#87: Refleksion over Marts

I denne episode samler vi op på marts måned og ser tilbage på det indre arbejde, vi har været igennem i løbet af ugerne.

Marts har haft temaet handling og ny begyndelse, og gennem måneden har vi arbejdet med forskellige skridt i den proces. Vi startede med udforskning og nysgerrighed på retningen i vores liv. Derefter arbejdede vi med fokus og vedholdenhed, hvor vi så på, hvad det kræver at holde fast i det, der betyder noget. Midt i måneden talte vi om synlig fremdrift og de små tegn på, at noget begynder at flytte sig. Og i slutningen af marts arbejdede vi med justering og retning, hvor erfaringer kan hjælpe os med at se lidt klarere på vejen videre.

I refleksionen stopper vi op et øjeblik og ser på, hvad der faktisk har rørt sig i løbet af måneden. Vi lægger mærke til både de skridt, der er blevet taget, og de steder, hvor noget stadig er ved at finde sin form.

Episoden inviterer dig til at se tilbage på marts med nysgerrighed og ærlighed og mærke efter, hvad du tager med dig videre ind i april.

Transcript

SPEAKER_00 0:16

Velkommen til din indre rejse igennem årets cyklus, hvor jeg ville samle Mars, så lavede sådan en Marts refleksion for den her måde, vi har haft, som jo hidet sådan noget handling og ny begyndelse. Og lige inden jeg sad, og nu bliver det lige personligt her, ikke så inden jeg gik i gang med at optage den her episode, så sad jeg lidt og tænke over, at jeg godt lige vil starte med at sige lidt. Altså inden vi går ind i selve reflektionen over meget, så vil jeg sige noget om, hvad det egentlig er, vi gør her. Tilbag i slutningen af februar, der begyndte jeg jo på de her månedlige reflektioner, som jeg har tænkt mig at lave hver måned. Når vi begynder at nærre slutningen af hver måned, hvor vi sådan, hvor det er meningen, vi stopper op og ser lidt tilbage på den måde, der er gået, og vi samler lidt op og mærker efter, hvad er der har rørt sig i løbet af måden i jer selv. Og der vil jeg også gerne se på hele billedet, hvor vi lægger mærke til alt det, der har været godt og levende og så videre, men hvor vi også græser lidt i overfladen og ser på noget af det, der har givet uro og været lidt sværere. Fordi, livet bevæger sig jo i mange lag. Nogle gange, der føles ting lettere, og andre gange, der dukker der uro op, og noget føles tungere. Eller der ligger nogle erfaring under overfladen, der også kalder på lidt mere opmærksomhed. Og alle de her ting hører jo også med, at de får også plads her i reflektionerne. Og så er, og så fik jeg bare den der tanke, at det kan være, I der ude sad og tænkte, at jeg bare sidder her sådan en læreklaget iol, der bare fiser ud hver uge, og går og dufter til blomsterne, og synes, det hele fantastisk, og spejler mig naturen og finder ned til alle de her dyre og lag i mig selv. Og det er jo bare slet ikke sådan, det er. Altså, jeg lærer jo også stadig. Jeg har jeg har arbejdet med det her i mange år i mit eget liv, og det er også de erfaringer, jeg deler her på podcasten. Men jeg lærer også noget undervejs, mens jeg laver den. Jeg opdager nye ting om mig selv nye måder at forstå livet på. Og nogle gange må jeg også lige justere noget, som jeg troede, jeg allerede havde forstået. Altså ja, altså det er bare for sige, at jeg er ikke perfekt. Det er ingen er jo guske lov. Altså så vil livet da gå helt stå, så behøver vi jo ikke at arbejde med jer selv mere. Det er jo. Vi skal hele tiden. Det er jo heller ikke det der mening. Altså det er ikke det, den her podcast handler om. For mig, der handler det om at dele noget af det her, jeg selv går og arbejder med i mit eget liv, og så lægger det ud som små invitationer undervejs i året. Og altså, jeg vil jo bare gerne have, at altså, hvis der bare en lille meditation eller én god, eller bare én sætning i noget af det, jeg siger hver uge, der rammer et menneske derude, og givet et lille øjeblik til at stoppe op og mærke noget i sig selv eller andet, så føles det faktisk, som om det hele giver meningen. Så hvis du har fulgt mig, altså jeg sådan her gennem marts, eller siden jeg startede der en gang i var det i december måned, den er alligevel forholdsvis ny den her podcast, så har du måske været med i nogle af de her ugenlige afsnit her på podcast, hvor jeg jo hver uge lægger et forslag til en god og en meditation, et ritual og nogle reflektionsspørgsmål op, som jeg jo håber, kan hjælpe jer derude med at mærke den der energi, der bare er i år siden og ugen, og sådan lidt tættere på. Så måske har du været med hele vejen, måske har du bare lytt til et enkelt afsnit. Måske er du først kommet med her, og så får du lige en anden måde at starte på, end jeg plejer. V at sige, men sådan kan man jo godt have behov for at komme ud med noget en gang imellem. Det lidt mere personligt og lige sige. Ja, I skal sgu ikke bare tro, at jeg sidder her perfekt og bare går hver uge, og synes, det hele er helt fantastisk. Jeg har også mine ting og slås med en gang imellem. Men altså måske er du en af dem, der har været med hele vejen. Måske er du lige kommet til. Måske har du bare gået en tur og tænkt over noget undervejs. Og alt det her tæller. Hvis du bare sætter dig og mediterer i 10 minutter, på grund af et afsnit, jeg fortæller om, eller det kan være, at du bare har lavet en kop te og sat dig i et øjeblik, og lade tankerne falde til ro, mens du tænker over nogle spørgsmålen. Altså man gør det, man kan. Det er helt fint. Nogle uger, der er livet jo bare. Der kommer livet i vejen. Altså der kan være, at man har rigtig travlt nu. Der kan være, man kan ligge med influenza endnu, eller et eller andet. Arbeje der spiller ind alt muligt, som bare gør, at man bare ikke kan træske ture og meditere og gøre det hele perfekt og lave ritualer og alt det her. Så men altså, men hver gang, du har lyst til at arbejde med dig selv og tænke over noget af det her, jeg siger, så du i hvert fald mere end velkommen til at være med her. Det, jeg synes er interessant ved de her reflektioner, det er egentlig bare, at vi giver os selv et øjeblik til at stoppe op og se tilbage. Vi lægger mærke til det, der har været i bevægelse i løbet af en måned. For nogle gange, så opdager man jo, at der faktisk er sket mere, end man lige troede. Og andre gange, så opdager man måske er noget stæret, mangler og finde sin form, eller hvad man siger. Og begge dele. Det er. Det er helt naturligt. Det er bare sådan del af at være mennesker og bevæger sig igennem året cyplus. Så ja, det havde jeg åbenbart lige brug for at få sagt. Vi er ingen er så perfekte, og alle er velkommende her. Om du lige er kommet til, om du har været med hele vejen. Og så videre. Ja, men anyway, lad os komme i gang med det, jeg egentlig havde forberedt til den her episode. Så lav dig en kop te og sætter et sted, hvor du kan være i fred et øjeblik. Mærk stolen under dig. Mærker gulvet under føderne. Lær skylderne rulle tilbage og finde deres naturlige plads igen. Træk hver roligt et par gange og give kroppen et øjeblik til at falde til rog, før vi går videre. I dag samler vi marts. Vi ser tilbage på måden og lægger mærke til, hvad der faktisk er sket undervejs. Tankerne, vi havde i starten af måden og de små beslutninger, der blev taget, eller de skridt, der blev prøvet af i hverdagen, og de erfaringer, der stille og roligt har samlet sig undervejs. Mars har jo været en måned med handling. Hvor februar handlom om drømme og håb og de første tanker om, hvad der kunne begynde at vokse frem. Så har Mars handlet om at rykke på tingene, om at tage noget, der længe har ligget som en tanke i baghovedet eller en længsel i maven, og så begynder at given lidt plads i virkeligheden. Og det øjeblik kan føles ret særligt, fordi når noget lever inde i tankerne, så kan det godt føles lidt. Man kan forestille sig mange muligheder, man leger med idéer og venner og drejjer tingene i hovedet. Men i det øblik, man så gør noget, så mærker man livet i det. Så måske får man sendt en male, man længe og tænkt på og forsent. Eller man begynder på en anden idé, der har ligget og ventet. Man siger et eller andet til et andet menneske. Det her betyder noget for mig, det vil jeg gerne arbejde videre med. Så der sker noget i kroppen i de øjeblikker. Sådan en lille, at man spænder lidt, eller man får en følelse af bevægelse, som om noget begynder at røre på sig. Men samtidig kan der jo også dukke andre følelser op. Fordi når noget begynder, eller når noget betyder noget for en, så kan man også mærke nervøseten, den der lille uro, hvor man pludselig bliver mere opmærksom på, at det betyder noget for en. Man kan mærke, at man bevæger sig ud på noget på nytt vand, hvor man ikke kender hele vejen endnu. Og det er jo sådan, at nye kapitler i ens liv ofte starter. Så det skal man jo bare kunne. Så skal man bare kunne flyde med det. I starten af Marts, der arbejdede vi med udforskning. Der handlede det om at være nysgerrig på ens retning om at undersøge, hvad der er kaldte på dig. Når du begynder at give dine idéer og drømme lidt mere plads i din hverdag. Og når man udforsker, så er det jo sjældent sådan helt klart og tydeligt, at det kan føles åbent, men også nogle gange lidt hovedet. Det kan være, at du prøvet noget af, at du er mærket efter, eller du opdagede, måske, at noget følges rigtigt, mens noget andet mistede sin betydning. Og nogle gange, der stod du måske også bare midt i det hele og tænkte, jeg ved ikke helt rigtigt med det her. Og det er jo også en del af udforskningen. Så for nogen, der føles det måske inspirerende, men for andre kunne det også føles lidt uroigt. For når du begyndte at udforske nye muligheder, så bliver det måske også tydeligt, hvad du samtidig måtte lade ligge bag, altså hvilke vaner eller mønstre, du er vant til at læne dig op af, som du måtte lade blive tilbage. Og det er en vigtig del af processen, fordi før noget kan blive stærkt og tydeligt, så har det måske brug for en periode, hvor det får lov at bevæge sig lidt frit, og forsøge at finde sin form. I uge 11, der arbejdede vi med fokus og vedholdenhed. Så når man først har mærket sin retning, så kommer det næste skridt og holder fast i den. Og det lød måske enkelt, men det kunne også være her, hvor du virkelig kunne mærke, hvad noget betyd for dig. Fordi vedholdenhed kræver jo, at man vender tilbage til noget igen og igen, at man giver sin opmærksomhed til det samme sted, selvagen trækker i andre retninger. Så det var måske også her, at modstanden nogle gange kunne dukk op. Den der indre stemme, der væskede, at det måske var lettere at bare gøre, som du plejede. Den del af dig, der blev træt, når noget kræv eller forandring. Så det kunne måske vise sig som overspringshandling eller tvivl, eller sådan en tanke, der dukker op og spørger, om det hele egentlig giver mening. Og den slags øjeblik hører også med i bevægelsen, fordi hver gang du vendte tilbage til det, der betød noget for dig, så blev retningen lidt tydeligere. Midt i marts, der arbejdede vi med synlig fremdrift. Det var det tidspunkt, hvor du måske at kunne begynde at se, at noget faktisk flytter sig. Det kunne være de her små tegn og en idé, der begyndte at tage form eller en vane, der begyndte at føles mere naturlig. En beslutning, der landede lidt mere sådan sikkert i kroppen. Synlig fremdrift, det var temet for ud. Det handlede ikke om store resultater. Det var mere de der små skridt, som viste dig forhåbentlig, at noget var i bevægelse. Og de små ændringer, der langsomt begyndte at danne et møster. Men også selv her i fremdriften, der kan der også opstå usikkerhed. Fordi når noget begynder at lykke, så kan der også dukke sådan en ny slags nervøitet op, sådan en tanker om, hvor man kan holde fast i det her, om det her kan fortsætte, om man er klar til at tage det næste skridt. Og det er jo en meget menneskelig reaktion. Altså forandring også den gode forandring, det kan godt ryste lidt i fundamentet. Og så her i slutningen af marts, der arbejdet vi med justtering og retning. Hvor noget begyndt at bevæge sig, men så kunne det jo på den anden side også godt blive tydeligt, hvad der fungerer, og hvad der så havde brug for at blive justeret. Og justeringen, det er jo en naturlig del af processen. Når man handler, så lærer man. Og når man har lært, så kan man så vælge sin retning endnu mere bevidst. Så nogle gange kan det måske være, at du her i den her umærket lille træthed. Fordi udvikling kræver jo energi, og du opdager, at måske, at noget skulle gøres lidt anderledes, end du først lige havde forestillet dig. Og det er jo altså det erfaring gør, den gør retningen mere ærlig, mere virkelig. Men begyndelsen og arbejder jo ofte stille og roligt. De finder deres vej i deres eget tempo. Så lad os lige stoppe op et øjeblik og mærke efter. Hvad har egentlig flyttet sig i dig i løbet af marts? Har der været et øjeblik, hvor du gjorde noget, du længe havde gået og tænkt over? Har du fået øje på en ny begyndelse i dit liv? Måske en tanke eller en vane eller en beslutning? Måske er der noget, der står klare nu. Måske er der noget, der stadig føles lidt åbent, måske. Har du allerede taget et lille skridt, som alligevel føles større, når du ser tilbage nu. Mars kan godt mindes lidt om jorden her i begyndelsen af foret, altså lyset vender tilbage, og jorden tager imod varmen, og under overfladen, så arbejder røderne videre, og små spiger samler kræft og begynder at finde vej op mod lyset. Så der er noget, der bryder frem allerede nu. Og så er der også noget andet, der stadig ligger i jorden og samler styrke, men hele bevægelsen hører sammen. Så nu synes jeg, at du skal tage din dagbog eller indre arbejdsbog, eller hvad du vælger kalder den, frem, og så bare sid med tankerne i et øjeblik og mærke efter. Hvilke handlinger har givet mig mest energi i den her måde? Hvor i min hverdag kan jeg se noget nyt, der begyndt. Hvad har jeg lært af mig selv gennem det skridt, jeg har taget? Og hvad kalder på min opmærksomhed, når jeg ser tilbage på målen. Skriv dine tanker ned så enkelt som muligt. Og når du læser dine ord igennem, så lægge mærke til hvad der står tydeligt frem. Måske er det et øjeblik eller en lille handling, en lille ændring, der viser have lidt større betydning, end du først lige havde forestillet her. Så skal du vælge et ord, der får lov at følge dig ind i april. Et ord, der mener dig om, den livskraft, der begynder at røre på sig, både ude i naturen og i dig selv. Det kan være vitalitet, bevægelse, udfoldelse eller et eller andet ord, der bliver mening for dig. I øvrigt vil jeg lige sige, at hvis du har lyst til at læse den her reflektion i dit eget tempo, så ligger den også på min hjemmeside din indre rejse.org, hvor du kan vende tilbage til spørgsmålet og skrive direkt ud fra dem, hvis du har lyst til det. Men Mars har altså vist, hvordan handling sætter ting i bevægelser, og hvordan små skridt kan åbne døren til noget nyt. Så du står nu med erfaringer fra en måned, hvor du har udforsket og holdt fokus og set fremdrift og justeret undervejs. Og nu ligger april foran os. En måned med vækst og kreativitet og nye muligheder, altså de ting begynder at fylde mere landskabet. Men det, du har sat i gang i marts, det følger jo med dig videre. Så mærk efter et øjeblik, hvordan det føles og står her i overgangen mellem de her to måneder. Med jorden under fødderne, med små spiler i bevægelser, og en begyndelse, der allerede har taget sit første skridt. Tak fordi du har været med gennem marts. Hvis denne her reflektion har givet dig et øjeblik til at stanse op og se lidt klare på den bevægelse, der har været i marts. Måske i de små skridt, du har taget, eller de begyndelser, der er ved at finde form, eller i de erfaringer, du har gjort undervejs. Så er du meget velkommen til at dele podcasten her eller give dem nogle stjerner, der, hvor du lytter til den. Det hjælper dem med at finde vej til andre, der også går og mærker, hvordan livet bevæger sig gennem årets cyklus, og som har lyst til at følge deres egen endder proces lidt til gennem året. Vi fortsætter sammen i april. Igen tak for at lytte med. Til godt år og fred.