
NATURLIGVIS - En naturlig vej til trivsel
NATURLIGVIS er en podcast om natur, stress og forøgelse af mental sundhed, der kan hjælpe dig tættere på naturen - både den uden for og inden i dig.
Den er udviklet af Thuri Seidler Kledal, grundlægger af NaturRefugium, et center for skovbadsguidning. Podcasten har en vision om at (gen)skabe forbindelsen mellem mennesker og naturen og fremme en ydmyg, respektfuld og givende samklang mellem naturen og mennesker og derved bidrage til både menneskers og klodens trivsel.
Har du spørgsmål eller ønsker du mere information så er du altid velkommen til at tage kontakt til Thuri på mailadressen info@naturrefugium.dk
eller kig forbi websitet https://naturrefugium.dk/
NATURLIGVIS - En naturlig vej til trivsel
E3: Overgangen fra mørke til lys
Akut stress er som sådan ikke farlig - men kommer der for mange stresspåvirkninger, er det, at vi ikke kan nå at restituere indimellem, og der kan opstå kronisk stress.
Denne episode handler om, hvordan kronisk stress kan påvirke vores søvn og måske føre til angst og depression - og hvordan søvn spiller ind i restitution.
Den handler også om, hvad der sker, når vi ikke kommer ud i naturen, og når vi får afskåret os selv fra naturlige kilder til energi, vigtige kemiske stoffer i kroppen og til naturlige omgivelser og særligt til lys.
Referencer:
- Neuronal dynamics direct cerebrospinal fluid perfusion and brain clearance (2024).
Indtalt af Thuri Kledal, Ph.D. i sundhedsvidenskab, biolog og naturterapeut, og interviewet af journalist Mette Mølgaard Henriksen.
Musikken er komponeret af Pelle Nyhuus, organist og spillet af cellist Jonas Rongsted Kristiansen. Fotos Rikke Mikuta.
Alle rettigheder tilhører NaturRefugium / Nordic Nature Academy.
Besøg gerne www.naturrefugium.dk for mere information om Det Nordiske Skovbad og tilmeld dig en session for at opleve det selv. Kan kontaktes på info@naturrefugium.dk.