#142: Sankt Hans

I dette afsnit dykker jeg ned i historien bag Sankt Hans og midsommeren.

Du kan blandt andet høre om Johannes Døberen, gamle midsommertraditioner, folketroen omkring urter og bål, fortællingen om hekse og Bloksbjerg samt den mørke historie bag de danske hekseforfølgelser.

Det er et afsnit om lys, midsommer, fællesskab og de mange lag af historie og tradition, der stadig lever videre i Sankt Hans i dag.

Transcript

SPEAKER_00 0:00

Velkommen til din indre rejse gennem årets cyklus. Den 23. juni om aften og den 24. juni, der fejrer vi Sankt Hans, som er en af de her gamle midsommer traditioner, der stadig fylder rigtig meget i Danmark. Jeg har allerede fortalt lidt om Sankt Hans inde i juni måneders almanak, men jeg fik også lyst til lige at lave et lille selvstændigt afsnit om den. For bag bålene og fællessen og de lyse sommerafner, der gemmer sig en lang historie. En fortælling om midsommer, gamle naturitioner, folketro, kristendom og de mange lag af historier, som gennem tiden er blevet ved sammen til den Sankt Hans, vi kender i dag. Så lav dig en kop te og sæt dig godt til rette og lad os dykke ned i fortællingen om Sankt Hans og midsommeren. 23 til 24. juni Sankt Hans. Det er jo den her tid på året, hvor lyset næsten føles uendeligt. Aftnerne er lyset længe, og luften er midler. Mangen samle omkring bål, både ude på stranden og i haver, og der er fælles sang, og det er så hyggeligt. Sankt Hans aften falder jo den 23. juni, altså aften før selve Sankt Hans dag, som er den 24. juni. Og det hænger sammen med en gammel måde at regne døgn på, hvor man tidligere begyndte høje at mærke dage aften før. Det ser vi jo også f.eks. ved juleaften, som vi jo fejre aften før juledag. Sankt Hans er oprindeligt knyttet til Johannes Døberen John the Baptist, så på dansk blev Johannes så med tiden til Hans, og derfor fik dagen navnet St. Hans. Ifølge den kristne tradition er den 24. juni Johannes døberens fødselsdag, og derfor blev dagen en kirkelig mærkedag. Men midsommeren og sommersolvavet havde været noget særligt længe før kristendommen kom til Norden. I rigtig mange gamle kulturer markerede man årets lyseste tid med bål og ritualer og fejringer. Det var en tid, hvor man så naturen som særligt levende og fuld af kræft. Og da kristendommen så senere bredte sig, så blev mange af de her gamle højtider flittet sammen med kristne mærkedage, og på den måde blev midsommerfejringen koblet sammen med Sand Hans. Så det er også derfor, der stadig ligger flere lag i traditionen. Der både noget kristne og noget folkeligt og noget gammelt natur næsten magisk. I folketroen blev midsommernatten nemlig set som en særlig nat. Man mente, at naturen stod stærkere netop her omkring sommersolværv, og at planter og urter havde ekstra kraft i sig. Så derfor samledes mange mennesker og samlede urter på Sankt Hans natten. Nogen tørrede dem og brugte dem senere som lægeplanter eller te. Andre lag dem under hovedpuden, og så kunne de måske drømme om den mand, de en dag ville gifte sig, eller de hængte dem op i hjemmet som beskyttelse. Man mente også nogle steder, at sløget mellem verdenerne var tyndere omkring midsommer, at drømme og varser og tegn kunne føle stærkere her. Og så er selvfølgelig bålet. Sankt hans bålet er jo stadig noget af det, mange forbinder mest med aftenen. I gamle dage blev ild ofte brugt som en form for beskyttelse og rense, så man tændte bål for at holde mørke kræfter væk og for at markere overgangen ind i den lyse tid. Først senere blev heksen en del af traditionen. Det er faktisk en ret sent tradition at sende en heks til bloksbær på bålet, og den hænger sammen med de gamle forestillinger om hekse og trolddom, som især fyldte meget i Europa i 1500 og 1600-tallet. Og der bliver jeg lige nødt til at inddrage Christian den F. Det var især i hans tid af hekseforfølgelserne i Danmark tog voldsomt det. Og det der er lidt sjovt, det er, at Christian den F. som ung kongen, faktisk var kendt for det her meget livlige og festklade hoflig. Han elskede store byggerier og rejser og kvinder og fester og havde et meget brangende kongeliv. Og først senere i livet, der blev han mere religiøs og præd af tidens stærke tro på synd og dævnen og kampen mellem gud og mørke kræfter. Og mennesker troede virkelig på hekse dengang. Altså i dag tænker vi jo tit på hekse som en eventyrfigur eller noget hyggeligt og magisk omkring Sankhans, men i 1500 og 1600-tallet, der blev hekseri opfattet som noget dybt alvorligt. Man mente faktisk, at nogle mennesker kunne samarbejde med dævnen og skade andre med trolddom, de kunne ødelægge høsten og gøre folk syge og sådan noget at skabe storme og ulykker. Og det var ikke bare sådan en overtro i sådan en pyt en forstand det, det var noget, som mange og rigtig frygtede. Når man hører historier om heks i dag, så kan det være svært helt at forstå, hvorfor mennesker dengang blev så bange for dem. Men ofte var det jo helt almindelige kvinder fra lokalsamfundet, som havde viden om urter og sygdomme og kunne hjælpe til fødsler. Og vidst noget om naturmedicin. De her kloge koner, kaldte man den, kunne man kalde dem senere hen. Dengang kaldte man dem heksing. Det var kvinder, som folk faktisk opsøgte, når de havde brug for hjælp. Og når de så havde opsøgt dem og fået nogle urter, eller fik hjælp til føsten. Og ja, så der så senere var noget, der gik galt, eller hvis man blev uventer med hinanden, så kunne mistanken hurtigt begynder at vokse. Hvis en person blev syg, eller barnet døde, eller høsten slår fejl, eller et dyr døde kort tid efter et skænderi med en heks, så kunne nogen begyndte at tro, at den her kvinde havde kastet en forbandelse over dem eller brugt trolddomme. I dag ved vi jo mærket, at sygdomme og infektioner og forgiftninger, og hvis høsten slår fejl, og hvad jeg, at der er helt naturlige forklaringer, men dengang forstod man ikke. Man forstod meget mindre i hvert fald om kroppen og sygdomme og naturvidenskab. Og derfor blev det frygt og rygter og mistanker, der blev blandet sammen med troen på hekseri. Og Christian V. Han interesserede sig meget for det her. Han var blandt andet inspireret af de store hekseprocesser rundt omkring i Europa. Og under Christian 4's regeringstid, der blev lovende mod hekseri strammet. Og det førte til nogle af de største hekseforfølgelser i Danmarks historie. Særligt i begyndelsen af 1600-tallet blev mange kvinder ikke bare anklaget for hekseri, men også nogen blev tortureret til tilstås og flere blev også dømt til døden og brandt. Og det virker jo helt vildt at tænke på i dag den måde, man faktisk forsøgte at bevise, om nogen var hekse. Nogle steder, der blev kvinder udsat forskellige prøver, hvor man så mente, at så ville Gud afsløre sandheden. Så der findes blandt andet historie om kvinder, der fik bundet tunge ting fast til kroppen, og så blev de kastet i vandet. Og tanken var så, at hvis de sank og druknede, så var de så skyldige, og det var jo så lidt surt, fordi så var de døde ikke. Og hvis de flyde ovenpå, så måtte det være et tegn på hekseri. Og jeg tror ikke, der er særlig mange, der har flytt ovenpå hekselej. Og det er jo helt absurd at tænke på i dag, at den prøver jeg jo nærmest umuligt at overleve uanset hvad. Altså selv hvis der var en, der flyder ovenpå, så ville hun så blive brændt på bådet, for så var hun jo heks. Men altså det siger jo også noget om, hvor stærk frygten og overten var på den her tid. I dag, der forbinder mange jo hekse med magi og fantasi og eventyr og det her sådan næsten hyggelige omkring Sankt Hans, men i virkeligheden, der ligger der også en ret mørk historie både med virkelig mennesker, som blev anklaget og frygte og henrettet. Og det er også herfra, at fortællingen om heksen på bålet for alvor, begynder at sætte sig fast i folksbevidsthed. Men selve heksen på Sankt Hans-bolet er meget yngre end de egentlige heksafbrændinger. Den tradition begyndte først rigtigt at dukke op i Danmark i slutningen af 1800-tallet og blev først især almindeligt i 1900-tallet. Så når vi en dag eller når vi i dag sender en heks til bloksbjerg, så er det altså en folkelig tradition, der er opstået længe efter de virkelige hekseprocesser. Bloksbjerg stammer jævt fra tysk folketro og blev set som et sted, hvor hekse samledes med djælen. Bloksbjerg er nemlig ikke bare et opdiktet navn, det er faktisk et rigtigt bjerg i Tyskland, der hedder Brocken, og som ligger i Harsen, og i dansk folketro er det så blevet til Bloksbjerg. I middelalderen og under hekseforfølgelserne, der opstod der fortællinger om, at hekse fløj gennem natten for at samles på bestemte bjergetoppe sammen dævnen. Og det her, brokken bjerget i Tyskland blev så et af de steder, som mange historier begyndte at kredse om. Og det hænger også blandt andet sammen med, at bjerget tit var dækket af tove eller storvejr, og der kom sådan et mærkeligt lys oppe i højderne. Og for mennesker dengang, der kunne sådan stadig jo hurtigt komme til at virke mystisk og overnaturligt, når de ikke kunne finde ud af at forklare det her med noget naturvidenskabeligt. Så man forestillede sig derfor, at det hekse samlede der til store natlige møder med dæven, især omkring midsommer, men også valgborgsaften 30. april. Så bloksbjerg blev efterhånden nærmest et symbolsk sted i folketroen, et slags fantastissted, hvor alt det mørke og farlige og forbudte blev samlet. I dag er det for mange mest blevet en symbolsk del af traditionen, men der ligger altså også en tung historie b, fordi virkelig mennesker dengang blev anklaget for hekseri og i nogen eller i mange tilfælde henrettet. Samtidig er Sankt Hans jo i dag for mange også bare noget meget dansk og sommerligt. Altså duften af bog, lys af aften, folk, der sidder med tæpper på stranden eller i en park, fælles sang børn, der løber rundt set om aftenen, mens solen næsten stadig hænger på himlen. Der er noget helt særligt over den her stemning. Og selvom mange måske ikke tænker så meget over den gamle historie bag længere, så lever følelsen af midsommer og fællesskab stadig meget stærkt videre i Sandt Hans. Hvis du har lyst, så kan du også bruge aften til et lille midsommer ritual. Du kan tænde et lys eller et lille bål, hvis du har mulighed for det, og bruge lidt tid på at tænke over, hvad der fylder i dit liv lige nu. Hvad ønsker du at tage med videre ind i resten af sommeren? Hvad vil du gerne give mere plads? Og er der noget, du er klar til at slippe. Nogle skriver det ned på et lille stykke papir, og så lader det brænde i bålet eller i flammen fra et lys, som et symbol på at give slip eller sende noget videre. Andre samler midsommer eller blomster, og laver et lille buket, som får lov til at tørre gennem sommeren, og så bliver den et minde om den her tid på året, og den stemning, som midsømeren bærer med sig. Tak fordi du lyttede med. Jeg håber, du synes, det var spændende at høre lidt mere om historien og folketroen og traditionerne bag Sankt Hans. Hvis podcasten her givet dig noget med på vejen, så må du meget gerne dele den med andre, som også interesserer sig for årets mærkedage og astrologi og naturens rygmer og de mange forskellige temaer, vi bevæger os igennem her på podcasten. Og du er også altid velkommen til at lytte med på de øvrige afsnit af din indre rejse gennem årets cyklus. Så igen tak, fordi du lyttede med. Til godt år og fred.