#101: Beltane

I det her afsnit dykker vi ned i Beltane – en af årets store overgange, hvor det, der begyndte tidligere på foråret, nu for alvor er i gang. Det er en tid, hvor naturen står i fuld bevægelse, og hvor temaer som frugtbarhed, kærlighed, livskraft og fællesskab træder tydeligt frem.

Jeg tager dig med hele vejen rundt om Beltane. Vi ser på, hvordan man i gamle dage levede på den her tid af året, hvad der var vigtigt i hverdagen, og hvordan man forholdt sig til både naturen og det, man ikke kunne forklare. Vi kommer omkring folketro, overtro og de forestillinger, der fandtes om naturånder, det underjordiske folk og de kræfter, man mente var i spil omkring sig.

Du får også et indblik i de ritualer og skikke, der hørte til Beltane. Bålene, beskyttelsen, fællesskabet, det at markere overgangen fra forår til sommer – og hvorfor det hele havde en betydning i en tid, hvor livet var mere usikkert, og hvor man gjorde, hvad man kunne for at skabe gode betingelser for det, der lå foran.

Samtidig trækker vi det ind i vores tid og ser på, hvordan du kan arbejde med Beltane i dag. Helt enkelt og jordnært. Hvordan du kan tage noget af det, der foregår i naturen lige nu, og lade det få en plads i din egen hverdag – gennem små handlinger, ritualer, mad, udeliv og måder at være sammen med andre på.

Vi kommer også omkring de vilde urter, planterne og deres egenskaber, og hvordan de er blevet brugt både praktisk og mere symbolsk.

Så det her er et afsnit, hvor du virkelig kan få en fornemmelse af, hvad Beltane rummer, og hvordan det kan give mening i dag.

Transcript

SPEAKER_00 0:16

Velkommen til din indre rejse gennem året cyklus. I dag skal det handle om bald tageing. Og jeg vil lige starte med at sige inden vi går i gang, at det her afsnit er blevet lidt langt. Det er fordi, jeg kan virkelig godt lide at døkke ned i de her emner. Og der er bare mange ting, jeg gerne vil omkring. Og jeg kan mærke, at efterhånden har jeg lagt mærke til, det sker især i de her afsnit, hvor det handler om sabbatterne eller stjernetegnen. Og det er fordi, der er rigtig meget at sige, og jeg har efterhånden en ret stor baggrundsviden, fordi jeg har fordybet mig i det her i mange år. Så jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg har bare lyst til at komme rundt om det hele. I hvert fald det, jeg selv synes er interessant, og det er meget. Og det er jo også lidt det, den her podcast handler om, at jeg deler det, som jeg ser, som jeg synes er interessant, og det, jeg lægger mærke til i den tid, vi står i. Og ja, og det er det, jeg deler, og siger noget om. Og indrømmet. Nogle gange kan jeg også godt have lidt en tendens til lise, at ryge ud af en tangent, og snakke lidt noget, der også ligger meget på hjerte. Men det kan man jo bare tage til sig, eller lærer. Så kedver det, jeg kan simpelthen ikke lade være med at. Jeg kan ikke skille skid fra kanel næsten, eller det synes jeg jo, jeg gør. For jeg kunne sagtens snakke i 10 timer om bald dæner. Det gør jeg trods alt ikke, kan jeg godt afsøre og glæder jeg med. Men altså, så det her, det er et af de her afsnit, du sagtens kan dele op, hvor du lytter til lidt af gangen, og så holder du en pause og vender tilbage igen. Og det er der også god tid til. Altså, sabatterne her, de strækker sig jo over omkring 6 uger frem til den næste sabat, og stjernetegnen, når jeg laver de afsnit, og de bliver lidt lange, så strækker det sig jo over cirka en måned tid. Så det er jo ikke noget, du skal igennem på én gang. Og jeg har altså ikke travlt, jeg vil gerne have det hele med. Så du må jo bare tittempo. Så med det sagt, så laver der en kop te og sætter dig et sted, hvor du kan være lidt uforstyret et øjeblik, eller 10, eller gå en lang tur i det forhåbentlig gode forsværr, mens du lytter til det her afsnitt. I denne her episode, der bevæger vi os ind i den del af året, hvor det virkelig begynder at kunne mærke af foråret i gang. Det er ikke længere kun de første tegn, man lige skal kigge efter tydeligt. Det grønne fylder, og træerne er sprunget ud, eller springer ud i hvert fald, og der bare en anden bevægelse i det hele. Det, vi skal i det her afset, det er at se på, hvad balden er, hvor vi er i årshjulet, og hvorfor den her tid har haft så stor betydning i det gamle samfund. Så vi dykked i de fortællinger og den folketro, der knyter sig til den her tid, og se på, hvordan man helt konkret har arbejdet med feks ild og natur og fællesskab. Og vi skal også se på, hvordan det giver mening i dag, hvordan man kan tage noget med sig af det her ind i sin egen hverdag. Sådan helt stille og roligt uden at gøre det alt for besværligt. Det kan være gennem små handling, eller gennem naturene, gennem det, man spiser, eller gennem de ting, man vælger at give sin opmærksomhed. Og undervejs kommer vi også omkring maden på den her tid af året, og de vilde urter og kreative projekter, man kan lave nu og alt, og de ting, man kan samle og arbejde med. Og så slutter vi med det indre arbejde ved Baldane, og hvad det kan være en invitation til i dit eget liv. Så lad os tage hul på Belten. Hvad er bald dingen? Balden er en af årets otte sabatter, og den falder den 1. maj. Den ligger lige midt imellem forårsjævnøgen og sommersolværv, og det er her på den her tid i året, hvor man virkelig kan mærke, at foråret er kommet godt i gang. Det er ikke længere bare noget, der lige er begyndt. Nu vokser det og fylder og tager plads. Træerne springer ud, blomsterne åbner sig, og det hele bevæger sig på en anden måde end for bare nogle uger siden. I den gamle måde at forstå året på, der delt man det op i en mørk halvdel og en lys halvdel. Sagen, eller det staves sammenhæng, hvis man bedre kender det sådan, men det udtalelser altså sagen alle helgens aften den 31. oktober, det markerede begyndelsen på den mørke tid. Og bellen her 1. maj, markerer begyndelsen på den lyse tid. Så det betyder helt konkret, at vi bevæger os fra en periode, hvor meget foregår sådan inde i, og over i en periode, hvor livet leves mere ude. Man begynder at være mere udenfor, og være mere sammen med andre, og gå i gang med det, man har gået og mærket og tænkt over i løbet af den mørke og mere indadvente periode. Hvad tagen bliver også kaldt majfest, og i norden har man også brugt navnet voldmisse. Og det ord hænger sammen med vold, det hænger sammen med kræft og væl. Noget, der vokser og tager plads. Og det giver god mening her, fordi det er jo lige præcis det, man kan se over alt omkring, så det hele preser sig frem og fylder mere og mere. Og misset, det er jo egentlig bare et gamle ord for messes. Kræft og vælge mse, kan man sige. Aften før den 1. maj, det er valgborgsaften 30. april, hvor man mange steder. Tidligere og også nu stadig, nogle steder, tænder bål og samler sig. I folketroen fortalte man, at det var den nat, hvor heksene samledes og dansede rundt om bålen, og gjorde alt det, man dengang forestillede sig, at heksen nu gjorde. Og så fløj de til bloksbjerg. Så det er sådan en del af de her gamle fortællinger, som har fulgt den her tid på året. Bedanen er også en ildfest, og ilden spiller en vigtig rolle. Man tændte bål og samlet omkring dem og brugt dem i ritualer. Ilden blev forbundet med renselser og med at bringe held, og man førte både mennesker og dyr gennem røgen eller mellem to bål som en del af overgangen ind i den nye tid. Samtidig hænger bald genet også tæt sammen med frugbarhed og livskraft. Og det kan man jo se u i naturen, hvor alting lige nu vokser og fylder mere. Og det er også noget af det, man kan mærke i hverdagen, at der kommer mere energi og mere lyst til at være uden for at få ting til at ske. Astrologisk ligger beltanen midt imellem forårsjævnøgnen og sommersolv. Der hvor solen står midt i tyens tegn. Og når solen står midt i tyens tegn, står den jo 15 grader i tyens tegn. Hvert tegn om de her 360 grader rundt om hele dyrkæsen astrologisk set. Så har hvert tegn jo 30 grader og midt i tegn, det er jo så ca. 15 grader, og det er faktisk ikke 1. maj. Det har man bare besluttet sig for, at der ligger man lige bald til ind, og de her cross-quarter sabata, der ligger gerne et par dage før, at det faktisk sker. Det sker faktisk omkring den 5. i de her forskellige måneder. Den 5. maj og den 5. august og den 1. november og den 1. Det må være februar. Men det er altså det, man nu engang har besluttet, og det kan man jo gøre lige, som man har lyst til. Men det er i hvert fald en tid, hvor det ikke er begyndelsen på foråret. Fordi det markerer solværet, og solværgen og jævndøgnen, de markerer starten på en ny sæson. Så nu vil jeg været tale. Der er det altså ikke begyndelsen på foråret, men det er det sted, hvor det er i fuld gang. Så som sagt, de her store vendepunkter i året med jævndøgn og solværv, der markerer en ny sæson, og starten på noget nyt. Der har vi jo så over for dem, de her cross-quarter sabbatter. Jeg har ikke lige kun finde et godt dansk ord for det. Jeg har læst mange engelske heksebøer, når jeg læser om sabatterne, og der bliver de kaldt cross-quarter sabots. Men det er i hvert fald en af dem, som Beder er en del af, og de ligger midt imellem de her andre jævndøgner solværne. Og de markerer, at nu er vi kommet godt ind i sæsonen. Nu er vi bald tænke, der står vi midt i foråret, hvor væksten er tydelig og i gang. Så selve datoen for Bald Tængen ligger sådan fast den 1. maj. Men der er også mange, der markerer den her dag måske allerede aften før på valgborgs aften den 30. april. Det er sådan en tid. Her omkring Bell Tænge, der er det sådan en tid, man kan bevæge sig ind i over flere uger. For nogle begynder det måske lidt før, hvor man kan mærke, at energien så småt begynder at ændre sig, og man får lyst til at gøre klar på en eller anden måde. Sådan små ting, måske, hvor man stille og roligt bygger op til selve dagen. Og det er også derfor, at jeg lægger det her afsnit op her på podcasten og på min hjemmeside i øvrigt, et par uger før, så du har mulighed for at gå ind i det her i dit eget tempo, og begynde at lande i det og være i det, før vi rammer selve dagen. Dengang, jeg selv begyndte at arbejde med min egen, indre lille heks for en del år siden efterhånden, der lager jeg mærke til, at det selvfølgelig ikke kun var selve dagen, der betød noget for mig. Jeg kunne mærke, at energien begyndte lidt før. Og det er også sådan, jeg stadig sådan arbejder i dag. Jeg starter som regel et par uger før en sabat. Så begynder jeg stille og roligt at gå i gang og samler lidt ting, og ændrer lidt på mit alter, og finder nogle nye elementer frem og laver små kreative projekter, som passer til fx dæge. Og når selve dagen så kommer, så er det hele ligesom klar. Og der gør jeg noget mere konkret for at markere det på selve dagen. Nogle gange, så laver jeg et større ritual, som jeg har forberedt. Og andre gange er det mere stille og enkelt. Det afhænger lidt af, hvordan det lige føles det år. Og der vil jeg så også lige sige, at jeg har så fødselsdag på Beden. Min fødselsdag er 1. maj. Så det er jo tit, og ofte, der har jeg jo noget familie eller nogle venner, eller et andet til, og laver noget med dem den dag. Og der hopper jeg altså ikke rundt om mit bål, og smider ønsker ind og ting og sager. Det kunne jeg godt gøre. Min familie og venner måske ikke lige så meget til, og det er jo færre nok. Så der fejrer jeg måske ikke blevet tænke et par dage før, eller et par dage efter, eller på den nærmeste nyvåne, eller fuldmående, eller hvad det kan være, hvor jeg lige beslutter mig for, her er et godt tidspunkt, hvor jeg kan fejre det alene. Jeg fejrer det oftest alene. Man kan sagtens fejrer det med en. Jeg ved ikke, hvad det hedder på dansk, en coven, en hekse, nogle andre hekse, hvis I kender nogen. Nå. Men efter selve datoen, der synes jeg så også, at energien stadig er der i lidt tid efter, så synes jeg sådan, at energien fortsætter lidt, og så går jeg der i ugerne efter at sådan stadig i nyder den her tid, og det, der er sat i gang, og kigger lidt på mit alter, og flytter lidt rundt på tingene, laver forskellige hekserier osv. Og så stille og roligt, så begynder min opmærksomhed så at bevæger sig videre mod den næste sabat ligefret. Så på den måde, der synes jeg jo ikke, at Bad Tene kun af den her ene dag. Det er sådan en periode, jeg er i. Og om du mærker det på samme måde, eller på en helt anden måde, det er jo forskelligt. Måske begynder du også at fornemme det et par uger før, og så også kan mærke det lidt efter, ligesom jeg gør. Eller måske ligger det mere for dig omkring selve dagen, og så strækker det sig. Perioden strækker sig helt frem mod den næste sabat. Det fornemmer du bare helt selv. Det er der ikke andre, der skal digtere. Hvor er vi i årsjulet? Når man ser på årsjulet i den her gamle naturbaseret forståelse, så giver det jo god mening og lader det begynde ved savden. Der vil alle helgens aften sammenhæng. Det er her, hvor overgangen ligger, hvor noget afsluttes, og noget nyt får lov at tage form. Det er også her, om man naturligt trækker sig lidt tilbage på den her tid af året, hvor man stopper op og kigger tilbage på det, der har været, hvad der har fyldt, og hvad der er færdigt, hvad det giver mening at slippe nu. Så tempet falder lidt, og der bliver lidt mere plads til eftertanke, og til at sådan at mærke efter, i stedet for bare at være i gang hele tiden. Og først derefter begynder noget nyt at vise sig. Og i den måde at forstå året på, der talte man jo, som jeg sagde før, om en mørk og en lys halvdel, hvor sagen markeret starten på den mørke del, og ved bad tænke, der bevæger vi os ud i den lys del. Så det mærkes som sådan et skifte inde i fra det indadvendet til det mere udadvente, hvor man får lyst til at være mere udenfor, og være sammen med andre, få gjort nogle af de ting, man har gået og tænkt over. Det er sådan en bevægelse, der ligger helt naturligt i årstiden. Og som mange af jer nok også kan genkende, hvis I lige stopper op og mærker efter. Og der ligger også sådan en grundlæggende rytme i det i det her. Altså, hvor noget tager form, før det viser sig. Altså, man kan måske genkende det for hverdagen, hvor man går rundt med noget i tankerne et stykke tid, før man tager fat på det og gør noget ved det. Og man kan også måske genkendte i mange af de traditioner, vi stadig har i dag, hvor vi fejrer en dag aften før. Altså vi fejrer juleaften den 24. september før selve juledag, som er den 25. december, og vi samles til Sankt Hans aften før selve Sankt Hansdag. Og der kan man jo også sige, at valgborgs aften ligger her aften før 1. maj den 30. april, hvor den her nordiske tradition er blevet tilne, altså det er måske ikke helt det samme, men de ligger tæt op af hinanden og markerer den samme overgang i året. Men det hænger simpelthen sammen med den her ældre måde at forstå døgnet på faktisk. Hvor døgnet starter aften før. Altså det nye begynder, når mørket falder på, altså aften før. Det er der, overgangen ligger. Og det siger også noget om, hvordan man har set på bevægelsen i det hele taget. Og som når man kigger på årstiderne, at man kan sige, at måske er vinteren ligger forud for sommeren osv. Altså ting starter i mørket, hvor noget først ligger i det stille, før det begynder at kunne ses. Altså lyset vokser frem af mørket. Og det er også derfor, at mange hekse, inklusive mig selv, oplever, at årsjulet både starter og slutter ved savende. Ved savende, der begynder det. Der giver man slip på det, der er afslutet og vender opmærksomheden ind ad. Det er sådan en tid, hvor man mærker det, der ligger under overfladen, og hvor forbindelsen til det, man ikke lige kan se, altså det her med, at man siger, at Lysløjet er tyndere i den her tid, altså det, man ikke lige kan se, føles tættere på. Så kommer vi til julet eller vinter solhv, hvor lyset vender tilbage igen. Og dane bliver langsomt længere fra nu af. Det er her det hele begynder at vende. Ved indbrok den 1.2. februar, der begynder den her bevægelse at tag. Noget sper først indefra. Det kan være sådan en fornemmelse af retning, eller en idé, eller en lyst til at tage fat. Og ved osta eller forske endøgen omkring den 20. marts, der træder det tydeligere frem. Her er jo balance mellem lys og mørke, der fylder dagslyset og mørket lige meget i døgn. Så det er sådan et tidspunkt, hvor man mærker, hvad der er ved at tage form og begynder at vælge til og fra i sit liv, så der kommer balance. Og så kommer vi til Bad Tæng. Og her skifter energien tydeligt. Det, der før har været sådan en indre bevægelse, begynder nu at vise sig i det, man gør. Naturen står i fuld vækst, og det samme gør vi. Så det er her, at den her lyse halvdelen af året begynder, og hvor opmærksomheden bevær sig ud i det, man gør, og det, man deler med andre og mærker i kroppen. Og efter bedengen, så bevæger vi os videre mod Lisa, altså sommersolhverv omkring den 21.21 og 22. juni, hvor lyset kulminerer, og alt står i sin største udfoldelse. Det er sådan tid, hvor man mærker livet, og bliver sig selv lov til at nyde det i fulde drag. Og derefter følger lamas eller lunar siger den 1. august, hvor den første høst begynder, hvor man begynder at kunne se, hvad der er blevet til noget. Og ved marboren efter vores jævndøg, så samler man op og finder balance igen. Der er det igen balance. Der står det igen et jævn døgn, hvor lys og mørke er i balance i døgnet. Og der gør man klar til at give slip. Og så vender vi tilbage til saven, hvor cyklusen både lukker sig, men også begynder igen. Men altså, når vi står ved Bald Tængen, så står vi altså et sted i årsjet, hvor noget har været længe undervejs, hvis vi startede helt tilbage 31. oktober ved saven. Noget er blevet mærket og overvejet og formet gennem vinteren og det tidlige forår, og nu begynder det at få liv i det ydre. Det er en fortsædelse af en bevægelse, som startede i det stille, og som nu får der ud i det, der kan ses og mærkes. Baldin og sagen. To sider af det samme år. Når man arbejder med årshulet, så giver det god mening at se på, hvordan sabatterne spejler hinanden. Boden og sagen ligger over for hinanden i årshjulet. Som to tydelige punkter i året, altså et halvt års mellemrum, hvor retningen skifter, og hvor man kan mærke en forskel i, hvordan energien bevæger sig. Ved saven, der vender opmærksomheden sig indad. Det er en tid, hvor man samler op og afslutter og giver slip på det, der har haft sin tid. Tembudet falder, og der bliver sådan mere plads til det, der foregår under overfladen. Ved bald tænke, der bevæger sig, det er sådan anden vej. Her, der vender opmærksomheden ud ad igen, og det, der har været. Undervejs begynder at vise i det, man gør i hverdagen. Og de to satter hænger tæt sammen, fordi den ene bygger videre på den anden. Det, der blev afsluttet ved saven, det er for tid til at falde på plads gennem vinteren. Noget modner og noget ændrer form og noget giver plads til noget nyt. Og når vi så når til Bald Tane, så begynder det at træde frem i det ydre. Det er sådan en forestældelse af en bevægelse, der allerede er i gang. Der er også sådan en fælles stemning, der knyter sig tilbage de her tidspunkter. I både sagen og bell tage, der taler man om det her med, at sløet er tyndere. At grænsen mellem det, vi kan se og forklare, og det, der ligger lidt udenfor, føles mere åben. Og det kan jo opleves forskelligt, men der er mange, der kan man sige, der beskriver en særlig stemning i de her perioder, som om at noget er tættere på. Hvis sagen, der viser det sig, måske som end rolig og mere indadvendt opmærksomhed, hvis man lytter mere og mærker mere. Der er sådan en stilhed, hvor det, der ellers er svært at få øje på, for lov at få plads. Og ved bad tænke, der er stemningen hinanden. Her er der jo bevægelse og liv og energi. Så det usynlige føles ikke stille, men mere levende, som om at det er sådan en del af det, der spiger og vokser og bevæger sig omkring os. Naturen føles tættere mere nærværende, og der kan være en fornemmelse af en forbindelse til noget, der ikke nødvendigvis kan forklares, men som alligevel er der. Og det er også derfor, man i folketroen har knyttet begge de her tider til fortællinger omder. Og både om åner og forfædder og naturvæser. Ik på samme måde og ikke med samme stemning, men den her fælles forståelse af, at der er tidspunkter på året, hvor grænserne føles lidt mere åbne. Og når man ser det på den her måde, så giver det også mening, at de her to tidspunkter står over for hinanden i årshjulet. Fra sagvende til Bad Tænge, der bevæger vi os fra det her stille og indadvente mod det mere levende og udadvente. Fra bald tagen hen imod sagen igen på den anden del af året, der fortsætter bevægelsen ud, og altså ud i det levet, og det, der folder sig ud før, at så igen den her sener året, den her stille, bevægelse begynder at vendde sig ind ad igen. Så det er sådan en cyklus, der gentager sig, og som hele tiden bevæger sig frem og tilbage mellem de to retninger. Gud inder og det myske lag ved Balding. Hvis man ser på bald dane i en bredere historisk og mytologisk sammenhæng, så bliver det tydeligt, at der ikke findes én enkelt Gud eller Gud inde, som entydigt knyter sig til den her dag. I stedet der møder vi flere skikkelser fra især romersk og keltisk tradition og græsk i øvrigt også, som hver især afspejler den energi, der er tydelig på den her tid af året, altså noget, der har at gøre med vækst og blomstring og livskraft. Og en af de tydeligste forbindelser, det finder vi hos Maja. I romersk mitologi er Maja en Gud ende, der er knyttet til jorden og vækst og frugtbarhed. Hun blev opfattet som sådan en moderlig kræft, der nærer det, der spiger og tager form. Og måden Maj er også opkaldt efter Maja. Og i det gamle rom, der blev hun æret i begyndelsen af måden med ritualer, der havde fokus på vækst og livskraft. Maja forbindes også med ildens kræft i jorden, den der varme og energi, der får fød til at spige. Så det gør han jo særlig relevant her i forbindelse med Bad Tæng, hvor man netop befinder sig i en periode, hvor det, der tidligere er sødet, begynder at vokse tydeligt frem. Maja regnes samtidig for at være den ældste af plagiaderne, de syv søstre. I mitologien er plagaderne døtre af atlas, og de er forbundet med en stjernerhop op på nattehænden, som vi jo også i dag kalder plagaderne. Det er en åben stjernerhob i stjerne billedet tyran. Og man kan ofte se den som en lille samling klare stjerner tæt på hinanden, som en lille gruppe lys op på himlen. Og i de gamle fortællinger, der bliver de her syv søstre forfuldt af jæren og rigen, og det er jo også stjernebillede, som de fleste nok kender. Og for at beskytte dem, så bliver de løftet op på himlen og blev til stjerner. Så det er en klassisk, sådan et klassisk mytisk billede, hvor det jordiske og det himmelske flætte sammen, og hvor fortvælgen både forklarer noget i naturen, og samtidig også bærer en symbolsk betydning. Og blandt de her syv søstre, der finder vi Maja. Hun er faktisk den ældste af dem. Hun beskriver som sådan en rolig og jorden kræft, der trækker sig lidt tilbage. Hun opøger ikke opmærksomheden, men hun er tæt forbundet med jorden med julrummer med grotter, og med det, der får lov at udvikle sig i beskytte omgivelser. Hvis I læser mere om hende, så finder I al mulige historier om det her med hulrum og grotter osv. Men altså. Jeg vil ikke komme alt for meget ind på det her, men i øvrigt vil jeg lige sige, hvis du sidder og tænker, plagiaderne, har jeg ikke hørt om det før. Og hvis du får lyst til at dykke meget mere ned i den her mitologi og den fortælling, der ligger omkring plagaderne, så kan jeg jo virkelig varmt anbefale de her bøger. De syv søstre i en serie, der er skrevet af Lucinda Rey. Det er faktisk otte bøger sjov nok. En for de her syv adopterede søstre ivøv, Maja og Ali, starre se, teikke, Elektre med robe. Og så er også den åbne bog, som ligesom samler det hele. Og hver af de her bøger dykker ned i en af de her søstres historier. De er jo alle sammen adapteret. Så det er deres far dør i starten af første historie, og deres adaptive far selvfølgelig, og han efterlader nogle kluder, nogle ledråd til dem om at dykke ned i deres rødder og deres liv og historie, og det, de bærer med sig. Og så gennem hver bog, så følger man en af de her søstre, hvor man går tilbage i tiden og ser, hvor de kommer fra. Det er enormt spændende. Jeg synes, det er været. Jeg har været helt vildt med dem, og har læst dem faktisk gang med dem på anden runde nu. Dem kan jeg i hvert fald anbefale. Nu er vi her, hvor jeg igen er kommet ud af en eller anden tangent, jeg ikke kan finde ud af at samle op på. Der er jo også den her fark kalder de ham. Og hvis man lige tænker over det navn, så er det jo, hvis man vender bogstaverne rundt, så er det jo et anagram for atlas. Og så pludselig det her P, som jeg egentlig aldrig har fundet ud af, hvad det er. Men ellers så giver han. Hvis man byt er rundt på bogstaverne, så siger. Så stærker det atlas, og så et p, som jeg ikke ved, hvad er, men det er. Så der er jo helt sikkert noget med alt den her mitologi omkring det. Det er en meget, meget spændende historie serie af bøger, og den kan varmt anbefales herfra. Og jeg skal ikke komme til at sidde her og afstøre noget, og det var blåt, der gjorde det med det og godt, eller noget som helst. Det er bare for at sige, at jeg synes, at I skal læse den åbne bog, som handler om paralt. Fordi han har hele tiden sådan lidt i han er sådan lidt over det hele vejen igennem, hvad er det egentlig, der foregår med ham. Hvem er han, hvad hans rolle i det her? Hvad laver han egentlig? Og hvordan døde han egentlig og alt det her? Det er også noget af det, der gør, at man bliver ved med at læse. Men det hele bliver samlet til sidst i den åtende bog, som hun i øvrigt ikke selv at skrive færdig. Desværre døde. Lucinda Reilly, det må man ikke sige, hvad hun gik desværre bort inden hun noget at gøre den her serie helt færdig. Men hendes søn, Harry, Harry Whittaker, tror jeg hedder, har skrevet den sidste bog færdig, han har siddet ved hendes dødesle og fået fortalt og påskrevet af hende, hvad der skulle ske, og hvad alle de her løse ender og den rødtrød var. Og det har han altså fået gjort på en rigtig smuk og værdig måde. Man kan virkelig høre hendes stemme igennem det. Det er helt sikkert. De har også skrevet sammen før andre historier. Så han er fuldt capable til at afslutte den her serie på den her måde. Nå nok om det, jeg skal ikke snakke med om det. Den kan varmt behældes de syv søstre af Luciende Rydy er virkelig smuk fortælling, og der er mange af de her myske historier med. Men altså for at komme tilbage til det her med guder og guder. En anden vigtig skikkelse til Bad Tængen, det er flora. Flora er blomsternes og forårshed og gud inde i romers tradition, så majer repræsenterer selve væksten, så repræsenterer flora blomstringen, altså det øjeblik, hvor naturen folder sig ud i farver og former og synlig overflod. Og i mitologien fortælles det, at hun oprindelig var en ny navn kloris. H blev set af vestenvinden, som hedder se fyres, som forelskede sig i hende. Og han tog han tog hende til sig og gav hende en gave, hun fik magten over blomsterne, hun blev til flora. Og med den gave fulgte evnen til at få jorden til at blomstre. Til at bringe liv og farver og bevægelse frem i landskabet. Og det er jo derfor, jeg også valgt, at hun skal med her, at hun hører meget naturligt til omkring Bad Tænge, hvor naturen jo netop står i fuld blomster og i fuld udfoldelse. Den tredje skikkelse, der også ofte nævnes i forbindelse med Bed Tænge, det er bellinus. Og Bellinus stammer fra keltisk traditioner og forbindes med solen. Og altså alt det, som solen står for lys og varme og heling. Så hans navn hænger sammen med noget, der skiner eller stråler, og han bliver ofte forstået som en solgud. I det keldiske Europa, der blev han æret ved forskellige ildfester, og blevet tagen er jo en af de tidspunkter, hvor hans energi var særligt stærk. Så de bål, man tændte ved bred tænken, det kan jo ses som en måde at arbejde med den her samme kraft, som solen repræsenterer, altså varme og lys og den her livivende energi. Og så er selve navnet bældsængde. Det menes at være sammensat af to dele. Der er det her bade, der henviser til den her solgud bellanus. Og så er tagen, som er et gammelt jeg tror, det er gammelt keldisk ord for ild. Så ja, altså sol og ild. Simpelt. Den lysende ild, tror jeg, at det bliver beskrevet som tit ofte. Men det giver jo god mening, når man ser på, hvad der sker her på den her tid af året. Lyset eller solen har jo fået så meget styrke, at det ikke længere bare kan. Det mærker tydeligt nu i både naturen og i kroppen. Så ilden er ikke bare noget man. Det er egentlig ikke bare noget, man tænder, kun det er jo også en energi, der bevæger sig gennem livet og kroppen. Mytter og folketro veden. Så hvis vi lige bevæger os væk fra guderne, og så ser på, hvad mennesker faktisk gjorde omkring vad ting, så bliver det meget konkret. Det her var jo ikke bare en lille hyggelig tradition, man bare lige pyntet lidt op til. Der var også en overgang i året, som havde direkte betydning for, om man klarede sig godt igennem den næste tid, eller om man kom ud i problemer. Bedengen ligger jo på det tidspunkt, hvor dyrenne i gamle dage blev sendt ud på græs igen, og det gør de også nu i øvrigt. Men altså hele vinteren havde de jo stå inde, og fodet havde jo været det, man havde gemt, altså korden osv. Nu skulle vi jo ud, og sådan selv finde føde og spise græs, og være ude i det åbne og det fri osv. Det kunne være lidt farligt, altså hvis de blev syge nu, eller forsvandt, eller døde, eller et eller andet, så var det ikke bare avligt. Så kunne det jo få alvorlige konsekvenser for hele familien. Det var jo mælk og kød og skænd, det var livsgrundlaget. Og derfor tændte man bål. Fordi man tændte tit to bål, og så førte man dyrene imellem dem. Og det gjorde man, fordi man mente, at røgen og varmen fra ilden kunne beskytte demod sygdommen. Så man gjorde det ikke bare som en symbolsk handling, man gjorde det, fordi man oprigtigt troede, at det gjorde en forskel. Iden blev set som noget, der kunne rene og holde det skadelige væk. Sygdomme, dårlig energi, uheld, alt det, man ikke havde kontrol over, men som man godt vidste, kunne ramme dem. Og når man siger noget, man ikke havde kontroller, så er det jo helt konkret. Altså sygdomme, der kunne sprede sig i dyreflokken, eller rovdyr, der kunne tage dyr, eller ulykker, som man ikke kunne forudse. Man havde jo ikke dyrlæger eller moderne viden, så man gjorde det, man kunne med de midler, man havde. Planter spillede også en rolle, og det var heller ikke bare pynt. Man hængte grene og blomster over dør og vinduer eller lagde mod i standen, fordi man mente, at de kunne beskytte hjemmet og dyrne. Hvidtørn var en af de planter, der blev brugt rigtig meget omkring Bradsenge. Den blomstrede lige præcis her på det her tidspunkt. Og derfor blev det et tydeligt tegn på, at foråret for alvor havde fået fat. Men samtidig har den jo også torerne. Og det gjorde, at man opfattede den som noget, der kunne holde noget væk. Jeg skal nok forklare det lidt mere uddybende senere hen. Men man brugte den simpelthen helt konkret som beskyttelse, som noget, der kunne være med til at passe på både dyr og hjemmet, og det, man var afhængig af. Man mente også, at der var bestemte tidspunkter af året, hvor der var større risiko for, at noget kunne påvirke ens dyr, eller ens hjem, eller ens helvel helbred, eller et eller andet. Det kunne være sygdom eller ulykker, eller det, man dengang forklarede som påvirkninger fra noget, man ikke kunne se. Det kunne være det, man kaldte honder eller andre kræfter. Så når man sagde, at sløvet var tyndere på det her tidspunkt, så betød det i praksis, at der var større risiko for, at noget går galt lige nu, så vi skal passe ekstra på. Og derfor brugte man det, man havde. Ild, planter, ritualer osv. Duggen om morgen var også en del af det. Man gik ud tidligt og vaskede sit ansigt i dugen, eller samlede den på en eller anden måde i hænder eller et glas, eller hvad man kunne. Fordi man mente, at den havde en særlig kraft på netop den her tid af året. Og det hang jo sammen med at alt på det her tidspunkt i naturen var i vækst. Og dugen blev set som noget, der bare den her styrke og friskhed med sig. Så det blev forbundet med sundhed og skønhed og vitalitet. Så det var sådan en måde at tage noget af den energi, der var i naturen med sig. Man holdt også øje med vejret og tegn i naturen på den her tid af året. Det handlede om erfaring. Hvis vinden kom fra en bestemt retning, eller hvis morgen var tør og fugtig, eller hvis dyerne opførte sig anderledes end normalt, så kunne det sige noget om, hvad der var på vej. Så folk lagde mærke til mønstre over mange år og brugte det som pejlemærker. Det var sådan deres måde at prøve at forudsige noget, som de ellers ikke kunne kontrollere. Og det var ikke for sjov. Altså, hvis der kom frost i maj og ødelag det, man havde fået plantet, så gik det direkte ud over høsten, og så stod man med et problem. Man kunne ikke bare gå ned og købe det, man mangede. Hvis østen slår fejl, så måtte man klare sig uden. Så derfor lagde man væk på de her tegn. Det var erfaring. Erfaring, der blev givet videre fra generation til generation, og så man tog alvorligt, fordi det handlede om, hvordan året ville udvikle sig. Og så er der fællesskabet. Det her var jo ikke bare sådan en hyggelig fest, hvor man samlet, fordi det bare var hyggeligt og rart. Man var afhængig af hinanden. Hvis din høst slog fejl, hvis din kød blev dårlig, hvis din dyr døde, så var du nødt til at håbe på, at nogen i dit nærmråde kunne hjælpe dig, ellers klarede man den bare ikke. Vinteren havde været lang, man havde levet tæt, ofte med begrænset mad, og man havde brugt af det, man havde gemt. Og hvis man stod her ved baden og stadig var her nu, så havde man klaret sig igennem. Så det i sig selv var jo en lædelse. Så når man samlede så tænkte bål og markeret den her overgang, så var det også en måde at sige. Vi er her endnu. Nu går vi ind i en tid, hvor tingene begynder at vokse igen, og hvor der er mulighed for, at det kan blive godt. Så det var jo egentlig ikke en garanti for noget som helst, men det var starten. Så Baldan var både en fejring, men også en form for forberedelse. Man gjorde det, man kunne for at give sig selv og det, man var afhængig af de bedste mulige betingelser. Og jeg ved godt, det lyder, som om, jeg siger det sådan lidt lidt sort vidt og lidt små dramatisk, men det var sort vidt dengang. Altså i gamle dag, der handlede det helt reelt om liv eller bed. Det var ikke bare for sjov. Hvis kartoføsten slå fejl, så kunne man ikke bare gå ned i brusen og købe en poskartofler, så man kunne få stik fest med parsillensovs. Altså, så stod man med et problem, et rigtigt problem. Og derfor gik man så meget op i de her ting. Og derfor holdt man øje med vejret med dyrene med tegn i naturen, og derfor blev de her historier og erfaringer givet videre fra generation til generation. Det var det, man havde at læne sig op af. Man havde ikke meteologer, der kunne sige, at nu kan I bruligt plante jeres tomater ud, fordi nu kommer der ikke mere frost. Man havde kun sin erfaring, sine observationer og det, man havde lært fra dem før en. Så det var ikke fordi man bare gik rundt og hygget sig med lidt for sjov. Det var fordi man gjorde alt, hvad man kunne for at få det til at gå godt. Mange kan jo godt have den her forestilling om, at livet i gamle dage var nemmere. Der var mindre stress og mindre støg og ingen telefoner og alt det her, vi har i dag. Men der var der bare en anden form for pres. Altså det var alvor. Hvis noget gik galt, så havde det konsekvenser, reelle konsekvenser. Så altså, det kunne være forskellen på, om man klarede sig igennem det næste halve år eller ej. Så Baldan var i virkeligheden også en fejring af, at man var kommet igennem vinteren, at man var her nu, at man havde klaret den. Og samtidig stod man lige der midt mellem to ting. Altså hvis du har køkkenhaven, så ved du måske, at det her tidspunkt på året, det er det, man i engelsk havesprog kalder for the hungry gap. Det er den her periode, hvor vinterens forråd er ved at være brugt op, og de nye afgridder er ikke helt klar endnu. Så alt det, man måske har gået og sået og plantet i marts og april, det er godt i gang med at vokse, men det er stadig ikke helt klar til høst endnu. Så ja, der er liv og bevægelse og vækst og alt det her, men der ikke noget, man rigtigt kan leve af nu. Og hvis man var selvfelsynende, som man jo var i gamle dage, så stod man stadig i den her periode, altså vindens forråd var ståkket op, og man gik og ventede på det, der stod i jorden. Så på den måde var det jo stadigt i alt, det drejede sig stadigt om liv eller død. Men det var også her, hvor man huske lov, begyndte at kunne se, at man havde klaret sig så langt, at det værste var overstået, at det begyndte at lysende forhold. Så man stod her nu med håbet, med tegnene på, at det hele var på vej, men uden at være helt i mål endnu. Så det er også det, man fejrer med bald tænde. Hovedtema ved bald dane. Frugtbarhed, kærlighed og fællesskab. Hvis man skal samle energien ved bald dingen i et hovedtema, så handler det om frugtbarhed og kærlighed og fællesskab. Og det giver jo faktisk rigtig god mening, hvis vi ser det som en fortsætte af det, vi stod i ved den sidste sabbat ved at starter. Fordi der, der handl det jo om det, der begyndte, om spireren, om retningen og om at mærke, hvad der var på vej. Her ved Ball Tane er vi et andet sted. Nu er det ikke længere kun noget, man går og fornemmer eller håber på. Nu begynder det at kunne ses og mærkes tydeligere. Og det gælder jo helt konkret i naturen. Det, der bare for nogle uger siden var små spiger eller knupper, det er jo nu begyndt at fylde mere. Der er blade på træerne, og blomsterne springer ud, og det er helt stort ikke bare, og lov noget, det er gået i gang. Og den samme bevægelse kan man også ofte genkende i sit eget liv nu. Det, man har gået og tænkt over, eller mærket, eller måske så små, har sat i gang, det begynder at tage mere form. Det er ikke nødvendigvis færdigt eller klart i nu, men det er i bevægelse på en anden måde end før. Når vi taler om frugtbarhed her, så er det jo selvfølgelig den helt konkrete frugtbarhed i naturen, men det er også i overført betydning. Det handler om, at noget begynder at give noget tilbage. At det ikke længere kun er en idé eller en fornemmelse, men noget, der udvikler sig. Det kan være et projekt, man er gået i gang med, eller en beslutning, man har truffet, eller noget i ens liv, som er begyndt at ændre sig. Man kan mærke, at der sker noget, og det er ikke bare kun inde i hovedet længere. Kærlighed hænger jo også naturligt sammen med valtalen, men ikke på den der romantiske, glandspilledeagtig måde. Det handler også sådan bare helt enkelt om relationer, om, at man begynder at vende sig mere ud mod andre igen. Efter en lang vinter, hvor meget har foregået inden dørs og i en mindre kreds. Så begynder man at komme mere ud og se flere mennesker og være mere i kontakt. Man siger ja til lidt mere. Man får lyst til at være mere sammen med andre til at mødes og tale og dele noget af det, man går og er optaget i. Og samtidig ligger der også noget i forhold til ens selv? For det er jo også en tid, hvor man kan mærke, om man faktisk giver sig selv lov til at være i det, der er ved at tage form, om man giver det plads, eller om man bremser sig selv. Det er ikke noget højtravne. Det er sådan helt lavetisk. Giver du dig selv lov til at bruge tid på det, der betyder noget for dig? Tar du det alvorligt, eller skupper du det væk, fordi der er alt muligt andet. Og fællesskabet er også helt centralt her, og det hænger sammen med alt det andet, vi havde været igennem i det forlige afsnit. Det er jo nemt at tænke, fællesskab som noget hyggeligt, noget med at samle så have det hyggeligt. Men i den her tid, som Bald Tængen kommer fra, der var det jo langt mere end det. Man var afhængig af hinanden. Hvis noget gik galt, så havde man brug for andre mennesker. Så fællesskab var ikke bare noget, man valgte til, det var noget, man var en del af. Og det kan man faktisk også tage med sig ind i dag, bare på en anden måde måske. Fordi selvom vi ikke er afhængige af hinanden på samme måde for at overleve, så har vi jo stadig brug for hinanden. Vi har brug for nogen at dele vores liv med måske, og nogle at vende tingene med nogen, der kan støtte os og spejler os. Så når man taler om Bald Tage som sådan en tid med frugbarhed og kærlighed og fællesskab, så handler det jo i bund og grund om det, det, der er begyndt. Ikke længere kun noget, som man går alene med inde i sig selv. Det begynder at blive en del af ens liv på en mere synlig måde. Det kommer ud i det, man gør, og i de relationer, man har, i den måde, man er i verden på indrespej ved Baldsen. Hvis man kigger ud lige nu, eller går en tur, så er det jo ret tydeligt, hvilken tid på året vi står i. For bare nogle uger siden skulle man lige kigge lidt nærmere efter for at få øje på det. Små knupper på træerne, de første spiger i jorden, det spade grønne, som var på vej på det tidspunkt. Men nu er det jo over det hele. Træerne er sprunget ud, og hægne bliver tætte, og græset vokser, og det ændrer sig jo næsten fra dag til dag. Det er jo egentlig noget af det, der kendetegner den her tid, at det, der var på vej, som er i gang. Det fylder mere, og alting går hurtigt. Man kan se det i landskabet, men man kan også mærke det i sin hverdag. Og for mange vil det jo vise sig, måske som en følelse af, at der kommer mere gang i tingene. Man får lyst til at tage fat og forordnet noget, komme videre med noget, man måske har haft på tegnebrettet, eller begyndt på noget, man er gået og tænkt på i noget tid. Det kan være helt almindelige ting, som får luftet lidt ud og rytt lidt op, gå en tur være mere uden for, eller bare være mere i gang i løbet af dagen. Det behøver ikke at være noget særligt. Det er bare sådan en ændring i tempo og retning, som følger med den her års tid. Og på den måde, der kan naturen fungere som et spejl. Når man ser det hele om det hele omkring en af i væster og i bevægelser, så bliver det også meningen, hvis man selv mærker noget af det samme inde i bare lægger mærke til det, der allerede er i gang både uden for i naturen og i ens egen hverdag. Livet i det gamle samfund ved bald dane. Historisk betydning og ritualer. Når man ser på bald teen i en historisk sammenhæng, så træder det frem som et tidspunkt, hvor året for alle vores skifter karakter i hverdagen. Det, der begyndte tidligere på foråret, står nu i fuld bevægelse, og det kræver handling. I landbrugssamfundet, der var det her jo en tid, hvor man gik fra forberedelse til at være i gang. På den her tid af året blev dyrene lukket ud på græs, og det var en vigtig overgang i hverdagen. Hæn over vinteren, havde de jo stået inde i staldene, hvor man havde haft dem tæt på sig og haft styr på dem, men nu skulle de ud og klare sig i det fri igen. Og det betød jo også, at de var mere udsatte, de kunne få sygdom, eller komme til skade, eller der kunne sket et eller andet uforudset med dem. Så man gjorde, hvad man kunne for at prøve at passe på dem. Og der brugte man ilden. Man havde en opfattelse af, at ilden kunne rejse og beskytte, at den havde sådan en rejsende og beskyttende kvalitet. Så man tog dyerne og førte dem igennem røg, eller trakte dem mellem to bål, man havde lavet, inden de blev sendt ud på markerne. Og det gjorde man simpelthen for at beskytte dem, så de kunne komme godt igennem sæsonen uden at blive ramt af sygdom eller uheld. Men bålene spillede i det hele taget en central rolle. Man tændte dem på barker og marker og samlet omkring dem. Det var sådan et sted, hvor man mødtes og spiste sammen og var sammen. Men det var også et sted, hvor man markerede overgangen ind i en ny fase af året. Så ilden var noget hyggeligt, men også en måde at markere, at man stod i et skifte i året. I nogle traditioner, der sprang man også selv over bålet, enten alene eller sammen med hinanden, eller gik gennem to bål, der var tænkt. Og igen der handlede det om at rense og beskytte sig selv mod sygdom og uheld og det, der ellers kunne ske i løbet af tiden. Aften førstaften, det var der også noget særligt over. I folketrogen, der fortalte man jo om hekse, der samlede, og fløj til bloksbjerg den her nat. Så det var sådan en måde at sætte ord på en nat, så mange oplevede, som anderledes end ellers. Så man var ude om natten, der var bål og mørke og mennesker samlet, og det i så selvskaber jo en anden stemning. Og samtidig stod man også midt i en tid, hvor meget var i gang. Dyerne var sendt ud, afgræderne var på vej, og der var både håb, men også usikkerhed i det, der lå foran. Og det gjorde, at man lagde mærke til det, der skete omkring eng. Og når noget så føles anderledes, så forklarede man det med de fortællinger, man kendte. Man talte om hekser og ånner og det, man ikke kunne se, men som man oplevede var der. Det var sådan en måde at forstå den stemning, der var i den her nat. Man talte også om naturvæsener og det underjordiske folk. Og det var ikke bare en bestemt ting, men flere forskellige forestillinger, som havde det til fælles, at man mente, at man ikke var alene i landskabet. Det kunne være alvor eller elverfolk, som man forestillede sig og levet i barker og under jorden eller ude i naturen. De blev beskrevet som noget, der både kunne være hjælpsomt, men også dansk, at man skulle holde sig på god fod med dem, så kunne det gå ikke godt, men hvis man kom på tværs af dem, så kunne det give sygdom eller uheld, eller at der sket sådan nogle ting, man ikke helt kunne forklare. Så derfor gjorde man også noget for at undgå at komme på tværs af dem. For eksempel så lå man bestemte steder være i fred. Især, hvis der var en særlig stemning over dem. Det kunne være en barke eller en stor sten eller et træ, der stod for sig selv. Man kunne også lade være med at larme eller opføre sig for voldsomt ude i naturen. Og nogle steder lagde man små gaver, som f.eks. lidt mad eller drikke, for liges at vise, at man kom med gode intentioner. I den nordiske folketroer talte man også om huldrefolk eller det underjordiske folk. Det var væsener, der lignede mennesker, men som levede skjult i naturen. Man forestillede sig, at de havde deres egne steder. Og derfor var der også områder, som man låre i fred, eller hvor man opførte sig anderledes. Det handlede ikke om frygt på den måde, men mere sådan bare om at være opmærksom og ikke skabe problemer for sig selv. Så man kunne for eksempel undgå at tage noget fra naturen udenlig sådan og tænke sig om. Og nogen steder lagde man små ting tilbage som en form for gave eller bytte bytehandel eller hvad man kan sige. Så hvis man skulle gøre noget på et sted eller plukke noget, så kunne man lige stoppe op et øjeblik og sådan lige være opmærksom som en måde at vise, at man godt vidste, at man ikke var alene. Og så var der også de her forestillinger om gårdnissen, som hørte til gården og dyrne, og det er jo ikke den næse, vi kender fra hjul, men en figur, som man mente passet på stedet. Hvis man behandle den godt, så kunne den hjælpe med at holde orden og beskytte dyerne. Men hvis man glemte den eller gjorde noget forkert, som den ikke kunne lise, så kunne den til gengæld skabe besvær. Så også her, der handlede det om at holde sig på god fod. Det kunne for eksempel være ved at stille lidt mad frem til den. Klastisk vil det jo være noget som grød eller en rest fra måltiden. Og ved at sørge for, at der var orden på gården. I den kendiske tradition, der talte man mere om fer, the good people, eller the fare folk eller the we folk, som også forbindes med naturen og blomstringen og det levende. Og især omkring Bald Tane, der bliver de set som mere aktive, fordi alt i naturen var i bevægelse. Og den del er jo noget, mange stadige arbejder med i dag, når de markerer Belt, hvor man nogle steder og stadig lægger små gaver eller laver små handlinger i naturen som en måde at anerkende det, man oplever omkring sig. Så det kan være sådan noget at lægge lidt blomster, eller lidt frugt, eller noget sødt et eller andet sted i naturen, eller bare sætte sig et øjeblik og være stille og opmærksom på det, der er omkring en. Man ladde også mærke til bestemte steder i naturen, som skillte sig ud. Det kunne for eksempel være de her Fairy Rings eller elverringe, hvor feks svampe står i en cirkel, eller nogle gange blomster, eller noget andet, der danner sådan en ring eller en kreds i naturen. Så det var sådan nogle steder, man forbandt med noget særligt, det gør man stadig i dag. Som om at der var noget mere på spil. Og ja, der er også mange, der stadig oplever det i dag, og det kan føles meget magisk, men også som nogle steder, man lige er opmærksom på, hvis man møder det i dag. Og der gik man altså uden om det, man trådte ikke ind i den her cirkel og forstyret den. Fordi man mente, at det ville kunne bringe uheld, eller gøre, at man kunne komme på afveje. Men fælles for alle de her forestillinger, det er, at man oplevede naturen som noget levende, hvor der var mere. Der var mere til stede, end det man lige kunne se. Og derfor gjorde man også noget i praksis. Man lagde små gaver som brød eller mælk eller holding, eller korden, eller et eller andet, som en måde at holde sig på god fod med det, man mente, der var. Så det var en måde at prøve at undgå uheld og skabe bedre betingelser for det, man var afhængig af. Altså ens dyr og ens hjem og de afgrøder, der voksede i jorden. Der fandtes også sådan nogle skikke, hvor man gik rundt langt sine marker og omkring sit hjem med fokus på at beskytte det, der var ens eget. Og nogle bar ild eller røde med sig. Andre brugte måske sådan vand fra en kilde, og låte sprinkle eller drøb, eller hvad hedder sådan noget, sprøjte det ud over jorden. Man kunne lægge små ting rundt undervejs, altså brød eller korden, eller hurter, og sige nogle ting højt, mens man gik. Men det handlede om at markere, at det her er mit, og det vil jeg beskytte. Og planter blev også brugt på samme måde, hvor man tog grene og blomster ind, og placeret dem ved dørene eller i hjemmet, eller i standen. Og hvidtværgen blev brugt meget omkring badene, fordi den blomstrer på det her tidspunkt, og derfor er et tydeligt tegn på, at foråret er i gang, men også fordi den blev forbundet med beskyttelse. Det er jo det her, jeg har talt om før. Den har torne, så den beskytter sig selv mod noget ude fra kommende, og derfor bliver den også set som beskyttende. Man havde en meget jornær logik med, at hvis noget beskytter sig selv, så kan den også bruges til beskyttelse. Og det planten gør, det kan den også gøre for mig, kan man sige tænkt man. Og derfor hanger man den op for at skabe beskyttelse for både hjælp og dyrne, alt afhængig af, hvor man lige hængt noget pende. Et af de mest kendte symboler ved Beding, det er majstargen The Maypol, hvor man fælle et træ og fjernede grenene og satte stammen fast i jorden, så den stod der midt i fællesskabet. Som en kæmpe stort. Må man sige det på podcast. Det må man godt. Jeg siger det bare. Kæmpe stort faldet symbol, simpelthen. Og i toppen, der fastgjorde man sådan nogle lange farvede bånd, som så hang ned langt stammen. Og så samlede man omkring den og begyndt at danse, hvor man hver gerne unge piger i øvrigt, men ellers kan det bare være dem, der nu er med til den her fest. Hvær tag i et bånd, og så bevæde man sig rundt om stammen og ind og ud mellem hinanden, kryds hinanden, skiftet retning, og langsomt blev de her bånd vækket omkring stammen i et lag af farver, der flittet sig ind og ud af hinanden. De her farver i bådene, de blev forbundet med forskellige kvaliteter. Altså, grøn blev koblet til vækst og alt det her levende i naturen, og rød blev koblet til krop og varme og livskraft. Gul til solen og lyset og vid til klarhed og nye begyndelser og blå til ro og dybde. Og når de blev flætet sammen omkring den her stang, så samlede de her bånd og farver det, de symboliserede. I hverdagen, der ændrede arbejdet også karakter. Det tidlige forår havde jo handlet om at gøre klar, men denne her tid handlede mere om at passe det, der allerede var sat i jorden. Man holdt øje med væksten og med vejret, og med hvordan det hele udviklede sig. Året var i gang, og det krævede en anden form for opmærksomhed. Det var ikke længere spørgsmål om, Hvornår man skulle begynde. Man var begyndt. Samtidig var det her en tid, hvor relationer og fællesskab fyldte mere. Man samlede og man var mere udenfor. Bedanen blev jo også forbundet med kærlighed og fællesskab og forbindelser mellem mennesker. Og det viste sig den måde, man mødtes og var sammen på. Man samlede omkring bålene og spiste sammen og dansede, og der var sådan en stemning af, at man var mere åbne over for hinanden. Det var sådan en tid, hvor man kunne møde nye mennesker, og hvor relationer kunne begynde. Men samtidig var hverdagen jo også stadig i gang, og arbejdet fyldte sit. Men der var sådan alligevel en anden form for liv og bevægelse i det hele. Der fandtes også sådan nogle skikke som handfasting, hvor to mennesker dande sig sammen eller bandt sig til hinanden for en periode, ofte et år og en dag. Og det var sådan en måde at prøve at være sammen på, hvis man var forelsket og gerne ville giftes med tiden, men hvor man ikke behövde at beslutte alt på forhånd. Man gik ind i relationen, og så så man, hvordan den udviklede sig. Og når tiden var gået, så kunne man mærke efter, om man ville fortsætte eller gå vær til sit derefter. Så Beding var en tid, hvor livet blev ledet sådan udenfor. Man arbejdede, og så mødtes man og tog del i det der, der nu var i gang. Det var sådan en overgangstid, hvor der skete lidt mere, hvor man helt naturligt var mere ude. Og samtidig var det også en tid, hvor alt var lidt mere usikert. Altså, hvis høsten slår fejl, eller dyrene blev syge, eller far brækket ryggen, eller et eller andet, så var man jo priskivet. Så derfor gjorde man alt man kunne lavede de her ritualer og værnet om fællesskabet, og forsøgte at holde sig på god jord med naturen osv. Og i dag gælder det jo måske ikke på samme måde liv eller død om de her ting lykkedes, eller måske gør det. Altså med den måde, vi behandler naturen og ressourcerne og hinanden på, men det er det en anden snak. Men der er jo stadig noget i det. Fordi vi påvirker jo det, vi er en del af. Den måde, vi er sammen med andre på, den måde, vi bevæger os i naturen på, det, vi giver ud, det kommer også tilbage på en eller anden måde. Altså alt er jo energi. Så det der med at værne om det fællesskab, man har, og gøre noget godt for andre og samles og dele noget, det giver stadig mening i dag. Og det samme med naturen, at man bevæger sig i naturen med en form for respekt og opmærksomhed, og er bevidst om, at man er en del af noget, der er større end en selv. Så lad os kigge lidt på, hvad du måske kan gøre i dag. Hvad kan du gøre i dag? Hvordan kan du fejre noget talen i dag? Og hvad kan du egentlig gøre helt konkret. Når man kigger på de her gamle skikke, så handler det jo i bund og grund om at tage del i den tid af året, vi står i. Men så var der jo også bål og ritualer og majstang og have en fasting og alt muligt andet. Og det er jo ikke noget, man nødvendigvis gør i dag på samme måde. Men man kan godt måske tage noget af det med. Altså ikke ved at sådan at kopiere det sådan helt minuutiøst, men ved at plukke det ud og giver mening, og så gør det på sin e måde. Så i stedet for, at det skal være stort og omfattende i dag, så kan det være små ting i hverdagen, hvor du måske stadig er i kontakt med det, der foregår lige nu i den her tid. Altså en god måde at begynde på, det er jo måske at tage noget af det, der foregår udenfor, og lade få en plads i det, man selv gør. Altså gå en tur og tage noget med fra naturen med hjem. Altså grene eller blomster eller blade, eller hvad du lige falder over, og som bruge det til at måske at pynte dine alter med. Eller du kan gøre noget mere aktivt med det, at lave nogle små kreative projekter. Blomsterkranse er et klassisk eksempel. Du samler blomster og grønt og binder en krans, som du enten kan på hovedet, eller hænge op, eller lægger et eller andet sted i dit hjem. Det er sådan en meget rolig og hyggelig proces, hvor man sidder med hænderne i det, der vokser lige nu, og det giver sådan en meget direkte fornemmelse af sæsonen. Og du kan også have noget andet naturpynt, hvor du samler nogle ting ud fra naturen og arranger det i små dekorationer på et bord måske, eller i en skål, eller en vinduskarm, eller ude i naturen kan du også lægge det. Det behøver ikke at være vildt avanceret. Det er mere det der med at tage noget fra naturen og give det en plads i dit eget rum. Og hvis du har lyst, så kan du også lave en lille majstang i en enkel version, hvor du finder en gren eller en pind, og binder noget bånd fast i toppen, og altså, så de falder ned langs siden, og så kan den måske stå i en potte eller et glas eller et eller andet og blive et lille symbol på den tid, vi er i. Og farverne kan du vælge, som du har lyst, eller du kan lade følge de farver, der ofte forbindes med baden, altså grøn eller grønt og rød og gul og hvid eller lyserød. Og hvis du har adgang til en have eller et grønt område, så kan du også lave nogle små frihuse eller fairy homes. Det gør man også meget på den her tid, hvor du bruger bark og sten og mos og grene og sådan noget og bygger noget sådan smot. Og måske stiller det inden for et sted eller ude i din have. Og hvis der er en lille heks gennem i dig, så er det også et rigtig godt tidspunkt at lave sin egen stav eller warnt. Gå en tur og finde en gren, som føles god i hånden. Man plejer ved så sige: nu kan jeg ikke huske det. Jeg tror det noget med at sige, at hvis man holder en gren, så skal den gå fra alboner ud til hånden, finger spidserde, jeg ikke helt klar over det. Hvad giver det? 30 cm noget af den dur. Og så tager den med hjem, og måske slibe den lidt formen den lidt, skærer nogle side græn af eller et eller andet. Og så kan du vælge, om du vil dekorere den med snor eller bånd, eller små ting, fx krystaller eller fjer, eller om du bare vil lade den være helt enkelt, som den er. Og den kan du bruge i ritualer, hvor du samler din opmærksomhed, og sådan tegner en cirkel. Altså den her The Witches Cirkel, eller hvad du mener. Ellers er sådan en warng kan bruges til. Du kan også tage nogle af de her gamle skikke, og lave dem om at bruge dem i en form, der passer ind i din hver en af dem her, det er jo det her med at gå rundt om sit hjem eller sin grund. Gå en runde omkring dit hus eller din lejlighed, eller det sted, hvor du bor. Med det her fokus på at beskytte det, der er dit. Og du kan jo tage noget vand med, for eksempel mådevand, hvis du allerede arbejder med det. Måske har du hørt nogle af mine afsnit her på podcasten, når jeg taler om ritualer til fuldmåder eller nymoner, der snakker jeg tit om det her med at lave månevand. Eller også bare tage noget almindeligt vand i en skål eller en eller anden beholder, hvor du lige holder den i hænderne et øjeblik, og ønsk noget, lægger en intention i det, og så kan du tage og gå og sprøjte, eller hvad kan man sige sprænge vandet lidt undervejs, mens du går, og måske sige nogle ord for dig selv. For eksempel at du ønsker ro eller tryghed eller beskyttelse omkring det sted, du bor. Så kan du også arbejde med ild, hvis du har mulighed for det. Altså, hvis du kan være udenfor, så kan du lave et bål og tænde det, altså hvis du er et sted, hvor det giver mening, eller du kan også bare indebør sætte et stinlys, eller hvis du ikke kan lide åbent ild, så bare et LED-lys, så tændte det, og sidd med det, og lade det være et samlingspunkt for dine tanker. Et sted, hvor du lige stopper op og mærker, hvad der er i gang i dit liv lige nu, og hvad du gerne vil tage med videre ind i den tid, vi går ind i. Og hvis du har lavet et bål eller tænkt sterin lys, så kan du skrive et ønskeled på en siddel at smide den ind i flammerne, eller brænde den over sterin lyset, for at ligesom er sådan at frige ønsket ud i universet. Eller du kan skrive noget, du vil give slid på en dårlig vane, eller en relation, du ikke har lyst til mere, eller minder dårlige mindre tanker eller et eller andet, og så brænde dem for at give slid på det. Hvis du er sammen med andre, så kan du også gøre noget af det samme. Altså bære teen handler jo også om fællesskab. Og det kan jo være noget så enkelt, som man spiser et måltid sammen, eller er ude sammen, eller bare bruger tid sammen på en anden måde. I en anden måde, end man måske har gjort hen over vinteren. Så hopp over et lille bål eller et sterin lys, måske bare sammen, eller smidt sædler ind i bålet sammen, eller et eller andet i den tur. Mad og festligheder. Maden ved bæreen hænger jo også helt naturligt sammen med den her tid på året, vi står i. I det gamle bundessamfund, der var vinterens forård jo ved at slippe op nu. Og det, der blev sået i foråret tidligere end maj, det var jo i gang med at vokse, men det var jo endnu ikke helt klar til at blive hystet i større mængder. Så man var sådan lidt mellem to sæsoner, hvor man både begyndte at få adgang til noget frist igen, men også stadig brugte det allersidste fra vinteren. Noget af det første, der dukker op u i naturen, det er jo de vilde urter. Brandenældre, skvær og kål, mælkebøtteblade, ramfløj og sådan nogle ting. Det har jo været brugt i mange generationer. De er tilgængelige lige nu, hvor man har brug for det. Og dem kan man jo bruge i supper eller brød, eller bare tilberet den helt enkelt, en omellet eller et eller andet. Og de gav jo kroppen noget af det, den havde brug for efter vinteren. Samtidigt begynder der også at ske noget med dyrenne. Nu hvor de er kommet ud på græs, så får de jo frisk føde. Og det kan mærkes på det, de giver. Der kommer mere mælk. Måske ikke mere mælk, men den ændrer sig i hvert fald. Den bliver mere fed og fyldig. fordi dyrene spiser mere frisk grønt nu. Og det betyder, at der er mere af den her lidt mere fede og fyldig mødukt, som man kan lave smør og ud. Noget, der også hører til den her tid, det er majvin eller maybow, tror jeg, de kalder det på tysk. Som man laver på skovmærke. Sovmærke, det er en plante, der typisk er klar her omkring belting, og som giver sådan en mild og lidt sødellig smag, når den trækker i vin. Og der skal du bare lige være ops på ikke at bruge alt for meget skovmærke. Den indeholder faktisk et stof, der er lettere giftigt i forstå mængder. Jeg skal ikke forskrække jer. Det er jo ikke sådan, at man falder død om, men altså tæt lige op på det, og så holde jeg til de angivelser og måle de her mål, jeg lige giver her. Men hvis du har lyst til at prøve det selv, så kan du lave den her helt enkle majin derhjemme. Der skal du bruge en lille håndful frisk skovmærke, en flaske vidn og lidt sukker eller hånd, og så eventuelt et par citronskiver, eller sådan en apelsinskiver, eller et eller andrus. Så gør du det, at du lader skovmærken ligge og tørre et par timer efter du har lukket den, så lægger den i en kararafel eller en skål og hælde vinnen over. Og så lader det trække i cirka en halv til en helt time, og så tager skovmærken op igen, for den kommer altså til at smage rimelig kraftigt igennem. Og så smag det her til med sukker eller hånd. Og tilsætter eventuelt lidt citrus, og så lader stå lidt. Og så verder det gerne koldt uden foret til det. Og nyt det sådan. Og som sagt, altså mængden af skovmærke måske moderat. Altså smaget er tydelig og træder hurtigt frem. Så det giver sådan en. Du skal ikke lade den trække over natten. Så bliver det forkræftet, måske. Men det kan du selv smætter frem til. Men det giver sådan en mild og afrundet drik, der passer fint til den her tid på året, og til den måde, man traditionelt har brugt det, der vokser omkring en. Og noget andet af det, der også giver meningen på den her tid, det er at lave en kan man sige, at lave en piknik. Men altså lave en piknik. Og tage det hele med ud. Altså pakke en piknikkur med noget af det, du selv har lavet, eller bare det, du har lyst til at spise. Og det kan være helt enkelt. Altså lave en omelette, eller en fritata, eller hvad sådan noget hedder, med nogle af de der urter, der er i sæson lige nu. Branden eller ramslø, eller hvad du lige sådan lige kan finde. Eller bag et brød med nogle af de her urske og tage et godt brød med ud, og måske noget smør eller ost. Og så skærer lidt frugt, og et eller andet, der er nemt at dele. Og hvis du har lavet den her majvin eller maybeball, så er det jo også oplagt at tage den med i piknikkåren. Og så finder et sted, hvor du har lyst til at være en park eller u i skoven, eller ved vandet, eller et eller andet i nærheden af dig, hvor der er et ro. Og sætte dig der og spise. Enten sammen med nogle andre, eller bare for dig selv. Alder, farver og symboler ved bald sæd. Et alder ved bald sæen, det er et sted, hvor du samler nogle ting, som passer til den her tid på året, vi står i. Det kan være en vinduskarm, eller en hyldurytter, eller et lille bord. Eller toppen af en skænk eller sådan en lav reol. Og ved bald teen, der giver det jo god mening at tage noget af det her friske grønne med ind. F.eks. bøgrene er et godt eksempel af, at de har den der helt lysegrønne farve, når de får over stå og folde sig ud, som kun lige er der lige nu. Så sætte dem i en vase og ny dem. Eller tag blomster ind. Pas jo også godt. Det kan være en lille buket, du selv går og samler, eller bare et par enkelte stilke, som du sætter en vase. Eller tager nogle ting med ind fra naturen, så små sten eller grene eller blade. Og lægge det i en skål, eller bare lade dem ligge for sig selv på alteret. Og hvis du bruger højdelse, så kan du også stille det frem og tænde det. Og når du tender det, så giver det sådan en dejlig duft i rummet, og skaber sådan en særlig stemning. Du kan jo tænke det, for eksempel når du sætter dig foran alteret, og måske sådan lige giver dig selv et øjeblik for dig selv, eller sidder og mediterer foran alter, eller jeg bare gerne vil have rog. Og så kan du også pynte alter med noget af det, som du føler er sådan lidt mere personligt for dig. For eksempel nogle billeder af noget af din familie eller børn, eller kæledyr, eller andre små ting, eller figurer, som betyder noget for dig. Allez tegninger, dine børn har lavet til dig, eller hvad det kan være. Altså pynte med lige præcis det, du synes, giver mening for dig, og som gør dig glad lige nu. Og til sidst kan du sætte nogle lys på alt, et eller flere lys, altså det kan være helt almindelige hvide lys, hvis ikke du har andet. Men du kan også vælge nogle farver, der passer til baden. Og farverne hænger jo tæt sammen med det, der sker ude i naturen lige nu, og kan symbolisere noget, du gerne vil have fokus på, måske. Så fx grøn, det peger jo på alt det, der vokser lige nu, altså bladet og græs og nye skud, som folder sig ud over det hele. Det er jo farven på liv og bevægelse. Eller du kan vælge rød, der hænger sammen med varme og livskraft. Den har sådan mere kropselig energi, og forbindes også med ilden, som jo også spiller en vigtig rolle her ved bald tænke. Vid er mere passiv, den kan stå for alt, men den giver også en lethed og en klarhed. Den skaber ro og samler det hele. Så hvis du ikke har andre farver end vid, så brug den. Ellers skal du også vælge lyseret. Det ligger jo tæt på det her med blomstringen, og forbindes med kærlighed og relationer og det her, der åbner sig mellem mennesker lige nu. Og så er der den her gule farve eller gylden, hvis du får fat i guld lys, fx. Det peger jo på solen og lyset. Den her varme, der har fået fat, og som får det hele til at vokse. Så ja, du kan jo prøve at vælge en eller flere af de her farver, og lade dem gå igen. Både i lysene, men også i blomster, eller noget af det andet, du har stående. Så på den måde så hænger det hele sammen og understøtter den her tid, vi er i et alter ved bældsæden, det må jævdigt gerne ændre sig undervejs. Du kan flytte rundt på ting, og tage noget væk efter hånden, eller lægge noget nyt til undervejs. Så der følger den her vækst, der er ude i naturen lige nu, hvor alting vokser og folder sig ud. Urder ved Baldane. Urder ved bald train hænger jo tæt sammen med den her tid på året, vi står i. Det er den her periode, hvor vinterens forråd er ved at slippe op, og hvor det, der er sået i foråret stadig i gang med at vokse, men endnu ikke er klar til at blive høstet endnu i større mængder. Så man står lidt midt imellem det der, hvor der er bevægelse og vækst, men hvor det stadig er begrænset af det, der kan hentes direkte ind fra markerne. Og derfor har det jo også i mange generationer været vigtigt at kende de vilde urter og bruge det, der er voksede lige omkring i ude naturen som en helt konkret måde at få næring og vitaminer på her efter vinteren. Og vi har jo allerede været inde på nogle af de urter, der dukker op på den her tid, altså brandenælle eller melkebytteblader og skvalg og kål og ramstøg og skovmærke til megetbilen. Men her i det her afsnit, der summer jeg ind på tre urter, som jeg synes passer særlig fint til Bad Tægen, og som både har været brugt praktisk i hverdagen og også. Jeg har haft en plads i folketroer og traditioner. Og det er krobynke, hvidtørn og rødkløver. Nu må I måske lige bære lidt over med mig, kære lytter. First kastet mig ret meget over det her med urder. Sidste år, der tog jeg et kursus i urder og deres medicinske virkning, og hvordan man kan lave tingur, salver og urteudtrækker og alt muligt andet. Og jeg gik virkelig ind i det med liv og sjæls. Og jeg har altid syntes, at det her var spændende, men det her gjorde, at jeg kom endnu dybere ned i det, og nu ved jeg faktisk en hel del om en række urter, hvis jeg skal sige det selv. Så det er også derfor, jeg har valgt at tage de her urteafsnit med her under hver sabat. Fordi jeg simpelthen har lyst til at fortælle om dem. Så det bliver måske en lille smule langt det næste afsnit her, men jeg håber, I vil være med, for det er virkelig spændende. Så altså gerne ud og se, om I kan finde dem i naturen. Jeg lægger også nogle billeder op på min hjemmeside under det her indlæg om baldane, så I forhåbentlig kan genkende dem. Men altså lige præcis de her tre urger, jeg har valgt. Det er nogen, de fleste godt kender eller have set før. Og så kan I jo starte helt enkelt, f.eks. bare med at lave en kop te af de her urter, og hvis I så bliver nysgerrig og gerne vil vide mere om, hvad man ellers kan bruge dem til mere end det, jeg siger her nu i det kommende her afsnit med urderne. Men så må I endelig søge videre selv på, altså Google det eller et eller andet, eller skriv til mig, hvis det er. Jeg vil meget gerne svarre og dele noget mere omkring det, hvis der er noget. Men lad os hoppe ud i det. Kropynke, ar termiser. Gropbynke, det er en af de urder, som man ofte går forbi uden rigtig at lægge mærke til den, men den vokser altså rigtig mange steder. Man kan finde den langs veje og vestier og i rabatter og tæt på bebyggelse. Og den står lige nu er den ikke så høj, men senere på året, når den er fuldt udvokset, så kan den altså blive op til 2 meter høj. Men på den her tid af året, så er den altså lidt mindre. Bladene allerede fremme. Og det er altså, man blandt andet kan bruge. Og bladene kan man bruge til te fx. Den har en lidt bætter smag. Og det er netop også den her bedre kvalitet, der gør, at den virker rigtig godt i forhold til fordøjelsen. Den bliver traditionelt brugt mod at fremme fordøjelsen mod oppudsethed og luftig navven og sådan. Ford der er det, at når urne er bedre, så sender de et signal via naverne til hjærnen om, at det her er bittert. Og når hjjernen får det signal, så sender den beskedet videre til fordøjelsessystemet, så der bliver frigivet spødt og mavosyre galde og fordøjelsesensymer. Det gør, at kroppen bedre kan nedbryde maden og optage næringstoffer. Og effekten sker faktisk allerede før maden er nede i maven. Det starter op i munden, hvor kroppen gør sig klar til det, der kommer. Men hvis man tilsætter sukker og dæmpe den her bedre smag, eller får den til at forsvinde helt, så sker der ikke det samme. Altså bliver de her bedre receptorer ikke aktiveret, og signalet til hjerne bliver sværere eller udbliver. Og så bliver fordolsesresponsen altså mindre. Så det handler om at lade den her bedre smag være der og tage den med, hvis man gerne have den her virkning. Og når jeg siger, det er godt for fordøjelsen, så er det på flere måder. Altså når du smager noget bidt, så producerer kroppen mere mavesyre. Og det hjælper med at nedbryde maden bedre, især protein. Og samtidig stimuler det også galden, altså liv og galleblæder, så de kommer i gang. Så der kommer mere galle, og det er vigtigt for at nedbryde fedt at optage de fedtløslige vitaminer A, D, E og. Og der bliver også friket flere fordøjelsesensymer, så maden bliver mere eller bedre nedbrudt. Og kroppen får mere ud af det, du spiser. Det kan også hjælpe mod oppustethed, fordi fordøjelsen kører bedre, altså, så man har mindre luftig mavene, mindre tunghed efter måltider. Og derudover kan de bedre smager også være med til at regulere apetit, så de kan dæmpe sukketrang og gøre, at man føler sig mere midt. Og så støtter de også leveren, altså hvor de så hjælper kroppen med at udrense og afgi. Så der er rigtig mange gode grunde til at lade være med at overleve den her bedre smag, når du smærer noget bedret, og det gærer alt bare bært. Det er et signalstof, og hvis man ikke smærer det bedre, så bliver signalet ikke selv videre, og så sætter det ikke det hele i gang på den samme måde. Gropbynke er også en ur, der virker på nervosystemet. Den bliver beskrevet som en nervetonik, som kan være med til at skabe ro og balance, særligt i perioder, hvor man er lidt stresset. Og det passer jo meget godt til den her tid på året, hvor tempet begynder at stige, og hvor der kan være mange ting, der fylder og er i gang. Grovbynke har også haft en plads i den mere rituelle brug af urder. Den er blevet forbundet med drømme, og med det, man kalder lucid dreaming, altså klar drømme. Kan man nærmest oversætte det til på dansk. Der er nogen, der vælger at drikke en kop te indentid, eller bruge det som røjelse. Og så lægger så sover og have en drømmedbog liggende ved siden af sengen, så man kan skrive sin drømme ned, når man vågner. Historisk har grøbyn også været brugt som krydderi. Den blev kaldt Fattimanspæver, fordi pæver en gang i tiden i morgen var en dyr varer, som ikke alle havde råd til. Og i sensommeren og det tidlige efterår, så kunne man altså gå ud og samle frøden fra grøbyn og brug dem i maden som en erstatning. Så det fortæller noget om, hvordan man brugte det, der vokset omkring en og fandt løsninger med det, man havde hvidtørn. Hvidtørn er en af de planter, der virkelig hører den her tid til. Det er en busk eller et lille træ, så man møder rigtig mange steder i landskabet i hegn eller langs stier og i udkanten af skove. Og når man først lærer den at kende, så opdager man, hvor meget der egentlig er af den. Man kan næsten ikke gå en tur i Danmark uden at stå på vidtørende et eller andet sted. Og det er nu, man begynder at kunne samle blade, og i løbet af mig, så sprænger blomsterne også ud. Og det er netop derfor, at den så tydeligt hører til omkring beltængen. Når den står i blomst, så er det et af de mest klare tegn på, at foråret er i fuld gang, og naturen er i bevægelse og fylder mere og mere. Både blomster og blade kan bruges, og en helt enkelt måde at lave og bruge dem på, det er at lave te på dem. Man kan også lave tænker eller tørben og gennem den til senere på året, så man stadig har noget af foråret med sig, når vi bevæger os videre ind i sæsonen. Og senere på året, der kommer bærerne, som vinder i sensommer og efteråret, og det hænger tit på busk langt ind i vinteren. Hidtøren bliver regnet som en af de her klassiske hjerturder. Den bliver brugt til at støtte kredsløbet og hjertets funktioner. Mange kender den netop for den virkning. Og det er blandt andet fordi den styrker hjertets pumpekraft. Den indeholder flavonider og brugyanider. Ja, jeg skulle lige have tungen munden her, som hjælper hjertet med at trække sig sammen bedre og pumpe blodet rundt mere effektivt. Så det giver en bedre blod cirkulation og sådan en mindre belastning af hjertet. Og den udvider også blådkarne og får den til at slappe mere af. Det giver en bedre blødgennemstrømning og en lavere modstand i kredsløbet. Og derudover kan den være med til at stabilisere hjerterytmen. Så hvis man oplever uro i hjertet eller sådan en lettere rytmeforstyrelser, så bliver den også brugt der. Så den har sådan en mild beroligende effekt og påvirker også nervosystemet lidt. Den kan give mere ro i kroppen og mindre spænding, og det hjælper også hjertet indirekt, fordi det er jo ikke godt at have for meget stress i kroppen. Og så kan den også støtte ved let for højet blodtryk, fordi den udvider blodkarne og forbedrer cirkulationen, så den kan være med til at holde blodtrykket mere stabilt. Og hvis man arbejder mere i dybden med hvidkørn, så bruger man både blade og blomster og bærer, fordi de her alle tre ting til sammen giver den fulde effekt. Men bærerne kræver altså lidt mere forberedelse, og de skal også høses på forskellige tidspunkter. Så der må man jo tørre at gemme de her ting for at kunne lave så en kop te eller ting eller et eller andet, hvor man bruger alle tre dele sammen. Bær blade og blomster. Men bærerne, hvis de er tøret, så er de jo hårdere. Der skal man altså lige smre dem et kvarters tid, så indholdstofferne kommer rigtig frem. Hvor de andre ting skal måske bare lige overhældes med varmt vand i nogle minutter. Men der skal bærerne altså lige have et opkående. Nå, det må I læse om på nettet ved stænger. Men samtidig så har vidtørende altså også en lang historie i folketro og traditioner, som passer meget fint ind i den her tid på året. Den vokser ofte i overgangen i landskabet i sådan hegn og skært, og derfor bliver den set som et træ, der står mellem forskellige steder. Og det gjorde, at man får bandt den med det, man ikke nødvendigvis kan se direkte. Det her med sløget mellem verden, der var tyndere, som jeg har talt om før. Så den bliver mange steder omtalt som et træ, der står tæt på det første snakket om naturvæsen og det under hjørligt så også nogle ting. I kaltisk folketrog blev vidtørt betragtet som et tr, man havde respekt for. Især hvis den stod alene i øvrigt. Så lod man den stå i fred, og nogle støder lagde man måske små gaver ved den som en måde at anerkende det, man delede landskabet med. Det kunne være måske lidt mælk, eller brød eller blomster. Sådan en helt enkelt ting, som man lagde som en gave eller en gestus. Omkring Beltine, der blev vidtørn brugt helt konkret. Man tog grene med blomster ind i hjemmet, eller satte dem ved dørre, fordi de blev forbundet med livskraft og vækst og kærlighed. Den rige blomstring, gjorde den til sådan et tydeligt billede på det, der sker i naturen lige nu. Og derfor bliver den sådan en naturlig del af den måde, man markerede tiden på. Og samtidig blev den, det har jeg vist været inde på brugt som beskyttelse. De her kraftige torerne gjorde, at man opfattede den som noget, der kunne holde noget væk, og derfor hanger man den op, eller lavet den over dør, eller i stallen for at skabe tryghed og beskyttelse omkring ens hjem eller ens dyr. Så det var sådan helt konkret måde at arbejde med det på i hverdagen. I forhold til relationer og kærlighed, har den jo også haft en plads. Fordi den blomstrer så rigt og tydeligt lige nu, så blev den forbundet med frugtbarhed og forbindelser mellem mennesker, og den kunne indgående i ritualer, hvor man arbejdet med netop det her med at mødes og skabe bånd og lade noget vokse. Og hvis man ser på det i dag, så giver det jo god mening at bruge hvide tørn som en plante, der både støtter hjertet helt fysisk, og samtidig også bære de her andre lag med sig. Så man kan jo tage en gren eller flere med ind og stille på sit alter, eller sætte en gren ved en dør, eller have den med i ritualer. På den her tid af året, der giver det jo selvfølgelig bedst mening at starte med bladerne og blomsterne, fordi det er det eneste, der er der lige nu. Så en kop te lavet på dem. Det er sådan en mild, og let. Det er en god måde at starte med at arbejde med den her plantebå. Rødklever. Tfoleum partense. Rødkløver er en af de planter, som de fleste kender, og som man begynder at lægge mere mærke til her fra maj og hen over sommeren. Den blomster fra maj til september, og vokser jo mange steder i enge og på marker og langs stier og i kryvtekanter. Og når man først lige får øje på den, så ser man den næsten overalt. Og man kan godt forveksse den med andre køverarter, men det gør altså ikke så meget i praksis. Der er ikke noget i den her gruppe, som man normalt skal være bekymret for i forhold til giftighed. Hvis man gerne vil kende rødkløver mere præcist, så er et af de tydelige kendetegn den her hvide marmorering på bladene. Det er den, man kan kigge efter, hvis man vil være sikker. Og der lægger jeg altså inde på min hjemmeside, under det her med urterne, der ligger jeg billeder af de forskellige tre urter, så man så kan I kigge efter de her hvide marmorering. Men som sagt, der er ikke noget bange for. Men det er altså blomsten, man bruger. Og den kan jo selvfølgelig samles gennem hele blomstringsperioden, og det er jo en plante, der er nemt at arbejde med. Man kan jo samle de her blomster og tørre dem og gemme den, som man også har til senere, eller man kan også bare bruge dem friske. Og rødkleren bliver ofte brugt i forhold til kvinders cyklus og hormonbalance. Den er især kendt for sin virkning i overgangsalderen. Og det hænger blandt andet sammen med, at den indeholder nogle plantestoffer, der kaldes fytoøstrogener. Det er stoffer, som minder om kroppens eget østrogener og som kan binde sig til de samme receptorer. Det betyder, at den kan give sådan en mild støtte til kroppen, når hormonerne svinger, eller når der er mindre østrogen til stede. Det er blandt andet der, for den bliver brugt i forhold til menstruationscyklus, hvor hormonerne naturligt bevæger sig op og ned. Der kan den så være med til at skabe lidt mere ro i skift, der sker undervejs. Men det er altså især i overgangsalderen, at mange kender den. Når østrogenniveauet falder, så kan det give symptomer som heddetur og sødetur og uro og søveproblemer. Og her kan rød kluge være med til at dæmpe noget af det, fordi den går ind og efterligner noget af Østrogenets virkning, bare i en mildre form. Samtidig har den også en mere generel virkning i kroppen, hvor den kan støtte både kredsløb og knårler. Det er ikke noget, der virker hurtigt eller voldsomt, men mere noget, der kan støtte over tid og hjælpe kroppen med at finde lidt mere balance i det her i gang. Som te er rødkøver mild og behagelig. Den har sådan en rolig og blid virkning. Og mange bruger den som en daglig kop te, når man gerne vil støtte kroppen lidt ekstra, eller finde lidt ro i kroppen. Og den kan også bruges udvorts, altså uden på kroppen, eller hvad man siger. Man kan lave sådan en salve eller en kræme, eller man kan bare brykke en stærk te og så bruge den direkte på hulden. Den kan blive brugt til at lindre kløge, eller indsigt sådan en eksemer, sureris. Forskellige former for hudirritation. Det er sådan en enkelt måde at arbejde med den på, hvor man bruger det, man har samlet helt konkret. I forhold til folketro og traditioner, der fylder rødkler måske ikke helt det samme som f.eks. hvide tvørn, men den har alligevel haft sin plads. Selvom man måske ikke talte om hormoner eller overgangsalder på den her måde dengang i gamle dage, så kendte man jo alligevel til virkningen gennem erfaring. Altså man vidste, hvilke planter der hjælp i bestemte situationer. Og rødkluver har sandsynligvis også været brugt i forhold til kvinder, når kroppen var i forandring. Man ville nok ikke have forklaret det, som vi gør i dag, men mere som noget, der skabte ro eller balance i kroppen. Så selvom af sproget måske vart andet, så har erfaringen med planten formentlig været der lige ved. Og så har kløver generelt jo været forbundet med hel. Især hvis man taler om fyrkløvet, som mange jo kender som lidt tegn på help. Og rødkløver har jo den sammenhæng været sådan en del af det samme billede af noget, der bringer noget godt med sig, som knyter sig til det levende og det fruede landskabet. Og samtidig har den jo også bare ligeså mange andre længter. En del af det, man samlede og brugte i hverdagen. Det var sådan en plante, man kendte, og så man brugte, når man havde brug for noget, der kunne støtte kroppen eller lindre noget helt konkret. Så samlet den, eller tørten, laver en kop te, eller brug den på huden, hvis der er behov for det. Det er en plante, der er lige til at gå til. Og som passer godt ind i den her tid på året, hvor det hele vokser og er i gang. Når man ser på de her ur samlet, så giver det et ret fint billede af den tid på året, vi står i. Det er jo planter, der vokser lige nu, og som er tilgængelige selvfølgelig, og så man kan gå ud og samle med det samme, hvis man har lyst. Og de kræver jo ikke det store. Man kan bare tage lidt med hjem, og måske tørre, laver en kop te, altså det friske plantateriale. Brug det helt enkelt i hverdagen. Og det hænger jo sammen med den måde, man altid har brugt naturen på. Man har taget det, der var, og brugt det på en måde, der gave mening i den tid, man stod i. Og det er jo også sådan lidt sådan, at man kan arbejde med det i dag. Altså gå en tur og lægge mærke til, hvad der vokser, plåkid af det med hjem og prøve det af. Det behøver ikke være meget mere kompliceret end det. Det er bare sådan måde at prøve at være lidt mere i det, der allerede sker omkring os. Men altså være selvfølgelig lige ops på, at det ikke er giftigt. Det indre arbejde ved bald ting. Hvis vi skal snakke om det indre arbejde ved. Så er det jo egentlig ikke fordi, at man skal til at finde ud af en masse nyt. Det er mere så en fornemmelse af det, man allerede har haft i gang, at de begynder at røre på sig nu. At der er noget, der gerne vil lidt mere udfylde, have lidt mere plads i ens liv. Og så kan man mærke, at man måske får lyst til at gøre noget mere ved det. Så det kan bare være sådan helt små ting, at man får skrevet til nogen, man har tænkt på, og får skrevet til. At man får taget hul på et eller andet, man har haft liggnet. At man siger ja til noget, man godt kan mærke, at man egentlig har lyst til. Det er sådan en sådan en. Der er sådan en fornemmelse i tiden, en bevægelse i tiden, som gør det lidt lettere at gå med det, der allerede er i gang. Og samtidig kan man også begynde at mærke lidt tydeligere, hvad der egentlig betyder noget. Hvad man har lyst til at bruge sin tid på, hvad der føles rart, hvad der måske ikke føles ret mere. Og det kan jo vise sig helt konkret i hverdagen, at man vælger noget til, eller give lidt mere plads til det, man godt kan mærke, at man gerne vil. Og så er der også noget med kroppen på den her tid. Man får måske lidt mere lyst til at være i gang og være ude og bevæge sig, mærke sig selv på en anden måde. Det kan jo være så simpelt som at gå en tur og lige lægge mærke til, hvad der er omkring i. Eller bare være lidt mere til stede i det, man gør i løbet af dagen. Så det indre arbejdet ligger, ikke kun op i hovedet, det ligger også i det, man gør, og i den måde, man er i sit eget liv på. Og så er der jo relationerne, man får måske lyst til at være mere sammen med andre, mødes, snakke, grinne, være ude sammen, eller bare være lidt mere nærværende med de mennesker, man allerede har i sit liv. Der er sådan en åbenhed i det hele, hvor det bliver lidt lettere at være i det, der nu engang opstår mellem mennesker. Og så kommer vi selvfølgelig til det her med kærlighed, fordi det fylder jo rigtig meget ved bald talen. Og mange steder, der bliver det meget koblet op på det her med forelskelse og tiltrækning og det fysiske mellem mennesker. Og det er der jo også en energi af, men det er altså ikke kun det. Og der er også mange, der ikke har en kæreste. Det har jeg ikke selv, for eksempel. Eller folk, som ikke har lyst til at date, eller som bare har lyst til at være i deres eget. Og der kan man altså også tage den her samme energi og vendte ind mod sig selv. Hvor man sådan virkelig gør noget rart for sig selv. Nå selvkærlighed her. Tage et bad, hvor man gør lidt ekstra ud af det. Måske med en øle, der dufter godt, eller nogenblade, eller et eller andet, man kan lide. Og ja, altså sådan blomsterblade i vandet, rusinblade, lægendblade, hvad det kan være. Gør det til sådan en lille oplevelse, hvor man bare sådan er i det og nyder det. Så smør der ind i noget olie eller krem bagefter. Sådan stille og roligt. Bare hver et egen krop på en rær måde. Man kan også måske lave noget mad til sig selv, som man virkelig har lyst til. Noget, at man glæder sig til at spise. Det kan være alt mulige sushibdler i kai, hvad det end kan være. Altså bare det her med, at man lige kræver lidt om sig selv. Og så er også det her med at se på, og accepterer sig selv. Altså stil dig foran spejlet efter det her bad måske. Altså nøgen, og bare kigge på dig selv. Se din krop, som den er med det hele, alle delterne, og hvad det end kan være hænge, brysterne og det hele. Og så st og sige til dig selv, at man er dejlig. At man er hver at elsker, at man godt må være her. Det er også kærlighed. Det er også sådan en del af det her indre arbejde ved bredt af det. Og så er der også livskraften i det. Den her følelse af noget er i gang, at der er noget, der vokser enten i ens liver eller udenfor. Så det kan være, at man får lidt mere energi til det, man er i gang med, eller man begynder at mærke en glæde i det, man gør. Og der handler det jo egentlig bare om at følge med og følge det. Lægger mærke til det. Give det lidt plads. Så det inden arbejde ved bældet, handler jo egentlig bare om at være med i det, der allerede er i gang. At gå med det og give det plads og se, hvad det udvikler sig til. Opumeringen. Vedet sagen markerer det her sted i året, hvor det hele er gået i gang. Det, der begyndte tidligere på foråret, er kommet i gang for altbor, og man kan mærke det både i naturen og i sin hverdag. Det grønne fylder og dage og lyser. Der er en anden energi i det hele, hvor man får lyst til at være mere ude og være mere sammen med andre og få taget fat på det, man har gang i. Og så er det også en tid, der hænger sammen med frugtbarhed og relationer og fællesskab. Noget vokser, noget udvikler sig, noget begynder at fylde mere. Det kan være noget i dit eget liv, du er allerede i gang med, som begynder at tage lidt mere plads, eller noget, du giver mere opmærksomhed, fordi du kan mærke, at det betyder noget for dig. Og samtidig hænger bald genet også sammen med de her gamle skikke, hvor man arbejdede med ild og planter og ritualer for at passe på det, man var afhængig af og støtte det, der var i gang. Så det var sådan måde at forholde sig til en tid, hvor der var meget på spil, og hvor man gjorde det, man kunne med det, man nu engang havde. Så i dag kan man tage noget af det her med ind i sin hverdag på en måde, der giver mening for en selv. Det kan være gennem små ting, man gør, altsem det, man laver, det, man spiser, eller den måde, man er sammen med andre på. Så det kan være helt enkelt, og også stadig føles vigtigt. Men altså, bald tragen, det er den tid på året, i hvert fald, hvor man kan mærke, at det hele er i gang, og hvor man selv begynder at tage mere del i det. Man får taget fat på det, man er i gang med at være mere sammen med andre, og give lidt mere plads til det, der betyder noget. Tak for at lytte med i dag. Jeg håber, at denne episode har givet dig en fornemmelse af den tid, vi står i, og hvad bad ting handler om. Måske har du lyst til at komme lidt mere ud i naturen, eller prøve en af de her små ritualer, jeg har fortalt om. Eller måske finde nogle vilde urter og dykke ned i det spændende emne. I så fald vil jeg blive rigtig glad, hvis du har lyst til at give podcast, nogle stjerner, eller dele episoden med en, du tænker også kunne synes, det var spændende. Det hjælper andre med at finde vej til podcasten og til det indre arbejde, som vi laver her sammen. Og hvis du heller vil læse alt det her, jeg har sagt om Bald Tane i ro og mag, så ligger det altså også som et indlæg på min hjemmeside din indrejse.org. Og der kan du tage dig tid og læse det hele i dit eget tempo. Så igen, tak fordi du lyttede med. Velkommen til Bad Tane i godt år og fred.