#130: Fars dag og Grundlovsdag, 5. juni

I dette afsnit dykker jeg ned i historien bag Fars dag og Grundlovsdag, som begge markeres den 5. juni.

Du kan blandt andet høre om, hvordan Fars dag opstod i USA og senere fandt vej til Danmark, hvorfor dagen blev lagt samme dato som Grundlovsdag, og hvordan den danske grundlov fra 1849 blev begyndelsen på det folkestyre, vi kender i dag.

Det er et afsnit om traditioner, historie, fællesskab og de fortællinger, der stadig lever videre i de mærkedage, vi markerer år efter år.

Transcript

0:00

Velkommen til din indre rejse igennem årets cyklus. På fredag er det jo både faresdag og grundlovsdag, og jeg har faktisk allerede fortalt lidt om begge dele inde i juni månedets almanak, men jeg fik også lige lyst til at lave et lille selvstændigt afsnit om dem. Fordi selvom det er mærkedage, som de fleste af jer kender, så gemer der så også nogle historie baben, både om, hvordan faresdag opstod, og om den grundlov, der blev underskrevet den 5. juni 1849, og som blev begyndelsen på det her folkestyre, vi kender i dag. Så laver en kop te og sæt dig godt til rette og lad os dykke ned i fortællingen om den 5. juni. Den 5. juni er en dag, hvor flere forskellige traditioner mødes i den danske kalender. Det er både farestdag og grundlovsdag. Og der var vist også et år, kan jeg huske, hvor der var, hvor af pinsedag eller anden pinsedag også lå den dag. Men sådan er det ikke altid for det meste af det bare farestdag og grundlovsdag, der ramler sammen. Og selvom de to dage jo ikke direkte hænger sammen, så er det for mange alligevel blevet en dag, der forbindes med sommer og fællesskab og familie og flag og det at samles. Så lad os lige begynde med faresdag. Farsdag bliver fejret mange steder rundt omkring i verden, men datoen varierer fra land til land, og i Danmark ligger den så fast her den 5. juni samme dag som grundlovsdag. Og dagen opstod oprindeligt i USA i begyndelsen af 1900-tallet. Og historien går på, at idéen kom fra en kvinde med navn Sonora Smart Dodd, som gerne ville ære sine far, der helt selv havde opdraget sine børn efter moren var død. Så hun syntes, at fædre også fortjent en dag ligesom morsdag, og så begyndte traditionen langsomt at sprede sig derfter. Den første officielle farestdag blev holdt i byens spogæren i staten Washington i 1910. Men det tog faktisk rigtig længe, eller det tog faktisk ret lang tid før dagen for alvor slog igennem. Mange synes i starten, at den virkede sådan lidt kunstig eller forkommersel. Og i USA, der blev farestdag faktisk først gjort til en officiel national mærkedag i 1972. I Danmark begyndte faresdag at dukke op i løbet af første halvdel af 1900-tallet, men det var især fremkring 1950'erne og 1960'erne, at den for alvor begyndte at blive almindelig og noget de fleste kendte til. Og det hænger også sammen med efterkridstiden, hvor flere amerikanske traditioner begyndte at snige sig ind i dansk kultur og begyndte at sprede sig til Europa gennem film og reklamer og magasiner og populær kultur. I Danmark blev farestat lagt den 5. juni, så den faldt sammen med Grundlovsdag. Det gjorde det let at huske dagen, og fordi mange allerede havde fri eller havde en kortere arbejdsdag der, så passede det meget godt ind. For mange mennesker er det jo en ret stille mærkedag. Det er måske ikke en dag med de helt store traditioner, men mere en anden til lige at stoppe op og vise opmærksomhed over for sin far eller en anden mandelig omsorgsperson i sit liv. Nogle giver en gave eller inviteret på frokost, eller sender en besked eller ringer. Og andre boren som en anledning til lige at tænke på relationen til deres far eller den rolle, han har haft i deres liv. Og ligesom med mors dag, så kan farers dag jo godt vække mange forskellige følelser. Nogen har måske et nært og trygt forhold til deres far, mens andre har et mere kompliceret forhold. Nogle har måske mistet deres far, eller haft andre mennesker, der har udfyldt den her rolle i deres liv. Så dagen kan også handle om at tænke på de mennesker, der har været med til at skabe tryghed eller retning, eller støtte undervejs. Det kan være en bedstefar måske, eller en bonusfare. Det kan også være en lære, eller en ven, eller en eller anden anden person, som har haft betydning. Og så deler dagen jo altså dato med grundlovsdag. Og grundlovsdag markerer jo den dag, hvor Danmark fik sin første grundlov. juni, men den 5. juni 1849. Og det var en ret stor forandring i Danmarks historien, fordi det var her, man gik fra enevælle til folkestyre. Indtil da havde Danmark været styret som et enevæl i næsten 200 år. Og det betød, at kongen havde den øverste magt at kunne træffe beslutninger om alt uden at spørge befolkningen. Men i løbet af 1800-tallet begyndte mange steder i Europa at bevæge sig mere i retningen af mere demokrati og større frihed for befolkningen. Folk begyndte at diskutere rettigheder og frihed og politik og spørgsmålet om, hvem der egentlig skulle have indflydelse på samfundet. I Danmark blev det kong Frederik VII. der underskrev grundloven i 1849. Og med grundloven, der fik Danmark blandt andet en rigest, og begyndte langsomt at bevæge sig mod det demokrati, vi kender i dag. Rigsdagen var det, man dengang kaldte den danske lovgivende forsamling. Altså et sted, hvor man samledes for at diskutere lov og politik og hvordan landet skulle styres. Før grundloven, der var det jo kongen, som sagt, der i princippet bestemte det hele selv. Men med grundloven begyndte magten at blive delt mere ud. Krigdagen bestod af to dele. Folketinget og Landstinget. Folketinget var den del, hvor almindelige borgere kunne vælge repræsentanter ind, og landstinget var mere for de velstående og magtfulde i samfundet. Så det fungerede altså ikke helt som det demokrati, vi kender i dag, men det var begyndelsen på, at flere mennesker fik mulighed for at få indflydelse på samfundet. Desværre betød det heller ikke, at alle mennesker pludselig fik stemmeret fra den ene dag til den anden. Man taler om de såkaldte fem F'er, og det var altså de grupper, som stadig ikke havde stemmeret efter grundloven i 1849. Det var fruentmere, folkehold, fattige, fjoldser og fremmede. Så fruentæmper, det var jo selvfølgelig kvinder. Folkehold, det var tjenestefolk og ansatte, der boede hos deres arbejdsgivere. De fattige, det var de fattige, men der var mange, der var fattige, men det var altså specifikt fattige, der havde modtaget fattig hjælp. Fjoldser, det var altså mennesker med psykiske videlser eller sådan udviklingshandikap, og fremmede det var mennesker uden dansk statsborgerskab. Så selvom grundloven var begyndelsen på folkestyret i Danmark, så var der stadig mange mennesker, som ikke havde mulighed for at stemme eller få politisk indflydelse. Og kvinder fik jo også f.eks. først stemmeret i Danmark i 1915, så først mange, mange år senere. Men grundloven i 1849 blev alligevel et vigtigt vendepunkt, fordi det var begyndelsen på den udvikling, som senere førte til det demokrati, vi har i dag. Grundloven handler jo blandt andet om ytringsfrihed og religionsfrihed og retten til at samles. Og det er magten ikke længere kun lå hos kongen alene. Når man ser tilbage på det i dag, så kan det jo være svært helt at forestille sig, hvor stor en omveldning, det egentlig var. I dag, der forbinder mange nok mest grundlovsdag med en halv fridag eller en helt fridag, eller hvor meget det er og taler og flag, og måske også bare sådan en generelt sommerstemning. Der er mange arbejdspladser, der lukker tidligere, og nogle steder holder man grundlovsmøder, hvor politikere og organisationer holder taler i parker eller udenfor, eller i forsamlingshuse og den slags ting. Og så ligger der også noget meget dansk over dagen, altså noget med fællesskab og højskolesang og sommerhver forhåbentlig da i hvert fald, altså kaffe på terresten og flagstænger og sådan nogle ting. Så selvom mange måske ikke går rundt og tænker over grundloven til hverdag, så er det jo faktisk den, der ligger under meget af det samfund, vi lever i, altså de rettigheder og friheder, som mange tager for givet i dag. De begyndte med den grundlov, der blev underskrevet tilbage i 1849. Så den 5. juni er på sin egen måde både en personlig og også en fælles dag. Altså en dag, der både handler om relationer tæt på, og om det samfund og fællesskab, vi er en del af. Tak fordi du lyttede med. Jeg håber, at afsnittet har givet lidt perspektiv på de traditioner og historier, der gemmer sig bag den 5. juni. Nogle gange synes jeg, det kan være fint at kende fortællingen bag de dage, vi markerer år efter år, og får øje på, hvordan det er stadig er en del af vores fælles kultur og hverdag. Hvis podcasten har givet dig noget med på vejen, så må du meget gerne dele den med andre, som også interesserer sig for årets rytme og naturens cyklus og historie og traditioner og ændre udvikling, altså alt det her, jeg taler om på podcasten. Og du er også altid velkommen til at lytte med på mine andre afsnit her på podcasten. Så igen tak fordi du lyttede med. Til godt år og fred.