#133: Litha/Sommersolhverv

Den 21. juni går Solen ind i Krebsen, og det markerer sommersolhverv, også kaldet Litha. Det er årets længste dag, den korteste nat og tidspunktet, hvor vi befinder os i årets lyseste periode.

Vi ser nærmere på midsommerens historie og de gamle fortællinger, der knytter sig til denne særlige tid på året. Vi besøger folketroen omkring bålene, urterne og den kraft, man gennem generationer har forbundet med midsommernatten. Du møder blandt andet Hyldemor, Den Grønne Mand og andre mytiske skikkelser, som væver sig ind i fortællingerne om naturens livskraft og sommerens overflod.

Vi udforsker også nogle af de urter, der traditionelt forbindes med Litha, og ser på, hvordan årets længste dag kan inspirere til indre refleksion. For hvad sker der, når lyset står på sit højeste? Hvad kalder på opmærksomhed i denne tid? Og hvordan kan vi arbejde med de temaer, som midsommeren vækker i os?

Lav dig en kop te, find et roligt sted, og tag med på en rejse ind i midsommerens magi og visdom.

Transcript

SPEAKER_00 0:00

Velkommen til din ende rejse gennem årets cyklus. I dag skal vi dykke ned i Lita, det er sommersolværv og den tid på året, hvor lyset står højt på himlen, og hvor vi oplever årets længste dag og den korteste nat. Så lav dig en kop te eller tag podcasten med ud på en sommergåtur. I det her afsnit skal vi blandt andet tale om midsommerbål og de gamle traditioner, urter og naturvæsener og fortællingen om Hyldemor. Vi skal også dykke ned i naturen omkring Liva og de lange lys aften og midsommerens ritualer og det indre arbejd, som vi kan gøre her på den her tid af året. Og så skal vi selvfølgelig også omkring sommermad og blomster og urter og den her helt særlige stemning, som kun findes lige her omkring midsommeren, hvor naturen står i fuld flor, og hvor det næsten aldrig bliver helt mørkt heroppe i Norden. Så lender lidt tilbage og lad os sammen tage hul på rejsen ind i Lisa og midsommerens lyset. Hvad er Lita? Lita er jo sommersolværv. Det er den tid på året, hvor solen står højst på himlen, og hvor vi oplever årets længste dag og den korteste nat. Og her i Norden falder det som regel omkring den 21. juni, men daten kan godt flytte sig lidt fra år til år. Det kan falde på alt mellem den 19. til den 22. juni. Det markerer så det tidspunkt, hvor solen går ind i kabsensstegn, fordi i astrologien, der er det, når solen går ind i henholdsvis kapsen, og i senbogen, der markerer de to solvær, og når solen går ind i henholdsvis vedderen og vægten, det markerer de to jævn døgne. Men Velita, der er lyset på sit højste punkt. Dagene er meget lange nu, og her oppe i norden er netterne aldrig helt mørke. Der er sådan en særlig stemning over den her tid af året. Man mærker sommeren tydeligt, nuften er varm, og naturen er frulig, og der er liv alle. Træerne står tætte og grønne, og blomsterne er sprunget ud, og bilerne summmer omkring. Markerne begynder langsomt at forandre sig også i takt med, at sommeren bevæger sig videre mod høst. Lige ligger jo i den del af året, hvor naturen er allermest levende. Så det er som om alting bare er vokset frem nu. Det, der begyndte som små spiger tidligere på året, står pludselig sådan fyldigt omkring os. Og man kan se det i haverne og i skovene og på markerne, og i den måde, sommeren fylder landskabet på. Der er også mange, der kan mærke noget lignende inde i sig selv på den her tid af året, at vi har mere energier og mere lyst til at være udenfor, mere lyst til at være sammen med andre mennesker. Generelt bare mere lyst til at nyde livet fuldt ud. Og selvom Lita jo markerer en bestemt dag i kalenderen, så synes jeg, at energien begynder et par uger før selve solværet. Jeg begynder sådan et par uger før at komme mere ind i den her, hvad kan man sige, leadærstemning. Får lyst til at lave lidt kreative projekter og samle nogle blomster og urter, eller bruge endnu mere tid ude i naturen. Og jeg synes så også, at følelsen også fortsætter efter selve dagen. Så jeg kan godt sådan gå og fejre det et par uger endnu. Lisa ligger jo også et særligt sted i årshul, fordi det er jo både et højdepunkt, men det er også begyndelsen på den her langsomme bevægelse videre gennem sommeren. Lyset er stærkt nu, og naturen er fuld af liv, men samtidig bevæger året så også stille og roligt videre mod senommeren. Og det mærkes måske ikke så tydeligt endnu, fordi sommerens stadig føles lang og lys, men ude i naturen, der fortsætter rytmen jo hele tiden. Og det er også noget af det, lige der handler om, altså at lægge mærke til naturens bevægelser og glæde sig over sommerens overflod og bare den særlige følelse af liv og varme og solen og nærvær, som hører den her tid på året til. Hvor er vi i årshjulet? Litha ligger ved sommersolværet jo, og markerer et af de store vendepunkter i årshjulet. Det er jo her lyset står stærkest, så dene har langsomt vokset sig længere siden vintersolværet ved julet. Og nu når vi frem til det punkt på året, hvor solen står allerhøst, og hvor lyset fylder allermest. Og hvis man ser på årsjulet som en levende cyklus, så står Lisa og julet lige over for hinanden som to sådan modsatte poler. Ved julet, der befinder vi os jo i årets mørkeste tid. Der har dagene korte og netter lange, og lyset fødes langsomt igen midt i vinteren. Så det er begyndelsen på en ny bevægelse. Naturen hviler stadig, men et nyt lys er begyndt at vokse frem. Ved Lisa er vi nået til det modsatte punkt. Nu står naturen i fuldt flor, og lyset fylder landskabet, og sommeren er på sit allerhøjeste. Så det lys, der blev født ved julet, har vokset sig stærkere og stærkere gennem vinteren og foråret, og nu vil Lisa når det så sit højde punkt. Og det er også derfor, at Lisa har sådan en særlig stemning i årshjulet, synes jeg, fordi selvom sommerens dage føles varm og levende, så vender rytmen langsomt her. Efter sommer solværget, så begynder dagene ganske stille at blive kortere igen. Vi mærker det næsten ikke i begyndelsen, både fordi aftene jo stadige at lyse, og sommerens dage ligger foran os, men også fordi, at forandringen sker meget langsomt lige omkring solværgene. Og den her tid af året, der bliver dane kun få sekunder kortere af gangen fra ligefret. Og først længere hen mod senommer og efteråret mod jævndøgnen, der bliver forskellen tydeligere. Men det er her nu, at bevægelsen vender. Lyset vokser ikke længere. Nu begynder det langsomt at trække sig tilbage igen, mens året bevæger sig videre mod først sen sommer, så høst og senere vinter. Så det betyder også, at lidt både handler om kulmination og også om bevægelse. Naturen står stadig fodet og leven omkring os, men noget er også begyndt at modne nu. Kornet udvikler sig ud på markerne. De første bærer begynder at få farve, og man kan mærke, at året langsomt bevæger sig videre mod næste fase i cyklussen. Ekongen og kristornkonge. I mange moderne traditioner omkring årsjet, der arbejder man også med fortællingen om i kongen og kristorkongen. Det er to symbolske figurer, som repræsenterer årets bevægelse mellem lys og mørke, og den rygme, naturen følger gennem året. Og den her historie er ikke sådan en gammel nordisk myte med én originalkide. Den moderne version som mange hekse og neopagans arbejder med i dag, den bliver især populær gennem den moderne pikanisme, og weeker i 1000-tallet, selvom den trækker på ældre europæiske træsymbolik og naturmyter og årstidstemaer. Så det er mere end symbolsk fortælling om årets cyklus og naturens bevægelser mere end en gammel, samlet myte, som alle mennesker i oldiden fortalte på præcis samme måde, det gjorde de altså ikke. Erkongen forbindes med årets lyse halvdelen. Han forbindes med foråret og sommeren og det voksne lys, og han forbindes med livskraft og alt det, der sperder frem og vokser omkring os. Så han forbindes jo med den her tid på året, hvor naturen bliver grønnere, og dene længere, og energien bevæger sig mere ud af, hvor man får mere lyst til at skabe noget, og være aktiv, og være social, og være uden for. Kristornkongen forbindes med årets mørkere halvdel med efteråret og vinteren og det aftalende lys og den mere sådan indadvendet energi. Så han hænger sammen med den del af året, hvor naturen begynder at trække sig tilbage, og hvor bladene falder af træerne, og livet begynder at bevæge sig sådan længere ned under jorden igen. I fortællingen, der overtager ikke kongen magten ved joven omkring vintersolværet, hvor lyset jo vender tilbage, og dagene begynder at blive længere igen. Så han hersker derfra omkring midventer og gennem foråret frem mod sommeren, hvor lyset jo vokser så stærkere og stærkere. Men Lita, der sker skiftet så igen. Her overtager kristurnkongen langsomt magten, fordi dagene efter sommersolværvet igen begynder at blive korte, selvom det næsten ikke mærkes til at starte med. Og jeg synes fortællingen er så fint at arbejde med i forhold til årsjulet og det indre arbejde, som man kan bruge årets cyklus til, for det handler jo netop om at spejle sig i naturen og forstå, at livet bevæger sig i rytmer og perioder. Der er tidspunkter, hvor noget vokser frem og folder sig ud, og der er tidspunkter, hvor noget trækker sig tilbage for at samle kræfter. Og vinteren er jo enormt vigtig, selvom naturen kan være lidt kedelig og se og næsten død ud på overfladen, men det er jo der, hvor tingene arbejder i det skjult. Det der, rødderne vokser dyper, det der, jorden viler og samler næring og gør sig klar til det næste, der skal spere frem. Og så er det egentlig også med mange mennesker i deres eget indre liv, altså at der er også perioder, hvor der er mere stilhed og mere tid til reflektion og mere indadvendt energi. Og i nogle gamle keltiske traditioner, der begyndte den nye døgn faktisk ved solnedgang aften før. Så mørket kom før lyset, vinter kom før sommer osv. Det synes jeg egentlig er meget smuk, for det peger jo på den her forståelse af, at noget først vokser i mørket, før det bryder frem i lyset senere. Og det er også derfor, at mange hekse og mennesker, der arbejder med årshjuet i dag, de ser sagen alle helins aften den 31. oktober som heksnes nytår, fordi det markerer begyndelsen på årets mørke halvdel. Det er den tid, hvor naturen begynder at trække sig tilbage, og hvor mange mennesker også mærker et større behov for ro og eftertan og reflektioner og indre arbejde. Men så bevæger året så langsomt videre gennem vinteren, hvor noget samler kræfter under overfladen, ind til foråret begynder at bryde frem igen. Først som små spiger, så som vækst og blomstring gennem foråret og sommeren, indtil naturen står i fuldt flor ved lifla. Og senere, så kommer høsten, hvor man ser på, hvad der faktisk er vokset fremet, hvad man har skabt, hvad man har lært, hvad man ønsker at tage med sig videre, inden det så bliver vinter igen. Og det er også derfor fortællingen om i kongen og kredisturen kongen giver så god mening i årshjullet, for den minder os om, at både lyset og mørket har en plads, at vækst og hile hænger sammen. Når man arbejder med årshullet, så bliver Lisa en påmindelse om, at naturen hele tiden bevæger sig i rytmer og cyklus, og alting vokser og blomstrer og moder og forandrer sig. Der er tidspunkter for begyndelser, og tidspunkter for vækst, og tidspunkter for høst og forve. Og lige her ved Lisa, der står vi midt i sommerens store lys, samtidig med, at naturen allerede er begyndt at bevæge sig videre mod den næste års tid. Hovedtema ved Lethe. Livskraft, glæde og overflod. Hvis man skal samle af Letha i nogle få hovedtemer, så tror jeg især, at det handler om livskraft, glæde og overflod. Det er de tre ting, der går igen i næsten alt det, der hører midsømer til. Naturen lyset, festen urderne, bålet, de lise aften. Jeg så bare at nyde livet. Livskraft, det mærker man jo over alt ved lige. Altså natur tæt og grøn, og blomsterne er sprunget ud, urderne og potente markerne er fuldde af vækst. Vi har også selv mere energi på den her tid af året. Vi har mere lyst til at være ude, og mere lyst til at bevæge os og mere lyst til at leve livet. Det er som om sommeren vækker noget i os efter den her mørke vinter og det langsomme forår. Glæde fylder også meget ved Lisa, så midsommer har gennem lang tid været en fejring. Folk samlede omkring båden og spiste sammen og sang og dansede og holdt sig vågnede langt ud på de lyse netter. Og den stemning findes jo stadig i mange steder i dag. Noget af det særlige ved midsommer, det er jo også følelsen af bare have lyst til at nyde livet lidt mere, nyde de her lyse aften, mærke solen på hulg, grine mere, se solen gå ned. Overflodet hænger også sammen med Lisa. Naturer jo på den her tid af året. Haverne eller køkkenhaverne vokser hurtigt, blomsterne står højt. Man begynder at se de første tegn på den høs, som senere på sommeren kommer. Der er lys længe, der er varme, der er blomster hur der og liv over alt omkring os. Så midsommeren bliver også mange steder set som en tid, hvor jorden gav rigtig meget tilbage. Og så er det også her, at krebsens energi begynder at kunne mærke. Det er jo ved sommersolveret, og solen går ind i krebsen. Og vi kommer jo lige fra tvillingernes sæson, hvor energien er mere ud advendt. Tvillingerne elsker at snakke og opleve nye ting. De er meget sociale. De elsker, at der sker noget. Men når solen nu går ind i kropsen, så vender opmærksomheden så lidt mere mod den nærliv. Altså kropsen forbindes med hjemmet og med omsorg og rød og sådan følelsen af at høre til et sted. Så der er også mange, der i den her tid bruger mere tid sammen med familien, eller sammen med de mennesker, de holder af og ser som familie. Så de samles omkring et måltid, tager på ture sammen, besøger familien, tager i sommerhus, eller nyder bare de lange sommerafner i godt selskab. Så det passer også godt til midsommeren med denne her energi. Altså selvom Leita selvfølgelig handler om fest og fejring, så handler den også om nærhed, som er sådan meget kramagtigt ord. Og det handler om at mærke livet sammen med andre mennesker. Så Lisa handler altså om at stoppe op og virkelig nyde det, som sommeren kan byde på, at mærke glæden og varmen og natur og fællesskabet omkring sig, mens sommeren står på sit højeste. De mytiske figurer Lisa. Lisa har gennem meget lang tid været forbundet med solen, og med den her tid på året, hvor naturen står allermest levende. Og derfor findes der også mange gamle fortællinger om guder og gudner og naturvæsener, som hænger sammen med sommeren, og den her kræft, som mennesker har oplevet omkring sig på den her tid af året. I gamle samfund, der fyldte solen jo enormt meget i menneskers liv. Efter vinteren, så kunne man mærke forskellen helt fysisk, når dagene begyndte at blive længere igen. Jorden blev varmere, og planterne begyndte at vokse frem, og dyrene kom frem igen efter vinteren. Så nåede man frem til midsommer, når der stod naturen tæt og grønt og marker og skover og skover og haver, og det hele var fuld af liv. Og derfor begyndte mange også at fortælle historier om solen som noget levende, noget der bevæger sig hen over himlen hver dag og bragte lys og varme tilbage til verden. I nordisk mologi finder man blandt andet Sunda eller sål, som er solguden. Og det fortælles, at hun rider hen over himlen med solen og bringer dagslyset med sig. Og hun bliver så jag uden skold, som forsøger at indhente hende, og derfor fortsætter hun den her rejse over himlen hver eneste dag. I Grikken land havde man noget lignende, der havde man, eller har solguden helt os hver dag kørte sin solvogn hen over himlen. Og ligesom såna i den nordiske tradition, så blev han også sådan personificeringen af solen og den her livende kræft. Altså i de ældste græske fortællinger, der er han faktisk selve solen. Han er ikke bare en Gud, der har noget med solen at gøre, han er solen. Og hver morgen steg hele os op i øst og kørt hen over himlen i sin strålende solvogn trukket af ildsbrudende heste. Om aftenen nåede han så vest på honten, hvor efter han rejst tilbage for begyndt den samme rejse igen næste dag. Så er den grønne mand eller The Green Man, som er en anden figur, som mange også forbinder med sommeren og naturen kraft. Han findes i mange forskellige europæiske traditioner. Og jeg ved ikke, om I har set det, men det er de her sådan et ansigt omgivet af blade og sådan planter og græne. Man kan se ham. Figurer af ham steder i gamle kirker rundt omkring i Europa. Så har hans ansigt håkket ind i vægge, eller i lofter eller på søjler. Nogle steder ser det næsten ud, som om, at bladene og grenne vokser sådan ud af munden og ansigtet på ham. Det er sådan en gammel måde at vise naturens kræft på, som om naturen hele tiden vokser frem og bevæger sig gennem alting. Og så er der selvfølgelig moder. For når man ser sig omkring ved midsommer, så er det jo svært ikke at få øje på alt det, der vokser lige nu. Markerne står grønne, urderne er kraftfulde, og man begynder at kunne ane den høst, som kommer senere på året. Jeg synes, moder jord passer rigtig godt til Lisa. Hun bliver sådan et symbol på alt det, der vokser og modnes omkring os lige nu. I mange gamle traditioner, der blev jorden set som noget levende og nærende, altså noget, der gav mennesker mad og liv, og som holdt hele naturens rytme i gang. Man var meget tættere på naturens bevægelser dengang, fordi hele livet afhang af vejret om jorden og dyrene og afgryderne gennem året. Og det er også derfor, mange stadige arbejder med de her gamle fortællinger i dag, når de følger årsjulet. De her guder og gudner og gamle figurer, bliver sådan en måde at forstå naturens rytmer på, og den måde, året hele tiden bevæger sig gennem perioder med vækst og blomstring og høst og hvile. Vi lige for der bliver de her temaer meget tydelige, fordi sommeren står så stærkt omkring os. Lyset fylder landskabet, og naturen står i fuld flor og mange mærker og selv en større forbindelse til kroppen og til naturen og sancerne og den livskraft, der følger med sommerens lange lysedage. Mytter og folketro med leatha. Nedsommer har gennem meget lang tid været omgavet af myter og folketro. Gennem mange generationer har mennesker fortalte historier om den her særlige tid på året, og om de kræfter, man mente var på spil omkring leet. Mange steder blev den her tid på året set som noget helt særligt, fordi naturen stod så stærkt og levende omkring os. Dagene var lange, og nætterne lyste, sommeren fyldte landskabet på en måde, man næsten kunne mærke helt i kroppen. Her nu i norden, her i Norden, der hænger lige så også tæt sammen med Sankt Hans og de midsommer traditioner, som mange stadige kender i dag. Sankt Hansen falder jo ganske vist et par dage efter, sommersolværdet, men de to ting alligevel gennem tiden blevet flettet. Meget sammen. Mange de her gamle midsommer traditioner lever videre omkring Sankt Hans, og selvom de senere blev knyttet til den kristne fejring af Johannes døberen. Bålene fylder meget i fortællingerne om midsommeren. Mange steder, der tændte man store bål på barker og ude ved kysterne eller på markerne. I gamle dage blev ilden set som noget grænsende og beskyttende, og man troede også på, at det kunne holde unde kræfter væk. Så midsommerbålene blev forbundet med beskytte med den her særlige kraft, som man mente fandtes omkring sommersolvet. Iden har jo altid haft en særlig betydning for mennesker. Før elektricitet og moderne byer, der sad mennesker omkring ild hver eneste dag, man lavede mad over den og varmede sig ved den, og når dagen gik på hel, så samledes familien omkring flammerne. Så derfor gav det også mening af ilden blev forbundet med noget trygt og beskyttende. Den skabte lys i mørket og blev et symbol på liv og fællesskab. I midsommeren blev bålene endnu vigtigere, fordi de blev tænkt på det tidspunkt af året, hvor solen stod stærkest. Mange steder så man næsten bålet som et spejl af solen, altså det store lys op på himlen, og så det store lys hernede på jorden. Så derfor blev midsommer bålene også en måde at fejre solen og sommeren og naturens kræft på. Nogle steder, der førte man mennesker eller husdyr gennem røgen fra bålen, fordi man mente, at røgn kunne rense og beskytte mod f.eks. sygdomme og død og ulykker og ondekræfter. Og hvis man kun havde nogle mindre bål, så kunne mennesker også hoppe over ilden, eller gå mellem to små bål. Men det handlede om at på en eller anden måde at få bevæget sig gennem røn og varmen fra ilden, og så lade den rense det gamle væk. Iden blev jo set som noget, der kunne brænde det dårlige og det syge væk, og skabe plads til nyt liv og ny styrke. Man havde jo set, hvordan ild både kunne ødelægge, og samtidig skabe plads til noget nyt. Efter en brand, kunne jorden blive frugtbar igen, og nyt liv begyndte at vokse frem. Så derfor blev ild også forbundet med transformation. Så kastede man også urter ind i bålet. Det kunne være urter, man forbandt med beskyttelse eller healing. Og når de så blev kastet ind i ilden, så mente man, at højen og duften bare ens ønsker og den her kræft ud i naturen. Der er også gamle fortællinger om mennesker, som tog gløder fra bålet med sig hjem glyder fra midsommerbålet, og lagde dem i deres ildsted derhjemme. Fordi man mente, at gløderne bare noget af midsommerens styrke og beskyttelse med sig, og den kræft kunne passe på gården og familien resten af året. Og så der også de her gamle fortællinger om brændende jul, som blev rullet ned af barker ved midsommer. Man satte simpelthen ild til et store hjul, der var lavet af tre eller halven, og så lod man den råle ned gennem landskabet i mørket. Og julen symboliserede selvfølgelig solen ved som været. Det her brændende jul, der bevæger sig ned ad barken. Det blev et billede på solen, som bevæger sig hen over himlen. Og midsommer blev selvfølgelig også forbundet med fællesskab. Folk samlede jo omkring boget og sang og hyggede sig sammen og holdt sig vågnet ud på natten. De her lyset sommer skabte en helt særlig stemning, og man oplevede midsommeren som en tid, hvor naturen stod ekstra stærkt omkring sig. Fuglene samt på aftenen blomster og uger, der store højt i kryftekanterne på marken, og luften følte lun selv sent om aftenen. Og der er også noget særligt ved de her lyse midsommer netter her op i Norden. Himlen bliver næsten aldrig helt mørkt, og tiden føles anderledes på en eller anden måde. Aftnerne bliver mere stille og sådan drømmeagtige omkring midsommeren. Man kan jo sidde ude meget sent og stadig høre fuglene søn, mens himlen langsom skifter farver over landskabet. Og det er også på den her tid af året, at man nogle morer og aften og i øvrigt også kan se bilen ligge lavt hen over markerne. Og i folkemunden kalder man det jo, at musekolen brygger. Det opstår jo typisk på varme sommerdage, når jorden er blevet opvarmet af solen gennem mange timer. Og når aften så kommer og så begynder luften at køle af. Og jorden afgiver sin varme, og den fug, der findes i luften, begynder sådan at kondensere til små vanddrupper. Det er præcis også den samme proces i øvrigt, når der dannes dug på græset. Og hvis luften er fugtig nok, så bliver de her vanddrupper hængende svævende i luften, i stedet for kun at lægge sig på planter og jord, og så opstår den her lave dis eller tåge, som kan drive hen over marker og ingen og også ude ved muser. Og det sker både skere om aften og hen over natten og også tidligere om morgen. Faktisk er det mest tydeligt omkring solopgangen, fordi temperaturen fortsætter som regel med at falde gennem natten og af alt koldest lige omkring solopgangen. Og jo koldere luften bliver, desto mere fugt kan kondensere til de her små vanddrupper, som så danner disen eller tågen. Nej, men det var en lang forklaring, men det var for at komme frem til fact, at de her mennesker tidligere i gamle dage, der må det jo have set næsten magisk ud, når de ikke rigtig havde den her naturvidenskabelige forklaring på det her fænomen. Så det her med at marker og Ange og Moser på den sag skyld kunne pludselig være dækket af sådan en tåge eller hvids i det her bløde morgenlys eller skømringslys. Det gav jo midsommerne en særlig stemning, så mange forbandt med noget mistisk og overnaturligt. Der findes også meget gammel folketro omkring urter ved midsømer. Man mente, at urter samlet omkring sommersolværet havde en særlig kraft på den her tid af året. Naturen står på sit højste nu, og så troede man, at urterne var fyldt med ekstra styrke og livskraft. Hvis lige faldt tæt på en fuldmåler oven i købet, så mente man, at kræften i urderne blev endnu stærkere, fordi fuldmånen blev set som et tidspunkt, hvor energien kulminerer, og derfor blev urderne også betragtet som særligt potente netop der. Så midsommeren var også et vigtigt tidspunkt for dem, der samlede urter til healing og beskyttelse og te og sal og ritualer også. Så var der dugen fra midsommer morgen. Den blev også betragtet som noget særligt. Nogle steder, der mente man, at dugen havde hjænde kraft, og mennesker gik ud tidlig om morgen for at vaske ansigtet i dukken eller dube den rundt omkring på kroppen. Man mente, at den kunne give kroppen sundhed og styrke, og nogen mente også, at den kunne bevare skønheden. Kærlighed og barsler fylder også meget i folketroen omkring Lisa. For eksempel lagde unge kvinder blomster under hovedpuden på midsommer natten for at drømme om den person, de senere skulle giftes med. Og andre steder, der samlede man bestemte blomster eller urter og bandt dem sammen med buketter for at tiltrække feks kærlighed eller help. Og så der også mange fortællinger om naturvæser omkring midsommeren. Elverfolk, det underjordiske folk, landvætter, hullerfolk, skovonder og meget andet, mente sig være mere nærværende på den her tid af året. Man mente simpelthen, at sløget mellem verdenerne var tyndere ved midsommer, og at naturen rummede kræfter, som var nettere mærke net og blevet. Og når man læser de her gamle sagn og fortællinger, så møder man igen og igen historier om mennesker, der støder på noget mærkeligt ude i naturen. Noget, som befinder sig et sted mellem den synlige og den usynlige verden. For eksempel i fortællingen om hele folket og elverpigerne på enget. Det er nok den mest klassiske, danske middsommer fortællingen. Man sagde, at elgefolket kom frem om aftenen og natten, især når deisen lå over Inge og Moser. Elverpigerne blev beskrevet som utrolig smukke kvinder, der dansede i ring på engene, og hvis et menneske lå sig lokke til at danse med dem, så kunne tiden opføre så mærkeligt, altså nogle fortællinger siger, at man kun dansede en enkelt nat, men da man kom hjem, så var der gået mange år, og andre fortællinger, der, der ender det med sygdom eller udmattelse, fordi mennesket havde levedet sig ind i en verden, der ikke var deres egen. Så når man i dag ser mosekonens bryggen ligge som hvids hen over markerne omkring midsommer, så er det jo ret let at forstå, hvorfor mennesker forestillede sig, at der kunne ske noget myst derude. Men elverpigerne var også langt fra de eneste væsener, som fyldte i midsømerens folketro. I norsk og svensk folketro, der møder man hulden. Hun beskrives som en smuk kvinde i skoven med langt hår, men med et tydeligt tegn på, at hun ikke er menneske. Nogle steder, der har hun kogale, andre steder har hun sådan en hul ryg, som et udlet træning. Og de her fortællinger, de handler tit om mænd, der mder hulderen i skoven på varme sommeraften. Og hun synger eller kalder på dem, og hvis de følger efter hende længere ind i skoven, så kan de meste orienteringen og aldrig finde hjem igen. Og i virkeligheden er det en fortælling om respekt for naturen, og om ikke at bevæge sig for langt væk fra de kendte stier. Men der fandtes også væsener, som blev forbundet med beskyttelse i stedet for fare. For eksempel landvætterne, de er lidt anderledes end elverfolk og hunterfolk i nordisk tradition, der blev de set som åner eller væsener, der passede på bestemte steder i naturen. Altså en barke kunne have sine landvætter, og en skov kunne have sigende, eller en går kunne have sine landvætter. Og så skulle man opføre sig ordentligt på deres område. Hvis man viste respekt, så kunne de beskytte stedet og dem, der boede der. Og hvis man ikke opførte så ordentligt, så forsvandt den her beskytte. Det her, det var bare et par af de mange, mange historier, der er om overnaturlige væsener i folketogen. Jeg synes, de er hyggelige at døbe ned i, fordi de fortæller noget om, hvordan mennesker oplevede naturen, og hvordan de forsøgte at forklare det uforklarlige og livet i det gamle samfund. Lita og sommersolværet havde enorm betydning i gamle samfund. Dengang der levede mennesker meget tættere på naturens rygger end de fleste gør i dag. Og derfor betød årstiderne skiften også langt mere for hverdagslivet. Hele livet var afhængigt af, hvordan sommerne udviklede sig, hvordan markerne klarede sig gennem året. Og hvis vejret slog fejl over længere tid, eller hvis høsten blev dårlig, så kunne det altså få alvorlige konsekvenser for mennesker og dyr, når vinteren senere kom. Og det er jo svært for os helt at forestille os i dag, hvor afhængige mennesker faktisk var af lyset og solen. I vinter halvet var dane mørke og kolde, og meget arbejde gik i stå, men når foråret og sommeren kom tilbage, så begyndte jorden langsomt at vågne igen. Og kornet voksede frem på markerne, dyrene kom ud på græs, og mennesker arbejdede intenst gennem foråret for at få afgrøderne til at klare sig godt. Derfor blev sommersolværdet også et vigtigt tidspunkt at markere, fordi på den her tid af året, kunne man begynde at se resultatet af måneders hårdt arbejde. Kornet stod højt mange steder nu, og køkkenhaven voksede, og man kunne mærke, at sommeren havde nået sit højdepunkt. Men samtidig fandtes der også en alvor midt i glæden, fordi der var ikke, endnu var der ingen, der vidste, hvordan resten af sommeren ville udvikle sig, eller hvordan høsten senere ville inde. Så mennesker holdt meget øje med vejret dengang, fordi ja hele livet afhanger af det. Altså en lang periode med regn eller tørke, eller storme, det kunne udlægge store dele af årets arbejde. Så derfor blev midsommeren også et tidspunkt, som mange mennesker tog meget alvorligt, fordi man vidste, hvor afhængig man var af naturens kræfter. Lige blev også en vigtig pause midt i årets arbejde. Sommeren var travligt gamle bundesamfund, og dagene var lange på den her tid af året. Men omkring midsommer, så samlede mennesker alligevel for at fejre lyset og sommeren. De spiste sammen, og man mødtes med familie og naboer, og holdt sig vågne langt ud på de lyse nætter. Og det gav også mening på et mennesket plan. Når man arbejder hårdt gennem store dele af året, og samtidig lever med usikkerheden omkring vejret og høsten, så bliver de her fællesskaber vigtige. Og midsommer, blev et tidspunkt, hvor man kunne mærke glæden ved livet midt i alt arbejdet. Der kunne man samles med familie og naboer fra andre går eller andre landsbyer og for en stund lægge bekymringerne lidt til side. Mange steder blev midsommer også forbundet med kærlighed og forelskelse. Sommeren gjorde det lettere for mennesker at mødes og rejse på små turer mellem landsbyerne, og man samlet til markeder og diverse fester. Så derfor hænger midsommer også sammen med kærlighed og frugtbarhed i mange traditioner. Der findes også historiske spor af midsommerforringer mange forskellige steder i Europa. Og nogle af dem går virkelig, virkelig langt tilbage i tiden. Stonehenge i England er nok et af de mest kendte steder i dag. Stonehenge er jo bygget sådan, at solen ved sommersolværv står op præcis i linje med nogle af stene. Altså hvis man står inde i selve Stonehenge ved solopgangen, altså på sommersolværet, så står solen op over den sten, der hedder Hel stoven. Og solyset bevæger sig ind mellem stenerne og ind i midten af anlægget. Så det er bygget meget præcist i forhold til solens placering på himlen ved sommersolværet. Og det samme gælder faktisk også vinter solværget, men her gælder det så solengangen. Her der følger solnedgangen den samme axe gennem anlægget, bare set fra den modsatning. Og derfor er der også mange forskere, der mener, at Stone Hanch har været bygget til at markere både sommer og vinter solværgen. Og det viser også noget om, hvor nøje mennesker for flere tusind år siden har holdt øje med solen og himlen bevægelser gennem året. Det er ret vildt, når man tænker på, hvor gammel stoven egentlig. De ældste dele er omkring 5.000 år gamle. Og så er de store ster. De bliver rejst lidt senere, men de er 4.500 år gamle. Så mennesker har altså i virkelig lang tid været optaget af solens gang på himlen og de årstider, den der med skaber. Der findes også teorier om, at nogle dele af ståen skal have hængt sammen med jævn døgnen, men det er altså især sommersolværet og vintersolvet, som man forbinder det med. Og det giver altså også rigtig god mening, at vintersolværret også har haft betydning, fordi det markerer jo det tidspunkt på året, hvor lyset vender tilbage efter årets mørkeste tid. Og når man lever så tæt på naturens rytma dengang, så må det jo have betydet enormt meget at kunne se, at danene begyndt at blive længere igen. Men Stonehenge er langt fra det eneste sted, hvor mennesker har markeret årets store vendepunkter rundt omkring i Europa, der findes gamle sten cirkler og grav højre og hellige steder, som ser ud til at hænge sammen med solens bevægelser gennem året. Så det fortæller virkelig noget om, hvor vigtigt sommersolvet, og vensersolvet, og årets rygten har været for mennesker gennem virkelig mange generationer. De fleste af jer står jo ikke længere og holder øje med høsten på samme måde som mennesker gjorde dengang. Og alligevel så lever mange af midsommerens traditioner videre i dag. Blandt andet omkring Sang Hans, hvor vi jo stadig samles for at i virkeligheden for at fejre lyset om sommeren. Så på den måde er vi en del af en tradition, som strækker sig langt tilbage i tiden, og som mennesker før også har været en del af gennem virkelig mange generationer. Hvad kan du gøre i dag? Mangen af de her gamle leafer, ritualer og midsommertraditioner, jeg har talt om før. Som jeg har talt om her i det her afsnit, kan man stadig arbejde med i dag, hvis man har lyst til det. Mange tender stadig midsommerbål. Der er også nogen, der går ud og samler urter. Nogle sidder og vågne gennem midsommer natten, eller går ture sent om aften omkring sommersolveet. Noget af det mest oplagte at gøre omkring Liga er egentlig bare at være mere ude. Tage ned til havet sent om aftenen. Gå en tur, mens solen er ved at gå ned, sidde ude længe og opleve de her lyse nedsommer nætter, hvor det næsten aldrig bliver helt mørkt her op i morden. Lidsommer er også et rigtig godt tidspunkt til kreative projekter. Altså man kan lave blomsterkranse, eller samle sommerblomster og urter og hænge dem til tørre. Man kan presse blomster fra haven og gemme dem. Lave lavendelsukker, eller bede små buketter af sommerurter, lave potpori eller lave ventenposer til hjemmet. Der er noget særligt ved at gemme lidt sommeren, mens naturen står så fruigel omkring os. Og et midsommer bål er jo selvfølgelig også en klassisk måde at markere lisa på, men hvis et bål så ikke lige er en mulighed, så kan jeg et pastig lys også sagten skabe den samme stemning. Ja, måske ikke helt den samme stemning, men der er noget særligt ved at sidde og kigge ind i flamrene og lade tankerne falde lidt til rog. Iden har jo gennem mange generationer været forbundet med solen og leta. Og så findes der også en gammel nordisk tradition, som hedder udsedning eller udisætter. Og udsedningen handler om at sætte sig ud i naturen ved solnedgang og bliver der hele natten. Det lyder jo meget enkelt, og det er det faktisk også i princippet, altså. Man sætter sig ned og bliver siddende frem til solopgang. Man læser ikke i en bog, man skroller ikke på sine telefoner, og man går ikke ind igen efter 20 minutter. Når man har siddet derude i stykke tid, så begynder der at dukke tanker op, som man i en travl hverdag nok vil have skubbet væk. Så der kommer sådan ting, man går grubler over op, og noget man er et tvivl om, noget man er undgået at mærke ordentligt efter omkring. Og når der ikke rigtig andet at lave end at sidde der, så får man altså også tid til at tænke de tanker til inde. I de gamle traditioner, der sad nogen ude, altså den her udisætter, for at søge varsler eller få svar på noget. Andre håbet på kontakt til den usynlige verden. Og det er jo selvfølgelig op til den enkelte, hvordan man ser på den slags i dag, men der er mange, som oplever, at der sker noget, når man sidder alene ude i natten i så mange timer. Måske får man pludselig øje på noget, man godt vidste i forvejen, men som først rigtig falder på plads derude. Måske begynder man at se noget i sit liv fra en anden vinkel, eller måske sidder man bare og lytter til natten og kommer hjem med en følelse af at have været tættere på. Ja på både naturen og sig selv. Man kan også sagtens sidde og skrive lidt i en dagbog eller meditere. Og ellers sidder man altså bare og tænker over livet generelt. Man bruger det som en måde at være stille på, og virkelig opleve naturen over mange timer uden telefonen eller musik eller forstyrelser. Når man sidder ude så længe, så begynder man pludselig at lægge mærke til ting, man normalt ikke gør. Lydne ændrer sig gennem natten, et dyr kudsler måske i nærheden. Fuglene stopper med at synge på et tidspunkt og begynder igen. Lyset ændrer sig, dugen kommer frem, luften bliver køligere og køligere. Så hvis man har lyst til at prøve det her udsidningen, jamen så er det jo natten omkring sommersolvet. Der er muligvis det bedste tidspunkt. I hvert fald godt sted at starte. Der er jo som reelt forholdsvis lunt og rart at se ude på den her tid af året, og samtidig er det jo årets korteste nat. Den er jo ca. 6,5 timer her fra soledgang til solopgang. Så det er lidt mere overskulet, end f.eks. ved vinter solværet, hvor natten jo selvfølgelig er meget længere, og ja det er rent sagt af pisse kult. Mad og festligheder. Midsommeren hænger også tæt sammen med mad og fællesskab og de her lange lyse aften, hvor man bliver siddende ude meget længere end resten af året. Mange af os begynder næsten automatisk at spise anderledes på den her tid. Maden er lettere og friskere og mere sommerlig, fordi naturen omkring os også ændrer sig. I det gamle bundesamfund, der fulgte maden jo årstiderne meget mere direkte, end den gør i dag. Altså man spiste det, der fandtes lige nu. Og omkring midsommer, der begyndte de første sommerer for alvor dukker, altså urter fra haven de første bærer hånd, nye kartofler, friske grøntsager. Så det begyndte at fylde mere på borgerne omkring den her tid af året. Mange midsommerborer i dag kommer også stadig til at lide noget, som passer ret godt til den her gamle midsømerstemning. Hord med fløde, nye kartofler, fris briggt brød, smør med urter, sommerkager, terder, skåle med bæren. Hvad man nemt kan tage med ud i haven eller ned til stranden og spise sammen med andre mennesker. Hvis man har lyst, så kan man også lave nogle af de ting, man forbinder med midsommeren og sommerens rvarer. Altså Hyldeblomsaft er en klassiker omkring den her tid. Og det samme af jorder og jorder med fløde, eller små sommerdeserter med bærer. Nogle laver også Urte salt, og urte smør, eller bære brød med de her friske grødre urder fra haven. Der er også noget meget nyom og agtigt over bare at spise ude på den her tid af året, et tæppet i haven eller et bord ude i aften solen, bare fødder i græsset, sterin lys eller lanterne. Lisa handler om lys, fællesskab mad, natur, lange aftener og føles af virkelig at befinde sig midt i sommeren. Alter og farver ved Lisa. Mit alder ændrer sig med årstiderne, og ved Lisa begynder midsømerens farver og blomster og andre sådan fundet fra naturen og fylde mere på mit alter. Solen står så stærk på den her tid af året, og det kan også ses i de ting, der traditionelt forbindes med midsommeren. Farverne omkring Lisa, det er de her varme og gyldne toner, altså guld og orange og solgulle farver, og så også selvfølgelig nogle grønne nuancer fra bladet og græs og sommerens planter. Altså farver, der minder om græset og markerne og solen set på aften og det stærk midsommer lys. På alt begynder naturen også at flytte med ind omkring midsommer, så sommerblomster i en vase eller en krænks af vilde blomster, en skål med bærer eller friske urter fra haven eller grøftekanten. En lille skål med hånd, måske. En muslim i skald, der har samlet ved stranden. Altså ting, sådan fundet ude i naturen på varme sommerdage. Og solsener i øvrigt også passer jo rigtig godt til Lisa og midsommer alteret. De ligner jo næsten små sole i sig selv. Og valgmur og vilde grøntekantspoketter, det hører også midsommeren til, og giver alter den her følelse af højsommer og natur i fuld flor. Og så er der jo altid plads til sterin lys og ild, og det passer. Det passer altid på et alter, men især nu omkring Lisa. Flammerne minder mig lidt om midsommerbål og solen, som står så stærkt netop nu. Og lys i gyldende eller varme farver, passer også godt på alteret omkring det her sommersolværv. Og så hænger egetræet altså tæt sammen med midsømeren og leta. I den kendiske trækalender, der er vi i egetræets periode på det her tidspunkt. Så på alteret, så kan det fx være et blad fra et egræ eller en gren, eller andre små ting fra etræet, barken et eller andet, samlet ude i naturen. Og det knyter sig jo også, ikke nok med, at det knyter sig til den keldiske trakkalender, men det knyter sig også til fortællingen om ikke kongen og kristvornkongen der, som vi talte om tidligere. Og så krystaller i varme eller gyldende farver, passer også rigtig godt til midsommer alteret, så f.eks. rav eller citrin eller solsten. Det forbindes alle sammen med solen og med lys og varme. Så alteret her omkring Lida må også gerne føles personligt og levende. Altså en muslin i skald, man har fundet på stranden en varm sommerdag, eller en lille st, man har samlet på en aften tur, eller nogle tørre blomster fra haven, altså ting, der minder en om sommeren, og gode minder med familien, og solen og lyset, og den energi, der er her omkring nedsommeren. Så nogle små ting, man kan kigge på senere på året, når den mørke tid kommer, og man har lyst til at blive mindet om de her lyset sommeraften og den følelse af liv, der findes omkring Lita. Uter ved Lisa. Lita er jo en meget spændende tid når det kommer til urderne. Tilbage ved Bald Tane den sidste sabbat omkring 1. maj, der var mange planter jo kun stadig ved at bryde frem, men vil Lisa er jo noget længere ind i sæsonen. Nu står solen højt, og mange de her planter er kommet så langt, at de både dufter kraftige og blomstre mere og indeholder flere af de stoffer, som man traditionelt har været interesseret i at bruge. Og det er også derfor, midsommeren gennem virkelig mange generationer har været et vigtigt tidspunkt at samle urter på. Der var mange, der mente, at urterne var særligt potente her omkring sommersolværet, fordi solen stod så stærkt netop nu. Og hvis sommersolvandet ovnekkøbet lå tæt på en fuldmåne, så blev det set som endnu mere kraftfuldt. Og nu kommer vi altså til et af de her urdeafsnit, hvor jeg kommer til at nørde lidt igennem igen. Jeg synes jo simpelthen, det er så spændende det her med planter og urder, og folk tror, at jeg har også taget et urtekursus. Så jeg ved også lidt om det. Altså, det er bare spændende at tænke på, hvor mange år, eller hvor lang tid mange mennesker har arbejdet med det her. Med de ting, de lige kunne finde og fandt ud af, hvad de kunne bruges til at sådan noget. Jeg har valgt at dykke ned i prikbladet per ikon, lavendel og hyl. Altså tre planter, som på hver deres måde hænger tæt sammen med midsommer og lys og varme og den her tid af året, synes jeg i hvert fald. Prikblet per ikon. Den hedder hypericum perforatum på latin. Det er næsten indbegrebet af en midsommer ur. Det er en af de der planter, som gennem virkelig lang tid har været forbundet med blandt andet solen og lyset og midsommer. Og så bliver den også netop samlet her omkring Sang Hans og Livag. Og hvis man først en gang jeg lærer den at kende, så er den ret nemt at genkende. Den får sådan små gule blomster, og hvis man holder bladene op mod lyset, så kan man se de her bitte små prikker i dem. Det er sådan nogle olleholdt holdt i kirkler i bladen. Der ligner sådan jeg små huller eller prikker. Og det er derfor, den hedder prikbladet perikon eller pæron. Og der findes også nogle andre per ikonarter. Og det er den her, der er så interessant. Så man kan også dobbelt det ved, at man har fået fat i den rigtige priklad per ikon, for hvis man knyder en af de her blomster eller sådan en blomster knåp mellem fingrene, så bliver man helt sådan en mørke rød på fingrene, og så ved man, det er den rigtigt. Det er der ikke nogen de andre perikoner eller perikonarter, der gør. Og hvis man så lægger blomster eller blomsterknupper i olie, og laver perikon olie, så bliver ollen efter noget tid helt, men altså sådan dybt rød. Så det har jo selvfølgelig gjort indtryk på mennesker gennem tiden, og mange steder, der bliver planten også forbundet med både solens kraft, selvfølgelig, men også blod og sådan livskraft og beskyttelse. I folkemedicin har perikon især været brugt i forhold til nervosystemet og humøret. Så sådan letere nedtrykthed og mindre depression, og det hænger blandt andet sammen med nogle af de plantestoffer, som den indeholder, som påvirker scenalstoffer op i hjjernen. Så den bliver også brugt som en nervetonik, altså som en plante, der støtter nervesystemet mere generelt. Så har pærikonolie været brugt ud for det, altså uden at indtaten gennem rigtig lang tid. Det bliver blandt andet brugt til ømme musler og spænding og blå mærker og sådan noget. Det altså sådan let og irritation i huden. Og der er rigtig mange, der stadig laver olieudtræk af blomsterne i dag, om ikke andet så for at opleve det her med den her blå røde olle bliver den måske ikke, men den bliver dybt rød. Og så er der selvfølgelig hele folketronen omkring den. Herekon blev set som en beskyttende plante, så man hængt den op over en stør, eller ude i standen for at holde sygdom og ulykker væk, eller holde det væk, som man opfattede som onde kræfter. Nogle steder lag man den også under hovedpuden, eller havde den med sig som en slags beskyttelse. Lavændel, det er også en af de planter, mange mennesker allerede kender rigtig godt, både fra haven og te og duftpose og etærisk uleg. Den bliver forbundet med ro ogslapning. Og det er egentlig ikke så mærkeligt, for det er også en af de planter, der især har en virkning på nervosystemet. Den dufter jo meget kraftigt og meget karakteristisk. Man opdær jo næsten, før man ser den, når man går forbi nogle lavinselbuske. Den bliver blandt andet brugt i forhold til uro og spænder og søvnproblemer og stress. Og man kan altså drikke den som te om aften, eller drøbe nogle drøb ærisk ule i sit, eller drøbe lidt øle i en sådan en olebrander eller på hovedpuden. Og noget af det, der er lidt interessant ved leven, det er, at ja, den er beroligende, men den er ikke berolignet på den der sløvende måde som andre beroligne medikamenter kan virke. Det er mere sådan en plante, der bare hjælper kroppen med at slappe lidt mere af at falde lidt til rog. Så den påvirker jo blandt andet nervesystemet og også det parasympatiske system, altså den del af kroppen, der hænger sammen med vilje og restitutioner. Og det giver også rigtig god mening omkring viden og ligger, at man har brug for sådan en plante her, fordi der kan energien godt blive meget højt med sådan lange dage, og der sker en masse ting, og man er tit mere social på den her tid af året, og sover måske lidt mindre og mere udenfor. Så det giver meget god mening at have sådan en plante, der lige hjælper kroppen med at finde lidt mere ro i alt det. Så har været lavendel også været brugt til grænsel så mange steder, der lagde man tørret lavendel rundt omkring i hjemmet, fx som skåle med potpori, eller man lavede lavendelposer, som man lagde ind i skabene eller i gengehalmen. Og det gjorde man jo dels fordi den dufter godt, men også fordi man forbandt den med renhed og beskyttelse og roflig. Og så er der selvfølgelig også det, at lavellen er en rigtig god biplante. Og når det blomstrøm som, eller når den blomstrom sommeren, så summer bilerne konstant omkring den. Så det er jo næsten umuligt at tænke på lavendet uden også at tænke på midsommerhaver og fuld af sømende bier og en dejlig duft i luften af de her lavender. Og så er den nogen i købet også nemt at bruge. Man kan tørre blomsterne og gemme dem og lave te af dem. Man kan også lave de her små lavendelpuser til skøffer og skaber. Man kan bruge den i bet. Man kan også lave en lavendel sukker. Der tager man bare og lægger tørretblomster i et syltetøjsglas, og så hælder man sukker over, så ryster man det godt en gang med, når man lige går forbi det. Hvis man dykker mere ned i urteverden, så bliver lavend også brugt i øler og salver og tinget, blandt andet til ro og afslapping, selvfølgelig. Men som salve kan den også god til blandt andet småfter eller småskræmer og sådan en inseks eller mindre forbrænding. Hyl, sambuch. Hyl det er en af de planter, der næsten føles som en hel verden i sig selv. Den står mange steder omkring gamle huse eller går og pustier i hegn. Og den har gennem virkelig lang tid haft en helt særlig plads i både folkemedicin og folketro og gamle traditioner i det hele tiden. På den her tid af året, der blomster hyggen jo med sine store hvide blomsterskær, og duften breder sig virkelig langt omkring. Og det er blomsterne, man bruger her omkring nedsommer. Senere på året, der kommer de her mørke hyldebær. Hylteblomsterne bliver blandt andet brugt til te og saft og forskellige former for udtræk. Der mange, der godt kender Hyldeblomst saft, men blomsterne har altså også været brugt meget i folkemedicin. De bliver blandt andet beskrevet som søddrivende, og derfor har man også traditionelt brugt hyg feber eller forkøbel og influenza. Også fordi den også er mildt slimløsen og varmende. Men det er jo næsten umuligt at tale om hylden uden også at tale om Hyldemor. I virkelig meget nordisk og europæisk folketro, der blev hylden set som et træ med sådan en ånd eller kræft i sig. Man mente, at hyldemor boede i træet, og derfor behandlede man det med respekt. Nogle steder, der bad man faktisk træet om lov, før man skar grene af det eller plukket fra det. Der findes nogle gamle ramser om det, og f.eks. den her. Hyldemor, hyldemor om for lov, må jeg tage en bid af din skov. Så det fortæller også noget om den måde, mennesker tidligere så på naturen. Man tog ikke bare løs af det hele. Man havde en idé om, at man skulle vise respekt for det levende omkring sig. For hyden blev ikke bare set som en almindelig busk. Den stod lidt mellem mennesken og naturens verden. Og det hænger nok også sammen med at hygge tit voksede tæt på mennesker, men samtidig hurtigt bliver meget stor og vild og næsten lidt eventyagtigt at se på. Så mange steder, der plante man også hyggel tæt ved sit hus som en form for beskyttelse, man mente, at den kunne holde sygdom og onde kræfter væk. Samtidig var der også ting, man helst ikke skulle gøre omkring hyden. Man sagde fx, at man ikke skulle sove under et hyldetræ, fordi det kunne give mærkelige drømme eller gøre ens syg. Nogle steder mente man også, at man ikke måtte tise under hylden, eller opføre sig respektløs omkring træet, fordi det kunne bringe uheld. Og i dag vil man jo nok forklare noget af det mere praktisk. Altså, hyldræer har jo en ret kraftig duft, især på varme sommer, og hvis man ligger under dem en helt nat, så kan man godt vågne med hovedpine eller kvalmet, eller sådan føle så lidt omtoget. Der er den her polden, der hænger på den, og den her meget tunge blomsterduft, der jo godt kan påvirke nogle mennesker ret meget. Og samtidig så er dele af planten jo også ret giftige, altså i det er især bladene og røderne og barken, og selvfølgelig også bærende, inden de bliver kogt, og især også de umådne bær. Og så har folk jo sandsynligvis gennem tiden oplevet forskellige kropslige reaktioner, hvis de lige har faldet søvn under en hylde blomstbusk eller et eller andet, og så har de ikke kunne forklare dem helt. Fordi dengang, så forklarede man det jo, men forklarede det i hvert fald ikke sådan biologisk eller kemisk i tidernes morgen. Der bliver det mere forstået som hyldemors kræft, eller som naturner, eller et eller andisk ved træet. Det er jo egentlig også ret interessant, fordi mange gamle forestillinger og folketroer, de udsinger jo netop i det her spændingsfelt mellem konkrete oplevelser og så menneskers forsøg på at forklare dem. For eksempel i Hose Andersens eventyr om hyldemor, der sidder en lille syg drengen, eller han er forkølet eller et eller andet, sammen med en gammel mand under en hyl, og den gamle mand giver ham hyldeblomst te at drikke. Og så dukker Hyldemor op for træet. Og det her eventyr bevæger sig sådan lidt mellem drøm og minder, og natur og virkelighed på en måde, som næsten føles sådan lidt lidt tåde eller drømmeagtigt. Og måske handler det bare om gamle folketrog og hos Andersens måde at fortælle eventyr på, men det er også lidt spændende at tænke på, om noget af det kan hænge sammen med de her meget konkrete oplevelser, mennesker har haft omkring hyden gennem tiden. Altså den her kraftige duft og varme sommer, og den her polden i luften, og følelsen af at sidde tæt på et blomstrende træ i mørket osv. som så godt kunne påvirke både kroppen og stemningen omkring en. Og det er egentlig noget af det, jeg synes er så spændende ved de her planter. Man kan både se på dem helt konkret og biologisk, og samtidig også se, hvordan mennesker gennem tiden har forstået den sådan symbolsk. Hyl er så også enormt nemt at arbejde med i dag. Man kan lave hyldeblomsaft selvfølgelig. Man kan tørre blomsterne og senere bruge dem til te. Man kan lave udtræk at bruge blomsterne i deserter, eller sådan pynt på en kage, fx, eller en pynt i en sommersalat. Og så er selvfølgelig også hyldeblomspanekager, som der jo mange, der godt kender til, hvor man døber hele blomsterskærmen i panekage, og så stejer dem, så de bliver spredet og gylden. Det smærer jo virkelig af sommer og lange lys af aften. Og man kan også lave en tektur af hyldeblomsterne. I urteverden, der har hygdeblomst lang tid brugt ved forkøvelse og feber og irritation i det øvre luft fra øvet også. Så det er godt at have hygdeblomst behånden i vinter halve året, enten som te, eller som tænkt. Og en tænktur tager jo cirka seks uger, så det skal man jo lave forvejen. Og så er der jo nok bare noget helt særligt over duften af hygleblomst omkring nedsommer. Det føles jo virkelig som starten på sommerien og de lange lise aften. Jeg sidder og griner lidt i nu ud, og nu er jeg rigtig siddet og rost hylden i flere minutter. Og jeg vil gerne fortælle jer en lille hemmelighed. Jeg kan se ikke fordrage hylleblomst. Hverken duften eller smagen af den, hverken i saft eller te, eller øl, eller hvad de ellæger kan fines i. Men det ender jo ikke på at hylmørn. En fantastisk plante. Der er en grund til, at folk har været så glade for den gennem virkelig mange generationer. Så hvis du elsker hylde blomst, så skal du endelig bare gå omok. Og hvis dukker blomsterne selv i øvrigt, så kigg efter de skærme, hvor blomsterne er helt åbne, og hvor det her gule polden stadig sidder på blomsterne. Den skal næsten sådan ginse af guld på en eller anden måde, den her blomsterskærm. Og hvis du tager og ryster dem, så skal du bare ikke gøre for meget, fordi så ryger polden jo af, men så kan man se, at det drøsser ned med polden. Pluk dem ned i en pose, prøv at bevare det her polden. Det er det, der faktisk bærer en stor del af både duften og smagen. Og måske også fundet, det er jo faktisk ikke sikker på. Det indre arbejde ved her. Vedsommer, der begynder mange mennesker at leve lidt anderledes, end de gør resten af året. Man sidder længere ude om aftenen og man sover med åbne vinduer og nyder den her lyset tid. Nogle får mere energi og lyst til at være sociale og ud og opleve en masse, men andre mærker et større behov for at trække tudet lidt ned og få mere tid til bare at nyde alle de her ting, der sker omkring dem. Så for nogle der giver sommeren ny energi, mens andre måske op der, hvor trætte de egentlig er blevet efter et langt forår med højt tempo og mange ting i kalenderen. Og begge dele af helt naturlige reaktioner på den her tid af året. Så det enden, der arbejder ved Leader, det handler også meget om at stoppe lidt op midt i sommeren og mærke efter, hvordan livet egentlig føles lige nu. Så det handler om at gøre status på en stille og rolig måde. Altså lidt ligesom, hvis man går igennem en have midt på sommeren og se, hvad der trives, og hvad der har brug for lidt mere opmærksomhed. Og hvilke ting der måske fylder mere, end man ønsker. Lisa handler også om livskraft. Naturen er jo fuld af liv på den her tid af året, og den energi kan vi også mærke i os selv. Vi får lyst til at gøre mere af det, der gør sommeren til sommer. Altså vi får lyst til at bade og danse og være kreativ og lave mad og dyrke haven, eller bare nyde lyset og varme, mens sommeren er her. Man skal nemlig også tage sig tid til at nyde sommeren. Det er så let hele tiden at gå og være i tankerne omkring det næste, man skal nå, eller gå og fokusere på alt det, man mangler. Men lige er også en påmindelse om at lægge mærke til det, der faktisk føles godt lige nu. En sommeraften, duften af græs, et måltid ude i haven, jord med fløde, havet på en varm dag. Samtidig handler den her tid af året også om at lade lidt op igen. Sommeren er jo den periode, hvor vi får mere lys og mere varme, og mere frisk mad og mere energi tilbage i kroppen efter vinter have lovet. Så det er også nu, vi skal have lavet energidepoterne op, inden året venner og ingen den mørke tid igen her over os. For midsommeren er jo samtidig også et vendepunkt. Selvom naturen står på sit højeste nu, så vender lyset jo allerede nu ved sommersolhvervet. Dagene bliver ganske langsomt kortere igen herfra, selvom man næsten ikke mærker det endnu. Det er en lille fin påmindelse om, at alting bevæger sig i cykluser eller i cykler. Der er ikke noget, der står stille for altid heller ikke de her perioder i livet, der er så dejlige og lyset og lette. Sommeren er kort, og måske er det også derfor, mange mennesker for lyst til at nyde den så meget, mens den er her. Det indre arbejde ved Lisa. Det handler altså om livskraft og glæde. Det handler om at stoppe op og bare lægge mærke til alt det dejlige ved den her tid. Det handler om at lade lidt op i energidepolerne igen, og ellers bare nyde sommeren, mens den er her. Optimeringen. I det her afsnit har vi været omkring både historien og naturen og folketroen og de mere personlige sider af midsommeren. Vi har talt om de gamle nedsommerbål, om urder og naturvæsener og fortællingen om hyldemor. Vi har været omkring de ritualer og traditioner, som har været en del af sommersolverget gennem rigtig mange generationer, og vi har også snakket om, hvordan du kan fejre lige fet i dag. Vi har også været omkring midsommer og blomsterkranser og adret og sommerens farver, og vi har også dykket ned i tre specifikke urter og både set på deres medicinske egenskaber og den måde, mennesker har brugt den på gennem tiden. Nidsommeren minder os om, hvor hurtigt årstiderne bevæger sig, så selvom sommeren føles lang og uendelig lige nu, så vender hjulet allerede herfra. Derfor handler Lisa også om at nyde de lyse aften og naturen og fællesskabet, og ja, altså sommeren, mens er her. Tak fordi du lyttede med til det her afsnit om Lisa og midsommeren og sommersolværvede. Jeg håber, at det har givet dig lyst til at nyde sommeren lidt mere, og tage følelsen af midsommer med dig videre herfra. Hvis du tænker, andre også vil have glæde at lytte til det her afsnit, så må du meget gerne dele det med dem. Og hvis du har lyst, så må du også meget gerne give podcasten nogle stjerner, eller skrive en kommentar der, hvor du lytter med. Det hjælper den med at finde vej til andre, som også interesserer sig for årsjulet og naturen, og det indre arbejde gennem årets cyklus. Så igen tak fordi du lyttede med. Til godt år og fred.