser de første grønne blade brudt frem mellem de gamle. Thema og fokus i udretten. Justering og retning. Se, hvad der spiger, og juster dit næste skridt. I sidste uge, der arbejdet vi med at få øje på det, der allerede begyndt at røre sig i dit liv. Det kan være, at du stoppede lidt op et øjeblik, og kigget på de sidste uger før det. Hvad har egentlig flyttet så lidt? Hver begyndt at falde mere på plads. Og det kan være de helt små ting i hverdagen. Måske er du begyndt at gå din ture lidt oftere, eller du har fået en bedre rytme om morgen, eller måske har du fået taget hul på en opgave, der længe har ligget og ventet. Eller måske har du bare mærket, at noget i der føles lidt nemmere eller lettere end før. Og når man begynder at mærke den slags, så opdager man også noget andet, at forandr jo sjældent sker på én gang. Den kommer sådan i små skridt lidt efter lidt. Ligesom når man går den samme stig igen og igen, og den til sidst bliver tydelig i græset. Så udtrækken begynder, altså lige der, hvor vi slap i sidste uge. Så nu hvor du kan se, at noget er begyndt at vokse i dit liv, så kan du også begynde at kigge lidt nærmere på det. Hvad er det egentlig, der spirer? Måske er det en vane, der begynder at føles mere naturligt, eller noget i din hverdag, der giver mere ro, eller det kan være en idé eller en lyst, som bliver ved med at dukke op. Og når man opdager den slags, så opstår der også et nyt spørgsmål. Hvad vil jeg så gerne gøre med det her? Og med nogle ting, der giver svaret så næsten af sig selv. Det falder bare naturligt ind i dene. Man fortsætter, fordi det føles godt. Men andre ting kræver måske en lille justering undervejs, man prøver noget af at mærker, hvordan det føles, og så reter lidt til igen. Og det er altså den bevægelse, som musetten handler om. At stoppe op igen og se på det, der spiler dit liv lige nu. At lægge mærke til, hvilke af de ting du har sat i gang, der føles levende og giver energi i dine dage. Og så bruge den erfaring til at justere din næste skridt en lille smule. Og nogle gange er justeringen helt enkelt. Du giver lidt mere tid til noget, der allerede fungerer, eller du fortsætter en vane, der giver ro i kroppen. Eller at du tager det næste lille skridt i noget du allerede har begyndt på. Andre gange, der opdager man, at noget gerne vil have en lidt anden form. Måske passer planen bedre, hvis man laver en lille ændring, eller den fungerer bedre på en anden måde i hverdagen. Og så justterer man lidt og ser, hvordan det føles. Og der ligger sådan en stor mættelse eller ro i at arbejde på den måde. Livet føles mere levende, når man ser på sine handlinger som noget, der kan formes undervejs. Man prøver noget af at mærke, hvordan det virker og justerer lidt. Og den samme bevægelse kan man jo se i naturen lige nu. I skovbunden, der bryder små spiger frem gennem jorden. Nogle vokser sig stærke og breder sig, men andre forblir små og forsvinder igen. Men landskabet finder jo sin form lidt efter lidt. Så i den her uge, kan du på samme måde lægge mærke til det, der allerede speret dit eget liv. Sådan helt stille og roligt. Som når man står i skoven og ser de første grønne blade dukker op mellem de gamle blade fra sidste år. Når du lægger mærke til det, så begynder din retning også at vise sig lidt tydeligere. Ikke som en stor plan for hele fremtiden, bare sådan en fornemmelse af, hvor det næste skridt måske kunne ligge. Det er sådan, at retningen, sådan opstår i virkeligheden, altså, at man tager et skridt, man ser, hvad der virker, og justerer lidt, og så tag man det næste skridt derfra. Så det er den bevægelse, utrækken inviter dig ind i at se på det, der spiler dit liv og bruge det til at finde dit næste skridt. Håens mantra. Jeg samler det, der er vigtigt, og lader resten flyde videre. Når du stopper op og ser tilbage på den sidste tid, så opdager du måske, at nogen oplevelser bliver hos dig, og andre bare glider forbi eller glider videre. Nogle samtaler bliver hængende i tankerne. En oplevelse giver en lille indsigt. Noget, du har prøvet af i din hverdag viser sig givening. Så det er den slags erfaringer, du kan samle op og tage med dig videre. Og andre ting kan få lov til at flyde videre lidt ligesom blade på en bæk. De har været en del af vejen, og nu triver du videre med strømmen. Når du siger, at mandsregret for dig selv i løbet af ugen, så kan du lade det mindre om den bevægelse at samle det, der føles vigtigt, og lad resten fortsætte sin vej. Gå turnen det, der er vigtigt. Den her godtur invitere dig til at bevæge dig ud i naturen, og lade tankerne får lov til at falde lidt til ro, mens du går. I løbet af marts har der været mange små bevægelser i dit liv. Og nogle ting har sat sig tydelige spor, og andre er bare måske passeret forbi. Når du går en tur i naturen i den her uge, så kan du lade landskabet omkring dig mindre om, af erfaringer også har deres egen rygme. Nogle bliver hos os og får betydning, og andre lader vi drive videre og forsvinder ud af sylen. I naturen kan man ofte se noget lignende ved et lille vandløb eller en bæk, der snor sig gennem landskabet. Vandet bevæger så roligt af steder, og på overfladen der flyder små blade og kvæste med strømmen. Nogle sætter sig fast ved en sten eller langs bredden, mens andre fortsætter videre med vandet. Hver eneste bevægelse fortæller, at vandet er i gang med sin rejse gennem landskabet. På samme måde kan den her godur blive et øblik, hvor du lade dine tanker om de sidste uger flyde lidt frit. Du behøver ikke finde svar på noget eller analysere det hele. Du kan bare lade oplevelser og tanker og erfaring og dukke op, mens du går. Og nogle af dem vil føles som noget, du gerne vil samle op og tage med dig videre. Og andre vil måske føles mere som noget, der kan for at gide videre, ligesom bladene i bækken. Når du bevæger dig igennem landskabet, så kan du mærke, hvordan kroppen falder ind i en rolig rygme skridt efter skridt. Lidt ligesom vandet, der finder sin vej gennem naturen uden at skulle skønne sig. Og mens du går, så kan du måske begynde at mærke, hvad der egentlig har betydning for dig lige nu. Hvilke erfaringer vil du gerne tage med dig videre, og hvilke ting er måske allerede på vej til at finde deres egen vej videre. Så den her godtur handler altså ikke om at nå frem til noget bestemt. Den handler om at give dig selv et øjeblik til at samle det, der er vigtigt, og så lærer resten flyde videre i samme rolige bevægelse, som naturen viser omkring dig. Sådan gør du. Gå en rolig tur et sted, f.eks. ved en skov eller langs en sti, eller ved en sø, en å eller et eller andet i naturen, hvor du kan mærke omgivelserne omkring dig. Hvis du har mulighed for det, så kan du søge hen mod et sted med vand, en bæk eller en lille å eller en sø. Vandets bevægelse kan hjælpe dig med at forestille dig de tanker og oplevelser, der flyder gennem dig. Mens du går, så læg mærke til naturen omkring dig. Se på vandets bevægelse, hvis du er ved et vandløb, eller forestil dig det for dit enreblik. Tænk på, hvordan blade driver med strømmen. Nogle bliver liggende andre fortsætter videre. Lad dine egne erfaringer fra de sidste uger dukke op i tankerne. Hvis noget føles vigtigt eller betydningsfuld, så kan du forestille dig, at du samler det op som et blad, du tager med dig. Hvis der dukker noget op, som føles færdigt eller mindre vigtigt nu, så kan du forestille dig, at det flyder videre med strømmen. Træk vejret roligt, mens du går og gentage mandret stille for dig selv. Jeg samler det, der er vigtigt, og lad resten flyde videre. Når du går hjem ad igen, så kan du tage et øjeblik til at mærke efter, hvad der blev hos dig fra turen. Måske er en tanke eller en oplevelse eller én indsigt, der føles særligt tydelig, den kan du tage med dig videre ind i resten af ugen, som et lille blad, du har samlet op på vejen. Meditation. Lader erfaringerne finde deres plads. Den her meditation inviterer dig til at stanse op et øjeblik og give dine erfaringer fra den sidste tid lov til at falde lidt mere til ro. Når vi bevæger os gennem vores dage, så kan der jo ske meget på kort tid tanker og oplevelser og små beslutninger, de afløser hinanden, og ofte går vi bare videre til det næste, uden rigtigt at mærke, hvad der egentlig har sat sig i os undervejs. Når du så sætter dig stille et øjeblik i den her meditation, så åbner du et rum, hvor dine erfaringer kan for lov at vise sig i et lidt roligere tempo. Lidt ligesom med det her billede med det her vandløb i naturen, hvor vandet bevæger sig stille gennem landskabet og små blade driver med drømmen. Nogle blade bliver hængende ved bredden eller mellem stene, og andre fortsætter videre med vandet og forsvinder længere ned. Og på samme måde, der kan dine oplevelser fra den sidste tid få lov at bevæge sig gennem dit indre. Nogle erfaringer vil måske føles som noget, du gerne vil samle op og holde fast i, fordi de måske rummer en læring eller en indsigt, der er værdifuld for dig? Andre tanker eller oplevelser, de kan få lov at flyde videre u at skulle fylde mere. Så meditationen giver dig mulighed for at stille og roligt at mærke, hvad der har betydning for dig lige nu. Hvad vil du gerne tage med dig videre. Og hvad allerede ved at finde sin vej videre i livet. Så når du giver dig selv den tid, så kan der opstå en følelse af ro og klarhed, fordi du ikke behøver at holde fast i det hele. Du kan samle det, der er vigtigt, og så lær resten fløde videre. Sådan gør du. Sæt dig et sted, hvor du kan sidde roligt i nogle minutter. Det kan være i en stol eller i sofaen. Det kan også være ved et vindue, eller et sted ude i naturen, hvor du føler dig godt til pas. Luk øjnene et øjeblik og træk været roligt ind og ud et par gange, så kroppen forlover at falde lidt mere til ro. Forestil dig derefter et lille vandløb foran dig. Se vandet, der bevæger sig stille gennem landskabet. Poverfladen, der driver små blade af sted med strømmen. Forestil dig, at hvert blad repræsenterer en oplevelse eller en tanke eller en erfaring fra den sidste tid. Når et blad flyder forbi, så kan du i øjeblik se lidt nærmere på det, hvis det føles som noget du gerne vil tage med dig videre, så forestil dig, at du samler bladet op og holder det i hånden et øjeblik. Og hvis bladet repræsenterer noget, der føles færdigt nu, så kan du bare lade det flyde videre med vandet og forsvinde længere ned af begen. Liv et øjeblik ved de erfaringer, der føles betydningsfulde for dig, og mærke, hvordan de allerede har været med til at forme dit vej. Genta derefter mandræet og stille for dig selv i takt med dit åndedræt. Jeg samler det, der er vigtigt, og lad resten fløde videre. Når du er klar til at afste meditation, så træk været lidt dybere et par gange og bringe langsomt opmærksomheden tilbage til kroppen og rummet omkring dig. Ritual. Lad noget flyde videre. Det her ritual giver dig et øjeblik til at samle op på den sidste tid. I løbet af en måned, der sker der mange små ting i vores liv. Samtaler og oplevelser og tanker og beslutninger. Og noget sætter sig fast og betyder noget for os, og andet passer bare forbi. I løbet af ugen her, har jeg jo brugt billedet med bækken og bladene, der driver med vandet, og nogle blade bliver liggende vedantet og andre flyder videre med strømmen. Og det samme kan jo ske med vores erfaringer. Nogle vil vi gerne tage med os videre, og andre har gjort deres arbejde og kan få lov at give videre. Og det er præcis det, det her ritual hjælper dig med at gøre. At stoppe op et øjeblik og mærke, hvad vil jeg gerne tage med mig videre, og hvad må gerne få lov at flyde videre herfra. Når du giver dig selv det øjeblik, så bliver det ofte lettere at se, hvad der egentlig har betydning for dig lige nu, så du samler det, der føles vigtigt, og lad resten fortsætte sine vej. Sådan gør du. Find et roligt sted, hvor du kan sidde et øjeblik med papir og pind. Du kan skabe en lille stemning omkring dig, hvis du har lyst. Med et steriligt lys eller lidt rolig musik. Eller du kan sidde ved et vindue, hvor du kan se ud i naturen. Luk øjnene i et øjeblik og træk værd roligt ind og ud et par gange. Forestil dig et lille vanløb, hvor vandet bevæger sig stille gennem landskabet, og hvor små blade driver med strømmen. Og så tag dit papir og skriv to små lister. På den ene skriver du tre erfaringer eller indsigter eller oplevelser fra den sidste måned, som du gerne vil tage med dig videre. Og på den anden liste skriver du tre ting, som du mærker er færdig nu, eller som du gerne vil lade slippe og flyde videre. Læs først den liste igennem med det, du gerne vil tage med dig videre. Og så mærk et øjeblik, hvorfor netop de her ting har betydning for dig. Kig der på den liste, der indeholder det, du vil lade flyde videre. Og forestil dig, at hvert punkt er som et blad på vandets overflade der langsomt bevæger sig videre med strømmen. Hvis du har mulighed for det, så kan du skrive papiret med de her ord på det du vil slippe på i mindre stykker og lægge dem i en skål med vand for sådan en symbolsk og give slip på det, eller du kan lægge dem i naturen et sted, hvor de kan blive en del af jorden igen. Afsud ritualet ved stillet gentage mandsret for dig selv. Jeg samler det, der er vigtigt, og lader resten føde videre. Tag derefter et øjeblik til bare at side stille og mærke kroppen. Hvele det føles, og når noget har fået lov at slippe. Reflexionsspørgsmål. Når du når til slutningen af ugen, så kan det være en god idé at give dig selv et lille øjeblik til at samle op på det, du har mærket undervejs. Og reflektionsspørgsmålen kan hjælpe dig med at sætte ord på dine tanker og oplevelser, så de bliver lidt tydeligere for dig selv. Du kan skrive dine svar ned i en dagbog, eller din indre arbejdsbog, eller en eller anden notesbog, du bruger til at følge din egen rejse igennem året cyklus. Når man skriver dine tanker ned, så opdager man tit, at der dukker nye indsigter op undervejs. Der er noget, der bliver klare, når man skriver det ned og ordene for lov at finde deres plads på papiret. Men du behøver ikke at notere svarende ned. Du kan også bare sidde og tænke over det, og tage lidt en kop kaffe eller te og kigge ud af vindet, mens du bare lade tankerne vandre lidt. Nogle gange er det nok bare at læse spørgsmålen og så se, hvilke tanker de sætter i gang hos dig. Så der findes ikke en rigtig eller forkert måde at gøre det. Der findes heller ikke nogen rigtige eller forkerte svar. Det vigtigste er egentlig bare at mærke efter og prøve at sætte ord på det, der giver mening for dig. Så spørgsmålene til reflektion er, hvilke erfaringer eller indigter fra den sidste tid føles vigtigst for mig at tage med videre? Er der noget, jeg mærker er ved at være færdigt, og som jeg kan give lov til at flyde videre. Hvilket lille skridt føles naturligt for mig at tage nu ud fra det, jeg har lært. Opumeringen. Utreten inviterer dig til at standse op et øjeblik og se lidt nærmere på det, der allerede har begyndt at bevæge sig i dit liv. I sidste uge, der lag du måske mærke til, at noget allerede er i gang. Små skridt nye vaner, eller bare sådan en stille fornemmelse af, at noget har fundet en bedre rygme. I den her uge, der handler det om at give dig selv tid til at samle det, der føles vigtigt, og lad resten finde sin egen vej videre. Så gennem ugenes praksis, og så arbejder du med at lade erfaringer falde lidt mere på plads. På godturen, der bevæger du dig ud i naturen, og lade dine tanker flyde frit, mens du går. Du lægger mærke til, hvordan vandet i et vandløb bærer blade med sig og lade minde om at nogle erfaringer er værd at samle op, og andre kan få lovflyde videre. I meditationen giver du dig selv et roligt øjeblik til at mærke dine oplevelser lidt tydeligere. Her der kan du også forestille dig bladene på vandets overflade og lade dine egne erfaringer passere forbi i et roligt tempo. Og nogle indigter eller erfaringer vil du måske gerne holde fast i, fordi de føles betydningsfulde, og andre kan få lov at glide videre uden at skulle fylde mere. Ritualet hjælper dig med at give den her bevægelse en konkret form. Her sætter du ord på det, du gerne vil tage med dig videre, og det du mærker er færdig nu. Og på den måde skaber du sådan et lille øjeblik af klarhed, hvor du både samler det, der er vigtigt, og giver slid på det, der allerede er på vej videre. Sågen bevæger sig omkring en enkel, men vigtig bevægelse af at samle det, der har betydning og ler resten fløde videre. Ligesom i naturen, hvor vandet stille finder sin vej gennem landskabet, så kan dine erfaringer også finde deres plads undervejs. Når du giver dig selv tid til at mærke efter, så begynder din retning ofte at blive tydeligere helt af sig selv. Så tak fordi du lyttede med til din ente rejse gennem årets cyklus. Hvis denne her episode har givet dig et lille øjeblik til at stanse op og mærke efter og samle dine tanker om det, der er vigtigt for dig lige nu, så er du meget velkommen til at dele afsnitten i en, du tænker også kunne være glæde af det. Du må også meget gerne give podcasten nogle stjerner eller skrive en lille kommentar der, hvor du lytter med. Det hjælper den med at finde vej til andre, som måske også har brug for et roligt sted og vende blikket lidt indad, og lade naturens rygme inspirere deres egen vej gennem året. Så tak fordi du lytter med igen. Til godt år og fred.