Ammehjerne Podcast
Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet. Hvor krop og sjæl har fået blå mærker og ar, der ikke var der før.
Men der er ingen grund til, at vi alle løber panden mod den samme mur. Slet ikke, når der findes så meget viden og erfaring.
Det her er stedet, hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet.
Ammehjerne Podcast
#10 Mie Lindholm: D-vitamin til baby - hvorfor og hvordan
Det kommer fra solen. Det kommer fra kosten. Og det kommer fra dråberne. Denne episode med babybehandler Mie Lindholm handler om D-vitamin.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn får 10 mikrogram dagligt fra de er 14 dage og frem til de er 4 år. Det betyder også, at D-dråber for mange er det allerførste, der ikke er mælk, som vi skal prøve at få i vores babyer. Men det kan virke som en jungle - og hvorfor skal vi overhovedet sørge for at vores babyer - og og selv - får det?
Og hvad når baby får ondt i maven? For det sker. Det kommer vi også omkring.
!OBS! Giv endelig podcasten stjerner og en anmeldelse. Det betyder alverden for, at vi kan fortsætte med at lege videre i podcaststudiet <3
Tak fordi, du lytter med.
RABAT TIL DIG!
Vi har været på jagt efter den allerbedste alkoholfri cocktail-oplevelse. Og vi fandt den! Vi er så glade for at I, vores søde lyttere, kan få 20% i rabat på alt fra Ish.
Brug koden Ammehjerne, og så bliver rabatten automatisk fratrukket.
Målet hos Ish er at skabe verdens bedst alkoholfri oplevelse. Og vi må sige. Det er de godt i gang med - så nu kan du sagtens føle dig som en del af festen, selv om du ikke drikker alkohol. Deres cocktails og "sprut" smager overraskende meget af the real deal.
Skriv dig op til et nyhedsbrev, hvor du får viden og tips fra Mie - direkte i din indbakke.
Følg Ammehjerne Podcast på Instagram
Kom med i Ammehjernes community på Facebook
Følg Hanna på Instagram og LinkedIn
Har du et spørgsmål, du gerne vil have, vi (måske) tager op i podcasten? Skriv til Ammehjerne Podcast på hej@ammehjerne-podcast.dk
Støt podcasten:
Brug koden "AMMEHJERNE15" og få 15 procent i rabat, når du køber Green Goddess' produkter hos Green Goddess.
Rabatten gælder på instantjuice, collagen, blends OG (og det her er vi meget glade for og stolte af at kunne give jer) også 15 procent på Daysy cykluscomputer. Det er en genial opfindelse, der hjælper dig til at tracke dine fertile perioder. Det er en genial måde at lære sin cyklus at kende - og dermed kunne bruge den til at undgå eller opnå graviditet. Læs mere om Daysy her.
Vi sætter os nogle gange ud i den her vintersol og tror, vi også får et D-vitaminskud. Men sådan er det faktisk ikke. Solen stråler om sommeren, og når vi har solen højt op på himlen, så er der mange flere UVB-stråler der kan komme igennem vores atmosfære og ned og skinne på vores hud. Og det er det altså ikke sådan i vinterhalvåret, fordi solen er lavere og jordens omkreds og alt sådan noget vi ikke lige skal komme ind på.
Speaker 2:Nej, det skal vi nok ikke for meget på.
Speaker 3:Og det er derfor at vi har det her. Tilskud Plud. Tak for at du så med. Jeg hedder Hanna Andersen. Det er mig, der er din vært. Jeg er journalister, i, værksætter, mor til to og i Armehjerne Podcast, der giver jeg ordet til forældre og fagpersoner, der på den ene eller anden måde ved en hel masse om at få et barn. Der er nemlig ingen grund til at vi alle løber panden mod den samme mur. Slet ikke, når der findes så meget viden og erfaring derude. Det her er stedet hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet. Tak fordi du lytter med.
Speaker 2:Det kommer fra solen, det kommer fra kosten og det kommer fra droberne. I dag skal vi tale om D-vitamin. Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn får 10 mikrogram dagligt fra de 14 dage og frem til de 4 år. Det betyder også, at D-dropperne for mange er det allerførste der ikke er mælk, som vi skal prøve at få i vores babyer. Men det kan virke som en djungle, og hvorfor skal vi overhovedet sørge for at vores babyer og os selv får det? Det og meget mere om D-vitamin og D-dropper, det skal vi to tale meget mere om i dag. Mie Lindholm, velkommen i studiet. Mange tak. Nå, mie, skal vi egentlig stoppe med at give vores babyer D-dropper hvis de får lidt ondt i mausen af det?
Speaker 1:Så er vi i gang. Nej, det synes jeg ikke vi skal, for der er faktisk en god grund til at. der er en anbefaling på, at vi skal have D-vitamin fra babyerne, helt små, Ja, for det kan jo virke lidt anderledes.
Speaker 2:Der Efter 14 dage er babyet helt lille. Og så står du med din teske og du prøver at få dropper ud, eller du skal spraye ind i den lille mund med de der dropper, så man kan se den lille tunge arbejder godt og grundigt med, og det vælter lidt ud af mundvigen, det må man sige.
Speaker 1:Ja, det er altså altid lidt omstændigt med den der ske, som er det vi i hvert fald har brugt de sidste år til at give D-vitamin til vores små babyer. Men jeg tror, du har fat i noget, fordi det en gang imellem, fordi når babyer er omkring 14 dage, så er det altså også der de begynder at vågne lidt op, så det er også der gråden kan tiltage, og så er det jo meget naturligt, at det er D-vitaminen.
Speaker 2:Vi er lidt efter fordi det er det vi har puttet i vores børn ud over mælk. I dagens afsnit, der tænker jeg, at vi skal lidt omkring anbefalingerne. Hvorfor er det vi skal have D-vitamin? Hvad er det det går ind at gøre Og så på en eller anden måde også snakke lidt om hvad det er du oplever, fordi vi er jo mange der synes, at vi oplever, at baby reagerer på at få D-droger Og sådan, så dem der lytter med på den anden side kan komme ud og være sådan okay, det er sådan her det hænger sammen. Det er det D-vitamin gør for mit barn og for mig selv, og det er derfor at vi gør det. Ja, det synes jeg er en rigtig god idé. Så hvad?
Speaker 1:er det Sundhedsstyrelsen egentlig anbefaler, mie Jamen, Sundhedsstyrelsen anbefaler babyer fra de er 14 dage gamle til de bliver 4 år så de jo ikke babyer mere, men så er de børn at de skal have 10 mikrogram D-vitamin dagligt hele året rundt, og derefter så anbefaler man faktisk alle børn derfra, børn og voksne, at indtage D-vitamin 10 mikrogram i vinterhalvåret. Så nogen snakker om fra september til maj, at man kan være tiltagte, eller også fra oktober til marts.
Speaker 2:Okay, i hvert fald, mens der ikke er den der høje sol på himlen. Hvad kan man sige? Solen står højt på himlen, Ja, Okay, Og jeg ved faktisk, fordi jeg har læst lidt op inden du kom i studiet i dag, at D-vitamin og solen der er jo mange der siger, det kommer fra solen, som jeg også selv sagde her i introduktionen, Og det er jo til dels også rigtigt, men det er sådan, at det er solens stråler, når den rammer huden, der går ind og i gang sætter en eller anden særlig proces der så danner D-vitaminen. Ja, det er nemlig rigtigt.
Speaker 1:ja, så det er jo ikke solen, der giver D-vitamin, men det er simpelthen solens stråler, altså de her UVB-stråler, som går ind og starter processer i kroppen, sådan så at der bliver skabt D-vitamin. Og det der er lidt sjovt, det er, at vi sætter os nogle gange ud i den her vinters Faktisk ikke. Solen stråler om sommeren, og når vi har solen højt op på himlen, så er der mange flere UVB-stråler der kan komme igennem vores atmosfære og ned og skinne på vores hud. Og det er det altså ikke sådan i vinterhalvåret, fordi solen er lavere og jordens omkreds og alt sådan noget vi ikke lige skal komme ind på.
Speaker 1:Nej, det ikke, står så højt på himlen, og så er det altså lidt sværere at få de her UVB-stråler igennem og ned til vores hud, og det er derfor, at vi har det her tilskud.
Speaker 2:Vi må få en metrolog ind i studiet en dag og fortælle lidt om UVA, uvb-stråler osv. Men hvis vi skal skære det helt ud, som vi forstår det, som jeg forstår, der er vigtige for at kunne danne D-vitamin Og det er simpelthen ikke til stede i solens stråler. Det er der sikkert på et eller andet niveau, men slet ikke på samme høj niveau i vinterhalvåret. Men de her små unger under fire år, de skal altså have D-vitamin-tilskud hele året, Og det er jo simpelthen baseret på at man ikke får nok via solen, via kosten, i forhold til hvad kroppen har brug for. Så, mie, ved du noget om D-vitamin i det hele taget?
Speaker 1:Hvorfor er det at det er et vitamin, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi skal tilføre? Jamen, det, der er den nemme og hurtige forklaring er jo, at det giver os stærke knogler, Og børn og babyer vokser utrolig meget. så det er derfor, at der ligger en helårig anbefaling, op til de fire år på D-vitamin, fordi vi vil gerne have, at de her knogler bliver så stærke som muligt hos børn og babyer.
Speaker 2:Men altså, nu siger du knogler og D-vitamin. Jeg har jo altid tænkt knogler og kalk.
Speaker 1:Ja, men det er jo fordi, at kalken der går ind, eller calcium. Altså D-vitamin det starter ligesom den her. Det hjælper lidt tarmen til at styre optagelsen af calcium. Ah, så D-vitamin er sådan en form for hjælperytter til kalken eller calcium må man hellere sige Ja, i hvert fald i tarmen, så i stedet for at man har en masse celler nede i tarmen. Så når vi indtager det her D-vitamin, så hjælper det ligesom. Så er det sådan en hjælpe. Hvad hedder sådan noget hjælpe Jeg?
Speaker 2:synes faktisk at det er en hjælperytter.
Speaker 1:En hjælperytter som kan få calcium ind igennem cellen.
Speaker 2:Og dermed bedre til at blive optaget.
Speaker 1:Ja, så får vi stærkere knogler, for vi ved jo, at calcium er med til at give os stærkere knogler. Så i hvert fald, hvis man får det ned igennem tarmen, så er calcium jo noget af det vi skal bruge.
Speaker 2:Og det hjælper D-vitamin med som sådan en lækker hjælperytter. Okay, jeg beklager lidt på forhånd, hvis nogle af mine stavelser bliver bidt lidt af, men som nogen måske ikke kan høre, så har jeg sådan en lille snue fra tiden. Men okay, jeg ved jo godt i hvert fald, at kalk er vigtigt. Altså, kalk er jo vigtigt, fordi særligt når vores knogler vokser så meget, som de gør, man ved også, at det er vigtigt senere hen i livet, hvor knoglerne lettere nedbrydes, menes jeg da i hvert fald selv at vide eller hvide. Så D-vitamin, hvis det er vigtigt for knoglerne, at det er sådan en form for transport, kan man sige Var det noget med, at det hjælper det ud i blodet?
Speaker 1:Ja, det går nemlig ud i blodbanen, og så vi kan i hvert fald se på studier, at hvis vi har et lavt D-vitamin niveau, så har vi også mindre calcium i blodbanen. Så calcium, det er bare vigtigt, at det kommer over i blodbanen og ligesom kommer ud til alle de celler, der har brug for at få calcium derud.
Speaker 2:Ja, Okay Og tilbage til startspørgsmålet. så, fordi det kan nogle gange føles lidt voldsomt, hvis du oplever at din barn får ondt i maven af nogle D-dropper og jeg tænker, det kan vi selvfølgelig godt, det snakker vi lige om senere, hvorfor det måske er, at baby får ondt i maven lige der, hvor du starter D-dropper men det du siger i hvert fald, man skal ikke lige stoppe med det, for det er faktisk vigtigt.
Speaker 1:Nej, så skal det i hvert fald være en meget, meget kort periode, hvor man lige tager et par dage uden. Men det er altså vigtigt, at vi får D-vitamin for at få de her stærke knogler, blandt andet, og få sørget for at alt det her kalsium kommer ud i kroppen, så vi får stærke og sunde børn af det. Så det er ikke noget. eller måske fokusere på at finde de præparater, der vores babyer kan tåle eller vores små babymaver kan tåle, Fordi de er lavet på forskellige måder.
Speaker 2:Og hvordan fungerer det hvis så, at du har glemt at give dit barn D-dropper i en eller to døgn, Skal du så prøve at indhente det for sømte?
Speaker 1:Nej, der er noget, der kan læres i kroppen, så det betyder selvfølgelig også, at man også kan få for meget af det. Men der er nogle depoter i det, så hvis du har glemt en dag eller to, så giver du bare den helt normale dosis og fortsætter med det de dage, der kommer til jer.
Speaker 2:Okay, ja, fordi, jeg tror, at jeg har i hvert fald personligt været bange for at komme til at give mit barn for meget D-vitamin, men har også bare altid holdt mig til hvis jeg glemte det en dag og så sørger for at bare give samme dosis bagefter. Men jeg kunne godt få lidt en fornemmelse af at nogle gange jeg egentlig havde lyst til, bare at droppe det.
Speaker 1:Det forstår jeg også godt, og det synes jeg bare ikke nødvendigvis. Når der er så mange studier der tyder på at det er godt for vores børn, så skal vi prøve at finde det der virker, og prøve at finde en eller anden rutine der gør at vi får givet det hver dag, og så finde den der er bedst for din baby. Fordi det er noget med at få pr. Er der egentlig lavet nogle studier på hvad det betyder, ikke nødvendigvis for en baby, men bare for en krop, hvis den mangler D-vitamin? Ja altså, man ved det ikke, fordi det er meget mere komplekst end sådan at vi kan måle det her. Indtag kan se en sammenhæng mellem forskellige store sygdomme i Danmark som cancer, sclerose, type 2 diabetes og depression, og det er jo ikke ens betydende med at D-vitaminmangel er en årsag fuldstændig en til en til det. Men vi kan se dem der i hvert fald har de her diagnoser at de også har en overrepræsentation af D-vitaminmangel.
Speaker 2:Okay, altså, man ved jo i hvert fald, at der er noget med nogle voksne mennesker og D-vitaminmangel. Er der nogen særlige? det er ekstra vigtigt at de tager D-vitamin, vil du mene, hvis nu vi snakker voksne mennesker.
Speaker 1:Voksne mennesker, ja i hvert fald gravid, anbefales i hele deres graviditetsperiode at tage D-vitamin-tilskud. Og det er igen fordi der er lavet studier på, at hvis gravidet tager et D-vitamin-tilskud, så har børn, man også de lidt mere mørkehudede personer, at tage et tilskud af D-vitamin, og det er simpelthen nok noget med at huden ikke optager solens stråler på helt samme niveau som sådan en bleifishud som jeg i hvert fald render rundt med. Ja, og så kan man sige, så at den ekstra lille servicemeddelelse vi kan sige, som er kommet til her inden for de sidste par år, det er, at man har begyndt at putte D-vitamin i modermælkserstatning.
Speaker 2:Så hvis du giver din baby ren modermælkserstatning, altså, i hvert fald over 800 ml om dagen, så behøver du ikke give et tilskud af D-vitamin, så er det i forvejen i modermældserstatningen. Okay, ej, det er interessant, fordi det kan godt være, at jeg ikke har givet fuld modermældserstatning til mine børn. men det er jo en virkelig vigtig point, når vi står der med vores D-droppe, at hvis de så får erstatning, så går det faktisk ind og giver en dosis af D-vitamin. Ja, og det er jo fordi det er så vigtigt. Så hvad gør du? så hvis du måske delvis giver dit barn modermælkserstatning Lad os sige, at baby får 400 ml modermælkserstatning i døgnet Så skal de så stadig have D-dropper, vil du?
Speaker 1:vurdere, Så giver du stadig et tilskud af D-vitamin ligesom du plejer. Så det er ikke den mængder. Hvis du skal gå op og lave en decideret forgiftning med D-vitamin, Så du kan sagtens give det tilskud du vil normalt give. Hvis din baby får mindre end 800 milliliter i døgnet, Okay, Så et par flasker stadig D-vitamin.
Speaker 1:Okay, fint nok, og Danmark anbefaler man 10 mikrogram 10 mikrogram ja, og det gælder jo faktisk både børn og voksne, og de europæiske standarder er lidt højere. så vi skal altså ikke være fuldstændig forskrækket med at give for meget, fordi i andre lande er de europæiske standarder højere end de er i Danmark. højere end de er i Danmark. Og jeg kan forstå lidt på i hvert fald hvad jeg har læst mig til at man ikke er helt enige om om 10 mikrogram er nok eller om det skal være højere og så videre. Det kan de ikke helt blive enige om herhjemme, alle forskerne. Men det der pointen er nok bare at indtage alt for meget D-vitamin. Det er simpelthen en fejl i produktet. Kan du huske det?
Speaker 2:Jamen, jeg kan nemlig tydeligt huske det, fordi det var deromkring hvor mine Ja, jeg tror også det var vores første fejs, ja vores første børn, der er omkring de 6-7 år der var enet til at putte mange, mange, mange, mange gange for meget vitamin i og hvor de her babyer blev alvorligt syge. Og jeg tror faktisk det sad ret meget i mig, for jeg var næsten sådan lidt gelinde med de der D-vitaminer, fordi nu havde jeg set, hvad der kunne ske, hvis de fik for meget. Men det der jo var i, det var, at der var mange, mange, mange, mange gange for meget i Så det var en decideret forgiftning.
Speaker 2:Det var ikke noget med at jeg kunne stå der og give en dråb for meget. Var det nu fem eller seks dråber? Nej, jeg er jo så træt i dag, jeg har glemt at tælle fra start af og alt det der.
Speaker 1:Så meget behøver vi ikke at være for skrækket for at give D, Og det kommer også an på det her med, i hvert fald i sommerhalvåret, hvor der er jo mange der har et arbejde, hvor man er inden for hele dagen, Og det er også derfor at de europæiske standarder faktisk er lidt højere.
Speaker 2:De er kun målt på hvad vi indtager oralt på den måde og ikke nødvendigvis hvad der kommer af sollys, som kan disponere til den her øget D-vitamin i huden.
Speaker 2:Det diskuterer I lidt, jamen, veva, det skal I simpelthen have lov til at diskutere videre med. Jeg kan huske på et tidspunkt, hvor vi to havde en snak om vitaminer, fordi jeg bruger jo også bare dig som min personlige vejleder til alt med mine børn. Det skal man ikke altid gøre, nej. Nej, men man kan da prøve et godt råd eller to prikket ud af dig. Men når jeg går og panikker lidt over, giver jeg nu mit barn for at få vitaminer, for mange vitaminer. Så sagde du, at der er en eller anden form for ramse der gør, at der er nogle vitaminer, der noget med de ophober sig i kroppen, og dem kan du altså få for mange af. Og det er jo ikke fordi det er jo ikke alle vitaminer du kan få forved. I hvert fald.
Speaker 1:Ja, der er sådan en ramse der hedder KED-A, og det er de vitaminer som vi kan få lidt for meget af. og det kan man simpelthen, fordi de er fedtopløsige, det vil sige, de kan lære sig lidt i fedtdepoterne. Så det kommer også an på for eksempel D-vitamin og A-vitamin, og der er vi jo D-vitamin, som vi snakker om i dag. Det vil sige, at hvis vi har været uden for meget om sommeren, så har vi også et større depot af D-vitamin som vi kan tage lidt af i vinterhalvåret. Så det kommer an på hvor meget vi egentlig er ude i forhold til hvor højt det her depot er.
Speaker 1:Så igen er det jo det der med at finde lige nøjagtigt, når man laver en anbefaling jamen, hvad er det så egentlig at vi skal have? Men man kan jo så i hvert fald tænke, at hvis man er meget indenfor, har et arbejde indenfor i løbet af sommerhalvåret også, jamen, så kunne det godt være, at man skulle enten tage D-vitamin hele året, eller at man i Ej, nu skal jeg passe på, at jeg ikke løber i en tangent, fordi det jeg tænker er så må du sige, hvis du ikke kender svaret.
Speaker 2:Men bør vi også være ekstra opmærksomme, hvis vi så har tendens til knogleskørhed i vores familie? Nu, du siger det, det med kalk. Er det så ekstra vigtigt, at jeg tager D-vitamin?
Speaker 1:når nu kvinderne i min? Ja, det var et kort svar. Ja, men tak for det, Fordi det har jo betydning for calcium, så selvfølgelig er det super vigtigt, og vi har jo en ret høj knoglehedsrate i Danmark så det er også derfor der er lidt mere fokus på D-vitamin.
Speaker 1:Men Mie, hvordan giver vi de her olier til vores babyer bedst? Jamen, de fleste præparater dem til babyer lige nu. De er i forskellige slags olier, hvor vi putter dem på, enten om det er fem eller seks strober på en ske, og så indtager babyen denpelthen, fordi at de her pipetter som olierne bliver vendt med. Der kan man jo fuldstændig styre, hvor stor mængden er af olie. Så når der kommer seks drober ud af den her glasflaskeolie, så ved man, at det indeholder 10 mikrogram.
Speaker 2:Efter meget stor tålmodighed. Ej, jeg har jo et i hvert fald meget utålmodigt barn, som godt kunne lide de der drober Og de der seks dryp der. Ej, det kunne tage, særligt når man nærmer sig bunden af flasken. Ej, det kan tage lang tid, og man står der og man begynder at ryste den, og det skal man nok ikke. Så ved jeg ikke sikkert, at doseringen passer mere.
Speaker 1:Jeg tror, ja, det gjorde jeg, fordi de er lidt tykkere, ah okay, men i hvert fald er der mange kokosolier, der førhen blev lavet på kokosolie.
Speaker 2:Nej, mange kokosolier blev lavet på kokosolie, sagde jeg det Mange.
Speaker 1:Mange D-vitaminer. Det er jo et fedtopløstigt, så derfor skal det gerne være en olie, Og mange af dem blev førhen af de her D-vitamin-tilskud lavet med kokosolie, Og der er en grund til at man er gået lidt væk fra det i dag, fordi man sådan empirisk i hvert fald hedder det her empirimæssigt erfaringsmæssigt kan vi i hvert fald konstatere, at de driller som udgangspunkt babymaverne lidt mere. Der er i hvert fald flere, der beretter, at, når de bruger en D-vitamin med kokosolie, så kan det drille maven lidt mere. Og det er simpelthen også fordi, at den her kokosolie, som vi ved hjemme fra køkkenet, at den kan godt størkne og blive lidt mere tyk, Og den er jo meget temperaturafhængig, Ja, at den er flydende, og det er nogle gange den her mener man den der fremstillings, Og så er den jo forarbejdet på sådan en anderledes måde Det er derfor den er flydende, fordi Ja, Hmm, Okay, Ja for den gode kokosolie derhjemme der står økologisk på, som jeg gerne vil starte i når jeg skal lave.
Speaker 1:Den er lidt tykkere, den her kokosolie, og det uden at jeg ved så meget mere om det, at det er det der ligesom går ind og driller maven lidt. Så kan man vælge. Hvis det er at man har en baby der reagerer på D-vitaminen, så kan man prøve måske at skifte til en D-vitamin der er lavet på solsikkeolie i stedet for måske, Eller starte på den i stedet for at skifte til den.
Speaker 2:Man behøver jo ikke nødvendigvis at starte på kokosolien.
Speaker 1:Nej, nej, nej, Overhovedet ikke. Men hvis nu man er startet på kokosolien og man synes, at babyen bliver generet af det, så kan man i hvert fald prøve at tænke, at det er mere olien end D-vitaminet, der går ind sin proces.
Speaker 2:Ja, okay, og hvilke andre Der findes? solsækket olie, kokosolie.
Speaker 1:Og så er der også kommet et præparat på olivenolie, som jeg er rigtig glad for, så det virker i hvert fald til at det ikke generer maven særlig meget. heller. olivenolie, der er lidt med den smag, kan være lidt mere bitter, jo selvfølgelig. men det er i hvert fald med at finde en olie, der er så skånsom for de her små babymaver som overhovedet muligt, fordi det er jo egentlig meningen, at vi bare skal have mælk ned i tarmen.
Speaker 2:Og man kan jo også som amnemor bliver man kaste, håndklæde i D-vitaminringen har jeg lyst til at sige når baby får ondt i maven når du starter det.
Speaker 2:Så i stedet for så det er vigtigt, at de får deres D-vitamin Så start med at teste af. Kunne du købe en anden type D-vitamin sammensætning osv Og så simpelthen teste lidt af. Men det der jo er allervigtigst at sige i det her, det er kig på din baby. Altså, fordi det hele er så. Du ved, man er stadig i gang med en masse ting, man er stadig ved at etablere amning. Jeg synes det der med at skulle iværksætte et nyt projekt 14 dage efter, hvis det bare gl, og er det det eller er det noget andet? Er der nogle gange at babyet også reagerer på andre ting derinde for 14 dage, 4 uger?
Speaker 1:Ja, det er jo der de ofte vågner op fra, at de har fundet ud af, at de er blevet født og de lige pludselig kan åbne øjnene, og de skal også vende sig til at få mælk ned i tarmen. Det kan også give lidt luft og lidt tjene og sådan noget. Så det er jo ikke altid det olien eller D-vitaminet eller noget, det, der driller maven, så man kan ligesom sådan. Det er i hvert fald lidt den der kaotiske periode, som du selv beskriver og jeg også selv kan huske sådan er det det her olie, der driller, eller hvordan. Så, hvis det var mig der, og det var også det jeg selv gjorde, så valgte jeg altså en D-vitamin med solsikkeolie eller olivenolie.
Speaker 2:For at være lidt ekstra sikker på at det ikke laver ballade. Så var jeg måske lidt ligeglad med, om den kostede 40 eller 50 kroner mere end den, der er lavet på kokosolie. Men for mit vedkommende, så var det bare det at vide, at de der små, ganske enkle dråber faktisk kunne gå ned og lave ravage, fordi min baby drak jo ret meget mælk, så jeg var sådan okay, altså fem drober, hvad kan det betyde? Men jeg fandt jo faktisk ud af, at det havde kæmpe betydning, om mine børn fik kokosolie eller en anden olie.
Speaker 1:Så du fornemmede klart en bedring, da du skiftede.
Speaker 2:Helt klart. Men jeg havde sv. Der er ingen tvivl om at det for mig at få den forståelse af, at det faktisk godt kunne gå ind, og det er jo det du siger hele tiden. Den her lille nye babytarme er så fin, så derfor skal der ikke nødvendigvis ret meget til for at tippe balancen så det Altså jeg var jo bare omvendt.
Speaker 2:Mine børn har aldrig fået kokosolie i deres D-vitamin, så jeg tror bare, at jeg tog den, som jeg vidste at de fleste sådan kan tåle, og så parkerede den og sagde at det skal du have.
Speaker 1:Og det er ikke derfor du har on med at man behøver jo ikke at starte med kokosolien, fordi den er den billigste. Man kan godt sige, at jeg tager den, som jeg forestiller mig er mest skånsom for min babys mave, og så behøver man ikke at bruge sindssygt mange kræfter på, fordi de skal jo, have den.
Speaker 2:Du nævnte lige en sideb ind på mælkesyre, ikke mælkesyre, der var i min. Kan du ikke lige sætte et par ord på hvad i alverden det er for noget? Fordi du står nede på apoteket og der er virkelig mange at vælge imellem og du bliver også spammet af annoncer fra nogle andre på Facebook. Hvor skal du starte? Men mælkesyre, ikke mælkesyre, der kan du i hvert fald tage et valg allerede.
Speaker 1:der Ja, det kan man, det er jo næsten et afsnit i sig selv, tænker jeg. Men der er de sidste år kommet, at mange af de her præparater med D-vitamin er kommet med et tilskud af mælkesyrebakterier i også. Og det er jo fordi der begynder at blive lavet studier på af mælkesyrebakterier. Hvis man tilfører det i tarmen kan det gå ind og booste de her tarmbakterier, som er de naturlige i vores tarm. Så flere og flere præparater af D-vitamin indeholder også noget mælkesyrebakterier, og der er der ikke et studie nok på endnu, at vi har det som en anbefaling, at alle babyer skal tage det. Tag det. Men der er specielle grupper hvor det kan give mening at vælge den med mælkesyrebakterier.
Speaker 2:Og hvad er det for en gruppe, hvor altså jeg vil, næsten jeg har fået lyst til at sige, hvor det giver endnu bedre mening, fordi det kan godt være du siger det her med, at der ikke nødvendigvis er lavet evidens på det. men altså jeg har, da kan godt lide mælkesyrebakterier som udgangspunkt, det vil jeg gerne have i mit mikrobiom. Så hvad er det for en gruppe man siger, der særligt har behov for, eller hvor det giver ekstra god mening at holde øje med, om der er mælkesyre?
Speaker 1:Jamen vi kan jo se når vi måler på tarmen hos en vaginalfødt baby. Så ved kejsersnitsbørn giver det i hvert fald mening at få skudt nogle forskellige mælkesyrebakterier af stedet for at få skabt så bred og devieret tarmefunktion som overhovedet muligt.
Speaker 2:Okay, ja, så der er. I hvert fald ennker jeg jo at.
Speaker 1:Igen er et mega spændende emne, hvor vi kan dykke ned i noget dybere i et andet afsnit, fordi det er jo en ting, der er kommet mere frem de sidste par år og det er spændende, og også fordi der er faktisk nogle rigtig positive studier med mælkesyrebakterier også. Men jeg oplever altså også nogle babyer, når de så går væk fra det igen med mælkesyren og så vælger en helt ren, blid olie. Så er der altså også nogle gange lidt mindre gråd. Så det er ikke for alle nødvendigvis, at de skal tilsætte et mælkesyrebakterie. Men mange forældre har lidt det der med at jeg vil gerne booste den her tarm, hvilket giver god mening, men det er nødvendigvis ikke for alle. Så, som du sagde tidligere, så er det noget med at kigge på sin baby.
Speaker 2:Ej, jeg glæder mig allerede helt til, at vi skal lave den episode, og så satser jeg på at min stemme er lidt mere sprød til den tid.
Speaker 1:Din stemme er altid sprød, det synes jeg no-transcript holdning Jeg tror, der er nogen, der har en helt anden holdning men jeg vil altid vælge den D-vitamin, som er mest skånsom for maven. Så jeg vil vælge en D-vitamin, der er lavet på solsikkeolie eller olivenolie, at vælge kokosolien fra, sådan som det er som udgangspunkt lige nu. Og så vil jeg måske parkere den lidt omme i baghovedet og sige nu har jeg givet den her D-vitamin, som jeg ved, er bedst for min babys tarm, og så kunne man jo, hvis der stadig er ret meget gråd, så kunne man jo i hvert fald prøve at gå ind og se er det noget andet, der gør, at min baby har ondt i maven? Det kunne være noget luft, det kunne være en fordøjelse, der lige skal stimuleres lidt, og så vil jeg da lave sådan en lækker babymassage på min babystang.
Speaker 1:Ja, fordi det er jo nok det her med, at den skal til at lære at fordøje noget andet end mælk de ligger der med deres primitive reflekser og kan jo ikke bevæge sig faktisk af sig selv andet end det her primitive mønster. Så nogle babyer har altså bare gavn af, at der bliver unduleret lidt rundt med dem i forskellige positioner og de får bevæget deres bækken frem og tilbage, og sådan noget, og nogle af de ting er måske lige så stor oversag til at babyerne græder og har ondt i maven, som det er olien, som D-vitaminen er lavet med.
Speaker 2:I hvert fald så have respekt for at de, der få drober der kommer ned i maven faktisk er et helt nyt element i en babytarm. Så hjælp babyen lidt med det Netop, giv lidt massage nu eller hold øje med dit barn.
Speaker 1:Ja enig, Det synes jeg faktisk er en rigtig fin tanke, det der, med at man putter et præparat ned og så stimulerer man fordøjelsen lidt på vej. Det er faktisk en rigtig fin tanke, synes jeg, Ja.
Speaker 2:Men Mie, jeg vil bare sige tusind tak for din tid og tak fordi jeg måtte låne dig her i studiet igen. Det var en fornøjelse. Det er altid en fornøjelse at være Danske. Tekster af Jesper Buhl, Scandinavian Text Service 2018.