Ammehjerne Podcast
Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet. Hvor krop og sjæl har fået blå mærker og ar, der ikke var der før.
Men der er ingen grund til, at vi alle løber panden mod den samme mur. Slet ikke, når der findes så meget viden og erfaring.
Det her er stedet, hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet.
Ammehjerne Podcast
#15 Babybehandler Mie Lindholm: Skal baby have mælkesyrebakterier?
Hvorfor er det, at der efterhånden er mælkesyrebakterier i alle de D-dråber, der er på markedet?
Og hvorfor er det, at vi får et større og større fokus på det rige liv, der udspiller sig i vores tarme? Et fokus, der gør, at mange af os tager ekstra af de gode bakterier, der naturligt lever i vores indre
I dag skal vi tale om probiotika. Mælkesyrebakterierne. Dem, som vi gerne vil have i vores egne og i vores børns maver. Men er det noget, vi ligefrem skal give børnene som et tilskud. Og er det overhovedet gavnligt eller nødvendigt?
Alt det - og meget mere, kommer vi omkring i denne episode.
Vil du have en mail, når Mie og Hanna er klar til at lancere en medlemsklub med gode råd til baby m.m.? Skriv dig op lige her - det er ganske uforpligtende.
RABAT TIL DIG!
Vi har været på jagt efter den allerbedste alkoholfri cocktail-oplevelse. Og vi fandt den! Vi er så glade for at I, vores søde lyttere, kan få 20% i rabat på alt fra Ish.
Brug koden Ammehjerne, og så bliver rabatten automatisk fratrukket.
Målet hos Ish er at skabe verdens bedst alkoholfri oplevelse. Og vi må sige. Det er de godt i gang med - så nu kan du sagtens føle dig som en del af festen, selv om du ikke drikker alkohol. Deres cocktails og "sprut" smager overraskende meget af the real deal.
Skriv dig op til et nyhedsbrev, hvor du får viden og tips fra Mie - direkte i din indbakke.
Støt podcasten:
Brug koden "AMMEHJERNE15" og få 15 procent i rabat, når du køber Green Goddess' produkter hos Green Goddess.
Rabatten gælder på instantjuice, collagen, blends OG (og det her er vi meget glade for og stolte af at kunne give jer) også 15 procent på Daysy cykluscomputer. Det er en genial opfindelse, der hjælper dig til at tracke dine fertile perioder. Det er en genial måde at lære sin cyklus at kende - og dermed kunne bruge den til at undgå eller opnå graviditet. Læs mere om Daysy her.
Vi skal have dem helt ind i vores indre, og der skal de ned og udkæmpe en form for kamp inde i vores tarme. Det er jo det, der lyder så sjovt.
Speaker 2:Når vi siger bakterier, så tænker vi altid, at det er noget dårligt, men vi kalder dem lidt de gode tarmebakterier. Så det er det vi holder på. Det er noget dårligt, men vi kalder dem lidt de gode tarmbakterier, så det er det vi holder på.
Speaker 1:Pludselig går det op for dig at der ikke er en brugsanvisning, en checkliste, en how-to, bare et eller andet, der kan hjælpe til at stå mere solidt på fødderne fra du står med en positiv graviditetstest i hænderne og i årene frem. Vi er mange der har prøvet at slå os på forældreskaben hvor krop og sjæl har fået både blå mærker og arv, der ikke var der før. Jeg hedder Hanna Andersen. Det er mig, der er din vært. Jeg er journalister, i, værksætter, mor til to, og i Armehjerne podcast, der giver jeg ordet til ene eller anden måde ved en hel masse om at få et barn. Der er nemlig ingen grund til at vi alle løber panden mod den samme mur, slet ikke, når der findes så meget viden og erfaring derude. Det her er stedet hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet. Tak, fordi du lytter med.
Speaker 1:Hvorfor er det at der efterhånden er mælkesyrebakterier i alle de D-drober der er på markedet? Og hvorfor er det at vi får et større og større fokus på det rige liv der udspiller sig i vores tarme, et fokus der gør at mange af os tager ekstra af de gode bakterier der naturligt lever i vores indre? I dag skal vi tale om probiotika, mælkesyrebakterierne, dem, som vi gerne vil have i vores egne og i vores børns maver. Men er det noget vi ligefrem skal give børnene som et tilskud, og er det hovedet gavnligt eller nødvendigt? Det og meget mere, det skal vi to tale mere om i dag. Mie Lindholm, velkommen i studiet igen. Jo tak, og Mie, helt kort fortalt, hvis du kan, skal vi så give vores babyer mælkesyrebakterier.
Speaker 2:Ja, det skal vi i hvert fald til nogen dele eller nogen af børnene, og der er måske også nogle andre, hvor det er mindre nødvendigt.
Speaker 1:Okay, så der kan differencieres lidt. Det kan der. Hvis nu vi skal starte med dem, hvor du siger, at her er det en rigtig god idé at give mælkesyrebakterier, hvad er det så for en babygruppe?
Speaker 2:Jamen, det er babyer, der i hvert fald er født ved kejsersnit, og så er det babyer, som på en eller anden måde har været udsat for, skulle jeg til at sige, har indtaget antibiotika, enten mor eller baby. Der kan det også have god værdi at påvirke tarmfunktionen eller tarmbakterierne inde i maven.
Speaker 1:Okay, så man kan høre, at det vi skal forbi, i hvert fald. det er helt sikkert noget omkring kejsersnitbørn, og så er det noget omkring antibiotika, penicillin, Og så tænker jeg også, at vi kan gå lidt ind i det her med, om det overhovedet giver mening sådan at vi almindeligt bare giver vores babyer mælkesyrebakterier.
Speaker 2:Ja, og det kommer nok an på hvem du spørger tænker jeg Ja, og nu er det jo heldigt, at jeg spørger dig.
Speaker 1:Yes, Du sidder her overfor mig, så det er dig. jeg spørger Ja, og det kan jeg godt lide. kunne det være at jeg lige skal give noget mælkesyre, men du sådan på en eller anden måde forsøger at se hele vejen omkring, selvom at du selvfølgelig ikke er ekspert inden for mælkesyrebakterier? nødvendigvis Overhovedet ikke, nej, Ej, men du alligevel har haft tusindvis af babyer forbi dine hænder, hvor det jo er. Som jeg siger, så er der næsten ikke D-dropper at få på markedet længere, uden der er mælkesyrebakterier i. Men hvad er det overhovedet?
Speaker 2:Jamen, mælkesyrebakterier er jo nogle levende bakterier som vi tilføjer tarmen, og hos babyer, der ligger de i en olie, og så har der jo mange producenter der har set det ret smart med, at når vi alligevel skal give vores baby D-vitamin, så tilfører de det også i det produkt. Altså når de får D-droben, Så hedder det lidt et kombiprodukt. Men anbefalingerne i Danmark hedder, at det er D-vitamin, der skal vi give. Mælkesyrebakterier er ikke en anbefaling endnu. Og nu siger jeg endnu det gør jeg fordi, at fordi jeg tror, det kommer på et tidspunkt. Men der er måske lidt lang vej endnu i forhold til hvad er lige nok den rigtige dosering og hvad er det vi egentlig skal tilføre de her små babyer og os voksne før det kan blive en decideret anbefaling, men sikkert er det i hvert fald, at det er en form for bakterier som har en destination der hedder tarmsystemet.
Speaker 1:Så vi skal have dem helt ind i vores indre, og der skal de ned og udkæmpe en form for kamp inde i vores tarme. Det er sådan jeg altid ser det, når jeg giver mine børn det Jo altså, det er jo det, der lyder så sjovt.
Speaker 2:når vi siger bakterier, så tænker vi altid, at det er noget dårligt no-transcript.
Speaker 1:Jeg sad lige og tænkte på, hvis jeg skal prøve, på en eller anden måde, at komme med et konkret eksempel på, hvornår det her udspiller sig i praksis. Det er selvfølgelig et lidt andet område af kroppen, men jeg kender det i hvert fald, eller alle mange kvinder kender det nok. hvis du får antibiotika, så ved man, så får man at vide, at det gårige det som det er I perioden efter man har taget antibiotika, og derfor skal du i gang med mælkesyrebehandling eller sørge for at få det her i balance igen. Og der er jo på en eller anden måde blevet en overrepræsentation af candida, siger jeg bare en eller anden form for svamp som trives godt, når alle de der andre bakterier vil gerne have de på en eller anden måde ryddet af vejen. Lige præcis, ja, så det er lidt det samme, der foregår nede i tarmen.
Speaker 2:Ja, det er et meget fint eksempel på at. så er der noget andet der får lov at styre inde i tarmen. Og vi ved simpelthen, og det har vi vidst i massevis af år, at det her organisme altafgørende for hele vores kropsorganismes trivsel Og sindssygt vigtigt at vi tager tale om hvordan vi har det i maverne og hvordan vores afføring faktisk er. Og nu kender du mig, så vi taler rigtig meget om afføring hjemme i min familie.
Speaker 1:Jeg skulle til at sige at det gør vi ikke. men det er rigtigt, at det er i din familie, i min familie.
Speaker 2:ja, jeg synes det er super vigtigt, at vi får talt om hvordan en rigtig lort skal se ud og hvordan den helst ikke skal se ud, fordi det er ret vigtigt, at vi tør kigge ned i den kumme og tage en snak om hvad du egentlig har sjovt at bruge cigar, fordi der er ikke nogen børn, der ved hvad cigar er, mere efterhånden. Men ja, så, der er forskel på hvordan vi gerne vil have at de her lorte skal se ud, og sådan er det jo selvfølgelig ikke med de små babyer helt, men i hvert fald, når man har større bør som vi fysisk kan se, der kan du også se, hvor godt kørende er jer.
Speaker 1:Ja, lige præcis Så, hvordan hele ens organisme spiller ind, og man kan se på det, der kommer frem af forskning at der er jo sindssygt mange af de kroniske sygdomme der kan relateres til vores tarmsystem.
Speaker 2:Så det er bare noget, der kommer til at evolutionere hele vores videnskab. når vi først får styr på hvad der skal til for os, hvor mange skal vi egentlig have og selvfølgelig jo også når vi laver de her studier, synes jeg også det er sindssygt vigtigt, at vi ser på hvem er de her der er med, fordi hvilken livsstil har de når de skal indtage de her probiotikaprodukter? sidder og indtager toast hver torsdag, fredag og lørdag og drikker 10 liter cola, og så er med i et studie, hvor de skal indtage probiotika.
Speaker 1:Så tænker jeg ikke nødvendigvis, at vi får den ønskede effekt. Ah, okay, nej, for så går du selvfølgelig også ind på den måde og giver de negative bakterier en formandt i det svamp, og så ved jeg, at det lever mere af sukker og hvidt brød, der bliver omdannet til glukose og sådan nogle ting. Så på den måde, så er det jo selvfølgelig vigtigt, at hvis du tilfører flere af de gode så giver det jo også mening at forsøge at holde.
Speaker 2:De dårlme skal hele tiden fodres. Vi skal hele tiden være i god balance. Så du kan ikke bare tro, at du kan putte en pill ind og så fikser man hele systemet. Der er noget livsstil bag, der hedder søvn, der hedder madindtag, der hedder stress og alle de her ting ved, at vi går ind og påvirker hele vores system. Så alle de her ting skal jo hele tiden. det er jo ikke bare et quick fix, der siger sådan nå, nu fik jeg en god tarm, så kan jeg klare mig i den næste måneds tid. Det er jo ikke sådan det fungerer. Det er hele tiden en fornemmelse af at være i balance.
Speaker 1:Da du sagde det der med pillen, så fik jeg lige en tanke. Altså, det har viæsten være en form for alternativ behandling. Jeg har set en dokumentar om det på et tidspunkt, netop, at man faktisk tager andres afføring og tilfører til nogen der har. jeg kan huske det lige pludselig. det er sådan. hvad hedder den Crohens? Ja, crohens og ulcerose? Nå ja, det er en sund tarm, en blomstrende tarmflora, og så får de her deres lort kogt ned. har jeg lyst til at sige På pilleform, du Ja, på pilleform. Og så ser du jo faktisk, hvordan mikrobiomet, altså den variation i forskellige bakterier der lever i patientens mave, bare ekspanderer, helt vildt. Jeg får sådan lidt lyst til sådan en pendant til stamceller. Det gør, at det vækster og dermed får bedre vilkår for at fortsætte en positiv udvikling derfra.
Speaker 2:Ja, det vi i hvert fald kan se ved både colitis og Crohn's disease, det er jo lidt den her dysfunktion i tarmen, og man ved ikke helt hvorfor. Så det man prøver at forske rigtig meget i det er sådan hvordan kan vi lige nøjagtigt tilføje de bakterier, der gør, at den her dysfunktion måske mindskes ikke? Men vi har altså ikke helt knækket koden. Der er nogle studier, der tyder på, at der kan have noget effekt, men man sige, når de tilføjer decideret afføring, det tror jeg faktisk har bedre effekt på børn på tarmen, ja, okay, det giver mening. Men det er altså ikke noget, der er helt kørende endnu, til at vi ved, hvad der foregår derinde.
Speaker 1:Nej, men med det sagt så at der er begyndt at blive lavet rigtig mange forskellige forskningsenheder, der simpelthen har det eneste formål, det er at dykke ned i tarmens mikrobiom. Og det gør man jo, fordi du har en forventning om, at du kommer til at finde en form for relation mellem ved jeg, fordi det er noget jeg personligt går op i en relation mellem tarmflora og ADHD, tarmflora og autisme, tarmflor, depression også tror jeg, der også er med, og det er faktisk blandt andet et dansk forskerhold der er i gang med at undersøge, om der er sammenhæng der, og nu har vi jo set, hvad det viser.
Speaker 2:Ja, man har været efter i hvert fald autismedelen og ADHD-delen længe, at der har været relation til hele tiden. Men det gælder alle mulige kroniske sygdommen, der er på spil her.
Speaker 1:Hvis nu vi lige hopper tilbage til starten. Hvis vi hopper tilbage til det her med vores babyer. Fordi, som sagt, så er der rigtig meget melkesyre i D-vitamin. Så hvis du står som en ny forældre og du står der og tænker, øh, d-vitamin, og vi har ligesom noget frem til, okay, der er ingen grund til at starte med kokosnødolie nødvendigvis. men nu har du så fundet en olivenolie, og nu skal du også vælge mellem mælkesyr eller ingen mælkesyr Eksempelvis. Hvad ville du vælge, hvis det var dit barn?
Speaker 2:Ja, altså, jeg har jo to af dem, og de har begge to fået et tilskud af mælkesyrbakterier, men jeg til mine børn, og så gav jeg tilskud af en bestemt form, for altså jeg tænker ikke, vi kommer ind på præparaterne i dag, men der er jo selvfølgelig også forskel på dem Sørg for at få tilført mælkesyrebakterier med en masse forskellige stammer, og det fik mine børn så blandet op med en lille smule modermælk, så jeg pumpede 2-4 ml ud og puttede ind i en sprøjte, og på den måde fik de et tilskud af mælkesyrebakterier.
Speaker 2:Og det valgte jeg, fordi min egen tarmflore ikke er helt i top. Barnets tarmflore afspejler tit morens, og derfor havde jeg egentlig lyst til at se, når det ikke skadede, om jeg kunne hjælpe til en bedre diversitet i mine børns tarmflore. Så derfor valgte jeg, at mit ene barn havde reflux, og på den måde så synes jeg, at det gav rigtig god mening at forsøge at få en rigtig god funktion her, og den anden havde rigtig meget luft i maven og var også lidt ked af det og irriteret omkring brutter osv. Så der tilførte jeg også mælkesyrebakterier, og jeg synes, at det havde god effekt på mine børn.
Speaker 1:Okay, så der er i hvert fald to ting vi skal snakke mere om her Det ene var, at du sagde, at man ofte arver morrens eller sådan, at der er noget sammenhæng, der er ren arvelighed, udfordringer, reflux, sagde du her, og ondt i maven osv, som jeg tænker, vi også lige går ind og vinder. Hvis nu vi starter med at sige det her med. du sagde, at det afspejler tit morrens system. Kan du sige lidt mere om det?
Speaker 2:Jamen, ikke andet end kan man sige vi jo, når vi kommer ud af maven så bliver. Vi siger, at mors tarmsystem hænger ret fint sammen med børnenes. Så hvis mor i hvert fald har nogle problemer, det kan jo være, at de selvfølgelig har en tarmsygdom. Det har jeg ikke. Men jeg har da nogle ting jeg godt kunne optimere på min tarm og havde også selv kunne ligge som baby. Så jeg tænker, at det var i hvert fald derfor jeg tog det valg på mine børn. Og nu spurgte du, hvad jeg ville gøre. Hvis man synes at man har et sundt og rask baby med helt normal afføring, så er det altså også rigtig fint at bare give et skud D-vitamin.
Speaker 2:Jeg synes ikke nødvendigvis, at det er mælkesyrebakterier, jeg tænker ikke, de gør noget dårligt. Men det er jo det der med hvis de så ligger i en dårlig olie eller hvis de er tilsat pulveret, hvis man giver pulver i stedet for hvis det er tilsat et eller andet fyldemiddel som går ind og irriterer tarmen i forvejen. Så det er det der med at man skal virkelig skældne med, fordi de er så rene og fine, de her sm. Så det her med at vælge op og ned, sætte sig ind i et produkt eller spørge en, der ved noget om det og sige vælg et produkt, der er så rent som muligt, med en masse gode forskellige stammer, Mere end bare at gå ned og vælge den billigste, der er lavet på kokosolie, fordi det er et nemt kombinationsprodukt, så vil jeg nok vælge en anden løsning.
Speaker 1:Og igen, ej, men nu fik jeg så mange ideer til spørgsmålet. Jeg tror lige, vi starter med at gå videre med det. jeg tænkte før, fordi du sagde, for eksempel, du gav din søn med melkesyre, fordi han havde reflux. Ja, så er der faktisk noget, der viser, at der kan gå. der går ind og være en lindring eller noget på specifikke udfordringer.
Speaker 2:Ja, altså nu lidt vil jeg sige, der er i hvert fald i de kliniske anbefalinger for reflux, der er probiotikers klart på listen over ting man kan afprøve. Men det er ikke fordi de sådan en til en kan fuldstændig se at det bare har en wow-effekt, fordi reflux er, som vi har talt om i vores refluxafslit, så komplekst og fyldt med forskellige årsager og små årsager der kan være bag. Men det er klart en af de ting jeg vil prøve og også ofte sender mine refluxbørn i retning af en form for mælkesyrebakterier. Og der er ofte, synes jeg, fordi vi ved med refluxbørn at deres system er ret sensitivt, at der er noget effekt. Men det, der ligger forskning på allermest, er faktisk kolikbørnene. Der er i hvert fald et studie jeg lige har luret på, at der kan kolik faktisk mindskes med 50% ved tilførelse af nu skal jeg se, om jeg kan huske det her. Jeg tror det er lactopacilleruteri R-E-U-T-E-R-I, den form for bakteriestammen der lige nok går ind og påvirker kolikken i hvert fald og skaber jo så en eller anden form for mindre uro i maven.
Speaker 1:Altså selve grådetiden eller selve hvad?
Speaker 2:Ja, det er jo tit grået. de kan måle på ved colique, fordi man kan jo ikke rigtig finde årsagen lige der. Så det er tit grået, der bliver målbart i forskningen for colique, Og der kunne de se en reduktion af selve gråetiden per dag med 50 procent Ej.
Speaker 1:Overvej lige så, hvis vi også prøvede at fjerne mælkeprodukterne osv. hvordan det så ikke kunne ende med de søde kollegbørn og deres forældre.
Speaker 2:Men det kræver nok på en eller anden måde, at det skal jo ikke være noget vi nødvendigvis alle sammen skal tage, men at man i hvert fald tager et aktivt valg om om det er noget man vil give sit barn og så få givet et ordentligt produkt, og der kan man, eller hvad vi har erfaringer med, der virker, fordi det er klart, det er selvsynligt svært at sætte sig ind i med de der en milliarder af det og en milliarder af det.
Speaker 1:Ja, det er tit nogle vilde tal man kigger på. jeg går relativt meget op i selv og sørger for at tage mine mælkesyrebakterier, og det er jo netop, der er så og så mange i den, og jeg synes det er svært at finde ud af, hvad man skal vælge. og så ved jeg, at jeg har jo heldigvis dig, jeg kan spørge, kan man sige, men også som voksne altså, det er jo aldrig for sent at på en eller anden måde prøve at udbygge sine tarmflore og lave dem mere varieret.
Speaker 1:Hvordan laver vi mennesker? Man kommer derud som en helt lille baby, og så kan du være født ved kejsersnit, hvor du ikke har fået de her vaginale bakterieskud, kan man kalde det. Men hvis du bare er kommet ud vaginalt, er blevet smurt ind i alt det du skal smøres ind i osv. Hvad sker der derefter? Hvor?
Speaker 2:lang tid tager det, før du så har udviklet din egen tarmflora. Omkring tre år er barnets tarmflora, jamen, omkring tre år, så er barnets tarmflora fuldt udviklet, og derfor er det egentlig en blivende, som udgangspunkt en blivende organisme inde i tarmen, kan man sige en blivende form, og så kan du jo spise dig til resten. Så det her med at få varieret og god kost, altså hjemlad mad, få varieret og god kost, altså hjemmelavet mad, grove grøntsager, syrnet produkter og de her ting til at skabe den her flora, der giver diversitet. Fermenterede ting Ja.
Speaker 1:Hvordan går det med din fermentering derhjemme? egentlig, jeg nåede lidt frem til at årstiderne, hvis jeg har en ganske udmærket kimchi kom sgu aldrig rigtig i gang.
Speaker 1:Men du er noget, der har lavet noget, gør du ikke? Jo, jeg har lavet fermenterede bønner og gulderød og sådan nogle ting. Men jeg vil jo gerne have. Nu er jeg gået kold i bønnerne, men det er jo faktisk ikke besværligt, vel? Nej, det er sindssygt. Det skal bare være den rigtige salt. Men det er jo ikke fordi det er et fermenteringsafslut. Jeg kunne bare lige tænke på, at du havde.
Speaker 1:Jeg prøver virkelig også, og jeg går meget op i at styrke mine børns tarmflorer på alle de måder, som det er muligt. Og når du siger det her med, at den er færdigudviklet når de er tre år gamle, ældre, så umiddelbart gør i den der Altså det, jeg tænker, i den der babytid, der fylder vi dem jo med toastbrød og bunderobrød og alt muligt. Det har jeg ikke gjort. Nej, jeg skulle til at sige nej, det har jeg jo egentlig heller ikke. Ej, men du ved, er det noget med lige at have en tanke om allerede fra de små, der begynder at sidde? så prøv lige at lade være med at give dem det, som du ved, der fordrer de dårlige tarmbakterier.
Speaker 2:Ja, lige præcis Altså det der med, at vi er lidt mere ops på, at vi skal spise næringsrigt fra de helt små, så børnene vender sig til, at mad ikke består af tovsprød og kødpøls fra hvad hedder den, der virkelig forarbejdet?
Speaker 1:Jeg elsker den, der fra Hanegal. Det er noget andet, det er kyllinge. Jamen, den er jo ikke lige så forarbejdet, tænker jeg. Nej, den er øko, men alligevel.
Speaker 2:Så let forarbejdet, altså helt rene ting vi giver vores babyer, fordi man kan sige, at tarmsystemet er færdigbagt, når det er tre år. men vi skal jo hele tiden fodre det, så det er ligesom med voksne, at vi ikke lige hele tiden fodrer det i balance. Så det her med at vi skal til at tale og tænke meget mere på at få spist det mad, der også giver en god balance og giver de gode lange pøller.
Speaker 1:Åh, dine stakkels børn, flyt dig fra det toilet. Jeg skal kigge. Okay, hvis nu vi skal se på noget, der i den grad kan gå ind Og lave rod i systemet, fordi det er i hvert fald Noget som jeg har prøvet derhjemme. Så har du, så har du sygebørn Eller et eller andet, der på en eller anden måde kræver, at enten du selv eller din baby eller dine mindre børn skal have antibiotika, altså penicillin for eksempel. Det er jo noget, det tror jeg, alle kender til, at man hører, hvis du går ind og tager penicillin, så fjerner det den infektion du har, men det går også ind og fjerner rigtig mange af de her positive tarmbakterier som du har i dit system. Og jeg tror altså, jeg må sige, jeg var tilknyttet i et skrækkeligt lægehus, da min ældste datter eller min datter var lille. Jeg kan huske på et tidspunkt så kom jeg, hun havde børnesortrøjer og noget andet og havde haft så mange ting. Sidste gang jeg kom der, inden jeg skiftede der, spurgte han bare altså, da jeg stod i døren, jeg havde ikke engang kommet ind til ham. Så sagde han bare hvad vejer hun nu? Så sagde jeg 14 kilo, eller sådan noget. Okay, så får hun det her, og jeg skiftede læge efter det, men desværre har det jo været inden.
Speaker 1:Altså, jeg tror, jeg fik udskrevet penicillin til hende seks gange, inden hun var fire år, og jeg gav hende det kun én gang. Ja, det gjorde jeg, jeg gav hende det kun én gang, men det var jo også, men jeg tror, måske fire af gangene har det sikkert været mellemødspotence, og der tror jeg, at du har sagt sidenhen, at mellemødspotence det er no-go. Ja, der er ikke penicillin der. Det skal man ikke gøre, oftest ikke i hvert fald. Nej.
Speaker 2:Jeg tror at spørgen havde det samtidig.
Speaker 1:Det var det, og så sagde lægen, fordi så sagde jeg nemlig ikke. Så sagde jeg ham sådan det her, fordi jeg havde skiftet lægehus nemlig Giv hende den.
Speaker 2:Ja, og jeg trak den lidt længere med min, men jeg endte også med at give det, og detstår godt det at være den sidste instans. Som en læge er, med en grædende mor, der måske enten har prøstbetændelse eller ikke har sovet i fem dage, fordi ens barn har mellemmørsbetændelse, at det kommer af et godt hjerte, at antibiotika findes. Men vi er simpelthen nødt til at skrue ned for det, fordi ofte der er det en virus, og virus kan du ikke gøre noget som helst ved med antibiotika. Så jeg vil sige, at, hvis man kan, så lad være med at give antibiotika de første tre år af barnets liv, så det kan få lov at få en rigtig god, sund, stærk tarmflora de første tre år.
Speaker 1:I hvert fald tænker jeg, at jeg har en respekt for det, Fordi en ting er, at det kan godt være at du skal give antibiotika, Selvfølgelig det er jo berettet engang, det er berettet. det har reddet så ufatteligt mange menneskeliv Det må man sige, og det siger jeg jo årsagen til at jeg ikke gav hende det?
Speaker 1:Det tror jeg også. Ja, fordi jeg var sådan åh her, det skal hun ikke igennem, hvis nu hun ikke kan tåle det. Men jeg oplever bare nogle gange, at der er en meget laissez-f nu, der ikke kan tåle penicillin. Det er rigtig, rigtig problematisk når du ikke kan tåle det eller når penicillin ikke virker på de forskellige sygdomme du har, fordi så kan du lige pludselig få et alternativ, og det alternativ går ind og stopper din infektion, men det behandler den ikke bagudrettet i samme tempo, hvor penicillin både går ind og stopper det og fjerner infektionen, bare lige for at sige det. Men der er altså det her ekstra niveau på antibiotika. Der er, at jeg forestiller mig lidt ligesom kemoterapi.
Speaker 1:Det ved vi også alle sammen. Altså nutidens kemoterapi, det er også sådan yes, jeg ved godt, du har en tumor her. Det vi gør nu, det er, at vi går ind og sender den her gift ud i hele kroppen, fordi det bliver vi nødt til for at fjerne den her, så du rammer raske som negative celler eller onde celler, hvad kan man sige dårlige celler. Det er lidt det samme med antibiotika Det fjerner også infektion, men det fjerner også rigtig mange af de bakterier.
Speaker 2:Der går ind og styrker dit immunsystem, der styr, ser jeg jo også, at når børn har haft en mellemhjælpsbetændelse, så er chancen eller risikoen eller hvad man siger for at de får det igen er, tilsvarende større. Så når du først har givet dit baby antibiotika én gang, så kan du i hvert fald have en ret øget mulighed for at få det igen, og hvis du så får endnu en kur der, så skal du starte forfra. Jeg tror, jeg hørte på et tidspunkt og jeg vil sige, at jeg vil ikke helst ikke hænges op på det, men at der kan gå op til to år, før du faktisk er fuldstændig på en normal, rask og stærk tarmflora igen, efter du har fået antibiotika, og det er jo ret vild, så vores kommer jo aldrig tilbage i balance.
Speaker 1:Så det er noget med virkelig at tænke over det. Jeg sidder lige nu, og det kan godt være at vi har snakket om det, men jeg tror den stoppede lidt ved lortens form. Hvorfor er det Altså? hvad er det det gør forifido og laktobacill, og den har alt hvad den skal have. Hvorfor gør det overhovedet noget for vores velbefindende?
Speaker 2:Jamen, det går ind. Det er hele immunsystemet. Man ved at man har så stor tilknytning til det indre liv i vores tarm, Så det er jo klart, at vi bliver meget mere syge, hvis der ikke er balance her.
Speaker 1:Jeg havde på et tidspunkt. Nej, jeg har en stadigvæk. Men jeg har en veninde. Nu håber vi ikke, hun kan føle sig genkendt. Jeg har jo en veninde, der eksempelvis var ved lægen og så fik hun en 100-dages antibiotikakurnes. Jo, hun har været relativt påvirket af diverse maveskavanker og forkyldelser.
Speaker 2:Jeg tænker at hendes immunsystem må virkelig være slået ned, i hvert fald.
Speaker 1:Men det sjove er jo, at den følelse hun står med er, jo langt hen ad vejen, at hun har prøvet at gøre noget godt for sig selv, fordi hun har 100-dages penicillinkur Og ligesom skal fjerne en sygdom eller sådan fjerne et problem.
Speaker 2:Men hvis lægen også har sagt, at det har været det hun kunne prøve for ligesom at nulstille, jeg ved ikke, hvad tanken har været bag det, men at man, ligesom jeg kan slet ikke se jeg forstår slet ikke logikken, at man tænker, at man vil fjerne et helt sundt og rigtigt liv inde i kroppen i stedet for at tænke sådan hvad kan vi gøre af små ting for at skabe den her gode funktion igen, i stedet for at smadre systemet fuldstændig?
Speaker 1:Det synes jeg lyder helt hul i hovedet, at du har en baby eller at du har selv, at du ammer selv. Det har jeg også prøvet flere gange. Hver gang, altså, jeg havde jo hele tiden bristbetændelse, og der var nogen gange, jeg tror altså, ja, jeg stoppede faktisk med at amme min datter fordi jeg fik bristbetændelse for 6. Gang eller sådan noget og skulle have. Antibiot blev påvirket hver gang. Altså, hun skræng mere, hendes mave var ikke god, hun fik tøm, hun fik diaræ, selvom det var mig der tog antibiotikaen. Hvis nu jeg selv er nødt til at tage antibiotika eller min baby på en eller anden måde skal have det, har du så nogle?
Speaker 2:råd Hvadke kan gøre med kost, så der giver vi dem et ordentligt skud, og der må man godt have højere doser end man vil gøre i en normal dagsdosis, når man er i antibiotikabehandling, antibiotikabehandling, så der kan man sagtens give det. Selvfølgelig lige rådfør med læge eller hvad man nu synes man stoler på, fordi du kan sagtens tage en periode med en masse gode tilskud for at se, om man kan komme hurtigere i balance igen, for selvfølgelig er det nødvendigt en gang imellem.
Speaker 1:Okay, ja, jamen, jamen. Jeg synes egentlig vi er kommet ret godt omkring emnet, mie, men jeg ved ikke, har du noget du gerne vil tilføje til de forældre, der måske lige nu står sådan lige på vippen mellem at vælge skal mit barn have mælkesyrebakterier eller skal det ikke?
Speaker 2:Ja altså, jeg tror i hvert fald, at det kunne være en fin tanke, at man faktisk lige tænker over, om det er noget man vil tilføje, fordi jeg tror mange gør det egentlig, fordi de tænker, at det er en god løsning. No-transcript, samme D-vitamin. Så vil jeg altid spørge den her fagperson og sige okay, men er der noget, der er bedre end andet, eller noget du tæammer, der er bedre? Har din baby reflux, så kunne det være at man skulle over i nogle andre stammer. Er baby født ved kejsersnit, så er det i hvert fald helt sikkert nogle ekstra skud af nogle bifidobakterier osv.
Speaker 2:Så det der med hvis der er nogen der harer det, fordi der er ikke bare ét tilskud, der er godt til alle, og der er også nogle af de her fyldestoffer vi putter i pulver, hvor nogle babyer ikke, specielt de meget sensitive reflux-babyer ikke kan tåle. Så det kan jo være mælkeallergierne også, men der er jo ikke alle der er, hvor de er helt mælkef i nogle produkter som kan lave lidt bøvl i maven. Så altid husk at spørge tilbage hvis der er nogen der synes at det kan være en god idé at tilføje, og så selvfølgelig være ops på hvad det er puttet i de produkter.
Speaker 1:Jamen altså, så er der jo ikke andet tilbage, end at sige god fornøjelse med at opbygge en god tarmflore på den og føle sig bedst for jer. Ja, og så selvfølgelig også lige tak, fordi du gad at komme i studiet igen, mie. Jamen altså, det er så dejligt hver gang, det var en fornøjelse Tak.