Din indre rejse gennem årets cyklus
En podcast for dig, der er nysgerrig på astrologi, årshjulet og naturens rytmer. Her dykker vi ned i stjernetegn, nymåner og fuldmåner, astrologi, sabbatter, ritualer, månedsalmanakker og fortællinger om årets traditioner, mærkedage, myter og gamle skikke.
Formålet er at hjælpe dig med at leve mere i takt med naturens og himlens rytmer og opdage den visdom, der gemmer sig i årets gang.
Se også min hjemmeside/blog: dinindrerejse.org
Din indre rejse gennem årets cyklus
#164: Jomfruen
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Jomfruen har ry for at være stjernetegnet, der lægger mærke til alle de små detaljer, gerne vil have orden i tingene og hurtigt får øje på det, der kan gøres lidt bedre. Men bag karikaturen af den perfektionistiske og lidt kritiske Jomfru gemmer der sig mange flere nuancer, end man umiddelbart får øje på.
I dette afsnit dykker vi grundigt ned i Jomfruens energi og ser på, hvordan den kommer til udtryk både i astrologien og i vores eget liv. Vi udforsker blandt andet:
• Jomfruens element, kvalitet og polaritet
• Ceres som Jomfruens hersker og hvorfor jeg bruger Ceres som hersker
• Myterne og symbolikken bag tegnet
• Jomfruen og sjette hus
• Jomfruens styrker og udfordringer
• Jomfruen og kroppen
• Udseende, kropssprog og stil
• Relationer
• Arbejde og kald
• Solen, Månen og Ascendanten i Jomfruen
• Udviklingsvejen gennem Jomfru/Fiske-aksen
• Det spirituelle perspektiv: Udviklingsrejsen gennem de tolv stjernetegn
• Krystaller, der forbindes med Jomfruens energi
Undervejs ser vi også på, hvordan Jomfruens energi handler om meget mere end orden, detaljer og perfektionisme. Den handler om at skabe overblik, passe på kroppen, tage sig af det, der har brug for opmærksomhed, og bruge sine evner til at gøre livet lidt bedre – både for sig selv og for andre. Og vi ser på, hvordan Jomfruens udviklingsvej handler om at finde balancen mellem at ville forbedre alting og at kunne acceptere, at noget godt nok også kan være godt nok.
God fornøjelse – og velkommen til Jomfruens sæson.
Til godt år og fred.
Velkommen til din indre rejse gennem årets cyklus. I dag skal det handle om jomfruen. Solen går ind i jomfruen i år 2026 den 23. august kl. 08. Og det kan altså skifte fra år til år, så hvis du født lige omkring de her skifte datoer. Det gælder for alle stjernetegnen, men hvis du er født her omkring den 22.23. august, så må du altså ind og se præcis, hvad tid du er født, og hvornår solen lige præcis gik ind i jomfruen det år. Så find en koppe te og sætte dig et uforstyret sted, eller tage podcasten med ud på en god tur, og lad os så dykke ned i et af dyrekredsens mere stille, jorden, praktiske detaljeorienterede stjernetegn. I løbet af det her afsnit, der skal vi blandt andet se på Jomfruens feminine, bevægelige jordenergi. Vi skal tale om seris som jomfruens hersker. Jeg kommer også ind på merkur, som er den klassiske astrologiske hersker. Og jeg fortæller, hvorfor jeg synes, at seris passer bedre til. Vi skal ind på myterne og symbolikken bag tegnet. Vi skal omkring sjæde hus og jomfruens styrker og udfordringer. Vi skal omkring kroppen, udsen og stil, relationer og arbejdsliv og udviklingsvejen gennem jomfru fiskaksen og det spirituelle perspektiv. Til sidst skal vi også se på, hvordan jomfruens energi viser sig, hvis du har f.eks. solen, målen eller ascendanten i jomfruen. Og så deler jeg også to krystaller, som jeg selv forbinder med tegnet. Men lad os starte med at se på bygges stenene. Elementet, kvaliteten og polariteten. Når vi skal lære et stjernetegn rigtigt at kende, så der tre ting, jeg altid begynder med, og det er elementet, kvaliteten og polariteten. Og det lyder muligvis lidt tekniskt lige her ved første økast. Og da jeg selv begynder at interessere mig for astrologi, der tænkte jeg også, hvad I al verden betyder det egentlig. Men når man forstår de her tre begreber, så begynder stjernetegnene faktisk at give rigtig meget mening, fordi de fortæller noget om den energi, der ligger bag tegnet. Ikke altså ikke, hvordan et menneske nødvendigvis er, men hvilken grønenergi tegnet bærer med sig. Og vi begynder med elementet. Elementet fortæller noget om den mest grundlæggende energi i tegn. Det siger noget om, hvad der driver tegnet, hvad der giver det energi, hvordan det spontant reagerer, og hvilken måde det helt naturligt møder verden på. Man kan næsten tænke på elementet som tegnets temperamang. Og astrologen arbejder med fire elementer. Ild, jord, luft og vand. Hvis du har lyttet med til nogle af mine andre afsnit om stjernetegnen, eller hvad kan man sige tegnen her i dyrkræsen, så har du nok allerede hørt mig nævnde, men lad os lige elementerne stille og roligt. Ild er den energi, der får også til at handle. For os til at skabe og blive begejstret og kaster os ud i noget. Det er gnisten, livskraften den energi, der siger, at komme vi prøver. Luft bevæger sig et helt andet sted hen. Der handler det om tanker, idéer, samtaler, nysgerrighed. Lufttegnene elsker at vende tingene fra forskellige vinkler. De stiller spørgsmål og får idéer og ser forbindelser og vil rigtig gerne også dele deres tanker med andre. Hvandet opmærksomhed mod følelserne og mod det indre liv? Der handler det om stemning om relationer og intuition og den oplevelse, vi har af mennesker og situationer. Bandegnen, de lægger mærke til det, der foregår mellem linjerne, altså det, der måske ikke bliver sagt højt. Og så der jord, for jomfruen er jo et jordtegn, og jord handler om det konkrete, om kroppen, om det, vi kan tage og føle på, om at skabe noget, der funger i virkeligheden. Jordtegnene har en naturlig sens for det praktiske. De spørger ikke bare, hvad kunne vi gøre. De spørger også, hvordan får vi det til at fungere. Så det er den energi, der gerne vil bygge noget op, der gerne vil passe på det, og få det til at holde i længden. Den har begge fødder på jorden, og har det som reel bedst, når der er en eller anden form for forbindelse mellem idé og virkelighed. Du kan prøve at tænke på en have, og du kan have den smukkeste idé om en have inde i hovedet. Du kan tegne den på et stykke pir og finde billeder af planter og forestille dig, hvordan den kommer til at se ud. Men på et tidspunkt, der skal frøne jo altså også i jorden, og så skal der vandes, og der skal loses, og planterne skal passe. Noget skal beskæres, noget skal måske flyttes, fordi det står et forkert sted. Og nogle planter trives bare bedre end andre. Og det er noget af det, jordementet kan. Den tager idéen og gør den konkret. Jord handler også om sansning. Om at mærke federne på jorden, om at spise noget der med dig. Arbeje med hænderne og opleve verden gennem kroppen. Det er et element, der minder også om, at vi faktisk bor i en fysisk krop og lever i en fysisk verden. Og det er vigtigt at forstå for at forstå jomfruen, fordi jomfruens jord er meget optaget af, hvordan tingene fungerer i praksis. Den vil gerne forstå, hvad der virker, og hvad der mangler, og hvordan noget måske kan gøres lidt bedre. Men jord findes jo i tre forskellige udgaver i dyrkæsen. Vi har tyren, jomfruen og stenbåden. Der er alle tre af jordtegn. Så de deler den her samme grøne energi, men de bruger den på forskellige måder. Og det er på grund af den næste byggesten, vi kommer til nu, som er kvaliteten. For kvaliteten fortæller noget lidt andet end elementet. Altså elementet beskriver jo den her grundne i et tegn, der er med sig. Der kommer nu kvaliteten og fortæller noget om, hvordan den her energi arbejder. Altså. Man kan måske sige, at elementet fortæller, hvad energien er, mens kvaliteten fortæller, hvordan den bevæger sig. Og de 12 tegn i dyrkæsen fordeler sig mellem tre forskellige kvaliteter. Kardinal, fast og bevægel. Så hver kvalitet går altså igen fire gange rundt i dyrkridsen. Kardinaltegnen er veddren, gravsen, væggen og stenbukken. Det er de tegn, der sætter noget i gang. De tager initiativet. Og derfor bliver de også tit forbundet med begyndelser. Så har vi de fastste tegn. Det er tyren, løven, skionen og vandbæren. Så hvis kardinaltegnen er dem, der sætter noget i gang, så er det de fastste tegn, der holder fast i det, der allerede er skabt. De bygger videre på det. De passer på, de giver ting til at udvikle sig. Og derefter har vi de bevægelige tegn. Det er tvillingerne, jomfruen, skytden og fiskene. Så igen for at opsimere, hvor de kinale tegn sætter noget i gang, og de fastste tegn bygger videre på det, der allerede er skabt. Så er de bevægelige tegn, dem, der tilpasser, justerer, gør os klar til det næste kapitel. De mere fleksible nysgerrig, de er også omstillingsparate. Det er dem, der ligger i slutningen af en årstid. Så man kan næsten sige, at de hjælper årstiden videre til den næste. Hvis I tænker på, hvornår tvillingerne i omfunskøn og fisk befatter. Så det er lige inde går i henholdsvis efterår, vinter, forår og sommer. Så de tre kvaliteter. Kardinal fast og bevægelige, de har hver deres rolle. Der er nogen, der begynder noget, der er nogen, der bygger videre, og der er nogen, der gør klar til det, der kommer bagefter. Og det er her i den sidste, vi finder jomfruen. Jomfruen er et bevæget tegn. Og det kan måske virkelig mærkeligt, hvis man kender jomfruen som det tegn, der elsker rutiner og planer og orden og systemer, fordi hvordan kan man både være glad for, at tingene er på plads, og så samtidig være bevægelig omstillingsparat. Men det er faktisk netop der, hvor jomfruens bevægelighed bliver rigtig interessant. Jomfruen kan godt lide en plan, jo. Men hvis den opdager, at planen ikke fungerer, så kan den ændre den. Hvis den finder en smartere måde at gøre noget på, så kan den justere. Hvis omstændighederne ændrer sig, så kan den skifte spor. Den ændrer bare helste retningen af en grund. Den vil gerne kunne se, hvorfor den nye løsning er bedre. Så altså, jomfruen søger ikke bare for forandringens skyld. Den søger forbedring. Og hvis vi bliver i billedet af haven, så kan vi måske bedre se forskellen mellem de tre hordtegn. Tyren er den her fast jord. Den faste kvalitet. Den sætter sig til ret i haven. Den passer jorden og planter sine frø og giver ting med tid. Den har ikke travlt med hele tiden at grave det hele op og begynde forfra, som vederen og løven måske vil gøre. Den ved, at noget skal have tid til at slå rødder. Stenbugken er den kardinale jord. Den ser på haven og tænker, her skal vi have en køkkenhave, og så går den i gang, så måler den op og bygger bedende, og lægger en plan og sætter noget konkret i verden. Og så er jomfruen. Jomfruen går rundt mellem bedene og lægger mærke til, hvad der fungerer. Hvorfor vokser tomaterne bedre her end derovre? Hvorfor vistner den her enige plante? Kun vi plante salaten lidt anderledes næste gang? Er der noget, der skal beskæres, eller der en smartere måde at gøre det på. Det er den bevægelig jord, den observerer og justerer og tilpasser sig det, der faktisk sker. Så det er et meget godt billede ved jomfruen. Den vil gerne have orden, men den er også i stand til at ændre orden, hvis den opdager, at noget kan fungere bedre. Så det betyder også, at jomfruen kan være mere fleksibel, end man måske lige skulle tro, at den kan godt lide rutiner og det velkendte ja. Men hvis den kan se en fornuftig grund til at skifte retning, så kan den sagtens gøre det. Så nu har vi forhåbentlig forstået elementet og kvaliteten. Altså jomfruen er jord og den er bevæger. Men der er en byggesten tilbage. Polariteten. Igen for lige og oprice, hvor elementet fortæller noget om den grund energi, et tern bærer med sig. Og kvaliteten fortæller noget om, hvordan den energi arbejder. Så fortæller polariteten noget om, hvilken retning energien helt naturligt bevæger sig. Bevæger den sig først ud i verden, eller vender den sig først indad. I astrologien arbejder man med to polariteter. Maskulin og feminin. Eller nogle gange bliver det også beskrevet som jang og ying, eller som udadret eller indadrettet energi, men det handler altså om energivens retning. Den maskuline eller jang, eller udadet energi, den sørger ud af, den får lyst til at handle, skabe udtryk sig, dele det med andre. Den feminine energi begynder et andet sted. Den mærker efter, eller observerer, altså tager oplevelsen ind og lade den bund fælle sig, før den reagerer. Og begge dele er jo lige naturlige, og vi rummer dem alle sammen. Man bruger dem bare til at beskrive, hvordan de enkelte tegns energi helt spontant bevæger sig. Så ligesom med elementerne og kvaliteterne, så er der altså også et fast mønster i polariteterne. Seks af stjernetegne, de er maskuline og se er feminine. De skifter hele vejen rundt i dyrkæsen. Altså hidderne er maskulin, tyren er feminin, tvillingerne er maskuline, krabsen er feminin og sådan fortsætter det hele vejen rundt. Og der er også en anden lille huskreg, jeg selv synes, gør det overskueligt. Ald og lufttegn, de er maskuline, mens alle jord og vandtegn er feminine. Så det vil sige, at væden, løven, skytten deler den her maskuline ild energi, mens tvillingerne, vægne og vandbæren deler den maskuline luftenergi. Og på samme måde så finder vi den feminine energi hos tyren, jomfruen og stenbukken som er jordtegn, og hos krapsen, skorpionen og fiskene, som er vandtegn. Men altså, jomfruen hører til de feminine tegn. Og det passer også godt sammen af alt det, vi allerede har været omkring. Altså at jomfruen er jord, den er bevæglig, og dens energi bevæger sig mere ind ad, end ud ad. Det her med ikke sagt, at jomfruen er passiv. Det er, de ikke. Jomfruer kan være utrolig arbejdsomme, men de handler tit efter først at have observeret og vurderet situationen først. Altså, den ser an, den undersøger, den vurderer, og så gør den noget ved det. Og det er også derfor i jomfruen sjældent, der er det tegn, man først tænker på, når man taler om lederskab. Den har som regel ikke det samme behov for at træde frem og sige. Følge mig og se, hvad jeg kan, og gør, hvad jeg siger. Den kan sagtens tage ansvar. Den kan også sagtens være den, der får tænkt til at fungere. Men den styrke ligger et andet sted. Den står måske lidt mere ved siden af opdage, at der mangler noget. Den står og siger, om har vi husket det? Eller er der nogen, der har tjeket talene, eller den her del fungerer, hvis det ikke helt. Og så går den i gang. Det er også her, at jomfruens kritiske side begynder at vise sig, fordi når man er god til at se detaljer og opdage, hvad der mangler, så kan man også komme til at se fejl alle vegne. Og det kan jo være en rigtig skøn evne at have, når den bruges til at forbre noget. Men den kan også blive hårdt, hvis blikket hele tiden leder efter alt det, der er forkert. Og det gælder også, når jomfruen kigger på sig selv og bedømmer sig selv med det her hårde blik. Altså den her samme energi, der opdager noget ude på arbejdspladsen kan gres bedre. Den kan også stå foran spejlet og kigge sig selv i øjnene og sige, at der skal du gøre noget bedre, men så er vigtigt at forstå jomfruens feminine polaritet som noget andet end bare være stille eller tilbageholdende. Det handler mere om at observere først. At tage noget ind at bearbejde det, og derefter handle ud fra det, man har opdaget. Så hvis vi lige samler de tre byggesten, så har vi altså, at jomfruen er jord. Den vil gerne føderne på jorden, forstå, hvordan tingene fungerer osv. Den er bevæglig, altså den kan justtere og tilpasse sig og skifte retning, når den kan se en god grund til det i hvert fald. Og så jomfruen feminin, altså den observerer og vurderer, før den reagerer. Så det giver os en energi, der er konkret, praktisk, analytisk, fleksibel. Altså en energi, der lægger mærke til detaljerne, ser, hvad der mangler. Gerne vil gøre tingene lidt bedre. Så hvis vi lige går tilbage til haven en sidste gang, så kan vi måske se det hele samlet. Jomfruen står midt mellem planterne og lægger mærke til, hvad der sker. Den ser, hvad der vokser, hvad der mangler, hvad der måske lige skales. Den har begge fødder på jorden, men den er også samtidig klar til at ændre planen for haven, hvis der er noget, der ikke fungerer, hvis virkeligheden viser sig at være anderledes lid for ventet. Ja. Så nu vil vi forhåbentlig har forstået de her tre byggesten, så kan vi begynde at se på den planet og den Gud inde er traditionelt, og i min astrologiske forståelse forbinder sig med jomfruen henholdsvis. Hersker. Jomfruens traditionelle hersker af merkur. Altså det, man mener med, at stjernetegn har en hersker. Det er ikke fordi, at planeten styre tegnet, eller bestemmer over det. Det betyder mere, at planeten og stjernetegnet deler noget af den samme grund symbolik. De beskriver nogle af de samme temaer fra hver deres vinkle. Så herskermen hjælper også ved at forstå stjernetegnet lidt bedre. Og jomfruen har traditionelt merkur som hersker, og det har tvillingerne også. Og det kan godt virke lidt mærkeligt, når man kigger på de to tegn, fordi tvillingerne, og jomfruen er jo egentlig ret forskellige sådan umiddelbart i hvert fald. Tvillingerne har ryg for at være nysgerrig og snakkende og hovedskær og herover, hvor nej nu er det her spændende. De interesserer sig i det der. Mens jomfruen jo er mere tit bliver beskrevet som mere stille og analytisk og praktisk og sådan ting. Men faktisk giver man kun rigtig god mening for den dæk to. Man kunne forbindes med information, læring, kommunikation, analyse, viden, intellect. Det er den del af os, der gerne vil forstå verden og samle informationer og finde forbindelser mellem ting. Så hos tvillingerne, der viser, at kurser især igennem nysgerrigheden. Altså tvillingerne vil gerne videom det hele. Den kan læse en artikel om astronomi om formiddagen, og høre en podcast om psykologi til frokost, og så enden aften med, hvad ved jeg? Altså, at google, hvordan biger egentlig kan finde hjem eller et eller andet. Det er ikke nødvendigvis dybden, der er det vigtigste. Det er bare glæden ved at opdaget nyt. Det er tvillingerne, ikke lige beskrev det her. Jomfruen bruger den samme mentale energi, men på en lidt anden måde. Altså hvor tvillingerne bare gerne vil vide, så vil jomfruen altså også gerne forstå. Den vil gerne vide, hvordan noget fungerer, og hvorfor det fungerer. Man vil gerne vide, om der er et fejl et sted, om der findes en smartere måde at gøre det på, og ikke mindst kan den viden bruges til noget. Og det er også derfor, at man kun giver rigtig god mening for jomfruens analytiske side. Den vil jo gerne have fakta på bordet. Den kan give systemer og kategorier og teller og regneark. Men det skaber overblik. Så hvis tvillingen samler information, så kan jomfruen godt lide at så til. Det er også derfor, man nogle gange beskriver tvillingerne som den mere den mere bredde side, af man kun, og jomfruen er måske den lidt mere præcise side, af man kun. Og tvillingerne kan hoppe fra den ene idé til den næsten, men jomfruen vil gerne blive ved lidt længere og finde ud af, hvordan tingene hænger sammen. Men hvordan kan det være, at man kunne overhovedet har to tegn? Det hænger sammen med den måde, det traditionelle astrologiske herskersystem blev bygget op på. Da systemet blev udviklet, der arbejdede astrologerne med de hemelemer, man kunne se med det blotte øje, altså dem, de kendte på det tidspunkt. Og det var solen, måden og de fem klassiske planeter. Det er merkurer, Venus, Mars, Jupiter og Saturne. Så der var altså syv hemelemer, og de skulle fordeles over dyrkredsens 12 tegn. Og solen fik sin egen hersker det var øven. Måden fik kapsen. Og så de her fem andre, altså fem klassiske planetter, de skulle så dele de sidste 10 mellem sig, så de fik to tegn hver som herskerskab. Og Merkur fik tviverne og jomfruen. Venus fik tyren og væk, Mars fik væderen og skorpionen, Jupiter fik skytten og fiskene, og Satur fik sen, og Satur fik stenbukken, og vandbæren. Det kommer lige ud af det. Så ja. Så der var altså tale om et system, hvor jeg nogle planeter havde herskerskab over to teger. Og der var faktisk en meget fin, hvad kan man sige symbolsk logik i det. Altså solen og måden fik jo så hver deres tegn. Løven og krebsen som de centrale lys i systemet. Merkur ligger jo tæt på solen på himlen, og bevæger sig aldrig særligt langt væk fra den. Så derfor blev Merkur forbundet med de to tegn, der ligger lige ved siden af løven af kæsen, der var solen og módens tegn. Altså tvillingerne ligger lige ved siden af krebsen, eller lige før man sige, som månesteg, og jomfruen ligger lige ved siden af løven, eller lige efter, og løven jo solsteg. Og senere, da man opdaget Uranus, Neptun og Plot. Så begyndte man at give de nye planeter herskerskab over nogle af de tegn, der allerede havde traditionelle herskere. Så Uranus, som før havde. Uranus blev forbundet med vandbørn, som jo før havde Saturn som herskør. Neptun fik fiskene før det jupiter. Og Pluto fik skorpion havde Mars før. Så det gjorde herskersystemet større og gav mulighed for at arbejde med flere symbolikker, planetariske symbolikker. Men merkur beholdt sit traditionelle herskerskab over både tvillingerne og jomfrue, og Venus beholdt også sit traditionelle herskerskab over tyre væk. Og nogle gange har man jo indtryk af, at der bare findes en færdig liste, over hvilken planeter hører til hvilket tegn og så videre. Men astrologen har altså udviklet sig gennem mange hundrede år. Så jeg synes, det var lidt sjovt lige at fortælle, hvordan der lige forgik. Hvis ikke vidste. Men det betyder så også, at der er nogen, der lægger sig op af den klassiske måde at gøre det på, og nogen, der lægger sig op på en lidt mere moderne måde at gøre det på. Og det er også her, vi kommer til, hvad kan man sige mit eget valg eller resonance, eller hvad man kan kalde. Jeg synes, at man kun forklare noget meget vigtigt ved jomfruen. Det gør den. Den forklarer jomfroens analytiske hjerne, altså den nysgerrighed, der gerne vil forstå, evnen til at sortere og systematiserer og finde fejl. Altså den praktiske viden, der kan bruges til noget. Men jeg synes ikke, at man kun fortæller hele historien. Så derfor arbejder jeg mere med se somfruens hersker. Og cerras er ikke en traditionel hersker, men jeg langt fra den eneste, der arbejder med den her tanke. Der er også andre astrologer, der mener, at med den viden, vi har i dag, og opdagelsen af flere hemmeler. At det giver god mening at se på, om cirus faktisk passer bedre til jomfruen, end man cur. Og det synes jeg faktisk, den gør. Jeg synes, at Seis tilføjer nogen sider, så man kunne ikke helt forfat i. Serres handler om næring, om at dyrke, om at passe på. Jeg fortæller i øvrigt myten om serres som gudde, og det kan I forstå måske mere, når jeg har fortalt om det her lige om lidt. Men Siras handler om næring om at dyrke, om at passe på, om kroppen og maden, og det, vi giver videre. Den handler om det praktiske arbejde, der skal til, hvis noget skal vokse. Og hvis vi igen går tilbage til det her billede af haven, vi brugt lige før, så bliver det måske meget konkret. Altså jomfruen går rundt i haven og ser, hvad der har brug for noget. Den opdager hvis en plemangler vand. Den ser ukrutet, den beskærer, den planter om, den høster, når grønserne er mod, og den gemmer frø til næste år. Det er ikke bare analyse, det er også omsorg. Og det er den side af jomfruen, som jeg synes, at serres hjælper med at forklare. Altså jomfruen vil gerne have, at ting fungerer, men den vil også gerne hjælpe omfru fiskaksen, det kommer jeg til senere. Det er hjælpe aksen. Jomfruen vil gerne gøre noget nyt, den vil gerne passe på det, den har ansvar for. Den vil gerne bruge sin praktiske viden til at gøre livet lidt lettere for andre mennesker. Så det er også derfor, jeg synes, at se os passer godt til jomfruens forbindelse til sundhed og ernæring og kroppen og urhaver og grøntsager osv. Det handler om det helt konkrete arbejde med at give kroppen og livet det, der er brug for. Så hvis jeg skal sætte de her to hersker lidt fyrkantet op over for hinanden, så kan man sige, at man cur hjælper også med at forstå jomfruens hoved, og sirs hjælper også med at forstå jomfruens hænder. Altså man kur undersøger, analyserer, sorterer. Serres dyrker nære passer. Og til sammen synes jeg, at de fortæller en ret fin historie om jomfruen. Jomfruen vil gerne forstå, hvordan noget fungerer, og der efter bruge sin viden til at gøre noget konkret. Så ja det var i hvert fald lige for at forklare, hvorfor jeg har valgt at arbejde med seris som jomfruens hersker, selvom merkur er den traditionelle hersker. Myter og symbolik. Nu hvor vi har set på markur og serus som jomfrons herskere, så skal vi kigge nærmere på nogle af de myter og den symbolik, der gennem tiden er blevet knyttet til tegnet. Og der skal vi selvfølgelig begynde med serus. Jeg fortalte det lige før, at jeg gerne ville fortælle mitologien af serres. Og ceris var jo en rumerskud inde, for blandt andet korden og landbrug og frugbarhed. Og hendes græske modstykke, det er det møde, og hendes datter, Pruspina, hedder Parsefon i den græske mytologi. Pluto hedder had i den græske verden, og Jupiter hedder søvn. Jeg har altså tidligere fortalt nærmest den samme historie, hvor jeg har brugt de græske navne her i podcasten, men her nu vil jeg altså fortælle det igen, det er en dejlig historie. Og der holder vi også til de romerske navne, altså Cæres, Pruser Piner Pluto og Jupiter. Det er den samme grundforting, men det er den samme myte, men i forten igen. Så historien begynder med Cæres og hendes datter. Pruser Piner var ung og levede sammen med sin mor op på jorden. En dag var hun ude på en eng, hvor hun dukkede blomster, da jorden pludselig åbnede sig. Og op kom Pluto, den romerske gud for underverdenen. Han kom i sin vogn, og han fortførte pruser piner og tog hende med sig ned i underverdenen. Og cirres antede ikke, hvor hendes datter var blevet af, hun ledte efter hende over alt, hun vandrede gennem verden med fakler, og spurgte både mennesker og gud, om de havde set hende, men ingen kunne fortælle hende, hvad der var sket. Til sidst fandt Serres ud af, at Brusa Piner var blevet taget af pluto, og hun blev rasende. Ciris var gud inde for jorden og for kornet, og planter og afgrøder og alt muligt. Og da hendes datter blev taget fra hende, så træ hun sin kræft tilbage fra jorden, så markerne tørret ud, planterne holdt op med groet, afgrøderne slog fejl, og mennesker begyndte at solte. Så det var ikke kun sen, der led, det var hele verden, der mærkede hendes sorg. Og til sidst blev Jupiter nødt til at gribe en. Han sendte merkur ned i underverden for at hente prus af piner tilbage. Merkur og hærmes i den græske metologi af gudernes udbringer. Pluto gik med til at lade pruse piner rejse tilbage, men inden hun gik, havde hun spise nogle granatæbelkærer. Og det var ikke så godt, fordi når man først har spist noget af underværdens mad, så kunne man ikke længere forlade den helt. Så derfor måtte de lave en aftaling en finde et kompromis. Så de blev enige om, at pruser Pina skulle tilbringe en del af året sammen med sin mor op på jorden, og en del af året ned hos Pluto i underverdenen. Så når Pruser Piner vender tilbage til jorden, så bliver cirres glad igen, når jorden begynder at spille og bliver grøn, og planterne vokser, og blomsterne springer ud. Afgred og begynder at grog. Og når proset vender tilbage til underverden, så sørger og ser igen, og jorden bliver godt. Så det er også en fortælling, der forklarer året cyklus. Altså hvordan jorden har perioder med vækst og overflod og perioder, hvor alting trænger sig tilbage. Jeg synes, det er sådan en smuk historie. Men jomfruen ligger altså lige her på det her tidspunkt af året, hvor vi begynder at kunne se resultatet af det arbejde, vi har lagt gennem foråret og sommer. Nu begynder høsten. Korerne af moden. Grøntserne er klar til at blive plukket. Vi skal gemme frø. Vi kan konservere noget og gemme det til senere. Haven skal gøres klar til den næste del af året. Der er noget meget jomfruagtigt over alt det her. Det, der tidligere bare varet lille bitte frø, det skal nu høstes og sorteres og spises og bruges og gemmes og alt muligt andet. Men lad os lige kigge også på jomfruens glyf, altså det her astrologiske symbol for jomfruen. Hvis du kan se det for dig, så kan du se, at det ligner lidt et M. Og så er der den her ekstra lykke, der så ligesom går ned fra det sidste ben af endet, og i en lykke bøjer tilbage ind mod sig selv. Og der er forskellige fortolkninger af det her symbol. Men der er ikke sådan en forklaring, at alle er enige om. Nogle ser simpelthen bare et emme. Og i den engelske tradition, der bliver det sådan nogle gange forbundet med ordet majden. Altså maten, som betyder en ung, hugift kvinde eller pige eller jomforet. Så det har jo en direkte forbindelse til forestillingen om jomfruen. Så det er sådan en symbolsk fortolkning af formen, men ikke en sikker forklaring på, hvordan gyssen oprindeligt bliver skabt. Der er også andre, der ligger mere væk på de her tre lodrette former i kysen. Altså hvis du kigger på symbolet, så kan du se de her tre dele, der står oprejst ved siden af hinanden. Og nogle fort, og ser dem som noget, der minder om søjler eller ben. Altså noget, der står stabilt og har kontakt med jorden. Og det passer jo godt til jomfruen, der er et jord tegning. Jomfruen, der forbindes med det konkrete og kroppen og det praktiske og begge ben på jorden osv. Og så er den her sidste lykke, som jo er det, der adskiller jomfruens glyft fra bare et dem. Og den her sidste del af symbolet, det er jo det her, der bøjer tilbage mod sig selv og næsten sådan lukker sig omkring sin egen form. Så derfor bliver den også nogle gange fortolket som noget, der vender ind ad. Og det passer jo også godt til, at jomfruen er det her feminine tegn, den her feminine polaritet, der netop jo beskriver den her sådan mere indadvendte bevægelse. Ikke sådan generelt eller stille nødvendigvis, men en energi, der først observerer eller tager noget ind, eller vurdere, før den handler. Og det passer jo også godt til Jomfruens analyserende side. Den vil jo gerne undersøge noget grundigt. Den lægger mærke til detaljer, den tænker over, hvordan tingene hænger sammen, og hvad der kan gøres bedre. Så den her lille lykke, der ligesom vender tilbage mod sig selv. Den kan godt læse som et symbol på den energi, der vender blikket ind ad atersøger. Men der er også en anden vigtig del af jomfruens symbolik, som ikke kommer fra selve lyften, og det er, at jomfruen også forbindes med cornax. Jomfruen er også navnet på et stjernedede, og den klareste stjerne i stjernet hedder spiker. Og spika betyder kornaks på latin, og i mange afbindinger, der holder jomfruen også et kornax i hånden. Så det er også derfor, at koronaks, dukker op igen og igen i jomfruens symbolik. Det er altså ikke fordi, man bare kigger på lysen der og tænker, at det ligner godt nok en hvide plant eller koronak. Det gør det jo ikke. Det er en helt anden forbindelse. Det er det her med stjernerbillet i jomfruen, der hedder spiker, som betyder kornaks, som får os til at tænke på høst, som hører sammen med den her tid på året, hvor solen går ind i jomfruens tegn. Ja. Så selvom vi ikke kan sige, at hver eneste stræk i jomfruens glyf betyder noget fantastisk og noget helt bestemt, så er der jo alligevel nogle interessante ting, man kan sige omkring den her glyf. Vi har form, der kan læse som et emme, eller som en hen til maten. Og de her tre lavarte former som noget. Det her med at her benene på jorden, eller føderne på jorden, og så den her sidste lykke, der kan læse som noget, der vinder ind. Og så har vi det her med jomfruen som stjerner billede med koronachen og spiker. Så til sammen giver det nogle ret forskellige billeder af den energi, vi forbinder med jomfruen. Men lad os gå videre. Nu skal vi kigge på jomfruen og sjældent hus. Hvis du har lyttet med til nogle af de andre stjernetegnsafsnit, så ved du jo godt, at jeg plejer at koble hvert stjernetegn sammen med et af husne i det, det, man kalder uhoskuet. Uroskupet er den her symboliske grundmodel eller arketypiske, kan man sige grundmodel, hvor hver af de 12 stjernetegn ligger et i hvert hus. Og husene beskriver forskellige områder af livet, så tegnene dyrektegnen fortæller noget om, hvordan en energi er, eller viser sig, så fortæller husene, hvor i livet den kommer til udtryk. Altså det kan være relationer eller arbejde eller hjem, kreativitet, økonomi eller noget helt andet. Så man arbejder så både med stjernetegn og planeter og huse, fordi de fortæller deres del af historien. Og uhoskupet er ikke nødvendigvis det samme som dit eget personlige Hoskrub. Det kan sagtens være, at du tilfældigvis er født med væder som assendant, så vil husene nok følge. Altså assendanten ligger altid i første hus, og der vil væder være i første hus, tyren er i andet hus, tvillingerne i tredje osv. Så vil det følge uroskoppets grundmodel. Men for langt de fleste af, der er det ikke sådan, det er. I dit fødselshoroskop, der kan jomfruen sagtens ligge i et helt andet hus end sjældte hus. Men uroskopet hjælper også med at forstå, hvilke temaer der traditionelt hører sammen. Så man kan sige, at jomfruen og sjældent hus taler samme sprog. De deler mange af de samme temaer. Og sjældte hus handler altså om alt det, vi gør igen og igen for at få vores hverdag til at fungere. Det er vores rutiner, vaner, daglige arbejdsopgaver. Det praktiske arbejde. De små ting, der skal gøres for hverdene hænger sammen. Så det kan være, at stå op på samme tidspunkt hver dag. Laver morgenmade, gå på arbejde, handle ind vaskers tøj rytt op, svarer mældres tog med hunden over den haven, laver mad osv. Husk den tandlæge tid, man bestill for tre måneder siden. Det lyder sikkert ikke særlig astrologisk, men altså sætte hus handler faktisk om noget, vi bruger rigtig meget af vores liv på, altså vores hverdag. Fordi, som jeg sagde lige før, der findes jo også vores vaner her. Altså de ting, vi gør igen og igen, og til sidst, så mange gange, at vi næsten holder op med at lægge mærke til dem. Altså måden vi står op på, hvordan vi organiserer vores arbejde, hvornår vi spiser, hvor meget vi bevæger os, hvordan vi holder orden omkring os. Og sundhed hører også til her i sjældte hus. Det er ikke en diagnose eller et bestemt sygdomsområde, men den måde, vi passer på vores krop i hverdagen. Altså søvn og kost, motion, hygge egne vaner. Der er med til at holde kroppen fungerende. Og så har jomfruen også et godt blik for det praktiske. Den kan godt blive at skabe orden og forstyr på tingene. Den har sans for detaljer, og kan godt lige have en plan for, hvornår eller hvordan noget skal gøres. Så det betyder også, at jomfruens energi kan være rigtig god til at få øje på alle de her små ting, der skal gøres i hverdagen, hvor det fungerer. Altså hvis køkkenet for eksempel fungerer bedre, når krydderierne står det samme sted, eller hvis det bliver lettere at huske aftaler, når de er skrevet ned i kalenderen, eller hvis man får mere rog og vasketøjet lagt sammen og lagt på plads, eller man får mere energi at spise ordentligt og komme ud og gå en tur hver dag. Det er sjældte hus, og det er jomfruen, så det handler om de her konkrete ting, der får hverdagen til at hænge sammen. Sætte hus forbindes også med. og gøre noget for andre. Det kan selvfølgelig være igennem et arbejde, hvor man hjælper mennesker, men det kan også bare være helt almindelige ting i hverdagen. Altså at lave mad til familien, eller hjælpe en kollega, eller passer sit syge barn, eller fikse noget, der er gået stykker, eller tager sig af de opgaver, der måske ikke er særlig spændende, men som nogen bliver nødt til at gøre. Så sjældte hus forbindes også med praktisk arbejde og arbejdsroutiner. Det handler mere om selve arbejdet, der skal gøres. Det handler det mere om karrieren eller den position, man har i samfundet. Det hører til op i tænke hus og veden. Men hvis vi lige bliver ved sundheden, så er der også en interessant forbindelse til jomfruen. Jomfruen har traditionelt en stærk forbindelse til kroppen og ernæring og sundhed. Så der er også mange klassiske beskrivelser af jomfruen, hvor der bliver talt om kost og motion og hygne og sådan en interesse for, hvordan kroppen fungerer. Jomfruen er den, der læser varet deklaration på hav og mængden ikke, eller den, der har styr på kalorierne i sin frokost. Der har en ac til at holde øje med sin skridt, eller har læst sig frem til, hvilke plant der trives bedst i køkkenhaven. Og ja, det kan måske ikke godt blive lidt meget, fordi den her samme interesse for sundhed og orden, det kan også tibke over i overdrevne kontrol eller bekymring. Hvis man hele tiden leder efter det, der kan forbresse så kan det være svært at finde et punkt, hvor man bare siger, at nu er det fint, som det er, at det her fungerer fint. Men selve sjæde hus, det handler først og fremmest om den helt almindelige hverdag, og om de vaner og riner, der får den til at fungere. Altså 5. Sid gang, vi snakkede om løben og femte hus, der kommer femte hus jo og snakker om, hvad har jeg lyst til at skabe. Sætte hus spørger, hvordan får jeg der til at fungere i hverdagen. Hvis du for eksempel får lyst til at starte en køkkenhavn, så er femte hus måske glæden ved at få idéen og tegneten og forestille sig alt det, der skal vokse og hvor smukt det kommer til at se ud. Og sjældte hus, det er så at købe frøden og lave en plan for, hvornår man skal så vede, og lubede og vandet og holde øje med planterne og høste grøntskærden, når de er klar. Det er meget sjætte hus, det er meget jomfruagtigt. Jomfruet kan godt lide, når noget fungerer i praksis. Den har det godt med at tage en idé og finde ud af, hvordan den kan blive til noget, man faktisk kan bruge i hverdagen. Så det er sjældte hus i nødskal altså hverdagen. Det vi gør hver dag. De små praktiske ting, der til sammen får vores liv til at fungere. Jomfruens styrker og udfordringer. Nu er det jo sådan med alle stjernetegn, at ingen af os kun er et tegn. Vi har alle sammen alle 12 stjernetegn et sted i vores horoskop. Og de forskellige planeter står også i forskellige tegn. Så derfor er der heller ikke nogen jomfruer, der nu kan sætte sig og sætte flue ben ved alt det, jeg fortæller nu. Det her, jeg kommer med nu, det er altså en beskrivelse af jomfruen som arketype, den der grundlæggende energi, som stjernetegnet symboliserer. Så den skal jeg lige. Det var lige en diskamer, ikke. Så nu går jeg i gang. Jomfruen har lidt et ry for at være den der, der har styr på det hele. Altså den har kalenderen i orden, og markerne ligger pænt. Og hvis du spørger, hvornår noget skal være færdig, så har den allerede lavet en plan. Og så har den jo også ry for at være lidt kritisk. Den ser fejlen, den ser det, der mangler. Den kan godt finde på at sige, ja, det er rigtig fint, men der er lige en ting til. Men altså bag den her karikatur, kan man sige, at der gemmer så også en masse andre sider af jomfruen. Noget af det, at jomfruen er rigtig god til, det er jo at lægge mærke til detaljer. Der er jo nogle mennesker, der ser helheden. Der kan man sige, at der er jomfruen, den, der får øje på den lille ting, der er blevet overset måske. Altså skærve fejlen i en tekst, eller en manglende ingrediense i en opskrift, eller en aftale, der ikke lige er blevet skrevet i kalenderen. Eller en lille detalje i et projekt, der betyder, at det hele lige kommer til at fungere meget bedre, hvis den er med. Jomfruen er også analytisk. Den kan godt lide at forstå, hvordan ting hænger sammen. Den har en god evne til at dele noget stort op i mindre dele, så det bliver lettere at overskue. Og det hænger også sammen med dens sans for struktur og planlægning. Jomfruen kan godt lide at have en plan. Den kan godt lide systemer og lister tabel og regneark, hvis det kan give lidt mere ordentligt tingene. Og hvis noget går galt, så er jomfruen også den, der er god til at finde ud af, hvad der så skal gøres. Den er jo praktisk og løsningsorienteret. Den kan godt lide at få ting til at fungere. Så hvis noget er gået stykker, så vil den gerne finde ud af, hvordan det kan repareres. Hvis noget ikke fungerer, så vil den gerne lige justere på det, så det gør. Og jomfruen er også et meget hjælpsomt tegn. Den vil gerne gøre noget, der er nyttigt for andre. F.eks. gennem sit arbejde, men det kan også bare være ved at hjælpe sine venner, eller lige opdag, at der mangler et eller andet, og så lige få det gjort. Så den behøver ikke nødvendigvis at stå forrest for at gøre en forskel. Jomfruen har det tit fint med at arbejde i baggrunden, hvis det er der, dens evner gør mest gavn. Og så er der også noget meget jorden over jomfruen. Den har som regel begge fødder solidt plantet på jorden, og kan godt lide det konkrete. Den vil gerne vide, hvordan noget fungerer, hvad det kræver, hvad man helt konkret kan gøre ved det. Og så er der også et udmydt tegn. Jomfruen har ikke behov for at fortælle hele verden, hvor dygtig den er. Den vil heller vise det gennem det, den gør. Og så er jomfruen fit i. Den er et af de her arbejdstegn, ligesom stenbåken og. Den er ikke bange for at små ærmerne op og gå i gang. Den kan koncentrere sig om en opgave, og blive ved, at den er færdig. Den har en fantastisk evne til at fokusere at arbejde meget metodisk. Og det er jo også her, at Jomfruens fleksibilitet eller bevægelighed bliver interessant. Altså Jomfruen er jo det her bevægelige tegn, som vi talte op tidligere. Den kan godt lide rutiner og systemer. Men hvis den kan se, at en anden løsning giver mere mening, så kan den også skifte retning. Så den holder fast i planen, så længe planen fungerer. Men når den opgærer en bedre måde at gøre tingene på, så kan den ørme. ændre sig ændre det. Og så er der også den grøne side af jomfruen, eller hvad kan man sige? Jomfruen forbindes også med at have grønne finger. Måske ikke kan der være noget interesse for urrer og grøntsager, og det her praktiske arbejde med at få noget til at gå. Træer blomster, frugter, hvad ved det. Det er ikke bare den der romantiske idé om at gå rundt i en haver og nyde blomsterne osv. Jomfruet kan også godt lide at vide, hvad planten heder og hvornår den skal sås, og hvor meget vand den skal have, og hvornår den skal høses osv. Så den kan godt lide det, der kan bruges til noget. Altså urder til madlevning eller til sundhed for den sags skyld også. Grøntager fra køkkenhavn, planter, man kan høste og bruge til noget. Altså det er meget jomfruagtigt det her med at både at få noget til at gro, men bagefter også kunne bruge det i praksis til noget. Men alle de her samme gode egenskaber, der gør jomfruen dygtige og alt det her, det kan også blive en udfordring. Fordi når man er god til at se alle detaljerne, så kan man også komme til at se alle fejlende. Så jomfruen kan være meget kritisk over for andre og så selv i øvrigt også. Altså den lægger mærke til alt det, der kunne være bedre. Den kan være svært ved bare at lade det ligge. Og sådan jo mindst lige så kritisk over for sig selv. Og perfektionismen kan altså også dermed fylde meget, at man gør sig umade og rette til og tjekker en gang mere og tænker bagefter, nej det kunne også godt lige have været lidt bedre. Og så begynder overtænkningen. Jomfruen kan bruge rigtig rigtig meget energi på at gennemgå situationer. Hvad sket der, og gjorde jeg det rigtigt, og skulle jeg have sagt noget andet, og hvad hvis jeg havde gjort det her i stedet for sådan noget. Og det hænger også sammen med behovet for kontroll. Altså hvis man har det bedst, når tingene er overskuelige og fungere, så kan kaos føles ret ubehageligt, og jomfruen kan, altså dermed komme til at planlægge lidt mere, kontrollere lidt mere, og holde lidt mere fast en situation, egentlig kræver. Og så kan den få svært ved at slippe. Altså fx en opgave, der aldrig bliver helt færdigt, for der kan altid lige gøres lidt bedre. Eller et projekt, der hele tiden lige kan forbede sig, eller en tekst, der lige skal læses én gang mere, eller en plan, der lige skal justeres endnu en gang. Det er også her, at jomfruen også kan kom til faktisk og meste kontakten med kroppen. For den kan blive så optaget af at tænke og analysere og få tingene til at fungere, at den glemmer at mærke, hvordan den faktisk har det. Og hvis den så bliver ved med at arbejde og prøve at løse problemet, og tage ansvar, så kan den komme til at slide sig selv op. Og det er også derfor, at jomfruen har en tendens til at kunne være hård ved sig selv. Altså at den ser alt det, den mangler at gøre, men den glemmer at lægge mærke til alt det, den allerede har gjort. Det er totalt ligesom stenbugden her. Så kan jomfruen også være lidt reserveret. Altså lige til at starte med i hvert fald, når man møden den. Jomfruen er ikke den, der nødvendigvis kaster sig hovedkuld ind i nye mennesker eller nye situationer. Den vil godt lige se noget lidt and først, eller se folk lidt andet først. Er de pålidelige. Kan man stole på dem? Holder de, hvad de lover? Og det kan godt få jomfruen til måske at virkeligt lidt forsigtig eller lidt lukket, især hvis man lige har mødt den. Men tit handler det bare om, at den gerne vil vide, hvem den har med at gøre før. Ler folk slippe ind. Så er der også nogle af de her mere karikerede beskrivelser, som siger, at jombringen godt kan virke lidt kedeligt eller fantasiforladt. Det siger man også om stenbokken. Det er jo fordi, den holder sig til den ved, den vil gerne have fakta på bordet, og foretrækker jo noget, der kan dokumenteres frem for noget, der bare lyder spændende. Men det betyder ikke, at jomfruen mangler fantasi. Den bruger bare sin fantasi på noget, der kan bruges til noget. Og så er der også det med den klassiske jomfru sygdomsangst. Jomfruen forbindes traditionelt med sundhed og kroppen, og derfor finder man i de mere karikerede beskrivelser også jomfruen som den der lige et eller andet symptom, og så pludselig har den fået tre forskellige sygdomme. Altså lidt hypotter over det. Det kan jo selvfølgelig forstå som en astrologisk stereotyp, og ikke som en sundhedsmæssig sandhed, men man kan jo sagtens have masser af jomfru energi uden at være det mindste bekymret for sit helbred. Men forbindelsen til sundhed passer meget godt ind i jomfruens grundsymbolik. Den interesserer sig for kroppen og ernæring og hygne og motion og hvordan tingene fungerer. Og hvis den interesse kommer ud af balance, så kan den altså også blive til bekymring og overdreven kontrol. Jomfruen kan også være følelsom over for stress. Den har jo den her stærke ansvarsfølelse, og den kan jo blive ved at have rigtig svært ved at slippe en opgave, hvis den føler, at noget stadigt mangler. Og fordi den er så perfektionistisk, så kan det altid gres det bedre. Så det er jo en fantastisk evne, når der er brug for en, der opdager alt det, andre har overset, men udfordringen og opstår så, hvis jomfruen kun kan se det, der mangler. Der kan altid være mere, der skal ordnes, og en fejl mere, der skal rækkes, og en detalje mere, der skal på plads. Og så kan det være svært at holde pause, fordi blækket hele tiden finder det næste, der kan forbedres. Og det er så sjovt, for jeg sidder og tænker så meget på en af mine allerbedste vindler, som er jomfru. Og hun er virkelig jomfru med alt det her, jeg lige har sagt her med mange de her ting. Altså hun er ikke kedlig eller noget bort set for det, men alt det her med detaljer og lidt kritisk, og arbejdstest, og ja, altså orden og struktur og overblik osv. Så det er bare lidt sjovt det der med, når man kender en, hvor man bare tænker, der er jomfru energi. Ja, hun er jomfru i to solte, men hun har også en masse planeter i jomfruen og sådan noget. Men det er så sjovt nogle gange, når man virkelig sådan kan se. Og som jeg starter med at sige, man kan ikke sidde og kryd her, hvis man er jomfru i solten eller måden, eller hvor det var. Men der er mange ting, som alligevel, hvis I kender nogen, der er jomfru, ellers er det, hvor I kan. Der er alligevel mange ting, man godt kan se. Men altså, så er en stor styrke det her med at lægge mærke til alt det, der kan forbres. Men det kan også betyde, at jomfruen kan bruge meget energi på alt det, der stat i manker. I stedet for at stoppe op og se alt det, den faktisk har gjort. Jomfruen og kroppen. Ligesom i mine andre stjernetegners episoder, der har Jomfruen, der snakker jo om, at hvert stjernesegn er forbundet til en del af kroppen. Og jomfruen forbindes med først og fremmest fordøgelsystemet og tarmen, især tyndarmen. Der forbindes også med mave området og milden, men det er altså tarmen og fordøbelse den tydeligste korrespondence. Det giver jo egentlig god mening, når man ser på, hvad der foregår i fordøjelsen. Vi spiser noget, hvor kroppen begynder at bearbejde. Så bliver der frigivet nogle næringsstoffer, og de bliver optaget, så kroppen kan bruge dem, og det, der ikke skal bruges, det bevæger sig videre gennem systemet og bliver skilt ud. Så det er en proces, hvor kroppen hele tiden sorterer. Hvad skal jeg optage, hvad skal jeg bruge, hvad skal videre. Og det passer jo så godt til jomfruens astrologiske symbolik, altså jomfruen forbindes med analyse og sortering og kategorisering af evnen til at skænde mellem forskellige ting. Den vil gerne forstå, hvad noget består af, og hvad det kan bruges til, og hvordan det bedst kan sættes ind i en større sammenhæng. Og det er jo det samme, der også sker helt konkret i vores fordøgelssesystem. Altså at kroppen tager imod det, vi spiser, bearbejder det, finder ud af, hvad den kan bruge, hvor det skal hen osv. Så derfor bliver jomfruen traditionelt forbundet med ernæring og kost, at den handler om den her helt konkrete interesse for, hvad kroppen har brug for, og hvordan den får det, den skal bruge. Så det her med, at jomfruen tænker, altså har den her forbindelse til urder og naturlige remidler, og interessen for kroppens funktioner, det passer jo så godt her. Og så er også nervosystemet. Og her der kommer lige ind igen, fordi traditionelt forbinder man også med nervosystemet og med kroppens måde at registrere og videre bringe information på. Og jomfruen har jo markur som sine traditionelle hersker. Så derfor finder man også i nogle astrologiske traditioner en forbindelse mellem jomfruen og nervosystemet og fordøjelsen. Og det er også en del af forklaringen på, hvorfor jomfruen i den astrologiske tradition bliver beskrevet som et tegn med en følelsom fordøjelse. Altså bekymring, uro og stress bliver i den gamle astrologiske symbolik forbundet med, at fordøjelsen kan blive påvirket. Det kan også følge forstås som astrologisk symbolik, og ikke som en medicinsk beskrivelse af mennesker født i jomfruens tegn, men der findes også en forbindelse mellem jomfruen og milden i den traditionelle astrologi i den gamle medicinske astrologi, der blev milden blandt andet forbundet med kroppens. Hvad kan man sige filtrering, altså, hvad der skulle holdes tilbage og sorteres. Så derfor passer den også ind i jomfruens mere generelle symbolik omkring sortering og systematisering. Men den vigtigste kropslige forbindelse med hensyn til jomfruen, det er altså fordøgelssystemet og tarmende ej nu har jeg talt rigtig længe undskyld at lige falde over her. Og det er faktisk rigtig interessant, at jomfruen ligger jo lige efter løven i kroppens astrologiske kort, men selvfølgelig også oppe på himlen. Løven forbindes jo med hjertet og ryggen og kredsøbet og sådan noget. Og så beværger vi os videre nedad mod jomfruensområde omkring maven og tarmen. Vi er jo noget i fødderne hos fisken. Så vi starter op i hovedet med væder og endder noget i fødderne hos fisken. Men selvfølgelig betyder det ikke, at man kan se på en person krop, og så gætte deres jægen tegn. Det er jo en symbolsk korrespondence mellem tegnet og kroppen, som man har lagt mærke til astrologien gennem meget lang tid. Usende kropsprog og stil. Nu kommer vi til en af de lidt sjovere beskrivelser i omfruen. Og der skal vi jo igen huske, at vi taler om klassiske astrologiske beskrivelser. Det er ikke sådan, at man kan se på et menneske, og med det samme bare vide, at om der går en løbe, eller der går en hedder, eller der går en jomfru. Men der er bare nogle beskrivelser, der går igen i den astrologiske tradition, og dem skal vi selvfølgelig komme ind på. Så lad os starte med kropsbygningen. Jomfruen er gerne sank. Nogle gange er de høje og slanke, andre gange er de små og spænke eller små og slanke. Og det er også på grund af mankur. Man kun forbindes traditionelt med sådan en lidt og slank fremturning. Og fordi man kurer jomfruens traditionelle hersker, så finder man også den beskrivelse hos jomfruet. Og selvfølgelig findes jomfruer i alle hvad højder og tyke tynde fede osv. ligesom alle andre mennesker gør. Men Typisk vil det altså være det her, at man folk med meget jomfru energi vil typisk være slanke. Så der kropsrådet. Der er jomfruen lidt mere afdæmpet, hvor løven og væderen kommer ind med store armbevægelser, så kommer jomfruen mere med sådan mere, hvad kan man sige mere præcise og kontrollerede armbevægelser. Hvis man kan ikke, man kan snakke om armebevægelser, når det handler om jomfruen. De er mere præcise og kontrollerende og kontrolleret, og de kan være mere observerende i forhold til den måde, de bevæger sig på. De sidder lige og lægger mærke til omgivelserne, og se, hvad der foregår. Burger lidt tid på at observere, før de selv lige kaster sig ud i selskabet. Og der kan også være noget lidt reserveret over den lige til at starte med. De skal lige se mennesker an, hvem er de kan stole på dem af de pålidelige. Og det er ikke fordi, at jomfruen er jo ret. Den kan sagtens både være sociale og snakken og alt muligt andet. Men der kan lige være den her lille afstandsgang i starten, indtil den lige har fundet ud af, hvem den står overfor. Og så er der stilen. Altså tøjstilen, tøj og smykker, og sådan nogle ting, tænker jeg på her. Der er jomfruen altså mere praktisk endde. Den klassiske jomfru, den kan godt lide sådan enkelt rent og pænkt tøj, noget, der sidder ordentligt og føles ordentligt kvalitet, noget, der fungerer i hverdagen, holder sig pænt. Der behøver ikke at være store logoer og vilde farver og en masse pønt. Det må godt bare være klassisk og enkelt og god kvalitet. Og jomfruet behøver heller ikke nødvendigvis at have det dyreste tøj på, men det skal være rent og sidde ordentligt og give mening. Så det skal være funktionelt. Hvis en skjorte er flot, men den ved ikke græser, det gør det, ikke så tit, men så er et pardusker, der græser eller et eller andet. Så er det en dårlig skjorte eller et par dårlige sukker. Hvis et par sko ser fantastisk ud, men man får ondt i federne efter 10 minutter, så jomfruen er så heller ikke særlig imponeret. Så det er lidt den tilgang, der går igen. Det skal være pænt, men det skal også fungere. Og så går jomfruen også meget op i at være velsorgineret. Altså. Håret må gerne sidde overvenlig, nejlende må godt være rene og pæne. Tøjet må gerne være præsentabelt. Der er noget rent og ordentligt over jomfruens klassiske stil. Og hvis vi vender tilbage til karikaturen, så er det også her, man finder den klassiske forestilling om jomfruen med det praktiske tøjre, det er velordnede frasyre, en taske måde, der selvfølgelig ligger både en lille consprit og plads, og en kuglepill, der faktisk virker. Og det er jo selvfølgelig en karikatur, men den bygger på nogle af de klassiske astrologiske beskrivelser af jomfruen. Altså den praktiske, velsøgneret, lidt afdæmpet stil, hvor tingene gerne må være pæne og funktionelle. Og ja, have deres plads. Relationer. Med hensyn til jomfruen og relationer, der møder vi også mange af de samme kvaliteter, vi allerede har set andre steder i det her tegn. Jomfruen lægger stor væk på tillid, og på at kunne regne med de mennesker, den lukker ind. Den kan godt være lidt reserveret i begyndelsen, skal lige se folk andet og finde ud af, hvem de er. Så den kan godt have brug for, og lige have brug for lidt tid til at åbne sig. Og når tilliden så først er dig, så bliver relationen til gengæld i jomfruen til meget alvorligt. Og den viser jomfruen viser meget af sin omsorg gennem handling. Den hjælper med ting. Den husker en detalje, som du fortalte den for tre uger siden. Den orden ting, der skal ordne. Sørg for, der er meget i kørerskabet, hvis du kommer sen hjem. Den finder lige det et telefonmer, du står og mangler. Så det er jomfrens måde at vise kærlighed på. Den gør noget konkret for de mennesker, den holder af. Den lægger også mærke til, om andre mennesker tager ansvar for deres eget liv. Orden, rinlighed, praktiske ting. Det fylder i en jomfrues relationer. Det handler ikke om, at alting skal være perfekt. Men hvis man bor sammen med en jomfru, så er der altså en god chance for, at den opdager, hvis skrædvanden er fyldt, eller hvis der mangler tøjletpapirer eller et eller andet. Og så kommer vi selvfølgelig også til den lidt mere karikeret version. Hvis du skal score en jomfru, så er det jo nok en god idé at møde op ren og pæn, og lade skille igennem, at du har styr på livet og sådan noget. Du behøver ikke komme ind af døren med 14 pyrcinger og en poskid vaskeltøj. Og det er selvfølgelig en karikatur af jomfru, men den bygger på nogle af de her klassiske beskrivelser af tegnet. Den praktiske ordentlige, velsørhed jomfru, der godt kan lige at vide, at hvem du er, om den kan stole på dig, om du ser nogen lovlig ud og har styr på det, for det vil den gerne have. Og når jomfruen så har først er fundet ud af, at den kan stole på dig, så er der også en stor lojalitet fra jruens side. Den hjælper at stille op, og tager ansvar, når der er brug for det. Det er sådan en meget jorden form for kærlighed. Jomfrue behøver ikke altid sige en masse. Den kan lige så godt bare vise, at du betyder noget ved at gøre noget for dig. Arbede og kald. Jomfruen har det godt med arbejde, hvor den kan bruge sine evner til at selvfølgelig også skabe struktur og løse problemer og få ting til at fungere. Den arbejder hårdt, og den er frittig og metodisk og detaljeorienteret, og har ikke noget imod at smøje ærmerne op og gå i gang med det praktiske arbejde. Den kan godt lige at vide, hvad der skal gøres og hvordan det skal gøres. Dan vil gerne lave en plan og arbejde sig igennem opgaverne en efter en holde øje med detaljerne undervejs. Og den er skidegod til at koncentrere sig. Den er skidegod til at fordybe sig og analyse. Altså, hvis der er noget, der kræver fordybelse eller analyse eller præcision, så kan jomfruen godt lide at sætte sig ned og arbejde med det ind til, at det er på plads. I mine andre stjernetegnsepisoder, helt tilbage fra videren, der har jeg brugt det her billede med nogle mennesker, der sidder rundt om et mødebor på arbejdet, for ligesom prøve at vise, hvordan de forskellige tegn kan. Takle den samme. Hvad kan man sige gå til den samme situation? Og det synes jeg selvfølgelig, vi skal gøre igen. Så der sidder en gruppe mennesker rundt om et mødebor, og der skal planlæges et nyt projekt. Løven har måske allerede fået lyst til at gå i gang, eller ved, hjem for den sags skyld. Stenbågen sidder med tidspladen. Fiskene sidder og mærker lige stemningen, og får måske lige en idé, andre ikke havde tænkt på. Og så har vi Jomfruen. Den har allerede fundet tre ting, der skal justeres, og en deadline, der mangler og en smartere måde at organisere arbejdet på. Og der ligger muligvis også et regne art på bordet. Og det skal ikke lyde som kritik, altså fordi Jomfruen handler jo om at få ting til at fungere. Den opdager fejlene, fordi den gerne vil have, at projektet bliver perfekt. Den ser det, der mangler, og begynder næsten automatisk at tænke på, hvordan det kan løs. Så det er også derfor, at Jomfruen trives bot med arbejde, hvor der er brug for struktur og præcision og ansvar. Så man kan finde jomfruens energi i mange forskellige fag, altså selvfølgelig sygepleje og andre sundhedsfag, service, administration, analyse, planlægning, ernæring, praktiske fag, noget hvor man arbejder med mennesker. Altså forskellige former for hjælpearbejde. Der er mange jomfruer, der er et jobs på, det på en eller anden måde for lov at gøre noget, der er nyttigt. Altså hjælpe et andet mennesker, få et system til at fungere, holde styr på en masse information, planlægge et projekt, analyserer data, organisere noget, der ellers vil være kaotisk. Det er ikke selve branchen, det handler om. Det handler mere om den måde, jomfruen arbejder på. Den vil gerne kunne se, hvad der skal gøres, og den kan godt lide at vide, at dens indsats har en konkret funktion. Jomfruen er også et tegn, der forbindes med faglig viden, hvor tvillingerne gerne vil vide lidt om alt muligt, så har jomfruen en anden tilgang til viden. Den vil gerne forstå noget grundigt og vide, hvordan det kan bruges. Så bøger fx, jomfruen kan godt skrive bøger, altså de kan godt være forfattere, men det er nok ikke en fantasyroman eller eventyr, de folder sig ud i eller giver sig et kæreste med. Det er nok nærmere en fagbog. Et opdagsværk, en vejledning, en bog om ernæring, en bog om havebrug. Altså sådan noget praktisk en håndbog eller et eller andet, man kan slå op i, når man gerne vil vide, hvornår noget fungerer. Fordi jomfruen kan godt lide viden, der kan bruges til noget. Og det passer jo også godt til mærker som jomfruens traditionelle herskær. Man kun handle om viden, information læring og analyse osv. Og jomfruen retter så den viden mod det konkrete og praktiske. Så jomfruen kan også være rigtig dygtig til at tage noget meget kompliceret og gøre det mere overskueligt, at den kan lave systemet. Den kan skrive vejledningen, den kan finde fejlen i regnearket, og den kan sørge, at det hele fungerer, når alle andre er gået hjem for længest. Solen, måden og ascendenten i jomfruen. Jomfruens energi viser sig selvfølgelig ikke på samme måde hos alle. Vi har alle sammen jomfruens energi et sted, men det handler jo om, hvordan den kommer til udtryk, hvor den ligger, i hvilket hus, hvilket livsområde osv. Så det betyder rigtig meget, hvor i horoskopet af jomfruen står. Det er langt fra det samme, om det er solen eller måden, eller ascendanten, der står i jomfruen. Og nu er det altså lige det, jeg vil begynder at fortælle om, fordi det her måske de fleste, der hører med er, fordi de måske ved, at de har solen, måden, eller ascendanten i jomfruen, og derfor vinder høre. Men det kan også være, man kan også have en stærk jomfru ved at have mange planeter samlet i jomfruen, eller at jomfruen ligger i et hus i huskopet, hvor der er mange planeter, eller et eller andet. Nej. Det var det samme, jeg fik sagt der. Det var noget, der er pjæt. Altså, ja en stærk jomfru, hvis der fx er mange planeter, eller hvis solen og målen, eller ascendanten er i jomfruen, så er det også en stærk jomfru energi, der viser sig. Men altså, solen og målen og ascendenten, det er forskellige sider af jomfruen. De fortæller hver deres historie og beskriver forskellige sider af os. Så lad os starte med at se på, hvis du har solen i jomfruen, altså, at du er stjernetegn i jomfruen, så kommer jomfruens energi især til udtryk i din identitet og i den måde, du er dig selv på. Hvis du har måden i jomfruen, så farver den mere dit følelsesliv og den måde, du reagerer følelsesmæssigt på. Og hvis du har assentanten i jomfruen, så er det den energi, som andre møder først. Men jeg dykker lige lidt dybere ned i hver af de her ting. Solen i jomfruen. Hvis du har solen i jomfruen, så fylder det praktiske, og det er det nyttig meget i din måde at være dig selv på. Du vil gerne kunne noget. Du vil gerne være dygtig til det, du laver, og du har det bedst, når du kan se, at din indsats gør en forskel. Der er en stærk ansvarsfølgelse, når man har solen i jomfru. Du vil gerne gøre tingene ordentligt ud. Du har svært ved at bare huske dig igennem noget, hvis du ved, at det kunne gøres bedre. Og det er selvfølgelig en kæmpe stor styrke, fordi du bliver ved, at du har fundet løsningen. Du opdager fejl, du lærer det, du mangler at lærer. Du kan blive virkelig dygtig til det, du bruger din tid på. Men den her samme grundighed kan også. Hvad kan man sige, vendte ind ad, altså vener så år. Jeg ved ikke, hvad det siger. Går imod dig selv. Altså, hvis du har solen i jomfrumet, kan du godt blive meget selvkritisk og have en tendens til at se alt det, der kunne være bedre, og selvom andre mennesker synes, at du har gjort det rigtig, rigtig godt. Så måske aflevere du et arbejde til din chef, som alle andre er imponeret over, og du sidder selv bagefter og tænker, ja, det kan godt være. Men der var stadig noget, der lige kunne blive lidt bedre. Det er meget jomfru. Altså, der kan altid lige være en detalje mere. Og noget, der kan rettes næste gang. Måden i jomfruen. Hvis du er måden i jomfruen, så har du brug for en vis orden omkring dig, og for at føle dig tryg rutiner kan give ro. Det er ret at vide, hvad der skal ske, og hvornår det skal ske, og hvordan dagen hænger sammen. Og du har også brug for at forstå dine egne følelser. Altså, hvorfor har jeg det sådan, som jeg har det? Hvad var det egentlig lige, der sker det her? Hvad kan jeg gøre ved det? Så med måden i jomfruen, der kan man have sådan en tendens til at analysere følelserne i stedet for bare at mærke dem, så kan der komme, så går man lige i gang med en sige en lille mental efterforskning. Og omsorg kommer også til udtryk gennem handlingen, altså du viser måske, at du holder af nogen ved at hjælpe dem med at ordne noget for dem, eller huske en aftale, eller sørge for, der er styr på det praktiske. Det er svært bare at sidde og se på, hvis der er nogen, du elsker, eller holder af, der har et problem, så får du lyst til at gøre noget for at hjælpe. Månen i omfunden kan også være mere bekymret, end mange af de andre månetegn. Altså hvis noget føles usikert, så begynder hjerten og gennemgå alle muligheder og forsøge at finde ud af, hvad der var gået galt. Det kan jo gøre dig rigtig god til at være forberedt og tænke tingene igennem, men det kan også betyde, at du nogle gange kommer til at tænke alt for meget over tingene og bruge meget energi på alt det, der måske kan gå galt. Assendanten i jomfruen. Hvis du har assendanten i jomfruen, så er det den mere afdæmpet og observerende side af jomfruen, som andre møder først. Du kan godt virkelig reserveret, når mennesker møder dig første gang, fordi du lige ser dem anden, og lige skal se, om de er pålidelige og til at stole på osv. Og det er ikke fordi, at du er afvisende. Du skal bare bruge lidt på at finde ud af, hvem du har med at gøre. Jomfruæssendanten forbindes også med en slank kropsbygning og et meget enkelt og praktisk udtryk. Stikken er måske sådan klassisk og rent og velsorgineret, som vi også har talt om tidligere. Der er ikke det her kæmpe store behov for at gøre et stort nummer ud af sig selv. Kropsproget er mere lidt afdæmet og præcis. Du ligger mærke ting omkring, der kan godt bruge lid på lige at observere, før du selv træder frem på scenen. Så der kan godt være noget meget sådan, hvad forsigtigt over det første møde. Og når du så først har fundet ud af, at de mennesker, du har mødt af til at stole på, så kan du sagtens vise meget mere af dig selv. Så hvis du har assendanten i jomfruen, så kan du måske genkende noget af det, jeg fortalte tidligere om jomfruens udsende og kropsbrug stil. Fordi assendanten handler jo netop om den måde, vi møder verden på, det første indtryk vi giver andre. Altså det, som andre ser først. Udviklingsvejen. Jomfru fiskaksen. Nu bevæger vi os ind i det næste lag. Og der begynder vi igen, som jeg også har gjort i de andre stjerntegners episoder, at arbejde med udviklingsvejen. Og vi ikke længere ser på et tegn, isoleret, men vi ser mere på den akse, det indgår i. Fi i astrologien, der er der ikke nogen tegn, der står alene. Hvert tegn har også et modstående tegn i dyrekræsen. Et halvt år frem, hvis du regner dato ud osv. Og de to tegn danner til sammen en akte, så de befinder sig over for hinanden, og derfor viser de også to forskellige måder at møde de samme livsområder på. Så det ene tegn har nogle kvaliteter, der føles meget naturlige for det tegn, og det andet tegn har nogle andre kvaliteter, som kan ligge lidt længere væk fra den måde, man måske selv plejer at gøre tingene på. Så det andet, eller det modsatte tegn kan altså vise nogle egenskaber, som kan skabe mere balance. Vi så det senest her, da jeg lavede mit afsnit om løven, der så vi det hos løven og vandbæren. Løven handler om identitet og kreativitet og livskæd og mod til at være sig selv. Og vandbæren løfterblikket mod fællesskabet og idéerne, og det, vi kan skabe sammen. Så løven siger se, hvad jeg kan. Og vandbæren spørger, ja, og hvad kan vi skabe med det? Så udviklingsvejen handler om at finde det. I levenst tilfælde findes et eget lys og samtidig lade få betydning for andre. Hos jomfruen og fiskene, der har vi jo med en helt anden akse at gøre. Der arbejder vi med jomforfiskaksen. Og jomfruen, det har vi jo talt om, den står jo med begge fødder solidt plantet på jorden, den ser på det konkrete, den undersøger detaljerne, sker orden, prøver at finde ud af, hvad der faktisk kan gøres. Fiskene oh jamen altså, det er et dejligt stjerntegn. Det er de jo alle sammen, men fiskene bevæger sig i en helt anden retning. Der bliver grænserne mere flydende. Fiskene mærker stemning og intuition, det, der foregår under overfladen, den har en større interesse for helheden og for det, der ligger uden for det synlige og det målbare. Så jomfruen kommer måske, og spørger, hvad er der brug for lige her og nu? Og fiskene spørger, hvad er det? Vi er en del af. Det er to forskellige måder at se verden på. Jomfruen ser detaljen, og fiskene ser helheden. Jomfruen vil gerne forstå, hvordan noget fungerer. Fiskerne kan godt være mere optaget af, hvad det betyder. Jomfruen vil gerne gøre noget konkret, hvis den kan have en større træk. Tillyd til, at noget også kan udvikle sig uden en plan. Så det er jo også her, at sige, at aksen bliver interessant, fordi jomfruen har egentskaber, som fisken har brug for og omvendt. Fiskene kan have mange idéer og fornemmelser og følelser, men kan måske også have svært ved at finde ud af, hvad der konkret skal ske med det hele. Og der kommer jomfruen jo så ind med sin struktur og jordforbindelse. Den tag en idé og finder ud af, hvordan det kan omsættes til noget praktisk. Så den kan lave planen, den kan finde materialerne frem og sætte en dato i kalenderen. Den kan begynde med det første skridt. Og omvendt har jomfruen, så følger også noget at hente hos fiskene. Jomfruen kan jo have så meget fokus på alt det konkrete, at den kommer til at bruge rigtig meget energi på at få alting under kontrol. Den ser alle fejne og ser alt det, der manger, ser alt det, der kan forbedres. Fiskene ser noget andet. Fiskene ser det, der allerede er der. Den ser sammenhængen, den mærker stemningen. Den kan godt finde ud af at være i noget uden præcis at vide, hvor det fører hen. Og det er rigtig svært for jomfruen, fordi jomfruen vil rigtig gerne vide, hvad den skal stille op med tingene. Hvis der er rød på bordet, så rytter jomfruen op. Hvis der mangler en plan, så laver jomfruen en plan. Hvis der er noget, der er gået galt, så kan jomfruen finde fejlen. Men der er også bare situationer i livet, hvor der simpelthen ikke er noget konkret af orden. Man kan ikke planlægge sig ud af alle livets opstændigheder. Man kan ikke analysere sig frem til alle fejl. Man kan heller ikke kontrollere alt det, der sker omkring en. Og der er det jo så, at fiskene kommer ind på den anden side af aksen, for fiskene repræsenterer det, der ligger uden for kontrollen intuitionen, følelserne, drømmene, det spirituelle, det ukendte, de store sammenhæng, altså alt det, vi kan opleve uden at kunne måle eller forklare det fuldstændigt. Og det betyder selvfølgelig ikke, at fiskene bare skal flyde rundt og overlade alting til universet, fordi fiskene har jo også sin egen udfordring. Hvis alting bliver for flydende, så kan det være svært at finde retning. Hvis grænserne bliver for åbne, kan det være svært at vide, hvor ens eget ansvar begynder og slutter. Hvis man hele tiden mærker alle muligheder på én gang, så er det svært at vælge en af dem og førte dem ud i livet. Så der kommer jomfruen tilbage og siger godt, men hvad gør vi så? Og det er jo en vigtig del af jomfruens energi, for den gør noget konkret. Det er også derfor, at jomfruen og fiskene begge på hver deres måde forbindes med at hjælpe andre, men de gør det forskelligt. Det er jo hjælpeaksen, jomfru fiskaksen. Jomfruen hjælper andre ved at gøre noget konkret. Altså at den passer et menneske, den organiser noget eller løser et problem. Sørger for, at noget fungerer. Fiskerne hjælper mere gennem medfølelse og nærvær evnen til at mærke det, der forgår hos andre. Så den ene, altså jomfruen, kan give en hånd, og den anden fiskene, kan give plads til en følelse. Og begge dele kan jo være en hjælp, men de kommer fra forskellige steder. Så ja, så jomfor fiskaksen, det er altså en akse omkring jer tjeneste og hjælp, altså jeg plejer at kalde hjælpe aksen. Jomfruen har så det konkrete arbejde. Fiskene har mere blik for det større menneskelige og følelsesmæssige billede. Og der bliver forskellen mellem de to tegner også meget tydelige, at jomfruen spørger, hvad kan jeg gøre? Og fiskene spørger, hvad har du brug for? Så det ene spørgsmål handler om handling, det andet handler om at mærke efter. Men når de to sider arbejder sammen, så kan jeg handlingen og følelsen få lov at være der samtidig. Så udviklingsvejen handler jo bestemt ikke om, at jomfruen skal blive til fiskene eller omvendt. Altså jomfruen skal stadig være jomfru. Den skal kunne se detaljerne, og den skal kunne skabe struktur, og den skal kunne planlægge og analysere og finde praktiske løsninger. Det er jo nogle af de evner, der gør jomfruens energi så anvendelige. Men det, der er interessant i den her sammenhæng, det er jo, at der, hvor jomfruens evne til at skabe orden, bliver til et behov for at have kontrol over alting. For der er forskel på at have styr på det, man faktisk kan gøre noget ved, og så at forsøge at styre det eller kontrollerer det, man aldrig kan få fuld kontrol over. Og det er jo her, at fiskene kan tilføre noget, fordi fiske repræsenterer tillid. Altså tillid til processen, tillid til intuition, tillid til, at man godt kan være i noget, selvom man ikke endnu har fundet løsningen. Og omvendt kan jomfruen også hjælpe fiske med måske at få lidt mere jordforbindelse. Altså en drøm kan godt være vigtig, men på et tidspunkt skal man jo også begynde at købe nogle materialer til at bygge den her drøm op. En idé kan godt være fantastisk, men på et tidspunkt skal man sætte en dato og begynde at gøre noget ved det. En følelse kan godt være stærk, men nogle gange hjælper det også at finde ud af, hvad man konkret kan gøre med den. Så det er spændingen mellem de her to tegn, at jomfruen vil gerne forstå. Og fiskene kan godt være i det, der endnu ikke kan forstås. Jomfruen vil gerne ordne festene kan godt være med det, der ikke kan ordnes. Jomfruen vil gerne have overblik over detaljerne. Fiskene mærker helheden. Og begge de her dele findes jo i os alle sammen. Vi har alle sammen områder i livet, hvor vi gerne vil styr på tingene, hvor vi laver planer og skriver lister, og prøver at finde den bedste løsning. Og vi har også områder, hvor vi bare må acceptere, at vi ikke kan vide præcis, hvad der kommer til at ske. Så det er derfor, at jomfru fiske aksen kan handle om det kan jo handle om den her bevægelse fra perfektion til accept. Altså perfektion i jomfruen handler om at få alting til at være rigtigt, og accept fiskene. Det handler om at kunne se virkeligheden, som den er. Jomfruens blik kan godt være meget skarp. Den kan se den lille fejl i noget, som alle andre synes fungere fint. Den kan opdage den detalje, der mangler og se, hvad der kan gøres bedre. Det er en gave. Men hvis den hele tiden har blikket rettet efter det næste, der skal rettes, så kan der også blive svært at se, hvornår noget faktisk er færdigt. Og der kan festene så tilføre et andet blik, altså det blik, der kan sige, at det her er godt nok nu. Ikke fordi alting er perfekt nu, men fordi at alting heller ikke altid behøver at være perfekt, før man kan være til frisk med det. Og den anden vej rundt, der kan jomfruen sige til fiskene, nej lad os lige finde ud af, hvad vi faktisk kan gøre. Så ja. Det er blandt andet derfor, jeg også synes, at det bliver for simpelt bare at sige, at jomfruen skal lære at slippe kontrollen, og fiskene bare skal lære at tage sig sammen. Det er ikke den bevægelse, jeg ser i den her akse. Begge tegn har noget vigtigt. Jomfruen har jordforbindelsen arbejdsomheden og evnen til at gøre noget konkret, og fiskene har intuitionen, følelseomheden, evnen til at være i det, der ikke giver mening endnu. Altså jomfruen kan give form til noget, fiskene mærker. Fiskene kan give jomfruen adgang til noget, der ligger uden for det, der kan planlægges og måles. Så derfor bliver udviklingsvejen mellem dem heller ikke bare en bevægelse fra det ene tegn over det andet. Det er mere en bevægelse mellem at gøre og at være. Altså mellem at ordne det, der kan ordnes og kunne være til stede i det, der må have lov til at være, som det er. Det er esensen af jomfru fisk aksen. Den bevæger sig mellem det konkrete og det mere grænseløse. Jomfruen ser det, der kan gøres noget, hvordan skærer orden, løser problemer. Tærer fat i det praktiske fisken herblik for det, der ligger uden for det konkrete, det, der ikke kan måles eller planlægges eller kontrolleres på samme måde. Ja. Jeg må slutte her, jeg kan blive ved. Men det vil jeg ikke gøre, fordi det bliver alt for langt godt. Lad os gå videre. Nu kommer vi til det spirituelle perspektiv, altså udviklingsrejsen. Og det er jo, at ligesom i de andre stjernetegnspisoder, der løfter vi lige billet lidt og kigger på tegnet i det her tilfælde jomfruen i et mere spirituelt perspektiv. Vi summer lige lidt længere ud, og ser på jomfruen som en del af den større fortælling om vores udvikling gennem de 12 stjernesegn. Så hvis du sidder lige nu og lytter med for første gang, så vil jeg lige kort forklare, hvad jeg mener med det her lag. Når jeg taler om den spirelle udviklingsrejse, så handler det om, at vi ser dyrekreisen som en fortælling om vores, altså menneskets udvikling. Vi begyndte med væderen, som er det første tegn i dyrekæsen, og der begyndte jeg at lave de her stjernet episoder. Det var et skidet et tidspunkt, hvis jeg selv skal sige det. Så vi begyndt med veden, og så bevæger vi os igennem alle 12 tegn. Og hver tegn tilfører noget nyt til forællingen og repræsenterer en ny måde at opleve sig selv og verden på. Så for lige at ramse op, så begyndte vi i veden, hvor bevidstheden vågnede og sagde, jeg er. Så her, der opstod den her første oplevelse af at være et selvstændigt individ. Så kom tyren bagefter og sagde, jeg har. Der blev vi mere bevidste om kroppen og sanserne og naturen og alt det vi har omkring os. Så kom tvillingerne og sagde, at jeg tænker. Der begyndte vi at undersøge verden og stille spørgsmål og samle viden, og så kom kressen derfter og sagde, at jeg føler. Der blev vi opmærksom på, at jeg følger sig selvfølgelig, og tilhørsforhold, familie, klagen. Det sted, vi føler os hjemme. Det sidste afsnit, vi havde om løben, der kom øven og sagde, at jeg skærer. Så der begyndte vi at tage det, der lever i, og så givet det en form. Vi opdagede vores kreativitet og vores personlige udtryk og lysten til at skabe noget, der kommer fra os selv. Også hvis vi ikke bliver betalt for det. Og nu kommer jomfruen. Og jomfruens sætning, som jeg har fundet på, er, jeg tjener. Det kan godt være, at det lyder lidt højtid, når man siger det sådan, men det betyder egentlig noget meget konkret. Altså efter løven har skabt noget, så kommer jomfruen og ser på det. Hvad skal der til for, at det kan fungere. Hvordan kan det bruges? Hvordan kan vi passe på det? Hvad mangler der? Hvordan kan det blive bedre? Så jomfruen tag det, der er blevet skabt, og arbejder videre med det. Man kan sige, at hvis løven planter fred, så kommer jomfruen og passer planten. Hvis løven får idéen til et projekt, så begynder jomfruen at finde ud af, hvad der skal til for at føre det ud i livet. Hvis løven skriver bogen, så kan jomfruen læser korrekt og rette fejlene og kommer fejl og laver kapitlerne færdige, og sørger for, at læseren faktisk kan finde rundt i bogen. Så det er en anden form for skaber kraft. Løven skaber ud fra hjertet. Jomfruen forfiner det, der allerede er skabt, og gør det brugert. Så jeg tjener, altså den her sætning, jeg har fundet på til jomfruen, jeg tjener. Det handler om at bruge sine evner på noget, der kan komme andre til gode. Jomfruen ret er jo ikke bare en fejl for rettets skyld. Den vil bare gerne gøre. Du kan bare gerne gøre, at det bliver til noget, der kan bruges. Den vil gerne hjælpe. Den vil gerne få noget til at fungere. Den vil gerne gøre en forskel i det konkrete liv. Det er jo også det her med, at vi har talt om, at jomfruen har den her forbindelse til service og hjælpearbejde osv. Vi har overjet omkring, hvordan jomfruen forbindes med sundhed og pleje og ernæring og praktisk hjælp og sådan noget. Altså arbejde, hvor man gør noget for andre. Det er jo også den samme bevægelse, vi ser her. Efter at løven har opdaget sit eget lys, så begynder jomfruen at spørge, hvad det lys kan bruges til. Og det er også her, vi begynder at bevæge mere væk fra det meget personlige. Altså væderen sig, at jeg er tyren, så jeg har det mere tvillingerne, så jeg tænker, krækken sag, jeg føler, løven sag, jeg skærer. Og jomfruen siger, jeg tjener. Så der sker en bevægelse fra at opdages sig selv til at bruge det, man har i den verden, man er en del af. Men der er også en udfordring med jomfruen. Fordi når man er god til at se, hvad der manger, kan man blive ved at lede efter det næste, der skal ordnes. Det har jeg talt om før. Der kan være en fejl mere, en detalje mere, noget der kan gøres lidt bedre. Der bliver den her jomfru fiskakse. Der bliver den jo vigtigere. Fordi fisken står på den anden side af jomfruen og repræsenterer noget helt andet, altså tillid, overgivelse, intuition, alt det, vi ikke kan kontrollere. Jomfruen vil gerne styre på tingene. Fiskene ved, at noget af livet altid vil være uden for vores kontrol. Og som jeg sagde før, det betyder ikke, at jomfruen ikke skal være jomfru, den skal ikke opgive sin jordforbindelse og begynder at flyde rundt uden retning, ligesom fisk med det også, det er karikaturen. Så jomfruens evne til at skabe ordent og gøre ting konkrete, det er stadig en vigtig del af udviklingsrejsen. Men på et tidspunkt støder jomfruen på noget, der ikke kan lyses med endnu en plan. Noget, der ikke kan analyseres færdigt eller gøres perfekt. Og så bliver fiskene den anden side af fortællingen. Altså jomfruen kommer også gøre, hvad kan jeg gøre, og fisker siger, kan jeg være i det, som det er. Så det er også her, at bevægelsen fra kontrol til tillid bliver tydeligt. Jomfruen har brug for kontrol på nogle områder. Den har brug for struktur og orden og overblik. Det er en del af den styrke. Men livet består også af ting, at vi kan kontrolleres. Mænker træffer deres egen valg planer ændre sig. Krop kan gør sit ek sker, som vi aldrig havde forudset. Så jomfruens udviklingsrejse handler om at kunne kende forskel på det, der faktisk skal gøre noget ved, og det, der bare må have lov at være uden for dens kontrol. Ja. Men rejsen stopper ikke her. Efter jomfruen kommer væggen, hvor opmærksomheden igen bevæger sig ud mod andre mennesker og relationer. Så kommer skopionen, skøn, stenbåden. Hvad kommer så vandbæren til, hvor vi så nå frem til det sidste tegn i dyrekrisen. Men lige nu er vi her hos jomfruen. Hos det tegn, der ser på det, der er blevet skabt, og smøder ærmerne op og spørger, hvad kan jeg gøre med det? Krystaller. Til hvert stjernetegn, der har jeg jo valgt et par krystaller, som jeg synes passer særligt godt til den energi, vi arbejder med. Det betyder selvfølgelig ikke, at det er de eneste krystaller, man kan vælge. Men der er mange forskellige traditioner og måder at arbejde med krystaller på. Men de her to er dem, jeg selv forbinder med jomfruens energi. Mos afat og amazonid. Og grunden til, at jeg har valgt at tage krystaller med, det er, at de ligesom så meget andet i naturen, bliver forbundet med forskellige kvaliteter, ligesom bestemte planter og farver og symboler hører til forskellige stjernes tegn, så gør nogle krystaller der også. Så derfor synes jeg, det giver god mening at vælge et par stykker, som passer til den energi, vi har arbejdet med gennem hele det her afsnit. Fordi jeg tror på, at krystaller har deres egen energi. Jeg tror ikke på, at man bare kan sidde med en krystal i hånden i 10 minutter under en meditation, og så ordner den lige det hele foren. Men jeg ser det mere som noget, man arbejder med over tid. Jeg kan godt lide måske at have den ligge på min skrivebord, mens jeg sidder og arbejder og skriver på min podcast, eller have den ligge på mit natbor, mens jeg sover, at jeg have dem med ud, når jeg går ud, så have dem med i lommen, eller i tasken, eller sidde og holde dem i hånden under en meditation. Jeg lægger dem også altid i vinduskarmen under en fuldmålen for at lave dem op. Så ja, det er sådan, at i hvert fald selv bruger dem. Og den første krystal, jeg har valgt til jomfruen, det er mås af eller msag. Og måsagat bliver forbundet med naturvæst, jordforbindelse og det at få noget til at bruge. Så det passer jo rigtig godt til jomfruens energi. Vi har jo igennem hele det her afsnit været omkring jomfruens forbindelse til jorden og haven og urdenne og grønserne, og alt det der praktiske arbejde med at få noget til at vokse. Og så er måsgat også en krystal, som jeg forbinder med tålmodighed og det langsomme arbejde. Altså det her med at gøre noget ordentligt ligesom jomfruen, som gerne små ærmerne op og tager fat. Og godt ved, at nogle ting tager tid. Så den her grønne jorden er energi, synes jeg passer godt til jomfruens forbindelse til naturen, og jomfruens evne til at dyrke og passe, og brug at sige for ting til at gro. Den anden krystal, jeg har valgt, det er amazonit. Og amazonit forbinder man blandt andet med balance og ro og klarhed. Og det synes jeg også passer godt til jomfruen, fordi jomfruens skarpe blik. Det er både af en stor styrke, og også noget, der kan komme til at fylde lidt for meget. Så jomfruen ser detaljerne og opdærer fejl og analyser, og vil gerne forstå, hvordan ting hænger sammen osv. Og den kan bruge rigtig meget energi og tid på at få alting til at fungere. Og der synes jeg, at masonid måske tilfører eller tilfører en fin balance til den energi, altså at den forbindes med ro og med at finde en mere harmonisk måde at være i tingene på, samtidig med, at jomfrueens stadig kan beholde sin klarhed og sin jordforbindelse. Så måsgat forbinder jomfruen med jorden og naturen, og det, der vokser, og at man sådan i tilføre ro og balance til det her skarpe. Så hvis du har lyst, så prøv at vælge en eller begge af de her kostaller. Have dem liggende i nærheden af dighjem den næste måned tid, tag dem med dig, sidder med dem i hånden under en meditation. Hvordan du vælger at arbejde med dem, det er helt op til dig. Måske bliver måst a gat en lille påmindelse om jordforbindelse og natur vækst. Måske bliver mason id, du rækker ud efter, hvis du har brug for lidt mere ro og balance. Så find en måde at arbejde med dem på, som giver mening for dig. Afrådning. Der er en side af jomfruen, som jeg synes fortjener at få lov til at stå helt for sig selv. Jomfruen har jo en særlig forbindelse til alt det arbejde. Der sjældent for særlig meget opmærksomhed. Det er jo jomfruen, der er den, der husker aftalen. Den, der fylder noget op, før det løber tørt, eller op der en plantetrænger til vand, eller lægger mærke til, at der mangler en greddiens i en opskrift, før madlen skal laves. Den får styr på detaljerne, mens andre har travlt med cel idéen. Så det er det der arbejde, jomfruen står for, der lidt bliver usynligt, fordi resultatet af hendes anstænger, det er jo bare, at det ser ud, som tingene fungerer. Men der ligger jo rigtig meget arbejde bag det, der fungerer. Og det er jo en del af jomfruens symbolik, fordi den interesserer sig for det, der ligger mellem alle store ting altså, de små justinger, det daglige arbejde, det, der skal gøres igen i morgen, selvom det allerede blev gjort i dag. Så der er noget meget konkret i jomfruens symbolik. Altså, et menneske skal jo spise hver dag, og en hav skal passes gennem hele sæsonet. Hit hjem skal rydes op og støvset og alt muligt andet. I krop skal pleje. Et arbejde skal organiseres. Og mange af de her ting, der gør et liv velfungde, består netop af den her slags små handlinger, som sjældent bliver set, og sjældent bliver fejret. Og vi er jo også nu, når jomfruen og solen og i omfruen, kommet til det tidspunkt på året, hvor det bliver tydeligt, hvad der er blevet gjort gennem de foregående måneder. Hvis vi kigger ud i naturen og spejler os lidt i naturen. Det, der blev sået og blevet til planteret, det, der blev passet, kan høses, det, der skal gemmes, skal sorteres og gøres klar til senere. Og der står jomfruen midt i det hele med blikket rettet mod alt det konkrete. Den ser, hvad der er om moden, og hvad der skal høces og gemmes, og hvad der stadig mangler og blive gjort. Så den ser på det liv, der allerede findes, og beskæftiger sig med det, der skal til for at få det til at fungere. Så jomfruen er et af de tegn, der kan få os til at få øje på værdien i det helt almindelige. Der er meget mere astrologi i hverdagen, end man lige skulle tro. Der er astrologi i køkkenhaven og i madparken, i vasketøjet, i kalenderen, i kroppen. I den fagbog, man slår op i, fordi man gerne ville vide, hvordan noget virker. Og i den person, jomfruen, der lige opdager, at der mangler et lille detalje før resten af verden opdager det. Tak fordi du lyttede med i dag. Jeg håber, du er blevet lidt klogere på jomfruen. Måske har du fået en bedre forståelse af, hvad der ligger bag det klassiske billede af den her perfektionistiske jomfru, og hvorfor tegnet også handle om det praktiske og det analytiske og kroppen og hverdagen, og det at gøre noget brugbart for andre. Måske har du fået øje på jomfruen på en lidt anden måde, end du gjorde før. Så hvis du har fået noget ud af afsnit, så del det endelig med hinanden, der også kunne være glæde at høre det. Du må også meget gerne skrive en kommentar eller en anmeldelse, eller give podcast nogle stjerner. Det hjælper også mig og mit podcast med at finde vej til andre, der måske også har lyst til at lære mere om astrologi og årsjud og den her magiske verden omkring os. Så tak fordi du lyttede med, og velkommen til Jomfruens Sæson. Til godt år og fred.