#147: Velkommen til Juli i Årets Cyklus

I det her afsnit tager jeg dig med ind i juli måned og den særlige stemning, der følger med, når sommeren har fundet sin rytme.

Vi taler blandt andet om de energier, jeg forbinder med juli – hvile, nærvær, sanselighed og modning – og om hvordan naturen stille og roligt begynder at ændre sig. Kornmarkerne står højt, de første bær modner, fuglesangen fylder lidt mindre end tidligere på året, og flere steder begynder man at få øje på de første tegn på den høst, der venter længere fremme.

Vi ser også på, hvordan naturen kan være et spejl for vores eget liv. Tidligere på året handlede meget om begyndelser og om at sætte nye ting i gang. I juli kan vi begynde at se, hvad der har fået lov til at vokse, og hvad vi gerne vil tage med videre.

Til sidst fortæller jeg om de temaer, vi kommer til at arbejde med gennem juli måned. 

Velkommen til Juli!

Til godt år og fred. 💫✨

Transcript

SPEAKER_00 0:00

Velkommen til din indre rejse gennem året cyklus. I dag skal vi se lidt nærmere på jul. Vi skal tale om stemningen i julmåder og de energier, jeg forbinder med den her del af året, og hvordan naturen omkring os ændrer sig, hvilke temaer vi kommer til at arbejde med igennem de kommende uger. Så lav dig en kop te eller gå en tur, eller sætter et sted, hvor du kan høre fuglen uden for vandet, eller lyt med, mens du er i gang med noget helt andet. Og lad os tage hul på julet. Juli fra balance til nærvær. Hvis du har lytt med i juli måned, så husker du måske, at vi har arbejdet med balance og erfaring og stabilitet og klarhed. Juli var en måned, hvor vi arbejdede med at få øje på, hvad der egentlig fungerer godt i hverdagen. Og efterhånden så fandt vi forhåbentlig, synes jeg i hvert fald forhåbentlig fandt vi ud af, hvilke ting vi gerne vil have mere af i vores dage. Nu bevæger vi os ind i julli, og jul har sin helt egen stemning. Det er den måned, hvor sommeren for alle fylder i hverdagen. Skolerne holder ferie, mange arbejdspladser kører på lidt lavere blods og rundt omkring i landet begynder tempo at ændre sig en smule. Selv hvis man stadig passer sit arbejde og lever nogenlunde, så man plejer, så kan man bare mærke, at noget er anderledes. Der er flere mennesker ved stranden, og isboderne har travlt campingpladser og havne og sommerhusområder begynder at summe af liv. Der er mange, der bruger mere tid uden for, end de gør resten af året, og de her lyse aften, og gør også, at dagen føles lidt længere end normalt. Der er også noget særligt ved jul, fordi den jo ligger midt i sommeren. Vi har lagt sommersolvret bos, men der er stadig masser af sommer tilbage. Naturen er fruig omkring os, ferien er begyndt mange steder. Det kan næsten føles, som om at den her del af året varer for evigt. Og samtidig så ved de fleste af jeres jo godt, at det ikke passer. Juni har det jo med at gå stærkt. Man glæder sig til den i månedsvis. Man har siddet og planlagt dem vinteren alt det, man skal lave her i års ferie mod. Og pludselig, så er den der, og før man får set om, så er kalenderen fyldt med små sommeroplevelser og aftaler og udflugter og ferier og alt det, man gerne vil nå nu, når sommeren er her. Så jeg synes, at jul er en måned, der inviteres til at være lidt mere opmærksom på den her del af året. Vi står midt i lige nu, som inviterer til at lægge mærke til sommeren, mens den er her, og til at give os selv lov til at være lidt mere til stede i de her dejlige lange dage og lyse aften, som kun desværre var en kort del af året. Energierne i jul. Hvis jeg skulle sætte nogle ord på det, som jeg synes fylder i julli, så ville det være hile, nærvær, sandskelighed og modning. Det er selvfølgelig ikke fordi, alle oplever jul på samme måde, men når jeg kigger på naturen omkring os og på den del af året, vi står i lige nu, så er det de ord, jeg bliver ved med at tænke på. Hile, fordi jul for mange bliver en måned, hvor der er lidt mere luft i hverdagen, hvor man måske giver sig selv lov til at sætte tempet lidt ned og bruge lidt mere tid på de ting, der giver en ro. Og nær fordi sommeren næsten inviterer os til at være mere til stede i det, vi er i. Altså man sidder lidt længere ude om aftenen, man lægger måske lidt mere mærke til hverret og til naturen omkring os eller de mennesker, man er sammen med. Og sandslighed synes jeg også fylder meget her i jul. Det er en måned, man oplever med sanderne solen på hundet, duften af sommerluft, smaget af jordbærer og nye kartofler, lyden af ber der sommer, mens man sidder uden for med en kopp kaffe eller te eller sidder og spiser ude. Og så er der mådning. For selvom julet føles som højsommer, så begynder naturen stille og roligt at ændre sig nu eller i løbet af måden. Kornet står højt på markerne og de første bær måder flere steder kan man høste værder længere og fremmend. Så det er de energier, jeg især forbinder med julmoned. Ville nærvær sandslighed og mådning. Naturen som spejl for jul. Hvis man ser på naturen julie, så kan det jo ved første øje kast godt ligner, at alting bare fortsætter, som det gjorde tilbage i julimonnet. Træerne er stadige grønne, og blomsterne fylder stadige i haver og grøntekanter, og sommeren føles, som om den er på sit højste. Men hvis man ser lidt nærmere efter, så begynder man også at få øje på, at noget alligevel er ved at ændre sig. Koronmarkerne står højt nu. De første gyldne nuancer begynder at vise sig. De første bær moder langs hegn og stier, og æblerne hænger på træerne og bliver større uge for uge. Hvis julet er varm og tør, det kan jeg ikke spå om endnu. Så kan man også se det på græset. Altså det her friske grønne græs fra maj og julli, det bliver langsomt først mørkere. Og senere begynder det også at få de her lidt mere tørre, gyldne farver, som man også ser ud på markerne, når høsten nærmer sig. Og så kan man også høre, at noget har ændret sig. Eller måske kan man ikke, eller måske kan man ikke netop ikke høre det, kan man sige. Altså i maj og juni, der kunne man jo helt sikkert regne med at høre fuglesang, så snart man åbnede et vinduet eller var udenfor, eller gik en tur. Der er blephen pipede lystigt over alt. Men i juli, der bliver der mere stille. Fuglen har jo fået andet at set nu. Ungerne, de har fået unger noget ikke noget og alt det her, og nu skal ungerne fode os, der skal findes mad dagen igennem. Så der er knap så meget tid nu til at sidde op i toppen af et træ og pige lystigt og fortælle hele nabolet, hvor fantastisk man er for at prøve at finde en mage. Og det er også noget af det, naturen viser os i juli. Altså tidligere på året, der handlede det meget om alt det nye, altså om det, der var på vej fremom alt det, der skulle have lov til at vokse. Og her i juli, der begynder vi nu at kunne se resultatet af noget af det, der blev sat i gang tidligere på året. Og det gælder også ude i naturen, hvor bærre og frugter og korne og alle de her ting, de begynder nu at nærme sig den første høst. Og det gælder også i vores eget liv. Noget af det, vi har arbejdet med tidligere på året. Det er blevet en del af hverdagen nu forhåbentlig. Det kræver ikke længere den samme opmærksomhed eller indsats. Vi kan begynde at se, hvad der virker, og hvad vi gerne vil holde fast i. Så derfor passer julet også så godt til de her fire energier, jeg talte om lige før. Hvele og nærvær og sandslighed og mådning. Fordi natur, at der også er perioder, hvor man ikke behøver at sætte en masse nyt i gang. Nogle gange er det nok bare at se på det, der allerede er vokset frem, og så give sig selv lov til at være i det lidt længere og nyde det. Urnes temaer og praksis. I løbet af jul, der kommer vi jo som altid her på podcasten til at bevæge os gennem året cyklus huge for uge. Så hver søndag lægger jeg jo et nyt afsnit op her på podcasten, hvor jeg fortæller lidt om det tema, vi skal arbejde med i den kommende uge, hvordan det kan spejles i naturen og den årstid, vi står i lige nu. Og til hver uge, der hører der jo også et mantra, en meditation, et ritual og en godtur og nogle reflektionsspørgsmål, som passer til ugens tema og den stemning, vi er på vej igennem. Efterhånden af mine meditation er blevet til guidet meditationer. Det er jo begyndt at lave lidt om her i sidste måned. Så når du lytter til ugenes afsnit, så behøver du jo ikke nødvendigvis at sætte dig ned og lave meditationen med det samme. Det kan jo være, at du lytter med om søndagen, hvor ugen starter dage efter. Jeg ligger mere altid dagen, før ugen starter. Og det kan være, at du bare lige gerne have et indtryk af, hvad skal jeg arbejde med i den her uge, og hvad siger julet nu, at vi kan fokusere lidt på. Og så er det ikke nødvendigvis det, at du lige synes, du skal sidde og lave den guidede meditation, og ved du hvad så spår over den, eller lytte med, men lad være med at lave det et eller andet. Altså lyt med og få en fornemmelse af, hvad ugen handler om. Og så når du, eller hvis du får lyst at vil lave den her meditation senere hen på ugen, så kan du altid vende tilbage og lyt til den guidede del igen. Og det gælder egentlig også alt det andet, det her med, altså du behøver ikke at gå den god tur, jeg lige siger. Du behøver ikke at lave ritualet eller arbejde med mandret, eller noget som helst, eller svare på reflektionsspørgsmålene, bare fordi de er der. Altså, tag det med, der giver mening for dig, og lad resten ligge. Det her er jo i virkeligheden min indre rejse gennem året cyklus, som jeg bare har valgt at åbne op for her på podcasten. Hvis nu der skulle sidde en, to eller tohundre derude, eller hvad ved jeg, eller tusind, håber jeg på, som også kunne have lyst til at være med på rejsen, så er i hvert fald så hjertligt velkommende. Så hvis du har lyst til at gå med noget af vejen, eller hele vejen, så er du hjertelig velkommen. Og hvis der er en uge, hvor det eneste, du måske tager med dig er en enkelt tanke eller en lille reflektion, så er det altså også helt fint. I øvrigt kan du altså også finde det her, hvis du ikke overgår sig og lyt på mig, og du egentlig hellere vil have det på skrift, så lægger jeg det jo altid også op, og som søndagen på min hjemmeside din indrerejse.org. Så hvis du hellere vil læse det der i rog og i dit eget tempo, så kan du altså finde det der også. Så vil jeg også lige sige lidt om min månedsalmanak for juli. Jeg har lige lagt et nu er lidt i tvivl, jeg sidder heropta på forhånd. Jeg er lidt i tvivl, hvornår jeg lægger modsalmanakken op. Jeg tror, at jeg har besluttet mig for den skal op den 30. juni, og det her afsnit kommer vist op den 29. så vidt jeg har planlagt, når enten ligger månedsalmanakken for juli, der ellers, så kommer den i morgen. Men hvis du har lyst til at dykke endnu længere ned i julemet, så har jeg altså også lavet den her månedsalmanak for jul. Og der taler jeg blandt andet om natur på den her tid af året og hunddagene og kristtoren i den keldiske trækalender og mådefaser gennem munden. Jeg taler om astrologien og planeterne, der bevæger sig og går reklaret direkte og ind i nye tegn og alt det her. Og jeg kommer også ind på nogle af de her gamle varser og forestillinger, som knyter sig til julet. Og så kommer jeg altså også til at nørde lidt historie. Fordi jeg ved ikke, det er nok efterhånden ikke nogen hemmelighed, hvis jeg har fulgt mig et stykke tid, at jeg synes jo, at historie er enormt spændende, og jeg har jo også læst historie på universitetet, og jeg bliver jo stadig ligeglad hver eneste gang, at jeg får lov, eller giver mig selv til at dykke ned i gamle fortællinger og myter og sådan mærkage og traditioner. Jeg elsker at fortælle om det. Fordi jeg ved jo godt, hvis I lytter til min månedsag almank og tænker, okay, samt knudsdag er fedt nok og sant Anna, og hvad skal jeg bruge det til. Jeg ved godt, at det er jo de færre, der måske ikke går rundt med samt knudsdag eller en eller anden gammel helgendag skrevet ned med store bogster i kalenderen, det ved jeg godt. Men når man nogle gange begynder at grave lidt i dem, så dukker der tit nogle ret spændende historier op. Og nogle gange mener de jo nærmest mere om eventyr end om historier, og måske er de også det. Altså der jo en masse af de her gamle fortællinger om helgender og konger og var og mærkelige hændelser, som gennem århundrede eller år tusindre er blevet fortalt videre fra menneske til menneske, og noget af det har jo rødder i virkelig begivenheder. Noget af det har måske også fået lidt ekstra krydderi undervejs. Og noget af det er bare blevet så godt fortnem generationer, det er næsten umuligt at se, hvor historien slutter, og fantasien måske begynder at tage over. Men selv når de her historier også vokser lidt undervejs, så har de som regel fat i et eller andet virkligt, noget, der faktisk er sket. Og mere andet, så viser det jo noget om den måde, mennesker har forstået verden på eller forsøgt at forstå verden på. Vores forfædre havde jo ikke mulighed for lige at google et eller andet, hvis de havde hørt en historie om noget, der hedden en hjørning, eller hvad ved jeg, eller loket findes det virkelig og sådan nogle ting. De kunne ikke lige google det, så de fortalte jo historier. De fik en historie vide, så fortalte, så prøvede de at finde en forklaring på det, så fortalte de historien videre. De forsøgte simpelthen at få verden til at hænge sammen med den viden, de havde. Hvis man kan sige sådan. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det. Det er også derfor, at en fjer bliver jo til fem høngste gjorde den virkelig dengang undervejs. Folk fortalte historier videre til hinanden. Der blev lagt lidt til og trukket lidt fra her og der. Og efter nogle generationer, så kunne fortællingen jo så helt anderledes ud, end den gjorde fra begyndelsen, den var også gerne blevet bedre. Altså f eksempel indjørninger, der er jo teorier om, at de historier om egørninger, de kan være opstået, fordi mennesker fandt de her langsnoede støddere fra narvaler. Og når man står med sådan et hård i hånden og aldrig har set narval før, så begynder fantasien jo hurtigt at arbejde lidt. Så pludselig har nogen forestillet sig et dyr med et hurn midt i panden, og så har historien begyndt sin rejse, så har en anden fortalt historien videre. Og en tredje har måske set en lidt underlig hest ude i skoven en eller anden tået i morgen. Og om det er fordi, de har spist nogle tvivlme svampe i skoven i løbet af natten. Det skal jeg ikke kunne svare for. Men pludselig så har man altså historier om en hest med et horn i panden, eller et eller andet magisk dyr med et hård i panden, eller hvad man kan sige? Og drager, altså det er jo også lige så spændende. Hvordan er historien om drager opstået? Der findes jo ikke drager. Det gør der jo ikke. Det er da temmel set. Jeg har aldrig set. Eller nok næsohyret for den sags skyld. Altså, hvor kommer de her idéer? Hvor kommer fx idéen om drager fra? Der er nogle forskere, der mener, at det er jo fordi, at mennesker har fundet de her store fossiler og knåler fra dyr, som havde levet en gang for mange millioner af år siden, og som ikke anet, hvad var. Og hvis man så finder sådan nogle kæmpe knårler i jorden, og aldrig har hørt om dinosauver eller uddede dyrearter, det vist man jo ikke i det ved i middelalder, feks. Så begynder fantasien jo hurtigt arbejde, og så begynder man at. Man skal finde svar på det her. Det er den menneskelige hjerne, hvis ikke der er et svar, så prøver den at opfinde et svaring. Der er også nogen, der peger på, at det er krokodiler, kæmpe slanger eller andre dyr, som må have virket ret voldsomme, hvis man bare har hørt om den uden at vide ret meget om verden uden for sin egen lille landsby, så får fantasien lige lov og løb lidt løbsk. Og så er der selvfølgelig også bare den mulighed, at nogen har hørt den god historie, fort den videre til den næste, og lige spejset den lidt op og biddek, eller lagt lidt ekstra, hvad kan man sige grud på undervejl. For lige sådan er mennesker jo. Vi elsker historier. Og når første en historie er god, så kan den jo få sit helt eget liv. Og før man får set så om, så har man jo et ilsbrudende væsen med vinger og skæld og et temperament, der kan skramme lid af en helt landsby. Så det er sådan noget, jeg synes er fascinerende. Altså ikke kun hvad mennesker troede på, men hvordan de hvordan de forsøgte at få verden til at hænge sammen med den viden, de nu engang havde på det tidspunkt. Og nogle gange der fortæller det jo også næsten lige så meget om fortiden, som de historiske fakta gør. Nå, men altså igen, der kommer jeg igen lige ud af en tangent, sådan er det jo med mig en gang mere. Men altså, hvis du har lyst til at bevæge lidt længere end i jul i måned, og alt det, der hører den tid til, så lytte med til mit afsnit om månedtal for jul. Det hedder slet månedsalmak i jul. Find inde på podcasten. I går eller i morgen. Jeg kan ikke lige huske, hvad min tids højst er her med, hvornår jeg ligger været ud. Nå, optimeringen er vi kommet til. Jul er jo på mange måder sommerens midtpunkt. Det er jo, altså, for det første er det jo faktisk den måned, der statistisk set er varmest i Danmark. Så det kan vi jo glæde os til. Jeg skal ikke sidde og her og lave i spoken, og sige, om det bliver en god sommer i år. Det er ikke en dyrdom. Jeg håber hvert år, og det er ikke altid, at det håb bliver indfriden. Men lad os håbe på det. Ik fordi det skal være 100.000 grader varmt, fordi egentlig er det heller ikke så ret, når det er de der 30-35 grader, vel, synes jeg i hvert fald ikke nog. Men det er en måned, hvor naturen er fruig. Men hvor man også begynder at få øje på, at noget ved at ændre sig. Altså de første bærer begynder at måde. Kornet står højt på markerne. Fuglene har travlt med andre ting end og synge hele dagen. Og rundt omkring, der begynder de første små tegn på sen, som man også at vise sig. Og det er også derfor, at vi her i juli, hvis du følger min podcast og de her årets cyklusafsnit uge for uge, hvor vi går ture, mediterer alle de her ting, der kommer vi til at arbejde med live nærvær, sandslighed og modning. Juli er faktisk ikke sådan en måned, hvor vi skal nå en hel masse nyt. Her, der drejer det simpelthen bare om, at vi skal stoppe lidt op og lægge mærke til alt det, der allerede er her. Så uanset om du vælger at følge med uge for uge, eller om du vælger at lyt til moredmenakken, eller bare tage en enkel tanke med dig videre, så håber jeg i hvert fald, at julie giver dig mulighed for at lyde lidt mere af denne her sommer, som vi jo, jeg har i hvert fald ventet så længe på, og som nu endelig er her. Tak fordi du lyttede med i dag. Hvis du kender nogen, som også holder af naturens rytme og astrologi eller årshjulet eller gamle traditioner, eller bare synes, det er spændende at følge årets gang, så må du meget gerne dele podcasten her med dem. Og hvis du har lyst til at hjælpe podcasten lidt på vej, så betyder det faktisk også rigtig meget, hvis du lægger nogle, eller sådan noget, giver nogle stjerner det der stjernesystem. Jeg giver nogle stjerner, eller skriv en anmeldelse der, hvor du lytter med. Det gør det nemlig nemmere for andre at finde podcaster, så endnu flere kan være med på den her rejse igennem året cyklus. Men igen tak for at lytte med, og velkommen til julet. Til godt år og fred.