#148: Månedsalmanak Juli 2026

I den her månedsalmanak for juli bevæger vi os gennem højsommeren og ser nærmere på de steder i måneden, hvor noget træder lidt tydeligere frem. Både på himlen, i naturen, i månecyklussen og i de gamle traditioner og mærkedage, der hører juli til.

Vi dykker blandt andet ned i Kristtorns periode i den keltiske trækalender, hundedagene, Jakobsmesse, Sankt Knuds dag, Sankt Annas dag og Mariæ Besøgelsesdag. Vi ser også nærmere på juli måneds navn og historien om Julius Cæsar, og vi tager endda en lille afstikker til USA’s uafhængighedsdag og den historie, der knytter sig til den.

Samtidig følger vi de astrologiske bevægelser og månefaser, som præger juli 2026. Vi kommer blandt andet omkring Mars og Uranus, Venus’ skifte til Jomfruen, Saturn retrograd, Merkur, der går direkte igen, nymånen i Krebsen og fuldmånen i Vandbæreren.

Undervejs ser vi også nærmere på naturen i juli, hvor sommeren står på sit højeste, dagene stadig er lange, og de første tegn på sensommeren så småt begynder at vise sig. Vi kommer omkring gamle månenavne, folketro, vejrvarsler og den måde, mennesker gennem generationer har forsøgt at forstå årets rytme ved at følge naturen, himlen og kalenderens mærkedage.

Så lav dig en kop te eller kaffe, sæt dig godt til rette, og lad os sammen bevæge os gennem juli måned og alt det, der folder sig ud i årets cyklus netop nu.

Transcript

SPEAKER_00 0:01

Velkommen til din indre rejse igen moret cyklus. Nu er det blevet tid til min månedsalmanak for joli. I de her månedsalmanakker, der bevæger vi os jo igennem måden en dag for dag og se på nogle af de steder, hvor der sker lidsta op på himlen, u i naturen, i mådecyklussen, i de gamle traditioner og også i kalenderen. Og hvis du er vant til at lytte med på mine astrooverblik, så vil du måske opdage, at de her afsnit er lidt anderledes, fordi her handler det ikke kun om astrologi. Det handler om året cykl som helhed, altså det handler om naturen om årsiderne, om folketroen, om historien og om de mærkedage, som mennesker har levet efter gennem generationer. For mennesker har jo til alle tider forsøgt at forstå årets rygme. Nogle kiggede op mod stjernerne, og nogle holdt dø med naturen, og nogle holdt dø med munden, nogen fulgte kirkeråret eller vejret. Og alt det her, det er noget af det, vi skal udforske sammen i dag. Så fri måske en kop te eller kaffe, eller et glas limonade. Vi er jo i sommeren frem, og sætte dig godt til rette eller gå en tur med podcasten i ørene og lytte til alt det her. Men lad os begynde med at snakke om stemningen i julli. Juli er jo sommerens midtpunkt, kan man godt sige. Det er den måned, hvor sommerferien for alvor begynder at fylde her rundt omkring i landet. Skolerne holder ferie. Mange arbejdspladser kører på laver og plus. Der er bare lidt mindre hverdagstrum her i julli. Man spiser aftens mad udenfor. Man cykler måske en aftentur til stranden, eller går en tur med familien og køber andis. Og så er julet jo altså også den måned, hvor der er rigtig mange. Hvad vil jeg sige? Altså, der er mange, der samles udenfor. Altså til festivaler og havnefester og sommerkeder og sådan nogle koncerter under åben himmel. Der er jo Roskille Festival, og der er grønt koncerter og jazzfestival osv. Kumpel om det er selvfølgelig kun, hvis man bor ikke hovedstad ikke. Men og jeg er ikke engang sikker på, om det er her i jul. Jeg går ikke lige selv til det. Men det er muligt, det måske er på et andet tidspunkt. Men alle her med koncerter og musik og mødes og samles udenfor. Det er jo egentlig en ret gammel tradition. Altså måske var det ikke lige i 1800-tallet Råskestival med rokmusik og mødder og tældle, og alt det her. Men mennesker har jo faktisk mødtes om sommeren i hundredvis af år, eller tusindvis måske. I gamle dage, der var det måske markeder og sådan tilmøder, religiøse festdag og sådan noget, sommerfester, pilgransrejser, der træk folk afsted. Fordi når dagene var lange, og vejret var blevet bedre, så blev det jo lettere at rejse rundt og mødes med mennesker fra andre egne og samle som sådan en handel eller fest eller fælles traditioner. Samtidig så lå sommeren jo selvfølgelig et sted mellem forårets meget travle arbejde. Der havde med jo rigtig travligt i foråret med at få så markerne og plede, og hvad man ellers gjorde. Og så den høst, som endnu venter lidt længere fremmen. Og det skal selvfølgelig ikke forstå, som om de ikke havde en dyt at lave her om sommeren. Altså der var stadig masser, der skulle laves hjemme på gården, men der var måske lidt mere tid eller plads, eller hvad man kan sige til at mødes. Og man kan også se ude på naturen nu, at vi er nået et godt stykke ind i sommeren. Kornet står højt på markerne efterhånden. Nogle marker også begyndt at få de her gyldne nuancer, der vidner om, at høsten nærmer sig. Mange af de her blomster, der spræng ud tidligere på sommeren, de begyndte at sætte frø nu. Og der er også andre, der stadig bare står i blomster, og der er også nogen, der først begynder at blomstre nu. Og man kan også lægge mærke til, at mange fugle er blevet mere stille, hvis vi har lagt mærke til det altså i maj og juni, der har fugle jo travt med at synge. Det er fordi handerne skal jo rigtig gøre sig til nu og markere deres, altså ikke nu, men i maj og juni, der skal handerne gøre sig til at markere deres territorium og prøve at overbevise en mage om, at netop de den floteste solsort eller majse eller rød hals her i naboladet. Så der bliver simpelthen pippet lystigt fra tiden i morgen til sen aften. Men nu i julemånet, der er mange af fuglene kommet videre til næste kapitel. Nu er rederne bygget, og æggen er lagt, og ungerne er også allerede kommet til verden. Så nu handler det mere om at finde mad og holde styr på den næste generation. Og så bruger fuglene altså mindre energi på at synge eller pippe, eller hvad man siger. Julie er også den måned, hvor mange for alvor holder sommerferien. Så stranden og sommerhuser, havnebyer og campingpladser. De fyldes med mennesker. Isbåderne har travt løsbådhavnen er fyldt op. Mange bruger også mere tid ude ved vandet eller ude i naturen, end de gør resten af året. Dagene er jo stadig lange her i juli, men efter sommersolhverv, så går solen jo lidt tidligere ned for hver dag, der går. I begyndelsen af måneder, der lægger man jo næsten ikke mærke til det, men helt mod slutningen af juli, der kommer mørket lidt tidligere, og den lyse sommernat begynder langsomt at slippe sit tag. Selvom der stadig er masser af sommer tilbage i guskel, så begynder naturen altså nu flere steder at vise de første tegn på den sene sommer, der vinder længere fremme. Så man kan få øje på de første moderne bærer i haverne, og nogle steder, der hænger de første æbler også allerede på træerne og vokser så større uge for uge. Julet er jo stadig sommer, solen står stadig højt, og ferien er i gang mange steder. Og naturen er frugelig omkring os. Men det er også den måde, hvor man så småt begynder at kunne ane den næste årstid ude i horisanten. Mådenens navn er julet og juluser. Navnet jul, det har rødet tilbage til romeret, og en af historiens mest kendte skigelser, Jusare. Jeg tænker, at der er ikke mange, der ikke har hørt om ham. Men måden hast oprindeligt noget helt andet i den gamle romerske kalender, der hed den Quintilis, som betyder den 5. måned. Altsav kommer af det her latinske ord quintus, som betyder 15. Og det lyder måske lidt mærkeligt, når juli er jo den 7. måned ikke. Men den gang begyndte året i marts. Marts var årets første måned, så derfor var Kintilis den 5. måned i rækken. Efter julus cesare døde i år 44 før Kristus, så besluttede det romerske senat at omdøbe måden til julus til hans re. Og man tror, at grunden til, at man valgte den her måde, var fordi, at Julius Cesare sandsynligvis blev født her. Vi kender altså ikke hans fødselsdag med sikkerhed, men de antike kilder peger på, at han blev født her i Kinds, altså juli. Og i øvrigt vil jeg lige sige tegnen frem mod månedsalmanakken for August, at han er faktisk ikke den eneste romer, der fik den her. August hedder så dengang seks Tis. Den blev senere om døbt til august efter kejser Augustus. Så både jul og august har altså de her navne fra to af rumerets mindst berømte mænd. Men altså, Julius Cesaren er jo en af de her personer fra historien, som de fleste der har hørt om, selvom det måske er rigtig længe siden, at vi har siddet i klass lokaler og lært om rum og riget. Men han var altså han var jo general og politiker, han var faktisk også forfatter. Og han var i hele tabet en af de mest magtfulde mænd i den romerske verden. Og han var, altså, som jeg lige ser, at han var faktisk forfatter. Det er måske ikke noget de fleste tænker over i dag, men han regnes faktisk for at være en af de vigtigste latinske prusaforfatter fra antiken. Og en af hans mest kendte værker, det er, nu skal jeg sidde og læse latin. Commentari de Bello Galicio. Commentari de bello Gallico. Er jeg ikke lige hver super til hverken i italiensk eller latin. Men altså på dansk, der hedder det Galderkrigen. Og her beskriver han, altså Sæsarre sine feltog i Galien. Og Galien det er jo det nuværende Frankrig, og også faktisk dele af Belgien og Schweiz og Tyskland. Og han beskriver de her feltog, han lavet i Galien mellem år 58 og 58 før Kristus. Og det er også her fra det her mærk, at den berømte sætning kommer. Galia est omnis de visa en par des 60, som betyder, at hele Galgen er opdelt i tre dele. Der er jo rigtig mange gymnasiever og latin studerende, der har kæmpet sig igennem netop den her sætning gennem siderne. Han har også skrevet kommentari de Bellus Sivili, altså på dansk borgerkrigen. Og her fortæller han om borgerkrigen mod Pompeius efter kysningen af rubikeren. Det interessante er jo at bøgerne både af historie og propaganda, faktisk. Så han fremstiller begivenhederne på en måde, der får ham selv til at fremstå som den her dygtige og ansvarlig og meget nødvendig leder. Så når historikere læser om ham i dag, eller læser hans hverker i dag, så gør det det med et vidst grænsalt. Men han var faktisk en rigtig dygtig skribent. Hans stil er kendt for at være meget klar og meget enkelt og præcis. Så derfor bruges hans tekster stadigt i dag i latin undervisningen. Men altså nok om alt hans værker og ting og sager, han har skrevet. Det er nok de færre, der ved alt muligt om det, eller har læst dem. Jeg har heller ikke selv læst dem, det skal lige siges. Men han er nok mest især kendt for sine militære rubringer og for den rolle, han spillede i overgangen fra den romerske Republik til det her romerske kejserige. Han er også blevet kendt for en af historiens mest berømte sætninger. Den må I næsten have hørt om, altså da han i år 49 før Kristus krydsede floden rubikon med sine soldater, og dermed også derefter sat i gang i en borgerkrig, så skulle han efter sigen have sagt terningen er kastede. Nu kan jeg ikke snakke latin: ægliger jagst. Og det betyder, at da han først havde krydset floden og ført sine soldater ind på romersk område, så var der altså ikke nogen vej tilbage. Så beslutningen var truffet, begivenhederne var sat i gang. Og det er også derfor, vi stadig bruger udtrykket i dag, når man har truffet en beslutning, eller taget et skridt, som ikke kan gøres om. Nå, men ju sesær, han blev så myrtet i år 44 før Kristus af en gruppe senator, som frygte, at han var ved at få meget magt. Det er næsten den samme historie med den gode sang knud, som jeg snakker om senere. Altså nogle gange, så klarer man det lidt for godt, eller er bare lidt for god. Og det er aldrig godt i gamle dag. Men altså, et af de her steder, hvor hans navn, Julius Cesare har stadig lever videre, det er jo i kalenderen. Fordi i år 46 f. Kr., der gennemførte Julius Cesare en stor kalenderreform, som senere blev kendt som den juanske kalender. Og den er altså blevet grundlaget for den måde, man senere måte året på i store dele af Europa. I 1500-tallet blev den her kalender justeret af pavor III. Og det er også derfor, vi i dag kalder vores kalender den gregorianske kalender. Og det var altså primært reglerne for skyde år, der blev ændret, så kalenderen fulgte solens år mere præcist. Det lyder måske som et lille detalje, men jordens omløb om solen var faktisk omkring 365,2422 dage. Og i den julianske kalender, altså sæsagskalender, der vundede man lige lidt op. Der regnede man med 365,25 dage i stedet for 365,2422. Så forskaren er jo virkelig lille, og den gav også kun lige i starten en fejl på omkring 11 minutter om året. Men gennem mange 100 år, så vokser den her lille fejl jo til flere dage. Og derfor bliver man nødt til at justere den her kalender. Det gjorde man så i år 1582. Men meget af det, som Julius S. indførte, det lever stadig videre. Noget af det, han indfører som stadig lever videre, det er jo, at året består stadig af 365 dage med 366 en gang imellem, når der er skudov. Og så er også den her grundlæggende opbygning med de her 12 måneder og de her 30 31 dage omdent i februar. Det er også det samme tilbage fra sesarskid. Men tilbage så nu tiden. Altså for de fleste af os, der er jul nok først og fremme sommerferie og lys aften, og isvafler og strandur og lange dage og sådaning. Men altså, navnet på måden, den kommer altså fra juluser, en romersk general og forfatter og statsmand, og også manden bag den juanske kalender, som han levede så for mere end 200 år siden. Men bliver stadig i husket i dag. Er det ikke fantastisk. Nå bevæger vi os ind i selve månedsalken for jul. Nu skal vi begynde at kigge på de her steder i måden, på specifikke dageer, hvor der er noget, der træder tydeligere frem i år cyklus. Vi skal se på de dage, hvor der sker noget enten op på himlen eller i mådecyklussen, eller i naturen, eller i de gamle traditioner, eller i kalenderen. Og nogle af de astrologiske bevægelser, som jeg kommer ind på her, dem kommer jeg til at folde mere ud i mine astrooverblik, og måske også i særskilde afsnit her på podcasten. Men her i månedsalmanakken, der bliver det mere det her store overblik gennem julet, hvor vi still og roligt bevæger os gennem kalenderen og ser på de dage, hvor noget træder lidt mere frem, eller hvad man kan sige, at noget nogle dage her i julim måned, som er værd at kigge på. Så der er både gamle mærkedage og kristne traditioner og mådefase og astrologiske skifte og hundeddagen, og hvad ved jeg været ind i julli. Men lad os starte fra starten. Vi begynder ved den 1. af månedens mærkedage, som ikke starter den første dag, men den anden juli, der har vi Marie Besøgelsesdag. Den anden juli er det Marie Besøgelsesdag. Og grunden til, at jeg siger, Marie, jeg lægger lige tryg her, fordi det fortæller jeg lige om senere. Jeg elsker sådan med sprog og lidt nørderi og hysterpist. Så jeg forklarer det senere. Men det er altså en af de her gamle kristne mærkedage, som jeg overbevist om, at de færre nok lægger mærke til i dag, men tidligere var det faktisk et velkendt holde punkt i Årets Kalender. Og dagen handler om, eller markerer, eller hvad man kan sige det besøg, som Jomfru Maria aflægger hos sin slægtning Elisabeth som det fortælles i Lukas Evangelier. Og historien begynder med, at her Gabriel kommer til Maria med et budskab, som skal ændre hendes liv. Han fortæller hende, at hun skal føde Jesus. Og ifølge den kristne tradition, der bliver Jesus jo undfanget ved helgion. Det er jo baggrunden for trus bekendelsen den der formulering, der siger, undfanget ved helgion, fødter Jom for Maria osv. Men gab fortæller også, Marier noget andet. Han siger, og se din slægtning Elisabeth har også undfanget en søn i sin alderdom. Hun om hvem man siger, at hun er ufrugt bare er nu i 6. måned. Lukas 1, 36. Og jeg vil lige sige, at det ikke er fordi, jeg er ikke kristen. Jeg fortæller ikke den her historie, fordi jeg forventer, at vi alle sammen nu sidder og slår op i Bibelen derhjemme. Jeg fortæller det bare, fordi den har sat spor i den kalender og de traditioner, som mange af vores mærkage bygger på. Og på den måde bliver den altså også en del af historien om årets cykl. Så jeg synes, det er sjovt at dykke ned i de her ting. Men altså. Elisabetter barn, og det barn bliver faktisk senere. Johanne støberen. Kort efter, at hun har fået besøg af ærgen og fået vid, at hun vender Jesus osv. Der rejser Maria ud for at besøge hende, altså besøge Elisabeth. Og i Lukas evangeliet, der står der, i de dage bryd Maria op og skynder sig til en by i Judæs bjerland. Og da Maria kommer ind i huset og hilser på Elisabeth, så sker der noget sjovt. Eller det ved ikke, om det gør, men Lukas fortæller, at da Elisabet hørte Maras Hilsen sprang barnet i hendes liv, og Elisabeth blev fyldt af helgården. Lukas 1.41 i øvrigt, hvis du er slut op. Og nej, det er jo ikke Elisabeth, der er blevet gravid ved helgion her. Hun vender jo allerede i Johan i døben. I fortællingen, der betyder det, at hun bliver det her med, at hun bliver fyldt af helgøden. Det betyder egentlig nok bare, at hun bliver fyldt af en særlig indsigt eller en åndelig erkendelse. Så hun får sådan en slags inspiration fra Gud her om, at Maria skal være mor til Jesus fra altså. Så barnet i Elisabets mævn, det er altså Johan Døberen, som jo senere bliver en af de her centrale skikkelser i det nye testament. Og hvis man følger fortællingen og datoerne i kirkeret, så ser det jo ud til, at Maria kun har været gravet ganske kort tid, da hun rejser ud for at besøge Elisabeth. Og Elisabet har allerede været, så er allerede 6. måneder sin gravitet da Gabriel besøger Maria. Så Maria må jo have været i de allerførste stadier af sin egraviditet, da hun tager sted, fordi hun fødder jo Jesus den 25. december. Og hvis du sidder og tænker, der er noget lidt mærkeligt i datoen, så har jeg tænkt det samme. Altså Johanne Støberns fødselsdag, det er jo den 24. juni. Jeg sidder jo faktisk og optager det her afsnit nu den 23. juni. Sankt hans dag faktisk, som jo er opkaldt efter Johannes døberen. Sankt Hans aften, undskyld ikke Sankt Hans dag, det er jo faktisk først i morgen den 24. juni. Det er hans fødselsdag. Sankt hans aften er aften før hans fødselsdag nok nok om det. Men såvordan kan Marie besøgelsdag ligge den 2. jul? Der burde han jo være født. Der kan jo ikke kun være 6 måneder i hendes må, enten der meget for tidligt eller nej godt. Jeg skal nok give at svar på alle jer spørgsmål, hvis I sidder og tænker, at jeg er sådan en, der tænker meget over dato, og straks tænker, det kan ikke passe, og hvordan kan det passe, og det giver ikke mening, og hvordan kan det overhovedet hænge sammen. Og så begynder jeg selvfølgelig at dykke ned i det, når jeg sidder og forbereder mig til den her podcast, og gerne vil forklare det her, så jeg har forklaringen til, og nu skal I bare høre. Forklaringen er, at man så i middelalderen på et tidspunkt begyndte at forstå dagen som afsningen på besøget snarere end begyndelsen. I Lukas Evangelier, der står der altså, Maria blev hos hende hen ved tre moder og vendte sig hjem. Lukas 1.56. Så man forestillede sig, at Maria blev hos Elisabeth gennem den sidste del af graviteten, og hun blev så oplevet Johannes fødsel, og så rejste hun hjem igen. Så det er altså ikke selve ankomsten, der markeres her den 2. juli, men det er afslutningen på opholdet. Ja, jeg håber, det giver meningen. Jeg fik i hvert fald svar på mine spørgsmål, så det håber jeg også, I gjorde. Men altså den her dag, Marie Besøgelsesdag, blev også knyttet til et gammelt værvarsel, fordi man sagde, at hveret på Marie Bøgelsdag ville fortsætte i 40 dage frem. Hvis dagen var regnfuld, så kunne man altså forvente mere regn, hvis der var sol og alt muligt den her dag, så håbede man så på en længere periode med godt sommer. Og som med så mange andre gamle værser, så fortæller det jo nok mest af alt noget om, hvor tæt mennesker tidligere fulde vejret og naturens rygge, fordi de var så afhængige af det for afgrøderne og vinterens forråde og alt det her. Nå, jeg lovede jeg jo også, at vi lige tog lidt sprugnørteri med på vejen, altså hvorfor hedder det, Marie besøgelsesdag? Hvorfor hedder det ikke Maria Besøgelsesdag? Marie, det er en gammel genitiv form. Jeg er jo gammel dansk læring, det har jeg sagt før. Genitiv, det er den her grammatiske form, der viser i fald, altså den her samme funktion, som når vi i dag sætter et s på anden af et navn og siger Peters bog eller Marieas besøg. Og i ældre dansk og i kirkesproget, der brugte man tit den her ende med A i stedet for. Så derfor har man stadig de her gamle betegnser som f.eks. marie i besøgelsdag, margebuddelse, marige himelvart. Så det er altså den samme marie, vi taler om. Det er bare sproet, der har ændret sig lidt gennem århundredne. 4. juli USAs afhængighedsdag. Den 4. juli er det jo USAs afhængighedsdag, altså Independence Dag. Det var den 4. juli 1776, at den kontinentale kongres vedtog The Declaration of Independence. Og her erklærede de på det tidspunkt 13 nordamerikanske kolonier sig uafhængige af Storbritannien og forklarede i det her dokument, hvorfor de mente, at de havde ret til at bryde med den britiske krone. Og det er jo en af de mest betydningsfulde datoer i amerikansk historie. Den blev stadig fejret hver eneste år med fyreværker, parades og musik og store familiefester. I alt var det 56 mænd, der skrev under på den herklæring. Og blandt de mest kendte, der finder vi jo Thomas Jefferson, som skrev det første udkast til dokumentet, og også Benjamin Franklin, der var statsmand og opvinder og diplomat og alt muligt andet. Vi har også John Adams, som var en af de stærkeste fortalere for uafhængighed, og John Hancock, hvis store underskrift nærmest er blevet symbol på hele dokumentet. Og det er måske ikke en dag, man umiddelbart forventer at finde i en måned særkter. Eller mest handler om nordiske traditioner og mærke af året cyklus her, som jeg ellers normalt taler om, men ved hvad? Jeg synes, den skal med. For det første, så er det jo en kæmpe stor historisk dato. Altså USA er jo stor, om vi vil eller leg, og Trump og alt det, om vi kan lide ham eller. Og for det andet, så har jeg også selv en forbindelse tur til. Det forklarer jeg lige om det. Og for det tredje, så hender vi jo også af at tilpiration fra Nordamerika, blandt andet her på podcasten. Det gør vi blandt andet, når vi taler om måne navnen Strawberry Moon, Bokmon, Wolf Moon, og den måde, man har beskrevet årets gang gennem naturen. Så nu tager vi altså lige en lille afstækker over atlanten og kigger på 4th of July, og så får jeg altså også lige en lille historie om mig og min egen historie. Min mor er amerikaner, og det er jeg desværre, kan man sige også selv. Og nu skal jeg lige forklare, hvorfor jeg siger det svær. Jeg har haft amerikansk pas hele mit liv, og det har jeg sådan set også statig. Og jeg har ikke noget dansk pas, eller stemmeret for den sags skyld, skal lige så sige. Eller det har jeg nu, nog, det kommer jeg til. Men jeg er altså amerikansk statsborger i dag stadigvæk. Men for nogle år siden, der har jeg også endelig fået papir på, at jeg faktisk også har dansk indfødsret, som det hedder. Det er på grund af min danske far. Halleluja for ham, skal jeg lige så sige. Så dermed er jeg altså også dansker. Og det er egentlig lidt sjovt for, jeg var faktisk, jeg var 44 år gammel, nu er jeg 45. Før jeg for første gang i mit liv kunne stemme til et folketingsvalg. Det seneste folketingsvalg, der var, det var første gange, jeg kunne stemme. Altså kommunalvalg, det har jeg kunne stemme til, siden jeg var 18. Men det der med at få indflydelse på en regering, det havde jeg aldrig prøve før. Og jeg er altså født og opvokset i Danmark hele mit liv. Nej, vi var lige en lille afstækker i Sembar på i, hvor jeg vokset op fra 1983 87, hvor min søster øvrigt blev født, og det var fordi mine forældre er sygeplejerskere, så vi var dernede med mellem folk sammenvirkende om. Det er en helt anden historie, men jeg har altså gået i skole i Danmark. Jeg har taget min uddannelse i Danmark. Jeg har arbejdet som dansk lærer for delen dulmed af i Danmark. Så det virker jo mega mærkeligt, når jeg nu skal fortælle den her historie. Men der var simpelthen gået et eller andet i systemet med mig og min identitet, kan man måske sige, eller min nationalitet. Og jeg fandt ud af det, fordi jeg begyndte at undersøge noget med rejser og opholdstilladser og sådan noget. Jeg havde jo været i udlandet flere gange selvfølgelig i løbet af mine yngre år. Men det blev ligesom sådan sværere og sværere at komme tilbage til ind i Danmark igen, når jeg havde været sted. De spurgte jo om den her opholdstilladelse, som jeg egentlig rigtig havde haft papir på. Og så på et tidspunkt, og det har været i 2018 eller sådan noget. Så tænkte jeg, at jeg må se forstyr på det her. Så ansøgte jeg om en opholdstilladelse, som jeg jo egentlig troede, at jeg havde, og der bare lige skulle styre på noget sådan paperworking. Og så gik der lang tid, der gik rigtig lang tid. Altså to år eller sådan noget. Og jeg ringede jo selvfølgelig ind flere gange i løbet af de her to år spurgt, hvad der skete. Og på et tidspunkt, der var der en, der sagde, at det var fordi, at sagen var så gammel, at den nok lånede i rigsarkivet. Og så tænkte jeg sådan, okay, okay. Jeg er jo ikke kommet for at blive fornæret, vel? Men så gik der endnu længere tid, og så pludselig en dag, så fik jeg beskedet om, at jeg faktisk opholdt mig ulovligt i landet. Og det havde jeg gjort siden jeg var 18 år gammel. Og der var jeg jo været 38 eller 37 eller der omkring. Altså jeg burde åbenbart have søgt om opholdsilladelse indtil jeg var 18, der har jeg været under min mors eller et eller andet, men jeg havde jo aldrig fået vide, jeg skulle søge med opholdsilladelse. Nej, så der sad jeg bare og tænkte, altså, hvor det muffin? Så jeg ringer jo straks ind og på det tidspunkt, der har jeg en lille datter, jeg tror, hun var omkring 5 år på det tidspunkt, og jeg var jo ikke gift. Det har jo aldrig været, altså hendes far er dansker, og vi var sammen i ni år, men på det tidspunkt var vi lige gået fra hinanden. Så jeg for at vide, at jeg skal skønte mig og søge om familie sammenføring med min egen datter, altså min egen datter. Jeg skulle simpelthen ansøg for en 5-årig og lad, som om jeg var hinanden. Det gjorde jeg så, og så sad jeg og udfyldte papirerne på vegne af en 5 år, som så fortælle myndighederne, hun gerne ville bo sammen til mor i Danmark, som vi jo altid har gjort. Altså det var godt nok en meget speciel, eller måske nærmere skræmme oplevelse. Og derefter, så fulgte jeg et par år med ansøgning og gebyr og prøver og dokumentation og alt muligt andet. Og hver gang jeg troede, at vi nu måtte vi snart nærmere slutningen. Så kom der lige et nyt stykke papir, der skulle udfyldes eller betales for. Og jeg skulle også op til indfødsretsprøven mængde, selvom jeg fakt havde læst alle mine skoler i Danmark, både folkeskoler, gymnasium og universitetet. Og på et tidspunkt fik jeg også at vide, at de ville melde mig til politiet, altså at der kunne komme en politi af det hele, fordi jeg havde, som de skrev, det, opholdt mig i Danmark under forske forudsætninger. Altså, det var helt heldig vejret. Det var virkelig en ret forfærdig periode. Og om sådan en dag kommer der et rekommenderet brev, og så tænkte jeg, at nu sker det nu. Jeg bliver jeg sendt over til Trumping. Men det gjorde jeg huske lov ikke. I stedet så i det her rekommenderet brev, der stod der et eller andet i retning af Oversætter lige til min egen ord, jeg kan ikke helt huske præcis, hvad der stod, men der stod noget i retning af. Du har jo dansk indfødsret. Din far er født i ride pig par på vores vejen. Og der sad jeg bare og stirede på brevet og tænkte, ja, altså det var jo sådan set det, jeg havde prøvet at fortælle dem hele tiden. Så efter flere år med papirarbejde og bekymringer, så fik jeg endelig et papir på noget, jeg jo egentlig troede, vi allerede var egent om. Og det brev har jeg selvfølgelig gemt. Det er også skrevet på sådan et tykt papir med en guldkald omkring det og det hele næsten ikke, og det ligger sammen med mine vigtige papir mappe halje. Og det har jeg faktisk med mig, når jeg rejser nu. Og det er faktisk også meget godt, fordi inden da havde jeg også oplevet nogle ret mærkelige ting på et tidspunkt, skulle vi holde sommerferie i Bonnholm. Altså helt almindelig sommerferie, ikke til USA, vi skulle ikke til Australien, vi skulle ikke til Kina, vi skulle ikke til den anden side af jorden, vi skulle til Bonholm, altså Danmark Bornholm jo. Men fordi vi skulle tage den over Sverige, så skulle jeg ind og søge om visum i udlændingsstyrelsen. Altså visum til båndholm. Altså helt ærlig. Og der sidde jeg også og tænkte, at der måtte et eller andet sted i systemet, hvor det var gået helt galt. Det er jo ikke fordi, jeg er født i Nebraska og først og flytte her til som voksen. Jeg er født og opvokset i Danmark. Jeg er gået i skole, og jeg har taget mine uddannelse en lang videregående uddannelse endda. Jeg har så godt arbejdet som dansk lærer her. Og alligevel skulle jeg sidde og søge om visum for at komme på ferie på Bon. Holden. Det er jo nærmest en af de historier, der næsten lyder opdiktet, når man sidder og fortæller dem bagefter. Og siden da, altså, det må jeg også indrømme, jeg har faktisk ikke rejst udlandsked overhovedet. Jeg tror faktisk, at hele det her forløb har givet mig sådan lidt rejsetrame, hvis der er noget, der hedder det. Og jeg har. Jeg har faktisk heller ikke stadig ikke fået bestillt dansk pas, det burde måske snart gøre, mens vi har det her på det renne. Men altså, vi holder sommerfer i Danmark. Og det er faktisk også ganske fint. Men altså, med den lille afstikker. Til tilbage til den 4. juli, Fourth of July. Jeg har jo også undervist i engelsk i mange år. Det giver også mening. Al de her to sider af min identitet, dansk og engelsk. Og derfor har jeg jo haft mine elever igennem The Declaration of Independence flere gange. Og vi snakker jo på gymnasie og hovedniveau her, vi snakker ikke en anden klasse ved. Og det er jo her blandt andet i The Declaration of Independence, at vi finder de berømte ord. We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal. Og det var også altid et af de steder, hvor jeg plejede at stoppe op i undervisningen. Fordi når vi læser den sætning, så tænker man jo om, det er jo sådan en erklæring om, at alle mennesker er lige, og alt er skønt og fint. Men historien er jo lidt mere kompliceret, end som så, og det plejede jeg også at sige til liverne, at der mangler jo næsten et lille ord, eller der man ikke næsten, der man et lille ord i den sætning. Og måske også nogle tryg på nogle andre ord. Altså, der skulle have stå white foran og manden med store bogstæver, for det handlede ikke om kvinder. Det handlede ikke om slaverne, det handlede ikke om alle mennesker. Det handlede først og fremmest om hvide mænd. Altså lidt på samme måde, som vi herhjemme jo også havde vores egen begrænsninger for, hvem der havde rettigheder og indflydelse. Hvis du har lyttet med på det har været afsnittet her på podcasten om grundlovsdag, eller bare så min måned for juni, hvor jeg snakker om grundlovsdag, så kan du måske huske de fem efteren til mig, folkehold, fattige fjoldser og forbrydere. Ellers må du tilbage lytte til de afsnit. Det var dem, der ikke fik stemmeret under juligrundloven i 1849. Da grundloven i Danmark blev indført i 1849, var det kun omkring 15 procent af befolkningen, der fik stemmeret til rigsdagen. Og det var voksne mænd over 30 år, som havde egen husstand og som ikke modtog færdig hjælp, og ikke var under bærgemål, eller havde mistet deres borgerlige rettigheder på en eller anden måde. Så på begge sider af landen, der var der altså kæmpe store grupper af mennesker, der stod uden for de rettigheder, vi i dag har forgivet. Og alligevel så er ordene fra The Declaration of Independence nogle ord, der jo har fået et langt liv for senere generationer begyndte jo også at pege tilbage på netop den sætning og spørge, om den så ikke også måtte gælde kvinder og sorte amerikaner og alle de mennesker, der oprindeligt stå udenfor. Så derfor synes jeg altså, at den 4. juli er interessant. Ikke kun som en amerikansk nationaldag, men som et stykke historie, der stadig spiller en rolle i menneskers liv i dag, og jeg må indrømme, at jeg heller ikke selv kan tænke på den dag uden at komme til at tænke på hele den her historie om mit eget statsborgerskab. For mens amerikanerne fejrer deres uafhængighed, så kommer jeg til at tænke på de her år med brev og ansøgninger og ventetid og familiesammenføring med mine egen datter. Det kan næsten ikke blive mere grotisk vel at visum til Bonholm, altså what's going on. Alle de her mærkelige krumstringer omvej, der til sidst endte med, at jeg fik et brev, som jeg nærmest er indræmet, ikke, hvor der stod, at jeg sådan set havde haft dansk indfødsret hele tiden. Gold damit. Nå, undskyld mig ned med blodtrykket jul, sorry sorry. Men altså, når den 4. juli dukker op i kalenderen, så tænker jeg jo både på USA og på min familie derovre, og på den her lange vej frem til den dag, hvor jeg enddelig fik papir på noget, jeg egentlig hele tiden havde troet var sindt. Og ved I hvad? Jeg er her endnu. Jeg bor stadig i Danmark, er det ikke fantastisk. Og det er jeg ganske godt tilfreds med. Det er. Det er bedre end trumping. Jeg er ikke politisk. Jeg skal ikke se, jo, det er det. Jeg skal ikke sætte mig på et eller andet ståsted, men I kunne nok godt lige høre min holdning der. Og vi er jo faktisk let ikke færdige med den 4. juli endnu, fordi mens amerikanerne færre independens det, og jeg sidder og fortæller røver historier om vi som til Bonhold og dansk indfudsret og alt sådan noget, så sker der faktisk også noget på himlen den her dag, i hvert fald i år. Den 4. juli, mødes Mars og Uranus nemlig i en konjunktion i tvivlingernes tegn. Så lad os lige fra historibøerne og paperbunkerne på mine skrivehord og op himlen et øjeblik. 4. juli Mars Uranus konjunktion i tvivlingerne. En konjunktion betyder jo, at to planeter står samme sted på himlen set fra jorden. Og i astrologen, der ser man det også som et tidspunkt, hvor deres energier arbejder sammen, eller arbejder tæt sammen, eller hvad man kan siger. Og Mars forbindes jo blandt andet med handling og initiativ, mens Uranus forbindes med forandring og frihed, og det er lidt uventet. Og at det her møde, så finder sted i tvivles tegn. Det tilfører jo temaer omkring tanker og kommunikation og læring og information. Så det er en af de større astrologiske begivenheder her i julet. Og jeg har faktisk allerede fordet det mere ud i mit seneste asterblik, jeg lige har udgivet her på podcasten. Så I må gå ind og lytte til det, hvis I vil høre mere om den her konjunktion. Den 8. juli. Kristorn i den kaldiske trækalender. Den 8. juli begynder kristorns periode i den keldiske trækalender, og den var frem til den 5. august, hvor hasel overtræger pladset i kalender. Den keldiske trakalender er jo et moderne navn, det tror jeg godt, man kan sige. For en tradition, der forbindes med de gamle keldiske folk. De droder, der levede fra de sidste århundrede før vores tidsregning og langt ind i de første århundrede efter, især i Irland, Scotland, Wales, England og også dækrig faktisk. Og træerne spillede en vigtig rolle i deres kultur og i deres mitologi og religiøse forestillinger. El blev betragtet som et held træ. Tax blev forbundet med død og genføsel. Hasel blev knyttet til visdom. Men historien er faktisk også lidt mere kompliceret, end som så. Vi har jo nemlig ikke nogen bevaret keltisk traklænder fra den tid. Noget af den symbolik, vi arbejder med i dag, den kommer fra middelalderens Irland og de gamle okam tekster. Jeg ved ikke, om jeg udtaler det rigtig OGH afem og gamm og kam. Det var et irsk alfabet, hvor mange af tegnene senere blev knyttet til forskellige træer. Og senere hen, især i 1800-tallet, der begyndte forfattere og druideordnere, og historiker og naturspirituelle bevægelser at samle de her gamle traditioner, myrter og mørterej. Jeg har snakket for længe, nu. Myter. De begyndte at samle de her gamle traditioner, myter og gamme symboler til det, vi i dag kalder den keltiske traklænder. Så derfor kan man sige, arbejder vi egentlig med en levende tradition. Altså det er ikke noget, der har stået uforandret i 2000 år, men det er noget, der har røddet langt tilbage i den keldiske verden, og som gennem århundrede er blevet fortolket og genfortolket og videreført af nye generationer. Og her i juli, så træder vi altså ind i kistrens periode. Og kredistornen er faktisk lidt af en særling i den nordiske natur. Den er jo en evergreen. Det betyder, at den står grønt hele året og beholder sine blke mørke blade gennem alle årstider. Lige nu i julemonet, der står den jo siden om siden med sommerens fråghed og træ og buske og blomster og indge. Det er jo på deres højeste lige nu. Men i fortællingerne om kredt omgen, der ligger der også en påmindelse om, at årets retning allerede har ændret sig nu, selvom sommeren stadig fylder landskabet med lys og liv. Men vi er jo på vej i den anden retning nu. Solen har ændret retning. Det gjorde den her ved sommersolv den 21. juni. Selome, når man siger altså solen har endet retning. Det er jo faktisk rigtig astronomisk, at det er jo faktisk jorden, der bevæger sig rundt. Så det er jordens hældning, der gør forskellen. Så det mennesker har observeret i tusind af år, det er jo, at solen dag for dag bevæger sig højere og højere op på himlen frem mod sommersolværv, og ved sommersolværv, så når den sit højeste punkt på året, og derefter begynder den her daglige bane hen over himlen gradvist at blive lavere igen. Så set fra jorden, der er det jo helt rimeligt at sige, at solen har vendt sig, eller at solen har skiftet retning. Altså solen er begyndt sin vej mod vintersolværget. Og det er også derfor, man på engelsk kalder solværv for solstice, både sommer solstice og winter solstids. Det kommer af latin og betyder noget i retningen af solen står stille. Altså solv, det betyder solen. Og stis, det kommer af latin stære, som betyder standse, eller stå op, eller står stille. Så man oplever simpelthen, at solen står stille for en kort periode og noget sit yder punkter der. Og så er der selvfølgelig også bladende. Fordi bladerne på kriståren er jo smukke at se på. De er mindre hyggelige og tage fat i, fordi kriståren har jo pigge. Så derfor er kristuren også gennem århundrede blevet forbundet med beskyttelse. For når en plant kan beskytte sig selv med pigge, fx eller noget andet gift, eller hvad det kan være, så troede man også, at de kunne beskytte en. Ikke nødvendigvis ved at indtage dem, hvis de var gift det. Så kristuren handler om beskyttelse, men det handler ikke kun om beskyttelse. Hvis vi bare siger det og stopper det, så kommer vi til at snyde kristuren lidt. Og Kristuren handler også om grænser, altså om at vide, hvad man vil lukke ind, og hvad man vil lade blive stundet uden for. Altså, der er jo forskel på en mur og en grænse. En mur, det lukker jo alting ud. En sund grænse i hvert fald, hjælper os med at passe på det, der er vigtigt. Så det er også det, kristuren minder os om. Vi er nået et godt stykke ind i sommer nu. Og noget af det, vi satte i gang i foråret, det er begyndt at tage form. Der er ting, der trives. Der er ting, der stadig kræver lidt opmærksomhed, der er ting, der har vis sig måske ikke længere at høre til. Så kisturen spørger ikke kun, hvad vil du beskytte, den spørger også, hvad er værd at bruge din energi på? Hvad skal have lov til at vokse videre? Og hvad du klar til at lægge bag dig? Hvis du har lyttet med på mit afsnit her på podcasten om Lisa ved sommersolværet, så kan du måske huske fortællingen om ikke kongen og kristornkongen. Den her gamle myte, der fortæller, at ikke kongen jo hersker over årets lyset halvdel, og kristernkongen hersker over den mørke halvdel. Og ved sommersolværv, der mødes de to, de mødes igen ved vintersolværv også, men ved sommersolværv, der overtager kristornkongen magten langsomt. Altså ikke fordi mørket pludselig falder på fra den en dag til den anden. Det gør det jo ikke tværtimod i begyndelsen, der ligger vi næsten ikke mærke til det. Men dag for dag bliver aften en lille smule længere, og dag for dag bevæger vi os mod efterår og vinter. Og det her, jeg synes, at Kristurven bliver særligt interessant, for Kristornenkongen kommer ikke for at skabe mørke, han kommer for at skabe balance. For selv den stærkeste vækst kan jo ikke fortsætte uendeligt. På et tidspunkt, der handler det også om at tage sig det, der allerede er vokset frem, og give det plads til at finde sin form eller udvikle sig videre og modne i sit eget tempo. Så det er den bevægelse, vi så småt begynder at mærke nu. Ikke fordi sommeren er slut. Tværtimod, vi står stadig midt i sommeren, men retningen har ændret sig. Solen har begyndt sin lange rejse mod vintersolveret. Og kristrån mener også om, at vækst også handler om at passe på det, der allerede er vokset frem. Kristoren er i øvrigt egentlig en stor busk, men den kan jo vokser til et mindre træ og blive flere meter høje. Og det passer rigtig godt til kistrånens natur. Den er lidt svær sådan at sætte i bås. Den er lidt sin egen, lidt stedig. Og ganske god til at klare sig i gamle folketrost traditioner, der hængt man kredistorn over dørre og indgange, eller man lå grene stå i huset som et tegn på beskyttelse. Man mene simpelthen, at planten kunne holde uønskede kræfter væk og beskytte hjælp gennem året smørkere del. Så hvis du har lyst til at lave et lille ritual til kredistorns periode, så find et roligt sted, hvor du kan sidde uforstyret nogle minutter. Kredistornen har jo pigge af en grund. De beskytter planten og hjælper den med at passe på sig selv, og det kan være udgangspunktet for den her lille meditation. Så luk øjnene et øjeblik og spørg dig selv, hvad prikker til mig lige nu? Er der en samtale, jeg bliver ved med at udsætte, eller en beslutning, der venter på at blive truffet. Noget, der igen og igen fanger min opmærksomhed, eller måske noget, jeg har brug for at beskytte lidt bedre. Lad spørgsmålet stå åben et øblik. Du behøver ikke finde svar med det samme. Bare læg mærke til, hvad der dukker op. Nogle gange ved vi godt, hvad der kalder på vores opmærksomhed. Vi har bare travt med at skive den anden vej. Og kristorens periode kan være et meget fint tidspunkt og stoppe op og lytte lidt til det. 9. juli. Venus i Jomfruen. Jeg har faktisk også allerede været inde på Venus i Jomfruen i mit seneste astroblik, så her i måden salakken, der nøjagtigt bare lige med at markere datoen. Hvis du har lytt med gennem længere tid, så ved du også, at jeg næsten altid kommer til at snakke lidt ekstra, når det handler om Venus. Jeg begynder at snakke lidt om kærlighed, når Venus skifter tegn. For Venus bliver jo traditionelt forbundet med kærlighed og relationer og tiltrækning og værdier og sådan nogle ting. Så jeg plejer også at lave de her små afsnit, som jeg kalder Venus i et eller andet tegn, i det her tilfælde omfruen, og kærlighed, hvor vi kigger lidt nærmere på, hvordan tegnet farver den måde, vi søger kærlighed på, eller vise omsorg på, eller oplever nærhed i vores relationer. Og det handler ikke kun om dating og romantik, det handler også om de mennesker, vi holder af, og det handler om vores venskaber, om vores værdier om det, der føles betydningsfuldt for os. Men hvis vi vil høre mere om det, så må I altset høre mit seneste Astroorblik, hvor jeg fortæller meget mere om Venus i Jomfruen, og også om Venus i jomfruen og kærlighed. 10. juli. Sankt Knudsdag. Den 10. juli er det samt Knudsdag, og dagen er knyttet til Knuden Lagvaret, som er en af de mere interessante skiggelser i den danske middelalderhie. Og hvis du er lidt historiek, og det er ikke sikkert, at du er, og så haner du ikke, hvad jeg er om nu. Men hvis du er lidt historiek at sidde og tænker på Knuden hellige. Det var ham kongen, der blev dræbt uden se i 1086 og senere blev Danmarks første helghed. Så er det faktisk en anden knud, vi taler om nu. Det er knud Lagret, vi taler om her. Og han var knud den helligs nør. Og knudet lagret, han blev født omkring år 1096 som søn af kongen Erik egod, som var så god. Men allerede som barn, der blev han fanget i det klassiske middelkaos, hvor forskellige grene af kongefamilien kæmpe om magten. Og som vi om lidt skal høre, så det ikke altid helt ufarligt at være alt for god til sit arbejde i dansk middel historie. Senere blev han herg af Slesvig og fik ryg for at være usædvanlig dygtig til at skabe fred og orden langs grænsen mod de islamiske områder syd for Danmark. Det var en tid med uroligheder og magtkampe og sådan lidt småkrige. Så det var bestemt ikke nogen lidt opgave. Men altså, så langt så godt, men så bliver historien også pludselig meget dansk middelalder, fordi knud bliver simpelthen for populær, folk begynder at se ham som en mulig kommende konge, og det gør hans Fetter Magnus den stærke ret nervøs. Så Magnus inviterer ham til et møde i et skov ved Harlsted på Jælland. Og hvis man har læst bare lidt middelalder historie, så ved man går, at når nogen bliver inviteret til et privat møde i en skov af en rival, så går det sjældent godt. Men altså Knud møder op ud af våben og alt muligt andet, og han bliver myrtet. Og det sker den 7. januar 1130. Det er nærmest en dansk udgave af de her klassiske kongedramaer. Men det interessante er faktisk så, hvad der sker bagefter, fordi hans søn, Knudssøn, er ingen rængere end Valdemar den Store. Altså ham valgte mig, jeg snakkede om i sidste måned salmank. Valdemarstiden, Valdemarsdag den 15. juli, Valdemarne. En af de største kongeslægter i dansk historie. Så man kan jo faktisk argumentere for, at hvis Knud Dagvert ikke var blevet myrtet i den her skov, så kunne en stor del af Danmarks senere historie måske have set helt anderledes ud. Og som sagt, jeg snakkede om valdemarsdag den 15. juni i min seneste, alts ju måned almanak. Så der kan du gå tilbage og høre den historie, hvis du har lyst til at se den lidt fra den anden ende, eller hvad kan man sige fra et andet synspunkt. Men Sand Knudsdag har faktisk også et gammelt hvervarselt knydet til sig. Man sagde, at regner det på Sand Knudsdag, så regner det nyderne af. Det lyder lidt voldsomt. Regner nedder af. Hvordan betyder det. Det er jo simpelthen, at hvis sommeren, hvis der var meget regnligt, hvis den blev meget våd på den her tid år, så kunne det gå ud over nødder og frugter, som jo på det her tidspunkt var ved at udvikle sig. Og altså, omvarstet holder stik i dag, det skal ikke gøre mig klog på. Men igen fortæller ligesom alle af de her ervarer. De fortæller jo noget om, hvor opmærksomme mennesker tidligere var på vejret, og hvor tæt års høst var knyttet til det, der sket på himlen og i naturen omkring det. 14. juli, nymåne i krebsen. Den 14. juli kl. 1145, der lander nymonen i kapsen. Og en nyåne er jo rent astronomisk. Det tidspunkt, hvor solen og månen står samme sted på himlen set fra jorden. Og derfor ser vi ikke måens oplyste side. Månen er usynlig eller næsten usynlig for os på natte himlen. Og det er derfor, at ny måden traditionelt er blevet forbundet med begyndelser. Ikke fordi der nødvendigvis sker noget magisk præcis lige nu her i det her øjeblik, men fordi mennesker i år tusind har kigget op på himlen og set, at her starter en ny måde. Så derefter fra nymonnen og frem, så begynder måden at vokse igen og lyset vender tilbage. Den bevæger sig fra den her mørke måne eller sorte måne, så man også kalder det mod fuldmonden. Hvis vi kigger på den måde, astrologer og mange spirituelle traditioner arbejder med nymåder på, så bliver den også set som et tidspunkt, hvor man spørger sig selv. Hvad vil jeg gerne give mere plads? Hvad vil jeg gerne lade vokse i den kommende måned. Ikke fordi nyånen nødvendigvis skaber det, men fordi den giver et naturligt bund i kalenderen til at stoppe op og sætte retning. Lidt ligesom nyt aften gør det i den store års cyklus, og i den store kalender, eller hvis man kan sige det sådan. Så gør nyånen det i den lille månedlige cyklus. Og så er der krabsen oven i den her gang. Ej, jeg ved ikke, om I kan høre det. Det er vores tamporin korps, der går gennem byen. Det er jo Sankt Hans aften, det har jeg sagt, og jeg skal også til at se komme ud af døren. Jeg må nok sætte på pause og optage resten af podcasten på et andet tidspunkt. Jeg kan høre, at nu går de forbi det, fordi klokken er lidt over 6 om aften nu. Og de går ned mod engen, hvor der er kæmpe sankt hans hygge og mål og heksen på bålet og det hele går ind og hører om Sankt Hans. Jeg har lige udgivet det her den anden dag. Jeg snakkede også om det i juni månedsord, man nær. Det var ikke forven her. Det var bare lige for at sige, at jeg kunne høre. Der er sket noget ude på gaden. Jeg ved ikke, om I kunne høre det. Og hvor kommer vi til? Men nu er det så krebsen, der ligger overven i den her gang. Altså nyånen i kapsen. Så nyånen fortæller os jo, at det en ny månedcyklus begynder ikke altså, selvfølgelig. Og krepsen eller tegnet i det her tilfælde er den i kapsen, men tegnet i hele taget, det fortæller os omet for den cyklus. Og i det her tilfælde er det krebsen. Og krebsen forbindes blandt andet med hjemmet og familien og rød og klagen, altså følelsen, af at hører til. Jeg har i øvrigt lavet langt og uddybende afsnit om krebsen som tegn som stjernetegn, kan man næsten sige, når solen går ind i krebsen. Det er lige lagt ud her, jeg tror, det er den 15. juni, at jeg lagde det ud. Et par dage før, at solen gik ind i krebsen. Gå ind og lyt til det, hvis I vil høre meget mere om krebsen. Men krebsen minder altså om de steder og mennesker, der giver sådan en følelse af tryghed og nærhed. Og jeg kommer til at folde den her nymåne i kropsen meget mere ud i et særskilt afsnit her på podcasten, hvor jeg også kommer med et lille ritualer nogle forslag til, hvordan du kan arbejde med energien. Så her i månedstemakken, der vil jeg bare lige nøje med at nævne, at der er fuldmående. Nej ikke noget ikke, at der er en ny måde i kæps den 14. juli. Midt i juli, når de store planeter begynder at tale sammen. For en gang skyder går jeg lige væk fra den valgte måde at gøre det her på, hvor jeg nævner enkelte datoer og enkelte planeters forskellige transiter og ting og så er. Der sker lidt forskelligt her i anden halvdel af juli. Der sker noget lidt særligt på himlen. Der er en masse forskellige aspekter her mellem den 15. og den 25. juli. Der er en hel række, hvad kan man sige forbindelser eller aspekter, der bliver dannet mellem fire planeter, Jupiter, uranus, leptun og pluto. Og grunden til, at jeg tager den sådan lidt samlet, i stedet for at dykke ned i, at den 14 sker det, og den 26 skærer. Det er ikke dårlig hos datoerne nu, altså på stående fod. Men altså det, der er interessant, det er ikke så meget det, at det er enkelte dato eller enkelte aspekter. Det, der er interessant, det er faktisk, at der pludselig sker rigtig meget mellem nogle af de her store, langsomme planeter, og det sker på ganske kort tid. Det sker hen over 10 dage. Altså Mars og Venus og kurer de her lidt hurtigere planeter, eller hvad kan man sige, de er lidt mere personlige planeter, kalder man dem også. De flyver jo rundt på himlen hele tiden og danner nye aspekter hele tiden. Men Uranus, Neptun, Pluto bevæger sig jo ekstremt langsomt, og når de begynder at danne mønstre med hinanden, så peger det altså på nogle større bevægelser i tiden. Og så har vi også Jupiter med bede. Han ligger sådan lige mellem de hurtige og de langsomme planeter. Jupiter er cirka et år i hver tegn, så han er også forholdsvis langsom at gå igennem, altså træsk igennem himlen der. Men han er heller ikke så langsomt som f.eks. Pluto, der kan være alt nem 12 og 30 år i tegn. Men Jupiter forbindes altså med vækst og udvidelse. Det er også den her lidt mere optimistiske planet. Det er dejligt med Jubiter elsker Jubit. Den søger mening og perspektiv og nye horisonter. Så Jupiter kommer måske til at virke som en slags forstørrelsesglas her. Den gør tingene større, mere synlige, og også lidt sværere at overset. Så hvis vi kigger på de her aspekter samlet, så er der også noget andet, der springer i øjnene. Altså Jupiter, Uranus, Neptun og Plus, de er faktisk alle tre med i, eller de er alle med i tre aspekter hverden. Og derfor, blandt andet også derfor, giver det næsten mere mening at se det her som et samlet mønster eller en samlet historie. Det er sådan en slags samtale mellem planeterne, i stedet for at se det som seks enkelstående begivenheder. Jupiter bringer jo ønsked om vækst og mening og nye horisonter. Uranus forbindes med forandring og frihed og nye perspektiver. Neptun handler om visioner og drømme og den slags ting. Mens Pluto arbejder i lidere lag, den forbindes med de processer, der langsomt forandrer noget over tid. Pluto transformerer. Jeg har jo ikke også lavet langt, langt langt afsnit om Pluto. Både dele 1 og to, for der kommer jeg rigtig godt og grundigt rundt omdelig ind og hører så det. Det er et af mine mest hørte nu. To af mine mest hørte afsnit her på podcasten. Det er omkring Pluto. Plus dele et og Pluto del 2. Det især Plus dele 1. Jeg ved ikke, hvorfor folk ikke også lige vil høre, Plus dele to. Den er lige så interessant. Den er næsten mere interessant. Dem kan jeg anbefale. Såfølgelig er det. Men altså mid i alle de her harmoniske forbindelser, fordi her har jeg især snakket om trigoner og sekstiler, og tænker jeg siger, at det er nogle af de her lidt mere harmoniske forbindelser, hvor det hele glider lidt nemmere og sådan. Der er der altså en opposition mellem Jupiter og Pluto. Og den skiller sig lidt ud, fordi hvor sekstiler og trigoner beskriver energier, der arbejder sådan forholdsvis lidt sammen, så perer en opposition på et sted, hvor noget skal balanceres. Altså Jupiter vil udvidde, og Pluto vil helt ind til kernen. Jupiter ser mulighed, og Pluto spørger, hvad der holder i længet. Og det er ikke nødvendigvis en konflikt. Det er mere bare to forskellige måder at anskue den samme situation på. Men altså, jeg kommer til at folde flere de her aspekter ud i mine astroblik i løbet af julet. Så her i almenakken, der vil jeg bare nøje med at sætte et lille kryds eller mærke i kalenderen, fordi der er godt gang i de store planeter i her i midten eller anden halvdel af juli, og det er i hvert fald værd at holde øje med. Den 21. juli, første kvarter i væggen. Den 21. juli kl. 13.05 i øvrigt, der når månen sit første kvarter denne gang i vægten. Og jeg talte om nymonen lige før. Nymonen markerer begyndelsen på en ny måsyplus. Og nu er nået til første kvarter. Det er det punkt, hvor månen er måde en fjerdele igennem sin rejse mod den næste nymon. Og på himlen så ser vi jo så nu selvfølgelig halvdelen af måden oplist. Altså den voksta årsdag herfra, lyset tilgær dag fra dag frem mod fuld måden. Men første kvarter er et tidspunkt, hvor det, der blev sat i gang med nymonnen, det begynder at vise sig lidt tyligere. Det er her, man kan begynde at. For øje på, hvad der fungerer, og hvad der måske også kræver lidt mere opmærksomhed. Og hvor man måske lige skal justere kursen i en lille smule. Og så er jo vægten oven i den her gang. Mågen står i væggen på det her tidspunkt. Så vægten forbindes jo blandt andet med relationer. Det er jo relationstegnet. Det knyder så også til syus, der er relationshuset. Det handler om balance og samarbejde og den måde, vi møder andre mennesker på. Altså vorveden, som er det tegn, der står direkte over for væggen. Hvis den spørger, hvad vil jeg? Så er væggen måske mere optaget af spørgsmålet, hvad vil vi den 22. juli. Solen går ind i løven. Hvis man skulle beden løbe om selv at vælge hersker planet, så vil mange af dem nok være ganske tilfreds med resultatet, for øvens hærsker er nemlig solen. Det er jo centrum i vores solsystem. Solen det er jo det, som alt andet kredser omkring, og der sidder helt sikkert et par løber der ud og tænker, at det lyder da rigtig passende. Men altså leven forbindes jo blandt andet med kreativitet og livsklæde og mod og generositet og lyst til at udtrykke sig. Det er et tegn, der gerne vil sætte sit præg på verden. Ikke nødvendigvis ved at robe højst, men ved at være sig selv fuldt og helt. Og samtidig er leven også tegnet for hjertet. Det forbindes hver tegnen forbindes jo med en kropsdel eller et sted i kroppen, og leven forbindes blandt andet med hjertet. Og det er ikke kun det romantiske hjert, men det er også det sted, jeg får begejstringen og glæden og livsmået bordet. Og tilbage til Marts, hvor solen gik ind i videren, der begyndte jeg at lave de her særskilde afsnit om hvert stjernetegn efterhånden, som solen bevæger gennem dyrekæsen, jeg startede med vedregen det giver sig selv. Det er jo det første tegn i dyrkæsen. Så jeg kommer jo selvfølgelig også til løven, hvor jeg kommer til at få leven meget mere ud i et særskilt afsnit om jeg kan ikke lide at sige ordet stjernetegnet, fordi det er jo det, man kender som stjernetegnet iven, hvor jeg snakker om myologi og symboliker og hersker planeten og udviklingsvejen og alt det andet, der hører tegnen til. Og det afsnit, det kommer ud her. Det kommer ud inde 22. juli, det helt sikkert. Det kommer ud i løbet af næste parger. Her i almenakken, der nøjs vi bare lige med at sætte en lille løs i kanstaterer, at vi nu bevæger os ind i løbet sæson. Den 23. juli til 23. august. Hundedene. Den 23. juli begynder hundedagene, og nej, det handler ikke om hunde, eller jo på en måde gør. Men altså ikke de her fire benet af slagsen. Navnet kommer fra Sirius, som er den klareste stjern op på nattehelen. Sirius ligger i stjernebet store hund, og det er derfor, at hundagene har fået deres navn. Og historien går helt tilbage til oldtidens ægybten. Der lagde man mærke til, at Sirius igen blev synlig på morgenhjem omkring den her varmeste del af året. Omtrent samtidig, der begyndte 9 også at gå over sine breder, og derfor fik stjern stor betydning. Senere hen, der overtog romerne i den og gav perioden navnet Diez kanikularis, altsagene. Og det var fordi, man mente, at solens varme blev forstærket af cirrus. Ikke fordi måske er stjerneren faktisk gjorde jorden varmere, men når man så solen og cirus på himlen på samme tid, så virkede det som en oplagt forklaring på den her varmet eller sommerens hæd, eller hvad man kan sige. Og så begynder alle de her gamle historier, fordi hundedagene har været omgivet af folketrog i århundrede. Man sagde blandt andet, at vand blev lettere og fordavet i den periode, eller at mælk hurtigt syrnet, at mad holder så dårlig. Og nogen men også, at sorg var længere tid om at hele, og at tordenvejr havde en særlig kræft netop her i hundredene. Og i dag ved vi jo selvfølgelig godt, at meget af det hænger sammen med varme og bakterier og alt muligt andet, men hvis man levede dengang længe før køleskaber og fryser og moderne fødevakontrol og sådan noget, så har det jo ikke været lige så nemt at forklare, at nogle ting opført sig anderledes i sommerens varmeste ur. Der knyter så også en del traditioner til urter og hundagene. Man mener simpelthen, at lægeurder samlet i hundedagene havde en særlig styrke. Det er egentlig ikke så mærkelig en tanke, fordi mange urter står jo netop på deres højeste her i slutningen af julet. Det er noget af det, der faktisk synes, at er så sjovt ved gamle tradition. Og nogle gange der gemmer der sig faktisk nogle ret præcise natur i aktagelser inde bag folketruen, men man forklarede bare verden på en anden måde, end vi gør i dag. 24. juli. Merkur går direkte. Den 24. juli kl. 005, der går matur direkte igen. Og hvis du har lyttet med på mit seneste astuordblik, så har du måske allerede hørt mig snakke om, at man kur gik retrograde i kropsen her den 29. juni. Så jeg skal heller ikke sidde og for det hele den her retrograd historie ud igen her. Men den 24. juli, der vender merkuret om, eller hvad man kan sige, og begynder at set fra jorden og bevæger sig fremad igen. Og altså det er jo ikke fordi planeterne er jo sådan fysisk ude i rummet, vender om. Det er jo bare den måde, at bevægelserne ser ud fra vores perspektiv her på jorden. Astrologisk bliver merkur traditionelt forbundet med kommunikation og samtaler og tanker og læring breve besked og aftaler, alt det, der har med udveksling af information at gøre. Og derfor er merkeret også blevet lidt af en berømte i astrologiske kredise. Det er den periode, som folk skyder skylden på, når computeren går ned, eller tog er forsinket, eller man ikke sender beskrid til en forkert person eller noget af den dur. Og om det nu altid er med kurs skyld, det kan vi jo diskutere, men tanken bag retrograd perioderne, det er jo, at de inviteres til lige at kigge tingene igennem næste gang. Altså de her på engelsk er det de her ord, reass, rek, rial mulige reord, som på dansk er sådan noget med. Go tilbage, genoverveje, gennemlæs, for øje på noget af det, vi ovt så første gang. Og nu når man kur går direkte igen, så skulle tingene altså gerne begynde at gidle lidt der igen. Ikke nødvendigvis fra en dag til den anden. Det er jo ikke fordi, at den 24. juli kl. 005, så sker der jo ikke lige pludselig et kosmisk mirakel, men bevægelsen skifte retning igen på det her tidspunkt. 25. juli Jakobs Mæse eller Jakobsdag. Jakobs mæss eller Jakobsdag, den falder den 25. juli. Det er jo et mine forældre bryllupsdag ikke at de gift mere, men nok om det. Og den her dag er opkaldt efter apostelen Jakob den ældre. Han var en af Jesus nærmeste disciplet sammen med sin bruger Johannes, og han var en del af den sig den inderste kreds omkring Jesus. Og i følge traditionen, der blev Jakob senere missionær og ledet marsyrden omkring år 44. Men det er faktisk især mere det, der skete efter hans død, der har gjort ham berømt. I følge middelalderens tradition, der blev hans jordiske rester ført til det nordvestlige Spanien, hvor byen Santiago de Compostella senere vokset frem omkring hans grav. Og herfra udviklede der sig en af Europas største pilgrims ruter Caminon, eller Camino det Santiago. Man kalder den også for Jakobsvejen. Så kaminolen, den har I hørt om går ud fra nogle af i hvert fald. Og Santiago, det er også sjovt. Det er jo faktisk spansk for sankt Iago, altså sankt Jakob. Så det er jo det er jo denne Jakob Sankt Jakob. Og compostella, der er også en eller måske flere teorier om, hvor det navn, som lige opstår fra. Den mest populære fortælling, det er, at navnet kommer af det latinske Campus Stella, som betyder stjernemarken eller stjerner mark. Det var fordi, i følger legenden, der var der en hørte, der så nogle mærkelige lys eller stjerner over det sted, hvor Jacobs grav senere blev fundet. Og derfor skulle stedet så have fået navnet Campus Stella, som med tiden så blev til Kompostella. Det er en meget smuk historie, og den passer jo perfekt til en pilgrimsfording. Problemet er bare, at sprogforskerne ikke er helt overbeviste. De mener, at komostella sandsynligvis kommer fra et andet latinsk ord, måske komposita eller kompositum. Altså noget, der betyder noget i retningen af gravplads eller begravelsested. Og så har vi jo igen den her lidt klassiske situation efterhånden, hvor legenden siger én ting, og det er en rigtig god historie, og sprogforskerne siger noget andet og lidt mere kedende, hvis vi selv skal indrømte. Men altså i norden, der kom dagen efterhånden til at markere et vigtigt punkt i sommeren. Jakobs mæss ligger jo næsten præcis midt mellem sommersolhverv lige og høstiden 1. august. Lamas, jeg kommer til det. Jeg laver en snakker om så er den lamas på et tidspunkt. Så den er sådan et slags vendepunkt i sommeren. Der knyter sig også nogle gamle værvarser til Jobsdag. Man sagde fx, at hvis det regnede på Jobsdag, så ville det måde være fortsætte en måde frem. Det var ikke ret, skidet solen derimod, så varsede det en lang og kold vinder. Det er heller ikke ret. Det er jo et af de her varser, hvor man ikke rigtig ved, hvad man egentlig skal håbe på. Skal det regne? Skal det bare godt være lige meget, så er det sgu ikke så godt, ved? Men altså, de her gamle værser, det skal jo selvfølgelig også tages med et græn salt, eller måske adskelligt. Nej, det er jo ikke et grøn salt, så vi kan ikke sige, at skæge kilo. Det er et græn salt. Det må være en gammel måde form, det ved jeg ikke noget om. Men altså, de fortæller noget om de her gamle værser, hvor tæt mennesker tidligere fulgte vejret på den her tid af året. Fordi nu nærmede høsten sig. Og hveret i slutningen af juli, det kunne få stor betydning for de kommende måneder og for hvad man havde at spise her over efteråret og vinteren. 26. juli samt Anna dag, altså dagen efter. Sankt Anna er Maras mor, altså Jomfor Maria mor, altså simpelthen Jesus måor. Og det pludselig er, at Anna faktisk ikke nævnes i Bibelen. Det mest af det, vi ved om hende, det stammer fra senere kristne traditioner. Men alligevel blev hun enormt populær i middelalderen. Der var mange kirker, der havde an der, og hun blev forbundet med hjemmet og familie livet og møder og bedstemøder og slægten. Og i middelalderens kunst, der ser man host sammen med Maria og Jesus barnet, altså tre generationer samlet i et billede. Sant Anna blev også forbundet med frugbarhed. Og i et samfund, hvor de fleste jo lev af jorden, der handlede frugtbarhed, altså ikke kun om mennesker og familier, om at kvinder fik børn osv. Det handlede også om markerne og frugtræerne og bærerne og den kommende høst. Og derfor knyter der så også forskellige hvervarer til dagen. Hvis det regnede på sankt Anna dag, så sagde man, at kornet kunne tage skade om mugne på marken. Og det bakkede jo varet fra jakobsdag og dagen før op om af en våd periode, hvor I vente. Tør der godt være derimod, det blev set som et tegn på, at man ville få mange og gode nødder til efteråret. Der har vi genet. Det var altså en vigtig del af deres kost dengang de her neder. Jeg tænker det galt noget fedt og noget, som ikke... Jeg ved ikke, at jeg sidder gætter, men det recerer jeg mig frem til. Nå, men altså ligesom på Jakobs dag, så holdt man altså øje med vejret og temperaturen og alt det her. Hvis både den 25. og 26. juli var meget varme, så blev det betragtet som et tegn på, at der kom en lang og kold vinter med masser af sne. Den 26. juli. Saturn går retrograd. Saturn forbindes jo traditionelt med ansvar, struktur og grænser og disciplin de ting i livet, der tager tid at bygge op. Den herskår øvrig over stenbågen, der handler om stort set det samme. Og hvor nogle planeter handler om inspiration og idéer og spontane indskydser, så handler Saturnen altså mere om det her lange sejetrække, om det fundament, vi bygger vores liv på. Det arbejde, der skal gøres, de forpligtelser, vi har, de mål, vi arbejder hen imod over længere tid. Og når Saturden går retrograd, så forbindes det med en periode, hvor vi er for andet til at kigge lidt nærmere på netop de her områder. Er det fundament, vi har bygget stadig så vidt. Er vi på vej i den retning, vi ønsker, er der noget, der trænger til at blive justeret? Men altså, jeg kommer til at forle det her med saturne retoret mere ud i et kommende astoverblik, når vi nærmer os. Så hold øje med det på podcasten. Den 29. juli. Fuldmående i vandbæren og bakmonen. Den 29. juli kl. 1637, der lander fuldmonden i væren. Og fuldmonden er jo det tidspunkt i månedcyklusen, hvor solen og månen står over for hinanden i en opposition set fra jorden. Altså, de står over for hinanden på himlen set fra jorden. Så der har vi jo mådens oplyste side, vi kan se. Og det er også derfor, at fuldmålen gennem mange, mange hundred år og måske tusind af år, er blevet forbundet med kulminationer og afslutninger, og det, der træder tyderligere frem. Man kan se tingene tydeligt. Når der er fuldmålen, så står solen og månen altid i tegn, der ligger over for hinanden i dyrkæsen. Så det betyder jo, at solen den her gang står i løven, fordi fuldmåden står i vandbæren. Direkt over, der står leven. Og løven handler jo om individet. Vandbæren handler om gruppen. Altså hvor løven spørger, hvem er jeg? Så er vandbæren mere optaget af spørgsmålet, hvordan passer jeg ind i det fællesskab, jeg en del af. Og fuldmålen her i julli, bliver også kaldet Bakmon. BUCK BAK. Og navnet stammer for de stammer fra det nordamerikanske folk, der henviser til de unge herdehandler, altså baks, som på den her tid af året begynder at udvikle deres nye giver, efter at de har kastet de gamle. Og ligesom mange af de her andre gamle månenavne, så er Bok Mune jo et eksempel på, hvordan mennesker har brugt naturen som kalender. Man laver mærke til, hvad der sker omkring ind på forskellige tider af året, og så gav man målerne navne efter de tegn, naturen viste. Så på den måde, der fortæller navnet Bok Mune måske lige så meget om mennesker som om månen. Eller mere måske. Det minder os om, hvor tæt vores forfædre fulgte årets rygme og dyrne og planterne og landskabet omkring sig. Og så ved alle mine nymåne og fuldmåneavsnit, der kommer der også denne gang selvfølgelig et særskilt afsnit, hvor jeg går mere i dybden med vandbærens energi og det ritual, der hører til den her fuldmåne. Jeg bestræber mig på at udgive mine nymåne og fuldmåneavsnit tre dage før enten nymående eller fuldmåden, så der er god tid til at arbejde med energien og det ritual, jeg nu har fundet på. Så det skulle vi jo gerne have den 26. juli. Det var måledalken her for juli. Der har vi jo været omkring de her dage i måden, hvor der sker lidt ekstra op på himlen og i naturen og i måledicus og i de gamle traditioner, og kristne helligdag og alt muligt andet. Men lad os lige slut med at samle nogle af de tråder, der går igen igennem juli. Optimeringen. Juli er gennemsnittligt den varmeste måned på året her i Danmark. Det er højsommer, og ferien er i gang mange steder, og dagene af lange, naturen står frodig omkring os. Samtidig er jul også en måned, hvor der sker meget både på himlen og i naturen og i årets gamle traditioner. Vi bevæger os igennem julem flere astronomiske ski, og månen bevæger sig gennem sine forskellige faser, og i løbet af munden, der møder vi både nymonnen i gramsen og fuldmåden i vandbæren. Samtidig bevæger den keldiske trækalender sig ind i kristrordsperioden, altså en periode, som gennem århundrede har været forbundet med styrke og beskyttelser og det tidspunkt på året, hvor sommeren står mest kræftful omkring os. Og så møder vi også mange af de gamle mærkedage og folketrostraditioner og værvarser og alt muligt andet, som tidligere generationer har brugt til at orientere sig i årets gang. Vi har været omkring Marije Besøgelsdag, Jakobs Mæse, hundeddagen og flere af de historier og traditioner, som har været en del af årets gang gennem generationer. Og noget af det, jeg især lægger mærke til ved julet mellem højsommer og sensommer. Sommeren er jo stadig over alt omkring os, men flere steder, der begynder man også at kunne ane det næste kapitel. Kornet står højt på markerne nu. De første bærmoder, og afterne bliver langsomt mørkere. Og flere omden gamle mærkedage peger også frem mod den høst tid, der venter længere frem. Så på den måde der står julet lidt midt imellem. Altså sommeren er stadig i fuld gang, samtidig med, at naturen også så småt begynder at vise de første tegn på det, der kommer bagefter. Så med det er vi altså noget igennem julet og alt det, der hører til den her tid på året. Tak fordi du lyttede med i dag. Jeg håber, at den her månedalmenag fra juler dig et lidt større overblik over mådens rygge og de steder i jul, hvor der sker lidt ekstra både oppe på himlen og i naturen, og i alle de traditioner og mærkedage, der følger med den her tid på året. Og hvis du kender nogen, der også kunne have glæde af at følge årets cyklus lidt til dig, så er du mere end velkommen til at dele podcasten med dem. Og du er også meget velkommen til at give den her podcast nogle stjerner, eller skri en kommentar der, hvor du lytter med, for det hjælper dem med at finde vej til andre, der også har lyst til at følge årets rytme og dykke ned i astrologi og natur og traditioner, og det indre arbejde og alt det andet, jeg laver her på podcasten gennem årets cyklus. Så igen. Tak fordi du lyttede med. Til godt år og fred.