#125: Månedsalmanak Juni 2026

I den her månedsalmanak for juni bevæger vi os gennem den lyseste tid på året og ser nærmere på de steder i måneden, hvor noget træder lidt tydeligere frem. Både på himlen, i naturen, i månecyklussen og i de gamle traditioner og mærkedage, der hører juni til.

Vi dykker blandt andet ned i midsommeren, Sankt Hans, sommersolhverv og Litha, Grundlovsdag, Valdemarsdag og egetræets periode i den keltiske trækalender. Jeg fortæller også om juni månedens gamle navne som skærsommer og midsommermåned, og om gudinden Juno, som juni oprindeligt er opkaldt efter.

Samtidig ser vi på de astrologiske bevægelser og månefaser, som præger juni 2026. Blandt andet Merkur i Krebsen, Venus og Jupiter i Løven, Chiron i Tyren, Merkur retrograd, nymånen i Tvillingerne og fuldmånen i Stenbukken.

Undervejs kigger vi også på naturen i juni. De lyse aftener, fuglesangen, hyldeblomsterne, midsommerstemningen og den særlige følelse af sommer, begyndelser og afslutninger, som fylder den her tid på året.

Til sidst dykker vi ned i gamle danske vejrvarsler for juni og den måde, mennesker gennem tiden har forsøgt at forstå årets rytme gennem naturen og vejret omkring dem.

Så lav dig en kop te, sæt dig et sted, hvor du kan være lidt i ro, og lad os sammen bevæge os gennem juni måned og alt det, der folder sig ud i årets cyklus lige nu.

Transcript

SPEAKER_00 0:01

Velkommen til din indre rejse genom årets cyklus. I dag dyker vi ned i måned salmanakken for juni måned 2026. Så lav dig en kop te, sæt dig et sted, hvor du ikke bliver forstyret, eller tag podcasten med ud på en stille gåture i sommerlyset. Sammen skal vi bevæge os gennem juni og kigge nærmere på de steder i månaden, hvor noget træder lidt tydeligere frem, både oppe på himlen og nede på jorden i naturen, i månedcyklussen og i de gamle traditioner og mærkedage, der hører den her tid på året til. Vi skal blandt andet omkring midsommeren, Samtans Grundlovsdag, Valdmarsdag, sommersolværv og etræds periode i den kendte trækalender. Og så ser vi selvfølgelig også på de astrologiske bevægelser og månefaser, som præger julende 2026. Nogle af de astrologiske transiter kommer jeg også til at folde meget mere ud i mine uli astrooverblik og i særskilt afsnit her på podcasten. Men altså her i måned salmanakken, der bliver det mere det her store overblik gennem juni måned, hvor vi stillet og roligt bevæger igennem kalenderen og ser på de dage, hvor noget fylder lidt mere i årets rytme. Men lad os begynde med at kigge på naturen i juni. Juni er jo den måned, hvor sommeren for alvor folder sig ud. Lyset fylder næsten hele døgnet nu, og særligt omkring midsommer, der føles det næsten, som om dagen ikke rigtig slipper taget. Morgenerne begynder tidligt med fugle sang uden for vinduet, og aftnerne bliver hængende længe i det bløde lys hvor himlen stadige lys langt ud på aftenen. Det er en anden slags måned end maj. I maj mærker man tydeligt alting spring ud og begyndte. I juni står naturen mere fuld og frulig omkring os. Træerne er tætte og grønne nu, hægne vokser hurtigt i mange steder føles landskabet næsten tungt af liv. Og det er også nu, man begynder at lægge mærke til duftene på en anden måde. Hyldeblomsterne springer ud og fylder luften med den her søde næsten sommerlige duft, som mange forbinder med julen. De vilde roser blomstr langs stier og hegn, og nogle steder begynder markblomster, valdmurder og farv, grøftekanter og eng. Der er også mere lyd i naturen nu. Bigerne summer omkring blomsterne, vinden bevæger sig gennem trakronerne, fuglene fylder de tidlige morner og senere aften med sang. Nogle steder kan man høre mågerne ned fra havet, eller børn, der leger ude sent på aftenen, fordi lyset stadigt af der. Julen er også den måd, hvor mange begynder at flytte mere af livet udenfor. Man spiser aftensmad på altanen eller ude i haven. Man sidder længere ude om aften og tager flere turer til stranden eller skoven. Vinduer og dørre står åbne, og sommeren begynder at fylde mere i hverdagen. Det er også her i juni, at man begynder at mærke midsommerstemningen komme tættere på. Sankt handspålene begynder at dukke op rundt omkring. Der bliver sådan en særlig stemning i de lyse aften, hvor man næsten får lyst til at blive ud længere, bare fordi luften føles blød og lys. Og så er juni også tæt forbundet med afslutninger og overgange. Skoleåret slutter mange steder. Studenterne springer ud, man begynder at kunne høre hården fra studenter vognen rundt omkring i gaderne. Der er noget særligt over den stemning, noget med begyndelser og afslutninger på samme tid. Sommeren åbner sig og mange står lige på kanten til noget nyt. Samtidig er der en ro i juni, som er anderledes i forårets mere restløse bevægelse. Naturen har fundet sin ritme nu. Tængen vokser i deres eget tempo, og man mærker lettere den her følelse af bare at være i det, der er omkring eng. Juni er en måned med lys og varme og liv og fællesskab. En måned, hvor naturen står stærkt omkring os hvor sommeren for alvor begynder at føles virkelig. Mådens navn Juni, skærmer og junet. Navnet juni har rødet tilbage i den romerske kalender og forbindes med Gudinden julet. Junnu var en af de vigtigste gudinder i den romerske mologi, og hun blev blandt andet forbundet med kvinder, ægteskab, fødsel, familien og også beskyttelse. Hun blev set som en gudinde, der passede på hjemmet og på de relationer og fællesskaber, som mennesker bygget deres liv op omkring. I den romerske mytologi var hun gift med Jupiter, som var gudernes konge, og sammen blev de forbundet med himlen og samfundet, og den orden, som man mente, holdt verden sammen. Jun blev især knyttet til kvinder gennem livets store overgange. ægteskab, graviditet, fødsel, familieliv, det lå under hendes område, og derfor blev hun mange steder æret som en beskytter af både kvinder og hjemmet. Når julen blev opkaldt efter hende, så hænger det sandsynligvis sammen med, at måden blev set som en god tid for bryllupper og nye begyndelser. Det ligger jo midt i den nye tid på året, hvor vejret ermillder, og naturen står fodet omkring mennesker. Det er lidt at samle familier og fællesskaber. Der er også nogle historier, der men hedder det histor. Der er nogle historikere, der mener, at navnet måske kan hænge sammen med det latinske ord juniores, som betyder de unge, jo juniors. Men den forklaring, der ofte bliver brugt, af forbindelsen til gud inden juni. Den romerske kalender og de her romerske månedsnavne spredtes sig efterhånden gennem store dele af Europa. Og derfor er mange af de navne, vi stadig bruger i dag faktisk meget gamle. Altså januar, marts, juni og flere de her andre måder. De har alle sammen forbindelser tilbage til romerske guder og gudinder eller gamle latinske ord. Men her i Norden, havde man også sin egne navne for mederne længe før kalenderen blev, som vi kender den i dag. I de gamle nordiske og danske bundesamfund, der tog man udgangspunkt i naturen og ihveret og det arbejde, der fyldte på den her tid af året. Så måderne blev opkaldt efter det, man kunne se omkring sig i landskabet eller i hverdagen. Juni blev blandt andet kaldt skærsommer. Det er et gammelt nordisk ord, som beskriver den her lyse og klare del af sommeren. Og ordet skærer hænger sammen med noget lyst eller noget klart. Og det passer jo rigtig fint til juni, fordi lyset næsten fylder hele døgnet, og de her lyse nætter bliver noget helt særligt. Nogle steder blev juni også kaldt nedsommermonede, fordi det var her, at man begyndte at bevæge sig ind i den lyseste tid på året omkring nedsommer og sommersolværv. I det gamle bundesamfund, der var jun en vigtig måned. Man holdt øje med vejret og med væksten på markerne og med hvordan sommeren udviklede sig. Naturen stod stærkt nu, og meget af det arbejde, der senere skulle sikre mad og forsynninger til vinteren begyndte at tage form omkring den her tid. Det var også en måned, der var tæt forbundet med fællesskab og samling. Man arbejdede jo udenfor, man opholdt sig mere udenfor, fulgte årets rygme meget tættere, fordi livet var langt mere afhængigt af naturens cyklus, end det er for mange i dag. Når man ser på julen igennem de her gamle romerske traditioner og de gamle nordiske navne, så er det jo egentlig noget af det samme, der går igen. Altså noget med liv og fællesskab og vækst og den her lyset tid på året, hvor alting står mere åbent. Og det passer egentlig også rigtig godt til juni som måde. Naturen står frodig omkring og lyset topper her omkring midsommer. Man begynder at mærke den her særlige sommerstemning, hvor hverdagen åbner sig lidt mere op, og hvor livet i højere grad flytter udenfor. Og med det så beværer vi os videre ind i selve månedsalmonakken for jul. Nu skal vi begynde at kigge på de steder i måden, hvor der sker noget særligt i årets cyklus, de dage, hvor der enten sker noget op på himlen, altså i mådescyklusen fx, eller med planeterne, også ned på jorden i naturen, eller i traditionerne eller kalender omkring os. Og nogle af de astrologiske bevægelser kommer jeg også til at folde mere ud i mine uligt astroverblik. Der skal jeg nok henvise til dem, når jeg begynder at snakke om det her i løbet af månedsalmanakken. Men månedsalmanakken her, det er det her. Det er mere det her sådan lidt bredet, eller hvad kan man sige, at det er sådan en lidt stort overblik gennem jul imåden, hvor vi stiller roligt bevæger gennem kalenderen og kigger på de her dage, hvor et eller andet, hvor der er noget at sige. Og der er både gamle traditioner om mærkedage og måndefase og astrologiske skifte og årets store nedsommerstemning været ind i juni. Så lad os begynde ved månedens første dag, hvor merkur bevæger sig ind i krebsens tegn. Den 1. juni skifter merkurte og bevæger sig ind i kropsen kl. 1356. Merkur er jo den planet, der i astrologien forbindes med tanker og kommunikation og læring og den måde, vi tager verden ind på gennem ord og samtaler og indtryk. Når man kur skifter tegn, så ændrer det lidt tonen i den måde, vi tænker og taler på, og den måde vi forholder os til det, der sker omkring os på. Og når man kan bevæge sig ind i kropsen, så bliver kommunikationen gerne mere personlig og lidt mere følelsesnær. Altså kropsen er jo et vandtegn, og det forbindes med følelser, mænder og familie og hjemmet, og altså er nære. Så det kan være en periode, hvor samtaler lettere kommer til at handle om det personlige eller om relationer eller familie eller ting fra fortiden, som pludselig fylder lidt mere. Der er også mange, der oplever, at tanker og følelser hænger tættere sammen her, så man ikke kun tænker over tingene, men også mærker dem mere. Merkur bevæger sig videre gennem krebsens tegn de kommende uger, så det her er en energi, vi kommer til at være i et stykke tid hen over sommeren. Og hvis du har lyst til at høre meget mere om merkur i kamsen, så folder jeg det mere ud i mit astroblik for uge 23 her på podcasten, der går jeg mere i dybden med både energien og temaerne, og hvordan den her transit kan mærkes i hverdagen. 5. juni Farsdag og grundlovsdag. Den 5. juni er en dag, hvor flere forskellige traditioner mødes i den danske kalender. Det er både faresdag og grundlovsdag. Og selvom de her to dage ikke direkte hænger sammen, så er det jo alligevel for mange blevet en dag, der forbindes med sommer og fællesskab og familie og flag og det er samles. Lad os begynde med farersdag. Farsdag bliver fejret mange steder rundt omkring i verden, men datogen varierer lidt fra land til land. I Danmark ligger den fast den 5. juni, samme dag som grundlovsdag. Og dagen opstod oprindeligt i USA i begyndelsen af 1900-tallet. Historien går på, at idéen kom fra en kvinde ved navn Sonora Smart Dodd, der gerne ville ære sin far, som alene havde opdraget sine børn efter morens død. Hun synes, at fære også fortjent en dag ligesom morstdag, og langsomt begyndte den her tradition at sprede sig. Den første officielle farestdag blev holdt i byen Spokæren i staten Washington i 1910. Men det tog faktisk ret lang tid før dagen for alvor slog igennem. Der var mange, der i starten syntes, at det virkede sådan lidt lidt kunstigt eller lidt for kommerselt. Og i USA blev farestdag faktisk før til en officiel national mærkedag i 1972. I Danmark begyndte farestdag at dukke op i løbet af den første halvdel af 1900-tallet. Men det var især fra omkring 1950'erne og 60'erne, at den for alvor begyndt at blive almindelig og noget de fleste kendte til. Og det hænger blandt andet også sammen med efterkridstiden, hvor der var flere de her amerikanske traditioner, der begyndte at sprede sig til Europa gennem film og reklamer og magasiner og sådan en populær kultur. I Danmark blev farersdag så langt den 5. juni, så den faldt sammen med grundlovsdag. Det gjorde det måske let at huske dagen, og fordi mange allerede havde fri eller havde en kortere arbejdsdag der, så passede det godt ind i dansk tradition. For mange er det en ret stille mærkedag. Det er måske ikke lige en dag med de helt store traditioner, men mere sådan en anden til lige at stoppe op og vise opmærksomhed over for sin far eller en anden mandelig omsorgsperson i sit liv. Nogle giver måske en gave eller inviterer på frokost, eller måske sender man bare en besked eller ringer op. Andre bruger bare dagen som en andledning til lige at tænke på relationen til deres far eller den rolle, han har haft i deres liv. Og ligesom da jeg talte om morsdag, så kan det jo godt være, at der for nogen, altså at farf kan vække forskellige følelser. Nogle har måske et nært og trygt forhold til deres far, og andre har et mere kompliceret forhold. Nogle har måske mistet deres far, eller haft andre mennesker, der har udfyldt den rolle i deres liv. Så dagen kan også handle om at tænke på de mennesker, der har været med til at skabe tryghed eller retning, eller støtte undervejs. Det kan være en bedstefar, eller en bonus far. En lærer, en ven eller en eller anden anden person, der har haft betydning. Og så deler dagen jo altså også dato med grundlovsdag. Og grundlovsdag markerer jo den dag, hvor Danmark fik sin første grundlov den 5. juni 1849. Det var en meget stor forandring i Danmarks historien, fordi det var her, man gik fra ene vælge til folkestyre. Ind til dag havde Danmark været styret som et enevælge i næsten 200 år. Og det betød, altså ene vel betyder, at kongen havde den øverste magt og kunne træffe beslutninger uden at spørge befolkningen. Men i løbet af 1800-tallet begyndte mange steder i Europa at bevæge sig lidt mere i retning af mere demokrati og større frihed for befolkningen. Folk begyndte at diskutere rettigheder og frihed og politik og spørgsmålet om, hvem der egentlig skulle have indflydelse på samfundet. I Danmark blev det kong Frederik den 7. der underskrev grundloven i 1849. Og med grundloven fik Danmark blandt andet en rig og begyndte langsomt at bevæge sig mod det her demokrati, som vi kender i dag. Rigesten var det, man dengang kaldte den danske lovgivende forsamling. Altså det sted, hvor man samledes for at diskuterer lov og politik og hvordan landet skulle styres. Før grundloven, der var det kongen, der i princippet bestemte det hele selv. Men med grundloven, der begyndte magten langsomt at blive delt mere ud. Rigstaten bestod af to dele. Der var Folketinget og Landstinget. Folketinget var den del, hvor almindelige borgere kunne vælge repræsentanter i, mens landstinget var mere for de velstående og magtfulde i samfundet. Så det fungerede altså ikke helt som det demokrati, vi kender i dag, men det var begyndelsen til, at flere mennesker fik mulighed for at få indflydelse på samfundet. Men det betød desværre heller ikke, at alle mennesker bare sådan pludselig fik stemmeret fra den ene dag til den anden. Man taler jo ofte om de fem F'er, altså de her grupper, der stadig ikke havde stemmeret efter grundloven i 1849. Det var fruentimmer og folkehold, fattige fjoldser og fremmede. Altså fruentimmer, det var kvinder. Folkehold, det var tjenestefolk og sådan ansatte, der boede hos deres arbejdsgivere. Fattige, det var dem, der havde modtaget fattig hjælp. Fjolser, det var mennesker med psykiske ledelser eller udviklingshandikap, og fremmede alts mennesker uden dansk statsborskab. Uh ogre. Så selvom grundloven var begyndelsen på folkestyret i Danmark, så var der altså stadig mennesker, som ikke havde mulighed for at stemme eller få politisk indflydelse. Kvinder fik fx først stemmeret i 1915 i Danmark så mange, mange år senere. Men grundloven i 1849 blev alligevel et vigtigt vendepunkt, fordi det var begyndelsen på den udvikling, som senere førte til det demokrati, vi har i dag. Og grundloven handlede blandt andet om ytringsfrihed og religionsfrihed, retten til at samles, og også det, at magten ikke længere kun lå hos kongen alene. Og når man ser tilbage på alt det her i dag, så kan det godt være svært lige at forestille sig, hvor stor en omveltning, det egentlig var. I dag der nok mange, der mest forbinder grundlovsdag med en halv fridag eller en helt fridag, eller hvor meget det er efterhånden. Jeg har ikke styr på det mere efterhånden, fordi så var der 1. maj, der blev slået sammen med noget andet. Og anyway, der har taler, der er flag, der er sommerstemning, der er mange arbejdspladser, der lukker tidligere. Nogle steder holder man grundlovsmøder, hvor politiker og organisationer holder taler i parker, eller forsamlingshuse, eller uden for i det fri. Så der ligger noget meget dansk overdagen noget med fællesskaber, højskolesang og sommerhærd, kaffe på terrassen og mennesker samlet under flagstænder i begyndelsen af julen. Og selvom mange måske ikke lige går rundt og tænker over grundloven til hverdag, så er det jo faktisk den, der ligger under meget af det samfund, vi lever i, altså de rettigheder og friheder, som mange tager for givet i dag, begyndte med den grundlov, der blev underskrevet tilbage i 1849. Så den 5. juni bliver på sin egen måde både en personlig og en fælles dag en dag, der både handler om relationer tæt på os med vores eje eller en far skikkelse, og om det samfund og fællesskab, vi er en del af. Den 8. juni, der når vi til sidste kvarter i måscyklusen, og denne gang står måen i fiskene tegn. Og det finder sted kl. 12.03, at måden går ind i fiskene. Sidste kvarter i månedcyklus går ind i fiskene. Sidste kvarter ligger lige mellem fuldmonen og nymonnen. Det er den her del af mådencyklusen, hvor energien stille og roligt begynder at vende sig lidt mere indad. Det er gerne her, man begynder at samle lidt op og mærke efter, hvad der stadig giver mening at tage med videre, og hvad der måske er ved at være færdigt. Og når måden står i fiskene, så kan den her fase føles lidt mere stille og eftertænksom. Fiskene er et vandtregn, som forbindes med intuition og fantasi og drømme, og det mere indre følelsesliv. Så det kan være en periode, hvor man lettere får lyst til at trække sig lidt tilbage og have lidt mere alene tid. Der er også mange, der mærker stemninger stærkere her, eller opdager, at tankerne flyder lidt mere frit, end de plejer. Og hvis du har lyst til at dykke mere ned i sidste kvarter i fiskene og den energi, der ligger omkring den her del af måledyklusen, så fortæller jeg mere om det i mit astro overblik for uge 24 her på podcasten. Jeg skulle lige være med her. Så i uge 24, mit astro overblik på uge 24, der kommer jeg mere ind på sidste kvarter i fiskerne. Og du kan også læse mere på min hjemmeside, når vi nærmer også din indrejse. Der ligger jeg også de her måfaser og transit og. Den 10. juni. I den kædiske trakalender. Den 10. juni bevæger vi at se i en ny periode i den keldiske trakalender, hvor ikke træet hører til den tid, vi går ind i nu. Og det var så frem til den 8. juli. I den keldiske trakalender, der bliver året delt op i forskellige perioder, som hver er knyttet til et bestemt træ. Og tanken bag kalenderen hænger sammen med de her gamle naturitioner, hvor træerne blev set som noget mere end bare planter i landskabet, altså at man levede tættere på naturen dengang og lagde mærke til, hvordan forskellige træer blomstrede og voksede og ændrede sig gennem året. Så hvert træ blev forbundet med bestemte kvaliteter, og også med den tid på året, det hørte til. Så træerne blev sådan en måde at forstå naturens rygme på at spejle den tid, man stod i. Og i juni og begyndelsen af juli, så er det altså egetræet, der hører til perioden. Etræet har haft en særlig betydning mange steder gennem historien. Det er jo et træ, der kan blive enormt gammelt og stå det samme sted i flere hundrede år. Mange egetræer bliver meget store med kraftige stammer, brede grene. Og derfor er træet også gennem tiden blevet forbundet med styrke og stabilitet og soliditet. Det at stå solidt plantet gennem alle slags hver gennem storme og årstider ved skiften. I gamle dager lagde man også mærke til, at lyn ofte slå ned i ætræet. Og derfor begyndte nogen også at forbinde ægetræet med torden med kræfterne op fra himlen og med de her gamle guder. Og i den nordiske mytologi, der blev ætræet jo selvfølgelig knyttet til tor. Tor var jo tordenguden, og mange forbandt ham med den her kræft, man oplevede i naturen under storme og tordenvejr. Han blev set som sådan en beskytter, men også som en gud, der kunne mærkes, når himlen åbnede sig over landskabet. Og derfor blev etræet også nogen steder set som et træ, der kunne beskytte mennesker og skabe tryghed omkring det sted, hvor det står. Der er også noget særligt over gamle etræer. Kender ikke det? Hvis man står for den sådan gammelt, gammelt etræ, og at man bare detmer bare, at det er roligt og stabilt. Altså det står bare der helt stille og rokker sig ikke, mens år siderne skifter omkring det. I gamle landsbyer og samfund, der samlede mennesker også ofte omkring store træer. Nogle steder blev der holdt møder under dem. Og nogle steder blev de brugt som pejlemærker, eller steder, hvor folk mødtes og fortalte historier. Så på den måde blev træerne også en del af fællesskabet, og af det liv, der udspillet samkring dem. Når ikke træet hører til perioden her i juni og begyndelsen af jul, så passer det jo rigtig godt til den stemning, der også ligger i sommeren. Altså noget med styrke og ro, og det, der får lov til at vokse over tid i det eget tempo. Ritual til ætrædets periode i den kædiske trækalender. Hvis du har mulighed for det, så gå en tur et sted, hvor der står etræet. Og væl et eller flere blade, som du føler dig drag ud. Når du kommer hjem, så skriv et ord på hvert blad, altså et eller andet, du gerne vil invitere mere ind i dit liv i den her periode. For eksempel ord eller styrke, eller stabilitet, tålmodighed mod tillid grounding. Og skriv ordene, eller et ord eller flere. Hun du gerne vil de flere blader, og så skrive flere ord, men altså skriv det med en tus, eller du kan også bare skrive den med fingeren, uden så du bare selv ved, hvad der står. Eller med spødt feks, hvis du gerne vil holde det lidt mere privat, og kun lade det være mellem dig og dig selv og bladet, eller hvad man kan sige. Og så kan du eventuelt bagefter lække bladen ind i en bog og pres dem igennem resten af sommeren, så på den her måde bliver bladen et lille symbol på det, du gerne vil give lidt mere plads i dit liv i den her periode. Altså noget, der måske får lov at vokse stille og roligt over tid ligesom i træet selv. Den 13. juni Venus går ind i løven. Den 13. juni skifter Venus tegn og bevæger sig ind i løven kl. 12, 47. Venus er jo den planet, der i astrologien forbindes med kærlighed og relationer og nydelse, og det vi bliver tiltråppet af. Og den siger også noget om den måde, vi viser omsorg på, og hvad der får os til at føle os værdsat og forbundet med andre. Og løven er jo et ildtegn, det hænger sammen med kreativitet og varme og livsklæde og det at vise mere af sig selv og stå frem i sit eget lys. Shine your own light, det er løvende. Så når Venus bevæger sig ind i løven, så kan relationer føles lidt. Hvad kan man sige lidt varmere, lidt mere levende. Der er også mange, der måske får lyst til at udtrykke sig mere kreativ, eller gøre noget særligt ud af sig selv i den her periode, eller være mere åbne omkring det, de føler. Der kan også komme mere fokus på hjertet i den her periode. Leven knyter sig til hjertet hver stjernetegn, eller hvert solegn, eller hvad kan man sige dyr? Altså alle tegnen i dyreksen hører til en bestemt kropsdel. Og med løven, der er vi noget ned til hjertet. Så altså glæde, kærlighed, det, der får ind til at føle sig levende, det forbindes med Venus i løven. Og hvis du har lyst til at dykke mere ned i det her. Den energi, der følger med Venus, der går ind i løven. Så fortæller jeg meget mere om det i mit astro overblik for uge 24 her på podcarten. Og jeg lægger der også op på min hjemmesiden når vi når der til. Den 15. juni er der nyvåne i tvivlingerne, og den finder sted klokken 056. En ny måne markerer jo begyndelsen på en ny måcyklus. Det er den her fase, hvor måden står helt mørk på himlen, man kan jo slet ikke se den. Den følger jo faktisk solen på det tidspunkt står op, når solen står op, så vi kan ikke se den. Den er mørk. Og denne her energi forbindes med nye begyndelser, nye tanker af det her nye, der så småt begynder at tage form. Den her gang står nyvåden i tvivlingerne. Og tvillingerne er et lufttegn, som hænger sammen med tanker og samtaler og kommunikation og nysgerrighed og den måde, vi lærer og udveksler idéer med hinanden på. Så det kan være en periode, hvor man får lyst til at tænke i nye retninger, eller lære noget nyt måske, eller række mere ud til andre mennesker. Tvillingerne også meget sociale. Så der er mange, der nok vil opleve her, at der kommer lidt mere bevægelse i tankerne og nye idéer eller samtaler, begynder at fylde mere. Hvis du har lyst til at dykke mere ned i nyvående tvillinger, og den energi, der ligger omkring den her del af månencyklusen, så fortæller jeg mere om det også i mit ast, for det bliver så i mit asterblik for uge 25 her på podcasten, den ligger en mand af, så det bliver i uge 25. Og som jeg altid gør, når der er nymåne eller fuldmåne, så laver jeg også et lille ritual til i det her tilfælde nyvålen, og det lægger jeg op et par dage før, både på podcasten og også inde på min hjemmeside. Den 15. juni er det også Valdemartsdag, og det er jo den dag, man traditionelt forbinder med Dannebrog og fortællingen om det danske flag. Valdemarsdag er opkaldt efter kong Valdemars sejr. Han var konge af Danmark i 1200-tallet, i begyndelsen af 1200-tallet, og det er omkring ham den her gamle fortælling om Dannebrog knyter sig. I følge legenden så fandt det sted den 15. juni 1219 under et slag i Estland ved byen Løndanise, som i dag ligger der, hvor talin ligger. Og fortællingen siger, at danskerne var ved at tabe slæget. Kampen gik dårligt, og hæren var preset. Og legenden siger også, at ærebiskoppen Anders Sun, han stod i følge forællingen på en barkop under slaget, og bad med armene løfte mod himlen. Og så længe han holdt armene løfte, så gik det godt for de danske soldater, men når han blev træt, og armen sænk ned, så begyndte danskerne at blive presset tilbage. Og til sidst skulle andre efter sigende også at hjælpe ham med at holde armen op, fordi han var helt udmatet. Og midt det hele, hvor slaget så ud til at vende sig imod danskerne, så fortæller legenden, at et rødt flag med et hvidt kors, pludselig dælet ned fra himlen. Og da danskerne så flaget, så fik de nyt moderet og valgt. Og det flag blev senere til Dannebrog. Og hvis vi lige lægger hurraflagene og den her nationale brystful, men og de helt store fædre landsføelser lidt væk for et øjeblik. Så altså, jeg læste en gang i tidernes morgen historie på universitetet, inden jeg hoppede over på engelsk og literaturvidenskab i øvrigt. Og i historie lærer man om kildekritik, så lad os lige se på, hvad vi egentlig ved med sikkerhed. Der findes faktisk ikke nogen historisk kilde fra selveslaget i 1219, som nævner, at et flag faldt ned fra himlen. Så det er det vigtigste først. Altså historien om Dannebrog, der daler ned fra himlen under slaget i Estland, den dukker først op langt senere i middelalderen, flere hundred år efter selveslaget. Så det er altså en legende, og ikke noget, som historikere i dag ser som en bogstavelig historisk begivenhed. Og det betyder ikke, at historien er forkert i den måde, mennesker dengang forstår verden på, men historisk set regner man det som en fortælling, der er vokset frem efterfølgende. Det mest sandsynlige er nok bare, at danskerne havde jo allerede et korsbander eller et rødt krigsflag med i slævet. Korslag var meget almindelige i korstogstiden, fordi kristne herre brugte kors som symbol på tro og beskyttelse og sådan guddomig støtte. Danmark var jo på korstog mod de hydenske æstre, så et kristen korsbander ville give rigtig god mening i den sammenhæng. Nogle historikere mener derfor, at fortællingen kan være vokset frem ud fra et eksisterende bander, som senere blev omgavet af en mere mytisk historie. Der er også andre, der peger på, at middelalderens mennesker oplevede verden meget mere symbolsk og religiøst, end vi gør i dag, hvis et eller andet uventet skæge i et slag, altså hvis vinden vendte, eller hæren pludselig fik nyt mod, eller hvis et vand at blev løftet på et afgørende tidspunkt, så kunne man sagtens forstå det som et tegn for Gud. Så når fortællingen siger, at flaget blede ned fra himlen eller kom ned fra himlen, så behøver det ikke nødvendigvis at betyde, at folk bogstavligt talt så et falde ud af skyerne på samme måde, som vi ville forstå det i dag. Det kan også bare være en måde at fortælle, at sejren blev oplevet som guddommel hjælp. Og det er egentlig det, mange historikere ser legenden som i dag, altså en symbolsk fortælling om tro og håber og gdommen støtte i en tid, hvor religion fyldte enormt meget i menneskers forståelse af verden. Men selvom historien måske mere hører hjemme i legendernes verden end i historiebøgernes, så har den altså fået stor betydning i dansk kultur og historie, og derfor forbindes valgemartsdag i dag stadig med Dannebrog og det danske flag. Og det er da en smuk historie og det er der en hyggelig historie. Dannebrog bliver ofte omtalt som verdens ældste nationalflag, der stadig er i brug. Det er der mange danskere, der er stolt af, og flaget fylder også stadig meget i Danmark i forhold til mange andre lande. Vi bruger jo flaget på en lidt særlig måde herhjemme. I mange lande i mange andre lande, der forbindes flag primært med sådan nationaldag og politik eller store og officielle begivenheder. Men i Danmark er Dannebrog også blevet en del af hverdagen og de små fejringer. Vi bruger det til fødselsdag og studenterfest, og vi pynter vores juletræ med hedder de der papirsflag, flagranker. Jeg ved ikke, hvad det hedder. Det har vi altid rundt om vores juletræ. På trods af, vi ikke engang er specielt danske min mor og jeg er amerikaner, men det er ikke noget, vi kan gøre for, sorry. Og det er ikke fordi, vi er stolt af det, menfirmationen og sommerfest og alt det her, der har man jo flag stående på bordet, eller hænger flagranker rundt om juletræet, når noget skal fejres. Vi har flag i lavkanne og servietter med flag på osv. Så selvom Dannebrog selvfølgelig også er et national flag, så er der også for mange danskere bare tæt forbundet med fællesskaber og traditioner og hyggelige stund sammen med andre mennesker. Og så ligger Valdemartsdag jo også her midt i juni, hvor sommeren for alvor begyndt at fylde. Og flagstænger rundt omkring i haverne, lyset aften og den her danske sommersstemning. Det passer egentlig også meget fint sammen med den her dag. Valdemartsdag, altså juni 15. undskyld 15. juni er stadig en officiel flagdag. Altså busserne flag. Og mange steder kan man se Dannebrog vejover og offentlige bygninger og privat hjem, selvom der også er mange, der næsten ikke tænker over datoen længere. Men fortæll om Dannebrog lever stadig videre som en del af den danske historie, og den måde, mange danskere forbinder sig med flaget og traditionerne omkring det. 19. juni. Chiron, eller Kiron, eller Kyron, eller hvordan man inde vælger at kalde den her planet, går ind i tyren. Jeg kalder den. Hvordan kalder jeg den? Tyon. Jeg ved det ikke. Vi er for se. Jeg har ikke talt så meget om den nu. Jeg læser det mest, og så når jeg så lige pludselig skal sidde og fortælle om det, så skal jeg pludselig sætte ord på det og høre mig selv udtalet. Jeg tror, jeg siger tireren inde i hovedet. Det er sådan den stæv. Nej, CHI er uende, sorry. Og der er vist mange, der vok kalder den Kiron. Nå, men anyag den 19. juni skifter, skal jeg ikke bare lægge mig fast på, jeg kalder den tyre. Den 19. juni skifter tirens tegn og bevæger sig ind i tyren kl. 2320. Og tiron forbindes i astrologien med de steder i os, hvor livet har sat nogle spor. Det kan være erfaringer, man bære med sig eller ting, man har kæmpet med, eller gamle sov, som stadig kan mærkes. Det er også den her energi, der hænger sammen med healing og udvikling og den måde, vi stille og roligt lærer os selv bedre at kende gennem det, vi har været igennem. Pængel kaldes tieren nemlig også for The Wounded healer, altså den soveede healer. Så det handler om tanken om, at de steder i livet, hvor vi selv har mærket smerte og usikkerhed, eller hvor vi virkelig har følt os sbere, også kan blive de steder, hvor vi med tiden udvikler en større forståelse for både os selv og andre, og hvor vi finder mere styrke i os selv, og bliver bedre til at hjælpe eller støtte andre mennesker gennem det, vi selv har været igennem. Det er faktisk en rigtig spændende planet, og jeg håber jo på, at jeg en dag har 17 torsdag end uge, og bare har tid til at folde alle planeterne ud. Det kan godt være, at det først bliver næste år, jeg ved det ikke. Tyeren er et hordtegn, og forbindes med tryghed og værdier og kroppen, stabilitet, det, der får lov, eller det, der får os til at føle os mere forankret i livet. Og når tyren bevæger sig ind i tyren, så kan der altså komme mere fokus på de områder i livet, hvor vi søger tryghed og stabilitet. Altså det kan handle om selvværd eller relation til kroppen, eller det sted, hvor man forsøger at finde mere rog og grounding, eller hvad kan man kalde det fodfeste i sig selv. Chyon bevæger sig langsom, så det er en transit, der kommer til at præge en længere periode fremover. Den går først ind i det næste tegn, som selvfølgelig er tvillingerne. Det gør den først i 2033-2034. Den går ind i 33 i tvillingerne, så går den lige i retrograd og går tilbage i tyren, og så går den frem igen og så videre. Så det er omkring 2033 34. Det er i den her overrække, at tieren kommer til at være i tyren. Og det her med tyran i tyren, og den energi, der følger med den her transit, det fortæller jeg mere om i mit astro overblik for uge 25 her på podcasten. Og jeg lægger der også op inde på min hjemmeside. Dinder rejse derov, hvis du heller vil læst om det i fred og rog. Den 21. juni, og hol nu fast, der har vi første kvarter i væggen, og solen, der går ind i kapsen, og lita eller sommersolværv. Den 21. juni er altså en af årets helt store overgangsdage i års cyklus. Det er her, vi når sommersolværv, også kaldet Lisa, og årets længste dag. Solen beværger sådan i kæsningstegn, og samtidig har vi også første kvarter i væggen. Så det er en dag, hvor der er rigtig mange forskellige lag, der mødes på en gang, både astrologisk og i naturen og i det gamle vidsønder traditioner. Men lad os starte med måden. Første kvarter i væggen. Den 21. juni sjovt nok, har vi første kvarter i væggen, og den lander altså kl. 2355. Første kvarter ligger jo mellem nymonen og fuldmonden, og det er. Den del af mådescyklen, hvor det, der begyndte tilbage ved ny månden, så småt begynder at tage mere form. Og når måden står i vægten, så kommer der mere fokus på relationer og balance og harmoni og skønhed og estetik. Altså alle vægtener og den måde, vi er sammen med andre mennesker på. Og det kommer jeg til at tale meget mere om i min astre overblik for u 25. Og lægger der også op på min hjemmeside. Så lytte med der, hvis du vil høre mere om første kvarter i vægten. Den 21. juni kl. 1024, der bevæger solen så også ind i kressen tegn. Og kropsen har vi jo allerede været lidt inde på, da vi snakkede om den første dag her i juni, hvor man kun går ind i kropsen. Kapsen er jo et vantegn, så det forbindes blandt andet med følelser og hjem og familie og omsorg og det lærer, altså det, der føles trygt og nært. Og når solen bevæger sig ind i kropsen, så markerer det jo også begyndelsen på kæsens sæson, hvor fokus mange steder retter sig mere mod hjemmet og relationerne og det mere nærlige. Og det kommer jeg til at lave et længere og meget mere dybdgående afsnit om, altså et enestående et enkelt afsnit. Hver gang, at solen går ind i et nyt tegn, så laver jeg min stjernetegns afsnit, hvor jeg går meget mere ned i krebs energi, og ser nærmere på symbolikken og astrologien og den måde, krebsens energi kan mærkes på i en person, og hvilket arbejde de måske kunne tænke sig her osv. Og det handler ikke kun om folk, der er født med krebsen som stjernetegn. Vi har alle sammen krebs og tyre alle 12 stjernetegn et eller andet sted i vores hol, så det er interessant for alle. Men det kommer jeg til at lægge ud, både som et selvstændigt afsnit her på podcasten, og også inde på min hjemmeside, når vi nærmer også. Så har vi jo samme dag den 21. juni. Der har vi også Lita eller sommersolværv. Lita er jo en af årets otte sabatter i heksenes årshul. Og det er jo årets længste dag og den lyseste tid på året. Solen står på sit højeste punkt og mange steder, der føles det næsten som om, at mørkede nærmest en gang er der lige for tiden. Og sommersolværv har jo været markeret i rigtig mange kulturer gennem meget lang tid. Man har fejret lyset og solen og sommeren og den her overflod, som naturen står i netop nu. I de gamle nedsommertraditioner, der tændte man bål og samledes ude i naturen og markeret den her tid på året, hvor lyset kulminerer lige før dagene igen stille og roligt begynder at blive kortere igen. Og det kommer jeg også til at lave et stort og sige og langt og meget mere uddybende afsnit om, altså Lita og sommersolver, hvor jeg går ned i dybden med både historien og symbolikken og traditionerne og den energi, der knyter sig til midsømeren og årets lyseste dag eller årets lyseste tid. Det gør jeg også hver gang, der er en ny sabat. Altså Bad Tænk, Letter, dem alle sammen med både. Der er jeg begyndt at dykke ned i dem. Jeg har jeg gjort de sidste tre saber, og det vil jeg fortsætte med. Så det afsligt kommer også her på podcasten. Lyt med til det, hvis du vil høre mere om læk. Den 23. og 24. juni er det Sankt Hans. Alts den 23. juni om aften og den 24. juni, der markerer vi Sankt Hans som er en af de her gamle midsømer traditioner, der stadig fylder rigtig meget i Danmark. Og der tager jeg også lige historiet kan skæmen lidt på her, så hold nu fast, men jeg synes altså selv, det er enormt spændende. Det er jo den her tid på året, hvor lyset næsten føles uendeligt. Aftnerne er lyset rigtig længe, luften er middler og mange samle omkring bål og strandet og haver og fælles sang. Sankt hans aften falder jo den 23. juni, altså aften før selve Sankt Hans dag, som ligger den 24. juni, og det hænger sammen med en gammel måde at regne døgn på, hvor man tidligere begyndte højeder at mærke det aften før. Og det ser vi jo også f.eks. ved juleaften, som vi fejrer i Danmark om aftenen, men som jo egentlig ligger dagen før juledag. Sankt Hans er oprindeligt knyttet til Johannes døberen John the Baptist. Det ved de fleste vist. Og på dansk blev Johannes så med tiden til Hans, og derfor fik dagen så navnet St. Hans. Ifølge den kristne tradition, der er den 24. juni så Johannes døberens fødselsdag, og derfor blev dagen en kirkelig mærkedag. Men midsommeren og sommersolvet havde været noget særligt længe før kristendommen kom til norden. I rigtig mange gamle kulturer, der markerede man årets lyseste tid med bål og fejringer og forskellige ritualer. Det var en tid, hvor man så naturen som særligt levende og kraftfuld. Og da kristendommen så senere bredte sig, der blev mange af de her gamle højtider flettet sammen med kristne mærkage, og på den måde blev nidsommer fejringen koblet sammen med Sand Hans. Og det er også derfor, der stadig ligger flere flere lag i traditionen. Der ligger både noget kristent og noget folkeligt og noget gammelt natur næsten magisk. I folketroen blev nydsommer natten, nemlig set som en særlig nat. Man mente, at natur stærkere netop her omkring sommersolværv, og at planter og urter havde ekstra kraft i sig. Specielt hvis der ovenkøbet en fuldmåne omkring den her nat. Og derfor samlede mange mennesker urter på Sankt Hans natten. Nogle tørrede dem og brugte dem senere som lægeplanter eller til te. Andre lag dem under hovedpuden eller hængte dem op i hjemmet, eller brugt dem som beskyttelse. Man mente også nogen steder, at sløjet mellem verdenerne var tyndere omkring nedsommer. Altså at drømme og varsel og tegn kunne føle stærkere her. Og så er selvfølgelig også bålet. Sankt hands bålet er jo stadig noget af det, mange forbinder mest med Sankt Hands aften. I gamle dage, der blev ild ofte brugt som en form for beskyttelse og rensel. Man tændte bål for at holde mørke kræfter væk og for at markere overgangen ind i den lyse tid. Og senere så blev heksen en del af traditionen. Og det er faktisk en ret sent tradition. Det her med at sende en heks til Blogsbjerg på bålet, og den hænger sammen med de gamle forestillinger om hekse og trolddom, som især fyldte meget i Europa i 1500 og 1600-tallet. Og det var altså især her i Christian den FI'es tid af hekseforfølgende i Danmark tog voldsomt til. Og det interessante er egentlig, at Christian den Feer som ung konge, var kendt for det her med det her meget livlige og fisklæde hofliv. Han elskede store byggeri og rejser og kvinder og fester og sådan et meget brængende kongeliv. Men senere hen i hans liv, blev han meget mere religiøs og præd af tidens stærke tro på sygn og jævlen og kampen mellem Gud og mørke kræfter. Og dengang, da Christian VIV var konge, der troede man virkelig på heksse. I dag tænker vi jo tit på hekse som sådan lidt eventyrfur eller noget sådan lidt hyggeligt og magisk omkring Sang Hans, men i 1500 og 1600-tallet, der blev hekseri opfattet som noget dybt alvorligt. Man mente faktisk, at nogle mennesker kunne samarbejde med djælen og skade andre med trolddom. De kunne ødelægge høsten og gøre folk syge eller skabe storme og ulykker. Så det var ikke bare sådan en overtog i sådan en når pit forstand, eller hvad man kan sige. Det var noget, som mange op rigtigt frygtede. Når man hører historier om hekse i dag, så kan det også være helt svært at forstå, hvorfor mennesker dengang blev så bange for dem, men ofte var det jo helt almindelige kvinder fra lokalsamfundet, som havde en viden om urder og sygdomme og fødsler, eller naturmedicin. Altså noget af det, man senere begyndte at kalde, eller måske også dengang kaldte for klogekoner. Altså kvinder, som folk faktisk opsøgte, når de havde brug for hjælp til et eller andet til sygdom eller smerter, eller hvis de skulle føde, eller få nogle urter, der kunne påvirke kroppen på forskellige måder. Og hvis der var så var noget, der senere gik galt, eller hvis man blev uventer med hinanden, så kunne den her mistanke hurtigt begyndte at vokse. Og hvis en person så fx blev syg efter at have været op af skædnen med en klog kone, en, man mente var en heks, eller hvis høsten slog fejl, eller et dyr døde kort tid efter et skæreri eller et eller andet, så kunne nogen begynde at tro, at den her kvinde havde kastet en forbandelse over dem, eller brugt tolddom imod dem. Og i dag ved vi jo godt, at sygdomme og infektioner og forgiftninger og sådan noget har nogle helt naturlige forklaringer, men den gang, der forstod man ikke særlig meget om kroppen og sygdomme og naturvidenskab, og derfor det sådan noget frygt og rygter og sådan mistanker. Det blev blandet sammen med troen på hekseri. Og Christian 4. Interserede sig rigtig meget for det her. Han var blandt andet inspireret af de store hekseprocesser rundt omkring i Europa på den her tid, og under hans regeringstid, der blev lånen mod heksarig strammet. Og det førte til nogle af de største heksforfølelser i Danmarks historie. Særligt i begyndelsen af 1600-tallet, der blev mange kvinder ikke bare anklaget for hekserig, men nogen blev tortureret til tilstå sig og flere blev dømt til døden og brandt på bådet. Noget af det, der virker helt vildt at tænke på i dag, det er den måde, man forsøgte at bevise, om nogen var hekse. Nogle steder, der blev kvinder udsat for forskellige prøver, hvor man mente, at Gud ville afsløge sandheden. Der var blandt andet sådan nogle historier om kvinder, der fik bundet sådan en eller anden tung sten eller et eller andet fast til kroppen eller benet, eller et eller andet, så blev kastet i vandet, og så tænkte man, at hvis de sank og drubnet, så var de jo så desværre uskyldige, det var så lidt dældigt, men hvis de flød ovenpå, så må det være et tegn på hekseri. Altså det var en los situation, i hvert fald for hæsen. Og det er jo helt absurd at tænke på i dag, fordi det var jo nærmest umuligt at overleve uanset hvad. Og det siger jo også noget om, hvor stærkt frygten og overtren være på den her tid. Og jeg kommer lige til at sidde og tænke på Harry Potter. Jeg tror faktisk, det er i fanget fra Asker Band, at Harry sidder og læser om gamle hekseforfølger, hvor hedder hun forfatter. J. K. Rowling, hun skriver om en heks, der hedder, jeg tror, hun hedder Wandolin the Weird, eller et eller andet i den stil. Jeg kan faktisk ikke engang husk, den hedder på dansk, men pointen er, at hun efter sigende lå så fange igen og igen i forskellige forklædninger, tror hun så fange over 40 gange, eller et eller andet, fordi hun havde. Jeg kan ikke huske, det hundert procent det var noget, men hun havde trydlet flammerne om eller et eller andet, så de bare kilede lidt i stedet for at brænde. Så mens alle de her mokler, altså lige almindelige mennesker stod og troede, at de brændte en heks på bålet, og hun høbler skreg. Jamen så høler skreg hun egentlig bare, fordi hun synes, det hele var det kilet, og det var lidt hyggeligt og underhold med. Det er jo selvfølgelig fantasy og Harry Potter univers, men det siger jo også meget om, hvordan vi ser på hekse i dag sammenlignet med den gang. I dag, der forbinder mange jo hekse med magi og fantasi og eventyr og noget næsten noget hyggeligt måske her omkring Sankt Hans. Men i virkeligheden, der ligger der den her ret mørke historie bag med virkelig mennesker, som blev anklaget og frygtet og henrappet og brand på bålen. Det er også derfra i forestillingen om heksen på bålet for alvor begynder at sætte sig fast i folks bevidsthed. Men selv det her med heksen på Sandhansbålet er faktisk meget yngre end de egentlige heksa afbrændninger. Den tradition med at sætte en heks, eller sådan sådan en tøjdyr, det hedder det ikke sådan en at man sætter en fake heks på bålet. Det begynder først rigtig at dukker i Danmark i slutningen af 1800-tallet, og det blev især mere almindel i 1900-tallet. Så når vi i dag sender en heks til Bloksbjerg, så er det altså en folkelig tradition, der opstået længe efter de virkelige hekseprocesser. Blooksbjerg stammer fra tysk folketro, og er blevet set som et sted, hvor hekse samlede med sjoven. Bloksbjerg er ikke bare et opdiktet navn, det er faktisk et rigtigt bjerg i Tyskland. En bjerg, der hedder broken, og som ligger i harten. Og i dansk folketro, så blev det så til bloksbjerg. Og i middelalderen og især under heksforfølgelserne, der opstod der fortællinger om, at hekse fløj gennem natten for og samles på bestemte bjergitoppe sammen med dævnen. Og det her brocken bjerget i Tyskland, det blev så et af de steder, som mange historier begyndte at kredise sig om. Og det hænger blandt andet også sammen med, at bjerget lige præcis det her bjerg brocken, det var tit dækket af tåge og stormvær og et mærkeligt lys op i højderne. Og for mennesker dengang kunne sådan et stadig jo hurtigt komme til at virke lidt mystisk og overnaturligt. Så man forestillede sig, at hekse samledes der til store natlige møder med jævnen, og især omkring feksommer og også valgborgs aften, altså dagen før 1. maj. Så Bloksbjerg blev efterhånden nærmest et symbolsk sted i folketroen et slags fantastisd, hvor alt det her mørke og farlige og forbudte blev samlet. I dag er det for mange mest blevet en symbolsk del af traditionen, men der ligger også en tung historie dag, fordi virkelig mennesker dengang blev anklaget for hekseri og i nogle tilfælde også henrettet. Men væk fra alt det her dårligt med hekstafbrændinger osv. samtidig er Sankt Hans jo også i dag for mange noget meget dansk og sommerligt. Altså duften af både, lyset aften, folk, der sidder med tæpper på stranden eller i en park og fælles sanger, børn, der løber rundt og leger sent om aftenen, mens solen næsten stadig hænger på himlen til sentet på aften. Der er noget helt særligt over den her stemning. Og selvom mange måske ikke lige sidder og tænker så meget over den gamle historie af det her længere, så lever følelsen af midsommer og fællesskab stadig meget stærk videre i Sand Hans. Hvis du har lyst, kan du også bruge aften til et lille midsommer ritual. Du kan tænde et lys eller et lille bål, hvis du har mulighed for det, og så lige sidde og tænke lidt over, hvad der fylder i dit liv lige nu. Hvad ønsker du at tage med videre ind i resten af sommeren? Hvad vil du gerne give noget mere plads? Og er der noget, du er klar til at slippe. Så skriv det måske ned på et lille stykke papir og smid det ind i flammerne fra bådet, eller flammen på et lys, som et symbol på, at du vil give slip på det her eller sende det videre ud i universet, hvis det er ønsket. Der er også nogen, der går ud og samler midsommer eller blomster og laver en lille buket, som så får lov at tørre gennem sommeren som et minde om den her tid på året og den stemning nedsommeren bærer med sig. 28. juni. Mars går ind i tvillingerne. Den 28. juni skifter Mars tegn og bevæger sig ind i tvivlerne klokken 2129. Mars er jo den her planet i astrologien, der forbindes med handling og energi og drivkraft, og den måde vi går efter det, vi gerne vil. Den forbindes jo med væderen, den er hersker overvideren. Den siger også noget om tempo, altså et højtem, og det at tage initiativer og den måde, vi bruger vores energi på i hverdagen. Den går så ind i tvivlingerne, og tvivingerne er et luftteg, som hænger sammen med tanker og kommunikation og nysgerrighed især og bevægelse hele tiden at skulle opleve noget nyt, og hele tiden at snakke med nogen osv. Så når Mars bevæger sig ind i tvivlingerne, så kan tilbud føles lidt hurtigere. Der er mange, der får sådan meget mere mental energi her. Flere idéer, større lyst til at tale med folk og diskutere og lærer noget og kaster over nye projekter og interesser. Det kan også være en periode, hvor man letter bliver optaget af mange forskellige ting på en gang, fordi det er tvivlingernes energi er sådan, at der sker noget spændende herover. Nej, hvad det for noget? Nu skal jeg lige se, og så mister de lige lidt fokus, og nej, nu er det lige lidt mere spændende herover. Så mange forskellige ting. Man får bare sådan lyst til at følge de her nye idéer og tanker der hele tiden dukker og undervejs. Men det kommer jeg til at tale meget mere om. Altså Mars i tvillingerne og den energi, der følger med. Den her transit, det fortæller jeg mere om i mit æst overblik for uge 26 her på podcasten, og jeg lægger det også op på min hjemmeside. 29. juni. Merkur går retograd. Den 29. juni, der går meratoret. Og det gør den i øvrigt, mens den er i kæssen tegn. Og når en planet går retrorad, så betyder det set fra jorden, at den ser ud til at bevæge sig baglænds på himlen. Og det er altså ikke sådan, at planeten rent faktisk ændrer retning ude i rummet, men fra vores perspektiv her på jorden, ser det sådan ud. I astrologien forbinder man mer det samme som med tvillingerne faktisk. Det er tanker og kommunikation og planlægning teknologi og aftaler alle de her måder, vi udveksler information med hinanden på. Og det er også den her periode, når merker går retograd, hvor astrologer elsker at sige, at nu går net sikkert ned igen, eller mails forsvinder, eller toget bliver forsinket, eller bussen bliver forsinket, eller hvad ved jeg. Og om det faktisk passer, det må folk jo selv vurdere. Jeg vil sige, det har lagt mærke til, men måske det fordi, jeg er meget ops på det, at jeg synes faktisk, det tit lægger sig op af det. Men altså det må man selv vurdere. Men makur og retrograd er i hvert fald blevet ret kendt for alt det her med misforståelser og teknik, der driller, og planer, der pludselig ændrer sig. Samtidig handler mag og retrograd også om at sætte temporet lidt ned og kigge tilbage. Det kan være en periode, hvor måske gamle tanker, gamle samtaler eller gamle situationer dukker op igen, så man lige har et øjeblik til at se på dem med nye øjne. Og denne gang sker det jo så, mens man befinder sig i kabsens tegn, så det kan nok godt forbindes lidt med krebsens tema, altså følelser og hjem og familie og det her mere personlige følelsesliv. Men jeg dækker meget mere ned i mankurator og den energi, der følger med den her periode i mit astreord for uge 27 her på podcasten. Så der kan du lytte efter, hvis du vil høre mere om, hvordan du kan forberede dig på det, når vi når der til. 30. juni fuldmåne i stenbogen. Den 30. juni har vi så en fuldmåne i Senbogen, og den lander klokken 01,58. En fuldmåne markerer jo det punkt i månedcyklusen, hvor månen står fuldt oplyst på himlen. Så det er sådan en fase, hvor at noget også bliver mere oplyst eller tydeligere i vores eget liv, hvor følelser kan fylde mere f.eks. hvor man lettere kan få øje på det, der har været undervejs i den seneste mådecyklus. Og denne gang, der står munen jo i stenbugben, men solen står direkte over for på himlen i krebsstegn. Stenbåden forbinder vi jo med ansvar og struktur og arbejde, altså det, vi forsøger at bygge op over tid. Og krebsen handler jo mere om følelser og hjem og nærhed og det personlige liv. Så ved den her fuldmån, der kan man mærke den her spænding mellem det, man skal og det, man føler, altså ansvar og behovet for ro og nærhed og følelsesmæssig tryghed. Så det kan være en fuldmån, hvor man gør lidt status, hvor man ser det, man har bygget op, og det, man arbejder hen imod, og ser på, om det stadig hænger sammen med det, man egentlig har brug for. Og det her med fuldmålen i stenbogen og den her energi, det fortæller jeg mere om i mit astroblik for uge 27 her på podcasten. Og der kommer jeg selvfølgelig også til at lave et ritual til fuldmonen, som jeg lægger op et par dage før. Både herinde på podcasten og også på min hjemmeside din inderejse.org. 30. juni. Jupiter går ind i løven. Den 30. juni skifter Jupiter også tegn og bevæger sig ind i løven kl. 072. Og Jupiter er jo den største planet i astrologien, der forbindes med vækst og udvikling og udvidelse, muligheder det sted, hvor vi udvider vores horisont og begynder at fylde mere i livet. Og Jupiter er jo en af de her planeter, som bevæger sig lidt langsomere end curser og Venus bevæger så temeltig, og måden og solen selvfølgelig. Man kun er cirka omkring et år i hvert dign. Så derfor bliver det også set som en af de større astrologiske transiter. Og når den går ind i løven, så hænger det sammen med, altså løven er jo et ildegn, så det hænger sammen med kreativitet og livsgæd og hjertet og så det at igen shine your oct, som løven handler om, altså at vise mere sig selv og tur frem og være den, man er. Så det er især sådan en energi, der kan få nogle mennesker til at få mere lyst til at skabe noget, eller træder lidt mere frem med det, de brænder for. Der kan også komme lidt mere varme omkring det at udtryk sig og tage sig selv lidt mere alvorligt på en god måde. Mange oplever også, at de bliver mere draget af det, der giver dem energi, eller det, der vækker noget levende inde i dem. Altså noget man faktisk glæder sig til at bruge tid på, i stedet for bare at gøre det af pligt eller vane. Så jubiter forbindes i astrologen med noget, der vokser, noget der fylder mere, og åbner sig mere, der bliver lettere at få øje på. Og når jubitor så går ind i løven, som handler om at vise sig selv mere frem, så stå frem og være sig selv og være kreativ og turet tags, så bliver den her energi mere synlig og uadvend. Og hvis du har lyst til at dykke meget mere ned i jubiter i leven og den energi, der følger med den her transit, så fortæller jeg mere om det i mit astrooverblik for uge 27 her på podcasten, og jeg lægger det også op på min hjemmeside. Og måske, måske, måske laver jeg et afsnit kun om Jupiter og alt det spændende, der er at sige om den planet. Det vil jeg virkelig gerne. Og jeg siger måske, fordi jeg simpelthen ikke ved endnu, hvor meget jeg når og have tid til at folde det ud. Det er jo også egentlig noget af det, jeg selv prøver at lære lige nu. Jubiter er jo en af de her lidt langsomme planeter, den skifter tegn ca. En gang om året, og derfor har jeg lyst til virkelig at dykke ned i den. Ikke bare sådan hurtigt forklare, hvad det betyder, men virkelig går ind i mitologien bag og symbolikken og historien og hele den her energi, der ligger i planeten. Lidt ligesom jeg gjorde med Pluto afsnittene, som jo enten med både at være del 1 og del 2, fordi jeg simpelthen havde så meget, jeg gerne ville fortælle. Og jeg elsker jo også egentlig, ja det her arbejde, jeg laver, som i virkeligheden ikke er et arbejde, og får ikke en klik for det, men jeg synes, det er fantastisk at få lov at nørde helt ned i de her ting, og dele alt det, jeg selv går og opdager og arbejder med. Det er jo også på mange måder også mit eget ændre arbejde, som jeg bare er, altså som jeg har gået og lavet nogle år, men som jeg lige pludselig nu det seneste halve år, har haft lyst til at åbne lidt op for at dele med jer andre undervejs. Men jeg kan også bare mærke, at jeg nogle gange lige bliver nødt til at hive mig selv lidt i ørene og huske mig selv på, at det skal heller ikke blive noget, der stresser mig fuldstændigt. Fordi, ja, som sagt, det er jo ikke noget, jeg sådan sidder og tjener penge på overhovedet. Sandheden er jo, at jeg bruger rigtig mange timer på det her, også om aften i weekenderen og nogle gange i ferien, og jeg gør det, fordi jeg rigtig gerne vil, fordi jeg brænder for det. Men hvis jeg så fx bliver syg, eller der er nogle heledage eller fridage, eller et eller andet, jeg ikke har så mange dage på ugen, som jeg plejer at have til at sidde og fordybe mig i alt det her. Så kommer jeg bagud, og der kan jeg mærke, at så begynder jeg at blive stresset og forund i maven, og det er jo overhovedet ikke meningen med alt det her. Så jeg har også været nødt til lige at kigge lidt ærligt på mine arbejdsopgaver, hvis man kan sige det sådan, og lige sige til mig selv, at jeg måske ikke kan nå at lave alle de her store, dybdegående planetafsnit blandt andet lige nu, selvom jeg virkelig gerne vil. Fordi samtidig, så jeg jo også i gang med at bygge hele den her podcast op for bunden. Jeg laver jo de her årets cyklusafsnit uge for uge og måned for måned i øvrigt også. Jeg laver sabbat afsnitten om Vedane og starter og Letha og Mbok. Jeg laver afsnit om hvert stjernetegn, og ja så har jeg jo så dykket ned i Pluto, fordi jeg tænkte, jeg vil også lave om planeterne, og om astrologen hver uge, og astrologisk overblik og alle de her ting, der hele tiden bevæger sig op på himlen, og det tager enormt lang tid. I hvert fald kunne jeg forske mig det første år her, fordi jeg hele tiden føler, at jeg skal opfinde den dyb særken igen og igen. Men det gode er jo, at mange af de her ting kun skal laves én gang. Altså, når jeg først har lavet et stort og langt afsnit om feksa eller tyrans tegn, eller uge 27 i årets cyklus, så ligger det der jo. Så skal jeg ikke starte helt forra næste år. Ja, og jeg tror faktisk, det ender med, at det må blive der, altså næste år, når der kommer lidt mere luft til, også hvor der kommer lidt mere luft til, jeg så også kan begynde at tage de her lidt mere store og rolige og grundige planetavsnit, som jeg virkelig drømmer om at lave ordentligt. Så hvis Jupiter får sit helt eget afsnit her senere, så er det, fordi der pludselig er opstået lidt mere plads til det og tid til det. Og hvis det først bliver næste år, eller længere hen ad vejen, jamen, så er det altså, det er, så er det også helt okay, hvis jeg selv skal sige det. Nå, men altså, det var altså månedsalmanken her for juni, og for de steder i månden, hvor noget træder lidt mere frem i årets cyklus, både opplen og i månedcyklusen, og også ned på jorden i naturen og de gamle traditioner og i kalenderen omkring os. Og ligesom mennesker gennem tiden har holdt øje med himlen og måndens faser og årets højtider og naturens rygme, så har man også fulgt vejret tæt. Så lad os gå videre til nogle af de her gamle værvar for juni. Gamle værvarser i juni. I gamle dage holdt man rigtig godt øje med julimåden. Altså maj fortalte jo noget om, hvordan foråret havde udviklet sig, men juni begyndte for alvor at vise, hvordan sommeren kunne komme til at blive. Det var nu, man kunne se, om markerne voksede godt til, om jorden havde fået nok regn om hveret sig, eller hvad kan man sige bevæg sig i en retning, der kunne give en god høst senere på året. I det gamle bundesamfund var julen en vigtig arbejdsperiode. Kåret stod på markerne, og køkkenhaverne voksede hurtigt nu, og mange af de afgrøder, der senere skulle sikre mad og forsynninger gennem vinteren var nu afhængig af, hvordan værret udvikl sig. Og derfor holdt man øje med tegn i naturen og med vejret omkring igennem hele julen, men især også omkring midsommer. Der findes rigtig mange gamle værvarster fra jul, og mange af dem handler om det, man håbede, at kunne læse ud af vejret omkring Samts og Midsommer. Man sagde blandt andet, at i juni varme og regn der til, således bunden det have vil. Så det peger på den her balance, man håbede på i sommermonderne, altså, at der både var sol og varme til væksten, men også regn nok til af marker og afgrøder kunne klare sig. Der fandtes også forskellige varser, der var knyttet til bestemte dage i juni. For eksempel den 8. juni, som i øvrigt kaldte Middle-sdagen Middle-sdagen. Jeg ved ikke anyway, men det var bare lige noget, jeg lige fik slået op. At den 8. juli hed Middle-dageen, der sagde, man regner det på denne dag, vil det vedblive at regne i hele 40 dage. Det lyder ikke så godt, så vi ved henstillet lige holde øje med den 8. juni. Vi skal vi ikke lige aftale det. Jeg gider altså ikke, at det regner i 40 dage fra den 8. juni. Det går vist hen over min sommerferie. Og det minder lidt om de her gamle var om de her 40 dages regn, som man også finder flere steder i Europa. Sankt Vitusdag den 15. juni, der sagde man også, og det var også Valdemartsdag i øvrigt, og hvad havde vi mere Nymøn i tvivlerne den dag, der må vi lige holde øje, der sagde man nogen steder, at som vejret er på denne dag, vil vejret være i 8 uger. Så lad os lige håbe på, hvad kan vi sige, en god mellemt lidt sol om dagen, regn om natten, ikke så har vi lidt til køkkenhaven. Og vejret på Sankt Hans, der sagde man blandt andet, bliver det regn på Sankt Hans dag, bliver det et frugtbart år, eller man sagde også, regn på Sankt Hans aften varser en særdeles god høst. Så lige meget. Altså regn på Sankt Hans eller dage efter, det er lidt godt tegn. Men lige vil jo helst have en dejlig nedsommer med solsken osv. Så særligt vejret omkring nedsommer, det blev tillagt stor betydning. Der sagde man fx, det varsler varm sommer, og våd høst, hvis gøen kukker efter Sankt Hans. Og der fandtes sådan gamle varsler om solen omkring nedsommer. Sind på Sankt Hans dag, var så solskend i de følgende uger. Så det er også lidt selvmodsigende ikke i virkeligheden, vi skal have solsken på Sankt Hans, fordi så har vi solsken i de følgende uger, men vi skal også regn på Sankt Hans, fordi så kommer der en god høst. Så jeg ved det ikke. Jeg har bare fundet de her gamle varser, og synes, det er sjovt at have dem med. Det springer jo af en tid, hvor man kan jo ikke sige noget med sikkerhed. Det var erfaringer, og mennesker havde gået og samlet gennem generationer og gav videre mund til mun til sætter og sit barnebarn osv. Man havde jo ikke astrologer og hverudsigter og alt muligt andet. Der var også syvsoverdag, som falder den 27. juni. Og det er faktisk, det er et navn, der kommer af en gammel kristen legende om de syv sover fra Efejos eller Ifos. Og i følge fortællingen, der gemte syv unge kristne sig i en hule under nogle forfølgelser i Rom og Riet og falt i søvn derinde, og først mange år senere vågnede de igen. Og senere gennem tiden, der blev syvesoverdag så koblet sammen med vejret, og mange steder mener, at vejret på den her dag, altså den 27. juni, kunne varsle vejret for de kommende syv uger. Så man sagde syvsoverdags. Hver varsler vejret for de komme syv ure. Ja, men altså, igen i dag har vi været sigter og rater og metrologer. Men altså meget af det her, det knydter sig til, at i gamle dage havde de ikke de her ting. De blev nødt til at se lidt på vejret, og på høsten og på erfaringer, altså det, de havde fået videre deres far og farfar og bedste far osv. Og det var det, man havde at holde sig til. Og i dag, altså selvom vi har metrologer, så kan vi jo aldrig helt 100% stole på dem. Det ved vi godt ikke, når vi arranger bryllup den 15. juni, eller hvor det var. Så kan vi godt kigge 10 dage frem i tiden, når vi står den 5. juni, og kigger frem til den 15. Og så står der, at det skal regne, og så kommer vi der til, og så er det skyndt værd, og alt er godt. Man kan ikke helt regne med det alligevel. Vi kigger jo også på himlen og tænker, det er så ikke regne i dag, men hård der kommer en kæmpe, stor grå sky. Og nu regner det altså, men de sagde, at det ikke skal regne. Sådan kan man jo ikke sige. Og sådan har det jo altid været. Man kan ikke sige noget med sikkerhed, når det handler om vejret. Men altså, der er stadig noget i os, der prøver at forstå årets rygte gennem naturen omkring os. Og det sådan har det altid været. Optimeringen. Når man samler op på juli som helhed, så er det en måned, hvor sommeren for alvor føles, som om den er kommet for at blive. Lyset fylder næsten hele døgnet nu. Naturen står tæt og grønt omkring og mange dage får den der helt særlige sommerstemning, hvor tiden næsten bevæger sig anderledes. Tiden er jo næsten, vi har jo næsten mere tid de her dage. Man føler, at man har mere tid, fordi solen bliver hængende længere, og aftnene er lyser. Man er mere ude, og aftnerne bliver længere, og hverdag åbner sig mere op. Og samtid er der også en måned i juli her, hvor der sker meget oppe på himlen og ned på jorden i naturen, og i årets gamle traditioner. Vi bevæger os gennem flere astrologiske skift her hen over juni. Måden bevæger sig gennem sine forskellige faser. Og omkring midsommer, så når vi frem til både sommersolværv, altså årets længste dag og ligedag og første kvarter i væggen. Så det er den her tid på året, hvor lyset topper lige før dagen stille og roligt begynder at vende igen. Og så ligger mange af de her traditioner, som rigtig mange danskere forbinder med sommer netop også her i juli. Vi har Grundlovsdag og Valdemartsdag og Stuk Hans og Nedsommeren, som på hver deres måde fortæller noget om dansk historie og de fællesskaber og traditioner, der stadigt følger med den her tid på året. Samtidig bevæger den keltiske trækhalender sig ind i i træets periode, hvor sådan nogle temaer omkring det og stå mere solligt i sig selv, og bevarer en følelse af ro og styrke, bliver en del af stemningen omkring måneden. Og så er også alt det andet, man bare mærker omkring sig i julen. Duften af bål omkring Sanghans, de lyse aften, fugle sang tidligt på morgen og sent på dagen, studentervogen, der kører gennem gaderne med musik og fest og latter og hurden musik, skulle jeg se at sige. Altså hurden, der dytter gennem sommerafnerne. Der er noget særligt over julen på den måde. Noget med afslutninger og begyndelser på samme tid. Skoleår slutter, studenter springer ud, sommerferien nærmer sig. Mange stort sted, hvor noget gammelt afstuttes samtidig med, at noget nyt begynder at åbne sig. Og samtidig ligger der også noget meget roligt og efter tænksomt i juni. De gamle midsømerter og værvarne og den måde, mennesker gennem tiden har forsøgt at forstå naturens rytme på, men også om, hvor tæt livet engang var forbundet med årstiderne og det, der skete ude i landskabet omkring dem. Og med det så er vi nået igennem juet og alt det her, der bevæger sig gennem den her lyset på året. Tak fordi du lyttede med i dag. Jeg håber, at den her månedsalmak for juni har givet dig lidt større overblik over mådens rygge og de steder i juni, hvor noget træder lidt tydeligere frem, både på himlen og i naturen, og i alle de her traditioner og mærkedage, der følger med den her tid på året. Hvis du kender nogen, som også kunne have glæde af at følge årets cyklus lidt tættere, eller få et større overblik over, det der sker i juni måned, så er du meget velkommen til at dele podcasten med dem. Og du er også meget velkommen til at give podcast nogle stjerner eller skrive en kommentar der, hvor du lytter med. Det hjælper den med at finde vej til andre, som også har lyst til at følge årets rytme lidt tættere, og dykke ned i astrologi og naturen og traditionerne, og det indre arbejde gennem året cyklus. Så igen. Tak fordi du lytte med. Til godt år og fred.